10.07.2015 Views

Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads Drifts - Naturstyrelsen

Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads Drifts - Naturstyrelsen

Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads Drifts - Naturstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

22Beskrivelse af Høvelte-<strong>Sandholm</strong>-Sjælsmark ØvelsespladsDer findes én større sø (Carinasøen) samt tre mindre, kaldet <strong>Sandholm</strong>søerne.. Herudover erder i alt 38 vandhuller på øvelsespladsen. Hovedparten af disse er skabt som følge af tørvegravning– enkelte i områdets sydlige ende som følge af gravning efter teglværksler. Af de 38vandhuller er 14 beliggende i Drabæk Mose.Søer og vandhuller på 100 m 2 og derover er omfattet at Naturbeskyttelseslovens § 3. Det gælderogså temporære søer, det vil sige søer der kun er vandfyldte en del af året, typisk fra vinterperiodentil hen i sommermånederne.Mose (MOS)Øvelsespladsens moser udgør 28,6 ha, svarende til 5,3 % af det samlede areal. Mosearealer erkendetegnet ved en gennemsnitlig høj grundvandstand og er opstået ved tilgroning af søer ellerfugtige lavninger. En række plante- og dyrearter er tilpassede og afhængige af moserne,f.eks. Mose-Bunke, Næb-star og Lyse-Siv.En særlig mosetype er Rørsumpen, som oftest er domineret af tagrør. Ferskvandsrørsumpeudvikles sædvanligvis som randvegetation i lavvandede områder af søer og vandhuller og ervigtige levesteder for en række ferskvandstilknyttede fugle som f.eks: Gråstrubet Lappedykker,Blishøne, Vandrikse, Rørspurv, Gråand og Troldand.Da plantemateriale kun nedbrydes delvist i den vandmættede, iltfattige jordbund, vil der i mosernetil stadighed ske en ophobning af organisk plantemateriale – såkaldt tørvedannelse.Mange moser har da også af den grund i tidens løb været udnyttet til tørvegravning. Den stadigeophobning af plantemateriale bevirker en hævning af tørvebunden på mellem 0,1-1,0 mmom året, hvorved konkurrenceforholdene mellem de enkelte plantearter hele tiden ændres. Etmoseareal er således et meget dynamisk plantesamfund under stadig udvikling, og vil udenkulturpåvirkning med tiden udvikle sig mod sluttet skov. Ved vedvarende kulturpåvirkning iform af slåning eller græsning vil mosen derimod omdannes til fersk eng, der igen ved ophørendedrift kan blive til en mose.Hvor tilgroning er en del af den naturlige dynamik i moserne, er mange moser i dag truet direkteeller indirekte af kulturpåvirkninger som grundvandsindsivning, omfattende afvanding(også af naboarealer), luftforurening og spredning af invasive planter (ikke-hjemmehørende,aggressive arter), f.eks Kæmpe-Bjørneklo.Øvelsespladsens største mose er Drabæk Mose i afdeling 107. Mosen består af åbne partier,pilekrat, birkeskov og åben vandflade. Herudover findes en række mindre mosearealer spredti området og i afd. 103 ligger en række interessante mosearealer i tilknytning til Degnebækken.Mosearealer på 2.500 m 2 og derover er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.Enge (ENG) udgør 39,3 ha, svarende til 7,2 % af det samlede areal. Hvor moser er naturligtdannede plantesamfund, er enge betingede af vedvarende kulturpåvirkning som græsning ellerslåning. Græsning eller slåning skaber ændringer i konkurrenceforholdene blandt mosernesplantearter, og favoriserer de arter, der kan tåle og er tilpasset sådanne kulturpåvirkninger, ogengens plantesamfund er således karakteriseret af lavtvoksende, lyskrævende, flerårige græsserog urter. Lave planter som liden pileurt, vandnavle og kragefod undgår eksempelvis nem-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!