Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads Drifts - Naturstyrelsen

56Drifts- og plejetiltag i perioden 1999-2006Sjælsmarksvej, som derfor inden for de nærmeste år vil miste sin status som biologisk overdrev,hvis der ikke snart sættes ind.En anden biologisk indikator for lysåbne græsarealer i god stand er bestanden af Sanglærker. I2006 blev der kun registreret et enkelt par Sanglærker. I 1997 var der i samme område ikkemindre end ni par. Denne tilbagegang tilskrives manglende pleje i form af slåning. Sanglærkentrives ikke på arealer med højt, gammelt græs, men skal have kort, åben vegetation. Lærkener i øvrigt forsvundet fra de fleste steder på øvelsesterrænet. Der er endnu nogle få par påde åbne græssletter omkring Søbakke, som karakteristisk nok netop er nogle af de få arealerder regelmæssigt bliver drevet med høslet.Tjørnekrat er også på fremmarch nord for Sjælsmarksvej. De vestlige og centrale dele er fortsatåbne, men i den østlige del op mod Rensningsanlægget og Frimærkeskoven er tilgroningeni fuld gang. I de fugtige lavninger breder pilekrattene sig. Dette ses navnlig i Bakkegårdsmosenog i den lille mose nord for Frimærkeskoven.Vest for Sandholmlejren er de tidligere agerarealer nu udlagt til vedvarende græs. Naturligtnok er floraen her ikke særlig interessant de første år, men det kan den blive på sigt. Det erimidlertid vigtigt, at der sker næringsstoffjernelse i form af høslet.På overdrevsarealerne syd for Sandholmlejren ned mod Sandholmsøerne, samt omkring Høveltegårdmod øst, nord og vest er floraen stadig intakt og varieret, med mange gode overdrevsindikatorer.Derimod er overdrevs-arealerne mellem Ellebækvej og den nye skydebane idårlig biologisk tilstand, som følge af manglende slåning. Her ses samme udvikling som nordfor Sjælsmarksvej.Terrænets bedste overdrevsarealer ud fra en biologisk betragtning finder man i Ulerne syd forKongevejen samt vest for Høvelte Kaserne, hvilket passer sammen med at der her er foretagetløbende pleje i form af slåning og rydning.Engarealerne ud mod Sjælsø bliver slået årligt, men det er tydeligvis ikke nok til at sikre envarieret engflora. Det er dog nok til at holde buske væk. Jordbunden er tørlagt og næringsrighumusjord, som favoriserer højstaudeplanter som Draphavre, Agertidsel, Hjortetrøst, StorNælde og Kåltidsel. Planter, der skygger den typiske engflora væk.Konklusionen af den ovenstående evaluering er, at man i den hidtidige indsats endnu ikke haropnået det man ville med plejeindsatsen, for såvel at sikre et optimalt øvelsesterræn som atfremme områdets natur mest muligt. Plejemetoderne har været rigtige, men omfanget og hyppighedenhar ikke været tilstrækkelig.VådområderTerrænets ca. 25 vandhuller samt ca. 6 moseområder er generelt i en dårlig biologisk plejetilstand.Fælles for dem alle er, at de er truet i mere eller mindre grad af tilgroning og overskygningi hovedsageligt pilekrat. Som nævnt ovenfor, er der foretaget pleje som foreskrevet for 7af de 9 udvalgte vandhuller, men hurtig gentilgroning betyder, at den biologiske gevinst ikkefår den tilsigtede virkning. Enkelte af vådområderne er dog fortsat i god plejetilstand.Biologisk set har forringelsen af vådområderne på terrænet betydet en mindre tilbagegang afvandfugle så som grågæs, ænder, lappedykkere, blishøns, rørhøns, rørsanger, rørspurv mv.Toppet lappedykker er således forsvundet fra både Sandholmsøerne og Carinasøen, og grågæsseneer forsvundet fra Sandholmsøerne. Navnlig grågås er en god indikatorart for lysåbne