Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads Drifts - Naturstyrelsen

Beskrivelse af Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads 39Endelig findes en række ikke-fredede spor i landskabet af kulturhistorisk værdi. Herunder kannævnes områdets mange tørve- og lergrave. Tørvegravningen har fundet sted næsten over altpå terrænet i mose- og engområderne. Udnyttelsen startede formentlig først i 1700 tallet ogaccelererede i løbet af 1800 tallet i takt med Københavns stigende befolkning, for at aftage iperioden lige efter 2. Verdenskrig. Lergravningen stammer dels fra lerklining i forbindelsemed opførelse af udflyttergårdene ved udskiftningen, dels fra mergling, samt fra lergravning iforbindelse med teglbrænding. Der har således indtil midten af 1800-tallet eksisteret et lilleteglværk på sydsiden af Høvelte bakke. I det nordvestlige hjørne af Høvelte Fredskov, dersandsynligvis ligger på et areal, som aldrig har været opdyrket, findes spor af gamle hulveje.Sporene fører ned mod en gammel passage over Ellebækken.6.8 Sammenfatning af de natur- og kulturhistoriske værdier på øvelsespladsenSammenfattende kan det konkluderes, at Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads udgør etværdifuldt naturområde af regional betydning.Øvelsespladsens beliggenhed midt i et intensivt benyttet landskab og umiddelbart op til tætbebyggelse bevirker, at området rummer store lokale landskabsmæssige såvel som rekreativeværdier. Samtidig har arealerne betydning som spredningskerne for dyr og planter til den omkringliggendenatur. Da arealerne er taget ud af landbrugsdrift før man gik over til de mere intensivedyrkningsformer, indeholder de stadig en lang række elementer af kulturhistorisk interesse.Her kan nævnes områdets mange flotte sten- og jorddiger. Desværre er der kun fåegentlige fortidsminder tilbage på terrænet. En del er gået tabt under anlæg af kaserner og veje.Øvelsesterrænet byder på en meget rig og varieret flora og fauna.Floramæssigt bør det især fremhæves, at øvelsespladsen rummer et af hovedstadsregionensstørste, sammenhængende overdrevsarealer, som er registreret som en beskyttet naturtype ihenhold til naturbeskyttelsesloven. Tidligere fandtes sjældenheder som Blodstillende Bibernelle,Stivhåret Kalkkarse og Nikkende Limurt, men disse menes nu forsvundet. I 2006 findestypiske overdrevsarter (indikatorarter) som Alm. Hvene, Blå-Klokke, Gul Snerre, Høst-Rødtop, Mark-Krageklo, Vild Hør, Knold-Ranunkel, Alm. Pimpinelle, Mark-Bynke, Alm. Gyldenris,Smalbladet Høgeurt, Hulkravet Kodriver, Hundeviol, Bølget Bunke, Eng-Havre, Hjertegræs,Knold-Rottehale, Fåresvingel og Mark-Frytle. Stor Skjaller forekommer også. Det eren indikatorart fra enge, men den kan også forekomme på fugtige partier i overdrev.De bedste overdrevspartier findes nord for Sjælsmarksvej og i Ulerne. Desværre er overdrevsfloraenunder tilbagegang på grund af manglende pleje i en årrække, men dette kan der nu rettesop på.Faunamæssigt har terrænet også en række kvaliteter. Her er en rig bestand af Råvildt og Ræv,og her forekommer også Egern og Grævling.Der yngler ikke mindre en 75-80 forskellige fuglearter på terrænet, og der er i alt registreretover 156 arter. Rødlistearterne Engsnarre, Pungmejse, Karmindompap og Hvinand ynglerfast eller af og til på terrænet. Navnlig Engsnarre bør fremhæves. Det er en akut truet ynglefugli Danmark, som i visse somre kan høres spille på Sletterne ud mod Sjælsø. Andre specielleynglefuglearter er Græshoppesanger, Huldue, Hvepsevåge, Gråstrubet Lappedykker, Nattergal,Spætmejse, Kærnebider, Rødstjert og en stor bestand af Nattergal. På trods af det store