56<strong>Drifts</strong>- og plejetiltag i perioden 1999-2006Sjælsmarksvej, som derfor inden for de nærmeste år vil miste sin status som biologisk overdrev,hvis der ikke snart sættes ind.En anden biologisk indikator for lysåbne græsarealer i god stand er bestanden af Sanglærker. I2006 blev der kun registreret et enkelt par Sanglærker. I 1997 var der i samme område ikkemindre end ni par. Denne tilbagegang tilskrives manglende pleje i form af slåning. Sanglærkentrives ikke på arealer med højt, gammelt græs, men skal have kort, åben vegetation. Lærkener i øvrigt forsvundet fra de fleste steder på øvelsesterrænet. Der er endnu nogle få par påde åbne græssletter omkring Søbakke, som karakteristisk nok netop er nogle af de få arealerder regelmæssigt bliver drevet med høslet.Tjørnekrat er også på fremmarch nord for Sjælsmarksvej. De vestlige og centrale dele er fortsatåbne, men i den østlige del op mod Rensningsanlægget og Frimærkeskoven er tilgroningeni fuld gang. I de fugtige lavninger breder pilekrattene sig. Dette ses navnlig i Bakkegårdsmosenog i den lille mose nord for Frimærkeskoven.Vest for <strong>Sandholm</strong>lejren er de tidligere agerarealer nu udlagt til vedvarende græs. Naturligtnok er floraen her ikke særlig interessant de første år, men det kan den blive på sigt. Det erimidlertid vigtigt, at der sker næringsstoffjernelse i form af høslet.På overdrevsarealerne syd for <strong>Sandholm</strong>lejren ned mod <strong>Sandholm</strong>søerne, samt omkring Høveltegårdmod øst, nord og vest er floraen stadig intakt og varieret, med mange gode overdrevsindikatorer.Derimod er overdrevs-arealerne mellem Ellebækvej og den nye skydebane idårlig biologisk tilstand, som følge af manglende slåning. Her ses samme udvikling som nordfor Sjælsmarksvej.Terrænets bedste overdrevsarealer ud fra en biologisk betragtning finder man i Ulerne syd forKongevejen samt vest for Høvelte Kaserne, hvilket passer sammen med at der her er foretagetløbende pleje i form af slåning og rydning.Engarealerne ud mod Sjælsø bliver slået årligt, men det er tydeligvis ikke nok til at sikre envarieret engflora. Det er dog nok til at holde buske væk. Jordbunden er tørlagt og næringsrighumusjord, som favoriserer højstaudeplanter som Draphavre, Agertidsel, Hjortetrøst, StorNælde og Kåltidsel. Planter, der skygger den typiske engflora væk.Konklusionen af den ovenstående evaluering er, at man i den hidtidige indsats endnu ikke haropnået det man ville med plejeindsatsen, for såvel at sikre et optimalt øvelsesterræn som atfremme områdets natur mest muligt. Plejemetoderne har været rigtige, men omfanget og hyppighedenhar ikke været tilstrækkelig.VådområderTerrænets ca. 25 vandhuller samt ca. 6 moseområder er generelt i en dårlig biologisk plejetilstand.Fælles for dem alle er, at de er truet i mere eller mindre grad af tilgroning og overskygningi hovedsageligt pilekrat. Som nævnt ovenfor, er der foretaget pleje som foreskrevet for 7af de 9 udvalgte vandhuller, men hurtig gentilgroning betyder, at den biologiske gevinst ikkefår den tilsigtede virkning. Enkelte af vådområderne er dog fortsat i god plejetilstand.Biologisk set har forringelsen af vådområderne på terrænet betydet en mindre tilbagegang afvandfugle så som grågæs, ænder, lappedykkere, blishøns, rørhøns, rørsanger, rørspurv mv.Toppet lappedykker er således forsvundet fra både <strong>Sandholm</strong>søerne og Carinasøen, og grågæsseneer forsvundet fra <strong>Sandholm</strong>søerne. Navnlig grågås er en god indikatorart for lysåbne
<strong>Drifts</strong>- og plejetiltag i perioden 1999-2006 57vådområder. De skal kunne græsse langs bredderne, og have et godt udsyn mod fjender somræve og lign. De sky gæs forsvinder defor, når vådområderne gror til i pilekrat.Andre arter som Nattergal, Løvsanger, Havesanger og Gøg trives fortsat på terrænet, idet deer knyttet til fugtig pilekrat, men vil forsvinde hvis vådområderne tørrer helt ud.Konklusionen af den ovenstående evaluering er, at man i den hidtidige indsats endnu ikke haropnået det man ville med plejeindsatsen for at sikre en så god naturtilstand som muligt i terrænetsvådområder. Plejemetoderne har været rigtige, men omfanget og hyppigheden har ikkeværet tilstrækkelig.SkovarealerSkovarealerne på øvelsespladsen består stadig af små, varierende løvskovsarealer med et højtnaturindhold. De fleste arealer er ikke blevet tyndet i planperioden og har stadig et urskovsagtigtpræg.UlernePå overdrevsarealet Ulerne findes et kompleks af højstammet løvskov blandet med størrekratarealer. Jordbunden præges af varierende fugtighedsgrad, og mange af arealerne er sværtfremkommelige. Dels fordi løvtræerne generelt set har dårlig formudvikling med meget lavkronesætning, dels fordi tjørnekrattene breder sig ind under de oprindelige bevoksninger.Arealerne ned mod Carinasøen anvendes kun i ringe grad til øvelsesmæssig brug og da de harværet friholdt fra forstlig udnyttelse fremstår de stort set ufremkommelige og urskovsagtige.Skov- og kratarealerne i nærheden af PMW-søen anvendes tydeligvis til BSO og skovbundenfremstår her bar uden væsentlig vegetationsdække.Kajerød Birkene og Birke MoseDe to birkebevoksninger syd for skydebanen vokser på fugtig mosebund og en bundflora beståendeaf blandt andet tagrør, topstar og skjolddrager tyder på permanent vandspejl om vinteren.Skovene er relativt åbne og har ligge urørte i en årrække. En del rådne og udgåede træer medspættehuller vidner om et højt naturindhold og en musvåge har bygget rede i et gammelt birketræi Birke Mose.I Kajerød Birkene er der en del åbne partier i skoven, hvor der foregår bekæmpelse af KæmpeBjørneklo. Orkideen Skovhullæbe findes hist og her, og i den sydlige del findes nælder og burresnerrei bunden og en del underskov af hyld.Elleskoven øst for nærkamphusetElleskoven øst for nærkamphuset er en gammel, meget åben birkeskov, der anvendes intensivtsom BSO.I den sydlige halvdel af skoven er der flotte, højstammede elletræer og ask.Skoven på de gamle skydebanerLangs den nordlige vold af de gamle skydebaner bærer den gamle birke-bøge-ahorn skovpræg af bivuakskov, og bevoksningen er ret slidt i bunden. Bevoksningen blev tyndet i 2006,og træerne står nu meget spredt.Syd for volden, i det gamle skydebanefelt, findes et stort kratområde af pilebuske. Området erspændende naturmæssigt med en tæt bestand af sangfugle, bl.a. Nattergal.