Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads Drifts - Naturstyrelsen

38Beskrivelse af Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsespladser knyttet til sure eller helt rene vande er det klart, at der kun blev fundet få sådanne i de undersøgtevande i Høvelte-Sandholm-Sjælsmark. De få sjældnere arter er da også fundet i deret rene tørvehuller i sydvestkanten af Drabæk Mose: Colymbetes striatus (arten er rødlistetsom sårbar) i et par små vegetationsfattige huller, Agabus neglectus sammesteds samt i denforurenede Drabæk, og Graptodytes pictus i et større klarvandet tørveskær. Det må være enforudsætning for bevarelsen og genopbygningen af det undersøgte områdes fauna, at udledningenaf spildevand begrænses kraftigt.Siden 1980 er dele af området kortvarigt besigtiget af Mogens Holmen gennem 1990’erne.Vandbillefaunaen er dog ikke undersøgt, men Mogens Holmen oplyser, at det er tydeligt, atder findes et større spektrum af levemuligheder for vandbillearter, end det umiddelbart fremgåraf ovenstående.Der findes således flere ret rentvandede permanente såvel som sommerudtørrende vådområder.Desuden er et vandløb syd for Tokkekøb Hegn forholdsvist rent. Der er således mulighedfor en del flere arter af vandbiller i området, ikke mindst blandt sjældnere arter.6.7 Fortidsminder og kulturhistoriske sporPå grund af den landbrugsmæssige udnyttelse af arealerne, der fandt sted før militæret overtogarealerne, er de fleste fortidsminder forsvundet fra området som følge af pløjning og samlingaf sten. Skov- og Naturstyrelsens Kulturhistoriske kontor har i forbindelse med udarbejdelsenaf nærværende plan gennemgået terrænets fortidsminder.Af kulturhistorisk interesse på øvelsespladsen har der tidligere været registreret fem gravhøje.Fire af højene omtales allerede for over 100 år siden som fjernede eller stærk beskadigede oger nu helt væk under veje og byggerier i området. Om den sidste gravhøj står der i Nationalmuseetsarkiv: Sb. 17 Blovstrød sogn, høj med stenkammer. Antagelig tilintetgjort eller fjernet(1884). Højen kan imidlertid erkendes som en forhøjning i terrænet ca. 11 m i diameter ogca. 0,5 m høj i den vestlige side af afdeling 112 mod Høveltevej. Højen er ikke fredet, men erregistreret i det kulturhistoriske centralregister, og omfattet af bestemmelserne i Museumslovenskapitel 8 § 27 om eventuelle arkæologiske undersøgelser af fortidsminder.På øvelsesterrænet findes enkelte jorddiger markeret med fed optrukket sort streg på kortet(kortbilag 1), samt enkelte stendiger på kortet markeret med stendigesignatur (se signaturforklaringpå kortet). Et stort sammenhængende stendige danner grænse mellem øvelsespladsenog Tokkekøb Hegn. Diget stammer fra ca. 1780. På det tidspunkt (1771) blev Hørsholm godsetsskove overdraget statsskovvæsnet, og diget blev sat for at adskille statsskoven fra overdrevetomkring Bloustrød og Kettinge. Diget ligger på naboarealet som en del af Tokkekøbhegn, men er på grund af beliggenheden udsat for påvirkninger af øvelsesaktiviteterne.Flere steder på terrænet findes endvidere små brudstykker af gamle stendiger. Disse digerstammer formodentlig fra områdets tidligere opdeling i agre. I områdets sydøstlige hjørne (afdeling112 og 113) løber flere markante jorddiger, der kan erkendes på matrikelkort og amtsstuekortfra 1808 og 1822. De indgår bl.a. i de to kommunegrænser mellem de tre kommuner,øvelsespladsen ligger i. De fleste jord- og stendiger på terrænet er bevoksede med bl.a. tjørn,slåen og eg. Beskyttelsesforhold vedrørende jord- og stendiger er beskrevet i afsnit 10.9.