Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads Drifts - Naturstyrelsen

58Drifts- og plejetiltag i perioden 1999-2006Ude for enden af stien er urtevegetationen slået på det sidste stykke ud til endevolden. Her seset fint, åbent græsstykke. Sydlige gren af de to parallelle stier der bliver forbundet findes ikkemere.Høvelte FredskovDen gamle, højstammede bøgeskov var i den gamle plan udlagt som urørt skov og ligner sigselv. Den hulerugende, sjældne Huldue, der er knyttet til gammel løvskov, ynglede i 2006fortsat i de gamle bøge og vidner om at skoven fortsat er i god biologisk tilstand.Nålebevoksningerne mod syd er blevet tyndet i 2006 som led i en gradvis konvertering til løv.Skovbunden er død og bar og er ikke interessant ud fra et biologisk synspunkt.Drabæk mose og birkeskoven nord for SandholmsøerneBirkemosen i Drabæk mose består af en urørt, gammel tørvemose, der er tæt tilgroet af ensumpskov af gammel birk og rødel. Skoven er stort set ufremkommelig og er fortsat i fin naturtilstand.Birkeskoven nord for Sandholmsøerne var tidligere urskovsagtig med et stort indslag af gammelrødgran. Efter tyndingen i foråret 2006 fremstår bevoksningen åben og hist og her sesåbent vandspejl i skovbunden.EllebæklundEllebæklund er en flot, gammel, åben askeskov med store, højstammede, fuldkronede asketræer.Den veludviklede bundflora sikrer sammen med de døende og døde træer et højt naturindhold.I nordøst-hjørnet væltede en gammel rødgranbevoksning i stormen 2005. Arealet blev gentilplanteti 2006 med bøg, men alle nye planter er gået ud på grund af manglende kulturvedligeholdelseog græs og urter har i dag helt lukket arealet.FrimærkeskovenI sommeren 2006 blev en yngre aspebevoksning i Frimærkeskoven renafdrevet. Ud fra et biologisksynspunkt er renafdriften uheldig, da bevoksningens mikroklima derved nulstilles, ligesomder vil ske en frigivelse og dermed udvaskning af næringsstoffer til undergrunden. I efteråret2006 var arealet domineret af en massiv opvækst af rodskud.Den tilstødende rødgranbevoksning blev ligeledes tyndet i sommeren. Bevoksningen anvendesi en vis udstrækning til BSO og skovbunden fremstår bar og uden væsentligt naturindhold.Bevoksningen umiddelbart syd for rødgranbevoksningen er en mellemaldrende bevoksning,der i 1999 bestod af halv ask og halv ær. I forbindelse med tynding i 2006 blev der primærtskovet ask, så billedet i dag domineres af ær. En holm af rødel blev fjernet.Ær er ud fra en naturmæssig synsvinkel ikke så interessant som ask, da den ikke danner Mykorrhizamed svampe, og derfor ikke indgår i omsætningen. Træet har som ”ny-indført” artkun få insekter knyttet til sig som værtsplante, og den har derfor ikke særlig betydning for insektædendefugle og andre dyr. Endelig optræder ær meget invasivt og dominerende i bevoksninger.Konklusionen af ovenstående evaluering er generelt, at de gennemførte driftstiltag på skovområdetud fra en naturmæssig betragtning ikke har været optimale. Hvor arealerne har været friholdtdriftstiltag fremstår de fortsat med et højt naturindhold og et urskovslignende præg.