Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads Drifts - Naturstyrelsen

32Beskrivelse af Høvelte-Sandholm-Sjælsmark ØvelsespladsØvelsesterrænet er af det tidligere Hovedstadsråd registreret som et af regionens største, samledeoverdrevsområder. På trods heraf huser området så få ynglende eng- og overdrevsfuglearter,at området end ikke kan klassificeres som en eng-/overdrevslokalitet af lokal, ornitologiskbetydning. Dette misforhold skyldes, at både overdrev, eng og moser er i kraftig tilgroning,hvilket betyder, at det åbne lands fuglearter er svagt repræsenteret i området. Trods plejeindsatsvar dette stadig tilfældet i 2007. Kørsel med bæltekøretøjer på overdrevsarealer ergavnligt for fuglene, da det er med til at holde området åbent og kan danne nye småsøer.Følgende navngivne lokaliteter i terrænet bør fremhæves: Engarealet Sletterne ved Kajerød Å,Drabæk Moses nordlige del, Høvelte Fredskov, Carinasøen samt moseområdet Ulerne. Disselokaliteter er sammen med mosepartierne ved Sjælsø’s vestende områdets vigtigste ornitologiskeinteresseområder.Fuglelivet på overdrevs- og engarealerneOverdrevene og engarealerne er som nævnt de fleste steder præget af høj græs-, urtevegetationmed spredt krat, visse steder med udbredt krat. Som karakterfugl i dette landskab sesTornsanger, som i 1997 under Skov- og Naturstyrelsens gennemgang blev fundet med ikkemindre end 65 par. Af andre typiske arter i denne naturtype blev fundet Gulspurv med 25 parog i mere fugtige strøg Bynkefugl med 11 par og Kærsanger med 12 par. Sanglærke er knyttettil helt åbent, tørt land, og blev derfor kun fundet med i alt 14 par, heraf 9 par nord for Sjælsmarkvej,2 par omkring Søbakke og 2 par på de åbne arealer i Ulerne ud mod Kongevejen.Tornirisk, som også er en åbentlandsfugl, blev registreret med et enkelt par. Fuglearter somer knyttet til helt lav, åben vegetation, så som Agerhøne, Engpiber, Gul Vipstjert og Vibe,blev slet ikke registreret.I krat og levende hegn i det åbne land blev registreret almindeligt forekommende ynglefuglesom Fasan, Ringdue, Jernspurv, Solsort, Havesanger, Munk, Gransanger, Løvsanger, Blåmejse,Musvit, Husskade, Skovskade, Gråkrage, Bogfinke, Grønirisk, Skovspurv og 6-7 par afden fåtallige Stillits, samt 1 par af den sjældne ynglefugl Grønsisken. Sidstnævnte i birkeskovenud mod Kajerød Å syd for Sletterne.Øvelsesterrænet har stor betydning som fødesøgningsområde for rovfugle, både ynglende,trækkende og overvintrende. De græsklædte overdrevsarealer har en stor bestand af mus, somdanner fødegrundlag for arter som Musvåge, Fjeldvåge, Blå Kærhøg og Tårnfalk i træk- ogvintersæsonen. Også en fåtallig art som Stor Tornskade træffes regelmæssigt som vintergæst.I yngletiden benytter de 2-3 lokale ynglepar af Tårnfalk det åbne terræn som fødesøgningsområde.Et af parrene ynglede i 1997 på nærkampshuset ved Høveltegård, det andet par vedSjælsmark Kaserne, og muligvis et tredje omkring Sandholmlejren. Områdets ynglende Musvågerbenytter det åbne terræn på tilsvarende måde, og det samme gælder flokke af råger, allikerog stære. I juli 1997 sås en rastende Hvepsevåge på de åbne arealer i Ulerne, muligvis enynglefugl. Den lever af larver i hvepseboer, som den finder på åbne græsarealer og skovlysninger.Det er en ret sjælden ynglefugl i Danmark. Duehøg har tidligere ynglet i afdeling 113(Ulerne), og er set fouragere over hele området. Natugle høres ofte i Drabæk Mose, især i destore gamle birke- og pilebevoksninger syd for bækken.Fuglelivet i vådområderneDer yngler ikke mindre end 3 lappedykkerarter på terrænet: Lille Lappedykker blev i 1998fundet med 1 par i søen ved rensningsanlægget nord for Sjælsmarksvej. Toppet Lappedykker