70Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindingerSkovIndenfor en afstand af 300 m fra skove er der normalt forbud mod at placere bebyggelse.Denne bestemmelse gælder dog ikke for nye anlæg til egentlige forsvarsformål, der placeresindenfor de naturlige rammer af bestående forsvarsanlæg.FortidsminderDer må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der erbeskyttet efter bestemmelserne i Museumsloven § 29 e. Ligeledes må der ikke etableres hegn,placeres campingvogne og lignende.Forbudet gælder dog ikke for:• landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,• gentilplantning af skovarealer, der ligger i en afstand af mindst 2 m. fra fortidsmindet,• beplantning i eksisterende haver samt• sædvanlig hegning på jordbrugsejendommeSten- og jorddiger er beskyttet efter Museumsloven § 29 a.10.8 Offentlighedens adgang til forsvarets arealerFor forsvarets områder reguleres offentlighedens færdsel igennem Lov om ophold på og færdselgennem forsvarets skydeområder og andre militære områder (Lov nr. 336 af 6/6 1991). Seloven på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=42431 . Af loven fremgår, atForsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om forbud mod ophold på og færdselgennem forsvarets skydeområder og andre militære områder.Af den opfølgende bekendtgørelse (BEK. nr. 64 af 30/1 2002 Bekendtgørelse om forbud modophold på og færdsel gennem forsvarets skydeområder og andre områder) fremgår, at offentlighedensadgang skal tilgodeses, når hensynet til sikkerhed samt uddannelses- og øvelsesvirksomhedtillader dette. Se bekendtgørelsen påhttps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6328 .Dette betyder, at når der ikke foregår militær aktivitet på terrænerne (typisk weekender oglignende) vil øvelsespladsen normalt være åben for publikum efter de retningslinjer, der fremgåraf drifts- og plejeplanen og ordensreglementet, der er placeret ved indfaldsveje til øvelsespladsen.Visse skydeområder og tekniske installationer kan være permanent afspærret forpublikum af hensyn til sikkerhed i form af fare for udetoneret, sprængfarlig ammunition i områdetRetningslinjerne kan endvidere findes beskrevet i forsvarets interne bestemmelse: FKOBST610-4, pkt. 8.10.9 Plejepligt af beskyttede naturtyper og fortidsminderForsvaret har som en statslig arealforvaltende myndighed pligt til at pleje de af sine arealer,som er registreret som beskyttet naturtype. Dette fremgår af udkast af 3. juli 2007 til "Vejledningom naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper". Udkastet har været i offentlig høring,og forventes udsendt i 2008. Se høringsudkastet på
Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindinger 71http://borger.dk/forside/lovgivning/hoeringsportalen/faktaside?p_back_url=http%3A%2F%2Fborger.dk%2Fforside%2Flovgivning%2Fhoeringsportalen%3Fp_startRow%3D10%26p_myndighed%3D953&p_hoeringid=614000079I vejledningsudkastets kapitel 3.4 under naturpleje fremgår følgende:”NaturplejePlejeforanstaltninger, der klart tjener til at opretholde områdets hidtidige tilstand, vil kunneske uden dispensation. Dette gælder for eksempel fjernelse af selvsået opvækst af træer,buske og invasive arter i begrænset omfang.Foranstaltninger, der rækker ud over almindelig pleje af områdets hidtidige tilstand, kræverdispensation, selv om de tager sigte på at forbedre naturtilstanden, f.eks. hvis der er tale omen genopretning af en tidligere tilstand ved at fjerne bevoksninger af invasive arter. Det gælderdog ikke, hvis sådanne arbejder udføres med hjemmel i en fredning, og det i fredningener bestemt, at forbudene i § 3 ikke skal gælde for de pågældende arbejder, jf. lovens § 38,stk. 5. Se endvidere afsnit 5.7 om rydningsbestemmelser efter lov om drift af landbrugsjorderOpmærksomheden henledes i denne forbindelse på undtagelsesreglen i § 2 i bekendtgørelsenom beskyttede naturtyper, jf. ovenfor afsnit 3.2.Pleje af beskyttede naturtyper ejet af kommunerBaggrund for plejeDe lysåbne naturtyper er en speciel og meget vigtig del af den danske natur. Betegnelsendækker over en række forskellige naturtyper: klit, hede, overdrev, strandeng, fersk eng ogmose med hver deres specielle dyre- og planteliv. Balancen mellem de naturmæssige vilkårog den kulturbetingede påvirkning er vidt forskellig og spænder fra stort set ingen påvirkningaf klitter og klitheder til et behov for vedvarende ekstensiv drift af bl.a. enge og overdrev.Såfremt den jordbrugsmæssige udnyttelse i form af græsning eller høslæt ophører på kulturpåvirkedenaturarealer som strandeng, fersk eng, overdrev samt visse hede- og mosearealer,vil de over varierende tidsrum skifte karakter. Den lysåbne vegetation vil gradvis forsvindei takt med, at arealerne går over i tagrør, høje urter eller gror til med vedplanter. En sådanudvikling vil på sigt indebære, at en række af de efter lovens § 3 beskyttede naturtyper forsvinder,således at den biologiske diversitet formindskes, og landskabets karakter ændres.PlejepligtEfter naturbeskyttelseslovens § 52, stk. 1, har kommuner, som ejer ikke fredede arealer, deromfattes af bestemmelserne om beskyttede naturtyper i lovens § 3 pligt til at pleje disse.Denne pligt gælder dog ikke for vandløb og søer. Efter naturbeskyttelseslovens § 52, stk. 2skal kommunen pleje egne arealer indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder ioverensstemmelse med Natura 2000-planen.Plejepligten indebærer, at den pågældende myndighed har ansvaret for, at de pågældendeområder ikke varigt skifter karakter og for at forhindre at der sker irreversible skader. Detteopnås f.eks. ved fra tid til anden at tage slet, afgræsning el. lign. eller ved at fjerne bl.a. selvsåedetræer og buske for at undgå at arealerne varigt skifter karakter.Når staten ikke udtrykkelig er nævnt, skyldes det, at det forudsættes, at de statslige arealforvaltendemyndigheder løbende træffer de foranstaltninger, som er nødvendige for at holdederes arealer i en rimelig stand. På arealer, der ejes af Miljøministeriet, varetager Skov- og<strong>Naturstyrelsen</strong> pleje af de beskyttede naturtyper. Bestemmelsen omfatter ikke arealer, dertilhører 28 kirker og præsteembeder. Det bemærkes, at kommunerne i forbindelse med udøvelseaf tilsynet i medfør af lovens § 73 kan gøre statslige arealforvaltende myndighederopmærksom på eventuel manglende pleje.