OPHAVSRETLIG BESKYTTELSE AF MØBLER - en ... - Juridisk Institut

OPHAVSRETLIG BESKYTTELSE AF MØBLER- en analyse af den private og kommercielle udnyttelsesretaf engelske kopimøbler på dansk territoriumCopyright Protection of Furniture- an Analysis of Private and Commercial Exploitation Rights in Danish Territoriesin Relation to Replica Furniture Imported from the UKaf DITTE SKANSE HINGESpecialet beskæftiger sig materielt med en række ophavsretlige problemstillinger i tilknytning tilindførsel af kopimøbler fra England til Danmark.Den retlige baggrund for emnet er forskellen i beskyttelsestidens længde for brugskunst i Englandog Danmark, hvor beskyttelsestiden er kortere i England, og det medfører, at møbler, der stadig erophavsretligt beskyttede i Danmark, frit kan bringes på markedet i England uden rettighedshaverenssamtykke.Formålet er at fastlægge gældende ret for så vidt angår den kommercielle udnyttelse af og dispositionsretover kopimøbler på dansk territorium.Hjemlen til indførsel af kopimøbler til privat brug findes i ophavsretslovens § 77, men som dennærmere behandling af udvalgte problemstillinger vil anføre, er ophavsretsloven tillige grundlagfor en række indskrænkninger i udnyttelsen af indførte møbler.Navnlig problemstillinger i relation til ophavsmandens enerettigheder efter ophavsretslovens § 2 vilblive belyst; herunder muligheden for videresalg til almenheden og privatsfæren, retten til markedsføringog udbud af eksemplarer, visning af kopimøbler i showrooms samt retten til at udleje lokalermøbleret med kopimøbler.Problemstillingerne findes relevante at behandle navnlig på baggrund af to faktorer:For det første, at indførslen af kopimøbler til Danmark formodes at være intensiveret i takt med denøgede tilgængelighed, der følger af den øgede internethandel. For det andet, at denne øgede handeler et problem for originalproducenten i Danmark, da originalproduktets identitet og marked undergraves,hvilket i sidste ende fører til svækkelse af indtjeningsgrundlaget for originalproducenten.This Master’s thesis deals with copyright issues related to the import of replica furniture from theUK to Denmark.The choice of subject is rooted in the differences between the UK and Denmark as regards the termof protection applicable to industrial art, the duration of copyright protection being shorter in theUK than in Denmark, which implies that furniture still under copyright protection in Denmark maybe legally offered for sale in the UK without the consent of the copyright owner.The objective of this thesis is to determine the law applicable to commercial exploitation and rightof disposal in respect of replica furniture in Danish territories.The legal basis for the import of replica furniture for personal use in the private sphere is providedby Section 77 of the Danish Copyright Act. As will appear from the detailed discussion of selectedRETTID 2012/Specialeafhandling 14 1

issues, however, the Copyright Act also provides for restrictions on the exploitation rights in relationto imported replica furniture exercised by companies as well as by private individuals.The primary focus of this thesis will be on the copyright owner’s exclusive rights pursuant to Section2 of the Copyright Act; in this connection the distribution of replica furniture to the public andprivate spheres, the right of marketing and selling replica furniture, including the right of displayingreplica furniture in show rooms, and the right of letting premises furnished with replica furniturewill be discussed.These issues are considered relevant, in particular based on the following two assumptions, viz.: that the import of replica furniture to Denmark is intensified concurrently with the increasedavailability as a consequence of the rapid expansion of E-commerce; that the increase in E-commerce sales represents a major problem to the original manufacturerin Denmark, the identity of and the potential market for the original product being underminedwhich ultimately leads to an impairment of the original manufacturer’s earningsbasis.Indholdsfortegnelse1 Indledning ..................................................................................................................................... 31.1 Præsentation af emnet ............................................................................................................ 31.2 Den retlige baggrund .............................................................................................................. 51.3 Genstand for analysen ............................................................................................................ 61.4 Afgrænsning af emner ............................................................................................................ 72 Metode- og kildespørgsmål ........................................................................................................ 82.1 Indledning ............................................................................................................................... 82.2 Retspraksis ............................................................................................................................. 82.3 Analysen ................................................................................................................................. 93 Den juridiske behandling af ophavsretligt beskyttede eksemplarer, der er bragt ind på detdanske marked .............................................................................................................................. 103.1 Problemstillingen ................................................................................................................... 103.2 Plan for den juridiske behandling af problemstillingerne ....................................................... 113.3 Kort om retsgrundlaget ......................................................................................................... 113.3.1 Værkshøjde (originalitet) ................................................................................................ 113.3.2 Indholdet af ophavsretsbeskyttelsen .............................................................................. 123.4 Retten til videresalg – konsumption ...................................................................................... 133.4.1 Begrebet salg ................................................................................................................. 133.4.2 Den private forbrugers ret til at videresælge kopimøbler købt i England ....................... 143.4.2.1 Baggrunden og problemstillingen ................................................................................ 143.4.2.2 Fastsættelse af privatsfæren ved parallelisering til privatsfæren i relation tilfremførelsesretten og eksemplarfremstilling til privat brug ...................................................... 143.4.2.3 Hensynene bag undtagelsen af privatsfæren i retten til tilgængeliggørelse ............... 173.4.2.4 Retten til privat videresalg til almenheden - konsumption ........................................... 183.4.3 Erhvervsmæssigt videresalg af kopimøbler ................................................................... 193.5 Retten til at markedsføre kopimøbler i Danmark - en analyse af spredningsbegrebetrækkevidde i relation til den danske ophavsretslov ..................................................................... 213.5.1 Problemstillingen ............................................................................................................ 213.5.2 Hvad er spredning? ........................................................................................................ 213.5.3 Wagenfeld-Leuchte, sagsnr. I ZR 114/04 ..................................................................... 22RETTID 2012/Specialeafhandling 14 2

3.5.4 Peek & Cloppenburg KG v Cassina SpA, sag C-456/06 ................................................ 243.5.5 Fritz Hansen A/S mod Century Icons Ltd., sagsnr. FS 20-6794/2008 ........................... 263.5.6 Sammenfatning omkring ret til at markedsføre kopimøbler i Danmark .......................... 283.6. Retten til at vise kopimøbler i showrooms - i relation til visningsretten i den danskeophavsretslov .............................................................................................................................. 293.6.1 Problemstillingen ............................................................................................................ 293.6.2 Hvad er visning? ............................................................................................................ 293.6.3 Retten til at vise kopimøbler i showrooms i Danmark .................................................... 293.6.4 Sammenfatning omkring ret til at vise kopimøbler i showrooms i Danmark ................... 313.7 Udlejning af lokaler møbleret med kopimøbler i Danmark .................................................... 313.7.1 Problemstillingen ............................................................................................................ 313.7.2 Retsgrundlaget ............................................................................................................... 323.7.2.1 Udlejnings- og udlånsdirektivets anvendelsesområde ................................................ 323.7.2.2 Infosoc-direktivets anvendelsesområde ...................................................................... 333.7.2.3 Sammenfatning omkring retsgrundlaget ..................................................................... 343.7.2.4 Er det i strid med EU-retten, at Danmark i national ret fastsætter en eneret til udlejningsom en del af spredningsretten? ............................................................................................. 353.7.3 Retten til udlejning af brugskunst i henhold til dansk ret – konsumption ........................ 373.7.4 Udleje eller udlån ........................................................................................................... 373.7.5 Er udlejning af møblerede lokaler lig udlejning af møbler? ............................................ 383.7.6 Hvornår sker der udleje – tilbud om udlejning ................................................................ 393.7.7. Sammenfatning omkring retten til udleje af kopimøbler ................................................ 394 Konklusion ................................................................................................................................. 394.1 Sammenfatning og konklusion omkring de ophavsretlige problemstillinger i relation tilrettigheder over kopimøbler ........................................................................................................ 39Kildefortegnelse ............................................................................................................................ 44Litteratur ...................................................................................................................................... 44Tidsskriftsartikler ......................................................................................................................... 45Artikler fra dagspressen .............................................................................................................. 45Retspraksis ................................................................................................................................. 46Retsakter og lovmotiver mv. ........................................................................................................ 46Bilag ............................................................................................................................................ 471 Indledning1.1 Præsentation af emnetEmnet for denne fremstilling er en ophavsretlig vurdering af, hvilke rettigheder, der erhverves over”kopimøbler” 1 , købt på internettet fra et andet udbyderland, i dette tilfælde England, hvor beskyttelsestidenfor det pågældende møbel er udløbet på et tidligere tidspunkt end i Danmark. Det være sigsåvel den private, som den kommercielle udnyttelsesret, når kopimøblerne befinder sig på danskterritorium 2 .1 Begrebet kopimøbler anvendes, men kan diskuteres. Der er ikke tale om egentlige ulovlige kopier, da de pågældendedesignermøbler er produceret helt lovligt i England. Betegnelsen bruges dog i dette speciale, da den forekommer megetbetegnende.2 I denne sammenhæng anvendes ordet i den forstand, at der er tale om dansk jord.RETTID 2012/Specialeafhandling 14 3

Den bagvedliggende inspiration og retlige baggrund for dette speciale, er den forskel på beskyttelsestidenslængde for brugskunst, der foreligger mellem engelsk og dansk lovgivning 3 . Forskellen ibeskyttelsestidens længde betyder helt konkret, at møbler, der stadig er ophavsretligt beskyttede iDanmark, kan sælges i England uden originalproducentens medvirken eller samtykke.Problemstillingerne findes relevante at behandle navnlig på baggrund af to faktorer:For det første, at indførslen af kopimøbler til Danmark formodes at være intensiveret i takt med denøgede tilgængelighed, der følger af oprettelsen af hjemmesiderne på internettet og for det andet, atdette må vurderes at ligge originalproducenten til last, da der sker en ”nassen” på den goodwill, derer knyttet til stadig beskyttede brugskunstværker i Danmark.Det har gennem en årrække været muligt for danskere at indkøbe kopier af klassiske danske designermøbleri England, da beskyttelsestiden for disse er udløbet, og produktion derfor står frit for enhver.Tilstanden har dog ændret sig drastisk i takt med kopiforhandlernes indtog på internettet.Det er som oftest danskere, der står bag de engelske producentvirksomheder og det tilknyttedehjemmesidesalg. Danskerne opstarter virksomhed i England netop for at omgå den danske ophavsretslov.Hjemmesiderne er som oftest primært rettet mod det danske marked. Man henvender sig tilden danske forbruger ved at anvende dansk sprog, angive priserne i DKK, tilbyde dansktalendetelefonisk kundeservice og primært udbyde kopier af dansk design.I takt med hjemmesidernes indtog får forskellen mellem engelsk og dansk lovgivning større og størreindflydelse på det danske marked. Ved hjemmesidernes oprettelse og udformning er der sket etklart skift i tilgængeligheden - et oversøisk indkøb er nu kun ”et par klik på musen” væk.Virksomhederne henvender sig dog ikke blot til det danske marked via internettet. Der er set flereeksempler på reklamering i dagspressen, ligesom mere alternative markedsføringstiltag har set dagenslys. Som en del af markedsføringen for hjemmesidesalget, indføres kopimøbler til Danmark,hvor potentielle kunder kan bese og afprøve møblerne, inden de bestiller dem over hjemmesiden.På baggrund af den stigende tilgængelighed og den til hjemmesiderne knyttede markedsføring, mådet formodes, at et stigende antal kopimøbler indføres på dansk territorium.De danske designere og producenter af originalmøblerne har gennem en kreativ skabelsesindsats,og omfattede markedsføring og indarbejdelse af deres produkter, skabt et godt renommé og en rentabelforretning.De engelske kopisters bevæggrunde bag produktionen og salget af kopimøblerne, oprettelsen afhjemmesiderne og den stigende markedsføring både på internettet og i Danmark, er alt sammenprimært et forsøg på at tilegne sig den økonomiske værdi, der er knyttet til originalproduktetsgoodwill.Lykkes dette, opnår kopiproducenten en hurtig og sikker adgang til markedsområdet og en dermedforbundet fortjeneste. Man kan også sige, at originalprodukterne undergraves, idet disses identitet,som beskyttet kunstværk, med den dertilhørende goodwill, forsvinder og dermed undergraves indtjeningsgrundlagetfor designer og producent.3 jf. afsnit 1.2 for en redegørelse for den retlige baggrund.RETTID 2012/Specialeafhandling 14 4

1.2 Den retlige baggrundI nærværende afsnit redegøres for forskellen mellem beskyttelsestiden i Danmark og i England.I henhold til OHL 4 § 1, stk. 1 er et møbel ophavsretligt beskyttet som brugskunst, såfremt det opfylderkravene, ophavsretsloven stiller hertil omkring originalitet, jf. afsnit 3.3.1.Beskyttelsestiden er 70 år efter ophavsmandens dødsår i henhold til OHL § 63, stk. 1, 1. pkt.Brugskunst er, som industrielt design, også kvalificeret til ophavsretlig beskyttelse i England. Derforeligger dog en indskrænkning i beskyttelsestiden for så vidt angår masseproducerede eksemplareraf brugskunst.I engelsk lov er bestemt, at industrielt design, som har været udsat for industriel mangfoldiggørelse,og er bragt på markedet af ophavsmanden, ikke bør nyde nogen særlig beskyttelse under den engelskeophavsretslovgivning, idet England kun beskytter seriefremstillet brugskunst ophavsretligt i 25år fra første offentliggørelse af designet.Section 52 i Copyright, Designs and Patents Act 1988 5 , som trådte i kraft den 15. november 1988,der begrænser varigheden af ophavsretten til kunstneriske værker til 25 år, når disse værker udnyttesi en industriel proces, har følgende indhold:Section 52Effect of exploitation of design derived from artistic work.(1) This section applies where an artistic work has been exploited, by or with the licence of the copyrightowner, by—a. making by an industrial process articles falling to be treated for the purposes of this Part ascopies of the work, andb. marketing such articles, in the United Kingdom or elsewhere.(2) After the end of the period of 25 years from the end of the calendar year in which such articles arefirst marketed, the work may be copied by making articles of any description, or doing anything forthe purpose of making articles of any description, and anything may be done in relation to articlesso made, without infringing copyright in the work.(3) Where only part of an artistic work is exploited as mentioned in subsection (1), subsection (2) appliesonly in relation to that part.(4) The Secretary of State may by order make provision—a. as to the circumstances in which an article, or any description of article, is to be regardedfor the purposes of this section as made by an industrial process;b. excluding from the operation of this section such articles of a primarily literary or artisticcharacter as he thinks fit.(5) An order shall be made by statutory instrument which shall be subject to annulment in pursuance ofa resolution of either House of Parliament.(6) In this section—a. references to articles do not include films; andb. references to the marketing of an article are to its being sold or let for hire or offered or exposedfor sale or hire. (fremhævet her)4 Ophavsretsloven, lovbekendtgørelse nr. 202 af 27. februar 20105 http://www.legislation.gov.uk/ukpga/1988/48/contents og Christie & Gare, s. 75-76RETTID 2012/Specialeafhandling 14 5

Bestemmelsen er sidenhen uddybet ved bekendtgørelsen Copyright (Industrial Process and ExcludedArticles) (No. 2) Order 1989 (S.I. 1989/1070), som trådte i kraft 1. august 1989 6 , hvorefter betydningenaf "industriel proces" defineres som værende produktion af mere end 50 eksemplarer.2) An article is to be regarded for the purposes of section 52 of the Act (limitation of copyright protectionfor design derived from artistic work) as made by an industrial process if—a. it is one of more than fifty articles which—i. all fall to be treated for the purposes of Part I of the Act as copies of a particular artisticwork, butii. do not all together constitute a single set of articles as defined in section 44(1) of theRegistered Designs Act 1949; orb. it consists of goods manufactured in lengths or pieces, not being hand-made goods.Såfremt brugskunst i England er mangfoldiggjort i mere end 50 eksemplarer, ydes herefter udelukkendeen beskyttelse på 25 år fra første offentliggørelse af designet.1.3 Genstand for analysenI specialet lægges til grund, at der er tale om møbler, der er omfattet af den ophavsretlige beskyttelse.I denne fremstilling benævnes disse møbler klassiske designermøbler og originalmøbler, og deeksemplarer af disse møbler, der er undergivet engelsk ophavsret, og hvor den engelske beskyttelsestider udløbet, betegnes kopimøbler, se foran afsnit 1.1, note 1.Der er adskillelige domme, der viser, at denne slags møbler er ophavsretligt beskyttede. Som eksempel på, atmøbler som brugskunst kan være underlagt ophavsretlig beskyttelse, skal af afgørelser afsagt indenfor de sidste 10år fremhæves følgende:U.1991.847 H ”PH-lamper”: Sagen omhandlede nogle lamper designet af Poul Henningsen. I sagen fandtes syvlamper stridende mod ophavsrettighederne til lamperne PH 5 og PH 4/3. To lamper fandtes derimod at adskille sigså meget fra PH-lamperne, at der hverken forelå nogen krænkelse af ophavsrettighederne til PH-lamperne eller enkrænkelse af markedsføringsloven.U.1992.34 S ”MONTANA”: Hvor retten tog stilling til, hvorvidt et MONTANA reolsystem nød ophavsretlig beskyttelse,og om der i et konkret tilfælde var tale om krænkelse heraf. Retten fandt, at reolsystemet var ophavsretligtbeskyttet. Sagsøgtes fremvisning og salg af et plagiat af Montana reolsystem fandtes derfor at være i strid medOHL § 2.U.1992.909 S ”Superellipse bord”: Sagen omhandlede Piet Heins superellipse bord. I denne sag bragte domstolenbåde en immaterialretlig og en markedsføringsretlig beskyttelse i anvendelse.De af sagsøgte solgte ellipseformede bordplader var forvekslelige med og en efterligning af det såkaldte superellipsebord, hvorfor sagsøgte dømtes for overtrædelse af markedsføringslovens § 1 og ophavsretslovens § 1 og § 2.U.2001.747 H ”Tripp Trapp børnestol”: Hvor Tripp Trapp stolen blev fundet at være ophavsretlig beskyttet, seogså nedenfor vedrørende den nyligt afsagte højesteretsdom.U.2002.1715 H ”Myren”: Sagen vedrørte stolen ”Myren”, som er designet af Arne Jacobsen. Den konkurrerendestol kvalificerede ikke til en selvstændig ophavsretlig beskyttelse, men der var desuagtet, ud fra en helhedsbedømmelse,ikke en sådan lighed mellem de to stole, at ophavsretten til ”Myren” var krænket. Dommen viser, atom end der ikke forelå krænkelse, var ”Myren” ophavsretligt beskyttet.6 http://www.legislation.gov.uk/uksi/1989/1070/article/2/made og Christie & Gare, s. 169RETTID 2012/Specialeafhandling 14 6

Dom af 28. juni 2011 fra Højesteret ”Tripp Trapp børnestol”: I denne sag dømte Højesteret endnu en gang ophavsretligkrænkelse af Stokke A/S Tripp Trapp børnestol. Denne gang var det Lulu Baby ApS’ børnestol ”Lulu”,der blev vurderet til at være frembragt ved en efterligning af Tripp Trapp-stolen. Højesteret udtalte bl.a., at detmed Højesterets dom i U.2001.747 H var fastslået, at Tripp Trapp-stolen var ophavsretligt beskyttet mod megetnærgående efterligninger.1.4 Afgrænsning af emnerPå baggrund af specialets tilladte omfang er analysen afgrænset til at beskæftige sig med en rækkeophavsretlige problemstillinger, der opstår i forbindelse med disposition over allerede indførte kopimøblertil det danske marked.De komplekse problemer, der opstår i forbindelse med selve udbud og salg af kopimøbler via enengelsk hjemmeside, vil ikke blive behandlet.E-handelslovens 7 princip om hjemlandskontrol 8 og gensidig anerkendelse 9 , som tilsammen udgørafsenderlandsprincippet 10 og har indflydelse på lovvalget ved krænkelser på internettet, og EHL § 5,nr. 1, der undtager ophavsretten 11 fra afsenderlandsprincippet, vil derfor ikke blive nærmere belyst.En belysning af den omdiskuterede problemstilling, om e-handelslovens udstrækning, og hvorvidtdet koordinerede område 12 både omfatter privat ret og offentlig ret, vil derfor heller ikke blive behandlet.Diskussion ville være relevant i forbindelse med en analyse af, hvorvidt MFL § 1 ved privatpåtale i forbindelse med produktefterligninger, er underlagt e-handelslovens afsenderlandsprincipeller dansk rets traditionelle modtagerlandsprincip 13 .Det samme gør sig gældende i relation til en redegørelse for og nærmere diskussion af fastlæggelseaf lovvalg i henhold til Bernerkonventionens art. 5, stk. 2 14 , der således heller ikke behandles. Hertages udgangspunkt i, at kopimøbler på det danske territorium er undergivet den danske ophavsretslov.Ophavsretlige problemstillinger, der opstår i relation til hjemmesidesalget, som f.eks., hvorvidt alleredeudbuddet på hjemmesiden er en krænkelse af eksemplarfremstillingsretten, hvorvidt gengivel-7 Med lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel(også kaldet e-handelsloven), har Danmark implementeret Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31 EF af 8.juni 2002 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel i det indre marked(også kaldet E-handelsdirektivet). E-handelslovens mål er at sikre den frie bevægelighed i EU’s indre marked for kommercielleon demand-tjenester, først og fremmest på internettet. Se bl.a. Nielsen, s. 19-25 for nærmere om informationssamfundstjenester.8 EHL § 39 EHL § 410 I EHL §§ 3 og 4 fastsættes et lovvalgsprincip, hvorefter lovgivningen i landet, hvor tjenesteyderen er etableret, regulererparternes mellemværende. Det såkaldte afsenderlandsprincip. Afsenderlandsprincippet indebærer herefter, at eninformationssamfundstjeneste (fx en e-handels hjemmeside) skal bedømmes efter det lands lov, hvori tjenesteyderen eretableret, se hertil bl.a. Plesner Mathiasen m.fl., s. 59 ff. og 81 ff.11 Se hertil Plesner Mathiasen m.fl., s. 87-89 og Schønning, s. 71212 Det koordinerede område defineres i EHL § 2, nr. 8. Det koordinerede område er ikke en geografisk områdeafgrænsning,men derimod en betegnelse for de retsområder, som er omfattet af loven.13 Omkring diskussionen om den danske implementering af e-handelsdirektivet og undtagelsen af privat ret fra anvendelsesområdet,se hertil: Plesner Mathiasen m.fl., s. 49-57 og s. 86-87, Nielsen, s. 73 ff. og s. 150-154, Nielsen i U2003B.69, Heine m.fl., s. 581-582 og 2001/2 LSF 61 Forslag til Lov om tjenester i informationssamfundet, herundervisse aspekter af elektronisk handel, fremsat den 29. januar 2002 af økonomi- og erhvervsministeren. Samt Borcher &Bøggild, s.184-185 og Møgelvang-Hansen m.fl., s. 256 ff. omkring den geografiske afgrænsning af MFL.14 BKI nr. 112 af 19/11/1981. Se hertil Larsen i NIR 2001, s. 222-229 og Schønning i NIR 1997, s. 357-368RETTID 2012/Specialeafhandling 14 7

ser (billeder mv.) af kopimøblerne på hjemmesiden, som en todimensional gengivelse af en tredimensionalgenstand, udgør en eksemplarfremstilling, eller hvorvidt gengivelse af værkerne påhjemmesiden udgør tilgængeliggørelse for almenheden ved fremførelse vil heller ikke være genstandfor analyse. 15Dersom e-handelsloven ikke kan anvendes, enten fordi ophavsretten er undtaget loven, eller fordi vier udenfor det koordinerede område, vil almindelige lovvalgsprincipper være relevante. Det er igivet fald et spørgsmål om, hvorvidt hjemmesiderne kan anses for værende rettet mod Danmark, ogdermed undergivet dansk ret, samt hvilke tilknytningsfaktorer, der hertil kræves, og disse spørgsmålvil ej heller blive nærmere belyst 16 .De problemer, der vil blive behandlet i specialet er således alene de ophavsretlige problemstillinger,der præsenterer sig, når kopimøbler fra England indføres til Danmark, samt de nye markedsføringsformerdette har affødt, som f.eks. særlige showroom konstellationer. De juridiske problemstillingerer i sig selv ikke nye, men de er aktualiserede af den intensiverede handel med kopimøbler, der eropstået i kølvandet på internethandlens udbredelse.Den juridiske analyse af problemstillingerne vil blive foretaget i afsnit 3.2 Metode- og kildespørgsmål2.1 IndledningFormålet med dette speciale er at fastlægge gældende ret for så vidt angår en erhververs dispositionsretover kopimøbler i relation til såvel den private som den kommercielle udnyttelse på danskterritorium. I det følgende skal diskuteres forståelsen af begrebet gældende ret, og de metodemæssigeovervejelser i forbindelse med at udlede gældende ret.I denne fremstilling menes med gældende ret en foruddiskontering af, hvorledes en dansk domstolmå antages at afgøre en given konflikt. Hvor gældende ret skal udledes på et retsområde, vil dentraditionelle metode være den såkaldte juridiske metode.Begrebet juridisk metode anvendes således som en samlebetegnelse for det fortolkningsprincip, derlægges til grund, når gældende ret udledes af de accepterede retskilder. Det vil sige af lovgivning,retspraksis og forholdets natur.2.2 RetspraksisI forbindelse med en udledning af gældende ret, får den retskildemæssige vægtning betydning, og iden forbindelse skal særligt to relevante aspekter diskuteres.Det ene aspekt er byretsafgørelsers retskildemæssige betydning, hvilket har særlig relevans i forbindelsemed kopimøbler, da praksis, der vedrører kopimøbler, oftest foreligger i form af utryktebyretsafgørelser – og ofte i sidste ende afgøres ved fortroligt udenretligt forlig 17 .15 Se hertil Heine m.fl., s. 392 ff. og Schønning om OHL § 2, s. 135 ff.16 Se hertil Heine m.fl., s. 609 og Møgelvang-Hansen m.fl., s. 261 ff.17 Kildesøgning samt interviews med flere danske originalmøbelproducenter er baggrund for denne konklusion.RETTID 2012/Specialeafhandling 14 8

Retspraksis på området er yderst sparsom, men igennem kildesøgningen til dette speciale, er detlykkedes at finde et enkelt eksempel på dansk retspraksis, der behandler de specifikke ophavsretligeproblemstillinger i relation til kopimøbler; nemlig en fogedretskendelse afsagt af Århus Byret den21. August 2008 18 .Generelt kan byretsafgørelser ikke tillægges så stor retskildemæssig værdi som landsrets – ellerhøjesteretsafgørelser. Byretsafgørelser kan heller ikke tillægges større retskildemæssig vægtning,uanset om de udgør den eneste eller primære danske retspraksis på området, men det forhold, at derprimært findes byretsafgørelser betyder, at førnævnte kendelse fra Århus Byret vilkårligt må blivetrukket mere ind i diskussionen.Men selv om byretsafgørelsens retskildemæssige værdi er tvivlsom, er det dog langt fra ensbetydendemed, at byretsafgørelsen ikke kan være en værdifuld inspirations- og informationskilde i relationtil problemfikseringen, og dommerens argumentation kan også være en værdifuld oplysningskildeom, hvorledes forskellige momenter vægtes.Det andet aspekt er spørgsmålet om inddragelse af udenlandsk ret, der jo principielt ikke er endansk retskilde. Men der vil ofte være inspiration at hente i udenlandske afgørelser, hvorfor en tyskhøjesteretsdom er behandlet i dette speciale. 19 Udenlandsk ret forstås som udenlandsk national ret,og det er ganske klart, at denne aldrig kan udgøre en egentlig retskilde i en fremstilling som denne,hvor formålet ikke er at foretage en komparativ analyse mellem flere retssystemer. 20 Formålet meden analyse og inddragelse af udenlandsk ret vil derfor alene være at belyse en udvikling i retspraksis,at finde inspiration med hensyn til problemhåndteringen, og eventuelt også som bidrag til dennødvendige problemfiksering.I fremstillingen vil der tillige blive inddraget relevant praksis fra EF-Domstolen 21 . Domstolen spilleren central rolle ved fortolkningen og udfyldningen af fællesskabsretten, hvorfor retspraksis herfrahar stor præjudiciel værdi ved fortolkning af de områder, der er harmoniseret ved implementeringaf EU-direktiver i national ret.2.3 AnalysenTil den juridiske analyse og behandling af problemstillinger er valgt en case-orienteret opbygning.De valgte cases for denne fremstilling er både bygget på gennemgang af retspraksis, interviews hosdanske originalmøbelproducenter, observans af problemstillingernes opståen i dagspressen samt påfiktive eksempler udtænkt ud fra en formodning om, hvilke juridiske problemstillinger, der kunneforventes at opstå i fremtiden.Ved analyse af den enkelte case er det forsøgt at holde problemstillingen så stram, at denne vil værerepræsentativ for de problemstillinger, der behandles. I forbindelse med behandling af de enkeltecases behandles også flere enkeltstående juridiske problemstillinger, der ville kunne opstå, også i18 Fogedretskendelsen ”Fritz Hansen A/S mod Century Icons Ltd.” er behandlet under afsnit 3.5.5.19 Den tyske højesteretsdom ”Wagenfeld-Leuchte” er behandlet i afsnit 3.5.3.20 Enkelte komparative elementer vil dog blive fremhævet i form af ordlydsfortolkning af de relevante bestemmelser iden tyske ophavsretslov. Denne komparative analyse foretages udelukkende for at vise en vis lighed mellem den tyskeog danske lovgivning og dermed fastlægge den tyske højesteretsdom som en værdig inspirationskilde.21 Betegnelsen EF-Domstolen anvendes i dette speciale. Da de i specialet anvendte domme er afsagt inden EFdomstolenskiftede navn til EU-Domstolen, da Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009, findes det mestkorrekt at anvende betegnelsen EF-Domstolen.RETTID 2012/Specialeafhandling 14 9

anden sammenhæng end i den specifikke case. Problemstillingerne er derfor forsøgt behandlet sådybdegående, at resultatet vil kunne finde anvendelse også på lignende situationer, der ligger udenfor den specifikke case, det vil sige en egentlig fastlæggelse af gældende ret.3 Den juridiske behandling af ophavsretligt beskyttede eksemplarer, derer bragt ind på det danske marked3.1 ProblemstillingenEmnet for denne fremstilling er som nævnt i afsnit 1.1 en ophavsretlig vurdering af, hvilke rettighederder erhverves over kopimøbler, købt på internettet fra et andet udbyderland, i dette tilfælde England,hvor beskyttelsestiden for det pågældende møbel er udløbet på et tidligere tidspunkt end iDanmark.Det salg, der sker af kopimøbler til det danske marked fra engelske virksomheder via de i Englandhostede hjemmesider, men med dansk indhold, dansktalende ekspedienter m.v., rejser en rækkejuridiske spørgsmål i relation til de rettigheder, der erhverves over de købte møbler.De klassiske designermøbler er efter dansk ret beskyttede som brugskunst ifølge OHL § 1, stk. 1. jf.foran afsnit 1.3. Fremstilling af ophavsretligt beskyttede eksemplarer er ikke tilladt i henhold til dendanske ophavsretslov, da denne indebærer en eneret til eksemplarfremstilling for rettighedshaveren,jf. OHL § 2, stk. 2.Modsat befinder sig et engelsk regelsæt, hvorefter der ikke er tale om en ulovlig fremstilling ellerulovligt salg, da beskyttelsestiden er udløbet, og det derfor ligger enhver frit for at påbegynde produktion,jf. foran afsnit 1.2.Da OHL udelukkende finder anvendelse på handlinger foretaget på dansk territorium, jf. OHL § 85,er der ikke tale om en krænkelse af rettighedshaverens enerettigheder, når kopimøbler bringes påmarkedet i England. Spørgsmålet er imidlertid, hvad der sker, når disse møbler købes og bringes tilDanmark eller bringes til Danmark af de engelske producentvirksomheder i markedsføringsøjemed.Den praktiske situation er typisk den, at den engelske virksomhed opretter en hjemmeside (oftedansk-sproget), hvor danske forbrugere kan købe kopimøblerne og få dem fragtet til Danmark fraEngland.I tilknytning til hjemmesiden gør de engelske virksomheder opmærksom på deres eksistens vedforskellige former for markedsføring i Danmark.Der er både tale om traditionel markedsføring, og der er også tale om mere alternative og juridiskinteressante markedsføringsformer, så som eksempelvis åbning af showrooms 22 med kopimøblerder kan beses, og åbning af forsamlingshuse 23 udstyret med kopimøbler til udlejning 24 .22 Se hertil Bilag 1 med eksempel fra dagspressen23 Ordet ”forsamlingshuse” bliver brugt i denne fremstilling, da dette ord anvendes af en engelsk kopiproducent i dagspressen,jf. Bilag 2. Ordet bliver brugt om lokaler indrettet med kopimøbler som danskere kan leje i Danmark.24 Se hertil Bilag 2 med eksempel fra dagspressenRETTID 2012/Specialeafhandling 14 10

De danske kunder kan her leje forsamlingshuslokalerne, f.eks. til virksomhedsmøder eller privatefestarrangementer, og der er så måske endda målrettet reklame for den sælgende virksomhed i Englandi form af skilte eller visitkort.Formålet med disse markedsføringstiltag er at give de danske kunder mulighed for at bese og afprøvekopimøblerne inden køb på hjemmesiden.De problemer, der vil blive behandlet vil være grænsen for den kommercielle udnyttelse af og dispositionsrettenover kopimøblerne efter dansk ret i de situationer, hvor kopimøbler allerede erkommet ind over den danske grænse og befinder sig Danmark. 253.2 Plan for den juridiske behandling af problemstillingerneVed gennemgang af praksis og interviews hos originalmøbelproducenter, har der vist sig en rækkeaktuelle og komplekse problemstillinger i de situationer, der opstår, når et eksemplar, der er lovligt iEngland, bringes fra England ind på det danske marked. Disse kan listes i følgende hovedgrupper:1. For det første muligheden for videresalg, det være sig såvel en dansk forhandlers ret til at købemøblerne i England og sælge dem videre på det danske marked, som den danske forbrugers mulighedfor at videresælge et eksemplar.Disse spørgsmål gennemgås i afsnit 3.42. For det andet de engelske producenters ret til at markedsføre sig i Danmark. Dette er et ophavsretsligtspørgsmål om retten til at udbyde eksemplarer til salg og om, hvorvidt der er tale om spredningaf værket til almenheden.Disse spørgsmål gennemgås i afsnit 3.53. For det tredje de engelske producenters ret til at vise møblerne i showrooms i Danmark. Dette erophavsretligt et spørgsmål om, hvorvidt der er tale om visning af værket til almenheden.Disse spørgsmål gennemgås i afsnit 3.64. For det fjerde spørgsmålet om retten til at udleje lokaler i Danmark møbleret med kopimøbler,som det er set, hvor forsamlingshuse lejes ud møbleret med kopimøbler.Disse spørgsmål gennemgås i afsnit 3.7.3.3 Kort om retsgrundlaget3.3.1 Værkshøjde (originalitet)Det lægges i denne fremstilling til grund, at designermøblerne er ophavsretligt beskyttede, jf. afsnit1.3. I henhold til OHL § 1, stk. 1 er et møbel ophavsretligt beskyttet som brugskunst, såfremt detopfylder kravene, ophavsretsloven stiller hertil.For at nyde beskyttelse skal frembringelsen kunne anses som et værk. Der stilles hertil et krav omværkshøjde. For at kravet om værkshøjde kan anses for værende opfyldt kræves det, at værket har25 Den komplekse problemstilling relaterende til hvilket lands ret, der finder anvendelse på selve udbuddet via hjemmesidenfra England, men på dansk og rettet til det danske marked, samt de ophavsretlige krænkelser, der sker i forbindelsemed udbuddet, er nævnt i afsnit 1.4, men vil ikke blive nærmere behandlet i denne fremstilling.RETTID 2012/Specialeafhandling 14 11

en nærmere fastlagt grad af originalitet eller særpræg. Heri ligger et grundlæggende krav om, atværket skal være resultat af ophavsmandens egen personlige indsats eller bearbejdelse.Som en afgrænsning overfor tekniske produkter, der falder uden for den ophavsretlige beskyttelsessfære,gælder det generelt, at genstandene ikke kun skal være udformet ud fra praktiske/funktionellehensyn, men tillige ud fra kunstneriske/ æstetiske hensyn. 26Det centrale i bedømmelsen af værkshøjde i relation til brugskunst er særlig vanskelig, da der ogsåer funktionelle hensyn, og som følge heraf vil værkshøjdebedømmelsen skulle baseres på denkunstneriske eller æstetiske udformning, der rækker ud over brugsgenstandens tekniske funktioneller praktiske anvendelighed. 27Se hertil Schønning, der omkring denne sammenhæng siger, at værker af brugskunst repræsentererdet mest omdiskuterede område, når det kommer til vurdering af værkshøjde. Dette skyldes for detførste, at udformningen af brugskunst i sin natur i vid udstrækning er betinget af praktiske formålog for det andet, at der er tale om et konkurrencepræget område, hvor der må tages hensyn for atundgå monopolisering. 283.3.2 Indholdet af ophavsretsbeskyttelsenEnerettighederne i OHL § 2, de økonomiske rettigheder og ophavsmandens ideelle rettigheder, droitmoral efter OHL § 3 udgør til sammen indholdet af den ophavsretlige beskyttelse.I henhold til OHL § 2 medfører ophavsretten til et værk to typer økonomiske enerettigheder; nemligeneretten til at ”fremstille eksemplarer” og ”at gøre det tilgængeligt for almenheden”.Den ene del af ophavsmandens eneret vedrører eneretten til en reproduktion af værket, hvilket udtrykkessom en ret til eksemplarfremstilling, det vil sige en ret til at fremstille efterfølgende eksemplareraf originalværket, jf. OHL § 2, stk. 2.Retten til eksemplarfremstilling gælder uanset om kopieringen finder sted i privatsfæren eller rettersig mod almenheden, men undtages for så vidt angår privatsfæren i OHL § 12. 29Den anden del af ophavsmandens eneret vedrører retten til at gøre værket tilgængeligt for almenheden.Dette sker, når eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning, udlån eller på anden mådespredes til almenheden, når eksemplaret vises offentligt, eller når værket fremføres offentligt, jf. §2, stk. 3.Retten til tilgængeliggørelse finder kun anvendelse på handlinger, der retter sig mod almenheden,jf. § 2, stk. 1 og modsætningsvist ikke på handlinger inden for privatsfæren. 30De ovennævnte rettigheder er økonomiske rettigheder, hvilket betyder, at der i juridisk forstand ertale om formuerettigheder, der kan overdrages ved aftale. En producent kan herefter være helt eller26 Schønning, s. 104-10527 Schønning, s. 119-120, Borcher, s. 79-80, Schovsbo & Rosenmeier, s. 8128 Schønning, s. 11929 Schønning, s. 135, jf. dog også hertil OHL § 12 om retten til at fremstille enkelte eksemplarer til privat brug.30 jf. bl.a. Schønning, s. 152 og Schovsbo & Rosenmeier, s. 129RETTID 2012/Specialeafhandling 14 12

delvist indehaver af rettighederne efter § 2, såfremt ophavsmanden og producenten har indgået aftaleherom.I OHL § 3 fastsættes beskyttelsen af ophavsmandens personligt ideelle interesser – også kaldet ophavsmandensdroit moral. Beskyttelsen efter § 3 er uafhængig af § 2-beskyttelsen og kan såledeshævdes ved siden af de økonomiske enerettigheder til værket.Droit moral beskyttelsen omfatter dels en ret for ophavsmanden til at blive navngivet, jf. stk. 1, delsen respektret 31 , jf. stk. 2, som omfatter en beskyttelse både mod krænkende ændringer af værket ogen beskyttelse mod, at værket gøres tilgængeligt for almenheden på en krænkende måde eller i enkrænkende sammenhæng.Det følger af § 3, stk. 3, at ophavsmanden ikke kan frafalde sin ret efter stk. 1 og stk. 2, medmindredet gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket. I modsætning til § 2-rettighederne er§ 3-rettighederne altså som udgangspunkt uoverdragelige. 323.4 Retten til videresalg – konsumption3.4.1 Begrebet salgI dette afsnit behandles muligheden for videresalg af kopimøbler. Det være sig såvel en dansk forhandlersret til at købe møblerne i England og sælge dem videre på det danske marked, som dendanske forbrugers mulighed for at videresælge et eksemplar.Ved salg forstås normalt overdragelse af ejendomsret, og ophavsretligt vil et eksemplarsalg medderaf følgende ejendomsretsoverdragelse medføre en ophavsretlig udnyttelse jf. OHL § 2, se afsnit3.3.2.Spørgsmålet er, om der skal ske et faktisk salg for, at der er sket en ophavsretlig udnyttelse, ellerom det blotte forsøg på at få et værkseksemplar solgt udgør en ophavsretlig udnyttelse.I kommentarerne til ophavsretsloven i Karnov 33 samt teorien i øvrigt anføres af flere forfattere 34 , atder foreligger eksemplarspredning allerede, hvis et eksemplar blot udbydes til salg og, at det altsåikke er først ved den konkrete eksemplaroverdragelse, at spredningsretten bliver relevant. Der foreliggersåledes et fremrykket fuldbyrdelsesmoment. En nærmere analyse af spredningsbegrebetsrækkevidde i forhold til, hvad der i dansk ret anses som værende ”udbud til salg” i form af markedsføringi Danmark foretages i afsnit 3.5.31 Begrebet respektret anvendes af Schønning, s. 17732 Til spørgsmålet om, hvorvidt reglerne i § 3, stk. 1 og stk. 2 er ufravigelige skriver Lund, s. 99-100: ”Droit moral eren beføjelse af højst personlig art. Selv om den, som anført, er en del af ophavsretten, bør retten til at afgøre, om derskal disponeres over værket på de i § 3 angivne måder, ikke uden videre følge med ved overdragelse af ejendomsretten.Selv ikke, hvis ”hele ophavsretten”, ”ejendomsretten” eller lignende overdrages, omfatter denne overdragelse en beføjelsetil at disponere over værket på en måde, der krænker droit moral.”33 Kommentar 29) til Lovbekendtgørelse 2010-02-27 nr. 202 om ophavsret i Karnov Lovsamling34 Jf. bl.a. Schønning, s. 154 og Schovsbo & Rosenmeier, s. 125RETTID 2012/Specialeafhandling 14 13

3.4.2 Den private forbrugers ret til at videresælge kopimøbler købt i England3.4.2.1 Baggrunden og problemstillingenDa spredning til almenheden ikke kan ske uden særlig hjemmel, mens spredning til private kan ske,da den ikke er omfattet af ophavsmandens eneret, jfr. afsnit 3.3.2., er grænsedragningen mellemalmenheden og den private kreds derfor vigtig.Hjemlen til spredning til almenheden kan være givet enten fra ophavsmanden via samtykke, ellerved en lovhjemmel, der findes i den særlige konsumptionsregel i OHL § 19.Spørgsmålet bliver relevant, hvis kunder, der har købt kopimøbler fra England, en dag ønsker atvideresælge disse. Grunden til videresalg kunne f.eks. være, at kunden ønsker fornyelse i sit hjemsindretning. Videresalg af brugte genstande sker ofte ved oprettelse af en annonce i f.eks. den BlåAvis. Men det kan også ske ved, at indehaveren af kopimøblet vælger at videresælge dette til en veneller et familiemedlem.Som tidligere nævnt, jf. afsnit 3.3.2, er rettighedshaveren indehaver af en eneret til viderespredningog dermed beskyttet mod viderespredning af sine eksemplarer. Det er dog en forudsætning for beskyttelsen,at viderespredning sker ”til almenheden”, jf. OHL § 2, stk. 1. Hvorvidt der sker spredningtil almenheden er herefter afgørende for, om vi befinder os i et område, der er beskyttet af § 2-enerettighederne. Dette betyder modsætningsvist, at rettighedshaveren ikke har nogen juridisk kontrolover spredning af eksemplarer inden for privatsfæren, her befinder vi os ikke længere i § 2, ogderfor kan selv kopier af værkseksemplarer frit overdrages.Det er den almindelige opfattelse, at begreberne ”offentlig” og ”privat” inden for ophavsretten erkomplementære begreber. Alt det, der ikke er offentligt, er privat, og omvendt. 35Dette betyder, at sker salget - eller anden overdragelse af ejendomsretten i form af gave o. lign. -inden for den nærmere definerede privatsfære, er der ikke tale om en krænkelse af rettighedshaverensspredningsret.Sker salget derimod til en person udenfor den definerede privatsfære – f.eks. ved oprettelse af enannonce i Den Blå Avis – er salget omfattet af rettighedshaverens spredningsret.Grænsen mellem offentlig og privat skal derfor belyses nedenfor.3.4.2.2 Fastsættelse af privatsfæren ved parallelisering til privatsfæren i relation til fremførelsesrettenog eksemplarfremstilling til privat brugI litteraturen er det den almindelige antagelse, at afgrænsningen afgøres af det personlige bånd mellemoverdrageren og modtageren.Hos Schønning formuleres grænsedragningen mellem almenheden og det private område sådan, attil den private kreds hører personer, der er knyttet sammen ved personlige bånd, herunder typiskfamilie, venner eller bekendte 36 .Lund definerer, at tilgængeliggørelse for almenheden foreligger ”så snart blot et enkelt eksemplaroverlades til en person, der ikke hører til den nærmeste familie – eller vennekreds”. 3735 Lund i NIR 1955, s. 69, Schønning, s. 15036 Schønning, s. 151RETTID 2012/Specialeafhandling 14 14

Der foreligger ingen dansk trykt retspraksis, der direkte og alene behandler spørgsmålet om grænsenmellem privat og offentlig spredning, jf. OHL § 2, stk. 3, nr. 1. Men grænsen er behandlet i relationtil, hvornår der er tale om offentlig fremførelse, jf. OHL § 2, stk. 3, nr. 3.Da fremførelse, ligesom spredning, er en udnyttelsesform under den overordnede ret til tilgængeliggørelsefor almenheden, jf. OHL § 2, stk. 3, kunne man anføre, at der også i relation til fastlæggelseaf privatsfæren kan drages parallel.Ved afgrænsningen mellem offentlig og privat fremførelse lægger domstolene vægt på det personligebånd. Se hertil to skelsættende højesteretsdomme:I U.1999.2011 H ”Musik i ungdomsklub” havde Koda og Gramex opkrævet vederlag hos en række fritids- ogungdomsklubber for den musik, der blev spillet i klubberne under henvisning til, at der forelå en offentlig fremførelse.Højesteret fandt, at fremførelse af musik i en fritids- og en ungdomsklub for medlemmerne ikke skulle anses somen offentlig fremførelse uagtet, at der var fri adgang for alle unge, der boede i lokalområdet og opfyldte alderskriterietfor at komme i klubben. Højesteret lagde særlig vægt på, at der tilstræbtes at bestå et personligt tillidsforholdmellem klubmedarbejderen og medlemmer, og at samværet i klubben var et alternativ til samvær i hjemmet.I U.2009.1930 H ”Tv-kanaler i fængselsinstitution” drejede sagen sig om, hvorvidt kabelvidereudsendelse af tvkanaleri fængselsinstitutioner var en offentlig fremførelse.Højesteret tiltrådte Østre Landsrets afgørelse og fandt, at kabelvidereudsendelsen af tv-kanaler til de indsatte i deomhandlede fængselsinstitutioner ikke kunne anses for at finde sted inden for en kreds af privat karakter, menmåtte anses som offentlig fremførelse. Konkret nåede Højesteret frem til, at der ikke var tale om et interessebetonetfællesskab, men i stedet en tilfældig og vekslende kreds af personer. Forholdet mellem de ansatte og indsattevar ikke præget af personlige bånd.Højesteret lagde i sin begrundelse også vægt på, at kabelvidereudsendelse af tv-kanaler hovedsageligt skete til deenkelte celler. De enkelte indsattes tv-forbrug havde således overvejende karakter af en individuel, selvvalgt fritidsbeskæftigelsepå samme måde som tv-forbruget i et privat hjem. Tv-forbruget opfyldte ikke institutionensbehov, men derimod de indsattes private behov.Kravet om det personlige bånd udtrykker således, at der skal bestå en vis personlig relation mellemparterne. Men som det kan ses af dommen U.1999.2011 H er der ret vide rammer for kravene tildenne personlige relation.Det er dog spørgsmålet, om privatsfæren skal forstås snævrere, når der drejer sig om spredning, endhvor det drejer sig om fremførelse.Her må erindres, at der er tale om spredning af eksemplarer fremstillet uden ophavsmandens samtykke. En diskussionaf privatsfærens omfang i relation til spredning ville ellers være grænsende til formålsløs eftersom, atspredningsretten er undergivet den væsentlige indskrænkning i OHL § 19, stk.1, hvorefter retten til spredning afeksemplaret konsumeres, når det er solgt eller på anden måde overdrages til andre med ophavsmandens samtykke.I det omfang spredningsretten er konsumeret, er det herefter uden betydning, om der foreligger privat eller offentligspredning.Fremførelsesretten er ikke genstand for konsumption som spredningsretten, da eneretten til fremførelse ikke bortfalderved salg eller lignende af eksemplarer af værket.Lund anfører i NIR 1955, at man vil være tilbøjelig til at nuancere fortolkningen, og at en fremstillingog derefter følgende spredning af eksemplarer er uendeligt meget farligere for ophavsmanden37 Lund, s. 84-85RETTID 2012/Specialeafhandling 14 15

end en momentan fremførelse af et værk. Ved sidstnævnte opleves værket kun én gang af hvermodtager, medens der ved spredning muliggøres et meget stort antal oplevelser, hvis antal faktiskkun begrænses af eksemplarets opslidning eller det faktum, at modtageren når mæthedsstadiet fordet pågældende værk. 38Nuanceringen fører nærmere til, at begrebet ”privat benyttelse”, hvor det drejer sig om spredning afeksemplarer, der er fremstillet uden ophavsmandens tilladelse, må forstås meget snævert således, atder kan være betydelig forskel mellem forståelsen af ordet ”privat”, hvor det gælder spredning, oghvor det drejer sig om fremførelse af et værk. 39Dette understøttes af Schønning, der anfører, at de tre udnyttelsesformer efter § 2, stk. 3, principieltkan inddeles i to hovedgrupper: ”Den ene gruppe, spredning og visning, knytter sig til de enkelteeksemplarer af værker, dvs. brugen af fremstillede værkseksemplarer.Den anden gruppe består af fremførelse, hvor ophavsmandens beføjelser knytter sig til værket, somsådant, dvs. brug af værket uanset dettes fremtrædelsesform, uafhængigt af konkrete eksemplarer”.40 (fremhævet her)En råden, der knytter sig til det enkelte eksemplar, f.eks. en råden ved overdragelse, må såledesantages at stille strengere krav til privatsfæren, det vil sige kræve en snævre tilknytning, end dekrav, der stilles til den personlige tilknytning ved fremførelse af et værkseksemplar. Eller sagt medandre ord, kredsen vil være mindre, når der rådes ved spredning end ved fremførelse.Ved videresalg af en kopi af et værkseksemplar er der tale om en råden, der knytter sig til det enkelteeksemplar, og den konkrete situation kunne derfor anføres at have flere lighedspunkter med rettentil eksemplarfremstilling til privat brug, jf. OHL § 12, der hjemler fremstilling af eksemplarer tilprivat brug, og hvor privat brug også dækker over en nærmere defineret privat kreds.Privat brug i henhold til OHL § 12 anses generelt som brug af kopier inden for eksemplarfremstillerensfamilie- og omgangskreds. 41Man kan endvidere som argument for parallelisering anføre, at eksemplarfremstilling til privat brugindeholder en kopiering af et værkseksemplar uden ophavsmandens samtykke, og at der hermedeksisterer en vis lighed med spredning af kopimøbler, der ligeledes er eksemplarer fremstillet udenophavsmandens samtykke. Der er dog den væsentlige forskel, at den første handling er baseret på eti Danmark lovligt fremstillet eksemplar efter rettighedshaverens accept i modsætning til eksemplarerneaf kopimøblerne.Det kunne også anføres at frembringelse, og brug af et nyt identisk eksemplar ved privat kopiering,vil være en større indgriben over for ophavsmanden, end overdragelsen af det krænkende eksemplar,man selv havde erhvervet.Dette sidste synspunkt synes understøttet i litteraturen, hvor flere forfattere anfører, at grænsen mellemoffentlig og privat generelt er mere restriktiv, når det drejer sig om eksemplarfremstilling efter§ 12, end når det drejer sig om, hvornår en tilgængeliggørelse efter § 2 er offentlig eller privat 42 .38 Lund i NIR 1955, s. 7939 jf. Lund i NIR 1955, s. 7840 Schønning, s. 15141 jf. Schønning, s. 245 og Schovsbo & Rosenmeier, s. 17042 Schønning, s. 245, Schovsbo & Rosenmeier, s. 170RETTID 2012/Specialeafhandling 14 16

Grænsen, for det private område ved eksemplarfremstilling, må derfor anses for snævrere end grænsenfor tilgængeliggørelse for privatsfæren ved viderespredning af et kopimøbel, og en fuldstændigparallel mellem retten eksemplarfremstilling til privat brug og retten til spredning, kan derfor ikkedrages.Sammenfattende må det således lægges til grund, baseret på teori og praksis omkring fastlæggelseaf privatsfæren i relation til fremførelse, at denne synes at indeholde en bredere definition af detpersonlige bånd end ved fastlæggelse af privatsfæren i relation til spredningsretten. Mens privatsfæren,i relation til eksemplarfremstilling til privat brug, synes at indeholde en snævrere definition afden private kreds end spredningsretten.Privatsfæren ved spredning ligger således, baseret på teori og praksis, nok et sted mellem de to retsområdersdefinitioner af den private kreds. Hvor præcist, er herefter svært at afgøre, men i det følgendeskal det undersøges, om der i lovens forarbejder og lovens hensyn er yderligere inspiration athente.3.4.2.3 Hensynene bag undtagelsen af privatsfæren i retten til tilgængeliggørelseBegrebet ”privatsfære” er ikke uddybet i forarbejderne til hverken 1995-loven 43 eller 1961-loven 44 .For at komme en fortolkning af privatsfæren i spredningsretten nærmere må hensynene bag undtagelsenaf privatsfæren i retten til tilgængeliggørelse undersøges. De nævnte hensyn kan måske bidragemed lidt yderligere fortolkning af begrebet ”privatsfæren”.I betænkning nr. 0621/1951 om ”Udkast til lov til ophavsretten til litterære værker eller kunstneriskeværker – med tilhørende anmærkninger og Bernerkonventionen af 1948” 45 findes bemærkningervedrørende de hensyn, der ligger bag undtagelsen af privatsfæren fra tilgængeliggørelsesretten.Tilgængeliggørelsesretten behandles her samlet, og der er derfor tale om generelle hensyn og altsåikke hensyn specifikt tilknyttet spredningsretten.I betænkningen står:”Det ville i mange henseender virke stødende, om ophavsmanden kunne kræve kontrol med enhverfremførelse af nævnte art, selv inden for privat kredse, om han således kunne forbyde eller dogkræve afgift i anledning af sin bogs oplæsning eller udlån eller sit musikværks udførelse inden forrent private kredse. En kontrol ville ikke kunne gennemføres uden en stærk krænkelse af hensynet tilprivatlivets fred og ville ganske bortset derfra være umulig at gennemføre, og hertil kommer, at dersynes, når en ophavsmand udspreder eksemplarer af sit værk, eller lader dem udsprede, f.eks. ibogform eller som noder, også heri at ligge en naturlig forudsætning om, at disse eksemplarer ogsåtilgodegøres på en passende og rimelig måde inden for private kredse”. 46Når man har valgt at undtage privatsfæren fra ophavsmandens eneret til spredning, er det altså udfra bagvedliggende hensyn til håndhævelse, privatlivets fred og, at ophavsmanden allerede har opnåetet økonomisk vederlag ved spredningen.43 Lov nr. 395 af 14. juni 1995 om ophavsret44 Lov nr. 158 af 31. maj 1961 om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker45 Bet. nr. 0621/1951. Betænkningen er udarbejdet af den af undervisningsministeriet i 1939 nedsatte kommission isamarbejde med tilsvarende finske, norske og svenske kommissioner. Webadresse:http://www.statensnet.dk/betaenkninger/0601-0800/0621-1951/0621-1951_pdf/searchable_0621-1951-u.pdf46 Bet. nr. 0621/1951, s. 101RETTID 2012/Specialeafhandling 14 17

I betænkningen udtrykkes således den holdning, at ophavsmanden har spredt sit værk og derfor måtåle, at det benyttes og overdrages i privat regi. Ophavsmanden kan ikke kræve yderligere betalingfor den private brug, da det forventes, at han allerede har indtjent sin økonomiske gevinst i forbindelsemed spredningen.Betænkningen er også behandlet af Udsen, som bidrager med en analyse af tekstuddraget fra betænkningen.Af Udsens analyse fremgår, at undtagelsen af privatsfæren i tilgængelig-gørelsesrettenbygger på både privatlivshensyn og håndhævelseshensyn 47 .Udsen finder videre, at det ved formuleringen ”når en ophavsmand udspreder eksemplarer af sitværk, eller lader dem udsprede, f.eks. i bogform eller som noder, også heri at ligge en naturlig forudsætningom, at disse eksemplarer også tilgodegøres på en passende og rimelig måde inden forprivate kredse” udtrykkes, at ophavsmanden må forventes at tjene sin økonomiske investering hjemi forbindelse med spredningen og ikke ved at kræve betaling for den private brug. 48Ved et videresalg af et kopimøbel inden for privatsfæren er den oprindelige spredning dog ikke foretagetaf ophavsmanden 49 . Kopimøblet er i Danmark et værkseksemplar, der er fremstillet og bragti omsætning uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har således ikke opnået økonomiskindtjening ved det oprindelig salgSom Lund anfører i NIR 1955 er begreberne ”offentlig” og ”privat” i virkeligheden retlige standarder,som må fortolkes efter hver tids opfattelse og behov. 50 Man kan derfor formode, at domstoleneved en bedømmelse af et salg vil lægge en vis vægt på det faktum, at der dels er tale om en kopifremstillet uden ophavsmandens samtykke, og dels det manglende økonomiske vederlag. Man kunneherefter godt forestille sig, at domstolene ved en bedømmelse af et videresalg, vil foretage enindsnævring af omfanget af privatsfæren.En indsnævring således, at bedømmelsen af privatsfæren vil være strengene ved tilgængeliggørelseaf kopier af værkseksemplarer, kopimøbler, end ved tilgængeliggørelse af originaleksemplarer.Herefter kunne man forestille sig, at alene overdragelse til den nærmeste familie og til nærmestevennekreds vil være omfattet af privatsfæren ved videresalg af en kopi af et værkseksemplar.3.4.2.4 Retten til privat videresalg til almenheden – konsumptionHvor retten til privat videresalg til private ikke kan bremses efter ophavsretsloven, da der ikke ertale om en ophavsretlig udnyttelse, jf. ovenfor afsnit 3.4.2.1 er situationen en anden, hvor der er taleom salg uden for privatsfæren.For så vidt angår originale eksemplarer, som er bragt i handlen i Danmark med ophavsmandenstilladelse, vil privat videresalg af en genstand, man på lovlig vis har erhvervet ejendomsretten over,være fuldt ud lovligt uanset rettighedshaverens eneret til spredning. Erhverver man et klassisk designermøbelhos den danske rettighedshaver, er der intet til hinder for, at man sælger det videresiden hen. Spredning af lovlige værkseksemplarer, der er solgt eller overdraget med ophavsmandenssamtykke kan ske med hjemmel i § 19, og erhververen af eksemplaret kan herefter som udgangspunktfrit råde over eksemplaret ved videresalg, bytte, gave e. lign.47 Udsen, s. 16648 Udsen, s. 16649 eller rettighedshaveren50 Lund i NIR 1955, s. 68RETTID 2012/Specialeafhandling 14 18

Spørgsmålet om, hvorvidt en privat må videresælge eksemplarer til almenheden er et spørgsmål om,hvorvidt erhververen qua erhvervelsen konsumerer en del af ophavsmandens eneret, idet et videresalgvil betyde en udnyttelse af ophavsmandens eneret til spredning jf. OHL § 2, stk. 3, nr. 1.Bestemmelsen i OHL § 19, stk. 1 angiver som konsumptionsbetingelse, at eksemplarer skal væresolgt eller på anden måde overdraget til andre. Bestemmelsen i § 19, stk. 1 indeholder endvidere enbetingelse om, at overdragelsen skal være sket med ophavsmandens samtykke. Betingelsen om ophavsmandenssamtykke indebærer, at eksemplaroverdragelsen skal være sket efter aftale med rettighedshaverentil værket. 51 Kravet om ophavsmandens samtykke skal altså ikke læses som et kravom, at det alene er overdragelser foretaget af den originære ophavsmand, der kan udløse konsumption.Konsumptionsprincippet er alene en indskrænkning i de af ophavsmandens rettigheder i § 2, dervedrører det konkrete eksemplar, dvs. spredningsretten og visningsretten. 52 Hovedreglerne for konsumptioner fastsat for spredningsretten i OHL § 19, stk. 1, og for visningsretten i § 20, jf. § 8, stk.2, for definitionen af ”udgivet”.Det forhold, at det pågældende eksemplar skal være overdraget med ophavsmandens samtykke betyder,at andre handlinger, eksempelvis ophavsmandens udtømning af visningsretten, jf. OHL §2, stk. 3, nr. 2, ikke indebærer en konsumption af spredningsretten.Kravet om ophavsmandens samtykke indebærer ligeledes, at der aldrig kan indtræde konsumptionaf spredningsretten i forhold til kopier af værkseksemplarer. En overdragelse, der er sket uden ophavsmandenssamtykke i et land, hvor en sådan overdragelse ikke udgør en ophavsretskrænkelse,vil derfor ikke medføre konsumption, der vil gøre viderespredning i eksempelvis Danmark lovlig.Dette fordi, der i forhold til kopimøbler, er tale om et lovligt førstegangssalg i England, da beskyttelsestidener udløbet, men betingelsen om ophavsmandens samtykke til første salg/overdragelseeller udgivelse er ikke opfyldt. Ophavsmandens eneret til spredning er derfor ikke konsumeret, ogen viderespredning med hjemmel i OHL § 19 kan ikke lovligt ske, og sker det, kan det påberåbessom en krænkelse i Danmark. 533.4.3 Erhvervsmæssigt videresalg af kopimøblerMan kunne forestille sig, at også danske forhandlere kunne se en forretningsmæssig ide i at indkøbeog videresælge kopimøbler til deres kunder. Baggrunden for dette, kunne f.eks. være en forhandlersforsøg på at imødekomme sine kunders efterspørgsel efter kopimøbler, eller et forsøg på at profiterepå en måske rentabel ide om at sælge danske designklassikere til en pris langt under den normalpris,man ellers finder hos forhandlere af originalmøblerne. Man kan forestille sig to situationer – at forhandlerenselv importerer kopimøblerne fra en virksomhed i England eller, at forhandleren indkøberkopimøbler, der allerede befinder sig i Danmark.Problemstillingen kan herefter deles op i to; selve importen og det efterfølgende salg.OHL § 77 regulerer spørgsmålet om import. I § 77 ses, at:51 jf. Schønning, s. 31352 jf., Schønning, s. 31153 Det samme gør sig gældende for så vidt angår til eneretten til visning, jf. OHL § 2, stk. 3, nr. 2.RETTID 2012/Specialeafhandling 14 19

”Når eksemplarer af værker er fremstillet uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at entilsvarende fremstilling i Danmark ville være i strid med loven, straffes med bøde den, som forsætligteller groft uagtsomt indfører sådanne eksemplarer med henblik på at gøre dem tilgængelige foralmenheden” (fremhævelser foretaget her)Det første der må fastlægges er, at en tilsvarende fremstilling i Danmark ville være i strid med loven.OHL § 77 finder anvendelse, uanset om eksemplarfremstillingen har været lovlig eller ulovlig idet pågældende land, blot en tilsvarende eksemplarfremstilling, hvis den havde fundet sted herhjemme,ville have været ulovlig i Danmark.Eksemplarfremstilling er en eneret, der tilhører ophavsmanden eller rettighedshaveren i henhold tilOHL § 2, stk. 2 og en tilsvarende fremstilling af kopimøbler i Danmark uden rettighedshaverenstilladelse ville derfor være i strid med loven.Dernæst må med henblik på at gøre dem tilgængelige for almenheden også afklares.Kopimøblerne importeres i denne situation med henblik på salg. OHL § 2 fastsætter en eneret til atgøre værkerne tilgængelige for almenheden, og denne eneret omfatter eksemplarspredning, eksempelvisi form af salg, jf. OHL § 2, stk. 3, nr. 1.Import af kopimøbler, med henblik på spredning i form af videresalg, er herefter ulovlig i henholdtil OHL § 77. 54 Her gælder et fremrykket fuldbyrdelsesmoment, jf. ”med henblik på at gøre demtilgængelige for almenheden”, og overtrædelsen af § 77 foreligger således allerede ved selve importen.Bestemmelsen sanktionerer ikke import til privat brug, men alene import med henblik på tilgængeliggørelsefor almenheden, herunder spredning og offentlig visning.Herefter kan rejses et spørgsmål om, på hvilket tidspunkt en krænkelse af OHL § 2 indtræder.Der kan være tale om en krænkelse af OHL § 2 allerede fra det tidspunkt, hvor eksemplarerne passererden danske grænse, uden at eksemplarerne er bragt i omsætning.Dette blev behandlet i den nyligt afsagte Højesteretsdom ”Lokdam mod Rosendahl A/S” afsagt den19. september 2011, sag 187/2008 55 . Sagen omhandlede import af nogle nærgående efterligningeraf Global-knive, der var ophavsretligt beskyttet som brugskunst i medfør af OHL § 1. Appellantenpåstod, at ophavsretsloven ikke fandt anvendelse, da han ikke kunne anses for at have importeretRoyal-knivene, eftersom knivene ved beslaglæggelsen befandt sig på et transitlager, og endnu ikkevar blevet fortoldet.Højesteret lagde efter bevisførelsen til grund, at appellanten, der bl.a. drev virksomhed ved handelmed isenkramvarer, havde importeret Royal-knivene med henblik på afsætning her i landet. Der varherved sket en krænkelse af ophavsretten til Global-knivene, jf. ophavsretslovens § 2.54 Det samme vil gøre sig gældende ved import med henblik på at gøre eksemplarerne tilgængelige for almenheden iform af offentlig visning, jf. OHL § 2, stk. 3, nr. 2. Derfor vil selve importen af kopimøbler til brug for fremvisning ishowrooms med stor sandsynlighed også i sig selv være i strid med OHL § 77. En nærmere behandling af retten tilvisning foretages under afsnit 3.6.55 I tidligere instans afsagt af Sø- og Handelsretten den 17. april 2008RETTID 2012/Specialeafhandling 14 20

Importen og salget er således ikke to uadskillelige faktorer. Hvorvidt forhandleren selv har stået forimporten eller har indkøbt møblerne på dansk jord, har derfor ingen afgørende betydning for, omder ved salget foreligger en krænkelse af spredningsretten.Salg af et af ophavsretsloven beskyttet værkseksemplar er som nævnt tidligere omfattet af rettighedshaverenseksemplarspredningsret, såfremt der ikke er indtrådt konsumption, jf. § 2, stk. 3, nr. 1,jf. § 19, stk. 1. Såvel salg som udbud til salg vil herefter konstituere en krænkelse af ophavsmandenseneret.Et eksempel på dette kan ses i Vestre Landsrets afgørelsen U 2006.2463 ”PH 2/1 pendel”, hvor enindehaver af en antikvitetsforretning blev straffet for overtrædelse af OHL § 2 ved at have solgt 13kopier af PH-lamper og ved at have udbudt yderligere 4 kopier til salg.3.5 Retten til at markedsføre kopimøbler i Danmark - en analyse af spredningsbegrebetrækkevidde i relation til den danske ophavsretslov3.5.1 ProblemstillingenI gennem de seneste år har flere engelske forhandlere af kopimøbler udvist interesse for, eller harforsøgt sig med, forskellige markedsføringstiltag i Danmark. Herunder f.eks. åbning af showrooms56 og åbning af forsamlingshuse udstyret med kopimøbler til udlejning 57 . Formålet med dissemarkedsføringstiltag er at give de danske kunder mulighed for at bese og afprøve kopimøblerneinden køb på hjemmesiden.Den praktiske situation er typisk den, at den engelske virksomhed opretter en hjemmeside (oftedansk-sproget), hvor danske forbrugere kan købe møblerne og få dem fragtet til Danmark fra England.I tilknytning til hjemmesiden gør virksomhederne opmærksom på deres eksistens ved forskelligeformer for markedsføring i Danmark. Der er set eksempler på dette i form af åbning af showroomsog forsamlingshuse. Kunderne kan her komme i lokalerne og både se og afprøve de kopimøbler,der kan bestilles fra virksomhedens hjemmeside.En problemstilling, der opstår i kølvandet på disse markedsføringstiltag i Danmark er, hvorvidt deter i strid med ophavsmandens eneret til at tilgængeliggøre værket for almenheden, at kopimøblernemarkedsføres i Danmark. Problemstillingen er herefter, hvorvidt markedsføringen skal bedømmessom et udbud til salg og dermed en krænkelse af spredningsretten i henhold til OHL § 2, stk. 3, nr.2.3.5.2 Hvad er spredning?Rettighedshaveren er indehaver af en eneret til eksemplarspredning, og spredning foreligger, nåreksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning, udlån eller på anden måde spredes til almenheden.Som nævnt ovenfor under afsnit 3.4.1. foreligger eksemplarspredning allerede, hvis et eksemplarblot udbydes til salg i Danmark og det altså ikke er først ved den konkrete eksemplaroverdragelse,at spredningsretten bliver relevant.56 Se hertil Bilag 1 med eksempel fra dagspressen57 Se hertil Bilag 2 med eksempel fra dagspressenRETTID 2012/Specialeafhandling 14 21

Retsområdet har udviklet sig over en kort årrække, hvor spredningsbegrebet er blevet behandlet ogfastlagt på forskellig vis ved forskellige domstole. Retspraksis på området behandles her i kronologiskrækkefølge efter årstal for afgørelserne.3.5.3 Wagenfeld-Leuchte, sagsnr. I ZR 114/04Problemstillingen er behandlet i en tysk højesteretsdom af 15.2.2007, jf. IIC 2008 s. 854 ff. 58Dommen ”Wagenfeld-Leuchte” 59 beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvorvidt markedsføring afkopi-lamper i Tyskland var en krænkelse af eneretten til spredning, selvom ejendomsretten til kopilamperneovergik til kunderne i Italien, hvor lamperne ikke var ophavsretligt beskyttet.Sagens omstændigheder:Wagenfeld-lamperne, Bauhaus design fra 1920’erne, var ophavsretligt beskyttede som brugskunst i Tyskland.Sagsøgte var et italiensk firma som udbød kopi-lamper via en tysk-sproget hjemmeside og markedsførtelamperne i Tyskland i tysk trykte medier. De to sagsøgere var eksekutoren af Wilhelm Wagensfelds bo oglicenstageren, der havde retten til at fremstille og markedsføre lamperne.Sagsøgerne anførte, at sagsøgtes markedsføring rettet mod tyske kunder udgjorde en krænkelse af enerettentil at gøre værket tilgængeligt for almenheden ved spredning i henhold til § 17 Abs. 1 UrhG. 60 Sagsøgerneanførte endvidere, at sagen ikke omhandlede, hvorvidt selve salget af møblerne også var en krænkelse afderes rettigheder.Sagsøgte var af den opfattelse, at sagsøgers anbringender var for vage eftersom, at lamperne ikke var reproducereti billeder. Sagsøgte anførte endvidere, at kopierne ikke kunne anses for værende bragt i omsætning,i form af spredning, i Tyskland, da sagsøgtes virksomhedsmodel sikrede, at ejendomsretten til lamperneovergik i Italien. Sagsøgte mente ikke, at udbud af lamperne i Tyskland kunne anses som værende enkrænkelse af spredningsretten, da et tilbud om salg kun kunne krænke ophavsretten, hvis det var rettet modat bringe møblerne ulovligt i omsætning i Tyskland. 61 Sagsøgte anførte også, at et forbud ville være i stridmed art. 28 i EF-traktaten, da sagsøgers virksomhedsmodel lovligt udnyttede forskellene i lovgivning mellemmedlemsstaterne i EU.Den tyske højesteret fastslog, at eneretten til udbud til almenheden i § 17 Abs. 1 UrhG ikke korreleredemed et tilbud om salg i relation til en aftaleindgåelse.Ved gennemgang af § 17 Abs. 1 UrhG fandt højesteret, at udbud til almenheden var en særskiltform for spredning end spredning ved at bringe i omsætning. Formuleringen af begreberne i § 17Abs. 1 UrhG måtte fortolkes som to alternativer, der eksisterede ved siden af hinanden og udbud tilalmenheden var derfor ikke afhængig af, hvorvidt udbuddet lykkedes i form af gennemført salg. 6258 Dommen er kort nævnt i Schovsbo & Rosenmeier, s.125, hvor der henvises til en tysk højesteretsdom af 15.7.2008, jf.IIC 2008 s. 854 ff. Med datoen 15.7.2008 findes imidlertid ikke noget passende. IIC er forkortelsen for et internationalt(tysk) tidsskrift ”International Review of Industrial Property and Competition Law” og her kunne kilden findes på engelsk.Afgørelsesdatoen er forkert citeret i Schovsbo & Rosenmeier. Afgørelsesdatoen var i stedet den 15.2.2007 (menoffentliggjort i augusthæftet 2008, som udkom 15.8.2008). Kilden fra tidsskriftet IIC er vedlagt som Bilag 3.59 Bundesgerichtshof vom 15 Februar 2007, sags nr. I ZR 114/04 (Wagenfeld-Leuchte). Dommen er vedlagt som Bilag4.60 Urheberrechtsgezetz er den tyske ophavsretslov og § 17 Abs. 1, jf. § 15 omhandler rettighedshaverens eneret tilspredning, jf. http://www.urheberrechtsgesetz.de/61 ”hvis det var rettet mod at bringe lamperne ulovligt i omsætning i Tyskland”. Sagsøgtes påstand må, i sammenhængmed nærværende tekst fortolkes således, at lamperne netop ikke er bragt ulovligt i omsætning eftersom, at ejendomsrettener overgået i Italien, hvor lamperne ikke var beskyttede. Lamperne ville modsætningsvist være bragt ulovligt i omløb,såfremt ejendomsretten først var overgået i Tyskland, da et sådan salg ville være stridende mod ophavsretten iTyskland.62 jf., præmis 29 – (1) i Bilag 3, s. 5 og Bilag 4, s. 14RETTID 2012/Specialeafhandling 14 22

§ 17 Abs. 1 UrhG, lyder:Verbreitungsrecht.(1) Das Verbreitungsrecht ist das Recht, das Original oder Vervielfältigungsstücke des Werkes der Öffentlichkeitanzubieten oder in Verkehr zu bringen.Den tyske ophavsretslovs § 17, bestemmer: ”Spredningsretten er retten til at udbyde originalværket eller eksemplarerheraf til almenheden eller bringe originalværket eller eksemplarer heraf i omsætning”.§ 17 Abs. 1 UrhG omhandler specifikt eneretten til spredning, således at § 17 Abs. 1 kan sammenlignes med OHL§ 2 stk. 3 nr. 1.Eneretten til visning behandles i § 18, eneretten til fremførelse i § 19 UrhG.Systematikken i den tyske lov afviger dog lidt fra den danske ophavsretslov.§ 15 UrhG er en overordnet definition af rettighederne, som ophavsretten medfører. De enkelte rettigheder bliverherefter nærmere defineret i de følgende paragraffer.Mens den danske ret systematiserer spredningsret som en af de rettigheder, ophavsmanden har overfor almenheden,bliver almenheden ikke udtrykkelig nævnt i § 15 UrhG, den bliver til gengæld nævnt i § 17 - 19 UrhG. 63I § 17 UrhG findes der to alternativer. Verbreitungsrecht er det overordnede term (= spredningsretten) for beggealternativer i henhold til § 17 UrhG. Derimod er termet "In Verkehr bringen" en af de to alternativer af spredningsretten.Den svarer til "på anden måde spredes til almenheden" i OHL § 2 stk. 3 nr. 1, mens termet "anzubieten"svarer til "udbydes".Den tyske ophavsretlovs § 17 minder derfor meget om den danske ophavsretslovs § 2, stk. 3, nr. 1. Den enesteumiddelbare forskel er, at hvor spredning ved udbud i den tyske ophavsretlov defineres som retten til at udbydeværker til almenheden, defineres udbud, som udbud til salg i den danske ophavsretslov.Udbud i relation til § 17 forelå derfor også, hvis nogen indenlandsk markedsførte og inviterede tilkøb, mens selve salget foregik i udlandet, hvor salget ikke krænkede ophavsretten. 64Højesteret fandt, at § 17 i skulle fortolkes i lyset af art. 4 i Infosoc-direktivet. 65De påpegede, at ganske vist er udbud til almenheden ikke udtrykkeligt nævnt i direktivets art. 4, stk.1, som regulerer spredningsretten, men ved fortolkning af EU-lovgivningen, skulle der tages hensyntil både ordlyden af bestemmelsen, baggrunden for den lovgivning, hvori bestemmelsen er beliggendesamt det formål, der forfølges med lovgivningen. I deres fortolkning af art. 4 lagde de vægtpå direktivets betragtninger 4, 9, 10 og 11. 66Højesteret fandt herefter, at det for at opfylde de i betragtningerne fastlagte formål, var nødvendigtat fortolke begrebet ”spredning til almenheden på anden måde end ved salg”, der er indeholdt i art.4, stk. 1, på en sådan måde, at det også dækker udbud af kopier til almenheden.Det essentielle i dommen ”Wagenfeld-Leuchte” er det resultat Højesteret når frem til ved en fortolkningaf § 17 UrhG og Infosoc-direktivets art. 4, stk. 1; nemlig, at udbydes kopier af ophavsretligtbeskyttet brugskunst til salg, er det en krænkelse af rettighedshaverens eneret til spredning –også selvom, at ejendomsretten overgår i et andet land, hvor brugskunsten ikke er ophavsretligtbeskyttet. Selve udbuddet af kopierne var i sig selv en krænkelse af eneretten til spredning.63 Det tyske begreb ses dog at være ”offentligheden”.64 jf. præmis 31 i Bilag 3, s. 5 og Bilag 4, s. 1565 Infosoc-direktivets art. 4 belyses nærmere under afsnit 3.5.4, hvor bestemmelsen er gengivet66 jf., præmis 33 i Bilag 3, s.6 og Bilag 4, s. 16RETTID 2012/Specialeafhandling 14 23

Sagen er dog afsagt inden EF-Domstolens præjudicielle afgørelse i ”Peek & Cloppenburg KG modCassina SpA”. 67 Det må herefter bero på fremtidig tysk retspraksis, hvorvidt den tyske Højesteretvil opretholde sin vurdering af sagen. Det må dog formodes, at de tyske domstole fremover vil påseEF-Domstolens fortolkning ved fremtidige afgørelser.”Wagenfeld-Leuchte” er imidlertid stadig en interessant afgørelse at belyse, idet den er et eksempelpå en anden europæisk højesteretsdomstols fortolkning af spredningsbegrebet, ved en fortolkning afInfosoc-direktivets art. 4, nr. 1, inden begrebet blev fastlagt af EF-Domstolen. Det bemærkes her, atden tyske højesteretsdomstol, når frem til det modsatte resultat end EF-Domstolen.3.5.4 Peek & Cloppenburg KG v Cassina SpA, sag C-456/06I den præjudicielle afgørelse fra EF-Domstolen ”Peek & Cloppenburg KG v Cassina SpA”, sag C-456/06 afsagt af EF-Domstolens Fjerde Afdeling den 27. april 2008, fastlagde domstolen, hvorledesspredningsbegrebet i Infosoc-direktivets 68 art. 4, stk. 1, skal fortolkes.I Infosoc-direktivets art. 4 står følgende:Artikel 4Retten til spredning1. Medlemsstaterne tillægger ophavsmænd eneret til at tillade eller forbyde enhver form for spredningtil almenheden ved salg eller på anden måde af deres originalværker eller eksemplarer heraf.2. Spredningsretten udtømmes ikke i Fællesskabet for så vidt angår originalværker eller eksemplarerheraf, medmindre første salg eller anden overdragelse af ejendomsret i Fællesskabet af den pågældendegenstand foretages af rettighedshaveren eller med dennes samtykke.Sagen ”Peek & Cloppenburg KG v. Cassina SpA” vedrørte, hvorvidt det forhold, at kopimøblerstilles til rådighed for almenheden, og at kopimøbler udstilles, udgør en krænkelse af rettighedshaverensspredningsret.Spørgsmålet, der skulle behandles af EF-Domstolen, blev herefter, hvorvidt begrebet ”spredning tilalmenheden på anden måde end ved salg af det originale værk eller et eksemplar heraf”, som omhandleti Infosoc-direktivets art. 4, stk. 1, er betinget af en overdragelse af ejendomsretten.Sagens omstændigheder:Sagsøger Cassina fremstillede siddemøbler og var indehaver af salgs- og produktionsrettighederne hertil.Sagsøgte Peek & Cloppenburg forhandlede dame- og herrebeklædning gennem butikker i hele Tyskland.Sagsøgte havde i en af sine butikker indrettet et hvileområde for kunderne med kopier af sagsøgers siddemøbler.Sagsøgte havde også anvendt en kopi af en af sagsøgers stole som dekoration i et udstillingsvindue.Kopi-møblerne var fremstillet af en virksomhed i Italien uden sagsøgers samtykke. På daværende tidspunktvar møblerne ikke ophavsretligt beskyttet i Italien.67 EF-domstolens præjudicielle afgørelse i sagen ”Peek & Cloppenburg v Cassina SpA” behandles under afsnit. 3.5.4.nedenfor.68 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsretog beslægtede rettigheder i informationssamfundet. Infosoc-direktivet fra 2001 med implementeringsfrist den22.12.2002 blev rettidigt implementeret i Danmark ved 2002-loven. Direktivet harmoniserer de fleste af de ophavsretligegrundbeføjelser for ophavsmænd m.fl. De ophavsretlige grundsætninger, der herved er harmoniseret, er følgende:eksemplarfremstillingsretten, eksemplarspredningsretten og overføringsretten.RETTID 2012/Specialeafhandling 14 24

Sagsøger lagde sag an for Landgericht Frankfurt med påstand om, at sagsøgte skulle ophøre med denneadfærd og give sagsøger oplysninger om bl.a. distributionskanalerne for møblerne. Ydermere nedlagde sagsøgerden påstand, at sagsøgte tilpligtedes at betale erstatning. Landgericht gav sagsøger medhold og appelinstansenstadfæstede i det væsentlige afgørelsen. Sagsøgte iværksatte herefter en revisionsanke for Bundesgerichtshof,som fremlagde følgende præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen:1) a) ”Skal det anses for at udgøre enhver spredning på anden måde (end ved salg) i den forstand,hvori udtrykket er anvendt i art. 4, stk. 1, i direktiv 2001/29, når tredjemand gives mulighed for atgøre brug af reproduktioner af ophavsretligt beskyttede værker, uden at denne adgang til brug indebæreren overførelse af den faktiske rådighedsbeføjelse over reproduktionerne?”b) ”Foreligger der også spredning efter art. 4, stk. 1, i direktiv 2001/29, når reproduktioner af ophavsretligtbeskyttede værker fremvises offentligt, uden tredjemand gives mulighed for at gøre brugaf reproduktionerne?”EF-Domstolen fandt, at hverken art. 4, stk. 1 eller nogen anden bestemmelse i Infosoc-direktivetindeholdt en tilstrækkelig præcisering af begrebet ”spredning til almenheden af et ophavsretligtbeskyttet værk”. Begrebet var imidlertid nærmere defineret i WCT-traktaten 69 og WPPT-traktaten 70 ,og domstolen bemærkede i den forbindelse, at de fællesskabsretlige forskrifter ifølge fast retspraksis,så vidt muligt skulle fortolkes i lyset af international ret, navnlig når disse forskrifter netop havdetil formål at gennemføre en international aftale indgået af Fællesskabet. Domstolen fandt endvidere,at det var ubestridt, at Infosoc-direktivet havde til formål på fællesskabsniveau at gennemførede forpligtelser, der i henhold til WCT-traktaten og WPPT-traktaten påhvilede Fællesskabet. Underdisse omstændigheder skulle begrebet spredning i Infosoc-direktivets art. 4, stk. 1, så vidt muligtfortolkes i lyset af definitionerne i WCT-traktaten og WPPT-traktaten.Efter en analyse af begrebet ”retten til udbredelse” i WCT-traktatens art. 6, stk. 1 og en analyse afsamme begreb i WPPT-traktatens art. 8 og 12, kom domstolen frem til det resultat, at de relevanteinternationale traktater udelukkende forbandt begrebet udbredelse med overdragelse af ejendomsretten.Denne konklusion gjaldt også ved en fortolkning af de bestemmelser, der vedrører udtømningenaf spredningsretten i henholdsvis WCT-traktaten og Infosoc-direktivet, da Art. 4, stk. 1 og 2i Infosoc-direktivet har den samme opbygning som art. 6 i WCT-traktaten.I lighed med art. 6, stk. 2 i WCT-traktaten fastsætter Infosoc-direktivets art. 4, stk. 2, at retten tilspredning af originalværket eller eksemplarer heraf udtømmes ved det første salg eller anden overdragelseaf ejendomsretten over genstanden. Eftersom art. 4 gennemfører art. 6 i WCT-traktaten, ogda artikel 4 ligesom art. 6 skal fortolkes i sin helhed, følger det, at udtrykket ”på anden måde” iInfosoc-direktivets art. 4, stk. 1 skal fortolkes i overensstemmelse med fortolkningen af art. 4, stk.2, dvs. at spredningen skal en indebære en overdragelse af ejendomsretten.Domstolen kom på baggrund af ovenstående analyse og fortolkning frem til det resultat, at ”Begrebetspredning til almenheden på anden måde end ved salg af det originale værk eller et eksemplarheraf, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet,indebærer udelukkende en overdragelse af ejendomsretten over den pågældendegenstand. Følgelig udgør den omstændighed, at almenheden gives mulighed for at gøre brug afdisse reproduktioner af et ophavsretligt beskyttet værk, eller at disse reproduktioner fremvises offentligt,men uden at der gives mulighed for at gøre brug af reproduktionerne, ikke en sådan formfor spredning”.69 WIPO-traktat om ophavsret, vedtaget i Genève den 20. december 199670 WIPO-traktat om fremførelser og fonogrammer, vedtaget i Genève den 20. december 1996RETTID 2012/Specialeafhandling 14 25

Det følger herefter, at begrebet spredning til almenheden på anden måde end ved salg i Infosocdirektivetsart. 4, stk. 1, indebærer en overdragelse af ejendomsretten.3.5.5 Fritz Hansen A/S mod Century Icons Ltd., sagsnr. FS 20-6794/2008Dansk retspraksis er sparsom på området, men der er delvist taget stilling til problemstillingerne ien dansk forbudssag ”Fritz Hansen A/S mod Century Icons Ltd.” som blev afsagt i fogedretten iÅrhus Byret, den 21. august 2008. 71 Der blev i fogedretten nedlagt delvist forbud.Sagen blev i sidste ende afgjort ved forlig mellem parterne 72 , og både af den grund samt det forhold,at der er tale om en byretsafgørelse betyder, at afgørelsen ikke har den helt store præjudikatsværdi,men fogedretsdommerens begrundelser kan være et udmærket bidrag til en forståelse og fortolkningaf, hvordan disse spørgsmål skal behandles efter dansk ret.Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en engelsk virksomheds aktiviteter i form af åbning aflokaler med kopimøbler, der også kunne beses med henblik på udlejning, indebar spredning og visningi Danmark og dermed krænkede rekvirenternes ophavsrettigheder/eller markedsføringsret således,at fogedforbud skulle nedlægges. Det var under sagen ubestridt, at der var tale om kopimøbler,og rekvisitus bestred ikke rekvirenternes rettigheder til de originale møbler.Sagens omstændigheder:Rekvisitus var en engelsk virksomhed, der udbød kopimøbler via en dansk-sproget engelsk hjemmeside. Rekvisitusforklarede, at han oprettede selskabet i England, fordi han vidste, at han derovre måtte sælge kopimøblerne.Rekvisitus havde åbnet en lounge i Danmark, hvor kopimøblerne fremvistes. Loungen kunne endvidere udlejes.Under bevissikringen fandtes visitkort for selskabet i loungen, ligesom der hang et stort skilt med selskabetsnavn uden på bygningen, hvori loungen var beliggende. Rekvisitus havde også lavet et ”indstik” til endansk avis med reklame for loungen. Forbudssagerne blev nedlagt af flere danske møbelproducenter i forening,der havde salgs- og produktionsrettighederne til de kopierede original møbler.Rekvirenterne gjorde gældende, at rekvisitus gjorde kopier af de originale møbeldesigns tilgængelige foralmenheden. De anførte, at selvom eksemplarfremstillingen ikke fandt sted i Danmark, udgjorde rekvisitusaktiviteter alligevel en overtrædelse af deres ophavsrettigheder i henhold til OHL § 2. Rekvirenterne anførte,at aktiviteterne i loungen indebar spredning af eksemplarer i strid med OHL § 2, stk. 1, stk. 3, nr. 1. Spredningenskete ved, at kunderne kunne besigtige møblerne i loungen, bl.a. ved leje af lokalerne, for derefter atbestille møblerne via den engelske hjemmeside.Rekvirenterne anførte endvidere, at visning af kopimøblerne i loungen var tilgængeliggørelse for almenhedenuden samtykke i henhold til OHL § 2, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 2.Rekvisitus gjorde hertil gældende, at aktiviteterne i loungen begrænsede sig til fremvisning af møblerne, ogat bestemmelsen i OHL § 2, stk.1, jf. stk. 3, om tilgængeliggørelse for almenheden skulle forstås og fortolkesi lyset af Infosoc-direktivet og ”Peek og Cloppenburg KG v. Cassina SpA”-sagen, som forudsatte en harmoniseringaf reglerne. Aktiviteterne i loungen udgjorde på den baggrund ikke en krænkelse af OHL § 2. Tildette spørgsmål anførte rekvirenterne, at den danske visningsregel i OHL § 2, stk. 3, nr. 2, gjaldt ubegrænsetaf ”Peek & Cloppenburg KG v. Cassina SpA”, da ”Peek & Cloppenburg v. Cassina SpA” alene omhandledefortolkningen af art. 4 i Infosoc-direktivet og dermed alene forståelsen af begrebet ”spredning”. Da Infosocdirektivetikke var et fuldharmoniseringsdirektiv, var der intet til hinder for, at man i den danske ophavsretslovgivningsideløbende opererede med en selvstændig ”visningsret” i OHL § 2, stk. 3, nr. 271 Fogedretskendelsen er vedlagt som Bilag 572 Udskrift fra Retsbogen er vedlagt som Bilag 6.RETTID 2012/Specialeafhandling 14 26

Fogedretten lagde i sin begrundelse vægt på, at kopimøblerne alene blev udbudt til salg på den engelskehjemmeside og dermed ikke på dansk territorium. Dette kan dog diskuteres, da det også er etspørgsmål om tilknytningsfaktorer, og hvorvidt hjemmesiden kan anses for at være rettet modDanmark. Dette spørgsmål er dog holdt uden for denne fremstilling, jf. afsnit 1.4. 73Fogedretten fandt det sandsynliggjort, at rekvisitus krænkede rekvirenternes ophavsretligt beskyttedeeneret til eksemplarvisning i henhold til § 2, stk. 1, jf. stk. 3.En nærmere analyse af problemstillingerne i forhold rettighedshaverens eneret til eksemplarvisning vil blive foretagetsærskilt i afsnit 3.6.Fogedretsdommeren fandt, at det til brug for vurderingen af lovligheden af udlejningsaktiviteternevar nødvendigt at fastlægge rækkevidden af eksemplarspredningsretten i OHL § 2, stk. 1, jf. stk. 3,nr. 1, og at rækkevidden skulle fastlægges under hensyntagen til art. 4 i Infosoc-direktivet.Dommeren anførte herefter, at det fulgte af EF-Domstolens præjudicielle afgørelse i ”Peek &Cloppenburg v. Cassina SpA”, at det i artikel 4, stk. 1, omhandlede begreb ”spredning til almenhedenved salg eller på anden måde af deres originalværker eller eksemplarer heraf” udelukkendeindebærer en overdragelse af ejendomsretten over den pågældende genstand. Det fremgik videre afEF-afgørelsen, at den omstændighed, at almenheden gives mulighed for at gøre brug af reproduktioneraf et ophavsretligt beskyttet værk, eller at disse reproduktioner fremvises offentligt, men uden,at der gives mulighed for at gøre brug af dem, dermed ikke udgør en sådan form for spredning somomhandlet i art. 4, stk. 1.Fogedretten fandt på denne baggrund ikke, at rekvirenterne havde sandsynliggjort, at udlejningen aflokaler, herunder udlejning af møbler, krænkede rekvirenternes ophavsret i henhold til § 2, stk. 1, jf.§ 2, stk. 3, nr. 1.Fogedretten fandt derfor ikke, at der kunne nedlægges forbud mod udlejning af kopimøblerne.En nærmere analyse af problemstillingerne i forhold til udlejningsaktiviteterne vil blive foretaget nedenfor i afsnit3.7.Det interessante ved sagen i denne sammenhæng - hvor det forsøges belyst, hvad der efter danskrets opfattelse, konstituerer et udbud til salg – er, at fogedretten i sin begrundelse lagde vægt på, atkopimøblerne alene blev udbudt til salg på den engelske hjemmeside og dermed ikke på dansk territorium.74Som tidligere nævnt under afsnit 3.4.1 forligger der eksemplarspredning allerede, hvis et eksemplarblot udbydes til salg og ikke først ved den konkrete eksemplaroverdragelse. Der foreligger såledeset fremrykket fuldbyrdelsesmoment. I dansk ret udgør således ikke blot overdragelsen af ejendomsrettenen ophavsretlig krænkelse, men også selve forberedelseshandlingen. Der er med andre ordikke tale om forsøg på en lovovertrædelse, men om en fuldbyrdet lovovertrædelse.Da spredningsretten er et af de områder, der er harmoniseret under Infosoc-direktivet, og direktiveter implementeret i den danske ophavsretslov i 2002, må en dansk domstol påse EF-Domstolensfortolkning af begrebet. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at Danmark ikke kan operere med etandet tidspunkt for fuldbyrdelse af overdragelse af ejendomsretten. Det fremrykkede fuldbyrdel-73 For nærmere om tilknytningsfaktorer, se hertil Heine m.fl., s. 609 og Møgelvang-Hansen m.fl., s. 261 ff.74 jf. s. 13 i Bilag 5.RETTID 2012/Specialeafhandling 14 27

sesmoment, vi opererer med i dansk ophavsret, må i forhold til EF-Domstolens dom blot kategoriseres,som en medlemsstats nationale retsregler om tidspunkt for fuldbyrdelse af lovovertrædelsen.Fogedrettens udtalelse kan læses således som en stillingtagen til, at en fremvisning ikke i sig selvkonstituerer udbud til salg, og at udbud til salg i sagen alene er sket på hjemmesiden, fordi man herhar direkte adgang til at købe kopimøblerne. En dansk stillingtagen til, hvorvidt et udbud til salg iDanmark ville være at anse som spredning, allerede fra tidspunktet fra udbydelse og ikke fra tidspunktetfor ejendomsrettens overdragelse, kan ikke udledes af fogedretsdommerens udtalelser.Som førnævnt er forberedelseshandlingen – udbuddet til salg - en ophavsretlig krænkelse i henholdtil dansk ret. Forberedelseshandlingen kan sidestilles med, at en boghandler har en bog stående påhylden eller liggende i vinduet. Her vil bogen anses for at være udbudt til salg 75 .Fogedrettens udtalelse kan læses som, at det er den direkte adgang til umiddelbart at købe det fysiskeeksemplar, der må være det afgørende ved en fortolkning af, hvornår der foreligger udbud tilsalg. Altså den omstændighed, at man kan gå direkte ind til en boghandler og købe den bog, derligger i vinduet eller tage eksemplaret ned fra hylden og gå direkte til kassen. Forklaringen kunnevære, at der skal foreligge en meget snæver sammenhæng mellem selve udbuddet og salget af eksemplaret.I informationssamfundets tidsalder kunne man dog stille spørgsmålet, om sammenhængen blivermeget mindre direkte og snæver ved, at man efter at have beset en vare, herefter bestiller den via enhjemmeside, og får den leveret til døren. Der ligger naturligvis en forskel i og med, at den vare,man beser i et showroom, ikke er det samme eksemplar, man får leveret. Men man kunne så omvendtspørge om den situation, hvor bogen i vinduet er et udstillingseksemplar, og der herefter skalbestilles et nyt eksemplar hjem til kunden, ændrer så meget på omstændighederne, at der ikke længereforeligger udbud til salg.3.5.6 Sammenfatning omkring ret til at markedsføre kopimøbler i DanmarkPå baggrund af ovenfor analyseret retspraksis kan udledes en EU-retlig stillingtagen til spredningsbegrebet,da det ved EF-Domstolen blev fastlagt, at en krænkelse af spredningsretten forudsætter enoverdragelse af ejendomsretten. I dansk ret opereres imidlertid med et fremrykket fuldbyrdelsesmoment,hvorefter allerede et udbud til salg vil være at anse som en krænkelse af spredningsretten.I den tyske højesteretsafgørelse ”Wagenfeld-Leuchte” anså man markedsføringen i Tyskland somen krænkelse af spredningsretten på trods af, at ejendomsretten først overgik i Italien. Den tyskeHøjesteret fandt, at selve udbuddet i sig var ulovligt på baggrund af fortolkning af tysk ophavsretslovgivningog Infosoc-direktivet. Den tyske afgørelse blev imidlertid afsagt inden EF-Domstolenspræjudicielle afgørelse. Hvorvidt tysk ret vil opretholde at selve udbuddet udgør en ophavsretligkrænkelse må herefter bero på fremtidig tysk ret. Ydermere er tysk retspraksis naturligvis ikke atanse som gældende retspraksis i Danmark, hvorimod EF-Domstolens afgørelse må påses og tillæggesvægt ved danske domstole. ”Wagenfeld-Leuchte” kan dog anvendes som inspiration i forbindelsemed en fastlæggelse af gældende dansk ret for, hvornår der foreligger udbud til salg.Det må bemærkes hertil at ”Wagenfeld-Leuchte” kan være en interessant inspirationskilde, set i detlys, at sagens omstændigheder i ”Fritz Hansen A/S mod Century Icons Ltd.” ligger noget tættere på75 Jf. bl.a. Schønning, s. 154 og Schovsbo & Rosenmeier, s. 125 og Kommentar 29) til Lovbekendtgørelse 2010-02-27nr. 202 om ophavsret i Karnov LovsamlingRETTID 2012/Specialeafhandling 14 28

omstændighederne i ”Wagenfeld-Leuchte”, end den gør på omstændighederne i ”Peek & CloppenburgKG v. Cassina SpA”.Omstændighederne i ”Wagenfeld-Leuchte” og ”Fritz Hansen A/S mod Century Icons Ltd.” lignerhinanden på det punkt, at begge sagsøgte virksomheder gør opmærksom på sin eksistens, ved markedsføringstiltagmed direkte virkning i sagsøgerlandet, for at henlede forbrugernes opmærksomhedpå udbuddet af kopimøblerne på hjemmesiderne. ”Peek & Cloppenburg KG v. Cassina SpA” omhandlerderimod en situation, hvor en udenforstående virksomhed indkøber kopimøbler til brug forsine kunder og i sin dekoration, men uden markedsføringsmæssig henvisning den virksomhed, derudbyder møblerne til salg.I dansk ret krænkes spredningsretten som nævnt også allerede ved udbuddet til salg, da forberedelseshandlingentil overdragelse af ejendomsretten i sig selv udgør en ophavsretlig krænkelse. Påbaggrund af fogedretskendelsen i ”Fritz Hansen A/S mod Century Icons Ltd.” kan dog muligvisudledes en betingelse om, at en meget snæver tilknytning mellem selve salget og udbuddet skalforeligge, førend udbuddet til salg vil være en krænkelse af spredningsretten. Denne diskussion børdog tages i lyset af informationssamfundets kommunikations – og salgsformer – herunder en stigendetendens til hjemmesidesalg, der taler i modsat retning.Dansk retspraksis er yderst sparsom på området og et endegyldigt svar på, hvorvidt markedsføring ishowrooms og forsamlingshuse i Danmark kan anses som værende et udbud til salg, kan derfor ikkegives.3.6. Retten til at vise kopimøbler i showrooms - i relation til visningsretten iden danske ophavsretslov3.6.1 ProblemstillingenEn yderligere problemstilling der opstår i kølvandet på åbningen af showrooms er, hvorvidt det er istrid med ophavsmandens eneret til at tilgængeliggøre sit værk for almenheden, at kopimøblernefremvises i Danmark, det vil sige, om det er en krænkelse af visningsretten i henhold til OHL § 2,stk. 3, nr. 2.3.6.2 Hvad er visning?Som redegjort for under afsnit 3.3.2 er rettighedshaveren indehaver af en eneret til at tilgængeliggøreværket for almenheden ved visning. Visningsretten er en eneret til at kontrollere udstilling ogandre former for visning af eksemplarer af værket til almenheden, for eksempel ved, at man fysiskanbringer et eksemplar på et sted, almenheden har adgang til.Der skal være tale om direkte visning af et fysisk eksemplar af et værk for en tilstedeværende almenhed.763.6.3 Retten til at vise kopimøbler i showrooms i DanmarkRetten til at vise et ophavsretligt værk til almenheden, er som tidligere behandlet en del af ophavsmandenseneret, jf. OHL § 2, og dermed kan visning ikke ske til almenheden uden ophavsmandenssamtykke.Fogedretten i ”Fritz Hansen A/S mod Century Icons Ltd.” fandt således også, at der kunne nedlæggesforbud mod visning af kopimøblerne til offentligheden i Danmark, herunder visning ved at viseeksemplarer af møblerne i en butik, udstillingslokale eller offentligt tilgængelig lounge, forsam-76 Jf. bl.a. Schovsbo & Rosenmeier, s. 125, Schønning, s. 154-155, Karnøe m.fl., s. 40RETTID 2012/Specialeafhandling 14 29

lingshus eller tilsvarende eller ved fremvisning af lokaler, hvori møblerne var placeret, medmindrede pågældende eksemplarer af møblerne var overdraget af rettighedshaveren til andre.Rekvirenterne gjorde med hensyn til visning i lokalerne, den påstand gældende, ”at den danskevisningsregel i ophavsretslovens § 2, stk. 3, nr. 2, gælder ubegrænset af den dom, der er afsagt afEF-Domstolens 4. Afdeling d. 17. April 2008 i sagen mellem Peek & Cloppenburg KG og CassinaSpA (sag C-456/06) (herefter benævnt ”Peek & Cloppenburg-sagen”). Peek & Cloppenburg-sagenomhandler således alene fortolkningen af artikel 4 i harmoniseringsdirektiv nr. 2001/29/EF af 22.maj 2001 (herefter benævnt Infosoc-direktivet) og dermed forståelsen af begrebet spredning. DaInfosoc-direktivet ikke er et fuldharmoniseringsdirektiv, er der intet til hinder for, at man i den danskeophavsretslovgivning sideløbende opererer med en selvstændig visningsret i ophavsretslovens §2, stk. 3, nr. 2.” 77Rekvisitus anførte derimod, at ”bestemmelsen i ophavsretslovens § 2, stk. 1, jf. stk. 3, om tilgængeliggørelsefor almenheden skal forstås og fortolkes i lyset af Infosoc-direktivet og Peek & Cloppenburg-sagen,som forudsætter en harmonisering af reglerne. Aktiviteterne i loungen udgør på denbaggrund ikke en krænkelse af ophavsretslovens § 2.” 78Fogedretsdommeren udtaler sig ikke konkret om spørgsmålet, hvorvidt en national visningsret kaneksistere sideløbende med Infosoc-direktivet, men fogedretsdommeren finder, at det er sandsynliggjort,at Century Icons Ltd. krænker rekvirenternes ophavsretsligt beskyttede eneret til eksemplarvisningi henhold til § 2, stk. 1, jf. stk. 3. En hensyntagen til national lovgivnings betydning overforet ikke fuldharmoniserings direktiv må ligge implicit i dommerens kendelse.Dette hænger sammen med det forhold, at Infosoc-direktivet skal fortolkes konformt. Da der ikke ertale om et fuldharmoniseringsdirektiv, og visningsretten ikke er en del af det ved implementeringenaf Infosoc-direktivet harmoniserede område, er det som følge heraf helt op til Danmark som stat,hvorvidt Danmark også fastlægger visning for almenheden som eneret for ophavsmanden. Danmarkhar opretholdt visning som eneret, og fogedretskendelsen illustrerer fint forskellen mellem EU-retog dansk national ret på området. Kendelsen omkring visningsretten må derfor anses som værendehelt korrekt, da et visningsbegreb sagtens kan eksistere sideløbende i dansk ret.I Forslaget til Lov om ændring af ophavsretsloven (gennemførsel af Infosoc-direktivet, nye aftalelicenserm.v.) fremsat den 2. oktober 2002 af kulturministeren 79 , ses da også under bemærkninger tillovforslagets enkelte bestemmelser, at lovgiver har været fuldt opmærksom på det danske visningsbegrebssideløbende eksistens, og lovgiver anfører, at Infosoc-direktivet ikke indebærer nogen forpligtelsetil at ændre bestemmelsen. Lovforslaget præciserer blot visningsbegrebet i henhold tilfremførsel, således at visningsbegrebet i nr. 2 nu kun omfatter fysisk visning. 8077 s. 9 i Bilag 578 s. 12 i Bilag 579 L 19 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Gennemførelse af Infosoc-direktivet, nye aftalelicenserm.v.) Fremsat den. 2 oktober af kulturministeren (Brian Mikkelsen)webadresse: http://webarkiv.ft.dk/Samling/20021/lovforslag_som_fremsat/L19.htm#FN50180 ”Til nr. 2 (§ 2, stk. 3, nr. 2)Forslaget indebærer en ændring af den gældende ophavsretslovs § 2, stk. 3, nr. 2.Formålet med denne ændring er at præcisere det ophavsretlige begreb visning i forhold til begrebet fremførelse forderigennem at skabe større retsklarhed.Infosoc-direktivet indebærer ikke nogen forpligtelse til at ændre bestemmelsen. I forbindelse med gennemførelsen afdirektivets art. 3 om overføring af værker til almenheden finder Kulturministeriet imidlertid det mest hensigtsmæssigt,at dette begreb (overføring til almenheden, på engelsk »communication to the public«) får en entydig pendant i dendanske ophavsretslov. I dag indgår eneretten til overføring til almenheden både i visningsretten og fremførelsesretten;RETTID 2012/Specialeafhandling 14 30

Det må ud fra dansk lovgivning og denne kendelse formodes, naturligvis med fogedsagens retskildemæssigeværdi in mente, at en dansk domstol vil bedømme åbningen af et showroom med kopimøblersom værende en krænkelse af visningsretten, der følger af OHL § 2, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 2.Modsat i sagen ”Peek & Cloppenburg KG v. Cassina SpA” hvor EF-Domstolen kommer frem tildet resultat, at udstilling af ophavsretligt beskyttede eksemplarer i en tysk butik, ved dekoration ibutiksområdet og i form af siddeområde, ikke var at anse som en krænkelse af spredningsretten.EF-Domstolens fortolkning af spredningsbegrebet er gældende retspraksis, og hvorvidt ejendomsrettener overdraget, er derfor et kriterium der må påses og tillægges vægt ved danske domstolesfortolkning af problemstillingen. Imidlertid er retsstillingen ved offentlig fremvisning af ophavsretligtbeskyttede eksemplarer noget anderledes i dansk ret, som gennemgået ovenfor.3.6.4 Sammenfatning omkring ret til at vise kopimøbler i showrooms i DanmarkDe indledningsvist opstillede problemstillinger må ud fra retspraksis og de relevante bestemmelser iOHL besvares på følgende måde:Den offentlige eksemplarvisning består i, som nævnt under afsnit 3.6.2, at man fysisk anbringer eteksemplar på et sted, almenheden har adgang til. Denne definition af offentlig visning er også denudbredte forståelse i teorien. 81Offentlig fremvisning af kopimøbler i showrooms i Danmark er derfor en krænkelse af eneretten tilvisning i henhold til OHL § 2, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, nr. 2.EF-Domstolens præjudicielle afgørelse ”Peek & Cloppenburg KG v. Cassina SpA” ændrer ikkeherpå, da Danmark ved implementeringen af Infosoc-direktivet har valgt at oprette holde den særligeeneret til eksemplarvisning.3.7 Udlejning af lokaler møbleret med kopimøbler i Danmark3.7.1 ProblemstillingenDen praktiske situation er typisk den, at den engelske virksomhed opretter en hjemmeside (oftedansk-sproget), hvor danske forbrugere kan købe kopimøblerne og få dem fragtet til Danmark fraEngland. I tilknytning til hjemmesiden gør virksomhederne opmærksom på deres eksistens ved forskelligeformer for markedsføring i Danmark. Der er set eksempler på dette i form af åbning af forsamlingshuslokalerudstyret med kopimøbler. De danske kunder kan her leje forsamlingshuslokalerne,f.eks. til virksomhedsmøder eller private festarrangementer. Ofte vil der ses henvisninger tilden sælgende virksomhed i England i form af skilte eller visitkort placeret i lokalerne, som udlejes.forslaget går ud på, at overføringsretten alene skal være en del af fremførelsesretten. Der henvises nærmere til lovforslagetsnr. 4.Efter gældende ret omfatter visningsretten både den direkte visning af et fysisk værkseksemplar fx et maleri på et museum,og den indirekte visning, fx gengivelse af et kunstværk i fjernsynet; netop udsendelse i fjernsyn er i dag nævnt ilovteksten som et eksempel på visning.Afgrænsningen af den indirekte visning over for begrebet fremførelse giver imidlertid anledning til en del tvivl. Tvivlenvedrører navnlig gengivelse af værker i tv, på film og via internettet og andre digitale netværk, dvs. tilfælde, hvor værketgengives på en skærm. Det antages således i dag, at gengivelse af et kunstværk på en computerskærm, som fx henteret billede fra en database, er en fremførelse af værket. Modsat følger det af lovmotiverne til ophavsretsloven fra 1995,at gengivelse af ikke alene kunstværker, men også fx litterære tekster eller nodesider i fjernsyn, fx tekst-tv, indebærer envisning. Afspilning af billederne i et filmværk indebærer derimod en fremførelse.”81 Jf. bl.a. Schovsbo & Rosenmeier, s. 125, Schønning, s. 154-155, Karnøe m.fl., s. 40RETTID 2012/Specialeafhandling 14 31

3.7.2 Retsgrundlaget3.7.2.1 Udlejnings- og udlånsdirektivets anvendelsesområdeDet første, der skal belyses i forbindelse med problemstillingen er, hvorvidt eneretten til spredningvia udlejning i OHL § 2, stk. 3, nr. 1 er rodfæstet i et EU-direktiv, der harmoniserer enerettighedernefor medlemslandene, eller alene er en beskyttet spredningsret efter den danske ophavsretslov.Det første der i denne forbindelse skal undersøges er udlejnings- og udlånsdirektivet 82 . Udlejnings –og udlånsdirektivet harmoniserer blandt andet udlejnings- og udlånsrettighederne for medlemslandene.Læser man udlejnings- og udlånsdirektivets art 3, stk. 2 ses imidlertid, at brugskunst ikke er omfattetaf direktivets anvendelsesområde.Artikel 3Rettighedshavere samt værker, der er genstand forudlejnings- og udlånsrettigheder:1. Eneretten til at tillade eller forbyde udlejning og udlån tilkommer:a) ophavsmanden, for så vidt angår hans originalværk eller eksemplarer herafb) den udøvende kunstner, for så vidt angår optagelsen af hans fremførelsec) fremstilleren af fonogrammer, for så vist angår han fonogrammerd) producenten af den første optagelse af en fim for så vidt angår den originale film eller kopier heraf2. Dette direktiv omfatter ikke udlejnings- og udlånsrettigheder i forbindelse med bygningsværker ellerbrugskunst. (fremhævet her)Da brugskunst således slet ikke er omfattet af udlejnings- og udlånsdirektivet, skal baggrunden for,at udlejning ligeledes er spredning, således ikke findes i udlejnings- og udlånsdirektivet. I hvert faldikke når værkseksemplaret – som et kopimøbel – er brugskunst.Når Schovsbo & Rosenmeier skriver noget andet, må det formentlig bero på en lapsus.Se således i forbindelse med en drøftelse af kopimøbler og EF-dommen ”Peek & Cloppenburg KGv. Cassina SpA”, hvor Schovsbo & Rosenmeier skriver: ”Dommen slog fast, at en butik, der havdesat nogle kopimøbler i et hvileområde plus udstillet andre i vinduet, ikke havde forbrudt sig modden spredningsret, der følger af Infosoc-direktivets art. 4, stk. 1, og som siger, at ophavsmænd skalhave eneret til spredning til almenheden ved salg eller på anden måde af deres originalværker ellereksemplarer heraf. Retten slog mere generelt fast, at der kun er tale om spredning efter art. 4, stk. 1,når der sker en overdragelse af ejendomsretten over den pågældende genstand … (Man kan spørge,hvorfor det efter den udmelding kan være spredning at udlåne og udleje eksemplarer, hvor erhververenjo ikke får ejendomsretten. Svaret er, at det ikke skyldes Infosoc-direktivets art. 4, stk. 1, somretten udtalte sig om, men låne- og lejedirektivet.” 83 (fremhævet her).82 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuelejendomsret. Det oprindelige direktiv 92/100 EØF blev især implementeret ved 1995-loven. 2006/115 EF er en kodificeretudgave heraf. Direktivet er i denne fremstilling benævnt udlejnings- og udlånsdirektivet.83 Schovsbo & Rosenmeier, s. 125 i småteksten.RETTID 2012/Specialeafhandling 14 32

3.7.2.2 Infosoc-direktivets anvendelsesområdeDen lovbestemte eneret til spredning i OHL § 2, stk. 3, nr. 1 omfatter som nævnt en eneret til udlejning,og da spredningsretten er et af de områder, der er harmoniseret ved implementeringen af Infosoc-direktivet,kan det være en nærliggende tanke, at eneretten til udlejning, derfor skal fortolkes ioverensstemmelse med Infosoc-direktivet.En gennemgang af de relevante artikler og betragtninger i Infosoc-direktivet viser imidlertid, atudlejning og udlån af værkseksemplarer falder udenfor det i Infosoc-direktivet harmoniserede område.Spredningsbegrebet i Infosoc-direktivet omfatter således udelukkende salg eller anden overdragelseaf ejendomsretten. Se hertil også EF-Domstolens fortolkning af Infosoc-direktivet i ”Peek & CloppenburgKG v. Cassina SpA”, hvorefter spredning alene skal forstås som salg, eller anden overgangaf ejendomsretten.Infosoc-direktivets anvendelsesområde omfatter altså ikke udlejning og udlån, og dette kan ogsålæses direkte i direktivets tekst.Dette fremgår af Infosoc-direktivets art. 1, hvori det er anført at udlejnings- og udlånsrettighederfalder uden direktivets anvendelsesområde:Artikel 1Anvendelsesområde1. Dette direktiv vedrører retlig beskyttelse af ophavsret og dermed beslægtede rettighederinden for rammerne af det indre marked med særligt henblik på informationssamfundet.2. Med undtagelse af de i artikel 11 anførte tilfælde berører dette direktiv ikke de gældendefællesskabsbestemmelser om:a) retlig beskyttelse af edb-programmerb) udlejnings- og udlånsrettigheder samt visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder iforbindelse med intellektuel ejendomsretc) ophavsret og dermed beslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelsevia satellit og viderespredning pr. kabeld) beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettighedere) retlig beskyttelse af databaser. (fremhævet her)Ligeledes ses udlejnings – og udlånsrettigheder undtaget i Infosoc-direktivets betragtning nr.28, hvori der står:”Ophavsretlig beskyttelse efter dette direktiv omfatter eneretten til at kontrollere spredning af et værk, derindgår i et fysisk gode. Første salg i Fællesskabet af et originalværk eller eksemplarer heraf foretaget afrettighedshaveren eller med dennes samtykke udtømmer retten til at kontrollere videresalg af den pågældendefrembringelse i Fællesskabet. Retten bør ikke udtømmes i forbindelse med videresalg af et originalværkeller eksemplarer heraf foretaget af rettighedshaveren eller med dennes samtykke uden for Fællesskabet.Udlejnings- og udlånsrettighederne for ophavsmænd er fastsat i direktiv 92/100/EØF. Retten til spredning ihenhold til dette direktiv gælder med forbehold af bestemmelserne vedrørende udlejnings- og udlånsrettighedernei kapitel I i det pågældende direktiv.” (fremhævet her)RETTID 2012/Specialeafhandling 14 33

Det samme kan læses i lovforslaget til implementering af Infosoc-direktivet i 2002 84 :Til nr. 18 (§ 19, stk. 1, 2. pkt.)Forslaget til en ny bestemmelse i § 19, stk. 1, 2. pkt., skal ses i sammenhæng med lovforslagets nr. 17, hvorefterkonsumption af spredningsretten på grund af Infosoc-direktivets art. 4 begrænses til kun at gælde foroverdragelse af eksemplarer inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Denne forpligtelsegælder imidlertid kun for viderespredning i form af salg, gave og lign., men ikke udlån og udlejning.Dette følger af direktivets betragtning nr. 28; i modsætning til dansk ret betragtes udlån og udlejningefter EU-retten ikke som eksemplarspredning. (fremhævet her)Da retten til spredning i form af udleje ikke er omfattet af Infosoc-direktivet, kan man stille sig lidtundrende overfor fogedrettens, i ”Fritz Hansen A/S mod Century Icons Ltd.”, direkte anvendelse afEF-Domstolens fortolkning af Infosoc-direktivets art. 4, stk. 1 i en sag, hvor der også er tale omudlejning af møbler.Fogedretten anfører til spørgsmålet om udlejningsaktiviteterne:”Til brug for vurderingen af lovligheden af udlejningsaktiviteterne på Lykkesholms Allé 98 i Viby Jer det nødvendigt at fastlægge rækkevidden af eksemplarspredningsretten i ophavsretslovens§ 2, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 1. Rækkevidden skal fastlægges under hensyntagen til artikel 4 i harmoniseringsdirektivnr. 2001/29/EF af 22. Maj 2001 (Infosoc-direktivet).Det følger af EF-domstolens præjudicielle afgørelse af 17. April 2008 i sag c-456/06 (Peek &Cloppenburg-sagen), at det i artikel 4, stk. 1, omhandlede begreb spredning til almenheden på andenmåde end ved salg af det originale værk eller et eksemplar heraf udelukkende indebærer enoverdragelse af ejendomsretten over den pågældende genstand. Det fremgår videre af afgørelsen,at den omstændighed, at almenheden gives mulighed for at gøre brug af reproduktioner af et ophavsretligtbeskyttet værk, eller at disse reproduktioner fremvises offentligt, men uden at der givesmulighed for at gøre brug af dem, dermed ikke udgør en sådan form for spredning som omhandlet iart. 4, stk. 1.Fogedretten finder på den baggrund ikke, at rekvirenterne har sandsynliggjort, at udlejningen aflokalerne på Lykkeholms Allé 98 i Viby J, herunder udlejning af møblerne, krænker rekvirenternesophavsret i henhold til § 2, stk.1, jf. § 2, stk. 3, nr. 1.” 853.7.2.3 Sammenfatning omkring retsgrundlagetUdlejning af brugskunst falder altså så at sige ”ned mellem 2 stole”: På den ene side, har vi har Infosoc-direktivet,hvorefter udleje og udlån ikke anses som en del af spredningsretten og derfor erundtaget fra direktivets anvendelsesområde. På den anden side, har vi udlejnings- og udlånsdirektivet,der omhandler netop udlejnings- og udlånsrettigheder, men undtager brugskunst fra sit anvendelsesområde.Udlejning af brugskunst er således hverken omfattet af det harmoniserede område ved implementeringenaf Infosoc-direktivet, eller det harmoniserede område ved implementeringen af udlejnings-84 L 19 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Gennemførelse af Infosoc-direktivet, nye aftalelicenserm.v.) Fremsat den. 2 oktober af kulturministeren (Brian Mikkelsen)webadresse: http://webarkiv.ft.dk/Samling/20021/lovforslag_som_fremsat/L19.htm#FN50185 jf. Bilag 5, s. 13-14RETTID 2012/Specialeafhandling 14 34

og udlånsdirektivet. Hvorvidt udleje af brugskunst er strid med spredningsretten, må herefter bedømmesalene efter dansk lovgivning og dansk retspraksis på området.3.7.2.4 Er det i strid med EU-retten, at Danmark i national ret fastsætter en eneret til udlejningsom en del af spredningsretten?Forinden en analyse af udlejning af kopimøbler i henhold til dansk ret skal det nævnes, at det ikke istrid med EU-retten, at Danmark har fastsat en eneret til udlejning, som en del af spredningsretten.Allerede inden udfærdigelsen af udlejnings- og udlånsdirektivet er det slået fast af EF-Domstolen, isagen ”Warner Brothers m.fl. mod Christiansen”, sag 158/86, at en national eneret til udlejningikke strider mod EU-retten.I ophavsretsloven er eneretten til spredning via udlejning fastsat i § 2, stk. 3, nr. 1. Enerettighedernei § 2, stk. 3, nr. 1 skal forstås i nær sammenhæng med § 19, stk. 1 og 2, der regulerer konsumptionaf spredningsretten.OHL § 19, stk. 2 fastsætter nærmere konsumption af eneretten til udlejning. I henhold til § 19, stk.2, konsumeres udlejningsrettigheder ikke på samme måde som de andre enerettigheder i § 2, stk. 3,nr. 1. Udlejning kræver samtykke fra rettighedshaveren – også efter konsumption af enerettighedernei § 2, stk. 3, nr. 1 er indtrådt. 86 Er spredningsretten konsumeret ved et første salg med rettighedshaverenssamtykke, kræver det altså stadig rettighedshaverens samtykke, hvis man vil udlejeværkseksemplaret.Det er indholdet af denne bestemmelse, der er genstand for EF-Domstolens bedømmelse.I den præjudicielle afgørelse fra EF-Domstolen ”Warner Brothers m.fl. mod Christiansen”, sag C-158/86 afsagt den 17. maj 1988, fastlagde Domstolen, hvorvidt Traktatens art. 30 og 36 var til hinderfor anvendelse af en national lovgivning, som gav ophavsmanden mulighed for at gøre udlejningbetinget af hans samtykke, selv når værkseksemplarerne allerede med hans tilladelse var blevetbragt i omsætning i en anden medlemsstat, efter hvis lovgivning ophavsmanden kunne kontrolleredet første salg, men ikke forbyde udlejning.Spørgsmålet, der skulle behandles af EF-Domstolen var, hvorvidt nationale ophavsretlige regler forudlejning af værkseksemplarer (i dette tilfælde videogrammer) var forenelige med EU-rettens reglerom de frie varebevægelser.Sagens omstændigheder:Sagsøger Warner var i det Forenede Kongerige indehaver af ophavsrettighederne til filmer ”Never say neveragain”, som også var produceret i Det Forenede Kongerige af dette selskab. Warner havde overdragetadministrationen af videorettighederne for Danmark til Metronome.Videogrammet med den omhandlede film var med Warners tilladelse kommet på markedet i Det ForenedeKongerige. Sagsøgte Christiansen drev videoforretning i København og havde købt et eksemplar i Londonmed henblik på at udleje det i Danmark, og importerede det til Danmark i dette øjemed.Warner og Metronome havde ved Københavns Byrets Fogedafdeling fået nedlagt forbud mod, at Christiansenudlejede videogrammet i Danmark. Forbuddet var nedlagt på grundlag af dansk lovgivning, hvorefterophavsmanden til et musik - eller filmværk ellers dets producent kan modsætte sig udlejning af videogrammermed værket, så længe han ikke har givet samtykke hertil.Justifikationssagen blev behandlet af Østre Landsret, som besluttede sig for at forelægge Domstolens følgendepræjudicielle spørgsmål:86 jf. afsnit 3.7.3. nedenfor for nærmere gennemgang af § 19, stk. 2.RETTID 2012/Specialeafhandling 14 35

”Skal bestemmelserne i EØF-Traktatens anden del, afsnit 1, kapitel 2, om ophævelse af kvantitative restriktionermellem medlemslandene, navnlig artiklerne 30 og 36, sammenholdt med Traktatens artikel 222, fortolkessåledes, at indehaveren af enerettighederne (ophavsretten) til et videogram, der lovligt af rettighedernesindehaver eller med dennes samtykke er bragt i omsætning i et medlemsland, efter hvis nationale ophavsretslovgivningder ikke kan nedlægges forbud mod (videresalg og) udlejning, er afskåret fra at modsættesig udlejning af videogrammet i en anden medlemsstat, til hvilken det er lovligt importeret, hvis denne statsophavsretslovgivning muliggør et sådant forbud uden at skelne mellem indenlandske og importerede videogrammerog uden samtidig at hindre selve importen af videogrammet?”EF-Domstolen præciserede, at med det forlagte spørgsmål, ønskede den nationale ret i det væsentligeoplyst, om Traktatens artikler 30 og 36 var til hinder for at anvende en national lovgivning, somgiver ophavsmanden mulighed for at gøre udlejning af videogrammer betinget af, at han giver samtykke,når disse videogrammer allerede med hans tilladelse er blevet bragt i omsætning i en andenmedlemsstat, efter hvis lovgivning ophavsmanden kan kontrollere det første salg, men ikke forbydeudlejning.Domstolen bemærkede, at de særlige regler som den danske lovgivning giver ophavsmanden, førstgjaldt, efter at importen havde fundet sted.Domstolen konstaterede, at muligheden for at forbyde udlejning i en medlemsstat kunne indvirke påhandelen med videogrammer i denne stat, og som følge indirekte påvirke samhandelen inden forFællesskabet med disse varer. En lovgivning som den, der lå til grund for hovedsagen, måtte derfori henhold til Domstolens faste praksis betragtes, som en foranstaltning med tilsvarende virkning,som en kvantitativ restriktion, som var forbudt i henhold til Traktatens art. 30. Det måtte derfor undersøges,om en sådan lovgivning kunne anses for begrundet i hensynet til beskyttelse af industrielog kommerciel ejendomsret, jf. art. 36.I den forbindelse blev først konstateret, at den omhandlede danske lovgivning uden forskel fandtanvendelse på videogrammer, der var produceret i Danmark, og videogrammer, der var importeretfra en anden medlemsstat. Det afgørende for den danske lovs anvendelse var, hvilken type transaktionvideogrammerne var genstand for og ikke deres oprindelse. Den danske lovgivning indebarderfor ikke i sig selv nogen vilkårlig forskelsbehandling i handelen mellem medlemsstaterne.På baggrund af dette samt betragtninger omkring det stigende marked for udlejning af videogrammerfandt Domstolen, at lovgivninger af denne type forekom begrundet i hensynet til beskyttelse afindustriel og kommerciel ejendomsret.EF-Domstolens kendelse i sagen:”Trakatens artikler 30 og 36 er ikke til hinder for anvendelse af en national lovgivning, som giverophavsmanden mulighed for at gøre udlejning af videogrammer betinget af, at han giver sit samtykke,når der er tale om videogrammer, der allerede med hans tilladelse er bragt i omsætning i enanden medlemsstat, efter hvis lovgivning ophavsmanden kan kontrollere det første salg, men ikkeforbyde udlejning.”Som nævnt under afsnit 3.7.2.1 er brugskunst ikke omfattet af udlejnings - og udlånsdirektivet. Det bør dog alligevelfor god ordens skyld nævnes, at indførelsen af direktivet ikke har ændret på EF-Domstolens opfattelse afretsstillingen. Efter direktivets indførelse er det forsat opretholdt af EF-Domstolen, at medlemsstaterne selv kanfastsætte regler vedrørende udlejning af værkseksemplarer.Se hertil f.eks. Domstolens dom ”Egmont”, sag C-61/97 af 22. September 1998, hvorefter traktatens artikel 30 og36 ikke var til hinder for, at indehaveren af en eneret til udlejning kunne forbyde udlejning af eksemplarer af etRETTID 2012/Specialeafhandling 14 36

filmværk i en medlemsstat, selv om der var givet tilladelse til udlejning af disse eksemplarer i en anden medlemsstat.Da det er ikke stridende mod EU-retten, at en national stat selv fastsætter regler for udlejning afværkseksemplarer, er der intet til hinder for, at Danmark har valgt den særlige rubricering af udlejningsom spredning i OHL § 2, stk. 3, nr. 1.3.7.3 Retten til udlejning af brugskunst i henhold til dansk ret – konsumptionI § 19, stk. 2 er konsumption af udlejningsrettighederne reguleret. Der gælder særlige regler i forbindelsemed den del af spredningsretten, der vedrører det at udleje værkseksemplarer.§ 19, stk. 2, indeholder bestemmelse om, at ”uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt udenophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af værker gennem udlejning. Dettegælder dog ikke bygningsværker og brugskunst”.I henhold til § 19, stk. 2 konsumeres eneretten til udlejning altså ikke på samme måde, som de andreenerettigheder i § 2, stk. 3. Ønsker man at udleje et værkseksemplar kræves et særskilt samtykkefra ophavsmanden - foruden kravet om indtrådt konsumption, jf. § 19, stk. 1. 87Brugskunst er dog undtaget herfra, jf. OHL § 19, stk. 2, 2. pkt., hvilket nærmere betyder, at; såfremtbrugskunst solgt eller på anden måde overdraget til andre med rettighedshaverens samtykke, skalder ikke indhentes særskilt samtykke til udlejning.Det betyder, at hvis man f.eks. har købt en original stol hos Republic of Fritz Hansen 88 , må man fritudleje den, uden at indhente særskilt samtykke hertil.For kopimøbler er rettighedshaverens eneret til spredning imidlertid ikke konsumeret. Da det er denunderliggende betingelse for udlejning af brugskunst, kan udlejning ikke ske for kopimøbler udensærskilt samtykke.3.7.4 Udleje eller udlånSondringen mellem udlejning og udlån har betydning i en række sammenhænge, men når det drejersig om brugskunst, er det dog ikke af betydning. Er der tale om kopier af værkseksemplarer vil enerettentil begge overdragelsesformer være bevaret, mens eneretten til begge udtømmes ved indtrådtkonsumption. 89 For at kvalificere den juridiske problemstilling korrekt, findes det dog for god ordensskyld nødvendigt at fastslå, hvorvidt vederlagets størrelse spiller en rolle ved afdækning af,hvornår der er tale om henholdsvis udlejning og udlån.Betegnelsen leje og lån anvendes i den danske doktrin sædvanligvis som en vederlagsmæssig sondring,således at der ved leje forstås overladelse til brug mod vederlag, mens der ved lån forståsoverladelse til brug uden vederlag. 90En streng sondring mellem, om der svares vederlag eller ikke svares vederlag, er også blevet lagt tilgrund i retspraksis. Se hertil den principielle afgørelse U 1993.572 H ”Søllerød Musikudlån”.87 Konsumption af spredningsretten er nærmere gennemgået under afsnit 3.4.2.4 ovenfor.88 Fritz Hansens egen autoriserede forhandler af deres klassiske designer møbler.89 Ved indtrådt konsumption udtømmes eneretten til udlån for alle værksartseksemplarer i henhold til § 19, stk. 2, dakun udlejningsretten er undtaget fra konsumption. Ved indtrådt konsumption er udlejningsretten dog heller ikke værebevaret i relation til brugskunst, da denne art er direkte undtaget i § 19, stk. 2. jf. afsnit. 3.7.3 ovenfor.90 von Eyben, s. 217 ”leje” og s. 228 ”lån til brug”RETTID 2012/Specialeafhandling 14 37

Sagens omstændigheder:Sagen vedrørte Søllerød kommune, der havde indført brugerbetaling på kommunens bibliotek for udlån afmusikværker. Efter ordningen kunne en bruger mod betaling af en fast årlig afgift frit låne musikværker påbiblioteket. NCB, der varetog de ophavsretlige lydfæstningsrettigheder, sagsøgte herefter kommunen ogpåstod den tilpligtet til at anerkende, at der var tale om udlejning, hvilket var omfattet af en uudtømmeligeneret til spredning i henhold til daværende ophavsretslov. 91Højesteret fastslog i præmisserne, at den ordning, Søllerød kommune havde indført, måtte betragtessom udleje. Højesteret begrundede dette med, at begrebet udlejning i ophavsretslovens forstandmåtte forstås i overensstemmelse med dansk rets almindelige tingsleje, hvilket vil sige, at udleje eret retsforhold, der går ud på overladelse af en ting til brug mod betaling. Det var således efter Højesteretsopfattelse uden betydning om udlejen skete uden en tilsigtet direkte eller indirekte økonomiskeller kommerciel fordel.Højesteret fandt, at det eneste afgørende i sondringen mellem, om et overdragelsesforhold skullekvalificeres som leje eller lån, var, hvorvidt der skulle svares vederlag. Der var derimod uden betydning,om vederlaget var erlagt sammen med en brugerbetaling eller havde en egentlig kommercielkarakter.Det afgørende for, hvorvidt der er tale om udlån eller udleje er altså ikke afhængigt af vederlagetsstørrelse. Såfremt der erlægges et vederlag for brugen, er overdragelsesforholdet at kvalificere somudleje.3.7.5 Er udlejning af møblerede lokaler lig udlejning af møbler?Det næste, der i behandlingen af problemstillingen må belyses, er hvorvidt udlejning af forsamlingshuslokalerneogså indebærer en udlejning af de møbler, der befinder sig heri.Som behandlet ovenfor under afsnit 3.7.4 skal udlejning i ophavsretsloven forstås i overensstemmelsemed dansk rets almindelige forståelse af tingsleje, som et retsforhold. Tingsleje, som et retsforhold,går ud på overladelse af en ting til brug mod betaling 92 .Lejer man et forsamlingshus, betaler man for leje af såvel lokalet som de faciliteter, der er stillet tilrådighed heri. Et mødelokale eller en festsal uden bord og stole ville ikke give den store mening.Leje af lokalet indebærer derfor en naturlig forventning om mulighed for brug af de møbler, der ståri lokalet. En udlejning af forsamlingshuset omfatter derfor en overladelse af både lokalet samt møblertil brug mod betaling, og dermed også udleje af møblerne.Dette blev også fastslået af fogedretten i ”Fritz Hansen A/S mod Century Icons Ltd.”. Fogedrettenbehandlede ikke særskilt, hvorvidt udlejning af lokalerne indebar en udlejning af møblerne, men enformodning herfor må indfortolkes, da dommeren på baggrund af fortolkningen af Infosocdirektivetart. 4, stk. 1, ikke finder, ”at rekvirenterne har sandsynliggjort, at udlejning af lokalerne91 Det var 1961-loven med senere ændringer, hvor spørgsmålet blev reguleret af § 23, stk. 2, 1. pkt., der specifikt undtogeneretten til udleje for konsumption, men derimod konsumerede retten til udlån. Bestemmelsen svarede altså indholdsmæssigttil den nuværende ophavsretslovs § 19.92 Denne forståelse af begrebet er i overensstemmelse med den Højesteret lagde til grund i U.1993.572 H ”SøllerødMusikudlån”. Dommen vedrørte grænsedragningen mellem udlån og udlejning i forbindelse med brugerbetaling. Højesteretsfastlæggelse af begrebet udlejning må anses som en generel betragtning, der kan finde anvendelse ved andretilfælde af udlejning af ophavsretligt beskyttede eksemplarer.RETTID 2012/Specialeafhandling 14 38

på Lykkeholms Allé 98 i Viby J, herunder udlejning af møblerne, krænker rekvirenternes ophavsreti henhold til § 2, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, nr. 1.”. 93 (fremhævet her)Fogedrettens bedømmelse af udlejningsaktiviteterne omfatter altså også en retlig bedømmelse afudlejning af møblerne, og fogedretten bedømmer forholdet under ét.3.7.6 Hvornår sker der udleje – tilbud om udlejningSpørgsmålet er herefter, hvorvidt spredningsretten krænkes ved selve udlejningen eller, om enkrænkelse vil foreligge allerede ved tilbuddet om udlejning, således som det er tilfældet i forbindelsemed salg, jf. foran afsnit 3.4 og 3.5.Da der ved udlejning, modsat et salg af kopimøblet, hvor transaktion skal foregå over internettet,højst sandsynligt er mulighed for direkte booking og betaling for lejen af møblerne i Danmark, måman anse kopimøblerne for at være stillet til rådighed på en sådan måde, at spredning foregår alleredeved selve tilbuddet om udlejning/ tilrådighedsstillelsen.Dette understøttes også af Schønning, der skriver, at når et værk stilles til rådighed for almenheden,gælder eneretten efter § 2 og det samme gælder, når et værkseksemplar stilles til rådighed med henblikpå udlejning, og ligeledes kommenterer i forbindelse med strafansvar i relation til OHL § 76,stk.1, at der med hensyn til krænkelser af eneretten til eksemplarspredning til almenheden ”foreliggeret såkaldt fremrykket fuldbyrdelsesmoment, idet den blotte udbydelse til salg m.v. medfører enlovovertrædelse – krænkelsen sker ikke først ved den faktiske udlejning el.lign.” 943.7.7. Sammenfatning omkring retten til udleje af kopimøblerPå baggrund af dansk lovgivning og dansk teori må det herefter konkluderes, at udlejning af kopimøbleri Danmark vil være en krænkelse af rettighedshaverens eneret til spredning, jf. OHL § 2,stk. 3, nr. 1.Endvidere må det konkluderes, at krænkelse foreligger allerede ved tilrådighedsstillelsen – tilbuddetom udlejning - og ikke først ved den faktiske udlejning.Da der ikke er indtrådt konsumption således, at OHL § 19, stk. 2, 2. pkt., kan bringes i anvendelse,må udlejning og et tilbud om udlejning af forsamlingshuse udstyret med kopimøbler, herunder udlejningaf kopimøbler i sig selv, anses som en krænkelse af rettighedshaverens spredningsret.4 Konklusion4.1 Sammenfatning og konklusion omkring de ophavsretlige problemstillingeri relation til rettigheder over kopimøblerSpecialet har beskæftiget sig med en række af de juridiske problemstillinger, der præsenterer sig,når kopimøbler fra England indføres til Danmark.Den første problemstilling, der blev underlagt analyse var muligheden for videresalg af et kopimøbel.93 jf. Bilag 5, s. 13-1494 Schønning, s. 151 og s. 657RETTID 2012/Specialeafhandling 14 39

Det første, der blev behandlet i denne sammenhæng var privates dispositionsret over et kopimøbelkøbt fra England via en hjemmeside.En gennemgang af OHL § 2 viste hurtigt, at der må skelnes mellem videreoverdragelse til almenhedenog videreoverdragelse inden for privatsfæren. Sondringen er vigtig, da eneretten til tilgængeliggørelsekun omfatter handlinger, der retter sig mod almenheden og en overdragelse indenfor privatsfærener derfor udenfor ophavsmandens juridiske kontrol. Hvorvidt der sker spredning til almenheden,er herefter afgørende for om overdragelsen er beskyttet af § 2-rettighederne. Hjemlen tilspredning til almenheden kan være givet enten fra ophavsmanden via samtykke eller ved en lovhjemmel,der findes i den særlige konsumptionsregel i OHL § 19.Dette rejste spørgsmålet om, hvor grænsedragningen mellem privat og almenheden må trækkes;hvilken nærmere relation mellem overdrageren og modtageren må anses for indeholdt i kravet omdet ”personlige bånd”. Der foreligger ingen dansk trykt retspraksis, der direkte og alene behandlerspørgsmålet om grænsen mellem offentlig og privat spredning. En uddybning af begrebet ”privatsfære”er ikke at finde forarbejderne til 1995-loven og 1961-loven, der er tavse herom.Hverken analyse af retten til eksemplarfremstilling til privat brug, jf. OHL § 12 eller fremførelsesretten,jf. OHL § 2, stk. 3, nr. 3, syntes at frembringe en præcisering af begrebet ”privatsfæren” irelation til spredningsretten. Dog bidrog en analyse af det personlige bånds rækkevidde indenfor deto retsområder til en forholdsvis indsnævring af begrebet. Privatsfæren, i relation til fremførelse,syntes at indeholde en bredere definition af det personlige bånd end spredningsretten, mens privatsfæren,ved eksemplarfremstilling til privat brug, syntes at indeholde en snævrere definition af denprivate kreds end spredningsretten. Det måtte herefter konkluderes, at begrebet privatsfæren ispredningsretten sandsynligvis ligger et sted mellem de to retsområders definitioner af den privatekreds.En analyse af betænkning nr. 0621/1951 belyste de bagvedliggende hensyn til undtagelsen af privatsfæreni retten til tilgængeliggørelse. Analysen bidrog med det yderligere fortolkningsgrundlag,at undtagelsen af privatsfæren i tilgængeliggørelsesretten beror på både privatlivshensyn og håndhævelseshensynsamt en forventning om, at ophavsmanden har tjent sin økonomiske investeringhjem i forbindelse med spredningen, og derfor ikke kan kræve betaling for den private brug. I betænkningenudtrykkes således det standpunkt, at eftersom ophavsmanden har spredt sit værk, måhan derefter tåle, at værket benyttes og overdrages i privat regi.Dette førte til en diskussion af et modhensyn til, at ophavsmanden ved kopimøbler ikke har foretagetden oprindelige spredning, da kopimøblerne ikke er solgt af ham eller nogen, han har givet tilladelsetil. Da begreberne ”offentlig” og ”privat” i virkeligheden er retlige standarder, som må fortolkesefter hver tids opfattelse og behov, blev konklusionen herefter en formodning om, at danskedomstole, ved vurdering og bedømmelse af en given konflikt, vil tillægge en vis vægt til det faktum,at der er tale om en kopi af et originalt eksemplar og følgevirkningerne heraf i form af, at ophavsmandenikke har opnået et økonomisk vederlag.Det næste, der blev behandlet i spørgsmålet om mulighed for videresalg af et kopimøbel, var enjuridisk bedømmelse af videresalg til almenheden. Spørgsmålet om, hvorvidt en privat måtte videresælgeeksemplarer til almenheden blev kvalificeret som et spørgsmål om, hvorvidt erhververenqua erhvervelsen konsumerer en del af ophavsmandens eneret, idet et videresalg vil betyde en udnyttelseaf ophavmandens eneret til spredning, jf. OHL § 2, stk. 3, nr. 1.RETTID 2012/Specialeafhandling 14 40

Konsumptionsprincippet i OHL § 19, stk. 1 indeholder et krav om ophavsmandens samtykke. Enoverdragelse, der er sket uden ophavsmandens samtykke i et land, hvor en sådan overdragelse ikkeudgør ophavsretskrænkelse, vil ikke medføre konsumption, der vil gøre viderespredning i Danmarklovlig. Dette indebærer, at der aldrig kan indtræde konsumption i forhold til eksemplarer fremstilletuden ophavsmandens samtykke, hvorfor et videresalg til almenheden er en krænkelse af ophavsmandensspredningsret.I forbindelse med spørgsmålet om erhvervsmæssigt videresalg af kopimøbler, fandtes problemstillingenat kunne deles op til 2 selvstændige juridiske enheder; selve importen og det efterfølgendesalg.Ved spørgsmålet om selve importen, fulgte det af en gennemgang af importforbuddet i OHL § 77,at import af kopimøbler med henblik på spredning i form af videresalg er ulovlig. Endvidere fandtesder at foreligge et fremrykket fuldbyrdelsesmoment, hvorfor overtrædelsen af § 77 foreligger alleredeved importen.Herefter blev spørgsmålet om på hvilket tidspunkt en krænkelse af OHL § 2 kan indtræde afklaret.Der kan være tale om en krænkelse af OHL § 2 allerede fra det tidspunkt, hvor eksemplarerne passererden danske grænse, uden at eksemplarerne er bragt i omsætning, jf. højesteretsafgørelsen afsagtden 19. september 2011 ”Lokdam mod Rosendahl A/S”.Selve videresalget kan behandles, som en selvstændig juridisk enhed og skal kvalificeres, somspredning til almenheden, hvorfor salg og udbud til salg er en krænkelse af rettighedshaverens enerettil spredning, jf. OHL § 2, stk. 3, nr. 1. jf. U. 2006. 2463 ”PH 2/1 pendel”.Den anden problemstilling, der blev behandlet, var retten til at markedsføre kopimøbler i Danmark.Problemstillingen rejste spørgsmålet om, hvorvidt markedsføring i form af ”forsamlingshuse” og”showrooms” måtte anses for værende et udbud til salg således, at en krænkelse af spredningsrettenville foreligge allerede inden den konkrete eksemplaroverdragelse. For at behandle dette spørgsmålmåtte en analyse af spredningsbegrebets rækkevidde foretages. Til behandling af spredningsbegrebetsrækkevidde valgtes en gennemgang af relevant retspraksis, hvor spredningsbegrebet er blevetbehandlet og fastlagt på forskellig vis ved forskellige domstole.Som det første blev den tyske højesteretsdom ”Wagenfeld-Leuchte”, sagsnr. I ZR 114/04, behandlet.Inddragelsen og analysen af ”Wagenfeld-Leuchte” var et delelement i belysningen af udviklingeni retspraksis. Ydermere blev dommen anvendt som bidrag til den nødvendige problemfiksering.I den tyske højesteretsdom anså man markedsføringen i Tyskland, som en krænkelse af spredningsrettenpå trods af, at ejendomsretten først overgik i Italien. Den tyske Højesteret fandt, at selve udbuddeti sig selv var ulovligt på baggrund af en fortolkning af tysk ophavsretslovgivning og Infosoc-direktivet.Den tyske dom fandtes herefter også at være nyttig som inspirationskilde, da man i tysk ret, ligesomi dansk ret finder, at allerede ”udbuddet til salg” udgør en ophavsretlig krænkelse. Det blev dogfremhævet, at den tyske højesteretsdom blev afsagt inden EF-Domstolens præjudicielle afgørelse”Peek & Cloppenburg KG v Cassina SpA”, sag C-456/06, hvoraf der kunne udledes en EU-retligstillingtagen til spredningsbegrebets rækkevidde. EF-Domstolen fastlagde i denne sag, ved fortolkningaf EU-retten, at begrebet spredning til almenheden, på anden måde end ved salg i Infosoc-RETTID 2012/Specialeafhandling 14 41

direktivets art. 4, stk. 1, indebærer en overdragelse af ejendomsretten. Det blev herefter pointeret, atEF-Domstolen spiller en central rolle ved fortolkning og uddybning af fællesskabsretten, og daspredningsretten er et af de områder, der er harmoniseret under Infosoc-direktivet, og direktivet erimplementeret i den danske ophavsretslov, må en dansk domstol naturligvis påse EF-Domstolensfortolkning af spredningsbegrebet.Det blev imidlertid tillige pointeret, at der i dansk ret opereres med et fremrykket fuldbyrdelsesmoment,hvorefter allerede udbud til salg vil være at anse som en krænkelse af spredningsretten. Danmarksimplementering af Infosoc-direktivet fandtes ikke at være en hindring for, at dansk ret kanoperere med et andet tidspunkt for fuldbyrdelse af overdragelse af ejendomsretten. Det fremrykkedefuldbyrdelsesmoment måtte blot kategoriseres som en medlemsstats nationale retsregler om tidspunktfor fuldbyrdelse af lovovertrædelsen.I forbindelse med problemstillingen om, hvorvidt markedsføring i showrooms og forsamlingshuseer at anse som værende udbud til salg, blev en dansk fogedretskendelse ”Fritz Hansen mod CenturyIcons Ltd.”, sagsnr. FS 20-6794/2008, gennemgået. Det bemærkedes her som interessant i afgørelsen,at fogedretten i sin begrundelse lagde vægt på, at kopimøblerne alene blev udbudt til salg påden engelske hjemmeside og dermed ikke på dansk territorium. Fogedrettens udtalelser fandtes atkunne læses som stillingtagen til, at en fremvisning af kopimøblerne ikke i sig selv konstitueredeudbud til salg, og at et udbud til salg udelukkende skete på hjemmesiden, fordi man her havde direkteadgang til at købe kopimøblerne. En dansk stillingtagen til, hvorvidt et udbud til salg i Danmarkville være at anse som spredning, allerede fra tidspunktet fra udbydelse og ikke fra tidspunktetfor ejendomsrettens overdragelse, kunne derfor ikke udledes af fogedretsdommerens udtalelser.På baggrund af fogedrettens udtalelser blev det herefter diskuteret, hvorvidt det er den direkte adgangtil at købe et eksemplar, der må være afgørende ved en fortolkning af, hvornår der foreliggerudbud til salg, og hvorvidt forklaringen herpå må være, at der skal foreligge en meget snæver sammenhængmellem selve udbuddet og salget af eksemplaret. Dette rejste spørgsmålet om, hvorvidtsammenhængen mellem et udbud og salg bliver meget mindre direkte og snæver ved, at man efterat have beset en vare, herefter bestiller den via en hjemmeside, og får den leveret til døren. Detfandtes, at denne diskussion bør tages i lyset af informationssamfundets kommunikations- og salgsformerog den stigende tendens til hjemmesidesalg, der taler i modsat retning.Den tredje problemstilling, der blev præsenteret, var hvorvidt en fremvisning af møbler i showroomser i strid med ophavsmandens eneret til visning i henhold til OHL § 2, stk. 3, nr. 2.Indledningsvist blev redegjort for visningsretten, som en eneret til at kontrollere udstilling og andreformer for fysisk visning af eksemplarer til almenheden.Sagen ”Peek & Cloppenburg v Cassina SpA” blev også behandlet i forbindelse med denne problemstilling,da sagen drejede sig om, hvorvidt udstilling af ophavsretligt beskyttede eksemplarer ien tysk butik, ved dekoration af butiksvinduet og i form af siddeområde, var at anse som en krænkelseaf spredningsretten. EF-Domstolen fandt, at der ikke var tale om en krænkelse af spredningsretten,da spredning var betinget af et kriterium om overdragelse af ejendomsretten.Sagen ”Fritz Hansen mod Century Icons Ltd.” blev ligeledes behandlet til analyse af spørgsmåletom visning. Fogedretten fandt, at der kunne nedlægges forbud mod visning af kopimøblerne til offentlighedeni Danmark medmindre, de pågældende eksemplarer af møblerne var overdraget af rettighedshaverentil andre. Fogedretsdommerens udtalte sig ikke konkret om spørgsmålet, hvorvidt enRETTID 2012/Specialeafhandling 14 42

national visningsret kan eksistere sideløbende med Infosoc-direktivet, men en hensyntagen til nationallovgivnings betydning overfor et ikke harmoniseringsdirektiv, måtte anses for at ligge impliciti dommerens kendelse.I tilknytning til en analyse og gennemgang af dansk lovgivning, blev det fastlagt, at Infosocdirektivetskal fortolkes konformt. Da der ikke er tale om et fuldharmoniseringsdirektiv, og davisningsretten ikke er en del af det ved implementeringen af Infosoc-direktivet harmoniserede område,er det som følge heraf, helt op til Danmark som stat, hvorvidt Danmark også fastlægger visningfor almenheden, som eneret for ophavsmanden.Den fjerde problemstilling, der blev behandlet og belyst i dette speciale, var spørgsmålet om rettentil at udleje kopimøbler i Danmark.Den første genstand for analyse var herefter, hvorvidt eneretten til spredning via udlejning i OHL§ 2, stk. 3, nr. 1 er rodfæstet i et EU-direktiv, der harmoniserer enerettighederne for medlemsstaterne.Ved gennemgang af udlejnings- og udlånsdirektivets art. 3, stk. 2 og Infosoc-direktivets art. 1,stk. 2, litra b, Infosoc-direktivets betragtning nr. 28, samt lovforslaget til implementering af Infosoc-direktivetfra 2002, fandtes brugskunst at falde udenfor de ved direktivernes implementeringharmoniserede områder. Hvorvidt udleje af brugskunst er i strid med spredningsretten, fandtes herefterat måtte bedømmes alene efter dansk lovgivning og dansk retspraksis på området.Forinden en analyse af udlejning af kopimøbler i henhold til dansk ret, måtte det dog nævnes, at detikke er i strid med EU-retten, at Danmark har fastsat en eneret til udlejning, som en del af spredningsretten.At en national eneret til udlejning ikke strider mod EU-retten, blev slået fast af EF-Domstolen allerede inden udfærdigelsen af udlejnings - og udlånsdirektivet, i den præjudicielle afgørelse”Warner Brothers m.fl. mod Christiansen”, sag 158/86.I forbindelse med analysen af udlejning af kopimøbler efter dansk ret blev § 19, stk. 2 behandlet, dadenne bestemmelse regulerer konsumption af udlejningsrettigheder. Der gælder særlige regler iforbindelse med den del spredningsretten, der vedrører udlejning af værkseksemplarer, og i henholdtil § 19, stk. 2, konsumeres eneretten til udlejning ikke på samme måde som de andre enerettighederi § 2, stk. 3, nr. 1. Der kræves herefter et særskilt samtykke til udlejning. Brugskunst er dog undtagetherfra, jf. § 19, stk. 2, 2. pkt. hvilket nærmere betyder, at udlejning af brugskunst ikke kræver etsærskilt samtykke fra rettighedshaveren. Imidlertid er den underliggende betingelse for at udlejningaf brugskunst kan ske uden særskilt samtykke, at der skal være indtrådt konsumption efter § 19, stk.1, og derfor vil udlejning af netop kopimøbler ikke kunne ske uden, at særskilt samtykke er givethertil.For at kvalificere den juridiske problemstilling korrekt, fandtes det også nødvendigt at belyse grænsedragningenmellem udleje og udlån. Herunder at fastslå, hvorvidt vederlagets størrelse spiller enrolle ved afdækning af, hvornår der er tale om henholdsvis udlejning og udlån. Som udgangspunktfor dette anførtes, at betegnelsen leje og lån sædvanligvis anvendes i den danske doktrin som envederlagsmæssig sondring, således at der ved leje forstås overladelse til brug mod vederlag, mensder ved lån forstås overladelse til brug uden vederlag. En streng sondring mellem, om der svaresvederlag eller ikke svares vederlag, er også blevet lagt til grund i retspraksis. Se hertil den principielleafgørelse i U 1993.572 H ”Søllerød Musikudlån”, hvor Højesteret fandt, at det eneste afgørendei sondringen mellem, om et overdragelsesforhold skulle kvalificeres som lån eller leje, varhvorvidt der skulle svares vederlag, uden skelen til vederlagets størrelse eller det forhold, om dervar tale om en fortjeneste.RETTID 2012/Specialeafhandling 14 43

Når udlejning af kopimøbler ikke lovligt kan ske uden særskilt samtykke, var det interessant ogrelevant at få afklaret, hvorvidt den i praksis nye udstillingsmåde af kopimøbler, ved møblering afforsamlingshuse, juridisk er en ulovlig udlejning. Det vil sige, hvorvidt udlejning af forsamlingshuslokalerneogså indebærer en udlejning af de møbler, der befinder sig heri. Det blev her konkluderet,at en fastlæggelse af, at udlejning må forstås i overensstemmelse med dansk rets almindeligeforståelse af tingsleje som et retsforhold, samt en diskussion af lejerens naturlige forventninger,førte til det resultat, at udlejning af forsamlingshuset omfatter både en overladelse af lokalet ogmøbler til brug mod betaling og dermed også udleje af møblerne.Det sidste spørgsmål, der blev behandlet var, hvorvidt spredningsretten krænkes ved selve udlejningen,eller om en krænkelse vil foreligge allerede ved tilbuddet om udlejning.Dette førte til en diskussion af tidspunktet for tilrådighedsstillelsen. Det fandtes herefter, at da derved udlejning, modsat et salg af kopimøblet, hvor transaktionen foregår over internettet, højst sandsynligter mulighed for direkte booking og betaling for lejen af forsamlingshuset inklusive møblernei Danmark, må man anse kopimøblerne for at være stillet til rådighed på en sådan måde, at spredningforegår allerede ved selve tilbuddet om udlejning.Som det fremgår er det righoldige juridiske problemstillinger, der opstår i forbindelse med kommercieludnyttelse af og dispositionsretten over kopimøbler indkøbt fra England.Hjemlen til indførslen af kopimøbler til privat brug findes i ophavsretslovens § 77, men ophavsretslovener dog også grundlag for en række indskrænkninger i dispositionsretten over det indførte kopimøbel.Som redegjort for i dette speciale er der altså stor forskel på hvilken juridisk dispositionsret,der erhverves ved ejerskab af et originalmøbel og et kopimøbel.Selvom, at det er en ringe trøst for de danske designere og producenter, der lider under, at deresoriginalprodukters identitet og marked undergraves, fungerer ophavsretsloven altså stadig som værnmod udnyttelse på en række væsentlige områder, når det drejer sig om udnyttelse af kopimøbler iDanmark. Dermed beskytter ophavsretsloven også til en vis grad producenterne mod den ”nassen”på deres goodwill, der i indledningen blev påpeget som kunne værende et problem for rettighedshaverne.KildefortegnelseLitteratur Borcher: Erling Borcher, ”Produktefterligninger”, 2. udg., 1. oplag, Forlaget Thomson A/S,2003 Borcher & Bøggild: Erling Borcher og Frank Bøggild, ”Markedsføringsloven”, 2. udg., 1.oplag, Forlaget Thomson A/S, 2006 Christie & Gare: Andrew Christie and Stephen Gare, “Blackstone’s Statutes on IntellectualProperty”, Fifth Edition, Blackstone Press Limited, 2001 von Eyben: Bo von Eyben, ”Juridisk ordbog”, 1.oplag, 12.udg., Forlaget Thomson A/S,2004 Heine m.fl.: Kasper Heine, Martin von Haller Grønbæk, Jan Trzaskowski, ”Internetjura”, 2.udg., 1. oplag, Forlaget Thomson A/S, 2002RETTID 2012/Specialeafhandling 14 44

Karnov: ”Karnov Lovsamling”, hos http://jura.thomsonreuters.dk Karnøe m.fl.: Lars Karnøe, Lars Barlev, Jakob Bundgaard, Tinus Bang Christensen, MikkelGudsøe, Anders Lotterup, Mads Mortensen & Peter Koerver Schmidt, ”Immaterialret – indhold,værdiansættelse og skat”, 1.udg., 1. oplag, Forlaget Thomson A/S, 2008 Lund: Torben Lund, ”Ophavsret – Kommenteret udgave af lovene af 31. maj 1961 om Ophavsrettentil litterære og kunstneriske værker og Retten til fotografiske billeder”, GECGads Forlag, 1961 Møgelvang-Hansen m.fl.: Peter Møgelvang-Hansen, Thomas Riis & Jan Trzaskowski,”Markedsføringsretten”, 1.udgave, 1.oplag, Ex Tuto Publishing, 2007 Nielsen: Ruth Nielsen, ”E-handelsret”, 2. reviderede udg., 1. oplag, Jurist- ogØkonomforbundets Forlag, 2004 Plesner Mathiasen m.fl.: Jakob Plesner Mathiasen, Niels Bo Jørgensen & Johan Schlüter,”E-handelsloven med kommentarer”, 1.udg, 1.oplag, Jurist- og Økonomforbundets Forlag,2004 Schovsbo & Rosenmeier: Jens Schovsbo og Morten Rosenmeier: ”Immaterialret: ophavsret,patentret, brugsmodelret, designret, varemærkeret”, 2. udg., 1. oplag, Jurist- og ØkonomforbundetsForlag, 2011 Schønning: Peter Schønning, ”Ophavsretsloven med kommentarer”, 4. udg., 1. oplag, ForlagetThomson A/S, 2008 Udsen: Henrik Udsen, ”De informationsretlige grundsætninger – studier i informationsretten”,1. udg., 1. oplag, Jurist- Økonomforbundets Forlag, 2009Tidsskriftsartikler IIC: International Review of Industrial Property and Competition Law, udgivet af Max-Planck-Instituttet i München, 15.8.2008, s. 854 ff. (Bilag 3) Larsen i NIR 2011: Torsten Bjørn Larsen, ”Hvilket lands lovgivning finder anvendelse, nårophavsrettigheder krænkes på Internettet?”, Nordiskt Immateriellt Rättsskydd, 3/2011, s.222-229 Lund i NIR 1955: Torben Lund, ”Grænsen mellem ”offentlig” og ”privat” inden for ophavsretten”,Nordiskt Immateriellt Rättsskydd, 1955, s. 68-86 Nielsen i U 2003B.69: Ruth Nielsen, ”Sondringen mellem privat og offentlig ret ved implementeringenaf direktivet, der krydser den centrale formueret”, Ugeskrift for Retsvæsen,2003B, s. 69. Schønning i NIR 1997: Peter Schønning, ”Internet og det ophavsretlige lovvalg”, NordisktImmateriellt Rättsskydd, 3-4/1997, s. 357-368Artikler fra dagspressen ”Engelske kopimøbler rykker ind i Danmark” af Vibeke Daell Bjerrum udgivet af Business.dkden 1. februar 2008 (Bilag 1)webadresse: http://www.business.dk/node/2400220/print “En lounge fyldt med kopimøbler” af Kay Rasmussen, udgivet af epn.dk den 30. april2008 (Bilag 2)webadresse: http://epn.dk/brancher/mode/article1331103.eceRETTID 2012/Specialeafhandling 14 45

RetspraksisDansk praksis U.1991.847 H ”PH-lamper” U.1992.34 S ”MONTANA” U.1992.909 S ”Superellipse bord” U.1993.572 H ”Søllerød Musikudlån” U.1999.2011 H ”Musik i ungdomsklub” U.2001.747 H ”Tripp Trapp børnestol” U.2002.1715 H ”Myren” U 2006. 2463 ”PH 2/1 pendel” U.2009.1930 H ”Tv-kanaler i fængselsinstitution” ”Fritz Hansen A/S mod Century Icons Ltd.”, sagsnr. FS 20-6794/2008, afsagt i fogedretten iÅrhus Byret 21. august 2008 (Bilag 5) Dom af 28. juni 2011 fra Højesteret ”Tripp Trapp børnestol” Dom af 19. september 2011 fra Højesteret, sag 187/2008 ”Lokdam mod Rosendahl A/S”Tysk praksis ”Wagenfeld-Leuchte”, Bundesgerichtshof vom 15 Februar 2007, sags nr. I ZR 114/04 (Bilag4)EF-Domstolens praksis ”Egmont” af 22. september 1998, sag C-61/79 ”Peek & Cloppenburg KG mod Cassina SpA”, af 17. April 2008, sag C-456/06 ”Warner Brothers m.fl. mod Christiansen”, af 17. maj 1988, sag C-158/86Retsakter og lovmotiver mv.Danmark 1961-loven: Lov nr. 158 af 31. maj 1961 om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker 1995-loven: Lov nr. 395 af 14. juni 1995 om ophavsret 2001/2 LSF 61 Forslag til Lov om tjenester I informationssamfundet, herunder visse aspekteraf elektronisk handel, fremsat den 29. januar 2002 af økonomi- og erhvervsministeren.Webadresse: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=91341 Betænkning nr. 0621/1951 om ”Udkast til lov til ophavsretten til litterære værker eller kunstneriskeværker – med tilhørende anmærkninger og Bernerkonventionen af 1948: Bet. nr.0621/1951, s. 101.Webadresse: http://www.statensnet.dk/betaenkninger/0601-0800/0621-1951/0621-1951_pdf/searchable_0621-1951-u.pdf E-handelsloven, Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektroniskhandel, nr. 227 af 22/04/2002 Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven i 2002: L 19 (som fremsat): Forslag til lov omændring af ophavsretsloven. (Gennemførelse af Infosoc-direktivet, nye aftalelicenser m.v.).Fremsat den 2. oktober 2002 af kulturministeren (Brian Mikkelsen)Webadresse: http://webarkiv.ft.dk/Samling/20021/lovforslag_som_fremsat/L19.htm#FN501RETTID 2012/Specialeafhandling 14 46

Ophavsretsloven, lovbekendtgørelse nr. 202 af 27. februar 2010EU Bernerkonventionen: BKI nr 112 af 19/11/1981 Infosoc-direktivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 omharmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet Udlejnings – og udlånsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/115/EF af 12.december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtederettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsretEngland Copyright, Designs and Patents Act 1988, 15. november 1988Webadresse: http://www.legislation.gov.uk/ukpga/1988/48/contents Copyright (Industrial Process and Excluded Articles (No. 2) Order 1989 (S.I. 1989/1070)Webadresse: http://www.legislation.gov.uk/uksi/1989/1070/article/2/madeBilag Bilag 1: ”Engelske kopimøbler rykker ind i Danmark” af Vibeke Daell Bjerrum udgivet afBusiness.dk den 1. februar 2008 Bilag 2: “En lounge fyldt med kopimøbler” af Kay Rasmussen, udgivet af epn.dk den 30.april 2008 Bilag 3: International Review of Industrial Property and Competition Law, udgivet afMax-Planck-Instituttet i München, 15.8.2008, s. 854 ff. Bilag 4: ”Wagenfeld-Leuchte”, Bundesgerichtshof vom 15 Februar 2007, sags nr. I ZR114/04 Bilag 5: ”Fritz Hansen A/S mod Century Icons Ltd.”, sagsnr. FS 20-6794/2008, afsagt i fogedretteni Århus Byret 21. august 2008 Bilag 6: Udskrift fra Retsbog, Århus ByretRETTID 2012/Specialeafhandling 14 47

Bilag 1

http://www.business.dk/node/2400220/print08/08/11 17.00Engelske kopimøbler rykker ind iDanmarkArne Jacobsen tegnede stolen Ægget specielt til SAS Radisson hotellet i 1958. I Danmark er Jacobsens værkerophavsretsligt beskyttet frem til 2041, 70 år efter designerens død. Foto: ScanpixAf Vibeke Daell BjerrumFredag den 1. februar 2008, 06:45Et britisk firma, der sælger kopimøbler på nettet,vil åbne showroom i København, så danskernekan prøve møblerne. Ifølge direktøren erdanskerne allerede vilde med konceptet, menmøbelbranchen er rasende og mener, atshowroomet er ulovligt.På det engelske firma Classic Furniture 4 you's hjemmeside kan man bestille både Arne Jacobsens stol Ægget, og PHsklassiske Kogle-lampe. Men her hedder Kogle-lampen Artiskok, og Ægget koster knap 8.000 kroner, mod en pris mellem30.000 kroner og 70.000 kroner herhjemme.De engelske møbler er nemlig kopier af danske klassikere, og står det til selskabets direktør, kan danskerne snart siddei kopimøblerne og ved selvsyn se, hvor meget de ligner den ægte vare, inden de klikker ind og køber dem.David Friedland fra Classic Furniture 4 You er i disse dage i København for at finde egnede lokaler til det showroom, hanpønser på at åbne i den danske hovedstad, og han er sikker på, at det vil blive godt modtaget:Side 1 af 3

http://www.business.dk/node/2400220/print08/08/11 17.00”Der vil da stadig være mennesker, der køber den rigtige vare og fastholder, at det er det eneste rigtige at gøre, mendet store flertal har ikke råd til at give så mange penge for eksempelvis en stol, og det synes jeg ikke er fair. Det er dabedre, at designet kan blive nydt af flere,” forklarer han, da Business.dk fanger ham på mobilen et sted i indreKøbenhavn, hvor han netop har set på nogle måske-egnede lokaler.Danskerne storshopper kopimøblerOg det er ikke tilfældigt, at det netop er i København, det engelske kopi-møbelfirma vil åbne et showroom. Ifølge DavidFriedland er de designglade danskere i løbet af det seneste halve år blevet en af hans allerstørste kundegrupper efterhans engelske landsmænd.”For ni måneder siden stod danske kunder nok for 3-4 procent af vores salg, mens det i dag er et sted mellem 25 og 30procent. Ikke at jeg tror, danskerne er mere glade for kopivarer end andre. Jeg tror, at det her er noget, der vil bredesig til mange lande, og vi har også planer om at udvide til resten af Skandinavien.”Dybt ulovligtMen Friedland har ikke kun travlt med at se på lokaler, mens han er i den danske hovedstad. Han har også været tilmøde med en advokat, og der er mere end ét møde med jura på dagsordenen i dagens kalender.Den danske møbelbranche raser nemlig over kopi-virksomhedens idé om et showroom: I Danmark er det nemligforbudt at kopiere danske designvarer før 70 år efter skaberens død, mens man i England kun skal vente 25 år, indenmasseproduktionen kan sættes i gang.Classic Furniture 4 You gør altså ikke noget ulovligt ved at sælge møbler via deres engelske hjemmeside, men åbner deet showroom i Danmark, er det straks en anden sag, lyder vurderingen fra Hans Flensted-Jensen, der eradvokatfuldmægtig hos Sandel, Løje & Wallberg, et advokatfirma med speciale i ophavsret og krænkelse af varemærkerog design.”Det er en krænkelse af ophavsretten at markedsføre deres kopivarer herhjemme, og man kan sige, at et showroom erdet samme som at sætte en reklame i avisen eller på et busskur. Dermed er det et markedsføringstiltag, og så kan manikke slippe uden om, at det går ind under det, vi kalder krænkende adfærd,” siger han og tilføjer, at han har svært vedat se, hvordan Friedman og hans selskab skal kunne slippe udenom.Showroom kan være klar om 12 ugerDavid Friedman selv tager dog anklagerne om lovbrud med ro.”Jeg har som sagt talt med flere advokater. De siger, at det her skal vi nok klare, det bliver ikke noget problem, og jegvælger altså at stole på dem. Derfor koncentrerer jeg mig om at finde en egnet lokation til vores showroom og laderdem om juraen,” siger han.Viser det sig, at Classic Furniture 4 You har loven på sin side, kan danskerne derfor inden for de næste 12 uger dragetil København og selv sidde i kopien af Ægget og betragte PHs ”Artiskok”-lampe.Danskerne vil have ægte varerMen det nye showroom bliver slet ikke relevant. Danskerne vil ikke have kopivarer, de vil have det ægte, siger ChristianScherfig, der er direktør for Dansk Design Center.”Danskerne er jo vokset op med en stor loyalitet og designtradition, som gør, at de altid har været på det rene med, atet misbrug af et varemærke egentlig er tyveri. De senere års store debat omkring piratkopiering af musik harunderstreget, at kopiering er tyveri, og det kan retsforfølges. Og så tror jeg, at danskere har et forhold til møbler, hvordet ikke kun er et spørgsmål om at købe noget, der er legalt, men det er også flovt og pinligt at købe noget, der er enefterligning.”Hos Fritz Hansen, der har rettighederne til de kendte mærkevaremøbler som Arne Jacobsens Ægget, Svanen og Syverstolenforstår man heller ikke, at Friedman og Classic Furniture 4 You har så stor succes på det danske marked, som desiger.”Vi kan hvert fald ikke mærke en nedgang i salg eller antal kunder på den konto. Tværtimod. Vi har oplevet en kraftigsalgsfremgang, og markedet er meget positivt,” siger Jan Helleskov, der er international PR-manager i Fritz Hansen.Han peger ligesom direktøren for Dansk Design Center på, at de danskere, der i det hele taget interesserer sig nok fordesignmøbler til at købe dem, ikke kunne finde på at købe billige efterligninger.”Det, man skal huske med de her møbler, er, at det ikke bare er et møbel, det er også en designhistorie, og den brededel af befolkningen, der generelt set er interesserede i design, kunne aldrig drømme om at købe en kopi,” siger JanHelleskov.Lemfældig lovgivning eller rigide reglerEngland er ikke det eneste land, der har mere lemfældige regler med kopimøbler end Danmark. Ifølge Hans Flensted-Jensen, advokatfuldmægtig hos Sandel, Løje & Wallberg, har også italiensk lovgivning et afslappet forhold til kopieringaf møbler.”Det er et stort problem, at EU-medlemslande har så løs en lovgivning, når de øvrige lande er så strenge, og jeg trorogså, at det er noget, der bliver arbejdet på at løse på politisk plan.”Side 2 af 3

http://www.business.dk/node/2400220/print08/08/11 17.00Hos Dansk Design Center nikker direktør Christian Scherfig genkendende til problemet med, at der ikke er enslydenderegler for ophavsretten i EU. Han understreger, at faktisk er et problem, der rammer designvirksomhederne påpengepungen.”Internationalt har man samme problem, at lovgivningen for ophavsretlig beskyttelse ikke er så skærpet, som den erherhjemme. Mange fravælger simpelthen at eksportere, fordi de frygter kopiproduktioner i udlandet, og på den mådebliver det et problem, der hindrer forretningsudvikling.”ePlugs.net komponent-status: Komponenten kan ikke vises. Kontoen er nedlagt.Webmasteren skal fjerne henvisningen hurtigst muligt!Business.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:- i strid med gældende lovgivning- racistiske eller injurierende- skrevet i en grov tone- udleverer personlige oplysningerVed at kommentere accepterer du, at Business.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i BerlingskeTidende, på www.business.dk eller andre platforme og medier, som drives af Det Berlingske Officin.Side 3 af 3

Bilag 2

epn.dk - Print-version: En lounge fyldt med kopimøbler08/08/11 16.48En lounge fyldt med kopimøblerDen 46-årige Brian Graae er efter mange juridiske vurderinger klar med et moderne forsamlingshus kaldetIconlounge.dk, hvor eventuelle købere også kan se et udvalg af billige kopier af danske møbelklassikere.For et par måneder siden vakte den 46-årige århusianske forretningsmand Brian Graae opsigt, da han i JP Århusfortalte, at han ville samarbejde med en engelsk møbelfabrik, som producerer og sælger danske møbelklassikere tilrene spotpriser, sammenlignet med priserne på nye, originale møbler.Dengang regnede han med i løbet af ganske kort tid også at kunne åbne en såkaldt lounge, hvor interesseredemøbelkøbere ville få mulighed for at se et udvalg af disse kopimøbler, som ellers kun kan ses på internettet påwww.centuryicons.com.Sådan kom det imidlertid ikke til at gå. Først nu - to en halv måned senere - er Brian Graae klar med et juridisk,som han udtrykker det, skudsikkert projekt i form af et moderne forsamlingshus, kaldet Iconlounge.dk indrettet påførste sal af bygningen på Lykkeholms Allé 98.»Efter offentliggørelsen af mine planer dukkede der mange juridiske spørgsmål op, og det har været merebesværligt end ventet at få denne lounge åbnet, så den også holder juridisk,« siger Brian Graae.Hans problem har været og er for den sags skyld fortsat, at det ikke er tilladt at sælge ophavsretsbeskyttedekopivarer i Danmark. Det er end ikke tilladt at vise sådanne varer i et showroom.Brian Graae har derfor i stedet indrettet hvad han betegner som et moderne forsamlingshus. Et hus omfattende etstørre rum til møder og med en stor bardisk og et køkkenniche.Et forsamlingshus med en pejsestue, hvor der kan lukkes af, så rummet lovligt kan fungere som et rum for rygere.Et hus med et mindre værelse, hvor børnene evt. kan more sig og sidde i kopimøbler for børn, ligesom der er treværelser, hvor voksne kan hvile eller hyggesnakke.Indrettet med kopimøblerFælles for hele lokaliteten er, at forsamlingshuset er indrettet med kopimøbler, som et nystiftet selskab bagforsamlingshuset har købt hos Brian Graaes engelske møbelfabrik. Desuden har Brian Graae ansat en bestyrer,Lotte Nielsen, der kommer fra et job som ekspedient i en butik i Århus.Hun står for alle bookinger af loungen, og hun kan f.eks. bestille en kok, hvis et selskab ønsker at holde fest ellermøde, ligesom hun kan bestille mad udefra.Lotte Nielsen regner med, at stadig flere virksomheder vil benytte lokalerne til alskens møder, og at der bliver endel familiefester, polterabender osv. Hun er til stede på torsdage kl. 14 - 18 - eller efter aftale på andre tidspunkter- hvis nogen ønsker at se loungen med henblik på måske at leje dette moderne forsamlingshus, eller mødelokaleeller festlokale om man vil.Når folk kikker forbi, har de så muligheden for også at se, hvad det er for møbler, som Brian Graaes engelskefirma producerer og sælger.»Men alt det, der minder blot det mindste om salg fra Iconlounge.dk er ikke tilladt. Dog er det tilladt at have visitkortfra centuryicons.com liggende. Jeg har haft nogle på besøg på mit kontor i samme bygning og i den da ikke heltfærdige lounge, og formentlig var nogle af gæsterne stråmænd sendt af advokater, som skulle teste os. Noglespurgte, om de ikke her og nu kunne købe et møbel og tage det med. En klar fælde, naturligvis. Jeg formoderogså, at der kommer flere på besøg for at tjekke, at vi overholder reglerne,« siger Brian Graae.Kvaliteten kan tjekkesMed alle de juridiske krumspring får brugerne af Iconlounge.dk muligheden for at se nærmere på kvaliteten af dekopimøbler, som kan købes via Brian Graaes firma centuryicons.com.Dette selskab har også et kontor på Lykkeholms Allé, men ellers sker al produktion, salg og distribution afkopimøbler fra en møbelfabrik, som er indrettet i et tidligere slagteri, som ligger halvanden times bilkørsel fraLondon.Brian Graae får løbende aftaler med købere af større partier af kopimøbler om at måtte bruge disse købere somreferencer på www.centuryicons.com. Kay RasmussenAf KAY RASMUSSENOffentliggjort 30.04.08 kl. 08:43http://epn.dk/brancher/mode/article1331103.ecehttp://epn.dk/brancher/mode/article1331103.ece?service=printversionSide 1 af 1

Bilag 3

IIC 2008, 854 - beck-online 1 von 7 http://beck-online.beck.de/default.aspx?printm...Federal Supreme Court: GERMANY IIC 2008, 854GERMANY *Copyright Act, Secs. 17(1), 97(1), 101a; EC Treaty, Arts. 28 and 30; Directive 2001/29/EC on Copyright in theInformation Society, Art. 4(1); European Convention on Jurisdiction and Enforcement of Judgments in Civil andCommercial Matters, Art. 5 No. 3; Brussels I Regulation, Arts. 66(1), 76(1)If copies of a work of applied art protected by copyright in Germany are offered to the public inGermany, the author's distribution right is infringed even if the transfer of title is to take place in aforeign country (in the present case Italy) where the work is not protected by copyright.Decision Federal Supreme Court (Bundesgerichtshof) vom 15 February 2007 - Case No. I ZR 114/04 (“WagenfeldLamp” (Wagenfeld-Leuchte)*)Facts:1 The second plaintiff is the executor of the estate of the utility designer Wilhelm Wagenfeld, one of the pioneers ofindustrial product design in Germany, who died in 1990. Wagenfeld worked in the Bauhaus Workshop, part of theBauhaus movement that began in Weimar and Dessau in the 1920s. During this period, he designed what areknown as the Wagenfeld lamps, highly appreciated as design objects of the Bauhaus period. The first plaintiff is theexclusive licensee of the copyright user rights to the lamps designed by Wagenfeld. The licence contract entitles itto manufacture and market the Wagenfeld lamps, the specific designFederal Supreme Court: GERMANY (IIC 2008, 854)855of which is shown in the following illustrations:Wa 24 Wagenfeld table lamp, Material: nickel plated metal, opalised glass. Design: Wilhelm Wagenfeld 1923Wg 24 Wagenfeld glass lamp, Material: nickel plated metal parts, glass tube, glass base, opalised glass. Design:Wilhelm Wagenfeld 19242 The defendant is resident in Italy and markets imitations of the Wagenfeld lamps. It has ceased its marketingactivities in Germany. The defendant has undertaken to the plaintiff to refrain from marketing or otherwise puttinginto circulation imitations of Wagenfeld table lamps in the Federal Republic of Germany and advertising the sale oftable lamps in the Federal Republic of Germany without clearly stating in the advertising that title to the furnituretransfers to the customers in Italy.3 The defendant is now advertising imitations of Wagenfeld lamps on a German-language internet site and inGerman print media such that German customers can acquire the lamps by transfer of title in Italy. The customerscan collect the goods themselves at the defendant's headquarters in Bologna or contract a carrier to transport the

IIC 2008, 854 - beck-online 2 von 7 http://beck-online.beck.de/default.aspx?printm...furniture to Germany.4 The plaintiffs are of the opinion that the defendant's advertising specifically directed at German consumersconstitutes the offence of offering to the public within the meaning of Sec. 17(1) of the Copyright Act. The casedoes not turn on whether the putting into circulation is also an infringement of rights. Moreover, following a changein the law that entered into effect in 2001, the Wagenfeld lamps are now also subject to copyright under Italianlaw.5 As far as is of relevance for the appeal on the law proceedings, the plaintiffs have petitioned1. that the defendant be ordered to refrain on pain of a penaltyfrom offering to the public in Germany table lamps as characterised by the following features:a)aa)(1)(2)(3)The mushroom-shaped table lamp is rotationally symmetrical and consists of three design sections, the toppart, the middle column and the pedestal;the top part is composed of a sphere segment cut off at the bottom,that is larger than a hemisphere,that is made of non-transparent but translucent glass, andthe cut edge of which lies on a bright metal circular strip;Federal Supreme Court: GERMANY (IIC 2008, 854)856bb)cc)b)c)the middle part consists of a central column made of glass with a centred metal rod inside, the tops andbottoms of the column bearing bright metal column mounts;the pedestal is made of a transparent glass disk of a diameter corresponding roughly to that of the spheresegment of the top part;the switch is a pull switch with a ribbon or a chain made of a series of beadlets that emerges from a brightmetal element of the column below the top part but above the bottom bright metallic mount;the electric cable enters the lower column element above the pedestal diskand/ora)aa)(1)(2)(3)bb)cc)b)c)the mushroom-shaped table lamp is rotationally symmetrical and consists of three design sections, the toppart, the middle column and the pedestal;the top part is composed of a sphere segment cut off at the bottom,that is larger than a hemisphere,that is made of non-transparent but translucent glass, andthe cut edge of which lies on a bright metal circular strip;the middle part consists of a central metal column, the top of which bears the metal lamp mount;the pedestal comprises a metal disk of a diameter corresponding roughly to that of the sphere segment of thetop part; there are a number of small feet on the lower side of the disk;the switch is a pull switch with a ribbon or a chain made of a series of beadlets that emerges from the columnslightly below the top part;the electric cable enters the column under the metal pedestal disk2. that the defendant be ordered to provide the plaintiff with information about the scope of the acts describedunder 1;

IIC 2008, 854 - beck-online 3 von 7 http://beck-online.beck.de/default.aspx?printm...3. a finding that the defendant is obliged to compensate the plaintiff for losses that it has incurred and shall infuture incur as a result of the defendant's acts specified above under 1.6 The defendant entered a defence. It is of the opinion that the petition is too vague, since the lamps were notreproduced in pictures. There has been no putting into circulation in Germany, since the defendant's business modelensures that ownership of the lamps is transferred in Italy. Nor is the distribution right infringed by offering thelamps in Germany. An offer to sell can only infringe copyright if it is directed at a putting into circulation that isunlawful in Germany. Moreover, the requested prohibition would infringe Art. 28 of the EC Treaty, since thedefendant's business model lawfully exploited the differences in the law between the Member States of theEuropean Community.7 The district court dismissed the action.8 The plaintiffs’ appeal was dismissed (Hamburg Court of Appeal).9 In their appeal on the law, admitted by the appeal court, the plaintiffs pursue their petition with respect to theoffer to the public. The defendant petitions that the appeal be dismissed.Findings:10 – I. The appeal court held that the defendant's advertising for the imitation Wagenfeld lamps it marketed did notconstitute an offering to the public within the meaning of Sec. 17(1) of the Copyright Act, and for this reasonrejected the claim for an injunction and the related claims to information and a finding that the defendant was liablefor damages. Its reasoning is set out below.Federal Supreme Court: GERMANY (IIC 2008, 854)85711 Offering to the public could only be unlawful pursuant to Sec. 17(1) of the Copyright Act if its objectivewas to put goods into circulation in Germany in breach of copyright. Admittedly, the feature of offering to the publicwithin the meaning of Sec. 17(1) of the Copyright Act, like Sec. 9 of the Patent Act, constituted an independentalternative use. However, this could not be regarded in isolation from the actual form of the infringement that wasits objective. If, as in the present case, the acquisition process was completed abroad, the German right holder wasrequired to tolerate the offer to sell being made in Germany. Whether the reference to the transfer of title abroadwas sufficiently clear was irrelevant for the assessment under copyright law.12 There was no need to determine whether a different result would be justified if the disputed imitation was alsoan infringement of copyright abroad. The Wagenfeld lamps did not enjoy copyright protection in Italy. Admittedly,pursuant to Art. 22 of Legislative Decree No. 95/2001 dated 2 February 2001 works of applied art were thencapable of copyright protection in Italy. However, the defendant was entitled to continue to market the imitationsby virtue of a 10-year transitional period for the application of copyright protection to design objects. Admittedly, itwas also argued that this transitional period only applied to models for which a property right previously existed. Inthe light of the necessary protection of bona fide acts, however, it was correct to argue that the transitional periodalso covered cases in which copyrightability of the object in question had been denied in entirety.13 The court further held that account was also to be taken of the fact that the prohibition of the contestedmeasures would infringe Art. 28 of the EC Treaty. Advertising for a lawful putting into circulation in Italy must alsobe possible in Germany. This was a natural consequence of a difference in intellectual property laws within Europe.A prohibition would constitute a measure of equivalent effect within the meaning of Art. 28 of the Treaty that wouldnot be justified pursuant to Art. 30 of the Treaty. Admittedly, national legislatures could impose restrictions on thefreedom of movement of goods to the benefit of the protection of intellectual property. However, the restrictionmust be justified to secure rights that constituted the specific subject matter of copyright. This was, however, notthe case with respect to the possibility of advertising a transaction that was lawful abroad, since otherwise thedifferences in intellectual property law would be levelled out by means of Art. 30 of the EC Treaty.14 – II. The objections to this decision raised in the appeal on the law are upheld. The appeal decision is set asideand a ruling is issued as requested with respect to the petitions for an injunction and for a finding that thedefendant is liable for damages. The case is returned to the appeal court with respect to the petition forinformation.

IIC 2008, 854 - beck-online 4 von 7 http://beck-online.beck.de/default.aspx?printm...15 – 1. To the extent still pending in the appeal on the law, the action is admissible, with the exception of thepetition for information.16 – a) In the present case the international jurisdiction, which must also be examined ex officio by this Court,results from Art. 5 No. 3 of the European Convention on Jurisdiction and Enforcement of Judgments in Civil andCommercial Matters (European Jurisdiction Convention). This Convention is applicable, since the action was filed on17 February 2002, and hence before entry into effect of the Brussels I Regulation on 1 March 2002 (Art. 76(1)Brussels I Regulation) (Art. 66(1) Brussels I Regulation, Secs. 253(1), 261(1) and (3)(2) Code of Civil Procedure).Federal Supreme Court: GERMANY (IIC 2008, 854)85817 Pursuant to Art. 5 No. 3 of the European Jurisdiction Convention, a person domiciled in a contracting statemay, in another contracting state, be sued in matters relating to tort, delict or quasi-delict, in the courts for theplace where the harmful event occurred, if claims resulting from such acts form the subject matter of theproceedings. Actions for copyright infringement also fall within the jurisdiction of the court for matters relating totort. The place where the harmful event occurred within the meaning of Art. 5 No. 3 of the Convention is the placeat which the alleged infringement of the property right occurred. The legal venue does not depend on an actualinfringement of national law. It is sufficient that an infringement is alleged that cannot be excluded a priori. Ifjurisdiction based on the place of the harmful event is established pursuant to Art. 5 No. 3 of the Convention, it alsoextends to claims to an injunction derived from the alleged infringement.18 In the case at issue, the place of the harmful event is in Germany. The defendant advertised its goods –including for the Bauhaus models – in German inter alia in the magazine “M” published in Germany (volume 4dated 13 March 2003, p. 156 – Exhibit K 9), stating that a catalogue could be requested or a phone call made to thedefendant, where German was spoken. The defendant's internet presence was also in German and aimed atGerman customers.19 – b) The petitions for an injunction and a finding of damages are sufficiently specific (Sec. 253(2)(2) of the Codeof Civil Procedure). In the case of copyright infringement, the requirement of certainty to be satisfied by a petitionfor an injunction can as a matter of principle be complied with by a description in words of the subject matter towhich the injunction ruling is to relate, provided that the decisive characteristics of the object can, as here, bedescribed in words. Moreover, the district court assumed that the illustration of the defendant's product submittedas an exhibit and included in the statement of facts of the district court decision was intended to supplement thedescription of the lamps contained in the statement of claim. Accordingly, there are no misgivings with respect tothe certainty of the petition for an injunction and a finding of damages.20 – c) In contrast, the petition for information lacks sufficient certainty within the meaning of Sec. 253(2)(2) of theCode of Civil Procedure.21 – aa) A petition requesting the provision of information only satisfies the requirements of certainty if it specifiesthe subject matter, period, manner and scope of the information with respect to the specific infringement. In thepresent case, the plaintiffs’ petition for information is merely described such that information is to be providedconcerning the scope of the acts described in the petition for an injunction, i.e. the offering to the public of thelamps specified. Particularly with respect to the period of time and the content of the information requested, thisdoes not make sufficiently clear the details that the defendant must provide in order to satisfy the claim. Nor doesthe plaintiffs’ statement that the petition for information covers all types of information specified in Sec. 101a of theCopyright Act, a statement that is to be used to construe the petition, disclose a sufficient specification of thecontent and scope of the information to be provided. The claim to third-party information pursuant to Sec. 101a ofthe Copyright Act primarily refers to information about infringements in the form of the manufacture or amarketing of copies by putting them into circulation. Accordingly, this reference does not indicate with thenecessary degree of certainty the extent of the information to be provided if, as in the present case, the onlyinfringement at issue is the offering of copies to the public.Federal Supreme Court: GERMANY (IIC 2008, 854)85922 – bb) In the absence of certainty, the action is to this extent inadmissible. However, this Court is unable toreach a final decision since the plaintiff must, in the light of Sec. 139 of the Code of Civil Procedure, be given the

IIC 2008, 854 - beck-online 5 von 7 http://beck-online.beck.de/default.aspx?printm...opportunity to specify the petition, which is not a priori unjustified.23 – 2. The plaintiffs’ claims for an injunction and a finding that the defendant is liable to damages pursuant toSecs. 15(1), 17(1), 97(1) first sentence of the Copyright Act were wrongly dismissed by the appeal court. Contraryto the latter's opinion, the defendant's advertising of imitation Wagenfeld lamps in Germany constitutes aninfringement of the distribution right within the meaning of Sec. 17(1) of the Copyright Act.24 – a) The plaintiffs’ petitions directed at prohibiting the defendant from offering to the public imitations of theWagenfeld lamps in Germany, requests protection for Germany. According to the country-of-protection principle,the German Copyright Act is therefore applicable. The defendant's advertising of its goods (also) takes place inGermany.25 – b) The defendant does not dispute the plaintiffs’ submission, used as the basis for the district court's decision,that the Wagenfeld lamp enjoyed copyright protection in Germany as a work of applied arts pursuant to Sec.2(1)(4) and 2(2) of the Copyright Act, and that the lamps offered to the public by the defendant are copies of thiswork and that the plaintiffs are the proper plaintiffs to assert these rights. Nor does the defendant raise anyobjections on this point in the appeal on the law.26 – c) The appeal court was wrong to assume that the advertising in Germany of the acquisition of goods abroaddid not constitute an offer to the public within the meaning of Sec. 17(1) of the Copyright Act.27 – aa) Offering to the public within the meaning of Sec. 17(1) of the Copyright Act is to be understood in thecommercial sense and is not identical with the legal concept of an offer to conclude a contract. Accordingly,advertising which, as in the present case, promotes the sale of the advertised copies of a work, constitutes an offerto the public within the meaning of Sec. 17(1) of the Copyright Act.28 – bb) Contrary to the appeal court's view, there is an offering to the public within the meaning of Sec. 17(1) ofthe Copyright Act even if the acquisition abroad is advertised in Germany and if the sale taking place abroad doesnot infringe copyright abroad.29 – (1) Offering to the public is a separate act of distribution from putting into circulation. The alternatives in Sec.17(1) exist, according to the wording, alongside each other. The reason for this is that the exclusive right shouldalso take effect in advance of the other infringements. The prohibition on offering to the public is intended toprevent the risk to the right holder's commercial opportunities that the offering to the public constitutes.Accordingly, distribution in the form of offering to the public does not depend on whether the offering is successfulor not.30 – (2) On the basis of the meaning and purpose of the prohibition on offering to the public products that are thesubject matter of a protective right, judicial practice on Sec. 9 of the Patent Act has concluded that the holder of theintellectual property right shall for the duration of the right have at his unrestricted disposal the protection grantedfor the products with respect to all types of infringement and hence also with respect to the offering to the public.For this reason, as long as protection exists, any third party is simply forbidden from offering the protectedproducts to the public. This comprehensive prohibition serves in particular to protect the right holder effectivelyuntil expiry of the right such that any act infringing the right isFederal Supreme Court: GERMANY (IIC 2008, 854)860covered without further differentiation during the entire term of the right by all the prohibitions set out inSec. 9 of the Act provided that it satisfies even one of the statutory offences and does not remain at the stage of apreparatory act.31 – (3) The scope and limits of the protection provided by the copyright exclusive right against infringementsthrough offers to the public within the meaning of Sec. 17(1) of the Copyright Act are not to be determined morenarrowly. Hence the offence of Sec. 17(1) of the Act is committed if, as in the present case, the acquisition abroadis advertised within Germany. The domestic right holder's exclusive right is impaired by the offer to the publicaddressed to residents of Germany, since it deprives him of customers and as a result can have an effect on thecommercial exploitation of the copyright in the country of protection. The right holder need not toleratetransactions that impair the exploitation of his right in the country of protection being promoted by means of offersto residents of the country of protection. An offer of copies of the work to a domestic public is, as the defendant's

IIC 2008, 854 - beck-online 6 von 7 http://beck-online.beck.de/default.aspx?printm...advertising shows, directed at the satisfaction of a demand existing within Germany. The right holder's interest inexploitation is impaired by the offer to the public independently of whether the transfer of title to the copy takesplace before or after it is imported into the country of protection.32 – cc) The requirement of a construction in conformity with the Directive does not lead to any different result.33 Section 17(1) of the Copyright Act is to be construed in the light of Art. 4 of Directive 2001/29/EC of theEuropean Parliament and Council dated 22 May 2001 on the Harmonisation of Specific Aspects of Copyright andRelated Rights in the Information Society (OJ L 167 dated 22 June 2001, p. 10). Admittedly, offering to the public isnot expressly mentioned in Art. 4(1) of the Directive, which regulates distribution rights. However, in theconstruction of Community legislation, account must be taken both of the wording and of the context of theprovision in which it is located, as well as of the purpose pursued by the provision. Recital 4 of the Directive showsthat it is intended to contribute to securing a high level of protection in the field of intellectual property. Recital 9emphasises that any harmonisation of copyright and related rights must take as its basis a high level of protectionsince such rights are crucial to intellectual creation. According to Recital 11, a rigorous and effective system for theprotection of copyright and related rights is one of the main ways of ensuring that European cultural creativity andproduction receive the necessary resources and of safeguarding the independence and dignity of artistic creatorsand performers. Recital 10 also points out that authors and performing artists will only enjoy the appropriateprotection if they receive an appropriate reward for the use of their work. In order to achieve these objectives ofthe Directive, it is crucial that the comprehensive term of distribution to the public “in any form by sale orotherwise” contained in Art. 4(1) is to be construed such that it covers the offering of copies to the public. Since, asalready stated, the author's interest in exploitation is impaired by the mere offering to the public within Germany,the aim of the Directive to ensure a high level of protection and in particular also a rigorous and effective protectionrequires a construction that covers the offering of a copy to the public in Germany as being an act of distributioneven if it is to be put into circulation abroad (where there is no copyright protection).34 – dd) Contrary to the court of appeal's opinion, this construction is compatible with Arts. 28 and 30 of the ECTreaty.35 – (1) However, the appeal court rightly assumed that any provision capableFederal Supreme Court: GERMANY (IIC 2008, 854)861of impeding Community trade directly or indirectly, actually or potentially, is a measure with equivalenteffect within the meaning of Art. 28 of the EC Treaty. According to the judicial practice of the ECJ, obstacles to thefree movement of goods that result, in the absence of the harmonisation of legal regulations, from the fact thatgoods manufactured and put into circulation lawfully in other Member States must satisfy certain provisions, even ifthese provisions apply without distinction to all products, are measures of equivalent effect prohibited by Art. 28 ofthe Treaty unless their application is justified by a purpose that is in the general interest and takes priority over therequirements of the free movement of goods.36 – (2) Interests that take priority over the requirements of the free movement of goods include restrictions thatare justified for reasons of industrial and commercial property, which also includes copyright (cf. Art. 30 EC Treaty).Restrictions on the free movement of goods to protect intellectual property including copyright are lawful unlessthey lead to an artificial compartmentalisation of the markets. Differences in the national regulations on theprotection of intellectual property that lead to restrictions on inner-Community trade are legitimate if they arebased on the differences in the provisions and such differences are inseparably linked to the existence of theexclusive rights. This is to be assumed in the present case, since, as set out above under II.2 c bb, the prohibitionon offering to the public ensures the exclusive exploitation of the copyright in Germany and the restriction imposedon the Italian offerer is based on the different preconditions for protection in German and Italian copyright law. Theinclusion of offers to the public in Germany for an acquisition abroad is, as likewise already stated (under II.2 c cc),necessary to achieve an effective and high level of protection of copyright, and therefore constitutes neither ameans of arbitrary discrimination nor a concealed measure to restrict trade within the meaning of Art. 30 secondsentence of the EC Treaty.37 – ee) Contrary to the arguments in the response to the appeal on the law, there is no need for a submission tothe ECJ pursuant to Art. 234 of the EC Treaty. The construction of Art. 4(1) of Directive 2001/29/EC is not in doubtin the light of the objectives of the Directive. The questions of the restriction of the free movement of goods for the

IIC 2008, 854 - beck-online 7 von 7 http://beck-online.beck.de/default.aspx?printm...protection of intellectual property that arise in the case at issue have been sufficiently clarified by the case law ofthe ECJ, as already shown.38 – d) There is therefore no need to determine whether the imitations at issue also infringe Italian copyright law.Nor is there any need to decide on the justification of the objections raised in the appeal on the law against theappeal court's finding that the defendant only advertises a putting into circulation abroad of the imitation Wagenfeldlamps.39 – III. Accordingly, the decision is to be set aside pursuant to Sec. 562 of the Code of Civil Procedure.40 – 1. With respect to the petitions for an injunction and for a finding of damages, this Court can itself decide,since the matter is ready for decision pursuant to Sec. 563 of the Code of Civil Procedure.41 – a) The risk of an offence as required for a claim for an injunction pursuant to Sec. 97(1) of the Copyright Acthas not been eliminated by the defendant's declaration of submission with respect to the alternative of offering tothe public. A declaration of discontinuance only eliminates the risk of repetition if in terms of both content andscope it fully covers the existing statutory claim to an injunction. The question of the extent to which a partialdeclaration of submission can lead to a restriction of the claim to an injunction need not be determined. A restricteddeclaration of submission can in any event not lead to a partial elimination of the claim to an injunctionFederal Supreme Court: GERMANY (IIC 2008, 854)862if there are no apparent grounds on the part of the debtor for the restriction or if legitimate interests of thecreditor are impaired. In the present case, the defendant's declaration of submission with respect to the alternativeof offering to the public only concerns the minor aspect that the advertising does not expressly refer to the transferof title in Italy. To this extent, there is no apparent legitimate interest on the part of the defendant in a restriction.42 – b) The defendant's fault as necessary for a claim for damages pursuant to Sec. 97(1) of the Copyright Act issatisfied. In the present case, the defendant obviously acted in the marginal area of what is legally permissible andtherefore acted recklessly.43 – 2. As stated above under II.1c, the claim to information is not ready for decision, the petition lacking sufficientcertainty. Accordingly, the case is to this extent returned to the appeal court for rehearing and decision, includingon the costs of the litigation.D.W.*Where indicated by an asterisk (*), headnotes are official. Those without an asterisk are editors’ headnotes.

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6