BORGERTILFREDSHED I KØBENHAVNS KOMMUNE

BORGERTILFREDSHED IKØBENHAVNS KOMMUNEUndersøgelse af københavnernes tilfredshed medTeknik- og Miljøforvaltningens ydelseApril 2012

ISBN 978-87-92689-61-0April 2012©Center for RessourcerTeknik- og MiljøforvaltningenEffektmålingNjalsgade 13Postboks 4531505 København VRapporten er udarbejdet af MEGAFON.Københavns Kommune har alle rettigheder til rapporten i henhold til lov om ophavsret.Citater og kopiering af uddrag af rapporten er tilladt med fuld kildeangivelse:Københavns KommuneTeknik- og MiljøforvaltningenCenter for Ressourcer

Indholdsfortegnelse:1. Om undersøgelsen ...................................................................................................... 61.1. Formålet med undersøgelsen .............................................................................................. 61.2. Undersøgelsens metode ...................................................................................................... 61.3. Stikprøvestørrelse, stratificering og vægtning ................................................................... 71.4. Undersøgelsens resultater ................................................................................................... 82. Undersøgelsens resultater på forvaltningsniveau ..................................................... 103. Undersøgelsens resultater på centerniveau .............................................................. 223.1. Center for Kirkegårde ............................................................................................ 223.1.1. Ydelse: Begravelseshandlinger ......................................................................................... 223.1.2. Ydelse: Kirkegårdskultur .................................................................................................. 253.1.3. Ydelse: Kirkegårdsarealer ................................................................................................. 273.2. Center for Park og Natur ...................................................................................... 303.2.1. Ydelse: Have og kunstoplevelser ..................................................................................... 303.2.2. Ydelse: Grønne gadeoplevelser ....................................................................................... 323.2.3. Ydelse: Vandoplevelser ..................................................................................................... 353.2.4. Ydelse: Parkoplevelser ...................................................................................................... 363.2.5. Ydelse: Leg og bevægelse ................................................................................................. 393.2.6. Ydelse: Naturoplevelser .................................................................................................... 433.3. Center for Renhold ................................................................................................ 453.3.1. Ydelse: Rene gader og pladser ......................................................................................... 453.3.2. Ydelse: Rene og trygge toiletter ....................................................................................... 503.3.3. Ydelse: Vedligehold af affaldskurve, bænke og buslæskærme ..................................... 563.4. Center for Bydesign .............................................................................................. 583.4.1. Ydelse: Byplanlægning ...................................................................................................... 583.4.2. Ydelse: Arkitektur.............................................................................................................. 613.4.3. Ydelse: Byfornyelse ........................................................................................................... 643.4.4. Ydelse: Almene boliger ..................................................................................................... 673.4.5. Ydelse: Kvarterudvikling .................................................................................................. 703.5. Center for Miljø ..................................................................................................... 743.5.1. Ydelse: Færre miljøgener i byen ...................................................................................... 743.5.2. Ydelse: Håndtering af jord ............................................................................................... 763.5.3. Ydelse: Rottebekæmpelse ................................................................................................. 793.5.4. Ydelse: Rent drikkevand ................................................................................................... 823.5.5. Ydelse: Affaldsafhentning ................................................................................................ 833.5.6. Ydelse: Affaldssortering ................................................................................................... 853.5.7. Ydelse: Handlemuligheder ift. reduktion af CO2 udslip .............................................. 883

3.6. Center for Parkering .............................................................................................. 903.6.1. Ydelse: Information og service ........................................................................................ 903.6.2. Ydelse: Betalingsparkering ............................................................................................... 933.6.3. Ydelse: Parkeringskontrol og synlighed .......................................................................... 953.6.4. Ydelse: Parkeringsmuligheder ........................................................................................ 1003.7. Center for Trafik ................................................................................................... 1023.7.1. Ydelse: Vedligeholdelse .................................................................................................. 1023.7.2. Ydelse: Vintertjeneste ..................................................................................................... 1113.7.3. Ydelse: Fremkommelighed i trafikken .......................................................................... 1163.7.4. Ydelse: Tryghed og sikkerhed i trafikken ..................................................................... 1273.7.5. Ydelse: Borgerdialog ....................................................................................................... 1283.7.6. Ydelse: Trafikal forandring / tilpasning ....................................................................... 1303.8. Center for Anlæg .................................................................................................. 1343.8.1. Ydelse: Opretholdelse af fremkommelighed ved anlægsprojekter ............................ 1343.8.2. Ydelse: Inddragelse af borgerne i udviklingen af de offentlige rum ......................... 1413.8.3. Ydelse: Kommunikation til borgerne om anlægsprojekter ........................................ 1433.9. Center for Byggeri ................................................................................................ 1453.9.1. Ydelse: Sikkert og sundt byggeri.................................................................................... 1453.9.2. Ydelse: Dokumentation af byens infrastruktur ........................................................... 1514. Undersøgelsens resultater på bydelsniveau ............................................................ 1564.1. Center for Kirkegårde ........................................................................................... 1574.1.1. Ydelse: Begravelseshandlinger ....................................................................................... 1574.1.2. Ydelse: Kirkegårdskultur ................................................................................................ 1594.1.3. Ydelse: Kirkegårdsarealer ............................................................................................... 1604.2. Center for Park og Natur ..................................................................................... 1624.2.1. Ydelse: Have og kunstoplevelser ................................................................................... 1624.2.2. Ydelse: Grønne gadeoplevelser ..................................................................................... 1644.2.3. Ydelse: Vandoplevelser ................................................................................................... 1664.2.4. Ydelse: Parkoplevelser .................................................................................................... 1674.2.5. Ydelse: Leg og bevægelse ............................................................................................... 1704.2.6. Ydelse: Naturoplevelser .................................................................................................. 1734.3. Center for Renhold ............................................................................................... 1744.3.1. Ydelse: Rene gader og pladser ....................................................................................... 1744.3.2. Ydelse: Rene og trygge toiletter ..................................................................................... 1774.3.3. Ydelse: Vedligehold af affaldskurve, bænke og buslæskærme ................................... 1814.4. Center for Bydesign ............................................................................................. 1824.4.1. Ydelse: Byplanlægning .................................................................................................... 1824.4.2. Ydelse: Arkitektur............................................................................................................ 1844.4.3. Ydelse: Byfornyelse ......................................................................................................... 1864.4.4. Ydelse: Almene boliger ................................................................................................... 1884.4.5. Ydelse: Kvarterudvikling ................................................................................................ 1904

4.5. Center for Miljø .................................................................................................... 1924.5.1. Ydelse: Færre miljøgener i byen .................................................................................... 1924.5.2. Ydelse: Håndtering af jord ............................................................................................. 1934.5.3. Ydelse: Rottebekæmpelse ............................................................................................... 1954.5.4. Ydelse: Rent drikkevand ................................................................................................. 1974.5.5. Ydelse: Affaldsafhentning .............................................................................................. 1984.5.6. Ydelse: Affaldssortering ................................................................................................. 1994.5.7. Ydelse: Handlemuligheder ift. reduktion af CO2 udslip ............................................ 2014.6. Center for Parkering ............................................................................................ 2024.6.1. Ydelse: Information og service ...................................................................................... 2024.6.2. Ydelse: Betalingsparkering ............................................................................................. 2044.6.3. Ydelse: Parkeringskontrol og synlighed ........................................................................ 2054.6.4. Ydelse: Parkeringsmuligheder ........................................................................................ 2084.7. Center for Trafik .................................................................................................. 2094.7.1. Ydelse: Vedligeholdelse .................................................................................................. 2094.7.2. Ydelse: Vintertjeneste ..................................................................................................... 2164.7.3. Ydelse: Fremkommelighed ............................................................................................ 2194.7.4. Ydelse: Tryghed og sikkerhed i trafikken ..................................................................... 2274.7.5. Ydelse: Borgerdialog ....................................................................................................... 2284.7.6. Ydelse: Trafikal forandring / tilpasning ....................................................................... 2294.8. Center for Anlæg .................................................................................................. 2314.8.1. Ydelse: Opretholdelse af fremkommelighed ved anlægsprojekter ............................ 2314.8.2. Ydelse: Inddragelse af borgerne i udviklingen af de offentlige rum ......................... 2364.8.3. Ydelse: Kommunikation til borgerne om anlægsprojekter ........................................ 2374.9. Center for Byggeri ............................................................................................... 2384.9.1. Ydelse: Sikkert og sundt byggeri.................................................................................... 2384.9.2. Ydelse: Dokumentation af byens infrastruktur ........................................................... 2415

1. Om undersøgelsen1.1. Formålet med undersøgelsenFormålet med undersøgelsem er løbende at måle borgertilfredsheden med en række specifikkeborgervendte ydelser, der leveres af Teknik- og Miljøforvaltningens 9 centre. Herunder erformålet at måle borgertilfredsheden inden for hver af Københavns Kommunes 10 bydele iforhold til de borgervendte ydelser.De 10 bydele er:• Indre by• Østerbro• Nørrebro• Amager Øst• Amager Vest• Bispebjerg• Vesterbro/Kongens Enghave• Valby• Brønshøj/Husum• VanløseUdover at måle borgernes tilfredshed med en række borgervendte ydelser, så har formåletmed undersøgelsen også været at undersøge i hvilken grad de enkelte borgervendte yderlser ervigtige for borgerne. Borgerne er således blevet bedt tage stilling til, hvor vigtige de oplever deenkelte borgervendte ydelser.1.2. Undersøgelsens metodeMålgruppen for undersøgelsen har efter aftale med Københavns Kommune/Teknik- ogMiljøforvaltningen været fastsat til et repræsentativt udsnit af borgere i alderen 18 år ogderover, der er bosat i Københavns Kommune.Undersøgelsen er gennemført som en kombineret internet- og telefonundersøgelse, hvorborgere i Københavns Kommune er forsøgt telefonisk rekrutteret til at besvare spørgsmålenepå internettet. Borgere, der ikke har haft adgang til internettet er forsøgt telefoniskinterviewet. Denne metode sikrer en meget stor spredning inden for målgruppen, samtidigmed at undersøgelsen kan gennemføres inden for relativt begrænsede tidsmæssige ogøkonomiske rammer. Metoden sikrer en højere grad af repræsentativitet end en undersøgelseudelukkende baseret på internetinterview, da befolkningsgrupper hvor udbredelsen afinternettet er mindre end i den generelle befolkning, får mulighed for at deltage iundersøgelsen via telefoninterview.6

Idet undersøgelsen blev udvidet med ca. 85 vigtighedsspørgsmål i forhold til forrigeundersøgelse, er undersøgelsen efter aftale mellem Københavns Kommune og MEGAFONblevet delt op i to omtrent lige store undersøgelser. Dette for at sikre, at undersøgelsen ikkeblev alt for lang til, at borgerne gad at deltage i den og derved også sikre atundersøgelseskvaliteten blev bibeholdt. Således er gruppen af respondenter i den førsteborgerundersøgelse blevet stillet spørgsmål 1-94 og respondenterne i den andenborgerundersøgelse er blevet stillet spørgsmål 95-177. Begge grupper er blevet stilletbaggrundsspørgsmålene (Bydel, køn og alder).1.3. Stikprøvestørrelse, stratificering og vægtningEfter aftale med Københavns Kommune er der gennemført min. 1000 interview hver af de 2borgerundersøgelser fordelt med min. 100 interview per bydel. Dette er et passende antalinterview til at give tilstrækkelig statistisk sikkerhed for de opnåede resultater.1.105 brugbare interview er gennemført i borgerundersøgelse 1. Af disse stammer 1.076interview fra internettet og de resterende 29 fra telefoninterview.1.112 brugbare interview er gennemført i borgerundersøgelse 2. Af disse stammer 1.091interview fra internettet og de resterende 21 fra telefoninterview.De henholdsvis 1105 og 1112 interview er fordelt på bydele som følger:Indre byØsterbroNørrebroAmager ØstAmager VestBispebjergVesterbro/Kongens EnghaveValbyBrønshøj-HusumVanløse110 interview / 108 interview116 interview / 117 interview107 interview / 119 interview110 interview / 118 interview106 interview / 105 interview107 interview / 105 interview119 interview / 113 interview111 interview / 106 interview115 interview / 107 interview104 interview / 114 interviewUdover at der er stratificeret efter bydel (min. 100 interview i hver bydel), så er der for beggeborgerundersøgelser stratificeret efter køn og alder inden for de enkelte bydele, således atrespondentmassen videst muligt udgør et repræsentativt udsnit af målgruppen.Det samlede resultat for alle 10 bydele er vægtet. I den samlede total er resultatet vægtetsåledes, at resultatet for hver af de 10 bydele tæller lige meget (alle 10 bydele har lige vægt).Dvs. at resultatet i en bydel, hvor der er gennemført f.eks. 115 interview ikke tæller mere endresultatet i en bydel, hvor der er gennemført f.eks. 105 interview.7

1.4. Undersøgelsens resultaterDenne tekstrapport har til formål at opsummere de mest centrale resultater iMEGAFONs undersøgelse for Københavns Kommune gennemført i perioden d. 8. tild. 26. marts 2012.I opsummeringen af resultaterne fra nærværende undersøgelse sammenholdes de overordnedetilfredshedsresultater endvidere med de overordnede tilfredshedsresultater fra senestetilsvarende undersøgelse gennemført i perioden d. 28. august til 19. september 2011. Dette forat følge udviklingen i borgernes tilfredshed med de borgervendte ydelser.I nærværende undersøgelse er borgerne endvidere for første gang blevet bedt tage stilling til,hvor vigtige de enkelte borgervendte ydelser er for dem. I opsummeringen af resultaterne franærværende undersøgelse vil de opnåede tilfredshedsresultater desuden blive sammenholdtmed borgernes afgivne vigtigheder.Kommentering af resultater er opdelt i følgende afsnit:I afsnit 1 kommenteres resultaterne på forvaltningsniveau. I dette afsnit fremdrages deområder i undersøgelsen, der har opnået den største samt laveste borgertilfredshed.Derudover fremdrages de områder, der har opnået den højeste samt laveste vigtighed blandtborgerne. Tilsidst fremdrages de områder i undersøgelsen, hvor der ses den største forskel ml.den opnåede borgertilfredshed og vigtighed af området.I afsnit 2 kommenteres resultaterne af de enkelte spørgsmål på Centerniveau. Dvs. atborgernes tilfredshed med de forskellige centre og deres ydelser kommenteres i forhold til dettotale gennemsnit for samtlige 1025 interview gennmemført med borgere i de 10 bydele –Kommenteringen foretages jf. ovenstående ud fra et vægtet gennemsnit.I afsnit 3 kommenteres resultaterne af de enkelte spørgsmål på bydelsniveau. Dvs. atborgernes tilfredshed med de forskellige centre og deres ydelser kommenteres ud fraresultaterne for de enkelte bydele overfor det totale gennemsnit. Dvs. om der er bydele, hvorresultaterne/borgertilfredsheden afviger positivt eller negativt i forhold til det totalegennemsnit.Resultaterne i undersøgelsen er kommenteret inden for et 95% signifikansniveau.Dette betyder, at usikkerheden på et måleresultat (et målepunkt, eller et kvalitetstal) kanangives ved et usikkerhedsinterval (konfidensinterval), dvs. et interval, der med en sikkerhedpå 95% indeholder populationsværdien.I kommenteringen kan der være +/- 1% til forskel i sammenlægningen af resultater i forholdtil tal, der står i parentes, hvilket skyldes afrundninger. Således kan f.eks. 10% have svaret i højgrad og 10% i meget høj grad, men i sammenlægningen af disse er resultatet 21% grundet, attallene i parentes enten er rundet op eller ned)8

Den gennemsnitlige tilfredsheds- og vigtighedsscore, der kommenteres i tekstrapporten samtfremgår af figurer er beregnet som gennemsnitet af svarenes fordeling. På en pointskala fra 1til 5, vægtes svarene som følger:1. svarkategori (I meget høj grad) vægtes med 5 points2. svarkategori (I høj grad) vægtes med 4 points3. svarkategori (I nogen grad) vægtes med 3 points4. svarkategori (I mindre grad) vægtes med 2 points5. svarkategori (Slet ikke) vægtes med 1 points.(Ved ikke’-besvarelser indgår ikke i beregningen af gennemsnit)Det har været muligt for respondenterne at svare ”Ved ikke” på spørgsmål i undersøgelsen,og for flere af spørgsmålene ses en høj andel af ”Ved ikke” besvarelser. Dette skyldes, at derspørges ind til nogle helt specifikke borgervendte ydelser, som en del borgere enten har haftet så lille kendskab til, ikke har benyttet sig af eller lignende. Således har de ikke haftforudsætningerne for at tage stilling til de enkelte ydelser.MEGAFON har valgt at udelade ”Ved ikke” besvarelserne i den efterfølgende kommenteringaf resultaterne. Ved at udelade respondenter, der har svaret ”Ved ikke” af analysen opnås etmere reelt billede af borgernes faktiske tilfredshed/utilfredshed med de enkelte borgervendteydelser, idet respondenter, der ikke har haft forudsætningerne for at tage stilling til de enkelteområder ikke har indflydelse på resultaterne. Rent matematisk svarer en udeladelse af ”Vedikke” besvarelser til antagelsen om, at respondenter, der svarer ”Ved ikke” i gennemsnit vilsvare det samme, som de respondenter, der har taget stilling til de enkelte spørgsmål.MEGAFON vurderer denne antagelse som den bedste løsning frem for f.eks. at antage, atrespondenter, der svarer ”Ved ikke” har en mere positiv (eller mere negativ) opfattelse endrespondenter, der har taget stilling til de enkelte spørgsmål.For flere spørgsmål er der en større andel af borgere, der har taget stilling tilvigtighedsspørgsmålene end til de dertilhørende tilfredshedsspørgsmål. Udeladelsen af ”Vedikke” besvarelser af analysen betyder derfor, at resultaterne af vigtighedsspørgsmålene fleresteder er baseret på en større sample end i holdningsspørgsmålene. Det er ikke atypisk, atrespondenter ikke kan tage stilling til et tilfredshedsspørgsmål, fordi de ikke harforudsætningerne herfor, men alligevel tager stilling til vigtigheden af den adspurgteborgerydelse. MEGAFON har valgt at medtage disse respondenter i den efterfølgendekommentering af vigtigheden, da alle har haft muligheden for at svare ”Ved ikke” ivigtighedsspørgsmålene, såfremt de ikke har følt sig i stand til at besvare spørgsmålet. Ognetop fordi de har følt sig i stand til/har haft forudsætningerne for at tage stilling til dissespørgsmål, så er det også vigtigt, at deres mening medtages.9

2. Undersøgelsens resultater på forvaltningsniveauTeknik- og Miljøforvaltningen (alle 9 centre samlet set) opnår for en lang rækkeområder/borgervendte ydelser tilfredsstillende resultater, specielt hvis forvaltningenmedtager/vurderer borgernes besvarelse ”I nogen grad” som en positiv besvarelse. Som detbeskrives i tekstrapporten under afsnittet med resultater på centerniveau, så kan en del af deopnåede resultater anses som mere eller mindre tilfredsstillende alt efter om ”I nogen grad”medtages som et positivt svar.Derudover afhænger Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering af de enkelte resultater ogsåaf, hvor mange ressourcer, der anvendes på de enkelte ydelser. Hermed forstået at et mindretilfredsstillende resultat så vidt godt kan anses som positivt, hvis mængde af ressourceranvendt på en ydelse er relativ lille i forhold til andre ydelser med et bedre resultat. Endviderebør Teknik- og Miljøforvaltningen i vurderingen af resultater sammenligne resultaterne indenfor de enkelte områder med borgernes vurderede vigtighed af områderne. Vurderer borgernef.eks. et område for mindre vigtigt, så er det måske også mere acceptabelt med en laveretilfredshed inden for området.Udover en lang række områder med tilfredsstillende resultater, så er der dog også områderinden for hvert center (undtaget Center for Kirkegårde), hvor borgernes tilfredshedmed/oplevelse af et område må anses som mindre tilfredsstillende. Teknik- ogMiljøforvaltningen kan vælge at anse disse områder som fremtidige indsats-/fokusområderafhængigt af, hvor vigtige Teknik- og Miljøforvaltningen anser disse at forbedre sammenholdtmed den mængde ressourcer det kræves for at forbedre disse. En række af de områder, derhar opnået mindre tilfredsstillende resultater, og hvor Teknik- og Miljøforvaltningen kanoverveje om der skal gøres en yderligere indsats, er kort nævnt i afsnit 2.1.Det er ikke muligt at foretage en overordnet sammenligning af de 9 centre imellem og dervedbedømme, hvilke centre, der klarer sig henholdsvis bedst og dårligt under Teknik- ogMiljøforvaltningen. De borgervendte ydelser under hvert center er vidt forskellige og ensammenligning af de opnåede resultater for de forskellige borgervendte ydelser er derfor ikkemuligt. Derudover er der borgervendte ydelser, der kræver en væsentlig større indsats og langtflere ressourcer end andre ydelser for at opnå en tilfredsstillende bedømmelse fra borgerne.Det er dog muligt at fremdrage de områder, som borgerne bedømmer henholdsvis bedst ogdårligst blandt samtlige områder under Teknik- og Miljøforvaltningen. Igen skal Teknik- ogMiljøforvaltningen have for øje, at resultaterne i høj grad beror på den indsats og de mængderaf ressourcer, som Teknik- og Miljøforvaltningen afsætter til de enkelte områder og ydelser. Idet følgende er opstillet de områder (spørgsmål), der har opnået henholdsvis bedste ogdårligste resultater i nærværende undersøgelse.10

Af nedenstående figur fremgår de 10 områder i undersøgelsen, der har opnået den bedstebedømmelse – Dette set i forhold til borgernes gennemsnitlige score på en skala fra 1-5:Af nedenstående figur fremgår de 11 områder i undersøgelsen, der har opnået den dårligstebedømmelse – Dette set i forhold til borgernes gennemsnitlige score på en skala fra 1-5:11

Ligesom det er muligt at fremdrage de områder, der opnår bedste og dårligste bedømmelse på”forvaltningsniveau”, så er det ligeledes muligt at fremdrage de områder (spørgsmål), somborgerne vurderer som henholdsvis mest og mindst vigtige. Af nedenstående figur fremgår de10 områder i undersøgelsen, som borgerne har vurderet som de vigtigste – Dette set i forholdtil borgernes gennemsnitlige score på en skala fra 1-5:Det er værd at bemærke, at 5 af de 10 områder, som borgerne har vurderet somvigtigst samtidig er blandt de områder, der opnår den bedste bedømmelse. Dettedrejer sig om:1. At borgerne trygt kan drikke vandet2. At afhentningen af husholdningsaffald er reglemæssig og velfungerende3. At lyssignalerne fungerer4. At borgerne kan opholde sig i sin bolig uden sundhedsricisi fra jordforurening5. At borgerne trygt kan færdes i og omkring bygninger12

Af nedenstående figur fremgår de 10 områder i undersøgelsen, som borgerne har vurderetsom mindst vigtige – Dette set i forhold til borgernes gennemsnitlige score på en skala fra 1-5:Det er værd at have for øje i hvilken grad borgerne finder de enkelte områder vigtige, nårTeknik- og Miljøforvaltningen fremadrettet skal prioritere dens indsatsområder og hvormange ressourcer de enkelte områder skal tildeles. Det vurderes at have størst effekt påborgernes tilfredshed at fokusere på de områder, hvor tilfredsheden er lav samtidig med, atborgerne vurderer områderne som meget vigtige.Hertil er det selvfølgelig vigtigt at fastholde ”tilfredshedsniveauet” for de områder, der opnåren høj tilfredshed.13

2.1. Mulige indsatsområder for de enkelte centreSom det også er nævnt i forbindelse med de tidligere borgerundersøgelser, så er der områdermed mindre tilfredsstillende resultater, der anses som meget svære for Teknik- ogMiljøforvaltningen at ændre på eller vil kræve en meget stor mængde af ressourcer atændre/forbedre, at forvaltningen skal overveje om det kan betale sig at forbedre disseområder. Disse områder nævnes derfor ikke under de enkelte centre længere nede i detteafsnit.Dette kunne f.eks. være den høje andel af borgere, der føler sig utrygge ved at benytte deubemandede gadetoiletter. Utrygheden skyldes netop, at gadetoiletterne er ubemandet, hvilketkan ses af den markant højere tryghed ved at besøge de bemandede gadetoiletter. Så entenskal Teknik- og Miljøforvaltningen ændre borgernes holdning til at besøge de ubemandedegadetoiletter, hvilket er meget svært, ellers skal Teknik- og Miljøforvaltningen vælge atbemande de ubemandede gadetoiletter, hvorved ideen om ubemandede gadetoiletterforsvinder.Et andet eksempel kunne f.eks. være den høje andel af borgere, der i mindre grad/slet ikkeoplever, at det er let at finde en parkeringsplads til dem selv, deres gæster m.fl. Det vil væremeget svært for Københavns Kommune at forbedre resultatet på dette område uden at skullebruge en meget stor mængde af ressourcer på at udbygge parkeringsforholdene i København.Dette vil dog samtidig gå i mod Københavns Kommunes politik om i endnu højere grad atblive miljørigtig. Udover at flere parkeringspladser kan få flere borgere til at erhverve en bil, såvil flere parkeringspladser nemlig også inviterer flere udefrakommende til at tage bilen tilKøbenhavn frem for mere miljørigtige transportmidler såsom bus og tog. Den netopskrottede trængselsring ville højst sandsynligt have afhjulpet en del af problemet. Så nu er detbare at afvente og se, hvad politikerne kommer op med af anden løsning for at afhjælpetrængselsproblemerne i København.I det nedenstående er der for hvert center fremdraget nogle af de områder/ydelser, hvorresultaterne har været mindst tilfredsstillende, og hvor Teknik- og Miljøforvaltningen påbaggrund af resultaterne kan overveje om der skal foretages yderligere undersøgelser af,hvorfor resultaterne er som der er og/eller om der skal gøre en fremtidig indsats indenfornogle af disse områder/ydelser. Mange af de nævnte områder er de samme som beskrevet itidligere tekstrapporter for 2010 og 2011, da der for disse områder fortsat er opnået mindretilfredsstillende resultater.14

Center for Park og NaturFølgende ydelser/områder under Center for Park og Natur vurderes at have opnået mindretilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsatsinden for disse ydelser.Ydelse: VandoplevelserI forhold til at kun 38% af borgerne i høj grad/meget høj grad oplever, at søer og vandløb ideres bydel er velholdte, samt at den gennemsnitlige tilfredshed (3,19) er markant lavere endden gennemsnitlige vigtighed (4,18) af området, så vurderes ydelsen ”Vandoplevelser” ikke atleve op til borgernes forventninger/tilfredshed.Center for RenholdFølgende ydelser/områder under Center for Renhold vurderes at have opnået mindretilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsatsinden for disse ydelser.Ydelse: Rene gader og pladser29% af borgerne oplever i mindre grad/slet ikke gader og pladser som rene.21% af borgerne er i mindre grad/slet ikke tilfredse med grafittirensningen.18% af borgerne er i mindre grad/slet ikke tilfredse med tømningen af affaldskurve.Samtidig har under halvdelen af borgerne for hvert af de 3 områder afgivet besvarelsen ”ihøj/meget høj grad”.På baggrund af ovenstående resultater kan Københavns Kommune overveje om et fremtidigtindsatsområde skal være yderligere at forbedre indsatsen på disse 3 områder. Det er for allebydele gældende, at der er en for høj andel af borgere, der angiver ”I mindre grad/slet ikke”.Det skal dog hertil siges, at der i forhold til undersøgelsen i efteråret 2011 allerede er sket enpostiv udvikling inden for 2 af de 3 ovenfor nævnte områder.Ydelse: Rene og trygge toiletterMens størstedelen af borgerne i nogen/høj/meget høj grad oplever de bemandedegadetoiletter som rene og pæne, så oplever fortsat en stor andel af borgerne i mindre grad/sletikke, at Københavns Kommunes ubemandede gadetoiletter er rene og pæne.På baggrund af dette resultat bør Københavns Kommune overveje om bedre rengøring af deubemandede gadetoiletter skal være et fremtidigt indsatsområde.15

Center for BydesignFølgende ydelser/områder under Center for Bydesign vurderes at have opnået mindretilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsatsinden for disse ydelser.Ydelse: Byfornyelse33% af borgerne oplever i mindre grad eller slet ikke, at deres bydels nedslidte ogutidssvarende boliger fornyes til sunde, velfungerende og bæredygtige boliger, mens kun 25%i høj/meget høj grad oplever dette.Hvorvidt den samlede andel på 33%, der svarer ”I mindre grad/slet ikke” skal anses som højeller ej er op til Københavns Kommune at bedømme, da mængden af ressourcer, der er tilrådighed/anvendes på nedslidte og utidssvarende boliger i høj grad er med til at påvirkeresultatet. Ud fra dette er det op til Københavns Kommune at overveje, hvorvidt der skalafsættes flere ressourcer til forbedring af de nedslidte og utidssvarende boliger end derallerede afsættes eller om man inden for samme rammer som i dag kan effektivisere dennuværende indsats yderligere.Ydelse: Almene boliger28% af alle borgere oplever i mindre grad eller slet ikke, at de almene boliger i København ervelfungerende, tidssvarende og et positivt bidrag til byens boligtilbud. Samtidig oplever 42%af borgerne kun i mindre grad eller slet ikke, at de almene boliger i København lever op tilderes boligbehov i forhold til pris, indretning, beliggenhed og grønne friarealer.På baggrund af ovenstående resultater kan det konkluderes, at de almene boliger for en stordel af borgerne ikke lever op til deres tilfredshed/forventninger og deraf kan KøbenhavnsKommune overveje om de almene boliger skal forbedres yderligere for at gøre dem mereattraktive for borgerne i København.Ydelse: KvarterudviklingMens samlet set 66% i nogen grad, høj grad eller i meget høj grad oplever at Københavnsudsatte områder løftes fysisk og socialt, så er der omvendt 34% af borgerne, der i mindre gradeller slet ikke, at Københavns udsatte områder løftes fysisk og socialt.Hvorvidt en andel på 34%, der svarer ”I mindre grad/slet ikke” skal anses som for høj eller ejer op til Københavns Kommune at bedømme, da mængden af ressourcer, der er tilrådighed/anvendes på at løfte udsatte områder i høj grad er med til at påvirke resultatet. Udfra dette er det op til Københavns Kommune at overveje, hvorvidt der skal afsættes endnuflere ressourcer til forbedring af de udsatte områder end der allerede afsættes eller om maninden for samme rammer som i dag kan effektivisere den nuværende indsats yderligere.16

Center for MiljøFølgende ydelser/områder under Center for Miljø vurderes at have opnået mindretilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsatsinden for disse ydelser.Ydelse: Affaldssortering21% af borgerne oplever i mindre grad eller slet ikke, at de nemt kan komme af med deressorterede affald i nærheden af, hvor de bor. Samtidig oplever 30% af borgerne i mindre gradeller slet ikke, at de kan sortere deres affald som de ønsker.På baggrund af ovenstående resultater kan Københavns Kommune overveje om der skalforetages en nærmere undersøgelse af, hvorfor så mange mener, at det i mindre grad/slet ikkeer nemt at sortere deres affald og derefter komme nemt af med det sorterede affald. HvisKøbenhavns Kommune ønsker en endnu mere miljørigtig by, så er det også vigtigt atborgerne gives muligheden for at sortere deres affald og efterfølgende nemt komme af meddet. Ellers vælger mange bare den lette løsning – at lade være med at sortere affaldet.Resultaterne kan dog skyldes, at borgerne blot ikke er informeret tilstrækkeligt om deresmuligheder i forhold til at sortere deres affald samt komme af med dette. Det kan vise sig, atde faktisk har mulighederne for at sortere deres affald som de ønsker og at der er steder nærderes bopæl, hvor de nemt kan komme af med dette. De er blot ikke informeret tilstrækkeligtom dette. I så fald er det et indsatsområde at få informeret borgerne bedre om deresmuligheder.Ydelse: Handlemuligheder ift. Reduktion af CO2 udslipDer er fortsat en høj andel af borgere (44% ), der kun i mindre grad eller slet ikke oplever, atde har konkrete handlemuligheder i forhold til at reducere deres egen andel af KøbenhavnsCO2 udslip.At næsten halvdelen af alle borgere kun i mindre grad eller slet ikke oplever, at de harkonkrete muligheder for at reducere deres egen andel af Københavns CO2 udslip, måvurderes at være alt for høj. Københavns Kommune bør derfor på baggrund af ovenståenderesultat overveje det som et fremtidigt indsatsområde yderligere at forbedrekommunikationen/ informationen omkring dette. Hvis Københavns Kommune skal være enendnu mere miljørigtig by, så er det vigtigt, at alle borgere kender til deres handlemuligheder iforhold til at reducere egen andel af CO2 udslip.17

Center for ParkeringFølgende ydelser/områder under Center for Parkering vurderes at have opnået mindretilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsatsinden for disse ydelser.Ydelse: Information og service35% af borgerne oplever i mindre grad/slet ikke, at det er muligt for dem at finde dennødvendige information på internettet om parkeringsforhold. Samtidig er 48% i mindregrad/slet ikke tilfredse med muligheden for at komme i kontakt med kommunensmedarbejdere om parkering og parkeringsforhold i København.Københavns Kommune bør overveje at undersøge nærmere, hvorfor så høj en andel afborgere er mindre tilfredse med ydelsen samt fortsat fokusere på at gøre kommunikationen/informationen ml. kommune og borger endnu bedre.Center for TrafikFølgende ydelser/områder under Center for Trafik vurderes at have opnået mindretilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsatsinden for disse ydelser.Ydelse: Vedligeholdelse28% af borgerne synes i mindre grad/slet ikke, at kørebanerne i deres bydel er vedligeholdte.23% af borgerne synes i mindre grad/slet ikke, at cykelstierne i deres bydel er vedligeholdte.25% af borgerne synes i mindre grad/slet ikke, at fortovene i deres bydel er vedligeholdte.Til trods for en positiv udvikling i borgernes oplevelse af vedligeholdelsen af kørebaner ogcykelstier, så må andelen, der svarer ”I mindre grad/slet ikke” fortsat anses som høj.Københavns Kommune bør derfor overveje om der fortsat skal/kan gøres mere for atvedligeholde kørebanerne/cykelstierne og fortovene i forhold til omfanget af ressourcer, somdette vil kræve.18

Ydelse: Vintertjeneste20% af alle borgere er i mindre grad/slet ikke tilfredse med snerydningen og saltningen på deoffentlige kørebaner. Samtidig er 31% af alle borgere i mindre grad/slet ikke er tilfredse medsnerydningen og saltningen på cykelstier, mens 20% i mindre grad/slet ikke er tilfredse medsnerydningen og saltningen på gågader og pladser.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er tilfredsheden inden for alle 3områder steget markant. Alligevel må andele på 20-31%, der i mindre grad/slet ikke ertilfredse snerydningen og saltningen anses som høje. På baggrund af ovenstående resultaterbør Københavns Kommune overveje om der kan/skal gøres en yderligere indsats inden foralle 3 områder – Det kan også overvejes kun at lægge en ekstra indsats i forhold tilcykelstierne, der opnår det dårligste resultat af de 3.Ydelse: Fremkommelighed35% af borgerne oplever i mindre grad/slet ikke, at det er let at komme omkring/frem sombilist, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. For cyklister ligger denne andel på27%, mens den for fodgængere ligger på 25%.Både for ”bilister” og ”cyklister” er der sket en positiv udvikling i forhold til forrigeundersøgelse, men ovenstående andele vurderes fortsat høje. Men om der på baggrund afresultaterne skal gøres en yderligere indsats for at forbedre bilist-, cyklist, ogfordgængerforholdene omkring vejarbejde og opgravninger er op til Københavns Kommuneat bedømme. Det må nemlig forventes at være sværere at komme frem i trafikken, når der eropgravninger og vejarbejde og det må derfor også forventes, at en højere andel af borgernekun i mindre grad eller slet ikke oplever, at det er let at komme frem i denne forbindelse.Ydelse: Borgerdialog43% af borgerne oplever kun i mindre grad/slet ikke en positiv dialog og en rettidigsagsbehandling, når de henvender sig til Københavns Kommune om trafikale spørgsmål.Denne andel må fortsat anses at være for høj. Københavns Kommune bør derfor påbaggrund af ovenstående resultat overveje der kan gøres yderligere for at forbedrekommunikationen og informationen i forbindelse med borgerhenvendelser vedr. trafikalespørgsmål.19

Center for AnlægFølgende ydelser/områder under Center for Anlæg vurderes at have opnået mindretilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsatsinden for disse ydelser.Ydelse: Opretholdelse af fremkommelighed ved anlægsprojekterI forhold til forrige undersøgelse er der inden for alle områder under ydelsen ”Opretholdelseaf fremkommelighed ved anlægsprojekter” sket en positiv udvikling af borgernes oplevelse aftrafikken i forbindelse med anlægsprojekter. Andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke erfaldet inden for samtlige af de 5 områder.En andel på 39%, der kun i mindre grad/slet ikke som bilist oplever, at trafikken forløbertilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter må dog fortsat siges at være for høj. For deøvrige områder ligger denne andel mellem 12-21%. Det kan dog ikke forventes, at trafikkenforløber perfekt, når der er meget store anlægsprojekter i gang i København. SåfremtKøbenhavns Kommune her og nu skal gøre en yderligere indsats inden for ydelsen, så bør detovervejes at fokusere på ”bilist-området”.Ydelse: Inddragelse af borgerne i det offentlige rum62% af borgerne oplever kun i mindre grad/slet ikke, at de har mulighed for at blive inddragetog hørt, når der gennemføres anlægsprojekter i København.Resultatet må umiddelbart anses som utilfredsstillende. Dog er resultatet ikke nødvendigvisensbetydende med, at Københavns Kommune faktisk er dårlige til at indrage borgerne oghøre deres meninger. Årsagen til resultatet kan skyldes, at Københavns Kommune ikke harværet god nok til at informere borgerne om deres muligheder for at blive inddraget og hørt iforbindelse med anlægsprojekter. Et indsatsområde kunne derfor være at forbedreinformationen om borgernes mulighed for at blive inddraget og hørt i forbindelse medanlægsprojekter.Ydelse: Kommunikation til borgere om anlægsprojekter32% af borgerne oplever kun i mindre grad/slet ikke, at Københavns Kommune leverer deninformation om anlægsprojekter, som de har behov for.Resultatet må anses som utilfredsstillende. Sammenholdt med resultatet af forrige ydelse, såkunne et fremtidigt indsatsområde for Københavns Kommune derfor være at arbejde meremed indholdet af informationen om anlægsprojekter samt hvordan borgerne har mulighed forat blive inddraget og hørt i forbindelse med anlægsprojekter.20

Center for ByggeriFølgende ydelser/områder under Center for Byggeri vurderes at have opnået mindretilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsatsinden for disse ydelser.Ydelse: Sikkert og sundt byggeriHver femte borger (20%) føler sig i mindre grad eller slet ikke trygge ved, at KøbenhavnsKommune på en let og forståelig måde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig,hvis de på et tidspunkt skal bygge eller renovere.Som det nævnes senere i tekstrapporten behøver resultatet dog ikke at være ensbetydendemed, at Københavns Kommune faktisk er dårlige til at informere om, hvordan man skalforholde sig, hvis man på et tidspunkt skal bygge eller renovere. Resultatet viser, hvordannogle borgere tror, at informationen er. Men deraf er det alligevel mindre tilfredsstillende, athver femte borger er utryg ved kommunens information og det kunne derfor være etindsatsområde for Københavns Kommune at finde måder, hvorpå man kan gøre borgernemere trygge i forhold til dennes information. Men det kan være en stor opgave, idetrespondenternes holdning/følelse sandsynligvis beror mere på Københavns Kommunesinformation generelt end inden for det specifikke område alene. Deres utryghed kan væreafledt af, at de tidligere har været i kontakt med Københavns Kommune vedr. et eller andetemne og derpå har modtaget information, som de har fundet tilfredsstillende/tilstrækkelig.Skal man derfor ændre borgernes ”tryghed/utryghed”, så kræver det nok, at KøbenhavnsKommune også ser på den øvrige information, der gives til borgerne.21

3. Undersøgelsens resultater på centerniveauI dette afsnit kommenteres resultaterne af de enkelte spørgsmål på Centerniveau. Dvs. atborgernes tilfredshed med de forskellige centre og deres ydelser kommenteres i forhold til dettotale vægtede gennemsnit for samtlige 1025 interview gennmemført med borgere iKøbenhavns Kommune. I kommenteringen sammenholdes resultaterne med resultaterne forundersøgelsen gennemført i foråret 2011.3.1. Center for Kirkegårde3.1.1. Ydelse: Begravelseshandlinger84% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (39%) eller i meget højgrad (45%) trygge ved, at de og deres pårørende kan blive kremeret i overensstemmelse medderes kultur og tro. Kun 5% angiver, at de i mindre grad (3%) eller slet ikke (2%) er tryggeved dette. 15% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket et fald på 6 procentpoint iborgernes tryghed. I efteråret 2011 angav 90% i høj/meget høj grad at være trygge ved, at deog deres pårørende kan blive kremeret i overensstemmelse med deres kultur og tro. Omvendter der sket en stigning i andelen, der har svaret ”I nogen grad” fra 6% i efteråret 2011 til 11%i foråret 2012. Andelen, der i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge er forblevet densamme i forhold til forrige undersøgelse.22

Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 4,21 med dette område mod4,38 i forrige undersøgelse.Kvinder er i højere grad end mænd trygge ved, at de og deres pårørende kan blive kremeret ioverensstemmelse med deres kultur og tro. Således angiver flere kvinder (86%) end mænd(81%), at de i høj/meget høj grad er trygge ved, at de og deres pårørende kan blive kremeret ioverensstemmelse med deres kultur og tro. Omvendt er der flere mænd (7%) end kvinder(4%), der i mindre grad/slet ikke er trygge ved dette.66% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de og deres pårørende kan blive kremeret ioverensstemmelse med deres kultur og tro. Samtidig angiver 19%, at det i mindre grad/sletikke er vigtigt for dem. 9% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,75 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (4,21) er således højere end den gennemsnitlige vigtighed (3,75).83% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet, at de i høj grad (43%) eller i megethøj grad (40%) er trygge ved, at de og deres pårørende kan blive begravet på en etiskforsvarlig måde på kirkegårdene i København. Kun 4% angiver, at de i mindre grad (2%) ellerslet ikke (2%) er trygge ved dette. 15% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.23

I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der sket et fald i borgernes tryghed. Iefteråret 2011 angav 89% i høj/meget høj grad at være trygge ved, at de og deres pårørendekan blive begravet på en etisk forsvarlig måde på kirkegårdene i København. Omvendt er dersket en stigning i andelen, der har svaret ”I nogen grad” fra 8% i efteråret 2011 til 13% iforåret 2012. Andelen, der i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge er forblevet den sammei forhold til forrige undersøgelse.Således afgiver Borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 4,17 med dette område mod4,33 i forrige undersøgelse.Der er ingen signifikante forskelle i resultaterne i forhold til køn og alder.73% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de og deres pårørende kan blive begravet på enetisk forsvarlig måde på kirkegårdene i København. Samtidig angiver 13%, at det i mindregrad/slet ikke er vigtigt for dem. 9% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,95 inden for dette område. Således erden gennemsnitlige tilfredshed (4,17) højere end den gennemsnitlige vigtighed (3,95).Selv om der er sket et fald inden for begge områder under ydelsen, må det på baggrund afovenstående resultater konkluderes, at ydelsen ”begravelseshandlinger” ligesom i forrigeundersøgelser lever op til borgernes ”forventninger/tilfredshed”. Dette også vurderet iforhold til vigtigheden, der for begge områder er mindre end tilfredsheden med områderne.Vi kender ikke årsagen til faldet i tilfredsheden, men det er muligt, at regeringsskiftet iefteråret 2011 og en deraf ændret kirkepolitik kan spille ind på resultatet.24

3.1.2. Ydelse: Kirkegårdskultur68% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet sætter i høj grad (40%) eller i megethøj grad (28%) pris på, at kirkegårdene fastholder og videreformidler kirkegårdenes historieog gravstedkultur til borgerne. Dertil angiver 24%, at de i nogen grad sætter pris på dette. Kun8% angiver, at de i mindre grad (6%) eller slet ikke (2%) sætter pris, at kirkegårdene fastholderog videreformidler kirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne. 5% har angivet ”vedikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er borgernes holdning blevet merenegativ i forhold til kirkegårdenes fastholdelse og videreformidling af kirkegårdenes historieog gravstedkultur til borgerne. I efteråret 2011 angav 80%, at de i høj/meget høj grad sattepris på, at kirkegårdene fastholder og videreformidler kirkegårdenes historie og gravstedkulturtil borgerne. Således er der sket et fald i denne andel fra 80% i efteråret 2011 til foråret 2012.Omvendt er der sket en stigning i andelen, der har svaret ”I nogen grad” fra 15% i efteråret2011 til 24% i foråret 2012. Ligeledes er der sket en lille stigning i andelen, der i mindregrad/slet ikke sætter pris på, at kirkegårdene fastholder og videreformidler kirkegårdeneshistorie og gravstedkultur til borgerne fra 5% i 2011 til 8% i 2012..Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,85 med dette område mod4,14 i forrige undersøgelse.25

Flere kvinder (73%) end mænd (62%) sætter i høj/meget høj grad pris på, at kirkegårdenefastholder og videreformidler kirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne. Omvendter der flere mænd (10%) end kvinder (6%), der kun i mindre grad/slet ikke sætter pris pådette.Der er en tendens til, at jo ældre borgerne er, jo mere sætter de pris på, at kirkegårdenefastholder og videreformidler kirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne. Såledesangiver 64% af de 18-29 årige, 62% af de 30-39 årige, 68% af de 40-49 årige, 73% af de 50-59årige, 78% af de 60-69 årige og 83% af de 70 årige og derover, at de sætter pris atkirkegårdene fastholder og videreformidler kirkegårdenes historie og gravstedkultur tilborgerne.58% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at kirkegårdene fastholder og videreformidlerkirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne. Samtidig angiver 14%, at det i mindregrad/slet ikke er vigtigt for dem. 5% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,67 inden for dette område. Således erden gennemsnitlige tilfredshed (3,85) højere end den gennemsnitlige vigtighed (3,67).Normalt foreslår MEGAFON en målsætning for en andel, der svarer i høj/meget høj grad påminimum 80%. Ovenstående område opnår dog kun en andel på 68%, der svarer i høj/megethøj grad i seneste undersøgelse. Derved lever området i modsætning til forrige undersøgelseikke op til den foreslåede målsætning.Dog opnår området en gennemsnitlig tilfredshedsscore (3,85), der er højere end dengennemsnitlige vigtighedscore (3,67). I forhold til dette kan Københavns Kommune overvejeom området ikke lever op til deres målsætning.Derudover er det er op til Københavns Kommune at vurdere/bestemme, hvorvidtbesvarelsen ”I nogen grad” skal medtages som en positiv besvarelse og deraf om resultatetogså skal anses som værende tilfredsstillende. 24% af borgerne angiver, at de ”I nogen grad”sætter pris på, at kirkegårdene fastholder og videreformidler kirkegårdenes historie oggravstedkultur til borgerne. Medtages denne andel som en positiv besvarelse, svarer i alt 92%af borgerne, at de i nogen/høj/meget høj grad sætter pris på, at kirkegårdene fastholder ogvidereformidler kirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne.26

3.1.3. Ydelse: Kirkegårdsarealer86% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (57%) eller i megethøj grad (29%), at kirkegårdene i deres bydel er rene, pæne og vedligeholdte. Kun 2% oplever,at kirkegårdene i mindre grad (1%) eller slet ikke (1%) er rene, pæne og vedligeholdte i deresbydel. 29% har svaret ”ved ikke” og er derfor udeladt af analysen. Den høje andel af ”Vedikke” besvarelser skyldes først og fremmest, at borgerne ikke har besøgt en kirkegård i deresbydel og derfor ikke har kunnet tage stilling til spørgsmålet.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er den samlede andel af borgere, derhar svaret i høj/meget høj grad forblevet den samme. Dog er andelen, der har svaret ”I megethøj grad” faldet fra 37% i efteråret 2011 til 29% i 2012. Samtidig er andelen, der har svaret ”Ihøj grad” steget fra 50% i efteråret 2011 til 57% i 2012. Derudover er der ikke sket enudvikling i forhold til forrige undersøgelse.Borgerne afgiver i gennemsnit en tilfredshedsscore på 4,11 med dette område mod 4,23 iforrige undersøgelse. Det lille fald skyldes som nævnt et fald i andelen, der havde svaret ”Imeget høj grad”.Der er ingen signifikante forskelle i resultaterne i forhold til køn og alder.27

84% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at kirkegårdene i deres bydel er rene, pæne ogvedligeholdte. Samtidig angiver kun 3%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 16%har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,16 inden for dette område. Således erden gennemsnitlige tilfredshed (4,11) og den gennemsnitlige vigtighed (4,16) med områdetomtrent lige høje. Således vurderes det, at Københavns Kommune har fundet et passendeniveau i forhold til renholdelse og vedligeholdelse af kirkegårdene.69% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (44%) eller i megethøj grad (25%), at kirkegårdene i deres bydel er steder, hvor de kan slappe af og finde fred ogro. 19% angiver, at de i nogen grad oplever kirkegårdene, som steder, hvor de kan slappe afog finde fred og ro. Kun 8% oplever dette i mindre grad (6%) eller slet ikke (2%). 32% harsvaret ”ved ikke” og er derfor udeladt af analysen. Som nævnt tidligere skyldes dette først ogfremmest, at borgerne ikke har besøgt en kirkegård i deres bydel og derfor ikke har kunnettage stilling til spørgsmålet.I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der sket en negativ udvikling iborgernes oplevelse af kirkegårdene som steder, hvor de kan slappe af og finde fred og ro. Iefteråret 2011 angav 76% af borgerne, at de i høj/meget høj grad oplevede, at kirkegårdene ideres bydel er steder, hvor de kunne slappe af og finde fred og ro. Således er der sket et faldpå 7 procentpoint til 69% i 2012. Samtidig er der sket en stigning i andelen af borgere, dersvarer ”I mindre grad/slet ikke” fra 5% i 2011 til 8% i 2012.28

Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,85 med dette område mod4,02 i forrige undersøgelse.Der er ingen forskel i resultaterne for mænd og kvinder, men der er en tendens til, at jo ældreborgerne er, jo mere oplever de kirkegårdene som steder, hvor de kan slappe af samt findefred og ro.65% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at kirkegårdene i deres bydel er steder, hvor de kanslappe af og finde fred og ro. Samtidig angiver 14%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigtfor dem. 20% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,71 inden for dette område. Således erden gennemsnitlige tilfredshed (3,85) højere end den gennemsnitlige vigtighed (3,67).Til trods for, at der for sidstnævnte området er sket et fald i andelen, der svarer i høj/megethøj grad, så vurderes det alligevel på baggrund af ovenstående resultater, at ydelsen”Kirkegårdsarealer” samlet set fortsat lever op til borgernes ”forventninger/tilfredshed”.Dette vurderet ud fra, at 86% at borgerne i høj/meget høj grad oplever, at kirkegårdene errene, pæne og vedligeholdte samt, at den gennemsnitlige tilfredshedsscore er højere end dengennemsnitlige vigtighed, hvad angår kirkegårde som steder, hvor man kan slappe af og findefred og ro.Medtages ”I nogen grad” som en positiv besvarelse, så er det for sidstnævnte områdegældende, at hele 92% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad oplever, at kirkegårdene ersteder, hvor de kan slappe af samt finde fred og ro.29

3.2. Center for Park og NaturSpørgsmål stillet for dette Center er ikke stillet i tidligere undersøgelser, hvorfor der ikkesammenlignes resultater mellem nærværende og tidligere undersøgelser.3.2.1. Ydelse: Have og kunstoplevelser41% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (36%) eller i megethøj grad (5%), at de offentlige blomsterbede, springvand og hække, der findes rundt omkringi deres bydel er velholdte. Hertil angiver 42%, at de offentlige blomsterbede, springvand oghække, der findes rundt omkring i deres bydel i nogen grad er velholdte, mens 17% i mindregrad (15%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 8% har angivet ”ved ikke” og er udeladt afanalysen.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,26 med dette område.Der er ingen videre forskel i resultaterne set i forhold til køn og alder.79% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de offentlige blomsterbede, springvand og hække,der findes rundt omkring i deres bydel er velholdte. Samtidig angiver kun 4%, at det i mindregrad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,01 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,26) er således lavere end den gennemsnitlige vigtighed (4,01).30

42% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (36%) eller i megethøj grad (6%), at skulpturer og monumenter i deres bydel er velholdte. Hertil angiver 46%, atskulpturer og monumenter i deres bydel i nogen grad er velholdte., mens 12% i mindre grad(10%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 23% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Den høje andel af ”Ved ikke” besvarelser skyldes, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad har lagtmærke til skulpturer og monumenter i deres bydel til, at de har kunnet tage stilling tilspørgsmålet.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,34 med dette område.Der er ingen videre forskel i resultaterne set i forhold til køn og alder.65% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at skulpturer og monumenter i deres bydel ervelholdte. Samtidig angiver 8%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 8% harangivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,77 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,34) er således lavere end den gennemsnitlige vigtighed (3,77).31

Set i forhold til de afgivne gennemsnitlige tilfredsheds- og vigtighedsscorer inden for de 2ovenfor nævnte områder, så vurderes ydelsen ”Have- og kunstoplevelser” ikke til fulde at leveop til borgernes forventninger/tilfredshed. For begge områder er det gældende, at borgernestilfredshed med områderne er lavere end områdernes vigtighed set fra borgernes side.Som tidligere nævnt, så foreslår MEGAFON normalt en målsætning for en andel, der svarer ihøj/meget høj grad på minimum 80%. Ovenstående 2 områder opnår dog kun andele påhenholdsvis 41 og 42%, der svarer i høj/meget høj grad. Det er op til Københavns Kommuneat vurdere/bestemme, hvorvidt besvarelsen ”I nogen grad” skal medtages som en positivbesvarelse og deraf om resultatet også skal anses som værende tilfredsstillende. Medtages ”Inogen grad” som en positiv besvarelse oplever i alt 83% af borgerne i nogen/høj/meget højgrad, at de offentlige blomsterbede, springvand og hække, der findes rundt omkring i deresbydel er velholdte. Samtidig oplever 88% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, atskulpturer og monumenter i deres bydel er velholdte.3.2.2. Ydelse: Grønne gadeoplevelser54% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (45%) eller i megethøj grad (9%), at de træer, der findes langs gader og veje samt på pladser i deres bydel ervelholdte. Hertil oplever 38% i nogen grad, at de træer, der findes langs gader og veje samt påpladser i deres bydel er velholdte, mens 8% i mindre grad (7%) eller slet ikke (1%) opleverdette. 5% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.32

Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,53 med dette område.Der er ingen videre forskelle eller tendenser i resultaterne set i forhold til køn og alder.80% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de træer, der findes langs gader og veje samt påpladser i deres bydel er velholdte. Samtidig angiver kun 3%, at det i mindre grad/slet ikke ervigtigt for dem. 2% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,08 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,53) er således lavere end den gennemsnitlige vigtighed (4,08).36% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (31%) eller i megethøj grad (5%), at græsarealer langs gader og veje samt i midterrabatter i deres bydel ervelholdte. Hertil oplever 44% i nogen grad, at græsarealer langs gader og veje samt imidterrabatter i deres bydel er velholdte, mens 21% i mindre grad (19%) eller slet ikke (2%)oplever dette. 10% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,18 med dette område.33

Der er ingen forskel i resultaterne set i forhold til køn, men der er en tendens til, at jo yngreborgerne er, jo bedre bedømmer de vedligeholdelse af græsarealerne. Således angiver 44% afde 18-29 årige, 39% af de 30-39 årige, 34% af de 40-49 årige, 30% af de 50-59 årige og 25% afde 60-69 årige i høj/meget høj grad, at græsarealer langs gader og veje samt i midterrabatter ideres bydel er velholdte. Kun de 70 årige+ afviger lidt i forhold til tendensen, idet 35% ihøj/meget høj grad oplever, at græsarealer langs gader og veje samt i midterrabatter i deresbydel er velholdte.71% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at græsarealer langs gader og veje samt imidterrabatter i deres bydel er velholdte. Samtidig angiver kun 5%, at det i mindre grad/sletikke er vigtigt for dem. 4% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,88 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,18) er således lavere end den gennemsnitlige vigtighed (3,88).Set i forhold til de afgivne gennemsnitlige tilfredsheds- og vigtighedsscorer inden for de 2ovenfor nævnte områder, så vurderes ydelsen ”Grønne oplevelser” ikke til fulde at leve op tilborgernes forventninger/tilfredshed. For begge områder er det gældende, at borgernestilfredshed med områderne er lavere end områdernes vigtighed set fra borgernes side.Begge områder under ydelsen ”Grønne opleverlser” opnår kun andele på henholdsvis 54% og36% af borgerne, der svarer i høj/meget høj grad. Det er op til Københavns Kommune atvurdere/bestemme, hvorvidt besvarelsen ”I nogen grad” også skal medtages som en positivbesvarelse og deraf om resultatet skal anses som værende tilfredsstillende. Medtages ”I nogengrad” som en positiv besvarelse oplever i alt 92% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, atde træer, der findes langs gader og veje samt på pladser i deres bydel er velholdte. Samtidigoplever 79% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at græsarealer langs gader og veje samti midterrabatter i deres bydel er velholdte.34

3.2.3. Ydelse: Vandoplevelser38% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (32%) eller i megethøj grad (6%), at søer og vandløb i deres bydel er velholdte. Hertil oplever 41% i nogen grad,at søer og vandløb i deres bydel er velholdte, mens 22% i mindre grad (18%) eller slet ikke(3%) oplever dette. 20% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen. Den høje andel af”Ved ikke” besvarelser skyldes, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad har lagt mærke til søerneog vandløb i deres bydel til, at de har kunnet tage stilling til spørgsmålet.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,19 med dette område.Der er ingen tendenser i resultaterne set i forhold til alder, men der er flere mænd (41%) endkvinder (34%), der i høj/meget høj grad oplever, at søer og vandløb i deres bydel er velholdte.86% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at søer og vandløb i deres bydel er velholdte. Samtidigangiver kun 1%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 9% har angivet ”ved ikke”og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,18 inden fordette område.Den gennemsnitlige tilfredshed (3,19) er således markant lavere end den gennemsnitligevigtighed (4,18).35

Set i forhold til, at kun 38% af borgerne i høj grad/meget høj grad oplever, at søer og vandløbi deres bydel er velholdte samt, at den gennemsnitlige tilfredshed (3,19) er markant lavere endden gennemsnitlige vigtighed (4,18) af området, så vurderes ydelsen ”Vandoplevelser” ikke atleve op til borgernes forventninger/tilfredshed.3.2.4. Ydelse: Parkoplevelser43% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (37%) eller i megethøj grad (6%), at parkerne i deres bydel er renholdte og uden affald. Hertil oplever 44% inogen grad, at parkerne i deres bydel er renholdte og uden affald, mens 14% i mindre grad(12%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 5% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,34 med dette område.Der er en tendens til, at jo yngre borgerne er, jo bedre bedømmer de renholdelsen af parkernei deres bydel. Således oplever 52% af de 18-29 årige, 47% af de 30-39 årige, 42% af de 40-49årige, 31% af de 50-59 årige og 30% af de 60-69 årige i høj/meget høj grad, at parkerne i deresbydel er renholdte og uden affald. Kun de 70 årige+ afviger i forhold til tendensen, idet 39% ihøj/meget høj grad oplever, at parkerne i deres bydel er renholdte og uden affald.Flere mænd (48%) end kvinder (38%) oplever i høj/meget høj grad, at parkerne i deres bydeler renholdte og uden affald.36

94% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at parkerne i deres bydel er renholdte og uden affald.Samtidig angiver kun 1%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,37 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,34) med området er således markant lavere end borgernesvurderede gennemsnitlige vigtighed (4,37) af området.51% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (43%) eller i megethøj grad (8%), at græsset, buske og træer i deres bydels parker er velholdte. Hertil oplever40% i nogen grad, at græsset, buske og træer i deres bydels parker er velholdte, mens 10% imindre grad (9%) eller slet ikke (0%) oplever dette. 5% har angivet ”ved ikke” og er udeladt afanalysen. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,48 med detteområde.Der er ingen videre forskelle eller tendenser i resultaterne set i forhold til køn og alder.84% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at græsset, buske og træer i deres bydels parker ervelholdte. Samtidig angiver kun 2%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% harangivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscorepå 4,13 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,48) med området er såledeslavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,13) af området.37

31% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (26%) eller i megethøj grad (5%), at bænke og skilte i deres bydels parker er velholdte. Hertil oplever 50% inogen grad, at bænke og skilte i deres bydels parker er velholdte, mens 20% i mindre grad(18%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 8% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,14 med dette område.Der er ingen tendenser i resultaterne set i forhold til alder, men der er flere mænd (34%) endkvinder (27%), der i høj/meget høj grad oplever, at bænke og skilte i deres bydels parker ervelholdte.76% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at bænke og skilte i deres bydels parker er velholdte.Samtidig angiver kun 4%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 3% har angivet”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,95 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,14) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,95) af området.38

Set i forhold til andelen af borgere, der har svaret i høj grad eller meget høj grad inden for de3 områder under ydelsen ”Parkoplevelser” sammenholdt med borgernes vurderede vigtighedaf områderne, så vurderes den samlede ydelse ”Parkoplevelser” ikke til fulde at leve op tilborgernes tilfredshed/forventninger.Det er dog op til Københavns Kommune at vurdere/bestemme, hvorvidt besvarelsen ”Inogen grad” også skal medtages som en positiv besvarelse og deraf om resultatet skal ansessom værende tilfredsstillende.Medtages ”I nogen grad” som en positiv besvarelse så oplever i alt 86% af borgerne inogen/høj/meget høj grad, at parkerne i deres bydel er renholdte og uden affald. Endvidereoplever 90% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at græsset, buske og træer i deresbydels parker er velholdte, mens 80% i nogen/høj/meget høj grad oplever, at bænke og skiltei deres bydels parker er velholdte.3.2.5. Ydelse: Leg og bevægelse51% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (42%) eller i megethøj grad (9%), at stierne i deres bydels parker er velholdte. Hertil oplever 41% i nogen grad, atstierne i deres bydels parker er velholdte, mens 8% i mindre grad (7%) eller slet ikke (1%)oplever dette. 9% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,52 med dette område.39

Der er ingen forskel i resultaterne set i forhold til køn, men der er en tendens til, at jo yngreborgerne er, jo bedre bedømmer de vedligeholdelse af stierne i deres bydels parker. Såledesoplever 61% af de 18-29 årige, 54% af de 30-39 årige, 50% af de 40-49 årige, 48% af de 50-59årige og 38% af de 60-69 årige i høj/meget høj grad, at stierne i deres bydels parker ervelholdte. Kun de 70 årige+ afviger lidt i forhold til tendensen, idet 43% i høj/meget høj gradoplever, at stierne i deres bydels parker er velholdte.81% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at stierne i deres bydels parker er velholdte. Samtidigangiver kun 3%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 4% har angivet ”ved ikke”og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,03 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,52) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,03) af området.47% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (39%) eller i megethøj grad (9%), at de offentlige legepladser i deres bydel er velholdte. Hertil oplever 43% inogen grad, at de offentlige legepladser i deres bydel er velholdte, mens 10% i mindre grad(9%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 38% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Den høje andel af ”Ved ikke” besvarelser skyldes, at borgerne ikke benytter sig aflegepladserne og derfor ikke kan tage stilling til spørgsmålet.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,46 med dette område.40

Der er ingen videre forskelle eller tendenser i resultaterne set i forhold til køn og alder.87% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de offentlige legepladser i deres bydel er velholdte.Samtidig angiver kun 3%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 28% har angivet”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,24 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,46) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,24) af området.59% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (38%) eller i megethøj grad (21%), at personalet på de bemandede legepladser i deres bydel skaber godemuligheder for leg. Hertil oplever 28% i nogen grad, at personalet på de bemandedelegepladser i deres bydel skaber gode muligheder for leg, mens 13% i mindre grad (10%) ellerslet ikke (3%) oplever dette. 76% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen. Den højeandel af ”Ved ikke” besvarelser skyldes, at borgerne ikke benytter sig af de bemandedelegepladser og derfor ikke kan tage stilling til spørgsmålet.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,64 med dette område.Idet der kun er ca. 25%, der har haft forudsætningerne for at svare på spørgsmålet, kan derikke konstateres nogle videre signifikante forskelle eller tendenser i resultaterne set i forholdtil køn og alder.41

74% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at personalet på de bemandede legepladser i deresbydel skaber gode muligheder for leg. Samtidig angiver 11%, at det i mindre grad/slet ikke ervigtigt for dem. 35% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,95 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,64) med området er således lidt lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,95) af området.Set i forhold til andelen af borgere, der har svaret i høj grad eller meget høj grad inden for de3 områder under ydelsen ”Leg og bevægelse” sammenholdt med borgernes vurderedevigtighed af områderne, så vurderes den samlede ydelse ”Leg og bevægelse” ikke til fulde atleve op til borgernes tilfredshed/forventninger.Skulle Københavns Kommune dog vælge at vurdere besvarelsen ”I nogen grad” som enpositiv besvarelse, anses resultaterne under ydelsen som værende tilfredsstillende. Såledesoplever i alt 92% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at stierne i deres bydels parker ervelholdte. Endvidere oplever 90% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at de offentligelegepladser i deres bydel er velholdte, mens 87% i nogen/høj/meget høj grad oplever, atpersonalet på de bemandede legepladser i deres bydel skaber gode muligheder for leg.42

3.2.6. Ydelse: Naturoplevelser37% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (31%) eller i megethøj grad (6%), at den vilde bevoksning i deres bydels parker som f.eks. højt græs og kratfremstår naturligt. Hertil oplever 44% i nogen grad, at den vilde bevoksning i deres bydelsparker fremstår naturligt, mens 19% i mindre grad (15%) eller slet ikke (4%) oplever dette.35% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen. Den høje andel af ”Ved ikke”besvarelser skyldes, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad har lagt mærke til den vildebevoksning i parkerne til, at de har kunnet tage stilling til spørgsmålet.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,21 med dette område.Der er ingen videre forskelle eller tendenser i resultaterne set i forhold til køn og alder.55% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at den vilde bevoksning i deres bydels parker fremstårnaturligt. Samtidig angiver 13%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 20% harangivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,58 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,21) med området er således lidt lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,58) af området.43

Set i forhold til andelen af borgere, der har svaret i høj grad eller meget høj grad (37%), såvurderes ydelse ”Naturoplevelser” ikke til fulde at leve op til borgernestilfredshed/forventninger. Skulle Københavns Kommune dog vælge at medtage besvarelsen”I nogen grad” som en positiv besvarelse, anses resultatet som værende tilfredsstillende.Således oplever i alt 81% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at den vilde bevoksning ideres bydels parker fremstår naturligt.44

3.3. Center for Renhold3.3.1. Ydelse: Rene gader og pladserKun 25% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (22%) eller imeget høj grad (3%) gader og pladser som rene i deres bydel. Hertil angiver 46%, at de inogen grad oplever gader og pladser som rene i deres bydel, mens 29% kun i mindre grad(24%) eller slet ikke (5%) oplever dette. 1% har svaret ”Ved ikke”.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en mindre positiv udviklingi borgernes oplevelse af renligheden af gader og pladser i deres bydel. I efteråret 2011oplevede 43% af borgerne i nogen grad gader og pladser som rene i deres bydel, mens 31% imindre grad/slet ikke oplevede dette. Således er der sket en stigning på 3 procentpoint iandelen, der svarer i nogen grad fra 43% i efteråret 2011 til 46% i 2012. Samtidig er der sket etfald på 2 procentpoint i andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke fra 31% i efteråret til 29%i 2012.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,95 med dette område mod2,90 i forrige undersøgelse.Der er en tendens til, at jo yngre borgerne er, jo bedre bedømmer de renholdelsen af gader ogpladser. Samtidig ses, at flere mænd (49%) end kvinder (44%) i nogen grad oplever gader ogpladser som rene i deres bydel. Omvendt er der flere kvinder (32%) end mænd (25%), der imindre grad/slet ikke oplever dette.45

90% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at gader og pladser er rene i deres bydel. Samtidigangiver kun 1%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 0% har angivet ”ved ikke”.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,27 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,95) med området er således markant lavere end borgernesvurderede gennemsnitlige vigtighed (4,27) af området.42% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (33%) eller i meget højgrad (8%) tilfredse med Københavns Kommunes grafittirensning i deres bydel. Hertil angiver38%, at de i nogen grad er tilfredse med grafittirensningen, mens 21% i mindre grad (16%)eller slet ikke (4%) er tilfredse med dette. 14% har svaret ”Ved ikke” og er derfor udeladt afanalysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der ikke sket en videre udvikling iborgernes tilfredshed med Københavns Kommunes grafittirensning i deres bydel. I efteråret2011 var 43% af borgerne i høj/meget høj grad tilfredse med Københavns Kommunesgraffittirensning i deres bydel, mens 23% i mindre grad/slet ikke var tilfredse med dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,25 med dette område mod3,22 i forrige undersøgelse.46

Der er en klar tendens til, at jo yngre borgerne er, jo mere tilfredse er de medgrafittirensningen i deres bydel. Således er 50% af de 18-29 årige, 47% af de 30-39 årige, 43%af de 40-49 årige, 36% af de 50-59 årige, 28% af de 60-69 årige og 25% af de 70 årige+ ihøj/meget høj grad tilfredse med grafittirensningen i deres bydel. Omvendt stiger andelen afborgere, der svarer, at de i mindre grad/slet ikke er tilfredse med grafittirensningen i takt medborgernes alder.Samtidig ses, at flere mænd (44%) end kvinder (39%) i høj/meget høj grad er tilfredse medgrafittirensningen i deres bydel.65% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at Københavns Kommune fjerner grafittien i deresbydel. Samtidig angiver 13%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 3% har angivet”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,74 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,25) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,74) af området.47

Næsten halvdelen (48%) af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad(39%) eller i meget høj grad (10%) tilfredse med tømningen af affaldskurve i deres bydel.Hertil angiver 34%, at de i nogen grad er tilfredse med tømningen af affaldskurve, mens 18% imindre grad (14%) eller slet ikke (4%) er tilfredse med dette. 10% har svaret ”Ved ikke” og erderfor udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling iborgernes tilfredshed med tømningen af affaldskurve i deres bydel. I efteråret 2011 var 39%af borgerne i høj/meget høj grad tilfredse tømningen af affaldskurve i deres bydel mod 48% i2012, mens 27% i mindre grad/slet ikke var tilfredse med dette mod 18% i 2012.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,36 med dette område mod3,12 i forrige undersøgelse.Igen ses en tendens til, at jo yngre borgerne er, jo mere tilfredse er de med tømningen afaffaldskurve i deres bydel. Således er 65% af de 18-29 årige, 49% af de 30-39 årige, 48% af de40-49 årige, 38% af de 50-59 årige og 31% af de 60-69 årige i høj/meget høj grad tilfredsemed tømningen af affaldskurve i deres bydel. De 70 årige+ afviger lidt fra tendensen, idet38% i høj/meget høj grad er tilfredse med tømningen af affaldskurve. Omvendt stigerandelen af borgere, der svarer, at de i mindre grad/slet ikke er tilfredse med tømningen afaffaldskurve i takt med borgernes alder.Der er ingen videre forskel i tilfredsheden med tømningen af affaldskurve blandt mænd ogkvinder.48

92% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at affaldskurvene tømmes i deres bydel. Samtidigangiver 1%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet ”ved ikke” og erudeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,33 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,36) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,33) af området.Spørgsmål 41: Åbent spørgsmål om generende affaldstyper:I forhold til hvilke typer af affald som borgerne finder mest generende, så er det først ogfremmest glaskår/flasker/dåser (27%), Hundeafføring (24%), brugt mademballage (20%),cigaretskodder/pakker (19%), Aviser, reklamer og andet papir (12%) samt pizzabakker (12%).Det er også gældende for de tidligere undersøgelser, at det er stort set de samme typer affald,som borgerne finder mest generende.Dertil nævner respondenterne en lang række andre affaldstyper. For en fuldstændig oversigtover disse henvises til den tilhørende tabelrapport under spørgsmål 41.På baggrund af ovenstående resultater vurderer MEGAFON, at ydelsen ”Rene gader ogpladser” ikke til fulde lever op til borgernes ”forventninger/tilfredshed”. Dette set i forholdtil, at under halvdelen af borgerne i hvert af de 3 spørgsmål har angivet ”i høj/meget højgrad” og der samtidig er en stor andel, der angiver ”i mindre grad/slet ikke”.Det er dog værd at bemærke, at der for 2 af de 3 områder under ydelsen er sket en positivudvikling.Det er op til Københavns Kommune at vurdere/bestemme, hvorvidt besvarelsen ”I nogengrad” skal medtages som en positiv besvarelse i de enkelte spørgsmål og deraf om resultatetogså skal anses som værende tilfredsstillende.49

3.3.2. Ydelse: Rene og trygge toiletterKun 17% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (14%) eller imeget høj grad (2%), at Københavns Kommunes ubemandede toiletter er rene og pæne.Hertil angiver 32%, at de i nogen grad oplever de ubemandede toiletter som rene og pæne,mens hele 51% kun i mindre grad (35%) eller slet ikke (16%) oplever dette. Hele 72% harsvaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen. Den høje andel af ”Ved ikke” besvarelser skyldes,at borgerne ikke har benyttet de ubemandede toiletter og derfor ikke har kunnet tage stillingtil spørgsmålet.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en videre udvikling iborgernes oplevelse af Københavns Kommunes ubemandede toiletter som rene og pæne. I2011 oplevede 16% af borgerne i høj/meget høj Københavns Kommunes ubemandedetoiletter som rene og pæne, mens 55% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Til trods for atresultaterne i nyeste undersøgelse er lidt mere positive end i efteråret 2011, kan der ikke sigesat være sket en udvikling, idet udviklingen ligger inden for den statistiske usikkerhed grundet,at der kun er 28% af borgerne, der har benyttet de ubemandede toiletter og deraf taget stillingtil spørgsmålet.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,52 med dette område mod2,41 i forrige undersøgelse.50

Markant flere kvinder (65%) end mænd (41%) oplever i mindre grad/slet ikke de ubemandedetoiletter som rene og pæne. Omvendt oplever flere mænd (59%) end kvinder (35%) inogen/høj/meget høj grad de ubemandede toiletter som rene og pæne. Dette er dog ikkeensbetydende med, at toiletterne til mænd faktisk er mere rene og pæne end toiletterne tilkvinder. Mænd har sandsynligvis bare et mildere syn på rengøringen af toiletterne end kvinderhar.81% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de ubemandede toiletter er rene og pæne i deresbydel. Samtidig angiver 4%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 37% har angivet”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,13 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,52) med området er således markant lavere end borgernesvurderede gennemsnitlige vigtighed (4,13) af området. At en stor andel har svaret ”Ved ikke”til holdningsspørgsmålet betyder, at de ikke har benyttet de ubemandede toiletter. Når flere såalligevel svarer på vigtighedsspørgsmålet, er det et udtryk for, at det er vigtigt for dem, at deubemandede toiletter er rene og pæne, såfremt de en dag har tænkt sig at benytte dem.72% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (48%) eller i megethøj grad (24%), at Københavns Kommunes bemandede toiletter er rene og pæne. Hertilangiver 22%, at de i nogen grad oplever de bemandede toiletter som rene og pæne, mens kun6% i mindre grad (2%) eller slet ikke (4%) oplever dette. Hele 71% har svaret ”Ved ikke” oger udeladt af analysen. Den høje andel af ”Ved ikke” besvarelser skyldes, at borgerne ikke harbenyttet de bemandede toiletter og derfor ikke har kunnet tage stilling til spørgsmålet.51

I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling iborgernes oplevelse af Københavns Kommunes bemandede toiletter som rene og pæne. Iefteråret 2011 oplevede kun 54% af borgerne i høj/meget høj Københavns Kommunesbemandede toiletter som rene og pæne, mens 37% i nogen grad grad oplevede dette. Såledeser andelen, der svarer i høj/meget høj grad steget fra 54% i efteråret 2011 til 72% i foråret2012. Omvendt er andelen, der svarer ”I nogen grad” faldet fra 37% i efteråret 2011 til 22% iefteråret 2011. Andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke er faldet fra 9% i 2011 til 6% i2012, men dette fald ligger inden for den statistiske usikkerhed, hvorfor det ikke medsikkerhed kan konkluderes, at andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke faktisk er faldet.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,86 med dette område mod3,57 i forrige undersøgelse.Der er ingen videre forskelle eller tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes køn ogalder.85% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de bemandede toiletter er rene og pæne i deresbydel. Samtidig angiver 4%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 23% har angivet”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,22 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,86) med området er således lidt lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,13) af området. At en stor andel har svaret ”Ved ikke” tilholdningsspørgsmålet betyder, at de ikke har benyttet de bemandede toiletter. Når flere såalligevel svarer på vigtighedsspørgsmålet, er det et udtryk for, at det er vigtigt for dem, at debemandede toiletter er rene og pæne, såfremt de en dag har tænkt sig at benytte dem.52

Kun 32% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet føler i høj grad (24%) eller imeget høj grad (8%) sig trygge ved at benytte Københavns Kommunes ubemandede toiletter.Hertil angiver 30%, at de i nogen grad føler sig trygge ved at benytte de ubemandede toiletter,mens 39% kun i mindre grad (23%) eller slet ikke (15%) føler sig trygge.Hele 61% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen. Den høje andel af ”Ved ikke”besvarelser skyldes, at borgerne ikke har benyttet de ubemandede toiletter og derfor ikke harkunnet tage stilling til spørgsmålet. Dog er der alligevel flere, der har svaret på spørgsmåletend tidligere spørgsmål vedr. om man fandt toiletterne rene og pæne. Dette kan skyldes, atder er borgere, der ikke benytter de ubemandede toiletter netop fordi de er utrygge herved.De har derfor afgivet svar i dette spørgsmål, men ikke det tidligere spørgsmål om toiletternesstand. Ligeledes kan der være borgere, der blot ikke bryder sig om at benytte de ubemandedetoiletter, fordi man har en forestilling om, at de er beskidte. Men derfor kan de godt alligevelføle sig trygge ved at benytte disse og har derfor afgivet besvarelse i dette, men ikke dettidligere spørgsmål.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en signifikantudvikling i borgernes tryghedsfølelse i forhold til at benytte Københavns Kommunesubemandede toiletter. I efteråret 2011 følte 29% af borgerne sig i høj/meget høj grad tryggeved at benytte Københavns Kommunes ubemandede toiletter, mens 42% i mindre grad/sletikke følte dette. Den lille udvikling der ses ligger inden for den statistiske usikkerhed.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,85 med dette område mod2,71 i forrige undersøgelse.53

Der er ingen tendenser i forhold til alder, men flere mænd (40%) end kvinder (23%) føler sig ihøj/meget høj grad trygge ved at benytte de ubemandede toiletter i deres bydel. Omvendtføler markant flere kvinder (54%) end mænd (25%) sig i mindre grad/slet ikke trygge ved atbenytte de ubemandede toiletter.78% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de føler sig trygge ved at benytte de ubemandedetoiletter i deres bydel. Samtidig angiver 7%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem.27% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,08 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,85) med området er således markant lavere end borgernesvurderede gennemsnitlige vigtighed (4,08) af området. At en stor andel har svaret ”Ved ikke”til holdningsspørgsmålet skyldes, at de ikke har benyttet de ubemandede toiletter. Nårmarkant flere så alligevel svarer på vigtighedsspørgsmålet om tryghed, er det et udtryk for, atdet er vigtigt for dem, at de føler sig trygge, såfremt de skal benytte sig af toiletterne.70% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet føler i høj grad (41%) eller i megethøj grad (29%) sig trygge ved at benytte Københavns Kommunes bemandede toiletter. Hertilangiver 20%, at de i nogen grad føler sig trygge ved at benytte de bemandede toiletter, menskun 10% i mindre grad (6%) eller slet ikke (4%) føler sig trygge.54

Hele 63% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen. Den høje andel af ”Ved ikke”besvarelser skyldes, at borgerne ikke har benyttet de bemandede toiletter og derfor ikke harkunnet tage stilling til spørgsmålet. Dog er der alligevel flere, der har svaret på spørgsmåletend tidligere spørgsmål vedr. om man fandt toiletterne rene og pæne. Dette kan skyldes, atder er borgere, der ikke benytter de bemandede toiletter netop fordi de er utrygge herved ellerfordi de blot ikke bryder sig om at benytte offentlige toiletter, men alligevel ville være tryggeved at benytte disse. De har derfor afgivet svar i dette spørgsmål, men ikke det tidligerespørgsmål om toiletternes stand.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling iborgernes tryghedsfølelse i forhold til at benytte Københavns Kommunes bemandedetoiletter. I efteråret 2011 følte 67% af borgerne sig i høj/meget høj grad trygge ved at benytteKøbenhavns Kommunes ubemandede toiletter, mens 9% i mindre grad/slet ikke følte dette.Til trods for at der er mindre forskelle i resultaterne de 2 undersøgelser imellem, kan der ikkesiges at være sket en udvikling, idet udviklingen ligger inden for den statistiske usikkerhed.Borgerne afgiver i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,84 med dette område mod 3,75 iforrige undersøgelse.Der er ingen videre forskelle eller tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes køn ogalder.82% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de føler sig trygge ved at benytte de bemandedetoiletter i deres bydel. Samtidig angiver 5%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem.25% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,19 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,84) med området er således lidt lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,19) af området.På baggrund af ovenstående resultater vurderer MEGAFON, at ydelsen ”Rene og Tryggetoiletter” til dels lever op til borgernes ”forventninger/tilfredshed”.Hvad angår de ubemandede toiletter lever ydelsen ikke op til borgernes ”forventninger/tilfredshed”, idet en stor andel angiver, at de kun i mindre grad/slet ikke finder deubemandede toiletter rene og pæne og der samtidig er en stor andel, der angiver, at de kun imindre grad/slet ikke føler sig trygge ved at benytte de ubemandede toiletter. Samtidig erborgernes vurderede vigtighed af de adspurgte områder markant højere end deres tilfredshedmed områderne. Såfremt Københavns Kommune vælger at medtage ”I nogen grad” som etpositivt svar vurderes de bemandede toilletter omvendt at leve op til borgernes”forventninger/tilfredshed”. Mere end 90% oplever i så fald i nogen/høj/meget høj grad, atde bemandede toiletter rene og pæne og samtidig føler 90% i nogen/høj/meget høj grad sigtrygge ved at benytte de bemandede toiletter. Dertil er borgernes vurderede vigtighed afområderne kun lidt højere end deres tilfredshed med områderne.55

3.3.3. Ydelse: Vedligehold af affaldskurve, bænke og buslæskærme34% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (31%) eller i megethøj grad (3%), at affaldskurve, bænke og buslæskærme i deres bydel er vedligeholdte. Hertilangiver 50%, at de i nogen grad oplever, at affaldskurve, bænke og buslæskærme i deres bydeler vedligeholdte, mens 15% kun i mindre grad (13%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 4% harsvaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling iborgernes oplevelse af affaldskurve, bænke og buslæskærme som værende vedligeholdte. Iefteråret 2011 oplevede ligeledes 34% af borgerne i høj/meget høj grad, at affaldskurve,bænke og buslæskærme i deres bydel var vedligeholdte. Andelen, der har svaret ”I nogengrad” er dog steget fra 46% i efteråret 2011 til 50% i 2012, mens andelen, der i mindregrad/slet ikke oplever affaldskurve, bænke og buslæskærme som værende vedligeholdte erfaldet fra 20% i efteråret 2011 til 15% i 2012.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,21 med dette område mod3,13 i efteråret 2011.Der er en tendens til, at jo yngre borgerne er, i jo højere grad oplever de affaldskurve, bænkeog buslæskærme som værende vedligeholdte. Således oplever 42% af de 18-29 årige, 38% afde 30-39 årige, 34% af de 40-49 årige, 30% af de 50-59 årige, 24% af de 60-69 årige og 22% afde 70 årige+ i høj/meget høj grad, at affaldskurve, bænke og buslæskærme i deres bydel ervedligeholdte. Omvendt stiger andelen, der svarer, at de i mindre grad/slet ikke oplever, ataffaldskurve, bænke og buslæskærme er vedligeholdte i takt med borgernes alder.56

Der er ingen forskelle i besvarelserne blandt mænd og kvinder.79% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at affaldskurve, bænke og buslæskærme i deres bydeler vedligeholdte. Samtidig angiver kun 2%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem.2% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,01 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,21) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,19) af området.Det må anses som mindre tilfredsstillende, at kun ca. 1/3 af borgerne i høj/meget høj gradoplever, at affaldskurve, bænke og buslæskærme i deres bydel er vedligeholdte samtidig med atborgerne i gennemsnit afgiver en vigtighedscore på 4,01 inden for dette område.Det er op til Københavns Kommune at vurdere/bestemme, hvorvidt besvarelsen ”I nogengrad” (46%) skal medtages som en positiv besvarelse og deraf om resultatet også skal ansessom værende tilfredsstillende. I så fald ”I nogen grad” med tages som en positiv besvarelse,så oplever 85% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at affaldskurve, bænke ogbuslæskærme i deres bydel er vedligeholdte.57

3.4. Center for BydesignBorgerne er i første omgang helt åbent blevet spurgt om, hvad de synes at KøbenhavnsKommune særligt skal fokusere på i arbejdet for at udvikle deres bydels fysiske muligheder.Ligeledes er de blevet spurgt om, hvad de synes er Københavns Kommunes væsentligsteopgave med at sikre sunde og attraktive boliger i deres bydel. Hertil har borgerne angivet enlang række besvarelser og der henvises til undersøgelsens tabelrapport for disse.3.4.1. Ydelse: Byplanlægning51% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (35%) eller i megethøj grad (16%) at bo i et kvarter med en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser,butikker og attraktivt byliv. Hertil oplever 34% i nogen grad at bo i et kvarter med en godblanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv, mens 15% i mindregrad (13%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 1% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt afanalysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en mindre negativudvikling i borgernes oplevelse af at bo i et kvarter med en god blanding af boliger, kultur,arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv. I efteråret 2011 oplevede 56% i høj/meget højgrad at bo i et kvarter med en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker ogattraktivt byliv.58

Hertil oplevede 30% i nogen grad at bo i et kvarter med en god blanding af boliger, kultur,arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv, mens 14% i mindre grad/slet ikke oplevede dette.Således er andelen, der svarer i høj/meget høj grad faldet fra 56% i efteråret 2011 til 51% i2012, mens andelen, der svarer ”I nogen grad” er steget fra 30% i 2011 til 34% i 2012.Andelen, der har svaret i mindre grad/slet ikke er forblevet den samme.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,50 med dette område mod3,59 i efteråret 2011.Der er ingen klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder, men flere kvinder(54%) end mænd (48%) oplever i høj/meget høj grad at bo i et kvarter med en god blandingaf boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv.80% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem at bo i et kvarter med en god blanding af boliger,kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv. Samtidig angiver kun 4%, at det i mindregrad/slet ikke er vigtigt for dem. 1% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,14 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,50) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,14) af området.43% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (32%) eller i megethøj grad (11%) at bo i et velfungerende kvarter med bygninger, pladser og gader, der inviterertil bevægelse, udfoldelse en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker ogattraktivt byliv.59

Hertil oplever 37% i nogen grad at bo i et velfungerende kvarter med bygninger, pladser oggader, der inviterer til bevægelse, udfoldelse en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser,butikker og attraktivt byliv, mens 19% i mindre grad (17%) eller slet ikke (2%) oplever dette.2% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en signifikantudvikling i borgernes oplevelse af at bo i et velfungerende kvarter med bygninger, pladser oggader, der inviterer til bevægelse, udfoldelse en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser,butikker og attraktivt byliv. I efteråret 2011 oplevede 46% i høj/meget høj grad at bo i etkvarter med en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv,mens 19% i mindre grad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,33 med dette område mod3,37 i efteråret 2011.Med undtagelse af de 40-49 årige, der afviger en smule, så er der en tendens til, at jo ældreborgerne er, i jo højere grad oplever de at bo i et velfungerende kvarter med bygninger,pladser og gader, der inviterer til bevægelse, udfoldelse en god blanding af boliger, kultur,arbejdspladser, butikker og et attraktivt byliv. Således afgiver de 18-29 årige engennemsnitsscore på 3,21 mod 3,54 blandt de 70årige+.Der er ikke forskel i resultatet mænd og kvinder imellem.83% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem at bo i et velfungerende kvarter med bygninger,pladser og gader, der inviterer til bevægelse, udfoldelse en god blanding af boliger, kultur,arbejdspladser, butikker og et attraktivt byliv. Samtidig angiver kun 3%, at det i mindregrad/slet ikke er vigtigt for dem. 1% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,16 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,33) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,16) af området.Hvorvidt resultaterne for ydelsen ”Byplanlægning” er tilfredsstillende er op til KøbenhavnsKommune at vurdere, da MEGAFON ikke kender Københavns Kommunes målsætning fordette. Resultaterne må dog anses som værende tilfredsstillende, hvis Københavns Kommunevurderer ”I nogen grad” som en positiv besvarelse. Hermed svarer henholdsvis 85% og 81%af borgerne i nogen/høj/meget høj grad til de 2 områder under ydelsen.60

3.4.2. Ydelse: Arkitektur56% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (42%) eller i megethøj grad (14%) København som en smuk, mangfoldig og velbevaret by med tilpassetudvikling og med sin egen karakter. Hertil oplever 36% i nogen grad København som ensmuk, mangfoldig og velbevaret by med tilpasset udvikling og med sin egen karakter, menskun 8% i mindre grad (7%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 1% har svaret ”Ved ikke” og erudeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en signifikantudvikling i borgernes oplevelse af København som en smuk, mangfoldig og velbevaret bymed tilpasset udvikling og med sin egen karakter. I efteråret 2011 oplevede 60% i høj/megethøj grad København som en smuk, mangfoldig og velbevaret by med tilpasset udvikling ogmed sin egen karakter., mens 8% i mindre grad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,61 med dette område mod3,68 i efteråret 2011.Der er ingen forskel i resultatet mænd og kvinder imellem, men der er en tendens til, at joyngre borgerne er, i jo højere grad oplever de København som en smuk, mangfoldig ogvelbevaret by med tilpasset udvikling og med sin egen karakter. Således oplever 68% af de 18-29 årige, 56% af de 30-39 årige, 50% af de 40-49 årige, 54% af de 50-59 årige, 49% af de 60-69 årige og 45% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad København som en smuk, mangfoldigog velbevaret by med tilpasset udvikling og med sin egen karakter.61

90% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem at København er en smuk, mangfoldig og velbevaretby med tilpasset udvikling og med sin egen karakter. Samtidig angiver kun 2%, at det i mindregrad/slet ikke er vigtigt for dem. 1% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,36 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,61) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,36) af området.Hvorvidt en andel på 56%, der svarer i høj/meget høj grad er tilfredsstillende afhænger afKøbenhavns Kommunes egen målsætning for ydelsen.Resultatet må dog anses som tilfredsstillende, hvis Københavns Kommune vurderer ”I nogengrad” som en positiv besvarelse. Hermed oplever hele 92% af borgerne i nogen/høj/megethøj grad, at København er en smuk, mangfoldig og velbevaret by med tilpasset udvikling ogmed sin egen karakter.29% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (24%) eller i megethøj grad (5%), at nye bygninger og byrum har høj kvalitet og fremhæver København eller detkvarter de er i. Hertil oplever 47% i nogen grad at nye bygninger og byrum har høj kvalitet ogfremhæver København eller det kvarter de er i, mens 24% i mindre grad (21%) eller slet ikke(3%) oplever dette. 6% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.62

I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket et fald i andelen af borgere,der i høj/meget høj grad oplever at nye bygninger og byrum har høj kvalitet og fremhæverKøbenhavn eller det kvarter de er i fra 36% i efteråret 2011 til 29% i 2012. Samtidig er dersket en stigning i andelen af borgere, der i nogen grad oplever, at nye bygninger og byrum harhøj kvalitet og fremhæver København eller det kvarter de er i fra 40% i efteråret 2011 til 47%i 2012. Andelen, der har svaret i mindre grad/slet ikke er forblevet den samme.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,06 med dette område mod3,16 i efteråret 2011.Der er ingen videre forskelle i resultaterne eller tendenser i forhold til køn og alder.81% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at nye bygninger og byrum har høj kvalitet ogfremhæver København eller det kvarter de er i. Samtidig angiver kun 4%, at det i mindregrad/slet ikke er vigtigt for dem. 5% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,11 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,16) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,11) af området.Denne del af ydelsen ”Arkitektur” må vurderes ikke at leve op til borgernestilfredshed/forventninger, idet der kun er 29% af borgerne, der i høj/meget høj grad oplever,at nye bygninger og byrum har høj kvalitet og fremhæver København eller det kvarter de er isamtidig med, at hver fjerde borger (24%) i mindre grad/slet ikke oplever dette.63

3.4.3. Ydelse: Byfornyelse25% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (20%) eller i megethøj grad (5%), at deres bydels nedslidte og utidsvarende boliger fornyes til sunde,velfungerende og bæredygtige boliger. Hertil oplever 42% i nogen grad, at deres bydelsnedslidte og utidsvarende boliger fornyes til sunde, velfungerende og bæredygtige, mens 33% imindre grad (26%) eller slet ikke (7%) oplever dette. 22% har svaret ”Ved ikke” og er udeladtaf analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en videre udvikling iborgernes oplevelse af deres bydels nedslidte og utidsvarende boliger og om de fornyes tilsunde, velfungerende og bæredygtige boliger. I efteråret 2011 oplevede ligeledes 25% ihøj/meget høj grad, at deres bydels nedslidte og utidsvarende boliger blev fornyet til sunde,velfungerende og bæredygtige boliger, mens 30% i mindre grad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,89 med dette område mod2,94 i efteråret 2011.Der ses ingen klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder, men flere kvinder(28%) end mænd (22%) oplever i høj/meget høj grad, at deres bydels nedslidte ogutidsvarende boliger fornyes til sunde, velfungerende og bæredygtige boliger. Omvendt er deren større andel af mænd (35%) end kvinder (30%), der i mindre grad/slet ikke oplever dette.64

81% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at deres bydels nedslidte og utidsvarende boligerfornyes til sunde, velfungerende og bæredygtige boliger. Samtidig angiver kun 4%, at det imindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 6% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,10 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,89) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,10) af området.I forhold til denne del af ydelsen ”Byfornyelse”, er det op til Københavns Kommune atvurdere om resultatet er positivt eller negativt. Resultatet bør nemlig vurderes i forhold tilKøbenhavns Kommunes egen målsætning samt indsats og ressourcer anvendt på området.45% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (32%) eller i megethøj grad (13%), at deres bydel har attraktive grønne gårdrum. Hertil oplever 36% i nogengrad, at deres bydel har attraktive grønne gårdrum, mens 18% i mindre grad (15%) eller sletikke (3%) oplever dette. 10% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling iborgernes oplevelse af gårdrummene i deres bydel. I efteråret 2011 oplevede 44% i høj/megethøj grad, at deres bydel har attraktive grønne gårdrum, mens 19% i mindre grad/slet ikkeoplevede dette.65

Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,37 med dette område mod3,33 i efteråret 2011.Der er ingen forskel i resultatet mænd og kvinder imellem, men der er en tendens til, at joældre borgerne er, i jo højere grad oplever de, at deres bydel har attraktive grønne gårdrum.Således oplever 38% af de 18-29 årige, 45% af de 30-39 årige, 45% af de 40-49 årige, 47% afde 50-59 årige, 56% af de 60-69 årige og 57% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad, at deresbydel har attraktive grønne gårdrum.85% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at deres bydel har attraktive grønne gårdrum. Samtidigangiver kun 2%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 5% har angivet ”ved ikke”og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,25 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,37) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,25) af området.I forhold til denne del af ydelsen ”Byfornyelse”, så må ovenstående resultat anses at væretilfredsstillende, idet 82% af borgerne i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad oplever, atderes bydel har attraktive grønne gårdrum. Dette skal også ses i forhold til, at en del gårdrumligger skjult, således at borgere, der ikke selv har et grønt gårdrum ikke oplever de grønnegårdrum i samme grad. Derfor må det også anses som tilfredsstillende, at der ikke er mere end18%, der i mindre grad/slet ikke oplever, at deres bydel har grønne gårdrum (heraf kun 3%,der svarer slet ikke).66

3.4.4. Ydelse: Almene boliger23% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (18%) eller i megethøj grad (4%), at de almene boliger i København er velfungerende, tidsvarende og et positivtbidrag til byens boligtilbud. Hertil synes 50% i nogen grad, at de almene boliger i Københavner velfungerende, tidsvarende og et positivt bidrag til byens boligtilbud, mens 28% i mindregrad (23%) eller slet ikke (7%) oplever dette. 41% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt afanalysen. Den høje andel af ”Ved ikke” besvarelser skyldes først og fremmest borgernesmanglende kendskab til de almene boliger.I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernesoplevelse af de almene boliger i København som værende velfungerende, tidsvarende og etpositivt bidrag til byens boligtilbud. I efteråret 2011 oplevede ligeledes 23% i høj/meget højgrad, at de almene boliger i København er velfungerende, tidsvarende og et positivt bidrag tilbyens boligtilbud, mens 25% i mindre grad/slet ikke oplevede dette.. Der er ikke sket ensignifikant udvikling i andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,95 med dette område mod2,96 i efteråret 2011.Der er ingen videre forskel i resultaterne eller tendenser set i forhold til borgernes køn ogalder.67

83% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de almene boliger i København er velfungerende,tidsvarende og et positivt bidrag til byens boligtilbud. Samtidig angiver kun 3%, at det imindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 23% har angivet ”ved ikke” og er udeladt afanalysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,16 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,95) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,16) af området.I forhold til denne del af ydelsen ”Almene boliger”, er det op til Københavns Kommune atvurdere om resultatet er positivt eller negativt. Resultatet bør nemlig vurderes i forhold tilKøbenhavns Kommunes indsats og anvendte ressourcer inden for området.Kun 14% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (12%) eller imeget høj grad (2%), at de almene boliger i København lever op til deres boligbehov i forholdtil pris, indretning, beliggenhed og grønne friarealer. Hertil oplever 44% i nogen grad, at dealmene boliger i København lever op til deres boligbehov i forhold til pris, indretning,beliggenhed og grønne friarealer, mens 42% i mindre grad (33%) eller slet ikke (9%) opleverdette. 46% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen. Den høje andel af ”Ved ikke”besvarelser skyldes først og fremmest borgernes manglende kendskab til de almene boliger.68

I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der sket et negativ udvikling iborgernes oplevelse af de almene boliger. I efteråret 2011 oplevede 18% i høj/meget høj grad,at de almene boliger i København levede op til deres boligbehov i forhold til pris, indretning,beliggenhed og grønne friarealer, mens 35% i mindre grad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,65 med dette område mod2,78 i efteråret 2011.Der er ingen forskel i resultatet mænd og kvinder imellem, men der er en tendens til, at joældre borgerne er, i jo højere grad oplever de, at de almene boliger i København lever op tilderes boligbehov i forhold til pris, indretning, beliggenhed og grønne friarealer. Såledesangiver f.eks. de 18-29 årige i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,45 mod 2,99 blandt de 70årige+.81% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de almene boliger i København lever op til deresboligbehov i forhold til pris, indretning, beliggenhed og grønne friarealer. Samtidig angiverkun 6%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 31% har angivet ”ved ikke” og erudeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,13 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,65) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,13) af området.Det må på baggrund af ovenstående resultater konkluderes, at denne del af ydelsen ”Almeneboliger” for en stor del af Københavns borgere ikke lever op til deres behov. Dette set iforhold til at mere end hver 4. borger (42%) kun i mindre grad/slet ikke oplever, at de almeneboliger i København lever op til deres boligbehov i forhold til pris, indretning, beliggenhed oggrønne friarealer.69

3.4.5. Ydelse: Kvarterudvikling47% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (39%) eller i megethøj grad (7%), at København er en mangfoldig, sammenhængende og tryg by. Hertil oplever43% i nogen grad, at København er en mangfoldig, sammenhængende og tryg by, mens 10% imindre grad (9%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 4% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt afanalysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der sket en negativ udvikling iborgernes oplevelse af København som en mangfoldig, sammenhængende og tryg by. Iefteråret 2011 oplevede 55% i høj/meget høj grad, at København var en mangfoldig,sammenhængende og tryg by, mens 37% i nogen grad oplevede dette. Således er der sket etfald i andelen, der svarer i høj/meget høj grad fra 55% i efteråret 2011til 47% i 2012 samtidigmed at der er sket en stigning i andelen, der svarer ”I nogen grad” fra 37% til 43%. Der erikke sket en udvikling i andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke. Efter en positiv udvikling iefteråret 2011, er resultatet tilbage på samme niveau som i foråret 2011.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,43 med dette område mod3,57 i efteråret 2011. Gennemsnitsscoren lå også på 3,43 i foråret 2011.70

Der er ingen forskel i den afgivne gennemsnitsscore mænd og kvinder imellem, men der er entendens til, at jo yngre borgerne er, i jo højere grad oplever de København som enmangfoldig, sammenhængende og tryg by. Således oplever 60% af de 18-29 årige, 47% af de30-39 årige, 47% af de 40-49 årige, 43% af de 50-59 årige og 29% af de 60-69 årige ihøj/meget høj grad København som en mangfoldig, sammenhængende og tryg by. De 70årige+ afviger lidt fra tendensen med en andel på 36%, der i høj/meget høj grad opleverKøbenhavn som en mangfoldig, sammenhængende og tryg by.93% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at København er en mangfoldig, sammenhængendeog tryg by. Samtidig angiver kun 1%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% harangivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,44 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,43) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,44) af området.Hvorvidt en andel på 47%, der i høj/meget høj grad oplever København som en mangfoldig,sammenhængende og tryg by skal anses som positivt eller negativt afhænger af KøbenhavnsKommunes målsætning for ydelsen. Ydelsen anses hvert fald som en af de vigtigste ydelserfor borgerne også set i forhold til de andre Centres borgervendte ydelserSåfremt Københavns Kommune vurderer ”I nogen grad” som en positiv besvarelse, mådenne del af ydelsen ”Kvarterudvikling” på baggrund af ovenstående resultat anses somværende tilfredsstillende, idet hele 90% af borgerne i så fald i nogen grad, i høj grad eller imeget høj grad oplever, at København er en mangfoldig, sammenhængende og tryg by.71

Kun 14% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (12%) eller imeget høj grad (2%), at Københavns udsatte områder løftes både fysisk og socialt. Hertiloplever 52% i nogen grad, at Københavns udsatte områder løftes både fysisk og socialt, mens34% i mindre grad (30%) eller slet ikke (4%) oplever dette. 21% har svaret ”Ved ikke” og erudeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernesoplevelse. Således var der 13% af borgerne, der i høj/meget høj grad oplevede at Københavnsudsatte områder blev løftet både fysisk og socialt i efteråret 2011, mens 35% i mindregrad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,78 med dette område mod2,76 i efteråret 2011.Der ses ingen tendenser i resultatet i forhold til borgernes alder, men lidt flere mænd (16%)end kvinder (12%) oplever i høj/meget høj grad, at Københavns udsatte områder løftes bådefysisk og socialt72

89% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at Københavns udsatte områder løftes både fysisk ogsocialt. Samtidig angiver kun 2%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 6% harangivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,28 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,78) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,44) af området.MEGAFON vil umiddelbart vurdere, at ovenstående resultat er utilfredsstillende, idet kun14% i høj/meget høj grad oplever, at Københavns udsatte områder løftes både fysisk ogsocialt, mens 34% i mindre grad/slet ikke oplever dette. Samtidig anser størstedelen afborgerne dette som et meget vigtigt fokusområde.Bedømmelsen af resultatet afhænger dog også af, hvor mange ressourcer KøbenhavnsKommune lægger i at løfte udsatte områder fysisk og socialt. Hvis der kun anvendes enbegrænset mængde ressourcer i forhold til opgaven, kan der heller ikke forventes væsentligbedre resultater.73

3.5. Center for Miljø3.5.1. Ydelse: Færre miljøgener i byen39% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (31%) eller i megethøj grad (7%), at der bliver taget hånd om gener fra byens erhvervs- og kulturliv i deres bydel.Hertil oplever 43% i nogen grad, at der bliver taget hånd om generne, mens 19% i mindregrad (16%) eller slet ikke (3%) oplever dette. 30% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt afanalysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en mindre udvikling iborgernes oplevelse. Den er dog hverken positiv eller negativ. Andelen af borgere, der harsvaret i nogen grad er steget fra 38% i efteråret 2011 til 43% i 2012. Samtidig er andelen, derhar svaret i høj grad/meget høj grad faldet fra 41% i 2011 til 39% i 2012. Andelen, der harsvaret i mindre grad/slet ikke er dog også faldet fra 21% i 2011 til 19% i 2012.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,24 med dette område mod3,21 i efteråret 2011. I foråret 2011 var spørgsmålet formuleret anderledes, hvorfor resultatether også afviger markant i forhold til seneste 2 undersøgelser.74

Der er ingen videre forskel i resultatet mænd og kvinder imellem, men det ses, at borgere på60 år og derover i mindre grad end borgere under 60 år mener, at der bliver taget hånd omgener fra byens erhvervs- og kulturliv i deres bydel. Således oplever 41% af de 18-29 årige,42% af de 30-39 årige, 40% af de 40-49 årige, 39% af de 50-59 årige, 33% af de 60-69 årige og29% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad, at der bliver taget hånd om gener fra byenserhvervs- og kulturliv i deres bydel.60% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at der bliver taget hånd om gener fra byens erhvervsogkulturliv i deres bydel. Samtidig angiver 12%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt fordem. 12% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,65 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,24) med området er således lidt lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,65) af området.På baggrund af ovenstående resultat vurderes det, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad mener,at der tages hånd om gener fra byens erhvervs- og kulturliv, idet kun 39% i høj/meget højgrad oplever dette, mens 19% i mindre grad/slet ikke oplever dette.At 19% kun i mindre grad/slet ikke oplever, at der bliver taget hånd om gener fra byenserhvervs- og kulturliv er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de selv har oplevet gener frabyens erhvervs- og kulturliv. Der er sandsynligvis nogle borgere, der svarer på spørgsmålet udfra artikler, læserbreve, TV e.lign, hvor de har set, læst eller hørt om borgere i deres bydel, dergeneres af byens erhvervs- og kulturliv. Spørgsmålet går nemlig ikke på om der tages hånd omgener, som de selv har oplevet. Spørgsmålet stilles mere generelt om der tages hånd om generfra byens erhvervs- og kulturliv i deres bydel.Hvorvidt Københavns Kommune anser ”I nogen grad” som en positiv besvarelse ermedbestemmende for om resultatet skal anses som tilfredsstillende. Såfremt ”I nogen grad”anses som en positiv besvarelse, så opleveri alt 81% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad,at der bliver taget hånd om gener fra byens erhvervs- og kulturliv i deres bydel. Dette må i såfald anses som et tilfredsstillende resultat.75

3.5.2. Ydelse: Håndtering af jord72% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (42%) eller i meget højgrad (29%) tryg ved, at de kan opholde sig i deres bolig uden sundhedsrisici vedjordforurening. Hertil er 21% i nogen grad tryg ved, at de kan opholde sig i deres bolig udensundhedsrisici ved jordforurening, mens 7% i mindre grad (6%) eller slet ikke (1%) er dette.10% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en negativ udvikling iborgernes tryghed. Således er andelen, der svarer i høj/meget høj grad faldet fra 78% iefteråret 2011 til 72% i 2012, mens andelen, der svarer ”I nogen grad” er steget fra 16% til21%. Andelen, der svarer, at de i mindre grad/slet ikke er trygge ved at opholde sig i deresbolig uden sundhedsrisici ved jordforurening er forblevet den samme siden efteråret 2011.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tryghedsscore på 3,93 med dette område mod 4,06 iefteråret 2011.Der er ingen klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder, men flere mænd (74%)end kvinder (69%) føler sig i høj/meget høj grad trygge ved at opholde sig i deres bolig udensundhedsrisici ved jordforurening. Omvendt er der flere kvinder (8%) end mænd (5%), der imindre grad/slet ikke føler sig trygge ved at opholde sig i deres bolig uden sundhedsrisici vedjordforurening.76

91% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de er trygge ved at opholde sig i deres bolig udensundhedsrisici ved jordforurening. Samtidig angiver kun 2%, at det i mindre grad/slet ikke ervigtigt for dem. 4% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,50 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed/tryghed (3,93) med området er således lavere end borgernesvurderede gennemsnitlige vigtighed (4,50) af området.66% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (41%) eller i meget højgrad (25%) tryg ved, at de kan opholde sig udendørs i deres bydel uden sundhedsrisici vedjordforurening. Hertil er 27% i nogen grad tryg ved, at de kan opholde sig udendørs i deresbydæl uden sundhedsrisici ved jordforurening, mens 7% i mindre grad (6%) eller slet ikke(1%) er dette. 9% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 ses igen en negativ udvikling iborgernes tryghed. Således er andelen, der svarer i høj/meget høj grad faldet fra 73% iefteråret 2011 til 66% i 2012, mens andelen, der svarer ”I nogen grad” er steget fra 20% til27%. Andelen, der svarer, at de i mindre grad/slet ikke er trygge ved at opholde sig udendørs ideres bydel uden sundhedsrisici ved jordforurening er forblevet den samme siden efteråret2011.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tryghedsscore på 3,83 med dette område mod 3,94 iefteråret 2011. Den afgivne gennemsnitsscore er således tilbage på samme niveau, som iforåret 2011.77

Der er ingen forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes køn ogalder91% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de er trygge ved at opholde sig udendørs i deresbydel uden sundhedsrisici ved jordforurening. Samtidig angiver kun 3%, at det i mindregrad/slet ikke er vigtigt for dem. 4% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,45 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed/tryghed (3,83) med området er således lavere end borgernesvurderede gennemsnitlige vigtighed (4,50) af området.Idet borgerne i gennemsnit har afgivet en tryghedsscore på næsten 4,00 for hvert af de 2områder under ydelsen ”Håndtering af jord”, så vurderes det, at ydelsen lever op til borgernesforventning/tilfredshed.Men da der inden for begge områder er sket et fald i trygheden siden forrige undersøgelsesamtidig med, at begge områder vægtes meget højt af borgerne, så bør dette være et område,der holdes ekstra godt øje med i de kommende borgerundersøgelser.78

3.5.3. Ydelse: Rottebekæmpelse33% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (25%) eller i megethøj grad (8%) København som en by uden rotteproblemer. Hertil oplever 33% i nogen gradKøbenhavn som en by uden rotteproblemer, mens 35% kun i mindre grad (26%) eller sletikke (9%) oplever dette. 7% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en lille positiv udvikling iborgernes oplevelse af København som en by uden rotteproblemer. Mens andelen, der harsvaret i høj/meget høj grad er forblevet den samme, så er andelen, der i nogen grad opleverKøbenhavn som en by uden rotteproblemer steget fra 30% i efteråret 2011 til 33% i 2012.Samtidig er andelen, der i mindre grad/slet ikke oplever dette faldet fra 38% til 35%.Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredsscore på 2,96 med dette område mod 2,89 iefteråret 2011. Spørgsmålet var formuleret anderledes i foråret 2011, hvorfor resultatet herafviger markant fra de seneste 2 undersøgelser.Der er ingen klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder, men flere mænd (36%)end kvinder (29%) oplever i høj/meget høj grad København som en by uden rotteproblemer.Omvendt er der flere kvinder (39%) end mænd (30%), der i mindre grad/slet ikke opleverKøbenhavn som en by uden rotteproblemer.79

93% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at København er en by uden rotteproblemer. Samtidigangiver kun 1%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 1% har angivet ”ved ikke”og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,52 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,96) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,52) af området.At 35% i seneste undersøgelse kun i mindre grad/slet ikke oplever København som en byuden rotteproblemer er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de selv har oplevet gener frarotter. Der er højst sandsynligt borgere, der svarer på spørgsmålet ud fra, hvad de har hørt, setog/eller læst i medierne e.lign. vedr. gener fra rotter. Spørgsmålet stilles meget generelt omborgerne mener, at København har problemer med rotter. Og har man hørt om nogen, derhar rotteproblemer, så svarer man også ud fra dette.Alligevel må det på baggrund af ovenstående resultat umiddelbart vurderes, at borgerne ikke itilstrækkelig grad oplever København som en by uden rotteproblemer., idet kun 33% ihøj/meget høj grad oplever dette, mens hele 35% i mindre grad/slet ikke oplever dette.51% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet ved i høj grad (23%) eller i meget højgrad (28%), hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl. Hertil ved 23% i nogengrad, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl, mens 26% i mindre grad (14%)eller slet ikke (12%) ved dette. 4% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.80

I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der ikke sket en udvilking i borgerneskendskab til, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl. I efteråret 2011 angav50% i høj/meget høj grad at vide, hvad de skulle gøre, hvis de så en rotte ved deres bopæl,mens 29% i mindre grad/slet ikke vidste dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,41 med dette område mod 3,36 i efteråret2011.Der er en tendens til, at jo ældere borgerne er, jo bedre kendskab har de til, hvad de skal gøre,hvis de ser en rotte ved deres bopæl. Således angiver 24% af de 18-29 årige, 45% af de 30-39årige, 58% af de 40-49 årige, 70% af de 50-59 årige og 76% af de 60-69 årige i høj/meget højgrad, at de i høj/meget høj grad ved, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl.De 70 årige+ afviger lidt fra tendensen med en andel på 72%, der i høj/meget høj grad ved,hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl.Flere mænd (55%) end kvinder (47%) angiver, at de i høj/meget høj grad ved, hvad de skalgøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl. Omvendt er der flere kvinder (29%) end mænd(23%), der i mindre grad/slet ikke ved dette.75% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at vide, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte vedderes bopæl. Samtidig angiver kun 8%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 3%har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,08 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,41) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,08) af området.At der er 26%, der i mindre grad/slet ikke ved, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte vedderes bopæl behøver ikke nødvendigvis at hænge sammen med, at de er dårligt informeret.Dette kan alene være en indikation af, at de stort set ikke oplever gener fra rotter og deraf ikketænker over, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl. Såfremt man oplevergener fra rotter søger man sandsynligvis informationer om, hvad man skal gøre.Ud fra denne betragtning samt at halvdelen (51%) af Københavns borgere i høj/meget højgrad ved, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte, kan resultaterne for denne del af ydelsen”Rottebekæmpelse” vurderes som tilfredsstillende. I sidste ende er det dog op til KøbenhavnsKommune at vurdere, hvorvidt resultatet skal anses som tilfredsstillende eller ej.81

3.5.4. Ydelse: Rent drikkevand86% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet føler i høj grad (37%) eller i megethøj grad (49%) sig trygge ved at drikke vandet i deres bydel. Hertil føler 10% sig i nogen gradtrygge ved at drikke vandet i deres bydel, mens kun 3% i mindre grad (1%) eller slet ikke (1%)føler sig trygge ved dette. 1% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.Fra foråret 2011 til efteråret 2011 skete der en negativ udvikling i trygheden, fordi Københavni en kort periode i sommeren 2011 oplevede problemer med drikkevandet. Borgere i flerebydele blev i den forbindelse anbefalet at koge vandet. I forhold til undersøgelsen gennemførti efteråret 2011 er borgernes tryghed igen på rette spor. Således er andelen af borgere, der ihøj/meget høj grad føler sig trygge ved at drikke vandet i deres bydel steget fra 82% i efteråret2011 til 86% i 2012.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 4,31 med dette område mod 4,20 i efteråret2011.Der er ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes kønog alder99% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de kan føle sig trygge ved at drikke vandet i deresbydel. Samtidig er der ingen, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 0%har angivet ”ved ikke”.82

Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,89 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed/tryghed (4,31) med området er således lavere end borgernesvurderede gennemsnitlige vigtighed (4,89) af området.Der er sandsynligvis fortsat nogle borgere, der er utrygge ved at drikke vandet fordi der harvære situationer med urent vand. Og der vil sandsynligvis altid være nogle få borgere, deruanset hvad altid vil være mindre trygge ved at drikke vandet. Dette er dog ikke nødvendigvisensbetydende med, at deres drikkevand faktisk er urent.Eftersom trygheden igen er steget vurderes det, at drikkevandet lever op til borgernestilfredshed/forventninger.3.5.5. Ydelse: Affaldsafhentning86% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (42%) eller i megethøj grad (44%), at afhentningen af deres husholdningsaffald er regelmæssig og velfungerende.Hertil oplever 11% i nogen grad, at afhentningen af deres husholdningsaffald er regelmæssigog velfungerende, mens 3% i mindre grad (3%) eller slet ikke (0%) oplever dette. 2% harsvaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.83

I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling iborgernes oplevelse af afhentningen af deres husholdningsaffald. I efteråret 2011 oplevede82% i høj/meget høj grad, at afhentningen af deres husholdningsaffald var regelmæssig ogvelfungerende, mens 5% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således er andelen, der ihøj/meget høj grad oplever, at afhentningen af deres husholdningsaffald er regelmæssig ogvelfungerende steget fra 82% i efteråret 2011 til 86% i 2012. Samtidig er andelen, der kunoplever dette i mindre grad/slet ikke faldet fra 5% til 3%.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 4,28 med dette område mod 4,14 i efteråret2011.Der er ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes kønog alder98% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at afhentningen af deres husholdningsaffald erregelmæssig og velfungerende. Samtidig er der ingen, der angiver, at det i mindre grad/sletikke er vigtigt for dem. 1% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,66 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (4,28) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,66) af området.På baggrund af ovenstående resultat kan det konkluderes, at afhentningen afhusholdningsaffald lever op til borgernes ”forventninger/tilfredshed”, idet 86% afrespondenterne i høj/meget høj grad oplever afhentningen som regelmæssig ogvelfungerende, mens kun 3% oplever dette i mindre grad/slet ikke.84

3.5.6. Ydelse: Affaldssortering55% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (30%) eller i megethøj grad (24%), at de nemt kan komme af med deres sorterede affald i nærheden af, hvor debor. Hertil oplever 24% i nogen grad, at de nemt kan komme af med deres sorterede affald inærhenden af, hvor de bor, mens 21% i mindre grad (17%) eller slet ikke (4%) oplever dette.5% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling iborgernes oplevelse af, at de nemt kan komme af med deres sorterede affald i nærheden af,hvor de bor. I efteråret 2011 oplevede ligeledes 54% i høj/meget høj grad, at de nemt kunnekomme af med deres sorterede affald i nærheden af, hvor de bor, mens 22% i mindregrad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,54 med dette område mod 3,49 i efteråret2011.Der er ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes kønog alder87% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de nemt kan komme af med deres sorterede affald inærheden af, hvor de bor. Samtidig er der kun 2%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikkeer vigtigt for dem. 3% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.85

Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,33 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,54) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,33) af området.37% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (24%) eller i megethøj grad (13%), at de kan sortere deres affald som de ønsker. Hertil oplever 32% i nogengrad, at de kan sortere deres affald som de ønsker, mens 30% i mindre grad (23%) eller sletikke (7%) oplever dette. 5% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en videre udvikling iborgernes oplevelse af, at de kan sortere deres affald som de ønsker. I efteråret 2011 oplevede39% i høj/meget høj grad, at de kunne sortere deres affald som de ønskede, mens 32% imindre grad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,14 med dette område mod 3,11 i efteråret2011.Der er ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes kønog alder86

75% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de kan sortere deres affald som de ønsker. Samtidiger der 6%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 4% har angivet ”vedikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,03 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,14) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,03) af området.Hvorvidt ovenstående resultater skal anses som positive eller negative, er op til KøbenhavnsKommune at bedømme, da resultaterne også skal ses i forhold til mængden af ressourcer,som Københavns kommune anvender på at give borgerne mulighed for at sortere deres affaldsamt komme af med dette.Har Københavns Kommune f.eks. lagt en stor indsats i, at samtlige borgere skal havemulighed for at sortere deres affald og samtidig have muligheden for nemt at komme af medderes sorterede affald i nærheden af deres bopæl, så må ovenstående resultater anses sommindre tilfredsstillende. Dette set i forhold til, at 30% i mindre grad/slet ikke oplever, at dekan sortere deres affald som de ønsker samt, at 21% i mindre grad/slet ikke oplever, at denemt kan komme af med deres sorterede affald i nærheden af deres bopæl.Vurderingen af resultaterne skal derudover sammenholdes med, at mange borgere findermuligheden for affaldssortering samt, at de nemt kan komme af med det efterfølgende somvigtigt.Har Københavns Kommune lagt gjort en stor indsats for at borgerne skal have mulighed forat sortere deres affald og samtidig have muligheden for nemt at komme af med deressorterede affald i nærheden af deres bopæl, så kan ovenstående resultater skyldes, atrespondenterne blot ikke er informeret tilstrækkeligt om deres muligheder i forhold til atsortere deres affald samt komme af med dette. Det kan vise sig, at de faktisk harmulighederne for at sortere deres affald som de ønsker og at der er steder nær deres bopæl,hvor de nemt kan komme af med dette. De er blot ikke informeret tilstrækkeligt om dette.87

3.5.7. Ydelse: Handlemuligheder ift. reduktion af CO2 udslip21% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (15%) eller i megethøj grad (6%), at de har konkrete handlemuligheder i forhold til at reducere deres egen andelaf Københavns CO2 udslip. Hertil oplever 35% i nogen grad, at de har konkretehandlemuligheder i forhold til at reducere deres egen andel af Københavns CO2 udslip, mens44% i mindre grad (34%) eller slet ikke (11%) oplever dette. 15% har svaret ”Ved ikke” og erudeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling iborgernes oplevelse af, at de har konkrete handlemuligheder i forhold til at reducere deresegen andel af Københavns CO2 udslip. I efteråret 2011 oplevede 17% i høj/meget høj grad,at de havde konkrete handlemuligheder i forhold til at reducere deres egen andel afKøbenhavns CO2 udslip, mens 46% kun i mindre grad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,72 med dette område mod 2,64 i efteråret2011.Der er ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes kønog alder88

65% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de kan sortere deres affald som de ønsker. Samtidiger der 10%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 9% har angivet ”vedikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,78 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,72) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,78) af området.En andel på 44%, der kun i mindre grad eller slet ikke oplever, at de har konkretehandlemuligheder i forhold til at reducere deres egen andel af Københavns CO2 udslip virkerumiddelbart meget højt og kan skyldes, at respondenterne først og fremmest ser Københavnserhvervsliv og de mange biler i København, som de store miljøsyndere. Deraf kan mangeopleve, at de kun i mindre grad/slet ikke har handlemuligheder i forhold til at reducereKøbenhavns CO2 udslip mærkbart.Et fortsat fokusområde for Københavns Kommune er derfor at få informeret borgerne bedreom, at de faktisk har handlemuligheder i forhold til at være med til at reducere Københavnssamlede CO2 udslip.89

3.6. Center for Parkering3.6.1. Ydelse: Information og service26% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (23%) eller i megethøj grad (3%), at det er muligt at finde den nødvendige information på internettet omparkeringsforhold i København. Hertil angiver 39%, at de i nogen grad oplever, at det ermuligt at finde de nødvendige informationer om parkeringsforhold, mens hele 35% i mindregrad (27%) eller slet ikke (8%) oplever dette. 66% af borgerne har ikke kunne tage stilling tilspørgsmålet og derfor udeladt af analysen. Den høje andel af ”Ved ikke” besvarelser skyldesførst og fremmest, at borgerne ikke har forsøgt at finde information på internettet omparkeringsforhold i København og derfor ikke har kunnet tage stilling til spørgsmålet.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en negativ udvikling iborgernes oplevelse af muligheden med at finde den nødvendige information på internettetom parkeringsforhold i København. I efteråret angav 37% af borgerne, at de i høj/meget højgrad oplevede at det var muligt finde den nødvendige information på internettet omparkeringsforhold i København. Således er der sket et fald i denne andel på hele 11procentpoint fra 37% i efteråret 2011 til 26% i 2012. Samtidig er der sket en stigning iandelen, der svarer ”I nogen grad” fra 30% i efteråret 2011 til 39% i 2012.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,86 med dette område mod 3,01 i efteråret2011.90

Der er markant færre 18-29 årige (14%) end i de øvrige aldersgrupper, der i høj/meget højgrad oplever, at det er muligt at finde de nødvendige informationer om parkeringsforhold påinternettet. Samtidig er der markant flere i denne aldersgruppe (48%) end i de øvrigealdersgrupper, der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er muligt at finde de nødvendigeinformationer om parkeringsforhold på internettet.Der er ingen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.35% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er muligt at finde de nødvendige informationerom parkeringsforhold på internettet. Samtidig er der hele 44%, der angiver, at det i mindregrad/slet ikke er vigtigt for dem. 19% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen. Denhøje andel, der svarer i imindre grad/slet ikke kan hænge sammen med, at de ikke har bil.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 2,86 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,86) med området er således helt den samme som borgernesvurderede gennemsnitlige vigtighed (2,86) af området. Igen skal Københavns Kommune havefor øje, at den lave gennemsnitlige vigtighed hænger sammen med, at mange ikke har bil. Hvisspørgsmålet kun blev stillet til personer med bil i husstanden havde vigtigheden sandsynligvisligget en del højere.Kun 20% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (16%) eller i megethøj grad (4%) tilfredse med muligheden for at komme i kontakt med kommunesmedarbejdere om parkering og parkeringsforhold i København.91

Hertil angiver 33%, at de i nogen grad er tilfredse med muligheden med at komme i kontaktmed kommunes medarbejdere, mens næsten halvdelen (48%) kun i mindre grad (30%) ellerslet ikke (18%) er tilfredse med muligheden. Hele 79% af borgerne har ikke kunne tage stillingtil spørgsmålet og derfor udeladt af analysen. Den høje andel af ”Ved ikke” besvarelserskyldes først og fremmest, at borgerne ikke har forsøgt at komme i kontakt med kommunesmedarbejdere eller har undersøgt mulighederne herfor.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket et fald i borgernestilfredshed med muligheden for at komme i kontakt med kommunes medarbejdere omparkering og parkeringsforhold i København. I efteråret 2011 angav 29% af borgerne, at de ihøj/meget høj grad var tilfredse med muligheden for at komme i kontakt med kommunesmedarbejdere om parkering og parkeringsforhold i København. Således er der sket et fald på9 procentpoint fra 29% i efteråret 2011 til 20% i 2012, og denne andel er nu tilbage på sammeniveau som i foråret 2011.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,58 med dette område mod 2,76 i efteråret2011.Ligesom i forrige spørgsmål er der markant færre 18-29 årige (5%) end i de øvrigealdersgrupper sammenlagt, der i høj/meget høj grad er tilfredse med området, mens der ermarkant flere i aldersgruppen (56%) end i de øvrige aldersgrupper sammenlagt, der i mindregrad/slet ikke er tilfredse med muligheden for at komme i kontakt med kommunesmedarbejdere om parkering og parkeringsforhold i København. Både i dette og forrigespørgsmål er der en tendens til, at bedømmelsen af områderne bliver mere positiv i takt medalderen tilmed aldersgruppe 40-49 år, hvorefter den bliver mindre positiv i takt med alderen.Dog ender de 70 årige+ ikke på samme lave niveau som de 18-19 årige.Igen er der ingen videre forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.27% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er muligt at finde de nødvendige informationerom parkeringsforhold på internettet. Samtidig er der hele 51%, der angiver, at det i mindregrad/slet ikke er vigtigt for dem. 26% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 2,61 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,58) med området er således på niveau med borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (2,61) af området. Igen skal Københavns Kommune have for øje, atden lave gennemsnitlige vigtighed højst sandsynligt hænger sammen med, at mange ikke harbil.I forhold til, at 35% af borgerne har afgivet, at de i mindre grad/slet ikke oplever, at det ermuligt at finde de nødvendige informationer om parkeringsforhold i København samt at 48%i mindre grad/slet ikke er tilfredse med muligheden for at komme i kontakt med kommunesmedarbejdere om parkering og parkeringsforhold, så må ydelsen ”Information og service”vurderes ikke at leve op til borgernes ”forventninger/tilfredshed”.92

3.6.2. Ydelse: Betalingsparkering17% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet vurderer i høj grad (12%) eller imeget høj grad (6%), at ordningen med betalingsparkering bidrager til at forbedreparkeringsforholdene i deres bydel. Hertil vurderer 26%, at ordningen med betalingsparkeringi nogen grad bidrager til at forbedre parkeringsforholdene i deres bydel, mens 57% kun imindre grad (26%) eller slet ikke (30%) vurderer, at ordningen er med til at forbedreparkeringsforholdene. 33% af borgerne har ikke kunne tage stilling til spørgsmålet og derforudeladt af analysen. Den høje andel af ”Ved ikke” besvarelser skyldes først og fremmest, atborgerne ikke gør brug af parkeringsforholdene i deres bydel.At 57% kun i mindre grad/slet ikke vurderer, at ordningen med betalingsparkering er med tilat forbedre parkeringsforholdene, kan skyldes flere ting:1. At der kan være mange borgere, der er imod at skulle betale for parkering ved deresbolig og derved ikke mener, at ordningen er med til at forbedre parkeringsforholdenefor dem.2. At der er for få parkeringspladser i nærheden af bolig uanset om der erbetalingsparkering eller ej. Derved forbedrer betalingsparkeringen ikkeparkeringsforholdene for dem. (fremgår også af ydelsen ”Parkeringsmuligheder” senerei rapporten).93

3. At der er mange bilister, der parkerer ulovligt enten i parkeringsbåse uden at betale ellerulovligt uden for parkeringsbåse til stor gene for andre.4. Og så er der de borgere, der mener, at der er alt for mange biler i byen og derfornegativt indstillet overfor alt, der har med bilisme at gøre. Så selvom de ikke benyttersig af parkeringsforholdene i byen vælger de at afgive et svar i spørgsmålet, da de på eteller andet niveau er påvirket af bilismen, herunder parkeringen af biler i deres kvarter.At 57% kun i mindre grad/slet ikke vurderer, at ordningen med betalingsparkering er med tilat forbedre parkeringsforholdene, behøver derfor ikke nødvendigvis at være et udtryk for, atordningen er en dårlig ting, men kan være et udtryk for, at der er mange bilister, der vælgerikke at følge ordningen og/eller at der er for mange biler i byen i forhold til antallet afparkeringspladser, også efter at der er indført betalingsparkering i de forskellige bydele i deseneste år. Og derfor er der mange borgere, der mener, at betalingsordningen ikke har skabtde store forbedringer i forhold til tidligere. Det er således op til Københavns Kommune atvurdere, hvorvidt resultatet skal anses som at leve op til deres målsætning.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en negativ udvikling iborgernes vurdering af betalingsparkering og om denne bidrager til at forbedreparkeringsforholdene i deres bydel. I efteråret 2011 vurderede 21% af borgerne, atbetalingsparkeringen i høj/meget høj grad er med til at bidrage til ordnede forhold, mens 51%kun i mindre grad/slet ikke vurderede dette. Der er således ikke sket et fald i andelen, der harsvaret i høj/meget høj grad fra 21% i efteråret 2011 til 17% i 2012, mens der er sket enstigning i andelen, der har svaret i mindre grad/slet ikke fra 51% i efteråret 2011 til 57% i2012.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,36 med dette område mod 2,46 i efteråret2011, og er tilbage på samme niveau som foråret 2011.Der ingen ingen signifikante forskelle eller tendenser i resultaterne i forhold til borgernes kønog alder.47% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at ordningen med betalingsparkering bidrager til atforbedre parkeringsforholdene i deres bydel. Samtidig er der 29%, der angiver, at det i mindregrad/slet ikke er vigtigt for dem. 23% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,23 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,36) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,23) af området.94

3.6.3. Ydelse: Parkeringskontrol og synlighed12% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (11%) eller i megethøj grad (2%), at parkeringskontrollen er med til at sikre, at trafikken glider bedre og meresikkert i deres bydel. Hertil oplever 26%, at parkeringskontrollen i nogen grad er med til atsikre, at trafikken glider bedre og mere sikkert i deres bydel, mens hele 62% i mindre grad(29%) eller slet ikke (32%) oplever dette. 31% har ikke kunne tage stilling til spørgsmålet ogderfor udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling iborgernes oplevelse af parkeringskontrollen og om denne er med til at sikre, at trafikkenglider bedre og mere sikkert i deres bydel. I efteråret 2011 oplevede 14% af borgerne, atbetalingsparkeringen i høj/meget høj grad er med til at sikre, at trafikken glider bedre og meresikkert i deres bydel.bidrage, mens 63% i mindre grad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,21 med dette område mod 2,21 i efteråret2011.Der ingen ingen signifikante forskelle eller tendenser i resultaterne i forhold til borgernes kønog alder.95

47% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at parkeringskontrollen er med til at sikre, at trafikkenglider bedre og mere sikkert i deres bydel. Samtidig er der 29%, der angiver, at det i mindregrad/slet ikke er vigtigt for dem. 23% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,23 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,36) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,23) af området.På trods af, at en høj andel af borgerne (62%) kun i mindre grad/slet ikke oplever, atparkeringskontrollen er med til at sikre, at trafikken glider bedre og mere sikkert i deres bydel,så er der 38%, der i nogen/høj/meget høj grad oplever dette.Selvom resultatet sandsynligvis kan blive bedre samt, at vigtigheden vurderes højere end”tilfredsheden”, så må det vurderes at være et fint resultat. Sikkerhed er en meget vigtigparameter for de fleste, og selv de mindste forbedringer må derfor anses som positive. I dettetilfælde er der som sagt 38%, der mener, at trafikken glider bedre og mere sikkert alene somfølge af parkeringskontrollen.25% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (21%) eller i megethøj grad (4%), at P-vagterne bidrager til ordnede parkeringsforhold i deres bydel. Hertil synes34%, at P-vagterne i nogen grad bidrager til ordnede parkeringsforhold, mens 41% kun imindre grad (23%) eller slet ikke (18%) oplever dette. 28% har ikke kunne tage stilling tilspørgsmålet og derfor udeladt af analysen.96

At 41% kun i mindre grad/slet ikke synes, at P-vagterne er med til at bidrage til ordnedeparkeringsforhold, kan skyldes flere ting:1. At der er for få parkeringspladser i nærheden af bolig, så uanset om der er P-vagtereller ej, så har de svært ved at finde en parkeringsplads (fremgår også af ydelsen”Parkeringsmuligheder” senere i rapporten).2. At der er for få P-vagter til at tjekke parkerede biler.3. Bl.a. som følge af punkt 2, at der er for mange bilister, der parkerer ulovligtResultatet skal derfor ikke nødvendigvis ses som et udtryk for, at P-vagterne ikke gør etordentlig stykke arbejde, men kan være et udtryk for, at der er mange bilister, der vælger ikkeat følge parkeringsreglerne og der er for få P-vagter til at følge op på dette, samt at der er formange biler i byen i forhold til antallet af parkeringspladser.Der er trods alt også 59% af borgerne, der mener at P-vagter i nogen/høj/meget høj gradbidrager til ordende parkeringsforhold, hvilket er positivt.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling iborgernes opfattelse af P-vagternes bidrag til ordnede parkeringsforhold i deres bydel. Iefteråret 2011 syntes 24% af borgerne, at P-vagterne i høj/meget høj grad bidrager til ordnedeparkeringsforhold i deres bydel, mens 43% i mindre grad/slet ikke syntes dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,71 med dette område mod 2,69 i efteråret2011.Der ingen ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgerneskøn og alder.44% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at P-vagterne bidrager til ordnede parkeringsforhold ideres bydel. Samtidig er der 25%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem.18% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,21 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,71) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,21) af området.97

8% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (7%) eller i meget højgrad (1%), at P-vagterne med deres tilstedeværelse er med til at gøre deres bydel mere tryg.Hertil synes 18%, at P-vagterne i nogen grad er med til at gøre bydelen mere tryg, mens 74%kun i mindre grad (29%) eller slet ikke (45%) oplever dette. 17% har ikke kunne tage stilling tilspørgsmålet og derfor udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling iborgernes oplevelse af P-vagterne og om disse med deres tilstedeværelse er med til at gørederes bydel mere tryg. I efteråret 2011 syntes 28% af borgerne, at P-vagterne med derestilstedeværelse i nogen/høj/meget høj grad var med til at gøre deres bydel mere tryg, mens72% kun i mindre grad/slet ikke syntes dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 1,91 med dette område mod 1,98 i efteråret2011.Der er ikke signifikant forskel i resultatet mænd og kvinder imellem, men der er en tendens til,at jo ældre borgerne er, i jo højere grad synes de, at P-vagterne med deres tilstedeværelse ermed til at gøre deres bydel mere tryg. Således afgiver f.eks. de 70 årige+ i gennemsnit en scorepå 2,24 mod 1,85 blandt de 18-29 årige.98

Kun 22% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at P-vagterne med deres tilstedeværelse er med til atgøre deres bydel mere tryg. Samtidig er der 52%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke ervigtigt for dem. 14% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen. Det er først ogfremmest de ældre på 60 år og derover, der finder det vigtigt, P-vagterne med derestilstedeværelse er med til at gøre deres bydel mere tryg.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 2,52 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (1,91) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (2,52) af området.På trods af, at en høj andel af borgerne (74%) kun i mindre grad/slet ikke synes, at P-vagterne med deres tilstedeværelse er med til at skabe en større tryghed, så er der 26%, der inogen/høj/meget høj grad synes dette.Selvom resultatet sandsynligvis kan blive bedre, så må det vurderes at være et fint resultat, idettryghed ligesom sikkerhed er en vigtig parameter for de fleste, og selv den mindste forøgelseaf tryghed derfor må anses som positiv. I dette tilfælde er der som skrevet 26%, der mener, atP-vagterne medfører en øget tryghed alene med deres tilstedeværelse. Hertil skal man huskepå, at P-vagternes arbejdsopgaver først og fremmest er at skabe ordnede parkeringsforhold.At de så samtidig skaber en øget tryghed hos en pæn andel af borgerne er flot.Det er op til Københavns Kommune at vurdere, hvorvidt ydelsen ”Parkeringskontrol ogSynlighed” samlet set lever op til målene. Vurderingen hænger også sammen med den indsatsog de ressourcer, der anvendes inden for området.Det er dog MEGAFONs opfattelse, at resultaterne inden for flere af områderne underydelsen viser, at ydelsen bidrager med positive ting blandt borgerne.99

3.6.4. Ydelse: ParkeringsmulighederKun 26% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (21%) eller imeget høj grad (5%), at det er let for dem og deres gæster, dem selv m.fl. at finde enparkeringsplads i deres bydel. Hertil oplever 31%, at det i nogen grad er let at finde enparkeringsplads, mens 42% i mindre grad (30%) eller slet ikke (13%) oplever dette. 7% harsvaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der sket en positiv udvikling iborgernes oplevelse af parkeringsmulighederne. I efteråret 2011 oplevede 45% i mindregrad/slet ikke, at det er let for deres gæster, dem selv m.fl. at finde en parkeringsplads i deresbydel. Denne andel er således faldet fra 45% i efteråret 2011 til 42% i 2012. Der er ikke sketen signifikant udvikling i de øvrige andele.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,77 med dette område mod 2,71 i efteråret2011.Der ingen ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgerneskøn og alder.100

66% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det for dem og deres gæster mfl. er let at finde enparkeringsplads i deres bydel. Samtidig er der 10%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikkeer vigtigt for dem. 4% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,82 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,77) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,82) af området.Hvis målet for Københavns Kommune er, at der skal være tilstrækkeligt medparkeringspladser til kommunes borgere, så må det på baggrund af ovenstående resultatfastslås, at ydelsen ”Parkeringsmuligheder” fortsat ikke lever op til borgernes”forventninger/tilfredshed”.Dette skyldes som nævnt, at hele 42% af borgerne i mindre grad/slet ikke oplever, at det er letfor deres gæster, dem selv m.fl. at finde en parkeringsplads i deres bydel samtidig med, atderes vurderede gennemsnitlige vigtighed af området ligger på 3,82.101

3.7. Center for Trafik3.7.1. Ydelse: Vedligeholdelse25% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (22%) eller i megethøj grad (4%), at kørebanerne i deres bydel er vedligeholdte. Hertil synes 46% i nogen grad, atkørebanerne i deres bydel er vedligeholdte, mens 28% i mindre grad (24%) eller slet ikke (4%)synes dette. 6% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der sket en mindre stigning iborgernes oplevelse af kørebanerne som vedligeholdte. I efteråret 2011 syntes ligeledes 25%af borgerne i høj/meget høj grad, at kørebanerne i deres bydel var vedligeholdte, men der ersket et fald i andelen, der i mindre grad/slet ikke er tilfredse med vedligeholdelsen afkørebanerne fra 31% i efteråret 2011 til 28% i 2012.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,97 med dette område mod 2,94 i efteråret2011.Der er en tendens til, at jo yngre borgerne er, i jo højere grad oplever de kørebanerne somvedligeholdte. Således oplever 38% af de 18-29 årige, 29% af de 30-39 årige, 20% af de 40-49årige, 15% af de 50-59 årige, 17% af de 60-69 og 18% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad, atkørebanerne i deres bydel er vedligeholdte.102

Flere mænd (28%) end kvinder (22%) oplever i høj/meget høj grad kørebanerne somvedligeholdte. Omvendt oplever flere kvinder (32%) end mænd (25%) i mindre grad/slet ikkekørebanerne som vedligeholdte.73% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at kørebanerne i deres bydel er vedligeholdte.Samtidig er der 8%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% harangivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,90 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,97) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,90) af området.34% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (28%) eller i megethøj grad (6%), at cykelstierne i deres bydel er vedligeholdte. Hertil synes 43% i nogen grad, atcykelstierne i deres bydel er vedligeholdte, mens 23% i mindre grad (20%) eller slet ikke (3%)synes dette. 5% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en lille stigning i borgernesoplevelse af cykelstierne som værende vedligeholdte. I efteråret 2011 var 33% af borgerne ihøj/meget høj grad tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstierne i deres bydel. Hertil angav43% i nogen grad at være tilfredse. Udviklingen i disse andele ligger inden for den statistiskeusikkerhed. Men andelen af borgere, der i mindre grad/slet ikke er tilfredse medvedligeholdelsen af cykelstierne er faldet fra 26% i efteråret 2011 til 23% i 2012.103

Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,14 med dette område mod 3,10 i efteråret2011.Borgere under 50 år oplever i markant højere grad, at cykelstierne er vedligeholdte endborgerne på 50 år og derover. Således oplever 40% af de 18-29 årige, 42% af de 30-39 årigeog 38% af de 40-49 årige i høj/meget høj grad, at cykelstierne er vedligeholdte, mens kun19% af de 50-59 årige, 23% af de 60-69 og 21% af de 70 årige+i høj/meget høj grad opleverdette.Ligesom for kørebanerne oplever flere mænd (39%) end kvinder (29%) i høj/meget høj gradcykelstierne som vedligeholdte. Omvendt oplever flere kvinder (71%) end mænd (61%) inogen grad, i mindre grad eller slet ikke dette.90% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at cykelstierne i deres bydel er vedligeholdte. Samtidiger der kun 4%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,41 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,14) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,41) af området.30% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (26%) eller i megethøj grad (4%), at fortovene i deres bydel er vedligeholdte.104

Hertil synes 46% i nogen grad, at fortovene i deres bydel er vedligeholdte, mens 25% i mindregrad (20%) eller slet ikke (5%) synes dette. 1% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt afanalysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling iborgernes oplevelse af fortovene som værende vedligeholdte. I efteråret 2011 oplevede 31%af borgerne i høj/meget høj grad, at fortovene i deres bydel var vedligeholdte, mens 25% imindre grad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,05 med dette område mod 3,06 i efteråret2011.Der er en tendens til, at jo yngre borgerne er, i jo højere grad oplever de fortovene somvedligeholdte. Således oplever 43% af de 18-29 årige, 35% af de 30-39 årige, 28% af de 40-49årige, 15% af de 50-59 årige, 17% af de 60-69 og 19% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad, atfortovene i deres bydel er vedligeholdte.Der er ingen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.87% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at fortove i deres bydel er vedligeholdte. Samtidig erder kun 1%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 0% har angivet ”vedikke”.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,31 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,05) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,31) af området.105

49% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (40%) eller i megethøj grad (8%), at vejskiltene i deres bydel fremstår tydelige og korrekte. Hertil synes 39% inogen grad, at vejskiltene i deres bydel fremstår tydelige og korrekte, mens 12% i mindre grad(11%) eller slet ikke (1%) synes dette. 8% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling iborgernes oplevelse af vejskiltene i deres bydel. I efteråret 2011 syntes 53% af borgerne ihøj/meget høj grad, at vejskiltene i deres bydel fremstod tydelige og korrekte, mens 11% imindre grad/slet ikke syntes dette. Udviklingen i resultaterne ligger inden for den statistiskeusikkerhed, hvorfor det ikke kan konkluderes, at der er sket en udvikling.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,44 med dette område mod 3,48 i efteråret2011.Der er en lille tendens til, at jo yngre borgerne er, i jo højere grad oplever de, at vejskiltene ideres bydel fremstår tydelige og korrekte. Således oplever 54% af de 18-29 årige, 57% af de30-39 årige, 49% af de 40-49 årige, 44% af de 50-59 årige og 35% af de 60-69 årige ihøj/meget høj grad, at vejskiltene i deres bydel fremstår tydelige og korrekte. De 70 årige+afviger lidt fra tendensen, idet 47% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad oplever, atvejskiltene i deres bydel fremstår tydelige og korrekteDer er ingen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.106

78% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at fortove i deres bydel er vedligeholdte. Samtidig erder kun 5%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 1% har angivet ”vedikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,09 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,44) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,09) af området.42% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (34%) eller i megethøj grad (7%), at vejstriberne i deres bydel fremstår tydelige og korrekte. Hertil synes 44% inogen grad, at vejstriberne i deres bydel fremstår tydelige og korrekte, mens 15% i mindregrad (13%) eller slet ikke (1%) synes dette. 14% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt afanalysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en mindre positiv udviklingi borgernes oplevelse af vejstriberne i deres bydel. I efteråret 2011 oplevede 41% af borgerne ihøj/meget høj grad tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstierne i deres bydel. Denne andeler forblevet den samme. Men andelen af borgere, der svarer ”I nogen grad” er steget fra 40%i efteråret 2011 til 44% i 2012, mens andelen af borgere, der i mindre grad/slet oplever, atvejstriberne i deres bydel fremstår tydelige og korrekte, er faldet fra 19% i efteråret 2011 til15% i 2012.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,33 med dette område mod 3,25 i efteråret2011.107

Der er ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes køn ogalder.74% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at vejstriberne i deres bydel fremstår tydelige ogkorrekte. Samtidig er der kun 6%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt fordem. 6% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,99 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,33) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,99) af området.83% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (54%) eller i megethøj grad (29%), at lyssignalerne i deres bydel fungerer. Hertil angiver 13%, at de i nogen gradoplever, at lyssignalerne fungerer, mens 3% i mindre grad (3%) eller slet ikke (0%) opleverdette. 1% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling iborgernes oplevelse af lyssignalerne som fungerende. I efteråret 2011 oplevede ligeledes 83%af borgerne i høj/meget høj grad, at lyssignalerne i deres bydel fungerede, mens 3% i mindregrad/slet ikke oplevede dette.108

Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 4,09 med dette område mod 4,04 i efteråret2011. Den meget lille stigning i gennemsnitsscoren skyldes, at lidt flere denne gang (29%) endsidst (24%) har afgivet besvarelsen ”I meget høj grad”. Så dermed kan det siges, at deralligevel er sket en lille positiv udvikling.Der er ingen tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder og der ses heller ingenforskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.95% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at lyssignalerne i deres bydel fungerer. Samtidig er deringen, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 1% har angivet ”ved ikke”og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,58 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (4,09) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,58) af området.65% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (49%) eller i megethøj grad (17%), at belysningen i deres bydel fungerer og er tilstrækkelig. Hertil oplever 27% inogen grad, at belysningen i deres bydel fungerer og er driftsikker, mens 8% i mindre grad(8%) eller slet ikke (0%) oplever dette. 1% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen..I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling iborgernes oplevelse af belysningen. I efteråret 2011 oplevede 66% af borgerne i høj/megethøj grad, at belysningen i deres bydel fungerede og var driftsikker, mens 8% i mindregrad/slet ikke oplevede dette.109

Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,74 med dette område mod 3,73 i efteråret2011.Der er ingen klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder og der ses heller ingenforskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.88% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at lyssignalerne i deres bydel fungerer. Samtidig er derkun 2%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 0% har angivet ”vedikke”.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,30 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,74) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,30) af området.I forhold til MEGAFONs normalt foreslåede målsætning for en andel på min. 80%, dersvarer i høj/meget høj grad, kan det ligesom i forrige undersøgelse konkluderes, at”Lyssignalerne” er eneste område under ydelsen ”Vedligeholdelse”, der til fulde lever op tilrespondenternes ”Forventninger/tilfredshed”.Hermed lever ydelsen ”Vedligeholdelse” samlet set ikke op til den foreslåede målsætning.Det er dog op til Københavns Kommune at vurdere/bestemme om besvarelsen ”I nogengrad” skal medtages/anses som en positiv besvarelse og deraf om resultaterne ertilfredsstillende.Hvis Københavns Kommune vælger at medtage ”I nogen grad”, som en positiv besvarelse,synes i alt 88% af borgerne, at vejskiltene i nogen/høj/meget høj grad fremstår tydelige ogkorrekte, mens 85% i nogen/høj/meget høj grad synes, at vejstriberne fremstår tydelige ogkorrekte. Dertil synes 92% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at belysningen i deresbydel fungerer og er tilstrækkelig. Hermed lever områderne ”Vejskilte”, ”Vejstriber” og”Belysningen” også op til borgernes forventninger/tilfredshed.Selv om ”I nogen grad” medtages for spørgsmålene om vedligeholdelse af kørebaner,cykelstier og fortove, må det dog fortsat konkluderes, at disse ikke lever op til borgernesforventning/tilfredshed, idet henholdsvis 28% (kørebaner), 23% (Cykelstier) og 25%(fortove) i mindre grad eller slet ikke synes, at disse er vedligeholdte. Det er dog værd atbemærke, at der er sket en lille positiv udvikling i borgernes oplevelse af vedligelsen afkørebaner og cykelstier.I Københavns Kommunes vurdering af resultaterne bør kommunens indsats og ressourcerlagt i vedligeholdelse af de forskellige områder under ydelsen også medtages i vurderingen.110

3.7.2. Ydelse: Vintertjeneste43% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (36%) eller i meget højgrad (8%) tilfredse med snerydningen og saltningen på de offentlige kørebaner i deres bydel.Hertil er 37% i nogen grad tilfredse med snerydningen og saltningen på de offentligekørebaner i deres bydel, mens 20% i mindre grad (15%) eller slet ikke (5%) er tilfredse meddette. 6% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling iborgernes tilfredshed med snerydningen og saltningen af de off. kørebaner i deres bydel. Iefteråret 2011 var 25% af borgerne i høj/meget høj grad tilfredse med snerydningen ogsaltningen af de off. kørebaner i deres bydel, mens hele 41% i mindre grad/slet ikke vartilfredse. Således er andelen, der svarer i høj/meget høj grad steget fra 25% i efteråret 2011 til43% i 2012. Samtidig er andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke faldet fra 41% til det halve(20%).Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,27 med dette område mod 2,76 i efteråret2011. Den meget positive stigning i borgernes oplevelse af snerydningen og saltningen afkørebanerne hænger sandsynligvis sammen med, at vinteren 2011/2012 har været væsentligmildere end de forrige 2 år og derfor har Københavns Kommune haft bedre muligheder forat rydde sne og salte vejene. At der fortsat er en pæn andel af borgerne, der har svaret imindre grad/slet ikke hænger ligeledes sikkert sammen med, at snerydningen og saltningen frade forrige 2 meget hårde vintre fortsat sidder i erindringen.111

Der er ingen klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder og der ses heller ingenforskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.84% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at snerydningenog saltningen på de offentlige kørebaner i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem.Samtidig er der kun 4%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% harangivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,22 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,27) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,22) af området.31% af alle borgerne, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (25%) eller i meget højgrad (6%) tilfredse med snerydningen og saltningen på cykelstierne i deres bydel. Hertil er38% i nogen grad tilfredse med snerydningen og saltningen på cykelstierne i deres bydel, mens31% i mindre grad (25%) eller slet ikke (6%) er tilfredse med dette. 10% har svaret ”Vedikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en markant stigning iborgernes tilfredshed med snerydningen og saltningen på cykelstierne i deres bydel. I efteråret2011 var kun 17% af borgerne i høj/meget høj grad tilfredse med snerydningen og saltningenpå cykelstierne i deres bydel, mens hele 51% i mindre grad/slet ikke var tilfredse. Således erandelen, der svarer i høj/meget høj grad steget fra 17% i efteråret 2011 til 31% i 2012.Samtidig er andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke faldet fra 51% til 31%.112

Borgerne afgiver i gennemsnit en score på 3,00 med dette område mod 2,50 i efteråret 2011.Den meget positive stigning i borgernes tilfredshedmed snerydningen og saltningen afcykelstierne hænger som tidligere nævnt sandsynligvis sammen med, at vinteren 2011/2012har været væsentlig mildere end de forrige 2 år og derfor har Københavns Kommune haftbedre muligheder for at rydde sne og salte cykelstierne. At der fortsat er en høj andel afborgerne, der har svaret i mindre grad/slet ikke hænger ligeledes sikkert sammen med, atsnerydningen og saltningen fra de forrige 2 meget hårde vintre fortsat sidder i erindringen.Borgere under 50 år oplever i markant højere grad end borgere på 50 år og derover, atsnerydningen og saltningen af cykelstier er tilfredsstillende. Således er 38% af de 18-29 årige,35% af de 30-39 årige og ligeledes 35% af de 40-49 årige i høj/meget høj grad tilfredse medsnerydningen og saltningen af cykelstierne, mens kun 18% af de 50-59 årige, 21% af de 60-69årige og 25% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad er tilfredse med disse.Der er ikke forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.87% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at snerydningenog saltningen af cykelstierne i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem. Samtidig er der kun5%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 4% har angivet ”ved ikke”og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,37 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,00) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,37) af området.113

37% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (31%) eller i meget højgrad (6%) tilfredse med snerydningen og saltningen på gågader og pladser i deres bydel. Hertiler 43% i nogen grad tilfredse med snerydningen og saltningen på gågader og pladser i deresbydel, mens 20% i mindre grad (17%) eller slet ikke (3%) er tilfredse med dette. 14% harsvaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 ses ligesom for kørebaner og cykelstieren markant stigning i borgernes tilfredshed med snerydningen og saltningen på gågader ogpladser. I efteråret 2011 var der kun 21% af borgerne, der i høj/meget høj grad var tilfredsemed snerydningen og saltningen på gågader og pladser, mens hele 38% i mindre grad/sletikke var tilfredse med disse. Således er andelen, der svarer i høj/meget høj grad steget fra 21%i efteråret 2011 til 37% i 2012, mens andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke er faldet fra38% til 20%.Borgerne afgiver i gennemsnit en score på 3,19 med dette område mod 2,75 i efteråret 2011.Den meget positive stigning i borgernes oplevelse af snerydningen og saltningen afkørebanerne hænger som tidligere nævnt sandsynligvis sammen med, at vinteren 2011/2012har været væsentlig mildere end de forrige 2 år.Igen ses, at borgere under 50 år i højere grad end borgere på 50 år og derover oplever, atsnerydningen og saltningen på gågader og pladser er tilfredsstillende. Således er 42% af de 18-29 årige, 44% af de 30-39 årige og ligeledes 44% af de 40-49 årige i høj/meget høj gradtilfredse med snerydningen og saltningen af gågader og pladser, mens kun 25% af de 50-59årige, 25% af de 60-69 årige og 30% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad er tilfredse meddisse.114

Der er ikke forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.75% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at snerydningenog saltningen på gågader og pladser i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem. Samtidig erder 7%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 5% har angivet ”vedikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,04 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,19) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,04) af området.På trods af, at der er sket en flot stigning i tilfredsheden med snerydningen og saltningen afbåde kørebaner, cykelstier og gågader/pladser, så må det fortsat konkluderes, at ydelsen”Vintertjeneste” ikke lever op til borgernes forventning/tilfredshed. Det er for alle 3 områder(kørebaner, cykelstier og gågader/pladser) gældende, at der fortsat er en høj utilfredshed atspore blandt borgerne. Således er der for de 3 områder mellem 20-11% af borgerne, der imindre grad eller slet ikke er tilfredse med snerydningen og saltningen. Mens utilfredsheden eromtrent den samme, hvad angår snerydningen og saltningen på de offentlige kørebaner og pågågader/pladser (20%), så er utilfredsheden med snerydningen og saltningen på cykelstiernefortsat en del højere (31%) og det kan derfor overvejes om der skal gøres en endnu størreindsats på cykelstierne om vinteren.I Københavns Kommunes bedømmelse af resultaterne bør disse også vurderes i forhold til,hvor mange ressourcer Københavns Kommune har lagt i snerydningen og saltningen.115

3.7.3. Ydelse: Fremkommelighed i trafikken71% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (47%) eller i megethøj grad (24%), at det er let at komme frem som fodgænger i trafikken. Hertil angiver 24%, atde i nogen grad oplever, at det er let at komme frem som fodgænger i trafikken, mens 4% imindre grad (4%) eller slet ikke (0%) oplever dette. 1% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt afanalysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en videre udvikling iborgernes oplevelse af, at det er let at komme frem som fodgænger i trafikken. I 2011oplevede 72% af borgerne i høj/meget høj grad, at det var let at komme frem som fodgængeri trafikken, mens 5% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Dog er andelen, der har svaret ”Imeget høj grad” steget fra 19% til 24%.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,91 med dette område mod 3,86 i efteråret2011.Borgere under 50 år oplever i højere grad end borgere på 50 år og derover, at det er let atkomme frem som fodgænger i trafikken. Således oplever 77% af de 18-29 årige, 77% af de 30-39 årige og 74% af de 40-49 årige i høj/meget høj grad, at det er let at komme frem somfodgænger i trafikken, mens kun 59% af de 50-59 årige, 66% af de 60-69 årige og 58% af de70 årige+ i høj/meget høj grad er tilfredse med disse.Der er ikke forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.116

89% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme frem som fodgænger itrafikken. Samtidig er der kun 1%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt fordem. 0% har angivet ”ved ikke”.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,34 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,91) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,34) af området.61% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (45%) eller i megethøj grad (16%), at det er let at komme frem som cyklist i trafikken. Hertil angiver 33%, at de inogen grad oplever, at det er let at komme frem som cyklist i trafikken, mens 7% i mindregrad (6%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 11% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt afanalysen. Andelen af ”Ved ikke” besvarelser skyldes først og fremmest, at nogle afrespondenter ikke anvender cykel som transportmiddel i trafikken og derfor ikke kan tagestilling til spørgsmålet.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en videre udvikling iborgernes oplevelse af, at det er let at komme frem som cyklist i trafikken. I efteråret 2011oplevede 63% af borgerne i høj/meget høj grad, at det var let at komme frem som cyklist itrafikken, mens 9% i mindre grad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,69 med dette område mod 3,69 i efteråret2011.117

Borgere i alderen 70 år og derover afviger markant fra de øvrige aldersgrupper i deresbesvarelser. Således er der kun 44% af borgerne i alderen 70 år og derover, der i høj/megethøj grad oplever at det er let at komme frem som cyklist i trafikken, mens 12% i mindregrad/slet ikke oplever dette.Der er ikke forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.90% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme frem som cyklist i trafikken.Samtidig er der kun 4%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 7% harangivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,45 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,69) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,45) af området.32% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (26%) eller i megethøj grad (6%), at det er let at komme frem som bilist i trafikken. Hertil angiver 46%, at de inogen grad oplever, at det er let at komme frem som bilist i trafikken, mens 23% i mindregrad (20%) eller slet ikke (3%) oplever dette. 31% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt afanalysen. Den høje andel af ”ved ikke” besvarelser skyldes, at en del respondenter ikkeanvender bil som transportmiddel i trafikken og derfor ikke kan tage stilling til spørgsmålet.118

I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling iborgernes oplevelse af, at det er let at komme frem som bilist i trafikken. I efteråret 2011oplevede 29% af borgerne i høj/meget høj grad, at det var let at komme frem som bilist itrafikken, mens 25% i mindre grad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,12 med dette område mod 3,05 i efteråret2011.Der er ingen tendenser e.lign. i resultaterne set i forhold til borgernes alder, men flere kvinder(35%) end mænd (29%) oplever i høj/meget høj grad, at det er let at komme frem som bilist itrafikken. Omvendt er der flere mænd (26%) end kvinder (19%), der i mindre grad/slet ikkeoplever, at det er let at komme frem som bilist i trafikken.64% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme frem som bilist i trafikken.Samtidig er der 15%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 27% harangivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen. Den lavere vurderede vigtighed af dette område iforhold til de 2 foregående områder, hænger sandsynligvis sammen med, at der er flereborgere, der færdes til fods og på cykel end i bil.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,71 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,12) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,71) af området.119

47% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (39%) eller i megethøj grad (8%), at det er let for busserne at komme frem i trafikken. Hertil angiver 42%, at de inogen grad oplever, at det er let for busserne at komme frem i trafikken, mens 11% i mindregrad (10%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 11% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt afanalysen. Andelen af ”ved ikke” besvarelser skyldes, at en del respondenter ikke anvender bussom transportmiddel i trafikken og derfor ikke kan tage stilling til spørgsmålet.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling iborgernes oplevelse af, at det er let for busserne at komme frem i trafikken. I efteråret 2011oplevede 46% af borgerne i høj/meget høj grad, at det var let for busserne at komme frem itrafikken, mens 13% i mindre grad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,44 med dette område mod 3,40 i efteråret2011.Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses helleringen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.79% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let for busserne at komme frem i trafikken.Samtidig er der kun 7%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 6% harangivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.120

Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,08 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,44) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,08) af området.27% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (24%) eller i megethøj grad (3%), at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opgravningerog vejarbejde i deres bydel. Hertil oplever 48% i nogen grad, at det er let at kommeomkring/frem som fodgænger, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel, mens 25%i mindre grad (23%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 6% har svaret ”Ved ikke” og er udeladtaf analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en videre udvikling iborgernes oplevelse af, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der eropgravninger og vejarbejde i deres bydel. I efteråret 2011 oplevede 29% af borgerne ihøj/meget høj grad, at det var let at komme omkring/frem som fodgænger, når der eropgravninger og vejarbejde i deres bydel, mens 28% i mindre grad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,04 med dette område mod 3,01 i efteråret2011.121

Borgere under 50 år oplever i højere grad end borgere på 50 år og derover, at det er let atkomme omkring/frem som fodgænger, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel.Således oplever 34% af de 18-29 årige, 30% af de 30-39 årige og 35% af de 40-49 årige ihøj/meget høj grad, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der eropgravninger og vejarbejde i deres bydel, mens kun 18% af de 50-59 årige, 22% af de 60-69årige og 15% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad oplever dette.Der er ikke forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.72% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger,når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. Samtidig er der kun 4%, der angiver, atdet i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet ”ved ikke” og er udeladt afanalysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,94 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,04) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,94) af området.24% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (21%) eller i megethøj grad (3%), at det er let at komme omkring/frem som cyklist, når der er opgravninger ogvejarbejde i deres bydel. Hertil oplever 49% i nogen grad, at det er let at kommeomkring/frem som cyklist, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel, mens 27% imindre grad (24%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 15% har svaret ”Ved ikke” og er udeladtaf analysen.122

Andelen af ”Ved ikke” besvarelser skyldes først og fremmest, at nogle af respondenter ikkeanvender cykel som transportmiddel i trafikken og derfor ikke kan tage stilling til spørgsmålet.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling iborgernes oplevelse af, at det er let at komme omkring/frem som cyklist, når der eropgravninger og vejarbejde i deres bydel. Der er ikke sket en udvikling i andelen, der svarer ihøj/meget høj grad i forhold til foråret 2011, hvor denne andel lå på 23%. Men der sket enstigning i andelen, der svarer ”I nogen grad” fra 43% i efteråret 2011 til 49% i 2012, mens derer sket et fald i andelen, der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er let at kommeomkring/frem som cyklist, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel fra 34% iefteråret 2011 til 27% i 2012.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,98 med dette område mod 2,89 i efteråret2011.Det ses igen, at borgere under 50 år i højere grad end borgere på 50 år og derover oplever, atdet er let at komme omkring/frem som cyklist, når der er opgravninger og vejarbejde i deresbydel. Således oplever 25% af de 18-29 årige, 31% af de 30-39 årige og 28% af de 40-49 årige ihøj/meget høj grad, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der eropgravninger og vejarbejde i deres bydel, mens kun 17% af de 50-59 årige, 17% af de 60-69årige og 11% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad oplever dette.Der er ingen signifikant forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.84% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme omkring/frem som cyklist, nårder er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. Samtidig er der kun 4%, der angiver, at det imindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 11% har angivet ”ved ikke” og er udeladt afanalysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,20 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,98) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,20) af området.123

18% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (16%) eller i megethøj grad (2%), at det er let at komme omkring/frem som bilist, når der er opgravninger ogvejarbejde i deres bydel. Hertil oplever 48% i nogen grad, at det er let at kommeomkring/frem som bilist, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel, mens 35% imindre grad (30%) eller slet ikke (4%) oplever dette. 35% har svaret ”Ved ikke” og er udeladtaf analysen. Den høje andel af ”ved ikke” besvarelser skyldes, at en del respondenter ikkeanvender bil som transportmiddel i trafikken og derfor ikke kan tage stilling til spørgsmålet.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling iborgernes oplevelse af, at det er let at komme omkring/frem som bilist, når der eropgravninger og vejarbejde i deres bydel. Således er der sket en stigning i andelen, der ihøj/meget høj grad oplever, at det er let at komme omkring/frem som bilist, når der eropgravninger og vejarbejde fra 14% i efteråret 2011 til 18% i 2012. Ligeledes er der sket enstigning i andelen, der har svaret ”I nogen grad” fra 42% i 2011 til 48% i 2012, mens der ersket et markant fald i andelen, der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er let at kommeomkring/frem som bilist, når der er opgravninger og vejarbejde fra 44% til 35%.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,80 med dette område mod 2,64 i efteråret2011.Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses helleringen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.124

60% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme omkring/frem som bilist, nårder er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. Samtidig er der 13%, der angiver, at det imindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 30% har angivet ”ved ikke” og er udeladt afanalysen. Den lavere vurderede vigtighed af dette område i forhold til de 2 foregåendeområder, hænger sandsynligvis sammen med, at der er flere borgere, der færdes til fods og påcykel end i bil.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,67 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,80) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,67) af området.52% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (40%) eller i megethøj grad (12%), at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opstilletudendørsserveringer eller vareudstillinger i deres bydel. Hertil oplever 32% i nogen grad, atdet er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opstillet udendørsserveringereller vareudstillinger i deres bydel, mens 15% i mindre grad (14%) eller slet ikke (2%) opleverdette. 10% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling iborgernes oplevelse af, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der eropstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger i deres bydel. I efteråret 2011 oplevede50%, at det i høj/meget høj grad var let at komme omkring/frem som fodgænger, når der varopstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger i deres bydel, mens 15% i mindre grad/sletikke oplevede dette.125

Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,48 med dette område mod 3,41 i efteråret2011.Der er ingen signifikant forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem, men borgere under50 år oplever i højere grad end borgere på 50 år og derover, at det er let at kommeomkring/frem som fodgænger, når der er opstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger ideres bydel. Således oplever 59% af de 18-29 årige, 68% af de 30-39 årige og 56% af de 40-49årige i høj/meget høj grad, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der eropstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger, mens kun 39% af de 50-59 årige, 41% afde 60-69 årige og 27% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad oplever dette.61% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger,når der er opstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger i deres bydel. Samtidig er der12%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 7% har angivet ”ved ikke”og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,69 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,48) med området er således lidt lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,69) af området.Samlet set vurderes ydelsen ”Fremkommelighed i trafikken” ikke at leve op til borgernestilfredshed/forventninger. Dette skyldes først og fremmest de høje andele, der kun i mindregrad/slet ikke oplever, at det er let at komme omkring/frem som henholdsvis fodgænger(25%), cyklist (27%) og bilist (35%), når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. Deter dog for alle 3 områder gældende, at andelen, der har svaret i mindre grad/slet ikke er faldeti seneste undersøgelse.Hvorvidt Københavns Kommune vurderer ”I nogen grad” som en positiv besvarelse indenfor ydelsen ”Fremkommelighed i trafikken” er afgørende for vurderingen af flere områderinden for ydelsen.Vurderer Københavns Kommune, at ”I nogen grad” er en positiv besvarelse, vurderes flere afområderne under ydelsen at leve op til borgernes ”forventninger/tilfredshed”. Således kanresultaterne for, hvorvidt det er let at komme frem i trafikken som henholdsvis fodgænger,cyklist og bus vurderes at leve op til borgernes forventninger/tilfredshed. Ligeledes leverresultatet for, hvorvidt det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opstilletudendørsserveringer eller vareudstillinger også op til borgernes forventninger/tilfredshed.Ved inddragelse af ”I nogen grad” som positiv besvarelse ligger den samlede andel af positivebesvarelser ml. 85%-96% for hver af disse områder. Resultatet for, hvorvidt det er let atkomme omkring/frem som bilist i trafikken vil fortsat ikke leve op til borgernestilfredshed/forventning, idet 23% i mindre grad/slet ikke oplever dette. Dog er resultatet tætpå at leve op til borgernes tilfredshed/forventning, såfremt ”I nogen grad” er medtaget sompositiv besvarelse, idet 77% i nogen/høj/meget høj grad oplever, at det er let at kommeomkring/frem som bilist i trafikken.126

3.7.4. Ydelse: Tryghed og sikkerhed i trafikken48% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (39%) eller i megethøj grad (9%), at det er trygt at færdes i trafikken i deres bydel. Hertil angiver 41%, at de inogen grad oplever, at det er trygt at færdes i trafikken ideres bydel, mens 11% i mindre grad(9%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 0% har svaret ”Ved ikke”.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket etfald i borgernes tryghed iforhold til at færdes i trafikken. I efteråret 2011 oplevede 54% af borgerne i høj/meget højgrad, at det var trygt at færdes i trafikken. Således er der sket et fald på 6 procentpoint fra 54%i efteråret 2011 til 48% i 2012, der i høj/meget høj grad oplever, at det er trygt at færdes itrafikken. Samtidig er andelen, der i nogen grad oplever, at det er trygt at færdes i trafikkenSteget fra 36% i 2011 til 41% i 2012. Andelen, der har svaret i mindre grad/slet ikke erforblevet den samme.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,45 med dette område mod 3,54 i efteråret2011.Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses helleringen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.127

96% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger,når der er opstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger i deres bydel. Samtidig er deringen, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 0% har svaret ”Ved ikke”.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,65 inden for dette område. Dengennemsnitlige tryghed (3,45) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,65) af området.Københavns Kommune bør overveje om det er tilstækkeligt, at kun omkring halvdelen af dekøbenhavnske borgere i høj/meget høj grad er trygge ved at færdes i trafikken. Også selvomder samlet set er ca. 90%, der er trygge i trafikken, hvis ”I nogen grad” medtages. Tryghedanses normalt som meget vigtigt og derfor skal andelen, der i høj/meget høj grad er tryggegerne være en del højere.3.7.5. Ydelse: BorgerdialogKun 16% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (13%) eller imeget høj grad (3%) en positiv dialog og en rettidig sagsbehandling, når de henvender sig tilKøbenhavns Kommune om trafikale spørgsmål. Hertil angiver 41%, at de i nogen gradoplever en positiv dialog og rettidig sagsbehandling, når de henvender sig til KøbenhavnsKommune om trafikale spørgsmål, mens 43% kun i mindre grad (29%) eller slet ikke (14%)oplever dette. 87% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.128

Den høje andel af ”Ved ikke” besvarelser skyldes først og fremmest, at borgerne ikke harværet i kontakt med Københavns Kommune om trafikale spørgsmål og derfor ikke kan tagestilling til spørgsmålet.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket ikke en signifikantudvikling i borgernes holdning til dialogen og sagsbehandlingen, når de henvender sig tilKøbenhavns Kommune om trafikale spørgsmål. I efteråret 2011 angav 19%, at de ihøj/meget høj grad oplevede en positiv dialog og en rettidig sagsbehandling, når dehenvendte sig til Københavns Kommune om trafikale spørgsmål. Hertil angav 37%, at de inogen grad oplevede en positiv dialog og rettidig sagsbehandling, når de henvendte sig omtrafikale spørgsmål, mens 44% i mindre grad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,64 med dette område mod 2,65 i efteråret2011.Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder, men det ses, atmænd i højere grad end kvinder oplever en positiv dialog og en rettidig sagsbehandling, når dehenvender sig til Københavns Kommune om trafikale spørgsmål. Således oplever flerekvinder (53%) end mænd (36%) kun i mindre grad/slet ikke en positiv dialog og en rettidigsagsbehandling, når de henvender sig til Københavns Kommune om trafikale spørgsmål.Omvendt er der flere mænd (48%) end kvinder (30%), der i nogen grad oplever en positivdialog, når de henvender sig om trafikale spørgsmål.90% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at der er en positiv dialog og en rettidigsagsbehandling, når de henvender sig til Københavns Kommune om trafikale spørgsmål.Samtidig er der kun 2%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 20% harangivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen. Der er mange flere borgere, der har taget stillingtil vigtighedsspørgsmålet end til holdningsspørgsmålet. Dette skyldes, at mange borgere somtidligere nævnt ikke har været i dialog med Københavns Kommune om trafikale spørgsmål ogderfor ikke har haft forudsætningerne for at svare på holdningsspørgsmålet. Alligevel har devalgt at svare, at det er vigtigt for dem, at der er en positiv dialog og en rettidigsagsbehandling, når de kontakter kommunen vedr. trafikale spørgsmål. Mange borgere svareri virkeligheden ud fra, hvis de en dag kontakter kommunen, så er det vigtigt for dem...Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,29 inden for dette område. Dengennemsnitlige tryghed (2,64) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,29) af området.129

Det må fortsat på baggrund af ovenstående resultater (herunder specielt de 43% af borgernekun i mindre grad/slet ikke oplever en positiv dialog og rettidig sagsbehandling) konkluderes,at ydelsen ”Borgerdialog” fortsat ikke lever op til borgernes ”forventninger/tilfredshed”.Det mindre tilfredsstillende resultat sammenholdt med borgernes vurderede gennemsnitligevigtighed af området, så bør Københavns Kommune undersøge nærmere, hvorvidt der kangøres yderligere for at forbedre området.3.7.6. Ydelse: Trafikal forandring / tilpasningKun 19% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (15%) eller imeget høj grad (4%) en fornyelse af vejnettet, bl.a. gennem nytænkning og trafikforsøg. Hertilangiver 33%, at de i nogen grad oplever fornyelsen af vejnettet i deres bydel mens 48% kun imindre grad (29%) eller slet ikke (19%) oplever dette. 14% har svaret ”Ved ikke” og erudeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling iborgernes oplevelse af fornyelsen af vejnettet. I efteråret 2011 oplevede 21% i høj/meget højgrad en fornyelse af vejnettet. Hertil oplevede 32% i nogen grad en fornyelse af vejnettet,mens 47% i mindre grad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,55 med dette område mod 2,60 i efteråret2011.130

Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses helleringen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.58% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at der er en fornyelse af vejnettet, bl.a. gennemnytænkning og trafikforsøg. Samtidig er der 12%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke ervigtigt for dem. 11% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,67 inden for dette område. Dengennemsnitlige tryghed (2,55) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,67) af området.Hvorvidt ovenstående resultat er tilfredsstillende er op til Københavns Kommune at vurdere,da MEGAFON ikke kender omfanget af foretagne fornyelser af vejnettet.MEGAFONs erfaring fra andre undersøgelser viser dog, at respondenter har svært ved athuske eventuelle tiltag/fornyelser, der ligger mere end 1-2 år tilbage i tiden. Så i bedømmelsenaf ovenstående resultat skal Københavns Kommune have for øje i hvilket omfang, der erforetaget fornyelser inden for de seneste 1-2 år.Dertil skal Københavns Kommune huske på, at man sagtens kan have gennemførtomfattende fornyelser i en bestemt bydel, men det vil ofte ikke være fornyelser, som beboerefra en anden bydel bemærker og deraf oplever de kun i mindre grad fornyelserne.Respondenternes svar vil altid bære præg af, hvor de færdes. Såfremt de ikke færdes i deområder, hvor der sker fornyelser af vejnettet, oplever de jo heller ikke denne.131

De borgere, der på et eller andet niveau har bemærket fornyelsen af vejnettet (dvs. i forrigespørgsmål har svaret enten i mindre, nogen, høj eller meget høj grad) er efterfølgende spurgt,hvorvidt de oplever udviklingen som positiv. Hertil svarer 29%, at de i høj grad (24%) eller imeget høj grad (5%) oplever udviklingen som positiv. Derudover oplever 48% i nogen gradudviklingen som positiv, mens 23% i mindre grad (20%) eller slet ikke (3%) oplever en positivudvikling. 9% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en negativ udvikling iborgernes oplevelse af fornyelsen af vejnettet. I efteråret 2011 oplevede 45% i høj/meget højgrad fornyelsen af vejnettet som positiv, 34% oplevede en positiv fornyelse i nogen grad,mens 20% i mindre grad/slet ikke oplevede fornyelsen som positiv. Således er andelen, der ihøj/meget høj grad oplever fornyelsen af vejnettet som positiv faldet fra 45% i efteråret 2011til 29% i 2012. Samtidig er andelen, der i nogen grad oplever fornyelsen som positiv steget fra34% til 48%. Der er ikke sket en signifikant udviklingen i andelen, der har svaret i mindregrad/slet ikke.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,09 med dette område mod 3,31 i efteråret2011.Borgere under 50 år oplever i højere grad end borgere på 50 år og derover, at fornyelsen afvejnettet er positiv. Således oplever 40% af de 18-29 årige, 29% af de 30-39 årige og 34% afde 40-49 årige i høj/meget høj grad, at fornyelsen af vejnettet er positiv, mens kun 21% af de50-59 årige, 21% af de 60-69 årige og 17% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad oplever dette.Der er ikke forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.132

Til trods for, at der er i forhold til forrige undersøgelse er sket en negativ udvikling iborgernes oplevelse af fornyelsen af vejnettet som positiv, så må det anses som ettilfredsstillende resultat, at ca. 8 ud af 10 af de borgere, der har oplevet en fornyelse afvejnettet (forrige spørgsmål), samtidig angiver, at fornyelsen i nogen/høj/meget høj grad erpositiv.Således må ydelsen ”Trafikal forandring / tilpasning” samlet set vurderes at leve op tilborgernes forventninger/tilfredshed.133

3.8. Center for Anlæg3.8.1. Ydelse: Opretholdelse af fremkommelighed ved anlægsprojekter30% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever som buspassager i høj grad(28%) eller i meget høj grad (2%), at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse medanlægsprojekter. Hertil angiver 48%, at de som buspassager i nogen grad oplever, at trafikkenforløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter, mens 21% i mindre grad (19%)eller slet ikke (3%) oplever dette. 31% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen. Denhøje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at en del borgere ikke anvender bus somtransportmiddel og/eller ikke har oplevet trafikken i forbindelse med anlægsprojekter.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling ibuspassagerernes oplevelse af trafikken i forhold til om denne forløber tilfredsstillende iforbindelse med anlægsprojekter. Andelen, der i høj/meget høj grad som buspassager oplever,at trafikken forløber tilfredsstillende er forblevet den samme. Men andelen, der i nogen gradsom buspassager oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse medanlægsarbejder er steget fra 42% i efteråret 2011 til 48% i 2012, mens andelen, der i mindregrad/slet ikke oplever dette er faldet fra 29% i efteråret 2011 til 21% i 2012.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,08 med dette område mod 2,97 i efteråret2011.134

Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses helleringen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.74% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem som buspassager, at trafikken forløber tilfredsstillendei forbindelse med anlægsprojekter. Samtidig er der 7%, der angiver, at det i mindre grad/sletikke er vigtigt for dem. 23% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,95 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,08) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,95) af området.48% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever som metro- eller togpassageri høj grad (40%) eller i meget høj grad (8%), at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelsemed anlægsprojekter. Hertil angiver 40%, at de som metro- eller togpassager i nogen gradoplever, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter, mens 12% imindre grad (10%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 17% har svaret ”Ved ikke” og er udeladtaf analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at en del borgere ikke anvendermetro og/eller tog som transportmiddel og/eller ikke har oplevet trafikken i forbindelse medanlægsprojekter.135

I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling imetro- eller togpassagerernes oplevelse af trafikken i forhold til om denne forløbertilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. I efteråret 2011 var der 44%, der ihøj/meget høj grad som metro- eller togpassager oplevede, at trafikken forløbtilfredsstillende, mens 17% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således er der sket enstigning på 4 procentpoint i andelen, der svarer i høj/meget høj grad samtidig med at der ersket et fald på 5 procentpoint i andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,42 med dette område mod 3,29 i efteråret2011.Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses helleringen signifikant forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.81% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem som metro– eller togpassager, at trafikken forløbertilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Samtidig er der 4%, der angiver, at det imindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 13% har angivet ”ved ikke” og er udeladt afanalysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,13 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,42) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,13) af området.136

14% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever som bilist i høj grad (12%)eller i meget høj grad (2%), at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse medanlægsprojekter. Hertil angiver 47%, at de som bilist i nogen grad oplever, at trafikkenforløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter, mens 39% i mindre grad (33%)eller slet ikke (6%) oplever dette. 42% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen. Denhøje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at en del borgere ikke anvender bilist somtransportmiddel og/eller ikke har oplevet trafikken i forbindelse med anlægsprojekter.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling ibilisternes oplevelse af trafikken i forhold til om denne forløber tilfredsstillende i forbindelsemed anlægsprojekter. Mens der ikke er sket en udvikling i andelen, der svarer i høj/meget højgrad, så er andelen, der i nogen grad oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende iforbindelse med anlægsprojekter steget fra 41% i efteråret 2011 til 47% i 2012. Samtidig erandelen, der i mindre grad/slet ikke oplever dette faldet fra 46% til 39%.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,71 med dette område mod 2,61 i efteråret2011.Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses helleringen signifikant forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem.137

62% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem som bilist, at trafikken forløber tilfredsstillende iforbindelse med anlægsprojekter. Samtidig er der 10%, der angiver, at det i mindre grad/sletikke er vigtigt for dem. 38% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,62 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,71) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,62) af området.36% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever som cyklist i høj grad (29%)eller i meget høj grad (7%), at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse medanlægsprojekter. Hertil angiver 48%, at de som cyklist i nogen grad oplever, at trafikkenforløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter, mens 17% i mindre grad (15%)eller slet ikke (1%) oplever dette. 18% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen. Denhøje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at en del borgere ikke anvender cykel somtransportmiddel og/eller ikke har oplevet trafikken i forbindelse med anlægsprojekter.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling icyklisternes oplevelse af trafikken i forhold til om denne forløber tilfredsstillende i forbindelsemed anlægsprojekter. Mens der ikke er sket en udvikling i andelen, der svarer i høj/meget højgrad, så er andelen, der i nogen grad oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende iforbindelse med anlægsprojekter steget fra 43% i efteråret 2011 til 48% i 2012. Samtidig erandelen, der i mindre grad/slet ikke oplever dette faldet fra 21% til 17%.138

Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,25 med dette område mod 3,20 i efteråret2011.Der er ingen signifikante forskelle i resultaterne mænd og kvinder imellem, men borgereunder 50 år oplever i højere grad end borgere på 50 år og derover, at trafikken forløbertilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Således oplever 36% af de 18-29 årige,45% af de 30-39 årige og 39% af de 40-49 årige, at trafikken i høj/meget høj grad forløbertilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Samtidig oplever kun 25% af de 50-59årige, 29% af de 60-69 årige og 26% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad dette.86% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem som cyklist, at trafikken forløber tilfredsstillende iforbindelse med anlægsprojekter. Samtidig er der kun 3%, der angiver, at det i mindregrad/slet ikke er vigtigt for dem. 16% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,30 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,25) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,30) af området.44% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever som forgænger i høj grad(36%) eller i meget høj grad (8%), at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse medanlægsprojekter. Hertil angiver 44%, at de som fodgænger i nogen grad oplever, at trafikkenforløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter, mens 12% i mindre grad (11%)eller slet ikke (1%) oplever dette. 5% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.139

I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling ifodgængernes oplevelse af trafikken i forhold til om denne forløber tilfredsstillende iforbindelse med anlægsprojekter. I efteråret 2011 var der 41%, der i høj/meget høj grad sombuspassager oplevede, at trafikken forløb tilfredsstillende, mens 42% i nogen grad oplevededette. Der er ikke sket en signifikant udvikling i disse andele. Men andelen af borgere, der somfodgænger i mindre grad/slet ikke at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse medanlægsprojekter er faldet signifikant fra 17% i efteråret 2011 til 12% i 2012.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,39 med dette område mod 3,29 i efteråret2011.Der er ingen signifikante forskelle i resultaterne mænd og kvinder imellem, men der er entendens til, at jo yngre borgerne er, i jo højere grad oplever de som fodgænger, at trafikkenforløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Således oplever 52% af de 18-29årige, 49% af de 30-39 årige, 45% af de 40-49 årige, 37% af de 50-59 årige, 35% af de 60-69årige og 35% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad, at trafikken forløber tilfredsstillende iforbindelse med anlægsprojekter.78% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem som fodgænger, at trafikken forløber tilfredsstillende iforbindelse med anlægsprojekter. Samtidig er der kun 3%, der angiver, at det i mindregrad/slet ikke er vigtigt for dem. 4% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,07 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (3,39) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,07) af området.Der er inden for alle områder under ydelsen ”Opretholdelse af fremkommelighed vedanlægsprojekter” sket en positiv udvikling af borgernes oplevelse af trafikken i forbindelsemed anlægsprojekter. Andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke er faldet inden for samtligeaf de 5 områder.En andel på 39%, der kun i mindre grad/slet ikke som bilist oplever, at trafikken forløbertilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter må dog fortsat siges at være for høj. For deøvrige områder ligger denne andel mellem 12-21%. Det kan dog ikke forventes, at trafikkenforløber perfekt, når der er meget store anlægsprojekter i gang i København.Københavns Kommune kan derfor også med rimelighed overveje om ”I nogen grad” skalmedtages som en positiv besvarelse. Ved at medtage ”I nogen grad” som en positiv besvarelseopnår de forskellige områder under ydelsen en andel af positive besvarelser på ml. 79-88%,når der ses bort fra bilistdelen. Alle områder undtaget bilistdelen vurderes dermed at leve optil borgernes forventninger/tilfredshed.140

3.8.2. Ydelse: Inddragelse af borgerne i udviklingen af de offentlige rum14% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever, at de i høj grad (12%) eller imeget høj grad (2%) har mulighed for at blive inddraget og hørt, når der gennemføresanlægsprojekter i København. Hertil angiver 24%, at de i nogen grad oplever, at de harmulighed for at blive inddraget og hørt, når der gennemføres anlægsprojekter i København,mens 62% i mindre grad (33%) eller slet ikke (29%) oplever dette. 36% har svaret ”Ved ikke”og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser kan skyldes, at en delborgere ikke har kendskab til mulighederne om at blive inddraget og hørt i forbindelse medanlægsprojekter.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en negativ udvikling iborgernes oplevelse af muligheden for at blive inddraget og hørt, når der gennemføresanlægsprojekter i København. Mens andelen, der har svaret i høj/meget høj grad er forblevetden samme (15%), så er andelen der har svaret ”I nogen grad” faldet fra 28% i efteråret 2011til 24% i 2012. Samtidig er andelen, der i mindre grad/slet ikke oplever dette steget fra 57% iefteråret 2011 til 62% i 2012.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,26 med dette område mod 2,33 i efteråret2011.Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses helleringen signifikante forskelle i resultaterne mænd og kvinder imellem.141

42% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de har mulighed for at blive inddraget og hørt, nårder gennemføres anlægsprojekter i København. Samtidig er der 25%, der angiver, at det imindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 15% har angivet ”ved ikke” og er udeladt afanalysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,25 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,26) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,25) af området.Resultatet må umiddelbart anses som utilfredsstillende, idet 62% i mindre grad eller slet ikkeoplever, at de har mulighed for at blive inddraget eller hørt i forbindelse med anlægsprojekter.Dog er resultatet ikke nødvendigvis ensbetydende med, at Københavns Kommune faktisk erdårlige til at indrage borgerne og høre deres meninger. Årsagen til resultatet kan skyldes, atKøbenhavns Kommune ikke er god nok til at informere borgerne om deres muligheder for atblive inddraget og hørt i forbindelse med anlægsprojekter. Borgerne tror måske, at de harfærre muligheder end de faktisk har, fordi de ikke har et godt nok kendskab til dette/blevetinformeret tilstrækkeligt om deres muligheder. Den høje andel af ved ikke besvarelser (36%)indikerer da også et manglende kendskab blandt borgerne. Igen kan også resultatet af ydelsen”Kommunikation til borgerne om anlægsprojekter” (se næste ydelse) også være en indikationaf, at borgerne mangler information om deres muligheder.Et fortsat fokusområde for Københavns Kommune kan derfor være at arbejde videre medinformationen til borgerne om, hvordan de har mulighed for at blive inddraget og hørt iforbindelse med anlægsprojekter.142

3.8.3. Ydelse: Kommunikation til borgerne om anlægsprojekter25% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (23%) eller i megethøj grad (2%), at Københavns Kommune leverer den information om anlægsprojekter, somborgerne har behov for. Hertil angiver 43%, at de i nogen grad oplever, at KøbenhavnsKommune leverer den information om anlægsprojekter, som de har behov for, mens 32% imindre grad (24%) eller slet ikke (8%) oplever dette. 19% har svaret ”Ved ikke” og er udeladtaf analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser kan skyldes, at en del borgere ikkemærkbart har været berørt af anlægsprojekter og derfor heller ikke har følt et behov forinformation.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling iborgernes oplevelse af, at Københavns Kommune leverer den information omanlægsprojekter, som borgerne har behov for. I efteråret 2011 var der 20%, der i høj/megethøj grad oplevede, at Københavns Kommune leverer den information om anlægsprojekter,som borgerne har behov for, mens 38% i mindre grad/slet ikke oplevede dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,86 med dette område mod 2,74 i efteråret2011.Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses helleringen signifikante forskelle i resultaterne mænd og kvinder imellem.143

60% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at Københavns Kommune leverer den informationom anlægsprojekter, som borgerne har behov for. Samtidig er der 10%, der angiver, at det imindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 9% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,65 inden for dette område. Dengennemsnitlige tilfredshed (2,86) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (3,65) af området.Til trods for at der er sket en positiv udvikling, så må resultatet fortsat anses somutilfredsstillende, idet kun 25% i høj/meget høj grad oplever, at Københavns Kommuneleverer den information om anlægsprojekter, som de har behov for, mens 32% i mindregrad/slet ikke oplever dette. Således vurderes ydelsen ”Kommunikation til borgerne omanlægsprojekter” ikke at leve op til borgernes forventninger/tilfredshed. Ligesom i forrigespørgsmål kan et fortsat fokusområde for Københavns Kommune derfor være at arbejdeyderiligere med informationen/kommunikationen til borgerne i forbindelse medanlægsprojekter.144

3.9. Center for Byggeri3.9.1. Ydelse: Sikkert og sundt byggeri81% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (53%) eller i meget højgrad (28%) trygge ved at færdes i og omkring bygningerne i deres bydel. Hertil oplever 17% inogen grad, at de er trygge ved at færdes i og omkring bygningerne i deres bydel, mens 3% imindre grad (2%) eller slet ikke (0%) er trygge ved dette. 2% har svaret ”Ved ikke” og erudeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling iborgernes tryghed i forhold til at færdes i og omkring bygningerne i deres bydel. I efteråret varder ligeledes 81%, der i høj/meget høj grad følte sig trygge ved at færdes i og omkringbygningerne i deres bydel og ligeledes kun 3%, der i mindre grad/slet ikke følte dette.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 4,06 med dette område mod 4,08 i efteråret2011.145

Der er en lille tendens til, at jo yngre borgerne er, i jo højere grad er de trygge ved at færdes iog omkring bygningerne i deres bydel. Således er 82% af de 18-29 årige, 86% af de 30-39årige, 86% af de 40-49 årige, 77% af de 50-59 årige, 75% af de 60-69 årige og 69% af de 70årige+ i høj/meget høj grad trygge ved at færdes i og omkring bygningerne i deres bydel.Flere mænd (84%) end kvinder (78%) er i høj/meget høj grad trygge ved at færdes i ogomkring bygninger i deres bydel. Omvendt er flere kvinder (19%) end mænd (14%) i nogengrad trygge ved dette.93% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de trygt kan færdes i og omkring bygningerne ideres bydel Københavns. Samtidig er der 1%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke ervigtigt for dem. 2% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,48 inden for dette område. Dengennemsnitlige tryghed (4,66) med området er således lidt lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,48) af området.Idet 81% i høj/meget høj grad er trygge ved at færdes i og omkring bygninger og kun 3% imindre grad/slet ikke er dette, så kan det konkluderes, at sikkerheden omkring bygningerne iKøbenhavn lever op til borgernes ”Forventninger/tilfredshed”.146

Derimod er der kun 42% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet, som i høj grad(35%) eller i meget høj grad (7%) føler sig trygge ved, at Københavns Kommune på en let ogforståelig måde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på et tidspunkt skalbygge eller renovere. Hertil føler 37% i nogen grad sig trygge ved, at Københavns Kommunepå en let og forståelig måde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på ettidspunkt skal bygge eller renovere, mens 20% i mindre grad (15%) eller slet ikke (5%) følersig trygge ved dette. 34% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en signifikantudvikling i borgernes tryghed i forhold til, at Københavns Kommune på en let og forståeligmåde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på et tidspunkt skal byggeeller renovere. I efteråret var der 40%, der i høj/meget høj grad følte sig trygge ved, atKøbenhavns Kommune på en let og forståelig måde informerer dem om, hvordan de skalforholde sig, hvis de på et tidspunkt skal bygge eller renovere, mens 19% i mindre grad/sletikke følte sig trygge.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,24 med dette område mod 3,24 i efteråret2011.Der er ingen klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder, men flere kvinder(46%) end mænd (38%) er i høj/meget høj grad trygge ved, at Københavns Kommune på enlet og forståelig måde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på ettidspunkt skal bygge eller renovere. Omvendt er flere mænd (23%) end kvinder (18%) imindre grad/slet ikke trygge ved dette.147

80% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at Københavns Kommune på en let og forståeligmåde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på et tidspunkt skal byggeeller renovere. Samtidig er der kun 5%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt fordem. 17% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,06 inden for dette område. Dengennemsnitlige tryghed (3,24) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,06) af området.Ligesom i tidligere målinger må resultatet fortsat anses som mindre tilfredsstillende, idet hverfemte borger i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge ved, at Københavns Kommune påen let og forståelig måde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på ettidspunkt skal bygge eller renovere.Dog er resultatet ikke ensbetydende med, at Københavns Kommune faktisk er dårlige til atinformere om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på et tidspunkt skal bygge eller renovere.Resultatet viser, hvordan respondenterne tror, at informationen er og ikke hvordaninformationen faktisk er. Således kan det vise sig, at Københavns Kommune faktiskinformerer på en let og forståelig måde, borgerne tror det blot ikke før de ser det.Det er fortsat negativt, at 20% er utrygge ved Københavns information inden for detteområde og det er derfor fortsat et indsatsområde for Københavns Kommune at finde måder,hvorpå man kan gøre borgerne mere trygge i forhold til dennes information. En mulig årsagtil, at en stor andel af respondenterne i mindre grad eller slet ikke er trygge ved, atKøbenhavns Kommune på en let og forståelig måde informerer dem om, hvordan de skalforholde sig, hvis de på et tidspunkt skal bygge eller renovere kan være, at borgerne på ettidligere tidspunkt har været i kontakt med Københavns Kommune inden for andre områderog her har fundet den modtagne information utilfredsstillende/utilstrækkelig, hvilket haraffødt en ”utryghed” i forhold til nærværende område.148

54% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet føler i høj grad (39%) eller i megethøj grad (15%) sig trygge ved, at Københavns Kommune sikrer, at virksomheder og borgereoverholder byggereglerne. Hertil føler 36% i nogen grad sig trygge ved, at KøbenhavnsKommune sikrer, at virksomheder og borgere overholder byggereglerne, mens 10% i mindregrad (9%) eller slet ikke (2%) føler dette. 17% har svaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en stigning i borgernestryghed i forhold til, at Københavns Kommune sikrer, at virksomheder og borgere overholderbyggereglerne. I efteråret følte 47% i høj/meget høj grad sig trygge ved, at KøbenhavnsKommune sikrer, at virksomheder og borgere overholder byggereglerne, mens 16% i mindregrad/slet ikke følte sig trygge.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,57 med dette område mod 3,38 i efteråret2011.Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses helleringen signifikante forskelle i resultaterne mænd og kvinder imellem.149

85% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at Københavns Kommune sikrer, at virksomheder ogborgere overholder byggereglerne. Samtidig er der kun 2%, der angiver, at det i mindregrad/slet ikke er vigtigt for dem. 8% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,26 inden for dette område. Dengennemsnitlige tryghed (3,57) med området er således lavere end borgernes vurderedegennemsnitlige vigtighed (4,26) af området.I hvilken grad ovenstående resultat kan anses som tilfredsstillende afhænger af KøbenhavnsKommunes vurdering af besvarelsen ”I nogen grad” som en positiv besvarelse. HvisKøbenhavns Kommune vælger at medtage/anse ”I nogen grad”, som en positiv besvarelse,føler i alt 90% af borgerne sig i nogen/høj/meget høj grad trygge ved, at KøbenhavnsKommune sikrer, at virksomheder og borgere overholder byggereglerne, hvilket må ansessom et tilfredsstillende resultat.Ligesom i forrige spørgsmål viser resultaterne først og fremmest, hvad borgerne føler (tror)og i mindre grad, hvad der er de faktiske forhold. Det er de færreste borgere, der faktisk vedom Københavns Kommune sikrer, at virksomheder og borgere overholder byggereglerne.Nogle af de borgere, der i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge ved, at KøbenhavnsKommune sikrer, at virksomheder og borgere overholder byggereglerne svarer sandsynligvis ihøjere grad ud fra deres personlige holdning til Københavns Kommune end på de faktiskeforhold. Har man haft nogle dårlige oplevelser med Københavns Kommune, kan dette affødeet generelt negativt billede af Københavns Kommune.150

3.9.2. Ydelse: Dokumentation af byens infrastruktur84% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet føler i høj grad (46%) eller i megethøj grad (38%) sig trygge ved, at de kan finde vej rundt i København ved hjælp af kort, GPSo.lign. Hertil føler 13% i nogen grad sig trygge ved, at de kan finde vej rundt i København vedhjælp af kort, GPS o.lign, mens 3% i mindre grad (2%) eller slet ikke (1%) føler dette. 6% harsvaret ”Ved ikke” og er udeladt af analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket et mindre fald i borgernestryghed i forhold til, at de kan finde vej rundt i København ved hjælp af kort, GPS o.lign. Iefteråret 2011 følte 88% i høj/meget høj grad sig trygge ved, at de kan finde vej rundt iKøbenhavn ved hjælp af kort, GPS o.lign., mens 2% i mindre grad/slet ikke følte sig trygge.Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 4,18 med dette område mod 4,29 i efteråret2011.Lidt flere borgere i aldersgrupperne 18-29 årige (87%) og 30-39 årige (88%) end i de øvrigealdersgrupper er i høj/meget høj grad trygge ved, at de kan finde vej rundt i København vedhjælp af kort, GPS o.lign.Der er ingen signifikante forskelle i resultaterne mænd og kvinder imellem.151

80% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de kan finde vej rundt i København ved hjælp afkort, GPS o.lign. Samtidig er der 7%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt fordem. 4% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,15 inden for dette område. Dengennemsnitlige tryghed (4,18) med området er således på samme niveau som borgernesvurderede gennemsnitlige vigtighed (4,15) af området.På baggrund af ovenstående resultat kan det konkluderes, at eksisterende kort, GPS mv. overKøbenhavn lever op til borgernes forventninger/tilfredshed.7% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet benytter sig i høj grad (5%) eller imeget høj grad (2%) af de kort over København, som er tilgængelige på kommuneshjemmeside. Hertil angiver 14%, at de i nogen grad benytter sig af de kort over København,som er tilgængelige på kommunes hjemmeside, mens 79% i mindre grad (20%) eller slet ikke(59%) føler dette. Dette betyder, at samlet set 41% af borgerne til en vis grad benytter sig afde kort, der er tilgængelige på Københavns Kommunes hjemmeside. 4% har svaret ”Vedikke” og er udeladt af analysen.152

I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en stigning i borgernesbrug af de kort over København, som er tilgængelige på kommunes hjemmeside. I efteråret2011 var der 35%, der til en vis grad benyttede sig af kortene. Således er der sket en stigningpå 6 procentpoint i denne andel. Det er først og fremmest andelen, der i nogen grad anvenderde tilgængelig kort på kommunens hjemmeside, der er steget. I efteråret 2011 var der 11%,der i nogen grad anvendte de tilgængelige kort, mens der i 2012 er 14%.Der er en tendens til, at jo ældre borgerne er, i jo højere grad benytter de sig også af detilgængelige kort over København på kommunens hjemmeside. Således benytter 10% af de18-29 årige, 12% af de 30-39 årige, 25% af de 40-49 årige, 28% af de 50-59 årige, 39% af de60-69 årige og 31% af de 70 årige+ i nogen/høj/meget høj grad sig af de tilgængelige kortover København på kommunens hjemmeside. Kun de 70 årige+ afviger en smule fratendensen.Der er ingen signifikante forskelle i resultaterne mænd og kvinder imellem.33% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i højgrad/meget høj grad er vigtigt for dem, at Københavns Kommune har kort over Københavntilgængelige på hjemmesiden. Samtidig er der hele 45%, der angiver, at det i mindre grad/sletikke er vigtigt for dem. 10% har angivet ”ved ikke” og er udeladt af analysen.Borgerne afgiver således i gennemsnit en vigtighedsscore på 2,79 inden for dette område.Hvorvidt det er tilfredsstillende, at ca. hver fjerde borger til en vis grad benytter sig af kortenepå Københavns Kommunes hjemmeside er positivt eller negativt er op til KøbenhavnsKommune at bedømme.Umiddelbart mener MEGAFON, at 41% er en meget flot andel.153

Blandt de borgere, der til en vis grad har benyttet sig af kortene på Københavns Kommuneshjemmeside angiver 56%, at de i høj grad (45%) eller i meget høj grad (10%) oplevede at findedet de søgte på kortene. Hertil angiver 36% i nogen grad at finde det de søgte, mens kun 8% imindre grad (7%) eller slet ikke (1%) oplevede dette. 17% har svaret ”Ved ikke” og er udeladtaf analysen.I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling iborgernes oplevelse at finde det de søgte på kortene. I efteråret 2011 var der 60%, der ihøj/meget høj grad oplevede at finde det de søgte på kortene, mens 8% i mindre grad/sletikke oplevede dette. Da spørgsmålet kun er stillet til personer, der til en vis grad har benyttetsig af kortene på hjemmesiden, så ligger ovenstående mindre fald i andelen, der svarer ihøj/meget høj grad inden for den statistiske usikkerhed. Det kan derfor ikke konkluderes, atder er sket en udvikling.Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses helleringen signifikante forskelle i resultaterne mænd og kvinder imellem.154

Hvorvidt ”I nogen grad” medtages som et positivt svar er afgørende for vurderingen afresultatet. Hvis Københavns Kommune vurderer ”I nogen grad” som en postiv besvarelse mådet konkluderes, at kortene på Københavns Kommunes hjemmeside lever op til borgernesforventninger/tilfredshed. Hermed oplever 92% i nogen/høj/meget høj grad at finde det,som de søgte.Da det samtidig i mindre grad vurderes som vigtigt, at Københavns Kommune har kort overKøbenhavn tilgængelige på hjemmesiden (borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed afområdet = 2,79), så kan Københavns Kommune med rimelighed vurdere, at området lever optil borgernes tilfredshed/forventninger.Spørgsmål 177: Samtlige undersøgelsesdeltagere er herefter blevet spurgt om der er facilitetereller services, som de godt kunne ønske optrådte på kort over København. Størstedelen(88%) har ligesom i tidligere undersøgelser ikke kunnet komme i tanke herom. Blandt deresterende ca. 10% er det ligesom tidligere undersøgelser først og fremmest off. toiletter ogcykelruter/stier, som de godt kunne ønske sig optrådte på kortene. Dertil er afgivet en rækkeandre besvarelser. For en uddybning af disse besvarelser henvises til undersøgelsensdertilhørende tabelrapport.155

4. Undersøgelsens resultater på bydelsniveauI dette afsnit kommenteres resultaterne af de enkelte spørgsmål på bydelsniveau i forhold tildet samlede vægtede gennemsnit for alle 10 bydele i Københavns Kommune. Dvs. om der erbydele, hvor resultaterne/borgertilfredsheden afviger positivt eller negativt i forhold til dettotale gennemsnit. (Ved ikke besvarelser er udeladt af analysen)Resultaterne i undersøgelsen kommenteres som nævnt i indledningen aftektsrapporten inden for et 95% signifikansniveau. Dette betyder, at usikkerheden pået måleresultat (et målepunkt, eller et kvalitetstal) kan angives ved etusikkerhedsinterval (konfidensinterval), dvs. et interval, der med en sikkerhed på 95%indeholder populationsværdien. Dvs. at de efterfølgende grafer i nedenstående afsnitgodt kan vise forskelle i de enkelte bydeles resultater uden at disse kommenteres.Dette skyldes, at forskellene ikke er signifikante (ligger inden for den statistiskeusikkerhed), hvorved det ikke med sikkerhed kan fastslås, at der er en forskel i forholdtil det totale gennemsnit, som de enkelte bydeles resultater sammenlignes med.156

4.1. Center for Kirkegårde4.1.1. Ydelse: BegravelseshandlingerI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 4,21 med området, så skiller Amager Øst sig negativt ud. Således afgiver borgernefra Amager Øst i gennemsnit kun en score på 4,03 med området. Den laveregennemsnitsscore skyldes, at der er en lavere andel af borgere fra Amager Øst (75%) i forholdtil det totale vægtede resultat (84%), der i høj/meget høj grad er trygge ved, at de og derespårørende kan blive begravet eller kremeret i overensstemmelse med deres kultur og tro.Der er ingen bydele, der skiller sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.157

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 4,17 med området, så skiller Amager Øst sig igen negativt ud. Således afgiverborgerne fra Amager Øst i gennemsnit kun en score på 3,97 med området. Den laveregennemsnitsscore skyldes først og fremmest, at der er en lavere andel af borgere fra AmagerØst (76%) i forhold til det totale vægtede resultat (83%), der i høj/meget høj grad er tryggeved, at de og deres pårørende kan blive begravet på en ordentlig og etisk forsvarlig måde påkirkegårdene i København.Der er ingen bydele, der skiller sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.158

4.1.2. Ydelse: KirkegårdskulturI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,85 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ellernegativt ud.159

4.1.3. Ydelse: KirkegårdsarealerI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 4,11 med området, så skiller Amager Øst og Indre by sig negativt ud. Således afgiverborgerne fra Amager Øst i gennemsnit en score på 3,94 og borgerne fra Indre by engennemsnitsscore på 3,93 med området. I forhold til Amager Øst, så skyldes den laveregennemsnitsscore her først og fremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Amager Øst(79%) i forhold til det totale vægtede resultat (86%), der i høj/meget høj grad oplever, atkirkegårdene i deres bydel er rene, pæne og vedligeholdte. I forhold til Indre by, så skyldesden lavere gennemsnitsscore her først og fremmest, at der er en højere andel af borgere fraIndre by (10%) i forhold til det totale vægtede resultat (2%), der i mindre grad/slet ikkeoplever, at kirkegårdene i deres bydel er rene, pæne og vedligeholdte.Omvendt skiller Østerbro og Bispebjerg sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.Således afgiver borgerne fra Østerbro i gennemsnit en score på 4,31 og borgerne fraBispebjerg i gennemsnit en score på 4,29 med området. For begge bydele skyldes den højeregennemsnitsscore, at der er en højere andel af borgere fra Østerbro (93%) og Bispebjerg(92%) i forhold til det totale vægtede resultat (86%), der i høj/meget høj grad oplever, atkirkegårdene i deres bydel er rene, pæne og vedligeholdte.160

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,85 med området, så skiller Amager Øst og Amager Vest sig negativt ud. Såledesafgiver borgerne fra Amager Øst i gennemsnit en score på 3,65 og borgerne fra Amager Vesten gennemsnitsscore på 3,60 med området. For begge bydele skyldes den laveregennemsnitsscore først og fremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Amager Øst(58%) og fra Amager Vest (58%) i forhold til det totale vægtede resultat (69%), der ihøj/meget høj grad oplever, at kirkegårdene i deres bydel er steder, hvor de kan slappe af ogfinde fred og ro.Omvendt skiller Nørrebro sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Nørrebro i gennemsnit en score på 4,11 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Nørrebro (77%) i forhold tildet totale vægtede resultat (69%), der i høj/meget høj grad oplever, at kirkegårdene i deresbydel er steder, hvor de kan slappe af og finde fred og ro.161

4.2. Center for Park og Natur4.2.1. Ydelse: Have og kunstoplevelserI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,26 med området, så skiller Nørrebro og Bispebjerg sig negativt ud. Således afgiverborgerne fra Nørrebro i gennemsnit en score på 2,97 og borgerne fra Bispebjerg engennemsnitsscore på 3,02 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der er enlavere andel af borgere fra Nørrebro (28%) og fra Bispebjerg (27%) i forhold til det totalevægtede resultat (41%), der i høj/meget høj grad oplever, at de offentlige blomsterbede,springvand og hække, der findes rundt omkring i deres bydel er velholdte. Samtidig er detgældende, at der er en højere andel af borgere fra Nørrebro (31%) og fra Bispebjerg (24%) iforhold til det totale gennemsnit (17%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at de offentligeblomsterbede, springvand og hække, der findes rundt omkring i deres bydel er velholdte.Omvendt skiller Indre by og Vesterbro/Kongens Enghave sig positivt ud i forhold til dettotale gennemsnit. Således afgiver borgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 3,54 ogborgerne fra Vesterbro/Kongens Enghave en gennemsnitsscore på 3,46 med området. Denhøjere gennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Indre by (55%) ogfra Vesterbro/Kongens Enghave (52%) i forhold til det totale vægtede resultat (41%), der ihøj/meget høj grad oplever, at de offentlige blomsterbede, springvand og hække, der findesrundt omkring i deres bydel er velholdte. Samtidig er det gældende, at der er en lavere andel afborgere fra Indre by (11%) og fra Vesterbro/Kongens Enghave (11%) i forhold til det totalegennemsnit (17%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at de offentlige blomsterbede,springvand og hække, der findes rundt omkring i deres bydel er velholdte.162

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,34 med området, så skiller Nørrebro og Bispebjerg sig igen negativt ud. Såledesafgiver borgerne fra Nørrebro i gennemsnit en score på 3,06 og borgerne fra Bispebjerg engennemsnitsscore på 3,03 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der er enlavere andel af borgere fra Nørrebro (30%) og fra Bispebjerg (25%) i forhold til det totalevægtede resultat (42%), der i høj/meget høj grad oplever, at skulpturer og monumenter ideres bydel er velholdte. Samtidig er det gældende, at der er en højere andel af borgere fraNørrebro (25%) og fra Bispebjerg (24%) i forhold til det totale gennemsnit (12%), der imindre grad/slet ikke oplever, at skulpturer og monumenter i deres bydel er velholdte.Omvendt skiller Indre by sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 3,63 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes først og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Indre by(58%) i forhold til det totale vægtede resultat (42%), der i høj/meget høj grad oplever, atskulpturer og monumenter i deres bydel er velholdte.163

4.2.2. Ydelse: Grønne gadeoplevelserI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,53 med området, så skiller Nørrebro sig igen negativt ud. Således afgiver borgernefra Nørrebro i gennemsnit en score på 3,35 med området. Den lavere gennemsnitsscoreskyldes først og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Nørrebro (17%) i forholdtil det totale gennemsnit (8%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at de træer, der findes langsgader og veje samt på pladser i deres bydel er velholdte. Andelen, der har svaret i høj/megethøj grad (47%) afviger ikke signifikant i forhold til det totale gennemsnit (54%)Der er ingen bydele, der skiller sig signifikant ud i forhold til det totale gennemsnit.164

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,18 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ellernegativt ud.165

4.2.3. Ydelse: VandoplevelserI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,19 med området, så skiller Nørrebro sig igen negativt ud. Således afgiver borgernefra Nørrebro i gennemsnit en score på 2,85 med området. Den lavere gennemsnitsscoreskyldes, at der er en lavere andel af borgere fra Nørrebro (23%) i forhold til det totale vægtederesultat (38%), der i høj/meget høj grad oplever, at søer og vandløb i deres bydel er velholdte.Samtidig er det gældende, at der er en højere andel af borgere fra Nørrebro (34%) i forhold tildet totale gennemsnit (22%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at søer og vandløb i deresbydel er velholdte.Omvendt skiller Brønshøj-Husum sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Såledesafgiver borgerne fra Brønshøj-Husum i gennemsnit en score på 3,51 med området. Denhøjere gennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Brønshøj-Husum(56%) i forhold til det totale vægtede resultat (38%), der i høj/meget høj grad oplever, at søerog vandløb i deres bydel er velholdte. Samtidig er det gældende, at der er en lavere andel afborgere fra Brønshøj-Husum (16%) i forhold til det totale gennemsnit (22%), der i mindregrad/slet ikke oplever, at søer og vandløb i deres bydel er velholdte. Ligeledes er der en lavereandel af borgere fra Brønshøj-Husum (29%) i forhold til det totale gennemsnit (41%), der inogen grad oplever, at søer og vandløb i deres bydel er velholdte.166

4.2.4. Ydelse: ParkoplevelserI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,34 med området, så skiller Nørrebro og Bispebjerg sig negativt ud. Således afgiverborgerne fra Nørrebro i gennemsnit en score på 3,12 og borgerne fra Bispebjerg engennemsnitsscore på 3,11 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der er enlavere andel af borgere fra Nørrebro (33%) og fra Bispebjerg (29%) i forhold til det totalevægtede resultat (43%), der i høj/meget høj grad oplever, at parkerne i deres bydel errenholdte og uden affald. Samtidig er det gældende, at der er en højere andel af borgere fraNørrebro (25%) og fra Bispebjerg (21%) i forhold til det totale gennemsnit (14%), der imindre grad/slet ikke oplever, at parkerne i deres bydel er renholdte og uden affald.Omvendt skiller Valby sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Valby i gennemsnit en score på 3,57 med området. Den højere gennemsnitsscoreskyldes først og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Valby (54%) i forhold tildet totale vægtede resultat (43%), der i høj/meget høj grad oplever, at parkerne i deres bydeler renholdte og uden affald.167

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,48 med området, så skiller Nørrebro og Bispebjerg endnu engang sig negativt ud.Således afgiver borgerne fra Nørrebro i gennemsnit en score på 3,26 og borgerne fraBispebjerg en gennemsnitsscore på 3,20 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes,at der er en lavere andel af borgere fra Nørrebro (35%) og fra Bispebjerg (34%) i forhold tildet totale vægtede resultat (51%), der i høj/meget høj grad oplever, at græsset, buske og træeri deres bydels parker er velholdte. Samtidig er det gældende, at der er en højere andel afborgere fra Bispebjerg (18%) i forhold til det totale gennemsnit (10%), der i mindre grad/sletikke oplever, at græsset, buske og træer i deres bydels parker er velholdte. For Nørrebroafviger denne andel ikke fra det totale gennemsnit. Derimod er der en højere andel af borgerefra Nørrebro (52%) i forhold til det totale gennemsnit (40%), der i nogen grad oplever, atgræsset, buske og træer i deres bydels parker er velholdte.Omvendt skiller Valby, Indre by og Vesterbro/Kongens Enghave sig positivt ud i forhold tildet totale gennemsnit. Således afgiver borgerne fra Valby igennemsnit en score på 3,68, Indreby i gennemsnit en score på 3,64 og borgerne fra Vesterbro/Kongens Enghave engennemsnitsscore på 3,65 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldes, at der er enhøjere andel af borgere fra Valby (62%), fra Indre by (64%) og fra Vesterbro/KongensEnghave (62%) i forhold til det totale vægtede resultat (51%), der i høj/meget høj gradoplever, at græsset, buske og træer i deres bydels parker er velholdte. Samtidig er det for alle 3bydele gældende, at en lavere andel af borgerne (26-32%) svarer i nogen grad i forhold til dettotale gennemsnit (40%).168

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,14 med området, så skiller Nørrebro og Bispebjerg sig igen negativt ud. Såledesafgiver borgerne fra Nørrebro i gennemsnit en score på 2,88 og borgerne fra Bispebjerg engennemsnitsscore på 2,87 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der er enlavere andel af borgere fra Nørrebro (21%) og fra Bispebjerg (17%) i forhold til det totalevægtede resultat (31%), der i høj/meget høj grad oplever, at bænke og skilte i deres bydelsparker er velholdte. Samtidig er det gældende, at der er en højere andel af borgere fraNørrebro (32%) og fra Bispebjerg (28%) i forhold til det totale gennemsnit (20%), der imindre grad/slet ikke oplever, at bænke og skilte i deres bydels parker er velholdte.Omvendt skiller Valby og Østerbro sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Såledesafgiver borgerne fra Valby i gennemsnit en score på 3,32 og borgerne fra Østerbro engennemsnitsscore på 3,36 med området. For Østerbro skyldes den højere gennemsnitsscore,at der er en højere andel af borgere (44%) i forhold til det totale vægtede resultat (31%), der ihøj/meget høj grad oplever, at bænke og skilte i deres bydels parker er velholdte. For Valbyskyldes den højere gennemsnitsscore, at der er en lavere andel af borgere (13%) i forhold tildet totale vægtede resultat (20%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at bænke og skilte ideres bydels parker er velholdte.169

4.2.5. Ydelse: Leg og bevægelseI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,52 med området, så skiller Nørrebro og Bispebjerg sig negativt ud. Således afgiverborgerne fra Nørrebro i gennemsnit en score på 3,34 og borgerne fra Bispebjerg engennemsnitsscore på 3,37 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes først ogfremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Nørrebro (41%) og fra Bispebjerg (42%) iforhold til det totale vægtede resultat (51%), der i høj/meget høj grad oplever, at stierne ideres bydels parker er velholdte.Omvendt skiller Vesterbro/Kongens Enghave sig positivt ud i forhold til det totalegennemsnit. Således afgiver borgerne fra Vesterbro/Kongens Enghave i gennemsnit en scorepå 3,71 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel afborgere fra Vesterbro/Kongens Enghave (64%) i forhold til det totale vægtede resultat (51%),der i høj/meget høj grad oplever, at stierne i deres bydels parker er velholdte. Samtidig er detgældende, at der er en lavere andel af borgere fra Vesterbro/Kongens Enghave (1%) i forholdtil det totale gennemsnit (8%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at stierne i deres bydelsparker er velholdte.170

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,46 med området, er der ingen bydele, der skiller sig signifikant negativt ud.Vesterbro/Kongens Enghave og Brønshøj-Husum skiller sig dog positivt ud i forhold til dettotale gennemsnit. Således afgiver borgerne fra Vesterbro/Kongens Enghave i gennemsnit enscore på 3,64 og borgerne fra Brønshøj_Husum ligeledes en gennemsnitsscore på 3,64 medområdet. Den højere gennemsnitsscore skyldes først og fremmest, at der er en højere andel afborgere fra Vesterbro/Kongens Enghave (60%) og fra Brønshøj-Husum (54%) i forhold tildet totale vægtede resultat (47%), der i høj/meget høj grad oplever, at de offentligelegepladser i deres bydel er velholdte.171

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,64 med området, er der ingen bydele, der skiller sig signifikant negativt ud.Amager Vest skiller sig dog positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Amager Vest i gennemsnit en score på 4,13 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Amager Vest (79%) iforhold til det totale vægtede resultat (59%), der i høj/meget høj grad oplever, at personaletpå de bemandede legepladser i deres bydel skaber gode muligheder for leg. Samtidig er detgældende, at der er en lavere andel af borgere fra Amager Vest (0%) i forhold til det totalegennemsnit (13%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at personalet på de bemandedelegepladser i deres bydel skaber gode muligheder for leg.172

4.2.6. Ydelse: NaturoplevelserI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,21 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ellernegativt ud.173

4.3. Center for Renhold4.3.1. Ydelse: Rene gader og pladserI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,95 med området, så skiller Nørrebro sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraNørrebro i gennemsnit en score på 2,73 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes,at der er en lavere andel af borgere fra Nørrebro (38%) i forhold til det totale vægtede resultat(47%), der i nogen grad oplever gader og pladser i deres bydel som rene, mens der er enhøjere andel af borgere fra Nørrebro (41%) i forhold til det totale gennemsnit (29%), der imindre grad/slet ikke oplever gader og pladser i deres bydel som rene.Der er ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.174

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,25 med området, så skiller Nørrebro og Bispebjerg sig igen negativt ud. Såledesafgiver borgerne fra Nørrebro i gennemsnit en score på 2,81 og borgerne fra Bispebjerg engennemsnitsscore på 3,01 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der er enlavere andel af borgere fra Nørrebro (25%) og fra Bispebjerg (33%) i forhold til det totalevægtede resultat (42%), der i høj/meget høj grad er tilfredse med Københavns Kommunesgrafittirensning i deres bydel. Samtidig er der en højere andel af borgere fra Nørrebro (41%)og fra Bispebjerg (30%) i forhold til det totale vægtede resultat (20%), der i mindre grad/sletikke er tilfredse med Københavns Kommunes grafittirensning i deres bydel.Omvendt skiller Østerbro og Amager Vest sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.Således afgiver borgerne fra Østerbro i gennemsnit en score på 3,43 og borgerne fra AmagerVest en gennemsnitsscore på 3,65 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldes, at derer en højere andel af borgere fra Østerbro (49%) og fra Amager Vest (61%) i forhold til dettotale vægtede resultat (42%), der i høj/meget høj grad er tilfredse med KøbenhavnsKommunes grafittirensning i deres bydel. Samtidig er der en lavere andel af borgere fraØsterbro (11%) og fra Amager Vest (9%) i forhold til det totale vægtede resultat (20%), der imindre grad/slet ikke er tilfredse med Københavns Kommunes grafittirensning i deres bydel.175

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,36 med området, er der ingen bydele, der skiller sig signifikant negativt ud.Vesterbro/Kongens Enghave skiller sig dog positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.Således afgiver borgerne fra Vesterbro/Kongens Enghave i gennemsnit en score på 3,53 medområdet. Den højere gennemsnitsscore skyldes først og fremmest, at der er en lavere andel afborgere fra Vesterbro/Kongens Enghave (9%) i forhold til det totale vægtede resultat (18%),der i mindre grad/slet ikke er tilfredse med tømningen af affaldskurve i deres bydel.176

4.3.2. Ydelse: Rene og trygge toiletterI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,52 med området, så skiller Nørrebro sig igen negativt ud. Således afgiver borgernefra Nørrebro i gennemsnit en score på 2,15 med området. Den lavere gennemsnitsscoreskyldes først og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Nørrebro (65%) i forholdtil det totale vægtede resultat (51%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at kommunesubemandede gadetoilletter i deres bydel er rene og pæne.Der er ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.177

I forhold til det totale vægtede resultat for de 3 bydele (Indre by, Østerbro ogVesterbro/Kongens Enghave), hvor borgerne i gennemsnit afgiver en score på 3,86 medområdet, så er der ingen af bydelene, der skiller sig signifikant positivt eller negativt ud.178

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,85 med området, så skiller Bispebjerg sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraBispebjerg i gennemsnit en score på 2,30 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes,at der er en lavere andel af borgere fra Bispebjerg (12%) i forhold til det totale vægtederesultat (32%), der i høj/meget høj grad er trygge ved at anvende kommunens ubemandedegadetoilletter i deres bydel. Omvendt er der en højere andel af borgere fra Bispebjerg (55%) iforhold til det totale vægtede resultat (39%), der i mindre grad/slet ikke er trygge ved atanvende kommunens ubemandede gadetoilletter i deres bydel.Der er ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.179

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,84 med området, så skiller ingen af bydelene sig signifikant positivt eller negativtud.180

4.3.3. Ydelse: Vedligehold af affaldskurve, bænke og buslæskærmeI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,21 med området, så skiller Nørrebro og Bispebjerg sig negativt ud. Således afgiverborgerne fra Nørrebro i gennemsnit en score på 3,02 og borgerne fra Bispebjerg engennemsnitsscore på 3,03 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der er enlavere andel af borgere fra Nørrebro (23%) og fra Bispebjerg (26%) i forhold til det totalevægtede resultat (42%), der i høj/meget høj grad oplever, at affaldskurve, bænke ogbuslæskærme i deres bydel er vedligeholdte.Omvendt skiller Vesterbro/Kongens Enghave sig positivt ud i forhold til det totalegennemsnit. Således afgiver borgerne fra Vesterbro/Kongens Enghave i gennemsnit en scorepå 3,37 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel afborgere fra Vesterbro/Kongens Enghave (89%) i forhold til det totale vægtede resultat (85%),der i nogen/høj/meget høj grad oplever, at affaldskurve, bænke og buslæskærme i deres bydeler vedligeholdte.181

4.4. Center for Bydesign4.4.1. Ydelse: ByplanlægningI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,50 med området, så skiller Brønshøj-Husum og Bispebjerg sig negativt ud. Såledesafgiver borgerne fra Brønshøj-Husum i gennemsnit en score på 3,24 og borgerne fraBispebjerg en gennemsnitsscore på 2,97 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes,at der er en lavere andel af borgere fra Brønshøj-Husum (35%) og fra Bispebjerg (26%) iforhold til det totale vægtede resultat (51%), der i høj/meget høj grad oplever at bo i etkvarter med en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv. ForBrønshøj-Husum er der samtidig en højere andel af borgere (49%) i forhold til det totalegennemsnit (34%), der i nogen grad oplever at bo i et kvarter med en god blanding af boliger,kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv. For Bispebjerg er det gældende, at der er enhøjere andel af borgere (33%) i forhold til det totale gennemsnit (15%), der i mindre grad/sletikke oplever at bo i et kvarter med en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikkerog attraktivt byliv.182

Omvendt skiller Indre by og Vesterbro/Kongens Enghave sig positivt ud i forhold til dettotale gennemsnit. Således afgiver borgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 3,86 ogborgerne fra Vesterbro/Kongens Enghave en gennemsnitsscore på 3,83 med området. Denhøjere gennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Indre by (68%) ogfra Vesterbro/Kongens Enghave (66%) i forhold til det totale vægtede resultat (51%), der ihøj/meget høj grad oplever at bo i et kvarter med en god blanding af boliger, kultur,arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv. Omvendt er der en lavere andel af borgere fraIndre by (8%) og fra Vesterbro/Kongens Enghave (9%) i forhold til det totale gennemsnit(15%), der i mindre grad/slet ikke oplever at bo i et kvarter med en god blanding af boliger,kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv.I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,33 med området, så skiller Valby, Brønshøj-Husum og Bispebjerg sig negativt ud.Således afgiver borgerne fra Valby i gennemsnit en score på 3,14, Brønshøj-Husum igennemsnit en score på 3,15 og borgerne fra Bispebjerg en gennemsnitsscore på 2,92 medområdet. Den lavere gennemsnitsscore skyldes først og fremmest, at der er en lavere andel afborgere fra Valby (34%), fra Brønshøj-Husum (33%) og fra Bispebjerg (25%) i forhold til dettotale vægtede resultat (43%), der i høj/meget høj grad oplever at bo i et velfungerendekvarter med bygninger, pladser og gader, der inviterer til bevægelse, udfoldelse og oplevelser.Samtidig er der blandt borgerne fra Bispebjerg en højere andel (34%) i forhold til det totalevægtede resultat (19%), der i mindre grad/slet ikke oplever at bo i et velfungerende kvartermed bygninger, pladser og gader, der inviterer til bevægelse, udfoldelse og oplevelser.183

Omvendt skiller Indre by og Vesterbro/Kongens Enghave sig positivt ud i forhold til dettotale gennemsnit. Således afgiver borgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 3,68 ogborgerne fra Vesterbro/Kongens Enghave en gennemsnitsscore på 3,64 med området. Denhøjere gennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Indre by (60%) ogfra Vesterbro/Kongens Enghave (56%) i forhold til det totale vægtede resultat (43%), der ihøj/meget høj grad oplever at bo i et velfungerende kvarter med bygninger, pladser og gader,der inviterer til bevægelse, udfoldelse og oplevelser. Omvendt er der en lavere andel afborgere fra Indre by (9%) og fra Vesterbro/Kongens Enghave (8%) i forhold til det totalegennemsnit (19%), der i mindre grad/slet ikke oplever at bo i et velfungerende kvarter medbygninger, pladser og gader, der inviterer til bevægelse, udfoldelse og oplevelser.4.4.2. Ydelse: ArkitekturI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,61 med området, så skiller ingen af bydelene sig signifikant positivt eller negativtud.184

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,06 med området, så skiller ingen af bydelene sig signifikant positivt eller negativtud.185

4.4.3. Ydelse: ByfornyelseI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,89 med området, så skiller Bispebjerg sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraBispebjerg en gennemsnitsscore på 2,60 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldesførst og fremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Bispebjerg (13%) i forhold til dettotale vægtede resultat (25%), der i høj/meget høj grad oplever, at deres bydels nedslidte ogutidsvarende boliger fornyes. Omvendt er der højere andel af borgere fra Bispebjerg (45%) iforhold til det totale vægtede resultat (33%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at deresbydels nedslidte og utidsvarende boliger fornyes.Omvendt skiller Vesterbro/Kongens Enghave sig positivt ud i forhold til det totalegennemsnit. Således afgiver borgerne fra Vesterbro/Kongens Enghave en gennemsnitsscorepå 3,17 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel afborgere fra Vesterbro/Kongens Enghave (37%) i forhold til det totale vægtede resultat (25%),der i høj/meget høj grad oplever, at deres bydels nedslidte og utidsvarende boliger fornyes.Samtidig er der en lavere andel af borgere fra Vesterbro/Kongens Enghave (22%) i forhold tildet totale gennemsnit (33%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at deres bydels nedslidte ogutidsvarende boliger fornyes.186

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,37 med området, så skiller Bispebjerg sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraBispebjerg en gennemsnitsscore på 3,14 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldesførst og fremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Bispebjerg (33%) i forhold til dettotale vægtede resultat (45%), der i høj/meget høj grad oplever, at bydelen har attraktivegrønne gårdrum. Omvendt er der højere andel af borgere fra Bispebjerg (25%) i forhold tildet totale vægtede resultat (18%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at bydelen har attraktivegrønne gårdrum.Ingen bydele skiller sig signifikant positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.187

4.4.4. Ydelse: Almene boligerI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,95 med området, så skiller Nørrebro sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraNørrebro i gennemsnit en score på 2,67 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldesførst og fremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Nørrebro (11%) i forhold til dettotale vægtede resultat (23%), der i høj/meget høj grad oplever, at de almene boliger iKøbenhavn er velfungerende, tidsvarende og et positivt bidrag til byens boligtilbud. Omvendter der en højere andel af borgere fra Nørrebro (41%) i forhold til det totale vægtede resultat(28%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at at de almene boliger i København ervelfungerende, tidsvarende og et positivt bidrag til byens boligtilbud.Omvendt skiller Vanløse sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Vanløse i gennemsnit en score på 3,20 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes først og fremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Vanløse(14%) i forhold til det totale vægtede resultat (28%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at atde almene boliger i København er velfungerende, tidsvarende og et positivt bidrag til byensboligtilbud.188

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,65 med området, så skiller Nørrebro igen sig negativt ud. Således afgiver borgernefra Nørrebro i gennemsnit en score på 2,40 med området. Den lavere gennemsnitsscoreskyldes først og fremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Nørrebro (5%) i forhold tildet totale vægtede resultat (14%), der i høj/meget høj grad oplever. Samtidig er der en højereandel af borgere fra Nørrebro (51%) i forhold til det totale vægtede resultat (42%), der imindre grad/slet ikke oplever, at de almene boliger i København lever op til deres boligbehovi forhold til pris, indretning, beliggenhed og grønne friarealer.Omvendt skiller Vanløse sig igen positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Såledesafgiver borgerne fra Vanløse i gennemsnit en score på 2,93 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes først og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Vanløse(23%) i forhold til det totale vægtede resultat (14%), der i høj/meget høj grad oplever, at dealmene boliger i København lever op til deres boligbehov i forhold til pris, indretning,beliggenhed og grønne friarealer189

4.4.5. Ydelse: KvarterudviklingI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,43 med området, så skiller Bispebjerg og Brønshøj-Husum sig negativt ud. Såledesafgiver borgerne fra Bispebjerg i gennemsnit en score på 3,27 og borgerne fra Brønshøj-Husum en gennemsnitsscore på 3,14 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, atder er en lavere andel af borgere fra Bispebjerg (40%) og fra Brønshøj-Husum (30%) iforhold til det totale vægtede resultat (47%), der i høj/meget høj grad oplever, at Københavner en sammenhængende, mangfoldig og tryg by. Samtidig er der en højere andel af borgere fraBispebjerg (15%) og Brønshøj-Husum (20%) i forhold til det totale vægtede resultat (10%),der i mindre grad/slet ikke oplever, at København er en sammenhængende, mangfoldig ogtryg by.Omvendt skiller Indre by sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Indre by en gennemsnitsscore på 3,57 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes først og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Indre by(58%) i forhold til det totale vægtede resultat (47%), der i høj/meget høj grad oplever, atKøbenhavn er en sammenhængende, mangfoldig og tryg by.190

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,78 med området, skiller Bispebjerg sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraBispebjerg i gennemsnit en score på 2,55 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes,at der er en lavere andel af borgere fra Bispebjerg (7%) i forhold til det totale vægtede resultat(14%), der i høj/meget høj grad oplever, at Københavns udsatte områder løftes fysisk ogsocialt. Samtidig er der en højere andel af borgere fra Bispebjerg (47%) i forhold til det totalevægtede resultat (34%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at Københavns udsatte områderløftes fysisk og socialt.Ingen bydele skiller sig signifikant positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.191

4.5. Center for Miljø4.5.1. Ydelse: Færre miljøgener i byenI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,24 med området, så skiller Indre by sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraIndre by i gennemsnit en score på 3,03 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, atder er en lavere andel af borgere fra Indre by (33%) i forhold til det totale vægtede resultat(39%), der i høj/meget høj grad oplever, at der tages hånd om gener fra byens erhvervs- ogkulturliv i bydelen samtidig med, at der er en højere andel af borgere fra Indre by (29%) iforhold til det totale vægtede resultat (19%), der i mindre grad/slet ikke oplever dette.Omvendt skiller Vesterbro/Kongens Enghave sig positivt ud i forhold til det totalegennemsnit. Således afgiver borgerne fra Vesterbro/Kongens Enghave i gennemsnit en scorepå 3,50 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel afborgere fra Vesterbro/Kongens Enghave (52%) i forhold til det totale vægtede resultat (39%),der i høj/meget høj grad oplever, at der tages hånd om gener fra byens erhvervs- og kulturliv ibydelen. Samtidig er der en lavere andel af borgere fra Vesterbro/Kongens Enghave (10%) iforhold til det totale gennemsnit (19%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at der tages håndom gener fra byens erhvervs- og kulturliv i bydelen.192

4.5.2. Ydelse: Håndtering af jordI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,93 med området, skiller Vanløse sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraVanløse i gennemsnit en score på 3,76 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldesførst og fremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Vanløse (63%) i forhold til dettotale vægtede resultat (72%), der i høj/meget høj grad føler sig trygge ved at opholde sig ideres bolig uden sundhedsrisici fra jordforurening.Ingen bydele skiller sig signifikant positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.193

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,83 med området, er der ingen bydele der skiller sig signifikant positivt eller negativtud.194

4.5.3. Ydelse: RottebekæmpelseI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,97 med området, så skiller Vesterbro/Kongens Enghave sig negativt ud. Såledesafgiver borgerne fra Vesterbro/Kongens Enghave i gennemsnit en score på 2,72 medområdet. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der er en lavere andel af borgere fraVesterbro/Kongens Enghave (24%) i forhold til det totale vægtede resultat (33%), der ihøj/meget høj grad oplever København som en by uden rotteproblemer. Samtidig er der enhøjere andel af borgere fra Vesterbro/Kongens Enghave (45%) i forhold til det totalevægtede resultat (35%), der i mindre grad/slet ikke oplever København som en by udenrotteproblemer.Omvendt skiller Nørrebro og Amager Vest sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.Således afgiver borgerne fra Amager Vest i gennemsnit en score på 3,17 og borgerne fraNørrebro en gennemsnitsscore på 3,12 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldesførst og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Nørrebro (43%) og fra AmagerVest (40%) i forhold til det totale vægtede resultat (33%), der i høj/meget høj grad opleverKøbenhavn som en by uden rotteproblemer.195

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,41 med området, så skiller Nørrebro sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraNørrebro i gennemsnit en score på 2,95 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes,at der er en lavere andel af borgere fra Nørrebro (39%) i forhold til det totale vægtede resultat(51%), der i høj/meget høj grad ved, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl.Samtidig er der en højere andel af borgere fra Nørrebro (38%) i forhold til det totale vægtederesultat (26%), der i mindre grad/slet ikke ved, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte vedderes bopæl.Omvendt skiller Valby og Brønshøj-Husum sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.Således afgiver borgerne fra Valby i gennemsnit en score på 3,81 og fra Brønshøj-Husum engennemsnitsscore på 3,77 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldes først ogfremmest, at der er en højere andel af borgere fra Valby (65%) og fra Brønshøj-Husum (64%)i forhold til det totale vægtede resultat (51%), der i høj/meget høj grad ved, hvad de skal gøre,hvis de ser en rotte ved deres bopæl. Samtidig er der en lavere andel af borgere fra Valby(19%) og fra Brønshøj-Husum (16%) i forhold til det totale vægtede resultat (26%), der imindre grad/slet ikke ved, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl.196

4.5.4. Ydelse: Rent drikkevandI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,31 med området, så skiller ingen bydele sig signifikant negativt ud.Derimod skiller Valby sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Valby i gennemsnit en score på 4,47 med området. Den højere gennemsnitsscoreskyldes først og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Valby (92%) i forhold tildet totale vægtede resultat (86%), der i høj/meget høj grad er trygge ved at drikke vandet ibydelen.197

4.5.5. Ydelse: AffaldsafhentningI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 4,28 med området, så skiller Vanløse sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraVanløse i gennemsnit en score på 4,07 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldesførst og fremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Vanløse (81%) i forhold til dettotale vægtede resultat (86%), der i høj/meget høj grad oplever, at afhentningen af dereshusholdningsaffald er regelmæssigt og velfungerende i bydelen.Ingen bydele skiller sig signifikant positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.198

4.5.6. Ydelse: AffaldssorteringI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,54 med området, så skiller Indre by og Vanløse sig negativt ud. Således afgiverborgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 3,10 og borgerne fra Vanløse engennemsnitsscore på 3,18 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der er enlavere andel af borgere fra Indre by (39%) og fra Vanløse (43%) i forhold til det totalevægtede resultat (55%), der i høj/meget høj grad oplever, at det er nemt at komme af medderes sorterede affald i nærheden af deres bopæl. Samtidig er der en højere andel af borgerefra Indre by (33%) og fra Vanløse (33%) i forhold til det totale vægtede resultat (21%), der imindre grad/slet ikke oplever, at det er nemt at komme af med deres sorterede affald inærheden af deres bopæl.Omvendt skiller Valby, Amager Øst og Amager Vest sig positivt ud i forhold til det totalegennemsnit. Således afgiver borgerne fra Valby i gennemsnit en score på 3,86, borgerne fraAmager Øst en gennemsnitsscore på 3,74 og borgerne fra Amager Vest en gennemsnitsscorepå 3,89 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel afborgere fra Valby (69%), fra Amager Øst (61%) og fra Amager Vest (69%) i forhold til dettotale vægtede resultat (55%), der i høj/meget høj grad oplever, at det er nemt at komme afmed deres sorterede affald i nærheden af deres bopæl. Samtidig er der en lavere andel afborgere fra Valby (9%), fra Amager Øst (13%) og fra Amager Vest (13%) i forhold til dettotale vægtede resultat (21%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er nemt at komme afmed deres sorterede affald i nærheden af deres bopæl.199

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,14 med området, så skiller Indre by sig igen negativt ud. Således afgiver borgernefra Indre by i gennemsnit en score på 2,56 med området. Den lavere gennemsnitsscoreskyldes, at der er en lavere andel af borgere fra Indre by (18%) i forhold til det totale vægtederesultat (37%), der i høj/meget høj grad oplever, at det er nemt at sortere deres affald som deønsker. Samtidig er der en højere andel af borgere fra Indre by (48%) i forhold til det totalevægtede resultat (30%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er nemt at sortere deresaffald som de ønsker.Omvendt skiller Valby, Amager Vest og Brønshøj-Husum sig positivt ud i forhold til dettotale gennemsnit. Således afgiver borgerne fra Valby i gennemsnit en score på 3,38, borgernefra Amager Vest en gennemsnitsscore på 3,42 og borgerne fra Brønshøj-Husum engennemsnitsscore på 3,35 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldes, at der er enhøjere andel af borgere fra Valby (45%), fra Amager Vest (46%) og fra Brønshøj-Husum(43%) i forhold til det totale vægtede resultat (37%), der i høj/meget høj grad oplever, at deter nemt at sortere deres affald som de ønsker. Samtidig er der en lavere andel af borgere fraValby (20%), fra Amager Vest (20%) og fra Brønshøj-Husum (22%) i forhold til det totalevægtede resultat (30%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er nemt at sortere deresaffald som de ønsker.200

4.5.7. Ydelse: Handlemuligheder ift. reduktion af CO2 udslipI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,72 med området, så skiller Vanløse sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraVanløse i gennemsnit en score på 2,45 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, atder er en lavere andel af borgere fra Vanløse (13%) i forhold til det totale vægtede resultat(21%), der i høj/meget høj grad oplever, at de har konkrete handlemuligheder i forhold til atreducere deres egen andel af Københavns CO2-udslip. Samtidig er der en højere andel afborgere fra Vanløse (54%) i forhold til det totale vægtede resultat (44%), der i mindregrad/slet ikke oplever, at de har konkrete handlemuligheder i forhold til at reducere deresegen andel af Københavns CO2-udslip.Omvendt skiller Brønshøj-Husum sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Såledesafgiver borgerne fra Brønshøj-Husum en gennemsnitsscore på 2,92 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Brønshøj-Husum (27%) iforhold til det totale vægtede resultat (21%), der i høj/meget høj grad oplever, at de harkonkrete handlemuligheder i forhold til at reducere deres egen andel af Københavns CO2-udslip. Samtidig er der en lavere andel af borgere fra Brønshøj-Husum (39%) i forhold til dettotale vægtede resultat (44%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at de har konkretehandlemuligheder i forhold til at reducere deres egen andel af Københavns CO2-udslip.201

4.6. Center for Parkering4.6.1. Ydelse: Information og serviceI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,86 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ellernegativt ud.202

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,58 med området, så skiller ingen bydele sig signifikant negativt ud.Derimod skiller Indre by sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 3,09 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Indre by (38%) i forhold tildet totale vægtede resultat (20%), der i høj/meget høj grad er tilfredse med muligheden for atkomme i kontakt med kommunens medarbejdere om parkering og parkeringsforhold iKøbenhavn. Samtidig er der en lavere andel af borgere fra Indre by (25%) i forhold til dettotale vægtede resultat (48%), der i mindre grad/slet ikke er tilfredse med muligheden for atkomme i kontakt med kommunens medarbejdere om parkering og parkeringsforhold iKøbenhavn.203

4.6.2. Ydelse: BetalingsparkeringI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,36 med området, så skiller Vanløse og Valby sig negativt ud. Således afgiverborgerne fra Vanløse i gennemsnit en score på 2,02 og borgerne fra Valby ligeledes engennemsnitsscore på 2,02 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der er enlavere andel af borgere fra Vanløse (8%) og fra Valby (5%) i forhold til det totale vægtederesultat (17%), der i høj/meget høj grad vurderer, at ordningen med betalingsparkeringbidrager til at forbedre parkeringsforholdene. Samtidig er der en højere andel af borgere fraVanløse (65%) og fra Valby (67%) i forhold til det totale vægtede resultat (57%), der i mindregrad/slet ikke vurderer, at ordningen med betalingsparkering bidrager til at forbedreparkeringsforholdene.Omvendt skiller Indre by sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 2,86 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Indre by (31%) i forhold tildet totale vægtede resultat (17%), der i høj/meget høj grad vurderer, at ordningen medbetalingsparkering bidrager til at forbedre parkeringsforholdene. Samtidig er der en lavereandel af borgere fra Indre by (43%) i forhold til det totale vægtede resultat (57%), der imindre grad/slet ikke vurderer, at ordningen med betalingsparkering bidrager til at forbedreparkeringsforholdene.204

4.6.3. Ydelse: Parkeringskontrol og synlighedI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,21 med området, så skiller ingen bydele sig signifikant negativt ud.Derimod skiller Indre by sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 2,55 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes først og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Indre by(24%) i forhold til det totale vægtede resultat (12%), der i høj/meget høj grad oplever, atparkeringskontrollen er med til at sikre, at trafikken glider bedre og mere sikkert i bydelen.205

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,71 med området, så skiller Vanløse og Amager Vest sig negativt ud. Således afgiverborgerne fra Vanløse i gennemsnit en score på 2,26 og borgerne fra Amager Vest engennemsnitsscore på 2,43 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der er enlavere andel af borgere fra Vanløse (9%) og fra Amager Vest (16%) i forhold til det totalevægtede resultat (25%), der i høj/meget høj grad synes, at P-vagterne bidrager til ordnedeparkeringsforhold i deres bydel. Samtidig er der en højere andel af borgere fra Vanløse (58%)og fra Amager Vest (51%) i forhold til det totale vægtede resultat (41%), der i mindregrad/slet ikke synes, at P-vagterne bidrager til ordnede parkeringsforhold i deres bydel.Omvendt skiller Indre by og Østerbro sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.Således afgiver borgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 3,20 og borgerne fra Østerbroen gennemsnitscore på 2,99 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldes, at der er enhøjere andel af borgere fra Indre by (41%) og fra Østerbro (35%) i forhold til det totalevægtede resultat (25%), der i høj/meget høj grad synes, at P-vagterne bidrager til ordnedeparkeringsforhold i deres bydel. Samtidig er der en lavere andel af borgere fra Indre by (23%)og fra Østerbro (28%) i forhold til det totale vægtede resultat (41%), der i mindre grad/sletikke synes, at P-vagterne bidrager til ordnede parkeringsforhold i deres bydel.206

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 1,91 med området, så skiller ingen bydele sig signifikant negativt ud.Derimod skiller Indre by sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 2,13 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes først og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Indre by(14%) i forhold til det totale vægtede resultat (8%), der i høj/meget høj grad føler, at P-vagterne med deres tilstedeværelse er med til at gøre deres bydel mere tryg.207

4.6.4. Ydelse: ParkeringsmulighederI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,77 med området, så skiller Indre by, Østerbro og Vesterbro/Kongens Enghave signegativt ud. Således afgiver borgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 2,28, borgerne fraØsterbro en gennemsnitsscore på 2,39 og borgerne fra Vesterbro/Kongens Enghave 2,49med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der er en lavere andel af borgere fraIndre by (10%), fra Østerbro (14%) og fra Vesterbro/Kongens Enghave (19%) i forhold tildet totale vægtede resultat (26%), der i høj/meget høj grad oplever, at de og deres gæster m.fl.let kan finde en parkeringsplads i deres bydel. Samtidig er der en højere andel af borgere fraIndre by (64%), fra Østerbro (59%) og fra Vesterbro/Kongens Enghave (55%) i forhold tildet totale vægtede resultat (42%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at de og deres gæsterm.fl. let kan finde en parkeringsplads i deres bydel.Omvendt skiller Brønshøj-Husum, Bispebjerg og Valby sig positivt ud i forhold til det totalegennemsnit. Således afgiver borgerne fra Brønshøj-Husum i gennemsnit en score på 3,50,borgerne fra Bispebjerg en gennemsnitscore på 3,09 og borgerne fra Valby engennemsnitsscore på 3,00 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldes, at der er enhøjere andel af borgere fra Brønshøj-Husum (50%), fra Bispebjerg (34%) og fra Valby (34%) iforhold til det totale vægtede resultat (26%), der i høj/meget høj grad oplever, at de og deresgæster m.fl. let kan finde en parkeringsplads i deres bydel. Samtidig er der en lavere andel afborgere fra Brønshøj-Husum (17%), fra Bispebjerg (28%) og fra Valby (32%) i forhold til dettotale vægtede resultat (42%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at de og deres gæster m.fl.let kan finde en parkeringsplads i deres bydel.208

4.7. Center for Trafik4.7.1. Ydelse: VedligeholdelseI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,97 med området, så skiller Bispebjerg sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraBispebjerg i gennemsnit en score på 2,65 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes,at der er en lavere andel af borgere fra Bispebjerg (15%) i forhold til det totale vægtederesultat (25%), der i høj/meget høj grad oplever, at kørebanerne i bydelen er vedligeholdte.Samtidig er der en højere andel af borgere fra Bispebjerg (44%) i forhold til det totale vægtederesultat (28%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at kørebanerne i bydelen er vedligeholdte.Omvendt skiller Amager Vest sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Såledesafgiver borgerne fra Amager Vest i gennemsnit en score på 3,15 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Amager Vest (37%) iforhold til det totale vægtede resultat (25%), der i høj/meget høj grad oplever, at kørebanernei bydelen er vedligeholdte. Samtidig er der en lavere andel af borgere fra Amager Vest (35%) iforhold til det totale vægtede resultat (46%), der i nogen grad oplever, at kørebanerne ibydelen er vedligeholdte.209

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,14 med området, så skiller Vesterbro/Kongens Enghave sig negativt ud. Såledesafgiver borgerne fra Vesterbro/Kongens Enghave i gennemsnit en score på 2,89 medområdet. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der er en lavere andel af borgere fraVesterbro/Kongens Enghave (27%) i forhold til det totale vægtede resultat (33%), der ihøj/meget høj grad oplever, at cykelstierne i bydelen er vedligeholdte. Samtidig er der enhøjere andel af borgere fra Vesterbro/Kongens Enghave (33%) i forhold til det totalevægtede resultat (23%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at cykelstierne i bydelen ervedligeholdte.Omvendt skiller Amager Vest og Nørrebro sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.Således afgiver borgerne fra Amager Vest i gennemsnit en score på 3,32 og borgerne fraNørrebro en gennemsnitsscore på 3,33 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldesførst og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Amager Vest (43%) og fraNørrebro (41%) i forhold til det totale vægtede resultat (33%), der i høj/meget høj gradoplever, at cykelstierne i bydelen er vedligeholdte.210

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,05 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig ssignifikant negativt ud.Derimod skiller Østerbro sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Østerbro i gennemsnit en score på 3,32 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Østerbro (49%) i forhold tildet totale vægtede resultat (30%), der i høj/meget høj grad oplever, at fortovene i bydelen ervedligeholdte. Samtidig er der en lavere andel af borgere fra Østerbro (30%) i forhold til dettotale vægtede resultat (46%), der i nogen grad oplever, at fortovene i bydelen ervedligeholdte.211

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,44 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig ssignifikant negativt ud.Derimod skiller Østerbro sig igen positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Såledesafgiver borgerne fra Østerbro i gennemsnit en score på 3,59 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes først og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Østerbro(56%) i forhold til det totale vægtede resultat (49%), der i høj/meget høj grad synes, atvejskiltene i bydelen fremstår tydelige og korrekte.212

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,33 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ellernegativt ud.213

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 4,09 med området, så skiller Nørrebro sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraNørrebro i gennemsnit en score på 3,93 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes,at der er en lavere andel af borgere fra Nørrebro (77%) i forhold til det totale vægtede resultat(83%), der i høj/meget høj grad oplever, at lyssignalerne i bydelen fungerer. Samtidig er deren højere andel af borgere fra Nørrebro (19%) i forhold til det totale vægtede resultat (13%),der i nogen grad oplever, at lyssignalerne i bydelen fungerer.Omvendt skiller Østerbro sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Østerbro i gennemsnit en score på 4,25 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Østerbro (88%) i forhold tildet totale vægtede resultat (83%), der i høj/meget høj grad oplever, at lyssignalerne i bydelenfungerer. Samtidig er der ingen fra Østerbro (0%) i forhold til det totale vægtede resultat(3%), der i mindre grad/slet oplever, at lyssignalerne i bydelen fungerer.214

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,74 med området, så skiller Amager Øst og Amager Vest sig negativt ud. Såledesafgiver borgerne fra Amager Øst i gennemsnit en score på 3,58 og borgerne fra Amager Vesten gennemsnitsscore på 3,55 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes først ogfremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Amager Øst (58%) og fra Amager Vest(54%) i forhold til det totale vægtede resultat (65%), der i høj/meget høj grad oplever, atbelysningen i bydelen fungerer og er tilstrækkelig.Omvendt skiller Østerbro sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Østerbro i gennemsnit en score på 3,96 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Østerbro (73%) i forhold tildet totale vægtede resultat (65%), der i høj/meget høj grad oplever, at belysningen i bydelenfungerer og er tilstrækkelig. Samtidig er der en lavere andel af borgere fra Østerbro (1%) iforhold til det totale vægtede resultat (8%), der i mindre grad/slet oplever, at belysningen ibydelen fungerer og er tilstrækkelig.215

4.7.2. Ydelse: VintertjenesteI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,27 med området, så skiller Vanløse sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraVanløse i gennemsnit en score på 3,04 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, atder er en lavere andel af borgere fra Vanløse (34%) i forhold til det totale vægtede resultat(43%), der i høj/meget høj grad er tilfredse med snerydningen og saltningen på de offentligekørebaner i bydelen. Samtidig er der en højere andel af borgere fra Vanløse (26%) i forhold tildet totale vægtede resultat (20%), der i mindre grad/slet ikke er tilfredse med snerydningen ogsaltningen på de offentlige kørebaner i bydelen.Ingen bydele skiller sig signifikant positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.216

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,00 med området, så skiller Vanløse sig igen negativt ud. Således afgiver borgernefra Vanløse i gennemsnit en score på 2,76 med området. Den lavere gennemsnitsscoreskyldes, at der er en lavere andel af borgere fra Vanløse (23%) i forhold til det totale vægtederesultat (31%), der i høj/meget høj grad er tilfredse med snerydningen og saltningen påcykelstierne i bydelen. Samtidig er der en højere andel af borgere fra Vanløse (37%) i forholdtil det totale vægtede resultat (31%), der i mindre grad/slet ikke er tilfredse med snerydningenog saltningen på cykelstierne i bydelen.Omvendt skiller Østerbro sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Østerbro i gennemsnit en score på 3,26 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Østerbro (45%) i forhold tildet totale vægtede resultat (31%), der i høj/meget høj grad er tilfredse med snerydningen ogsaltningen på cykelstierne i bydelen. Samtidig er der en lavere andel af borgere fra Østerbro(22%) i forhold til det totale vægtede resultat (31%), der i mindre grad/slet ikke er tilfredsemed snerydningen og saltningen på cykelstierne i bydelen.217

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,19 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ellernegativt ud.218

4.7.3. Ydelse: FremkommelighedI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,91 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ellernegativt ud.219

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,69 med området, så skiller Indre by og vesterbro/Kongens Enghave sig negativtud. Således afgiver borgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 3,39 med området ogborgerne fra Vesterbro/Kongens Enghave en gennemsnitsscore på 3,55 med området. Denlavere gennemsnitsscore skyldes, at der er en lavere andel af borgere fra Indre by (45%) og fraVesterbro/Kongens Enghave (50%) i forhold til det totale vægtede resultat (61%), der ihøj/meget høj grad oplever, at det er let at komme frem som cyklist i trafikken i deres bydel.Samtidig er der en højere andel af borgere fra Indre by (13%) i forhold til det totale vægtederesultat (7%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er let at komme frem som cyklist itrafikken i deres bydel. For Vesterbro/Kongens Enghave afviger andelen, der har svaret ”imindre grad/slet ikke” ikke fra det totale gennemsnit.Omvendt skiller Østerbro og Brønshøj-Husum sig positivt ud i forhold til det totalegennemsnit. Således afgiver borgerne fra Østerbro i gennemsnit en score på 3,91 og borgernefra brønshøj-Husum en gennemsnitsscore på 3,89 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Østerbro (72%) og fraBrønshøj-Husum (68%) i forhold til det totale vægtede resultat (61%), der i høj/meget højgrad oplever, at det er let at komme frem som cyklist i trafikken i deres bydel. Samtidig er deren lavere andel af borgere fra Østerbro (3%) og fra Brønshøj-Husum (2%) i forhold til dettotale vægtede resultat (7%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er let at komme fremsom cyklist i trafikken i deres bydel.220

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,12 med området, så skiller Indre by og Nørrebro sig negativt ud. Således afgiverborgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 2,66 med området og borgerne fra Nørrebroen gennemsnitsscore på 2,48 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der er enlavere andel af borgere fra Indre by (11%) og fra Nørrebro (8%) i forhold til det totalevægtede resultat (32%), der i høj/meget høj grad oplever, at det er let at komme frem sombilist i trafikken i deres bydel. Samtidig er der en højere andel af borgere fra Indre by (41%) ogfra Nørrebro i forhold til det totale vægtede resultat (23%), der i mindre grad/slet ikkeoplever, at det er let at komme frem som bilist i trafikken i deres bydel.Omvendt skiller Valby, Vanløse og Brønshøj-Husum sig positivt ud i forhold til det totalegennemsnit. Således afgiver borgerne fra Valby i gennemsnit en score på 3,34, fra Vanløse engennemsnitsscore på 3,43 og fra brønshøj-Husum en gennemsnitsscore på 3,55 med området.Den højere gennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Valby (38%), fraVanløse (45%) og fra Brønshøj-Husum (53%) i forhold til det totale vægtede resultat (32%),der i høj/meget høj grad oplever, at det er let at komme frem som bilist i trafikken i deresbydel. Samtidig er der en lavere andel af borgere fra Valby (11%), fra Vanløse (7%) og fraBrønshøj-Husum (14%) i forhold til det totale vægtede resultat (23%), der i mindre grad/sletikke oplever, at det er let at komme frem som bilist i trafikken i deres bydel.221

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,44 med området, så skiller Indre by og Nørrebro sig negativt ud. Således afgiverborgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 3,28 med området og borgerne fra Nørrebroen gennemsnitsscore på 3,27 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes først ogfremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Indre by (37%) og fra Nørrebro (35%) iforhold til det totale vægtede resultat (47%), der i høj/meget høj grad oplever, at det er let forbusserne at komme frem i trafikken i deres bydel.Omvendt skiller Østerbro og Amager Vest sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.Således afgiver borgerne fra Østerbro i gennemsnit en score på 3,60 og fra Amager Vest engennemsnitsscore på 3,67 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldes, at der er enhøjere andel af borgere fra Østerbro (58%) og fra Amager Vest (59%) i forhold til det totalevægtede resultat (47%), der i høj/meget høj grad oplever, at det er let for busserne at kommefrem i trafikken i deres bydel. Samtidig er der en lavere andel af borgere fra Østerbro (7%) ogfra Amager Vest (5%) i forhold til det totale vægtede resultat (10%), der i mindre grad/sletikke oplever, at det er let for busserne at komme frem i trafikken.222

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,04 med området, så skiller ingen bydele sig signifikant negativt ud.Derimod skiller Valby og Brønshøj-Husum sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.Således afgiver borgerne fra Valby i gennemsnit en score på 3,24 og borgerne fra Brønshøj-Husum en gennemsnitsscore på 3,21 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldesførst og fremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Valby (17%) og fra Brønshøj-Husum (16%) i forhold til det totale vægtede resultat (27%), der i mindre grad/slet ikkeoplever, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opgravninger ogvejarbejde i bydelen.223

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,98 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ellernegativt ud.224

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,80 med området, så skiller Indre by og Nørrebro sig negativt ud. Således afgiverborgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 2,49 med området og borgerne fra Nørrebroen gennemsnitsscore på 2,36 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der er enlavere andel af borgere fra Indre by (10%) og fra Nørrebro (3%) i forhold til det totalevægtede resultat (18%), der i høj/meget høj grad oplever, at det er let at kommeomkring/frem som bilist, når der er opgravninger og vejarbejde i bydelen. Samtidig er der enhøjere andel af borgere fra Indre by (56%) og fra Nørrebro (56%) i forhold til det totalevægtede resultat (35%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er let at kommeomkring/frem som bilist, når der er opgravninger og vejarbejde i bydelen.Omvendt skiller Brønshøj-Husum sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Såledesafgiver borgerne fra Brønshøj-Husum i gennemsnit en score på 3,21 med området. Denhøjere gennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Brønshøj-Husum(35%) i forhold til det totale vægtede resultat (18%), der i høj/meget høj grad oplever, at deter let at komme omkring/frem som bilist, når der er opgravninger og vejarbejde i bydelen.Samtidig er der en lavere andel af borgere fra Brønshøj-Husum (17%) i forhold til det totalevægtede resultat (35%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er let at kommeomkring/frem som bilist, når der er opgravninger og vejarbejde i bydelen.225

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,48 med området, så skiller Nørrebro sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraNørrebro i gennemsnit en score på 3,15 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes,at der er en lavere andel af borgere fra Nørrebro (36%) i forhold til det totale vægtede resultat(52%), der i høj/meget høj grad oplever, at det er let at komme omkring/frem somfodgænger, når der er opstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger i bydelen. Samtidig erder en højere andel af borgere fra Nørrebro (24%) i forhold til det totale vægtede resultat(15%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er let at komme omkring/frem somfodgænger, når der er opstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger i bydelen.Omvendt skiller Valby sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Valby i gennemsnit en score på 3,67 med området. Den højere gennemsnitsscoreskyldes først og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Valby (65%) i forhold tildet totale vægtede resultat (52%), der i høj/meget høj grad oplever, at det er let at kommeomkring/frem som fodgænger, når der er opstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger ibydelen.226

4.7.4. Ydelse: Tryghed og sikkerhed i trafikkenI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,45 med området, så skiller Indre by, Vesterbro/Kongens Enghave og Nørrebro signegativt ud. Således afgiver borgerne fra Indre by i gennemsnit en score på 3,25, borgerne fraVesterbro/Kongens Enghave en gennemsnitsscore på 3,20 og borgerne fra Nørrebro engennemsnitsscore på 3,29 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes først ogfremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Indre by (36%), fra Vesterbro/KongensEnghave (38%) og fra Nørrebro (38%) i forhold til det totale vægtede resultat (48%), der ihøj/meget høj grad oplever, at det er trygt at færdes i trafikken i deres bydel.Omvendt skiller Østerbro og Valby sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Såledesafgiver borgerne fra Østerbro i gennemsnit en score på 3,61 og fra Valby engennemsnitsscore på 3,70 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldes først ogfremmest, at der er en højere andel af borgere fra Østerbro (57%) og fra Valby (59%) iforhold til det totale vægtede resultat (48%), der i høj/meget høj grad oplever, at det er trygtat færdes i trafikken i deres bydel.227

4.7.5. Ydelse: BorgerdialogI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,64 med området, så skiller Amager Vest sig negativt ud. Således afgiver borgernefra Amager Vest i gennemsnit en score på 2,22 med området. Den lavere gennemsnitsscoreskyldes først og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Amager vest (61%) iforhold til det totale vægtede resultat (43%), der i høj/meget høj grad oplever en positivdialog og en rettidig sagsbehandling, nå de henvender sig til Københavns kommune omtrafikale spørgsmål.Ingen andre bydele skiller sig ud sammenlignet med det totale gennemsnit. Dette skyldes, at87% af samtlige respondenter har svaret ”Ved ikke” og derfor er udeladt af analysen. Dette erensbetydende med, at der ikke er mere end 11-20 respondenter i hver bydel, der har tagetstilling til spørgsmålet og den statistiske usikkerhed derfor er meget stor. Derfor kræves megetstore afvigelser mellem bydelene før afvigelserne kan anses som signifikante.228

4.7.6. Ydelse: Trafikal forandring / tilpasningI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,55 med området, så skiller Valby, Brønshøj-Husum og Amager Øst sig negativt ud.Således afgiver borgerne fra Valby i gennemsnit en score på 2,12, borgerne fra Brønshøj-Husum en gennemsnitsscore på 2,13 og borgerne fra Amager Øst en gennemsnitsscore på2,28 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der er en lavere andel af borgerefra Valby (6%), fra Brønshøj-Husum (8%) og fra Amager Øst (6%) i forhold til det totalevægtede resultat (19%), der i høj/meget høj grad oplever en fornyelse af vejnettet i deresbydel. Samtidig er der en højere andel af borgere fra Valby (64%), fra Brønshøj-Husum (70%)og fra Amager Øst (60%) i forhold til det totale vægtede resultat (48%), der i mindre grad/sletikke oplever en fornyelse af vejnettet i deres bydel.Omvendt skiller Nørrebro sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Nørrebro i gennemsnit en score på 3,35 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Nørrebro (48%) i forhold tildet totale vægtede resultat (19%), der i høj/meget høj grad oplever en fornyelse af vejnettet ideres bydel. Samtidig er der en lavere andel af borgere fra Nørrebro (21%) i forhold til dettotale vægtede resultat (48%), der i mindre grad/slet ikke oplever en fornyelse af vejnettet ideres bydel.229

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,09 med området, så skiller Valby sig negativt ud. Således afgiver borgerne fra Valbyi gennemsnit en score på 2,82 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldes, at der eren lavere andel af borgere fra Valby (16%) i forhold til det totale vægtede resultat (29%), der ihøj/meget høj grad oplever fornyelse af vejnettet i deres bydel som en positiv udvikling.Samtidig er der en højere andel af borgere fra Valby (33%) i forhold til det totale vægtederesultat (23%), der i mindre grad/slet ikke oplever fornyelsen af vejnettet som en positivudvikling.Omvendt skiller Nørrebro sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Nørrebro i gennemsnit en score på 3,48 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes, at der er en højere andel af borgere fra Nørrebro (45%) i forhold tildet totale vægtede resultat (29%), der i høj/meget høj grad oplever fornyelsen af vejnettet ideres bydel som positiv. Samtidig er der en lavere andel af borgere fra Nørrebro (10%) iforhold til det totale vægtede resultat (23%), der i mindre grad/slet ikke oplever fornyelsen afvejnettet som positiv.230

4.8. Center for Anlæg4.8.1. Ydelse: Opretholdelse af fremkommelighed ved anlægsprojekterI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,08 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ellernegativt ud.231

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,42 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ellernegativt ud.232

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,71 med området, så skiller Østerbro sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraØsterbro i gennemsnit en score på 2,51 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldesførst og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Østerbro (49%) i forhold til dettotale vægtede resultat (39%), der i mindre grad/slet ikke som bilist oplever, at trafikkenforløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter.Omvendt skiller Brønshøj-Husum og Vanløse sig positivt ud i forhold til det totalegennemsnit. Således afgiver borgerne fra Brønshøj-Husum i gennemsnit en score på 3,03 ogborgerne fra Vanløse en gennemsnitsscore på 2,88 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes først og fremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Brønshøj-Husum (19%) og fra Vanløse (24%) i forhold til det totale vægtede resultat (39%), der imindre grad/slet ikke som bilist oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelsemed anlægsprojekter.233

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,25 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ellernegativt ud.234

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,39 med området, så skiller ingen bydele sig signifikant negativt ud.Derimod skiller Valby sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Valby i gennemsnit en score på 3,59 med området. Den højere gennemsnitsscoreskyldes, at der er en højere andel af borgere fra Valby (53%) i forhold til det totale vægtederesultat (44%), der i høj/meget høj grad oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende iforbindelse med anlægsprojekter, når de er fodgængere. Samtidig er der en lavere andel fraValby (6%) i forhold til det totale vægtede resultat (12%), der i mindre grad/slet ikke oplever,at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter, når de er fodgængere.235

4.8.2. Ydelse: Inddragelse af borgerne i udviklingen af de offentlige rumI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,26 med området, så skiller Amager Vest sig negativt ud. Således afgiver borgernefra Amager Vest i gennemsnit en score på 2,00 med området. Den lavere gennemsnitsscoreskyldes først og fremmest, at der er en højere andel af borgere fra Amager Vest (71%) iforhold til det totale vægtede resultat (62%), der i mindre grad/slet ikke som bilist oplever, atde har mulighed for at blive inddraget og hørt, når der gennemføres anlægsprojekter iKøbenhavn.Omvendt skiller Vesterbro/Kongens Enghave sig positivt ud i forhold til det totalegennemsnit. Således afgiver borgerne fra Vesterbro/Kongens Enghavei gennemsnit en scorepå 2,49 med området. Den højere gennemsnitsscore skyldes først og fremmest, at der er enlavere andel af borgere fra Vesterbro/Kongens Enghave (52%) i forhold til det totale vægtederesultat (62%), der i mindre grad/slet ikke som bilist oplever, at de har mulighed for at bliveinddraget og hørt, når der gennemføres anlægsprojekter i København.236

4.8.3. Ydelse: Kommunikation til borgerne om anlægsprojekterI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 2,86 med området, så skiller Amager Vest sig negativt ud. Således afgiver borgernefra Amager Vest i gennemsnit en score på 2,55 med området. Den lavere gennemsnitsscoreskyldes, at der er en lavere andel af borgere fra Amager Vest (14%) i forhold til det totalevægtede resultat (25%), der i høj/meget høj grad oplever, at Københavns Kommune levererden information om anlægsprojekter, som de har behov for. Samtidig er der en højere andelaf borgere fra Amager Vest (44%) i forhold til det totale vægtede resultat (32%), der i mindregrad/slet ikke oplever, at Københavns Kommune leverer den information omanlægsprojekter, som de har behov for.Der er ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ud i forhold til det totale gennemsnit.237

4.9. Center for Byggeri4.9.1. Ydelse: Sikkert og sundt byggeriI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 4,06 med området, så skiller Bispebjerg sig negativt ud. Således afgiver borgerne fraBispebjerg i gennemsnit en score på 3,91 med området. Den lavere gennemsnitsscore skyldesførst og fremmest, at der er en lavere andel af borgere fra Bispebjerg (73%) i forhold til dettotale vægtede resultat (81%), der i høj/meget høj grad oplever, at det er trygt at færdes i ogomkring bygningerne i bydelen.Omvendt skiller Østerbro sig positivt ud i forhold til det totale gennemsnit. Således afgiverborgerne fra Nørrebro i gennemsnit en score på 4,20 med området. Den højeregennemsnitsscore skyldes, at der er en lidt højere andel af borgere fra Østerbro (85%) iforhold til det totale vægtede resultat (83%), der i høj/meget høj grad oplever, at det er trygtat færdes i og omkring bygningerne i bydelen. Og samtidig kun 1% af borgerne fra Østerbro iforhold til det totale vægtede resultat (3%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er trygtat færdes i og omkring bygningerne i bydelen.238

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,24 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ellernegativt ud.239

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,57 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ellernegativt ud.240

4.9.2. Ydelse: Dokumentation af byens infrastrukturI forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 4,18 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ellernegativt ud.241

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, så skiller Østerbro og Nørrebro sig”negativt” ud. Således er der færre borgere fra Østerbro (32%) og fra Nørrebro (30%) iforhold til det totale vægtede resultat (41%), der til en vis grad gør brug af de kort overKøbenhavn, som er tilgængelige på Københavns Kommunes hjemmeside.Omvendt skiller Brønshøj-Husum sig ”positivt” ud i forhold til det totale vægtede resultat,idet flere borgere fra Brønshøj-Husum (54%) i forhold til det totale vægtede resultat (41%) tilen vis grad gør brug af de kort over København, som er tilgængelige på KøbenhavnsKommunes hjemmeside.242

I forhold til det totale vægtede resultat for alle bydele, hvor borgerne i gennemsnit afgiver enscore på 3,58 med området, så er der ingen bydele, der skiller sig signifikant positivt ellernegativt ud.243