Grafik

JOURNALISTELLERKUNSTNER…gerne begge deleREPORTERORARTIST…the two would be niceEn udviklingsrapport omgrafikere og informationsgrafikpå 21 aviser i Europa og USAAf Ole MunkDen Grafiske HøjskoleAfdelingen for Grafisk Kommunikation1992An r&d report on graphic artistsand informational graphicsat 21 newspapers in Europe and the USABy Ole MunkThe Graphic Arts InstituteDepartment of Graphic Communication1992IndholdIndledning 2Metode 3Puljer og grafik-redaktører 6Grafikeren 8Arbejdsgangen 11Samarbejdet 14Planlægning og ledelse 17Bemanding og lokalisering 18Design 19Grafiske kvalitetskriterier 22Grafikken i avisen 24Konklusion 28Bilag 31Litteraturliste 33ContentsIntroduction 2Method 3Pools and graphics editors 6The graphic artist 8The work procedure 11The cooperation 14Planning and management 17Staffing and localization 18Design 19Graphic quality criteria 22Graphics in the newspaper 24Conclusion 28Appendix 31Bibliography 33

INDLEDNING»Højre er højre, og venstreer venstre, og aldrig skal detvende mødes«»Åh, øst er øst, og vest er vest,og aldrig skal de tvende mødes«(Rudyard Kipling, 1889)INTRODUCTION“Right is right, and left isleft, and never the twainshall meet”“Oh, East is East, and West is West,and never the twain shall meet”(Rudyard Kipling, 1889)Denne omskrivning, som nogle måske vil findeuforskammet (eller blot ignorant?), af KiplingsThe Ballad of East and West, udtrykker en mulig årsagtil et af de problemer der i disse år besværliggørarbejdet på avisredaktioner over hele verden.Et dilemma, som man efter min mening er nødt tilat tage fat på – og prøve at ændre – hvis avisen skalhave en fremtid i det 21. århundrede. Det drejer sigkort sagt om at få højre og venstre til at mødes.Nemlig højre og venstre hjernehalvdel.Aviser er traditionelt blevet lavet af såkaldte »ordmennesker«.Folk som er gode til at bruge deres venstrehjernehalvdel. Dér hører beherskelsen af bl.a.analyse, logik, opdeling og sprog hjemme.Mange avislæsere har formentlig også i en vis udstrækningværet ord-mennesker. Men i dag foretrækkerstadig flere at tilegne sig information via billedereller, hyppigst, en integration af billeder og ord (TV).Denne udfordring har avis-skribenten søgt at besvareved at garnere sine ord med billeder. Fotos, tegningerog – i stigende omfang – informationsgrafik,hvor billeder og ord integreres. »Som i TV«.I den forbindelse har aviserne måttet entrere meden ny slags tegnere.For at kunne tegne er man nødt til at kunne udnyttesin højre hjernehalvdel, hvor bl.a. sans forhelhed, rytme, farver og mønstre hører hjemme.Egenskaber som fantasi og kreativitet tilskrives ligeledesførst og fremmest denne hemisfære – og der ergrund til at antage, at de (forholdsvis få) mennesker,der er bedre til at bruge højre hjernehalvdel endvenstre, i mange tilfælde søger kunstneriske ogkreative arbejdsområder, f.eks. tegning. På mangeaviser markerer bladtegneren sig ved sin egen pudsigefacon og skæve indgangsvinkel til tingene. Redaktionens»hofnar«.Men informationsgrafik er ikke (ihvertfald ikke kun)et spørgsmål om skæve indgangsvinkler og fantasifuldetegninger. Skal denne kommunikationsform havejournalistisk berettigelse, må den fungere som enmindst lige så forståelig og pålidelig bærer af informationsom den skrevne tekst. Og ikke blot kommunikerei billeder, men også i ord. Dette stiller specifikkekrav til grafikeren, som ikke automatisk kan honoreresaf de visuelt orienterede »højrehjerner« man traditioneltengagerer til opgaven. I mange aviser ses da ogsåinformationsgrafik der fungerer utilfredsstillende, setmed journalistiske øjne. Og på talrige redaktioner harskrivende og redigerende venstrehjerner svært ved atarbejde sammen med de tegnende højrehjerner.En del aviser er så heldige at have fundet tegneremed et vist journalistisk talent. For sjældent lykkesdet imidlertid at gøre informationsgrafikken til det»tredje sprog« der kunne være avisernes modtrækmod fjernsynets effektive ord/billedformidling.Dette er langtfra den eneste årsag til dagbladeneskrise. Men det er næppe forkert at antage, at avisensoverlevelseschancer som folkeligt massemedie bl.a.afhænger af om man kan tage højde for at modtagerener vænnet til at få serveret både billeder og ord.På samme tid.En spørgeundersøgelse har dannet udgangspunktfor denne rapport, som skal give et overblik oversituationen på en række avisredaktioner hvor manhar erfaringer med informationsgrafik. Jeg vil forsøgeat uddybe førnævnte problematik og give et bud påhvad fremtiden kan bringe. Samt antyde hvad jegmener avisens beslutningstagere konkret kan gøre,hvis de går ind på rapportens tankegang – og ønskerat løse problemet.De umiddelbare aktionsmuligheder knytter sig tilrekrutteringen og socialiseringen af visuelle medarbejdere.Men jeg er overbevist om at også uddannelsesforholdenemå ændres radikalt, hvis avismedietvirkelig skal rette kursen imod næste årtusinde.»…hovedproblemet er stadig at få ordmenneskertil at tænke i grafik og arbejdepå lige fod med grafikere. Det næsteproblem er grafikernes kvalitetsniveau.Det tredje problem er at få grafikere. Det eret lille mirakel at disse patetisk små grafikafdelinger(…) er i stand til at skabe endaglig produktion af kvalitetsgrafik«.Carl Henning, designredaktør, Helsingin Sanomat(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)While some may perceive this paraphrase of Kipling’sThe Ballad of East and West as beingimpertinent, it suggests the cause of a problem whichsours work in newsrooms all over the world.In my opinion, it is a dilemma which must bedealt with—and solved—if newspapers are to stand achance in the 21st century. In short, it is about makingright and left meet.That is: the right and left cerebral hemispheres.Traditionally, newspapers have been produced by“word people”, accomplished at using the left partof their brains, the center for analysis, logic, divisionand language.Many newspaper readers have probably also beenword people, at least to a certain extent. Increasingly,however, people prefer to absorb informationthrough pictures or, more often, an integration ofword and picture (television).The newspaper writer tries to meet this challengeby garnishing his words with pictures such as photos,drawings and, increasingly, informational graphicswhich integrate pictures and words. “Just like TV”.This has prompted many newspapers to employ anew kind of draftsmen.In order to draw, it is necessary to use the righthemisphere, where the sense of entity, rhythm,colors and patterns belongs. Properties such asfantasy and creativity are also mainly thought tobelong to this hemisphere. There is reason to believethat the relatively few people who are better at usingtheir right hemisphere often seek artistic and creativework, including drawing. At many newspapers, thecartoonist is known for his droll ways and funnyapproaches. He is the “newsroom court jester”.But informational graphics is not just a question offunny approaches and imaginative drawings. If thisform of communication is to be journalistically justifiable,it must be at least as comprehensible and reliablea purveyor of information as written text. It mustcommunicate not only in pictures, but also in words.Thus, the graphic artist is met with specific requirementswhich cannot automatically be honored bythe visually oriented “right hemispheres”, who aretraditionally taken on for the job. That is why manya newspaper carries informational graphics whichare journalistically unsatisfactory. In numerous newsrooms,writing and editing “left brains” have troubleworking with the drawing “right brains”.Several newspapers have been lucky enough to findartists with some journalistic talent. But it is too rarethat informational graphics succeed in becoming the“third language” which could be the newspaper counterpartto the efficient word/picture communicationof television.This is far from the only reason for the crisis of thenewspaper. But it is hardly wrong to assume that thesurvival of the newspaper as a popular mass mediumdepends in part on its ability to provide the readerwith both pictures and words. At the same time.survey, based on questionnaires, has formedA the basis of this report which attempts togive an overview of the situation at a number ofnewspapers with experience in informational graphics.I shall try to elaborate on the problems raisedabove, and give my suggestions as to what thefuture might bring. I will also suggest what I believenewspaper decision makers should do if they agreewith the ideas of the report—and want to solve theproblem.The immediate opportunities for action are to befound in the recruitment and socialization of visualstaff. But I am convinced that even education mustbe radically changed if the newspaper medium is toset the course for the next millennium.“…the main problem is still to get wordpeople to think graphics, and work on anequal level with graphics people. The secondproblem is the level of graphics people. Thethird problem is to get graphics people. It isa small wonder that those pathetically smallnews graphics departments (…) are able, ona daily basis, to produce news graphics ofquality”.Carl Henning, Managing Design Ed., Helsingin Sanomat(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)3 3

METODEHvis skyld er det?Megen avisgrafik bliver ikke så god som den kunne blive.Jeg har prøvet at undersøge om dette hænger sammen medden måde grafikken og grafikerne organiseres på.Undersøgelsen bygger dels på 21 avisers besvarelse af etspørgeskema, dels på personlige interviews med grafikere ogredaktører. Endelig forsøger jeg at konstatere den formodedesammenhæng ved at vurdere avisernes grafik.METHODWho is to blame?Many newspaper graphics are not as good as they shouldbe. I have tried to examine whether this is due to themethod of organizing the graphics and graphic artists.The study is based on responses to a questionnaire by 21newspapers, as well as personal interviews with graphicartists and editors. Finally, I shall try to establish contextsby evaluating the graphics of the surveyed papers.At informationsgrafik ikke altid fungerer optimalt,kan enhver konstatere ved at bladreigennem en tilfældig dags aviser. Min hypotese er atårsagen hertil skal søges i redaktionens organisationog samarbejdsform – i mindst ligeså høj grad somi en vurdering af den enkelte grafikers visuelle/journalistisketalent eller mangel på samme. At megengrafik ikke mislykkes p.gr.a. grafikeren som person,men fordi avisen bruger ham eller hende forkert.Jeg bygger denne hypotese dels på mine egne erfaringerfra fire års arbejde som grafiker på en danskmorgenavis, dels på oplevelser i forbindelse med besøgog konsulentopgaver på andre blade.For at få et overblik over forholdene for informationsgrafikog -grafikere sendte jeg et spørgeskema(se bilag) ud til 28 aviser, der havde markeret sig vedsystematisk anvendelse af informationsgrafik.En undersøgelse som denne burde ideelt set gennemføresved personlige besøg med studier og interviewspå alle de pågældende aviser. Dette har imidlertidikke været praktisk og økonomisk realisabelt. Daformålet iøvrigt ikke har været at fælde dom overhver enkelt avis og dens måde at lave informationsgrafikpå – men at forsøge at uddrage nogle generelleerfaringer om sammenhænge mellem organisation/bemanding/samarbejde og resultater, og give et budpå hvordan disse forhold kunne gøres bedre – har jegment at den måde, jeg kunne realisere undersøgelsenpå, var bedre end ingenting.Endvidere ændrer disse strukturer sig konstant. Fordiaviser præges af konstante småjusteringer og tilpasningertil ydre krav og forventninger – og fordiinformationsgrafikken, som etableret og betydningsfuldfaktor på et dagblad, trods alt stadig er ret ny, ognødvendigvis gennemgår strukturændringer. En stor,ressourcekrævende undersøgelse ville således risikerehurtigt at blive uaktuel. Denne rapport bliver vel ikkemindre uaktuel, men man kan håbe på et rimeligereforhold mellem investering og udbytte.Undervejs i forløbet måtte jeg konstatere, at jegikke primært kunne basere mine resultater påkvantitative målinger. Først og fremmest fordi mangeaf de undersøgte forhold lægger op til subjektivevurderinger – og ikke lader sig måle i tal. Men ogsåfordi jeg har ønsket at tilvejebringe oplysninger derkunne danne basis for praksisorienteret handling,altså forslag til løsning af problemer. Det typiskeeller gennemsnitlige billede af, hvad der sker i organisationen,er ikke så interessant som de involveredepersoners forestillinger om hvorfor det sker.Det har således vist sig at undersøgelsens metodeburde være mere kvalitativ end kvantitativ. Jeg harsøgt at styrke det kvalitative element ved at få en delbesvarelser uddybet i personlige interviews med grafikereog redaktører på fire aviser i Skandinavien.Jeg har modtaget svar fra ialt 21 aviser – i form afet udfyldt spørgeskema og/eller via et telefonisk ellerpersonligt interview. Nogle besvarelser bærer præg afstærk personlig stillingtagen og en seriøs holdning tilspørgsmålene, mens andre virker knap så engagerede.Svarene i de telefoniske og personlige interviews ermere udførlige – og sandsynligvis mindre behæftetmed fejl – end de skriftlige besvarelser.De forhold, som trods alt er forsøgt kvantificeret viaspørgeskemaet, gør jeg rede for i det omfang jeg finderoplysningerne relevante.Skemabesvarelser og interview-citater suppleres meduddrag af relevante bøger og tidsskriftsartikler.Som sidste trin i undersøgelsen har jeg ledt efter synligesammenhænge mellem grafik-organisation/arbejdsform på den enkelte avis og den grafik derkommer ud af anstrengelserne – i form af en ugesproduktion. Det har desværre ikke været muligt at fåeksemplarer af samtlige aviser fra én bestemt uge – ogi enkelte tilfælde har jeg måttet nøjes med eksempler,som blev vedlagt besvarelsen af skemaet.Aviserne »konkurrerer« med andre ord ikke på heltlige vilkår (men dette er heller ikke nogen konkurrence!)– og nogles grafikmængde ligger muligvis undernormalen, fordi bedømmelsen af disse aviser er baseretpå eksemplarer fra en sommer-uge hvor mangeredaktioner formentlig kører på lavt blus.Svarene er indsamlet over en periode på et år. Derforhar jeg også måttet affinde mig med at besvarelser kanvære forældede på visse punkter. Tidligere, nu forladte,organisationsstrukturer og samarbejdsformerkan fejlagtigt være blevet sammenholdt med avisensnyeste produktion af grafik.By skimming through the newspapers on anysingle day, it is easy to see that informationalgraphics does not always function optimally. Myhypothesis is that the reason must be sought in newsroomorganization and forms of cooperation—morethan in the visual or journalistic talent, or lack ofit, of the individual graphic artist. It seems also truethat much of the graphics does not fail as a resultof the artist as a person, but because he or she isused in the wrong way.I base my hypothesis on own experience partly afterfour years as a graphic artist on a Danish morning paper,partly in connection with visits and consultancyjobs at other papers.In order to get an overview of conditions for informationalgraphics and artists, I sent out a questionnaire(see appendix) to 28 newspapers who are noteworthyfor their systematic use of info-graphics.A survey of this kind should ideally be implementedby personal visits with studies and interviews atall the newspapers. This has, however, not been practicallyand financially possible. Furthermore, sincethe purpose has not been to judge the individualnewspaper and its way of creating graphics—but ratherto draw some general conclusions about the connectionbetween organization/staffing/cooperationand results, and to suggest methods of improvement—Ihave decided that my way of carrying outthe study was better than nothing.In any case, structures change constantly, as newspapersimplement continuous adjustments to externaldemands and expectations—and as the disciplineof informational graphics, being still rather new asan established and important factor at newspapers,goes through necessary structural changes. A large,resource demanding study would thus run the riskof quickly becoming outdated. This report will alsobecome outdated, but at least there is a better relationbetween investment and profit.In the course of the survey I had to realize that Icould not primarily base my results on quantitativemeasurements. The main reason was that manyof the examined parameters suggested subjectiveevaluations and could not be measured in figures. ButI have also wanted to provide information that couldform the basis for practice-oriented action—thatis, concrete suggestions for problem solutions. Thetypical or average picture of what happens in theorganization is not as interesting as the perception ofthose involved as to why it happens.It consequently turned out that the method shouldbe more qualitative than quantitative. I have strengthenedthe qualitative element by elaborating on someof the responses through personal interviews witheditors and graphic artists at four Scandinavian newspapers.I have received responses from 21 newspapers—inthe form of a completed questionnaire and/or telephoneor personal interviews. Some responses havea strong personal influence and show a serious attitudeto the questions, while others appear less enthusiastic.The responses in the interviews are moreelaborate, and probably less liable to misinterpretations,than the written responses.The elements which are quantified through thequestionnaire are described to the extent I find the informationrelevant. Questionnaire responses and interviewquotes are supplemented with excerpts frombooks and journal articles.As the final step in the survey, I have looked forvisible connections between graphics organization/workingmethods in the individual papers, andthe resulting graphics—in the form of a week’sproduction. It has not been possible to obtain copiesof all papers of one certain week—and in somecases I have had to make do with graphics examplesenclosed with the responses to the questionnaire.So the papers do not “compete” on equal terms (itis, of course, no competition)—and the amount ofgraphics may in some instances be below average,because the evaluation of these papers was based onexamples from a summer week where many newsroomspresumably worked on reduced schedule.The responses have been collected over a one yearperiod. For that reason I have had to accept discrepancies.Obsolete, now dropped organization structuresand cooperation forms can, mistakenly, have beenrelated to the latest graphics production.4 4

METODESkævheder i svareneSpørgeskema-besvarelserne bærer præg af at de fortrinsviskommer fra grafiske medarbejdere.I de personlige interviews har jeg søgt at opnå et merebalanceret billede af situationen på arbejdspladsen.Hvis rapporten skulle virke unødigt negativ, er det ikke fordijeg mener det generelt står skidt til – men fordi de kritisableforhold forekommer mig vigtigst at påpege.METHODBiased responsesMost questionnaires have been answered by graphics staff.In personal interviews, I have strived to accomplish a morebalanced picture of the situation at the paper.If this report appears unnecessarily negative, it is not becauseI think that the state of affairs is generally bad—but because I find it most important to point outthe critical issues.For at få tilstrækkelig mange besvarelser var jegnødt til at droppe et krav om at skemaet skulleudfyldes af en grafiker og en redaktør i fællesskab.Derfor er de fleste skemaer blevet besvaret af grafikereog grafikchefer, hvad der utvivlsomt påvirker besvarelsen– især af de mere holdningsprægede spørgsmål.Måske ville svarene lyde anderledes hvis redaktørernehavde ordet. Denne skævvridning har jeg søgtat rette op på med de personlige interviews på udvalgteaviser.Jeg har anvendt critical incident-metoden i de otteinterviews. Teknikken går ud på at interview-personen,i stedet for at skulle beskrive sine generelle arbejdsforhold,bliver bedt om at fokusere på enkeltemarkante – positive hhv. negative – oplevelser.Ifølge teorien kan metoden, såfremt interviewerenarbejder tilstrækkelig dynamisk, åbne for en beskrivelseaf generelle forhold, hvor det træder klarere fremhvad der virkelig har betydning for interview-personen– og for arbejdspladsen – end hvis man stillerspørgsmål af generel karakter. Det har været min opfattelse,at metoden virkede efter hensigten.Især de personlige interviews viste at nogle avisfolkoplever reelle problemer i organisation og samarbejde– mens andre (især i skema-besvarelserne) synes altinggår som smurt.I 7 af de 21 besvarelser ser man således ingen væsentligeproblemer i den måde informationsgrafikkenkører på. Da yderligere tre har undladt at svare på,om de oplevede problemer, må næsten halvdelen afsvarpersonerne være tilfredse med formen.Som en designchef udtrykte det: »Kun intelligens,energi og talent sætter grænser«.Rapporten indeholder to slags citater. Uddrag af bøger,artikler m.v. er forsynet med nøjagtig kildeangivelse,hvorimod jeg ved citater fra interviews ogskemabesvarelser kun anfører den citeredes jobfunktion– fordi visse udtalelser kan opfattes som kritik afkonkrete personer.Det er muligt at min karakteristik af avisernes grafikere,organisationsstruktur og grafik utilsigteter kommet til at virke overdrevent kritisk og negativ.Jeg beklager, hvis læseren skulle få det indtryk, at engenerel nedvurdering af avisgrafik var mit ærinde.Tværtimod er det min opfattelse, at der producereskvalitetsgrafik hver eneste dag – og at mange avisgrafikerefungerer fint i deres job. Men da sigtet meddenne rapport er at påvise nogle problemer og give forslagtil deres løsning, forekommer det mig naturligtat de kritisable forhold vejer tungest.Jeg har modtaget svar fra følgende aviser:Aftenposten, OsloBergens Tidende, BergenBerlingske Tidende, KøbenhavnChicago Tribune, Chicago, USADagens Nyheter, StockholmThe Detroit News, Detroit, USAThe Detroit Free Press, Detroit, USAExpressen, StockholmHelsingin Sanomat, HelsinkiiDag, GöteborgJyllands-Posten, Viby J. (Århus)Los Angeles Times, Los Angeles, USAThe Miami Herald, Miami, USAThe New York Times, New York City, USAThe Orange County Register, Santa Ana, USAThe Philadelphia Inquirer, Philadelphia, USAPolitiken, KøbenhavnSt. Petersburg Times, St. Petersburg, USAThe Sunday Times, LondonUSA Today, Washington D.C., USAThe Washington Post, Washington D.C., USAJeg har interviewet grafikere og redigerende på:Aftenposten, OsloBerlingske Tidende, KøbenhavnDagens Nyheter, StockholmJyllands-Posten, Viby J. (Århus)Følgende aviser er blevet kontaktet uden resultat:The Daily Telegraph, LondonGöteborgs-Posten, GöteborgThe Independent, LondonSvenska Dagbladet, StockholmLa Stampa, Torino, ItalienThe Times, LondonÅrhus Stiftstidende, ÅrhusIn order to get enough responses, I had to compromiseon a demand that the questionnaire shouldbe filled out jointly by a graphic artist and an editor.Most questionnaires have been filled out by graphicseditors and artists, and this undoubtedly influencesthe responses, particularly those of attitudinalquestions. The answers may have been different, ifthe editors had responded.I have tried to make up for this bias in the personalinterviews.I have used the critical incident method in the eightinterviews. It is a technique in which the intervieweeis asked to focus on individual, distinct—positive andnegative—experiences, instead of describing his orher general working conditions.According to the theory, a dynamic interviewer canuse the method of specific questions to develop a generaldescription, where it becomes more obvious whatis really significant for the interviewee—and the placeof work—than if the questions had been general. I amconvinced that the method worked as intended.The answers showed that some newspaper peopleexperience real problems in organization and cooperation—whileothers (especially in the questionnaires)said that everything went smoothly.Seven of the 21 responses see no major problems inthe way their informational graphics works. Since afurther three omitted answers to the question whetherthey experience problems, nearly half of those respondingmust be satisfied with the work.As one design director said: “Only intelligence, energyand talent set the limits”.The report contains two kinds of quotes. Excerptsfrom books and articles have accurate references,while interview and questionnaire quotes only referto the job function of the person quoted—this is becausesome statements may be perceived as criticismof certain persons.My representation of the newspapers’ graphicstaff, organizational structure and graphicsmay inadvertently appear overly critical and negative.I regret if the reader gets the impression thata general disparagement of newspaper graphics wasmy intention.On the contrary, it is my opinion that quality graphicsare produced every day—and that many graphicartists function well in their newspaper job. But sincethe target of this study is to indicate certain problemsand propose solutions, it appears natural that the criticalissues are most prominent.I received responses from the following papers:Aftenposten, Oslo, NorwayBergens Tidende, Bergen, NorwayBerlingske Tidende, Copenhagen, DenmarkChicago Tribune, Chicago, USADagens Nyheter, Stockholm, SwedenThe Detroit News, Detroit, USAThe Detroit Free Press, Detroit, USAExpressen, Stockholm, SwedenHelsingin Sanomat, Helsinki, FinlandiDag, Gothenburg, SwedenJyllands-Posten, Viby J. (Århus), DenmarkLos Angeles Times, Los Angeles, USAThe Miami Herald, Miami, USAThe New York Times, New York City, USAThe Orange County Register, Santa Ana, USAThe Philadelphia Inquirer, Philadelphia, USAPolitiken, Copenhagen, DenmarkSt. Petersburg Times, St. Petersburg, USAThe Sunday Times, London, EnglandUSA Today, Washington D.C., USAThe Washington Post, Washington D.C., USAI have interviewed editors and graphic artists at:Aftenposten, Oslo, NorwayBerlingske Tidende, Copenhagen, DenmarkDagens Nyheter, Stockholm, SwedenJyllands-Posten, Viby J. (Århus), DenmarkThe following papers were contacted unsuccessfully:The Daily Telegraph, London, EnglandGöteborgs-Posten, Gothenburg, SwedenThe Independent, London, EnglandSvenska Dagbladet, Stockholm, SwedenLa Stampa, Torino, ItalyThe Times, London, EnglandÅrhus Stiftstidende, Århus, Denmark5 5

PULJER OG GRAFIK-REDAKTØRERGrafikkens førstemandSom regel udgør informationsgrafikerne en fælles pulje derbetjener hele avisen. Grafik-redaktøren fungerer som sluseimellem grafikerne og den øvrige redaktion.Arbejdet deles op, så grafik-redaktøren varetager grafikkensjournalistiske side, og grafikerne den visuelle formgivning.Grafik-redaktøren bliver en nøgleperson – på godt og ondt.POOLS AND GRAPHICS EDITORSThe Doge of GraphicsGraphic artists are often a pool, servicing the entirenewspaper. The graphics editor is the “gatekeeper”,supervising contacts between graphic artists and thedesk. While the graphics editor has responsibility for thejournalistic side of graphics, the artists handle visual designs.The graphics editor is a key player—for better or worse.Der er kun få tilløb til at organisere grafikerne iforhold til emner eller sektioner, sådan somjournalister og redigerende normalt opdeles. De flesteaviser samler deres grafikere i en særlig afdelingder fungerer som en slags pulje (til disposition forhele avisen) hvortil avisens skrivende og redigerendemedarbejdere kommer med inputs – grafik-ideer.Ofte gennem en »sluse« i form af en eller flere grafikredaktører(fællesbetegnelse for graphics editor/coordinator/planneretc.) der også er med i idé-udvikling,research, tekstforfatning og undertiden design.»Af alle de jobs der er blevet skabt i avis-industrien ide sidste 100 år er grafik-redaktørens måske det mestfornyende og vovelige. Her er en redaktør som bevægersig mellem ord og billeder – og som er blevet envigtig del af 1990ernes nyhedsredaktion«.Visual Editing (Howard I. Finberg & Bruce D. Itule)En af de adspurgte grafik-redaktører begrunder sinegen funktion med at grafikerne ikke er trænede i atstrukturere materialet og bearbejde det journalistisk.De kommer fra kunstskoler o.s.v. og er vant til at tegne.Mangelen på folk der både kan tegne og arbejde journalistiskhar gjort arbejdsopdelingen nødvendig.Grafik-redaktøren beskriver opdelingen som dels enulempe, men samtidig en ganske god løsning, fordiafdelingen kan nå mere på den facon:»Jeg tager mig af det jeg er god til, og de kan lavedet de er gode til – så arbejder vi parallelt, og jeg kangive arbejdet fra mig og gå i gang med en ny opgave.Skulle jeg også sidde og tegne, hvad der ikke er minstærke side, så skulle jeg jo bruge en stor del af minarbejdstid på det som andre gør bedre (…) Men det erklart, at indimellem bliver visse ting ikke præcis somman havde tænkt sig«.Mangelen på »grafiske reportere« afstedkom enstorm af jobtilbud fra aviser i hele USA til medarbejderepå Dallas Times Herald (kendt som en visuelt stærkavis) da bladet lukkede i december 1991:»…visuelle mennesker er ofre for en befolkningstilvækstpå nul. Colleges’ og universiteters journalistikafdelingeravler reportere og redigerende, men der erintet system til at udvikle visuelle journalister«.Ed Kohorst, redaktør (Design 43/1991)Uanset hvor stor betydning man tillægger de organisatoriskeforhold, bør man ikke være blind forat en enkelt person kan have afgørende indflydelsepå avisens grafik-kvalitet eller mangel på samme. Påmange redaktioner har det formentlig betydet merehvem der var grafik-redaktør – eller grafiker (se ogsåside 48 og 54) – end hvordan grafik-afdelingen varbygget op. Informationsgrafikkens lille verden harværet – og er nok stadig – præget af en række»nøglepersoner« der kan have vidt forskellige baggrundeog uddannelser (journalist, grafiker, tegner,fotograf etc.).»For at få en rigtig nyhedsgrafik går vi næsten altidgennem vores grafik-redaktør. Enkle kort og sådannoget kan man jo ordne direkte med tegnerne. Menskal det være lidt mere kompliceret, så bevæger vi osaltid igennem ham – eller art directoren. Hvorfor vedjeg ikke rigtig, men fornemmelsen er vel den at …det er jo vores grafik-redaktør der har mange ideer. Jegstoler ganske enkelt ikke på de andre, må jeg vel sige.Fordi jeg ikke kender dem godt nok«.NyhedsredaktørEn eller flere formelle ledere af grafik-afdelingenfindes på 17 af de 21 aviser. På tre aviser sorterergrafikken derimod under layout- eller billedchef:»Vores redaktions-atelier har fungeret i over et åruden en arbejdsleder. Et kollektiv, som i princippetsorterer under billedredaktøren, som har haft vældigmange ting at forholde sig til, og ikke tager sig tid tilat gå ind og styre atelieret på daglig basis. Grafikernehar haft tre-fire forskellige personer at forholde sig til– og er blevet forvirrede: Skal jeg snakke med hameller ham eller ham? Så snakker de med alle sammen –og bliver skubbet fra den ene til den anden. Ingen harværet villig til at gå ind og skære igennem og sige OK,så gør vi sådan. Det har selvsagt skabt frustrationer ivores atelier«.RedaktionschefDe samme problemer kan opstå internt i selve grafik-afdelingen,når denne har opnået en vis størrelse.En grafik-koordinator på en grafik-tung avis klagersåledes over bureaukrati og »for mange chefer«.Only few attempts have been made to organizegraphic artists into subjects or sections in thesame way as journalists and back-benchers. Mostnewspapers gather their artists in a special department,in a pool (servicing the whole newspaper) towhich writers and editors bring their input—graphicsideas. The editorial staff must often pass one orseveral “gatekeepers”—graphics editors, coordinatorsor planners—who are also involved in developingideas, researching, writing and sometimes designing.“Of all the jobs created in the newspaper industry inthe past 100 years, the graphics editor is perhaps themost innovative and daring. Here is an editor whomoves between words and visuals and has become avital part of the newsroom of the 1990s”.Visual Editing (Howard I. Finberg & Bruce D. Itule)An interviewed graphics editor motivates his ownfunction with the fact that graphic artists are notpracticed in journalistic work. Most of them are artschool graduates – and used to drawing. A lack ofpeople who can both draw and work journalisticallyhas made it necessary to divide the work.The graphics editor describes the division partly asan obstacle, partly as a good solution because it makesthe section more productive:“I do what I’m good at, and they are free to do whatthey are good at—in that way we work side by sideand I can hand over the work to them and begin anew job. If I were to sit and draw—which is not mystrongest point—then I would spend a great part ofmy time at something others are better at (…) Butit’s obvious that sometimes the result is not preciselywhat I had in mind”.When the Dallas Times Herald (known as a visuallystrong paper) was to fold in December 1991, the generallack of “graphic reporters” made newspapers allover the United States contact Herald staffers:“…visual people are victims of zero populationgrowth. While colleges and universities breed reportersand editors through their journalism departments,there is no system to develop visual reporters”.Ed Kohorst, editor (Design 43/1991)No matter how much importance is put on organization,it is important to realize that individualsoften have decisive influence on the graphicsquality—or lack of it—in a newspaper. In manynewsrooms, the skills and personality of the graphicseditor or artist (se pages 49 and 55) have probablymeant more than the organization of the graphicsdepartment. The small world of informational graphicshas been—and still is—dominated by certain “keypersons” who have widely different backgrounds andeducations (journalists, graphic artists, draftsmen,photographers).“We always go through our graphics editor in orderto get proper news graphics. Simple charts can be arrangeddirectly with the artists, but more complicatedtasks always go through him—or the art director. Idon’t know why, but the feeling is, I suppose, that it’sour graphics editor who has the ideas. I simply do nottrust the others, I must admit. Because I don’t knowthem well enough”.News editorIn 17 out of 21 newspapers, there are one or severalformal leaders of the graphics department. Atthree papers, graphics is handled by the layout orpicture editors:“Our editorial studio has functioned for more thana year without a responsible editor. A collective whichin principle ranks under the picture editor, but hehas a great many things to see to, and has not takenthe necessary time to manage the studio on a regularbasis. The artists have had three or four people torelate to—and have become confused: Do I speak tohim or him? Then they speak to all and get pushedaround from one to the other. Nobody has been willingto cut through and say ‘OK, then we do it likethis.’ Naturally, it has created frustration in our studio”.Editorial managerThe same problems can arise inside the graphicsdepartment once it has reached a certain size. A graphicscoordinator at a graphics-oriented newspapercomplains of bureaucracy and “too many bosses”.66

PULJER OG GRAFIK-REDAKTØRERGrafik-redaktørens arbejdeDet er ikke småting grafik-redaktøren skal tage sig af.I forhold til den enkelte opgave skal han eller hun kunnesætte sig i læserens sted – og hjælpe grafikerne til at fåbudskabet igennem med størst mulig klarhed.Samtidig skal grafik-redaktøren skue fremad og planlæggegrafik til relevante historier.Én grafik-redaktør bliver hurtigt for lidt.POOLS AND GRAPHICS EDITORSThe work of the graphics editorThe work of the graphics editor varies immensely.He or she must be able to identify with the reader—and helpthe graphic artists get their message throughwith the highest possible clarity.At the same time, the graphics editor must look aheadand plan the graphics for relevant stories.One graphics editor soon becomes too little.Mangelen på visuelle reportere må erkendes somet problem, der næppe løses fra den ene dagtil den anden. Grafik-redaktøren kan betragtes somen god nødløsning på dette problem, men jobbet ersvært at udfylde. Grafik-redaktøren skal ikke varetagegrafiker-særinteresser, ejheller de redigerendes – menførst og fremmest være loyal overfor læserne.Grafik-redaktøren skal sørge for at avisen bruger grafiknår det fremmer budskabet – og sikre at de »dumme«opgaver (se side 18) undgås. Det må ikke blive et målblot at give ord-menneskene hvad de forventer, atfylde huller ud på siden.Grafik-redaktøren skal opmuntre grafikerne til atyde deres bedste – ved at vise interesse for opgaven,mere end for dens deadline – og bakke sine folk op nårde har ret i at sige fra. I forhold til opgaven skal grafikredaktørenforsøge at se på informationer ligesom enlæser der møder dem for første gang. Han eller hunskal bruge sin journalistiske erfaring – og sin sundefornuft – til at vurdere om resultatet bliver OK…oghjælpe grafikeren med at løse eventuelle problemer,ikke mindst af forståelsesmæssig art.Den gode grafik-redaktør er også i stand til at selængere end til næste dags avis:»Få historier (…) kommer uventet.At forudse og planlægge i forhold til nyheder, ligesåvelsom at stille de samme spørgsmål som læseren, erelementer grafik-redaktøren kan kontrollere. (…)Når oplysningerne er blevet samlet ind og overladttil grafik-redaktøren eller -koordinatoren, bør de gennemgåden samme redigeringsproces som en nyhedshistoriegennemgår når redaktøren får den.Grafik-redaktøren skal spørge:• Er der oplysninger nok til at lave en grafik, ellerskal tallene indarbejdes i artiklen?• Er grafikkens formål alene at lette siden visuelt?• Er oplysningerne fyldestgørende? Mangler der årstaleller forklaringer?• Er informationerne klare nok til at en grafiker kanlave en grafik som læserne vil forstå?Mangelfuld information i en grafik kan være megetmere iøjnefaldende, og pinlig, end mangelfulde oplysningeri en artikel«.Visual Editing (Howard I. Finberg & Bruce D. Itule)Dr. Paul Pohlman, The Poynter Institute for MediaStudies, har samlet følgende katalog over jobfunktionerfor en grafik-redaktør:• Skabe overordnede grafik- og design-visioner ogretningslinier for avisen.• Opnå enighed om – og sikre redaktionel støtte til –sin grafik-politik.• Samarbejde med redigerende om grafik-ideer og-opgaver.• Opmuntre grafikere og fotografer til samarbejdemed skrivende og redigerende om designkoncepterog ideer til historier/fotos.• Komme med ideer til design og layout.• Godkende anvendelse og placering af grafik, tegningerog fotos.• »Coache« og motivere grafikere og/eller fotografer.• Fastsætte mål og foretage prioriteringer.• Lægge arbejdsplaner og skemaer og fordele opgaverneblandt grafikere og/eller fotografer.• Koordinere projekter, deadlines og arbejdsgang iforhold til avisens øvrige redaktører.• Håndtere kriser.• Ansætte og oplære medarbejdere.• Deltage i (og lede) møder.• Overvåge kvaliteten og evaluere præstationer.• Etablere og overvåge brugen af computer-systemerog fotoudstyr.• Budgettere (finansiel planlægning og kontrol).En enkelt grafik-redaktør kan næppe varetage alledisse funktioner på en hel dagbladsredaktion.To aviser udtrykker ønske om en grafisk ansvarligredaktør til hver afdeling eller sektion af avisen.»Nyhedsstrømmen i dette hus er som et vandfald.Ti meter bredt. Det bare fosser ned, og man kan joikke springe frem og tilbage som en gal og samle opoveralt. Man er nødt til at plukke nogle opgaver ud.Men imens jeg så sidder med de to-tre opgaver, så øserdet jo forbi mig. Var vi flere, så kunne vi fange mere ifarten. Man opdager alt for ofte, når man læser avisennæste dag, at ‘den der, den har jeg jo slet ikke hørttale om, den har ikke været med på noget møde – ogden skulle man have lavet en ting på’«.Grafik-redaktørThe lack of visual reporters is a genuine problemto which the graphics editor can be considereda temporary solution. But the job is hard to fill.The graphics editor should not undertake the limitedinterests of the graphic staff, not those of theeditors—but most of all be loyal to the readers.The graphics editors must make sure that the newspaperuses graphics when its use promotes the message—and avoid “stupid” jobs (see page 18). It should not bea goal to give word people what they expect: somethingto fill the holes on the page.The graphics editor must encourage artists to dotheir best—by showing interest for the job, more thanfor its deadline—and back them up when saying nois the right thing to do. He or she must look at theinformation in the same way as the reader who seesit for the first time. Use journalistic experience—orcommon sense—to judge whether the result will beacceptable…and help the artist to solve any problems,not least those of comprehension.The good graphics editor is also able to look furtherthan to tomorrow’s paper:“Few stories (…) are unexpected.Anticipating and planning for the news, as well asasking questions that a reader might, are elementsthat a graphics editor can control. (…)Once the information has been gathered and turnedover to the graphics editor or coordinator, it shouldgo through the same editing process that a news storygoes through when it is given to a city editor. Thegraphics editor must ask:• Is there enough information to make a graphic, orshould the data be incorporated into the text ofthe story?• Is this graphic needed only to add visual relief tothe page?• Is the information complete? Are there missingyears or explanations?• Is the information clear enough that an artist cancreate a graphic readers will understand?Incomplete information in a graphic can be muchmore obvious, and embarrassing, than incompleteinformation in a story”.Visual Editing (Howard I. Finberg & Bruce D. Itule)Dr. Paul Pohlman, The Poynter Institute for MediaStudies, has collected the following catalogue of agraphics editor’s job functions:• Creating an overall graphics and design vision anddirection for your newspaper.• Reaching agreement and enlisting support in thenewsroom for your graphics approaches and direction.• Working with word editors and journalists ongraphics ideas and issues.• Encouraging artists and photographers to workwith editors and writers on design concepts andstory/photo ideas.• Generating ideas for design and layout.• Approving use and placement of art work andphotos.• Coaching and motivating artists/photographers.• Establishing goals and setting priorities.• Planning, scheduling and assigning projects andtasks to artists and/or photographers.• Coordinating projects, work flow, and deadlineswith other editors in the newsroom.• Dealing with crises.• Hiring and training people.• Conducting and attending meetings.• Monitoring quality and evaluating performance.• Establishing and monitoring the use of computersystems and photographic equipment.• Budgeting (financial planning and review).One single graphics editor can hardly carry allfunctions for a whole paper. Two papers consequentlyexpress a need for a graphics-responsibleeditor for each department or section of the paper.“The news flow in this house is like a cascade. Tenmeters wide. It gushes down, and you can’t jumparound here and there like a maniac and pick up everywhere.You have to select. But while I sit with twoor three jobs, it pours past me. If there were moreof us, we could pick up more. Much too often whenreading the paper next day, you discover that ‘thisitem which I never heard about, and which was notup at any meeting, called for some graphics’”.Graphics editor7 7

GRAFIKERENTo slags informationsgrafikereTHE GRAPHIC ARTISTTwo kinds of graphic artistsModel 1:Grafikeren kan tegneog betjene en Macintosh.Det journalistiske arbejdevaretages af andre.Grafikeren udtrykker sig kunvisuelt.Model 2:Grafikeren har visuel sans,men også forstand påjournalistik. Arbejder selvmed idé, research og tekst– og udtrykker sig bådevisuelt og verbalt.Model 1:The graphic artists can drawand use a Macintosh. Thejournalistic work is done byothers. The graphic artistonly expresses himselfvisually.Model 2:The graphic artist has visualtalent, but also journalisticability. Works independentlywith idea, research and text—expressing himself visuallyand verbally.Man kan tale om to principielt forskellige syn påhvad informationsgrafikeren skal kunne, oghvad vedkommende skal lave.I den ene version skal grafikeren først og fremmestvære en dygtig tegner og/eller computer-grafiker. Arbejdetbestår fortrinsvis i at billedliggøre ideer og journalistiskgennemtygget materiale fra reporterne, deredigerende og grafik-redaktøren – under sidstnævntesopsyn og vejledning. Denne model, hvor grafikerennærmest er rentegner eller »musefører«, gælderfor de fleste af de undersøgte avisredaktioner – idetdet dog er meget forskelligt hvor frit, hhv. styret, grafikerenarbejder.Den anden mulighed er at grafikeren selv skalkunne udføre alle de funktioner der er knyttettil opgaven. Få ideer, lave research, bearbejde kildemateriale,planlægge og tegne grafik, og skrive tekst(det skal tilføjes at ikke alle grafikere behøver væretegnetekniske genier. En del grafik ville faktisk vindeved at »kunstneren« skruede lidt ned for ambitionsniveauet).Selvstændige grafikere ses ofte omtalt som et ideal. Ipraksis er der længere imellem dem. Et kendt eksempeler Peter Sullivan, som var grafisk førstemand på TheSunday Times gennem en årrække – og nu er tilknyttetREUTER Graphics i London.»Der er stor forskel på hvor meget man har tid til atengagere sig. Og hvor meget man forstår af det mansidder og laver«.Grafiker“It varies a lot how much time I have to dedicateto a job. And how much I actually understandof what I’m doing”.Graphic artistThere appear to be two principally different viewsas to the qualifications a newspaper graphicartist should have, and what he or she should do.In one version, the graphic artist is primarily competentat drawing and/or computer graphics. Thework is mainly to visualize ideas and journalisticallyworked material from reporters, sub-editors and thegraphics editor—under the supervision of the latter.This model, in which the graphic artist chiefly worksas a draftsman or “mouse pilot”, is prevalent in mostof the surveyed newspapers, although it varies howfreely, or controlled, he or she works.The other possibility is that the graphic artistmust be able to perform all functions attachedto the job. Get ideas, make research, work sourcematerial, plan and produce the graphics and writethe text. (It should be added that not all graphicartists need to be artistic geniuses. Some graphicswould actually gain from slightly lowered artisticambition).Independent graphic artists are often referred to asthe ideal. But they are, in practice, few and far between.A well-known example is Peter Sullivan, formany years the graphic wizard at The Sunday Timesand currently attached to REUTER Graphics in London.»Peter Sullivan er verdens førende grafiske journalist.(…) Udtrykket grafisk journalist (betegner) dengrafiske designer, der anvender visuelle færdighedertil at rapportere nyheder og gøre dem forståelige. (…)Sullivan selv er så interesseret i journalistik at hanikke sjældent forlader sit tegnebræt og går ud, stortset som en reporter. (…)Hans rekonstruktion af hvad der skete ved Heyselurolighedernei Bruxelles er mest bemærkelsesværdig.Han gennemførte interviews, tog billeder, og sammenholdtdet han så med hvad han fik fortalt. Hanprøvede ikke at reproducere disse ord eller billeder.Han brugte dem til at forstå begivenheden og til atoversætte denne forståelse til en tegning, en sekvensgrafik(sequential graphic)«.Harold Evans, tidl. chefredaktør, The Sunday Times(Newspaper Graphics, IFRA 1987)Kun ved at gøre sine egne studier i Bruxelles var Peter Sullivan i standtil at beskrive – og forklare – hvad det var der egentlig skete på HeyselStadion den 29. maj 1985. Grafikken blev trykt i The Sunday Timesfire dage efter katastrofen.Only by carrying out his own research in Brussels, Peter Sullivan wasable to describe—and explain—what actually happened at the HeyselStadium on May 29, 1985. The graphic was printed in The SundayTimes four days after the disaster.»Den perfekte informationsgrafiker er et menneskeder kan kombinere tegnefærdigheder, tekniskefærdigheder og journalistiske færdigheder.Og som kan arbejde selvstændigt«.RedaktionschefJonas Dagson, informationsgrafikermed journalist-baggrund, tager aktivtdel i idé-udvikling og researchpå iDag i Göteborg.Jonas Dagson, graphic artist with ajournalistic background, works activelywith ideas & research at iDagin Gothenburg (Sweden).“The perfect newspaper graphic artist is a personwho can combine drawing skills, technical skills andjournalistic skills. And who can work independently”.Editor“Peter Sullivan is the world’s leading graphic journalist.(…) The term graphic journalist (defines) thegraphic designer who uses visual skills to report andmake sense of news. (…) Sullivan himself is so interestedin the journalism that he not infrequentlyleaves his draughtsman’s board and goes out verymuch as a reporter. (…)His on-site reconstruction of what happened in theHeysel football riot in Brussels is the most remarkable.He conducted interviews, took photographs, andchecked what he saw against what he was told. Hedidn’t seek to reproduce these words or pictures.He used them to understand the event and to translatethat understanding into a drawing, a sequentialgraphic”.Harold Evans, formerly editor-in-chief, The Sunday Times(Newspaper Graphics, IFRA 1987)88

GRAFIKERENMest billed-menneskerDe fleste informationsgrafikere er relativt unge menneskermed en eller anden form for visuel baggrund/uddannelse.Det overlader den journalistiske styring til grafik-redaktøren,hvad nogle er godt tilfredse med. Mange finder detimidlertid problematisk at grafikerne »ikke kan tænke selv«.Kun på The New York Times har de fleste grafikerejournalistisk baggrund.THE GRAPHIC ARTISTMostly picture peopleMost newspaper graphic artists are relatively young peoplewith some sort of formal visual education.That leaves the journalistic supervision to the graphics editor—to the contentment of some. Many, however, find it to bea problem that the artists “can’t think independently”.Only at The New York Times, most graphic artists have ajournalistic background.Den helt overvejende del af informationsgrafikernepå de 21 aviser har en visuel baggrund.For mange er dette måske en selvfølgelighed – menspørgsmålet er om det også er hensigtsmæssigt.På 16 aviser har en væsentlig del af informationsgrafikernetaget en eller anden form for visuelt orienteret uddannelse. Tre skandinaviske aviser har af fagpolitiskeårsager håndplukket grafikere i de tekniskeafdelinger. De fleste af St. Petersburg Times’ grafikerehar »relevant erhvervserfaring«. Expressens »fra ingentingtil konstfack – det er talentet der tæller«.10 ud af 21 aviser har én eller flere grafiske medarbejderemed journalist-baggrund – men på de flestedrejer det sig kun om grafik-redaktører/koordinatorer,eller f.eks. designchefen. Meget få steder har de, dertegner, nogen form for journalistisk baggrund.Undtagelsen er The New York Times, hvis grafikerefortrinsvis er rekrutteret blandt de redigerende og skrivendemedarbejdere. Filosofien bag denne politik udtrykkesaf en grafiker på avisen: »Metode er vigtigereend design. Det sidste kan man lære«.Efterhånden som flere mennesker i medierne visersig at mestre både det visuelle og det verbale, ansætterThe New York Times dog også folk, der f.eks. har væretinformationsgrafikere på andre aviser.The Philadelphia Inquirer svarer at deres bedste grafikerer universitetsuddannet journalist.Nogle grafik-redaktører beskriver grafikerne somunge, lidt umodne mennesker med tegnetalent,men uden interesse – og/eller fornemmelse – for atvaretage den journalistiske del af arbejdet. Grafikernesiges at blive frustrerede hvis de tvinges til at deltagei redaktionsmøderne, hvor de ikke aner hvad derbliver talt om eller hvad de skal sige. »De vil hellerebare tegne«. De pågældende grafik-redaktører erderfor godt tilfredse med den gældende arbejdsdeling– hvor de selv varetager det journalistiske.Andre er knap så begejstrede for opsplitningen:»Nyhedsgrafikeren skal have den samme næse fornyheder som alle andre journalister. Være ligeså interessereti sin omverden og ligesom ord-journalistensøge efter den gode historie«.Rie Jerichow, tegnestuechef, Berlingske Tidende(Dansk Presse, 7/1991)»Hvis grafikeren ikke forstår oplysningerne fuldt ud,er der en god chance for at de fleste læsere heller ikkevil gøre det«.Nigel Holmes, grafikchef, TIME Magazine(The Poynter Report, sommer 1991)På Helsingin Sanomat savner man mere talent og merenyheds-interesse hos grafikerne. »Artists see themselvesas artists«, som en redaktør bemærker. Denneopfattelse deles øjensynlig af samme blads designredaktør:»…en stigende anvendelse af nyhedsgrafik i Skandinavienvil snuble over de manglende mulighederfor uddannelse af nyhedsgrafikere. For at være heltpræcis, så uddanner de nu sig selv. Og det kan ikkeoverraske, at den rigtige blanding af journalistiske ogkunstneriske færdigheder er meget svær at finde«.Carl Henning, designredaktør, Helsingin Sanomat(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)Edward R. Tufte giver i The Visual Display of QuantitativeInformation – på sin utvetydige facon– udtryk for det uhensigtsmæssige i at de flesteinformationsgrafikere har visuel baggrund. Selvomhan måske sætter tingene på spidsen, vælger jeg idenne forbindelse at gøre Tuftes ord til mine:»Næsten alle, der producerer grafik til massemedier,har udelukkende kunstnerisk baggrund og kender ikkemeget til at analysere data.(…) De betingelser, megen data-grafik bliver lavetunder – illustratorernes mangel på indholdsmæssigeog kvantitative evner, modvilje imod kvantitativ dokumentation,og ringeagt for publikums intelligens –garanterer grafisk middelmådighed. Disse betingelserfremelsker grafik der 1) lyver; 2) kun udnytter desimpleste designmuligheder (…) og 3) ikke får fat i dereelle nyheder som tallene indeholder. (…)Grafisk kompetence kræver tre forskellige færdigheder:Indholdsmæssige, statistiske og kunstneriske.Men i øjeblikket er hovedparten af alt grafisk arbejde,især i nyhedspublikationer, underlagt en enkelt formfor ekspertise – den kunstneriske. At tillade illustratorerat kontrollere grafers udseende og indhold svarernæsten til at lade typografer styre indhold, stil ogredigering i en tekst«.The vast majority of graphic artists at the 21newspapers have a visual background. Manyconsider that natural—but the question is whetherit is desirable.At 16 newspapers, several graphic artists have somesort of visual education. Three Scandinavian papershave—for trade union purposes—handpicked the artistsfrom their technical departments. Most graphicartists at St. Petersburg Times have “relevant professionalexperience”. At Expressen “from nothing to artschool—the important thing is talent”.Ten newspapers have one or more graphic stafferswith journalistic background, but most often it is thegraphics editor/coordinator or the head of design. Inonly very few instances do the artists have any formof journalistic background.The exception is The New York Times which hasmainly recruited its graphic artists among the editingand writing staff. The philosophy as expressed by aN.Y.T. graphic artist: “Method is more important thandesign. The latter can be picked up.”As more and more media people turn out to masterboth visual and verbal skills, The New York Timeshas begun to employ people who have, for instance,worked as graphic artists at other papers.The Philadelphia Inquirer says that their best graphicartist is a university-trained journalist.Some graphics editors describe the graphic artistsas young, slightly immature people with drawingtalent, but without interest—and/or feeling—for thejournalistic part of the job. They are described asbeing frustrated if forced to participate in editorialmeetings, where they have no idea of what is goingon, or what they are supposed to say. “They’d ratherjust draw”. These graphics editors are happy with theprevailing division of work—where they deal withthe journalistic content.Others are less content with the division:“The graphic artist must have the same nose fornews as any other journalist. Be as interested in theworld around him or her, and, just as the word journalist,look for the good story”.Rie Jerichow, Head of Graphics, Berlingske Tidende(Dansk Presse, 7/1991)“If the artist doesn’t fully comprehend the informationto be presented, it’s a good bet most readerswon’t either”.Nigel Holmes, graphics director, TIME Magazine(The Poynter Report, Summer 1991)Helsingin Sanomat cites a need for more talent andinterest for news among the graphics staff. “Artistssee themselves as artists”, as one editor remarks. Thisperception is shared by the paper’s design editor:“…any growing use of news graphics in Scandinaviawill stumble on the serious shortages in educatingnews graphics people. To be quite accurate, they noweducate themselves. And it comes as no surprise thatthe right mixture between journalistic and artisticskills is very hard to find”.Carl Henning, Managing Design Ed., Helsingin Sanomat(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)In his unequivocal way, Edward R. Tufte says in TheVisual Display of Quantitative Information that itis undesirable for most graphic artists to have avisual background. Although he takes things to theextreme, I have chosen, in this context, to adopt hiswords as my own:“Nearly all those who produce graphics for masspublication are trained exclusively in the fine arts andhave had little experience with the analysis of data.(…) The conditions under which many data graphicsare produced—the lack of substantive and quantitativeskills of the illustrators, dislike of quantitativeevidence, and contempt for the intelligence of theaudience—guarantee graphic mediocrity. These conditionsengender graphics that 1) lie; 2) employ onlythe simplest designs (…) and 3) miss the real newsactually in the data. (…)Graphical competence demands three quite differentskills: the substantive, statistical, and artistic. Yetnow most graphical work, particularly at news publications,is under the direction of but a single expertise—theartistic. Allowing artist-illustrators to controlthe design and content of statistical graphics is almostlike allowing typographers to control the content,style, and editing of prose”.9 9

GRAFIKERENAt lære det tredje sprogGrafikere, der arbejder journalistisk, er en mangelvare.Derfor baserer aviserne deres informationsgrafik på grafikredaktører.Grafikerne får ikke en chance for at demonstrere eventuelleevner, fordi de har hænderne fulde af rutinearbejde.Efteruddannelsestilbud giver grobund for nye tanker – menhvad så når grafikeren kommer hjem?THE GRAPHIC ARTISTTo learn the third languageGraphic artists who work journalistically are in short supply.That is why newspapers base their informational graphicson graphics editors.The artists, swamped with routine chores, are notgiven the opportunity to demonstrate possible talents.Supplementary education gives rise to new thoughts—butwhat happens when the graphic artist is back home again?»I en perfekt verden ville grafikere lave alresearch, designe grafikken og skrive teksten,inklusive rubrikken. På seriøse tegnestuerudfører grafikere alle disse funktioner.På de fleste aviser er opgaverne adskilt«.Nigel Holmes, grafikchef, TIME Magazine(The Poynter Report, sommer 1991)Flere steder anføres mangelen på kvalificerede »grafiskejournalister« som årsag til at man har valgtpulje/sluse-princippet til at organisere avisens grafikefter – med grafik-redaktøren som »sluse«.Men det kan ikke udelukkes at der rundt omkringpå aviserne sidder grafikere som faktisk har den journalistisketæft og de kreative ideer, redaktørerne savner.Mange steder bevirker den store efterspørgsel pågrafik imidlertid, at grafikerne arbejder under et konstanttidspres, ofte næsten udelukkende med rutineopgaver,som aldrig levner dem ro eller frigiver detnødvendige overskud til at tage selvstændige initiativer.At rutinearbejde fortrænger planlægning er enalmindelig anerkendt læresætning indenfor organisationsteorien– og den gælder nok i særlig grad etfortravlet arbejdsmiljø som avisredaktionen.Grafikerne på The Detroit News anfører i deres besvarelse,at de gerne ville have automatiseret avisensdaglige kurver, diagrammer og vejrkort etc., opgaversom i øjeblikket kræver manuelt arbejde, for at frigørekræfter til at arbejde mere kreativt.På The Daily Telegraph har man anvendt manpowertil at løse dette problem:»Vi arvede korttegnere som ikke har talent til atfremstille større grafikker eller illustrationer; (de står)for en grundlæggende Mac-produktion, som frigørandre til at påtage sig mere kreativt arbejde«.Alan Gilliland, grafikchef, The Daily Telegraph(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)De fleste aviser tilskynder grafikerne til at videreuddannesig, ofte med konkrete tilbud på bladetsregning. På otte af aviserne begrænser tilbuddetsig dog til Macintosh-kurser. Disse suppleres andresteder med deltagelse i seminarer og workshops(SND, IFRA, Poynter etc.).Helsingin Sanomat og USA Today arrangerer selv seminarerog intern videreuddannelse af deres grafikere.På The Philadelphia Inquirer har man nu åbnet mulighedfor at også visuelle medarbejdere kan søge 1-årigefellowships på journalistskoler. Noget der hidtil harværet forbeholdt skrivende og redigerende.Amerikanske avis-uddannelsessteder er begyndt ateksperimentere med journalistisk skoling af grafikere.På Rhode Island School of Design har man siden 1984arrangeret en årlig informationsgrafisk workshop. Ikursusprogrammet for 1992 understreges, at man detteår vil koncentrere sig om grafikkens informationsdel.Få grafikerne til at forklare mere – og dekoreremindre. The Poynter Institute for Media Studies har ligeledespåbegyndt grafik-kurser og seminarer hvorman lægger særlig vægt på at træne deltagernesreporter-færdigheder:»…avisgrafikere er også journalister, med sammeansvar for at kommunikere informationer til læserne.Men sjældent bliver grafikere skolet i de rutiner derkan skærpe den journalistiske tæft. (…) Øvelsens målvar at få grafikere til at tænke som journalister, atgå bagom det udleverede materiale og få historiendirekte fra kilden, at forstå emnet ordentligt før deslog den første streg på tegneblokken«.Dr. Pegie Stark, The Poynter Institute for Media Studies(The Poynter Report, sommer 1991)Det er naturligvis glædeligt – ikke mindst for grafikere,som til daglig alene arbejder visuelt – atde på denne vis får lejlighed til at stifte bekendtskabmed de journalistiske aspekter, som deres job ogsåkan (og efter min mening: bør) indeholde. Detvirker sikkert overflødigt at påpege, at en sådansaltvandsindsprøjtning ikke har megen effekt, hvisgrafikeren efter endt kursus vender hjem til densamme trummerum som han eller hun forlod. Nuhar jeg nævnt det alligevel.Avisledelsen er nødt til at sætte sig ind i, hvad etsådant efteruddannelsesforløb går ud på – samt væreindstillet på at følge indlæringen op i forbindelse medgrafikerens daglige arbejde – hvis kurset ikke blot skalfå karakter af frikvarter og/eller narresut.“In a perfect world, artists would researchall the information, design the graphic,and write the text, including the headline.In serious art departments, artists willperform all those functions. In mostnewspapers, the tasks are separated”.Nigel Holmes, graphics director, TIME Magazine(The Poynter Report, Summer 1991)Several papers mention a lack of qualified “graphicreporters” as the reason for choosing a pool/gate solution for organizing the newspaper’s graphics—withthe graphics editor as the “gatekeeper”.But it is not unlikely that in some papers thereare graphic artists who actually have the journalisticflair and creative ideas which the editors need. Thegreat need for graphics, however, frequently makesthe graphic artists work under constant pressure, oftensolely with routine chores, which never give thempeace or the necessary mental surplus to take independentinitiatives. The fact that routine chores pushout planning is a commonly accepted thesis withinorganizational theory—and this is probably particularlytrue for an excessively busy environment as anewspaper.The graphic artists at The Detroit News say in theirresponse that they would like an automatization ofthe daily graphs, diagrams and weather maps—jobswhich currently require manual work—to release effortsto more creative jobs.At The Daily Telegraph the problem was solvedthrough manpower:“We inherited map-makers whose talents are notsuch as to enable them to produce major graphics orillustrations; thus they provide a base level of Macproduction, freeing others to pursue more elaboratework”.Alan Gilliland, Head of Graphics, The Daily Telegraph(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)Most newspapers urge their graphic artists totake supplementary training, often at thenewspaper’s expense. At eight newspapers, however,the offer is limited to Macintosh courses. At otherpapers, these are supplemented with participation inseminars and workshops (SND, IFRA, Poynter).Helsingin Sanomat and USA Today organize their ownseminars and internal supplementary education forgraphic artists. At The Philadelphia Inquirer, visual staffcan now apply for one-year fellowships at journalistschools. This was formerly reserved for writing andeditorial staff.American colleges specializing in newspaper educationhave begun experiments with journalistic schoolingof graphic artists. Since 1984 the Rhode IslandSchool of Design has organized an annual informationalgraphics workshop. In the 1992 program it isstressed that the course this year will concentrate onthe information aspect of graphics. Make the graphicartists explain more—and decorate less. Similarly,The Poynter Institute for Media Studies has introducedgraphics courses and seminars with special emphasison training participants’ reporting skills:“…graphic artists are journalists, too, with equal responsibilityfor communicating information to readers.Seldom, however, are artists schooled in the drillsthat hone reporting skills. (…) The aim of the exercisewas to get artists to think like journalists, to go behindthe handouts and get the story straight from thesource, to understand the subject thoroughly beforethey drew the first line on the drawing pad”.Dr. Pegie Stark, The Poynter Institute for Media Studies(The Poynter Report, Summer 1991)It is pleasing—not least for graphic artists whousually only work visually—that they are in thisway given an opportunity to learn to know thosejournalistic aspects which their job can (and in myopinion ought to) include. I am sure it is redundantto point out that the effect of such a shot-in-the-armwears out quickly if the graphic artist returns to thesame old jog-trot which he or she left.Newspaper management must try to understandwhat is involved in such supplementary training, andbe willing to follow it up with corresponding realjobs—otherwise the course will just work as a breakand/or pacifier.1010

ARBEJDSGANGENEn grafik fødes…Arbejdsdelingen omkring informationsgrafik er fleksibel.Forskellige medarbejdere kan på skift varetage forskelligegrafik-funktioner.Redaktionsmødet er et kraftcenter for udvikling af ideer tilgrafik – og bør have deltagelse af visuelle mennesker.Som det er nu, leverer journalisten flere grafik-ideer endgrafikeren. Det synes uhensigtsmæssigt.THE WORK PROCEDUREA graphic is born…Work division of informational graphics is flexible.Different staffers can alternate in different graphicsfunctions.The editorial meeting is a center for the development ofgraphic ideas—and should be joined by visual people.As it is now, the journalist supplies more graphic ideasthan the graphic artist. To me, that seems irrational.Selvom de fleste aviser har indrettet deres grafikefter pulje/sluse-princippet (se side 8) visersvarene samtidig at metode og arbejdsdeling skifterfra gang til gang. Alt efter opgavens art kan forskelligepersoner stå for research, design og tekstforfatning.»Vi har desperat prøvet på at nedbryde de kunstigebarrierer der ofte begrænser informations-kanalerne(eller endda informations-kilderne). Vi mener at deter ved at lykkes«.Richard Curtis, grafik- og fotochef, USA TodayTekstWRITINGIdéIDEAResearchRESEARCHDesign/layout/skitseDESIGN/LAYOUT/SKETCHTegningDRAWINGAlthough most papers have organized their graphicsaccording to the pool/gate principle (page 9)the responses also show that method and division ofwork change each time. Varying with the type of job,several people can do research, design and text.“We’ve tried desperately to break down artificial barriersthat usually restrict how information gets processed(or even gets originated). We think we’re beingsuccessful”.Richard Curtis, ME/Graphics & Photography, USA TodayMange grafik-ideer opstår og/eller præsenteres påredaktionsmøder. Typisk med deltagelse af redaktionschef,redigerende, grafik-redaktør (såfremt avisenhar en sådan) og undertiden journalister – men sjældentaf grafikerne. De får som regel opgaver eftermødet. På Chicago Tribune checker grafik-koordinatorerneog -chefen telegrammer og noterer grafik-ideerinden redaktionsmødet.Der er næppe nogen tvivl om, at det er vigtigt atgrafik-afdelingen repræsenteres aktivt på møderne,hvis man ønsker at fremelske visuelle ideer:»Tag The Miami Heralds guldmedalje-præmieredescene-of-the-crime grafik. Ikke noget fantastisk. Baresolid reportage, enkelt fremstillet.Nogen på The Herald har tydeligvis sagt: ‘Hey, vi skalgive disse informationer videre. Hvordan gør vi detbedst?’ Og så var de smarte nok til at sige: ‘Vi brugergrafik til at fortælle historien.’(…) Hvis en avis ikke har sine grafik-eksperter medpå hvert eneste redaktionsmøde, er det helt galt. Fordette (…) er hvad en person, som kan fortælle medbilleder, bibringer en avis«.Nancy Woodhull, præsident for Gannett News Services(Design, 37/1990)På næsten alle aviser kommer journalister og redigerendemed mange ideer til grafik. Også dengrafiske redaktør krediteres for megen idé-udvikling.Flere steder opfordres alle redaktionelle medarbejderetil at tænke i grafik og komme med ideer. Alligevelsvarer kun otte aviser at det undertiden (eller ofte) ergrafikeren, der får ideen til en grafik.KorrekturREVISIONOriginalfremstillingPRINTER’S COPYDen typiske tilblivelsesproces for en informationsgrafik.The typical path of an informational graphic.»Normalt opstår ideen til en grafik hosjournalisten eller sektions-redaktøren, mendette kan føre til at der bliver bedt om engrafik hvor der ikke er brug for én«.Grafisk redaktør»Normally the idea for a graphic willoriginate with the journalist or section editorbut this can lead to graphics being requestedwhen one is not required«.Graphics editorReginald Myers’ grafik fra The Miami Herald, november 1989, fik guldmedaljeved SNDs årlige konkurrence og er her gengivet fra »The Bestof Newspaper Design, Eleventh Edition«, 1990. Grafikken visualisererfire forskellige vidners beskrivelse af en skud-episode.Reginald Myers’ graphic from The Miami Herald, November 1989,was awarded Gold at the annual competition of the SND. Here it isreproduced from “The Best of Newspaper Design, Eleventh Edition”,1990. The graphic visualizes how four witnesses described a shooting.Many graphic ideas are born and/or presented ateditorial meetings. The editorial manager, sub-editors,graphics editor (if there is one) and sometimesjournalists are present at the meeting, but rarely thegraphic artists. They tend to get their job presentedto them after the conference. At the Chicago Tribune,graphic coordinators and editor check telegrams andjot down graphic ideas before the meeting.It is no doubt important that the graphics departmentis actively represented at meetings, if visual ideasare to be promoted:“Take the Miami Herald’s gold-award winning sceneof-the-crimegraphic. Nothing flashy. Just solid reporting,simply displayed.Somebody at the Herald obviously said, ‘Hey, we’vegot to communicate this information. What’s the bestway to do it?’ And then they were smart enough tosay, ‘We’ll use a graphic to tell the story’.(…) If any newspaper does not have its graphic expertsat every single one of its news meetings, it isabsolutely wrong. Because this (…) is what a personwho can tell you things with images brings to a newspaper”.Nancy Woodhull, president of Gannett News Services(Design, 37/1990)At nearly all papers, journalists and editors comeup with numerous graphic ideas. The graphicseditor is also credited with much idea development.Several papers directly urge all editorial staff to thinkgraphics and come up with ideas. Still only eightnewspapers answer that sometimes (or often) it is thegraphic artist who gets the idea for the graphics.11 11

ARBEJDSGANGEN…men hvem er barnets far?»Ord-mennesker« synes at have væsentlig indflydelse påhvad der skal visualiseres – og hvordan. Ideer, research ogtekstforfatning til grafikken kommer i mange tilfælde fraskrivende og redigerende. Har de den fulde forståelse for atfortælle med visuelle virkemidler?Grafikeren beskæftiger sig fortrinsvis med hvordan grafikkenskal se ud. Og grafik-redaktøren kikker over skulderen.THE WORK PROCEDURE…but who is the father?“Word people” appear to have substantial influenceon what is being visualized—and how.Ideas, research and writing for the graphics are oftensupplied by the writers and editorial staff. But do they havethe full ability to tell a story with visual effects?The graphic artist is mainly into how graphics appear.The graphics editor looks over the shoulder.At nogle stofområder har langt mere omfattendegrafik-dækning end andre, kan skyldes at emnernevitterlig egner sig bedre til at blive visualiseret.Men også at det fortrinsvis er skrivende/redigerendeder leverer grafik-ideerne. De, der har stofområdermed meget grafik, bliver oftere mindet om at grafikmulighedeneksisterer end dem der arbejder med»grafik-fattige« sider.Kun The New York Times og Helsingin Sanomat dækkeralle stofområder grafisk (se side 44-45 og 50–51).»En anledning til at det mislykkes kan jo være at viforsøger at skabe en grafik som egentlig ikke behøves. Såbliver indholdet så tyndt at det ligeså godt kunne havestået i teksten. Eller vi forsøger at skabe en grafik som erså svær at lave, at der bliver en masse tekst i den – ogden derfor bliver svær at tyde. (…) Så falder det jo i sidsteende tilbage på os selv«.Nyhedsredaktør“One reason for failure could bethat we try to create unnecessary graphics.Then the content gets so thin, that it could easilyhave been put into the article. Or we try to creategraphics which are so complicated, that they becometoo full of text—and too difficult to read. (…)In the end we are to blame”.News editorSome sections have much more graphic coveragethan others, and this may be a result of thefact that some subjects are truly more suitable forvisualization. But also that it is primarily the writing/editing staff who supply ideas. Those in sectionswith many graphics more often observe the graphicoption than those who work with little graphics.Only The New York Times and Helsingin Sanomatshow graphic coverage of all sections (pages 44–45and 50–51).På 18 aviser er det overvejende reportere – aleneeller sammen med den grafiske redaktør, evt.grafikeren selv – der laver research til grafikken.Aviser med en resarch-afdeling trækker også pådenne. Kun på ni aviser går de »menige« grafikereregelmæssigt ud af huset for at lave egen research.Her skal det bemærkes, at oplysninger, der skal dannegrundlag for billedfremstilling, er nødt til at værekonkrete og præcise på en anden måde – med fokuspå andre detaljer – end de informationer journalistenskal bruge til sin artikel. Det kan derfor være vanskeligtfor en »ord-researcher« at forudse hvad tegnerenfår brug for. Måske af den årsag har syv aviser en ellerflere grafiske researchere.At 18 newspapers, reporters—alone or with thegraphics editor and perhaps the graphic artists—carry out most research for the graphics. Newspaperswith a research department use this solutionas well. The graphic artist only leaves the house tomake his or her own research at nine papers.It should be noted, that information meant to formthe basis of an image representation must be preciseand exact in a different way—with focus on other details—thaninformation needed by a journalist for anarticle. It can thus be difficult for a “word researcher”to anticipate the need of the artist. This is perhapswhy seven newspapers have one or several graphicsresearchers.Selve designet af en grafik overlades almindeligvistil grafikeren – på 14 aviser i samarbejde medgrafik-redaktør ell. lign. Et samarbejde hvor grafikerensrolle kan være mere eller mindre styret. Somen grafik-koordinator udtrykker det: »ADerne guider,men prøver at lade grafikeren forfølge en idé«.Mange steder kan også tekstforfatning varetagesaf alle implicerede parter. Journalisten skriverdog hovedparten af grafik-teksterne, og grafikerenskriver færrest. På de 13 aviser, der har en grafik-redaktør,skriver vedkommende også ofte grafiktekster.»…ét af vores problemer er at teksterne i vores nyhedsgrafikikke altid er sprogligt på højde med det niveauvi har i de skrevne artikler. Grafikerne skriver ikkepå samme måde som journalister, og det kan manheller ikke forvente af dem«.RedaktionssekretærDetaljen fra forfatterens skitsebog stammer fra et pressemøde efterpostrøveriet i København, nov. 1988. Skrivende journalister havde ikkebrug for at vide præcis hvor bilerne standsede, hvilken dør der blev åbnetosv. Men oplysningerne var en forudsætning for en korrekt grafik.The detail from the author’s sketchbook is from a press meeting after amail robbery in Copenhagen, Nov. 1988. Word reporters did not needto know exactly where the cars stopped, which door was opened etc.But I needed the information to be able to make a correct graphic.»Jeg kan godt komme ud for at skulleillustrere noget som jeg ikke har kendskab til.Så må journalisten skrive de oplysninger hanvil have i sin grafik. Fordi han har forstand pådet og ikke jeg. Jeg må regne med at hvadhan skriver er korrekt«.Grafiker“Sometimes I have to illustrate somethingI know nothing about. Then the journalistmust write the information he wants into thegraphic. Because it is he who knows, not I.I have to trust his facts.”Graphic artistGraphic design is usually left to the graphic artist—at 14 newspapers in association with thegraphics editor. A cooperation where the extent ofguidance of the graphic artist can vary. As a graphicscoordinator says: “Art directors guide but try to letartist pursue an idea”.In many places also the writing can be done by allparties involved. The journalist, however, writesthe majority of graphics text and the graphic artistthe least. At all 13 papers with a graphics editor, heor she writes graphics text as well.“…one of our problems is that the writing in newsgraphics is not always of the same verbal quality asour written articles. The graphic artists do not writein the same way as the journalists—they can’t be expectedto either.”Sub-editor1212

ARBEJDSGANGENFejlfinding og forebyggelseBelært af dårlige erfaringer gør man på mange aviser en delud af at undgå, at grafikken videregiver forkerte oplysninger.Da det ofte kniber med tiden til egentligt samarbejdeom en grafik-opgave, bliver grafikerens arbejde som regelkontrolleret ved afleveringen.På den måde bliver det »kontrolløren« og ikke grafikeren,der føler sig ansvarlig for grafikkens indhold.THE WORK PROCEDURETrouble-shooting andpreventionAs a result of previous bad experience, many newspapers areeager to avoid graphics passing on wrong information. Sincetime for real cooperation on a graphic job is often scarce,the graphic work is usually checked at delivery.In this way, it is the controller, and not the graphic artist,who feels responsible for the graphic.Systematisk kontrol af grafikkens indhold tilstræbespå de fleste aviser. Almindelige fremgangsmåderer:• at grafikkens kvalitet og korrekthed checkes af engrafisk redaktør før aflevering (9 aviser)• grafik-korrektur i centralredaktionen (8)• regelmæssige grafik-evalueringer (9).På USA Today bliver enhver grafik checket mindstsyv gange før den går i trykken. Endvidere afholdesregelmæssige evalueringer og trænings-seminarer.Kun på fire aviser svarer man at formaliseret kontrolikke finder sted. På The New York Times sætter mannærmest en ære i ikke at praktisere formaliseret kontrolmed informationsgrafik. »Kvaliteten sikres ved atman ansætter gode folk«, siges det.»Grafikeren skal ikke sidde og vente ved sit skrivebordmens journalisten taler i telefon. Det er megetvigtigt at journalisten løbende giver grafikeren faktuelleinformationer, og at grafikeren jævnligt laver kopieraf sin tegning som journalisten kan se,altimens arbejdet skrider frem«.Tomas Lampell, grafik-redaktør, Dagens Nyheter(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)“The artist is not supposed to sit at his desk andwait while the journalist makes phonecalls. It is veryimportant that the journalist regularly gives the artistfactual information and that the artist regularly makescopies of his drawing for the journalist to look at,as work is progressing”.Tomas Lampell, graphics editor, Dagens Nyheter(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)Most papers try to implement systematic controlof the content of the graphics. Commonprocedures are:• that quality and correctness is checked by a graphicseditor before delivery (9 papers)• proof-reading in the central editorial office (8)• regular graphics evaluations (9).At USA Today, graphics are controlled at least seventimes before being sent to print. Furthermore, regularevaluations and training seminars are held.Only four newspapers responded that they did nothave any formal control. At The New York Times, theyalmost take pride in avoiding formalized control withthe informational graphics: “We safeguard quality byhiring good people.”Manglende tid til kontrol og evaluering omtales fleresteder som et problem:»I erhvervsstof er det sket at der har været angivetnogle forkerte værdier. Nogle meget forkerte værdier.Men det er jeg ligeglad med. Jeg mener at den derbestiller arbejdet skal kontrollere det. Vi har så megetstof, så jeg kan ikke vide mig sikker på det hele nårjeg afleverer det. Især ikke når det går meget stærkt,hvad det gør somme tider. Og der har da været nogleting hvor renten pludselig har ligget 10% for højteller sådan noget lignende. Det resulterer så i nogletelefonopringninger dagen efter«.Grafiker»Det er ofte overladt til redaktionssekretærerne (…)at holde styr på hvad der er i gang af grafikker, samtidigmed at vi skal aftale med journalister hvad delaver, og modtage deres artikler. Det er jo den primæreopgave – så hvis tiden er knap, og det er den altid påen avisredaktion, ja så er det grafikken der ikke blivertilset«.Redaktionssekretær»De redigerende kender ikke vores arbejdssituation.Det skorter på forståelse for grafikken, selvom der ernogle få der gerne vil. Men det er jo noget som bliverbedre, efterhånden som de ser hvor galt det kan gånår de tvinger os til at begå fejl«.GrafikerTo smuttere fra Politiken, juni 1991. Øverst et kort som skal vise enny, kortere sejlrute til Japan. P.gr.a. den valgte projektion kommer dennye rute til at syne længere end den gamle! I diagrammet til højresiger tallene ét, bjælkerne noget andet. Tilsyneladende har ingen påredaktionen studset over disse ret åbenlyse fejl.Two blunders from Politiken, June 1991. Above: The map is supposedto show a new, shorter sea-route to Japan. Because of the projectionused, the new route looks longer than the old one! Right: The data ofthis bar chart tells one story, the bars another. Apparently, nobody inthe newsroom paid attention to these pretty obvious errors.»Man sidder i sin lille verden – og venter til næste gangman kommer på arbejde med at føle efter om der errespons på ens ting. Det gør vi lidt nu. Man er glad hvisder er nogen der siger noget«.Grafiker“One is sitting in one’s own little world—waiting until the next time on the job to sensewhether there is any response to one’s work.One is pleased if anybody says anything.”Graphic artistLack of time for control and evaluation is mentionedas a problem by several:“In the business section we have had instances withwrong figures. Very wrong figures. But I don’t care.I believe that those who order the job must checkit. We have so much material that I cannot be sureof everything that I hand in. Especially not in busyperiods. We have had cases where the interest ratesuddenly jumped 10%, or something like that. Thathas resulted in phone calls the day after.”Graphic artist“It is often left to the sub-editors (…) to keep tags onwhat graphics we have going, and at the same timeorganize assignments with the journalists, and taketheir articles when they come. That is our primaryjob—and if time is scarce, as it always is in a newspapernewsroom, then graphics get ignored.”Sub-editor“The editorial staff don’t know our working situation.There is a lack of understanding for graphics,although a few are interested. But things are gettingbetter as they realize how wrong things can go whenthey force us to make mistakes.”Graphic artist13 13

SAMARBEJDETNår højre og venstre skal mødesSkal grafikken lykkes, kræver det samarbejde mellem deimplicerede parter. »Ord-mennesker« og »billed-mennesker«må forstå og hjælpe hinanden.Et vellykket teamwork kan resultere i fremragendekommunikation – men desværre er viljen og evnerne ikkealtid til stede. At lære så forskellige mennesker at samarbejdeer et hårdt, men nødvendigt arbejde.THE COOPERATIONUniting right and leftCooperation between those involved is a prerequisiteif graphics are to succeed. “Word people” and“picture people” must understand and help each other.Successful teamwork can result in excellent communication—but unfortunately, will and ability are frequently lacking.Teaching essentially different people to cooperate is a hard,but necessary job.»…vi føler os truetaf vor verdens kompleksitet i stedet forat lade os fascinere af hvor indviklet dener. Kunstnere må, med deres særlige mådeat se og beskrive deres omverden på,hjælpe os alle med at genvinde vores evnetil at blive betaget«.Edward D. Miller, The Poynter Inst. of Media Studies(DeadlineMac, juni 1990)Samarbejde har været et nøgleord i undersøgelsen,ikke mindst i de personlige interviews. De positiveog negative oplevelser, som interview-personernehusker, er alle præget af at samarbejdet med kollegerfra andre afdelinger (eller grafikerne indbyrdes) harværet usædvanlig godt – eller usædvanlig skidt.Én årsag til mange avisers samarbejdsproblemermellem journalister/redigerende og grafikere kan væreat »ord-mennesker« (venstrehjerner) skal kommunikeremed »billed-mennesker« (højrehjerner). Dettekunne jo netop være en styrke. Medarbejdere medforskellige evner og forudsætninger må kunne supplerehinanden – integrere tekst, grafik og billeder – oggøre avisens samlede information mere omfattende.Men i praksis er effekten tilsyneladende oftest negativ.Der er talrige eksempler på at »ord-menneskene«mangler forståelse for grafikernes arbejde – og omvendt.På flere aviser siges visse redaktioner ligefremat være modstandere af grafik – fordi man frygter atgrafikken skal stjæle plads fra det skrevne ord.»Journalisterne vil gerne have en grafik på deres arbejde– men jeg mener stadigvæk der er et godt stykkevej endnu til at ‘tænke på to måder’. Det er tit vifår stukket en artikel ud, og så ligger der et researcharbejdebare i at tygge det igennem og finde ud afhvad vi skal bruge det til.Og i nogle tilfælde viser det sig at der slet ikke kanlaves en visualisering. Det ender desværre tit med atvi laver typograf-arbejde. Det vil sige at vi sætter etskema op. Eller en opremsning – med sådan nogleprikker på«.GrafikerOmend flertallet af avisfolk efterhånden erkenderat grafik kan have en vis værdi, er det ikke altidproblemfrit at involvere dem i selve arbejdet:»Da vi sjældent har nydt den luksus at kunne sendeen grafiker ud til en historie, har vi måttet opfordre reporteretil at forsyne os med (…) visuelt materiale, ogfotografer til at træde ud af begivenhedernes centrumfor at tage oversigtsbilleder fra forskellige vinkler, oppefrahvor det har været muligt.Dette er et alvorligt indhug i den tid de har på stedettil at lave nyhedsbilleder, og opfattes som et stort besvær,ikke mindst fordi de ikke får noget ud af det personligt.Denne uddannelsesproces tager tid, og gentagneopfordringer fra redaktørerne, hvis den skal bliveen succes«.Alan Gilliland, grafikchef, The Daily Telegraph(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)»Det er naturligt at de fleste reportere i starten vægrersig ved at skulle levere oplysninger til grafik.Hvordan ville vi (grafikere, red.) have det hvis vi blevbedt om at dække et byrådsmøde? Hvis vi forstår deresfølelser – og ikke bare beder dem om at imødekommevores behov – vil det i sidste ende føre til forståelse,bedre arbejdsrelationer, et bedre produkt og (!) måskeligefrem venskab«.George Benge, redaktionschef, The News-Leader(10 Tips: Working with Reporters)»Aviser må indse at vi behøver mange spillere påholdet, og disse spillere skal ikke allesammen væreord-mennesker. Vi er nødt til at have visuelle menneskertil at arbejde sammen med os. Ikke for os. Medos«.Nancy Woodhull, præsident for Gannett News Services(Design, 37/1990)Det er helt fint med lidt selvransagelse blandt redigerendeog skrivende bladfolk. Men problemet er nokikke kun at »ord-menneskene« er længe om at lukkegrafikerne ind i varmen.I mangen en avis-grafiker gemmer sig utvivlsomt enlille kunstner, der holder fast på sin integritet – og sletog ret har svært ved at indgå i et samarbejde, det væresig med højre- eller venstrehjerner.“…we are intimidatedby the world’s complexity instead of beingawed by its intricacy. Artists, with theirspecial way of seeing and describing theworld around them, must help us all regainour sense of wonder”.Edward D. Miller, The Poynter Inst. of Media Studies(DeadlineMac, June 1990)Cooperation has been a key word in the survey,not least in the personal interviews. The positiveand negative experiences, as remembered by theinterviewees, are all marked by an unusually goodor unusually bad cooperation with colleagues fromother departments (or among the graphic artists).One reason for the cooperation problems betweenjournalists/editors and graphic artists may be rootedin the fact that “word people” (left brains) must communicatewith “picture people” (right brains).This ought to give strength. Colleagues with differenttalents and backgrounds ought to supplementeach other—integrate text, graphics and pictures—and thereby increase the paper’s aggregate information.But in practice, the effect most often appears tobe negative.There are numerous examples of “word people”lacking understanding for the work of graphic artists—andvice versa. At several papers, certain sectionsare even said to be against graphics—because theyfear it will “steal space” from the written word.“The journalists want their articles illustrated—butin my opinion, we are still pretty far from the ‘twowaythinking’. Quite often we are just handed an article,and then it is a piece of research just to workthrough it and find out what we can use it for.In some cases it turns out that it can’t even be visualized.We often end up by doing the typesetter’swork. Setting up a table. Or a list of words—withthose dots, you know.”Graphic artistAlthough the majority of newspaper people bynow admit that graphics have a certain value,it is not always without problems to involve themin the work:“Since we have rarely enjoyed the luxury of sendingan artist to the scene in a breaking news situation, wehave had to encourage reporters to provide us with(…) visual material, and to encourage photographersto step back from the action to take scene-setting,location photographs from a variety of viewpoints,elevated where possible.This constitutes a serious incursion into their timeon the scene to snatch the pictures which make thenews, and is seen as a major nuisance, especially asthey derive no personal benefit. This process of educationtakes some time, and continual encouragementfrom editors, if it is to be undergone successfully”.Alan Gilliland, Head of Graphics, The Daily Telegraph(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)“It’s natural that most reporters be initially resistantto providing information for graphics. How would we(graphics staff, ed.) feel if asked to cover a city councilmeeting? Understanding their feelings—not just askingthem to comply with our needs—will ultimatelylead to understanding, improved working relationships,a better product and (gads!) perhaps evenfriendship”.George Benge, managing editor, The News-Leader(10 Tips: Working with Reporters)“Newspapers must realize that we need many playerson our team, and those players shouldn’t be all theword editors. We have to have visual people workingwith us. Not for us. With us”.Nancy Woodhull, president of Gannett News Services(Design, 37/1990)It is all right with some heart-searchings among editingand writing news people. But the problem ishardly only that the “word people” are slow to openthe door for the graphic artists.Many a graphic artist undoubtedly dreams of beingan artist with capital A. He sticks to his integrity—and refrains from entering into a dialogue, bothwith right and left brains.14 14

SAMARBEJDETLad os snakke om detÉn forudsætning for et godt samarbejde er at grafikeren talermed den der stiller opgaven. Det øger chancen for at de toparter kan have fælles udgangspunkt – og mål.Alligevel har praktiske omstændigheder – såsom tidspres,geografiske afstande og frygt for misforståelser – bevirketat de fleste grafik-opgaver afleveres skriftligt og/ellerelektronisk.THE COOPERATIONLet’s talk about itA precondition for successful cooperation is a dialoguebetween the graphic artist and the journalist. That increasesthe chance of the two having the same point of departureand the same goal.Still, practical circumstances—time pressure, geographicaldistance, fear of misunderstandings—lead to most graphicjobs being ordered in writing and/or electronically.Personlig kontakt mellem grafikeren og den derstiller opgaven er vigtig for begges forståelse afopgaven – og af modpartens situation. I et interviewgiver en grafiker udtryk for at sluse-princippet, meden grafik-redaktør, efter hans mening betyder at de»menige« grafikere får for lidt kontakt med denøvrige redaktion. »Når man arbejder på en avis, erdet vigtigt at forstå avisens helhed«.På 17 af de 21 aviser tages der sjældent direkte kontaktfra journalist til grafiker. Undertiden kommerkontakten dog i anden omgang – når opgaven er stillet,og grafikeren skal bruge flere oplysninger.På The Philadelphia Inquirer sendes de fleste opgaverelektronisk til grafik-afdelingen. Både her og på Aftenpostenligger grafikernes tegnestue ekstremt langtfra centralredaktionen, og vejen dertil er indviklet.Dette kan være én grund til at mange opgaver stillestelefonisk. Men den telefoniske – og/eller elektroniske– kontakt huserer mange steder.Elektronisk/telefonisk opgaveformulering forringerligesom grafik-rekvisitioner muligheden for gensidigforståelse. I værste fald kan disse »hjælpemidler« skabedirekte modsætninger, måske fjendskaber mellemmedarbejdergrupper. Personlig kontakt mangler, oggrafikerne føler sig som en service-afdeling for denøvrige stab, som en designchef udtrykker det.Grafik-rekvisitioner anvendes på en del amerikanskeaviser for at sikre entydige forespørgsler,som indeholder alle nødvendige oplysninger. De erformentlig også indført fordi den personlige kontaktblev for tidskrævende og vanskelig at administrere,efterhånden som grafik-afdelingerne voksede.Men man må frygte at de får samme »fjende-skabende«effekt som foto-sedlen har mange steder.»Dér sidder journalisterne lige så godt i gang med enhistorie, og så kommer der nogen og be’r om en grafiskillustration, som oven i købet skal sættes i gang,før de får lov at skrive deres historie færdig. Hvor besværligtat sætte andre ind i sagerne, hvor irriterendeat skulle skaffe så præcise oplysninger. Hvor let atskrive en billedbestilling?«Rie Jerichow, tegnestuechef, Berlingske Tidende(Dansk Presse, 7/1991)Chicago Tribune: Tidligere fungerede rekvisitionen som internt notatapparati grafik-afdelingen. Nu anvendes formularen også af journalisterog redigerende, omend det henstilles at man udfylder den sammen meden grafisk medarbejder “for at undgå fejl-kommunikation”.Chicago Tribune: In earlier days, the graphics people used the requisitionfor taking notes. Now the form is used by reporters and editors as well,although with the stipulation that it should be filled in with someonefrom the graphics desk present “to avoid miscommunications”.»Jeg kan godt lide at gå hen til journalistenog modtage arbejdet med min blok – og såsnakke lidt og høre hvad det er for noget.Allerede når jeg går tilbage og sætter migned, ved jeg nogenlunde hvad jeg vil lave,for det har vi så haft lidt dialog omkring.Så det ikke bare er en opringning. (…)Der er ingen tvivl om, at den personligekontakt bevirker at grafikken bliver bedreend når opgaven kommer pr. telefon«.Grafiker“I like to go over to the journalistwith my pad and receive the order—and talka bit and hear what it is about. Already whenI go back to my seat, I roughly know what I’lldo, because we have had a dialogue about it.It’s not just a phone call. (…)There is no doubt that personal contactproduces better graphics than when the jobis ordered by phone.”Graphic artistpersonal contact between the graphic artist andA the person who orders the job is important forthe understanding of the task—and of the situationof the opposite party. One artist says he believes that,as a result of the gatekeeper principle, the “ordinary”graphic artists have too little contact with the rest ofthe newsroom. “It is vital to understand the wholeprocess when working at a newspaper.”At 17 papers, journalists rarely take a direct contactwith the graphic artists. Sometimes the contact comesthe second time around—when the job has been orderedand the artist needs more information.At The Philadelphia Inquirer, most jobs are electronicallydispatched to the Art Department. Both hereand at Aftenposten, the studio is situated far from thecentral editorial office, and the way to it is complicated.This could be one reason for many jobs beingordered by telephone. But phone—and/or electronic—contact is generally widespread.Just like graphics requisitions, electronic/telephonicjob formulation reduces the possibility of mutualunderstanding. In the worst case, these “aids” cancreate direct clashes, perhaps antagonism betweenstaff groups. The personal contact is lacking, and thegraphic artists feel reduced to a service departmentfor the rest of the staff, as an design director puts it.Graphics requisitions are used at several Americannewspapers to ensure unequivocal requestscontaining all the necessary information. They wereprobably also introduced because the personal contactbecame too time consuming and difficult toadminister, as the graphics departments grew.There is a danger that they may generate the same“enemy creating” effect as photo requisitions.“When the journalists are deeply involved in theirstory and somebody comes along and asks for a graphicillustration, then it is annoying when this has to bestarted before the story can be finished. How troublesometo explain the story to others, how annoyingto have to provide concise information. How easy towrite a picture requisition!”Rie Jerichow, Head of Graphics, Berlingske Tidende(Dansk Presse, 7/1991)15 15

SAMARBEJDETPå besøg i billedlandFor at få »ord-menneskene« til at forstå, hvad grafikernesarbejde går ud på, praktiserer nogle aviser cross-training.Oftest ved at udstationere redigerende i grafik-afdelingen.Der er også spæde forsøg på at indbygge visuel træning ijournalist-uddannelsen.Men mange aviser gør ingenting. Enkelte mener slet ikke atder er nogen samarbejdsproblemer.THE COOPERATIONVisiting PicturelandIn order to make “word people” understand what thegraphic artists do, some newspapers practice cross-training.Most often by stationing editing staff in the graphicsdepartment. Some attempts exist to incorporatevisual training into the journalist education.But most papers do nothing.A few believe they have no cooperation problems.På The Detroit News, St. Petersburg Times og USAToday prøver man at sætte de redigerende (og deskrivende?) ind i grafikernes arbejde gennem crosstraining.Det foregår på USA Today ved at de i to ugerarbejder i Afdelingen for grafik og foto.På The Detroit Free Press har man uformelle møder,hvor de forskellige grafiktyper forklares for journalisterne.Samarbejdsseminarer og diskussionsgrupperfungerer også på flere andre aviser. Men mange stederimproviserer man sig frem.Øjensynlig har man ingen steder eksperimenteretmed at »cross-traine« den modsatte vej, altså udstationeregrafikere (udover grafik-redaktører) blandt deredigerende eller skrivende. Dette kunne ellers godtvære en vej til at fremme de visuelle medarbejderesforståelse for avisens kultur – og måske samtidig pustenye vinde gennem centralredaktionen.»Vi kunne sikkert få bedre resultater, hvis der sadnogle visuelt tænkende i redaktionssekretariaterne.Det er jo sådan noget vi har måttet lære os lidt vedat arbejde med det i praksis. Det var ikke noget vi fikundervisning i på journalisthøjskolen. Og hvis der ernoget efteruddannelse i den slags, er det mere baseretpå grafikere end på redaktionssekretærer«.RedaktionssekretærDet er nu blevet muligt at specialisere sig i billedjournalistik,nyhedsgrafik og visuel reportage på endel journalistskoler, først og fremmest i USA. Men detvirker ikke som om visuelle emner endnu er det heltstore hit.»Hvis ikke journalistik-lærerne allerede gør det, såprøv at få dem i gang med at indterpe praktisk videnom design, grafik, teknologi og foto-journalistik i destuderendes hoveder. Ellers vil de fortsætte med atposte unge journalister ud, som kun ønsker at bliveWoodwards eller Bernsteins – på et tidspunkt hvoraviserne har brug for at de er opvakte, talentfulde,etisk OG visuelt bevidste«.George Benge, redaktionschef, The News-Leader(10 Tips: Working with Reporters)I Spanien har avisgrafik på få år nået et højt niveau.Også journalister arbejder flere steder i praksis medbåde grafik-research og -fremstilling. På universiteteti Navarra benytter interesserede journaliststuderendesig i vid udstrækning af muligheden for at specialiseresig i visuel reportage. Universitetet arrangerer ligeledeseksterne workshops og kurser i grafik og design.Knap halvdelen af aviserne svarer, at der ikke harværet taget konkrete initiativer med henblik påat forbedre de redigerende og skrivende medarbejderesevner til at samarbejde med grafikerne. Expressenog The Miami Herald svarer »at samarbejdet fungerergnidningsløst«, og så er der jo ingen grund til atgøre noget ved det.På Politiken (og sikkert også andre steder) afholdergrafikerne informationsmøder med journaliststuderende,når disse starter i praktik på avisen. Det kan dervære en pointe i, da unge mennesker generelt er merevænnet til visuel kommunikation end ældre. I flereinterviews gives der udtryk for at unge journalister ogredigerende virker mere åbne overfor informationsgrafikog samarbejder bedre med grafikerne. Dette kanogså hænge sammen med at de fleste grafikere selv erunge.»Der er stadig journalister der ikke forstår hvad nyhedsgrafiker – og som ikke er gode til at formulererelevant tekst til grafikken. Det er fortrinsvis yngremennesker der gerne vil have det med – og som bestillergrafik til deres historier. (…De ældre) tænker aldrigpå at foreslå det selv – fordi det er nyt for dem, deer ikke vant til at tænke i de baner. (…) En del af deældre, mandlige journalister er måske ikke så interessereti at følge op på deres artikler. De afleverer enartikel og så er deres ansvar væk.Mærkeligt nok synes jeg heller ikke kvindelige journalisterer så gode til at følge op. (Der er) en kvindeligredaktionssekretær som er god. Ellers er mange af deredigerende kvinder mest optaget af hvor meget pladsde fylder – ikke så meget af indholdet. De er mestinteresserede i om de får grafikken til tiden, og om defår deres sider lavet«.Grafiker (hunkøn)At The Detroit News, St. Petersburg Times, and USAToday, there are attempts to let the editing(and writing?) staff into graphic work through crosstraining.At USA Today, they work for two weeks inthe Department for Graphics & Photography.At The Detroit Free Press there are informal meetingswhere different kinds of graphics are explained tothe journalists. Cooperation seminars and discussiongroups also exist at other papers. But many rely onimprovisation.There is apparently no experimentation of crosstrainingthe other way, e.g. of stationing graphicartists among the editing and writing staff. Despitethe fact that this might be a way of promoting thevisual peoples’ understanding of the newspaper culture—and perhaps at the same time direct new windstowards the editorial office.“We could probably get better results if there werevisually thinking people among the sub-editors. Wehave had to learn these things by working with themin practice. It was not something we were taught atjournalist school. If there is supplementary training,it is meant for graphic artists rather than for sub-editors.”Sub-editorIt is now possible to specialize in picture journalism,graphics and visual reporting at several journalistschools—mainly in the United States. But visualsubjects are apparently still not a great hit.“If they’re not doing so, urge university journalismprofessors to begin pounding home the nuts & boltsof design, graphics, technology and photojournalismto their students. Otherwise, they will continue tochurn out young reporters who want only to beWoodwards or Bernsteins—at a time when newspapersneed them to be bright, talented, ethical ANDvisually literate”.George Benge, managing editor, The News-Leader(10 Tips: Working with Reporters)In Spain, newspaper graphics have in very few yearsreached a high level. At several papers, even journalistspractise both graphics research and production.At the University of Navarra, the possibility to specializein visual reporting gathers a large number of interestedstudents. The university also arranges externalworkshops and courses in graphics and design.Close to half of the papers answered that no concreteinitiatives have been taken to improvethe ability of editing and writing staff to cooperatewith graphic artists. Expressen and The Miami Heraldrespond that “cooperation is trouble-free”, and thatleaves no cause for change.At Politiken (and probably other places) the graphicstaff organize information meetings for students, oncethese start their trainee period at the paper. There is agood point in that, since young people are generallymore used to visual communication than the olderones. In several interviews, it transpires that youngjournalists and editing staff are more open for informationalgraphics and work better with graphic artists.This should be seen in the light that most graphicartists are also young.“Some journalists still do not understand what anews graphic is—and some are not good at formulatinga relevant text to graphics. It is mainly the youngerwho want it there—and who order graphics withtheir stories. (…The older) never think of orderingit—because it is new to them. They are not used tothinking along those lines. (…) Some of the older,male journalists are perhaps not interested in followingup on their articles. They finish an article andthen want no more responsibility.Strangely enough, I don’t think women journalistsare good at following up either. (There is) one femalesub-editor who is good. Otherwise most women subeditorsare mostly occupied with how much spacethey have—not so much the content. They are moreinterested in getting the graphics on time, and havingtheir pages made.”Graphic artist (female)16 16

PLANLÆGNING OG LEDELSEHvem har overblikket?Avisledere er nødt til at kunne træffe hurtige beslutninger.Men ikke alt kan laves med dags varsel. Navnlig ikke når ordog billeder skal integreres.Planlægning spiller en stadig større rolle i dagbladsverdenen.Spørgsmålet er hvem der skal lede denne planlægning.Visuelle medarbejdere er traditionelt placeret langt nede ihierarkiet – men det er måske ved at ændre sig?PLANNING AND MANAGEMENTWho’s in control?Newspaper managers must make quick decisions.But not everything can be done in one day. Especially notin the process of integrating words and pictures.Planning plays an increasing role in the newspaper world.Who is to head this planning?Visual staff are traditionally lowly placed in the hierarchy—but that may be changing.Kritiserer man avisledere for en vis mangel på strategiskeaspekter i deres ledelsesform, risikererman at støde på det mod-argument »at langsigtetplanlægning strider imod avismediets natur«. Omvendtkan det næppe overraske at avisernes ansatte,her især grafikerne, er mest tilfredse med de opgaverder har været god tid til, og hvor planlægning ogsamarbejde har fungeret godt.På fire aviser savner man ifølge svarene generelt enbedre planlægning af grafikproduktionen. Alting bliverlavet »fra hånden og i munden«. Et femte sted harman for lidt tid til at »gøre tingene færdige«.Tidsfaktoren kan man naturligvis ikke komme udenom, når man beskæftiger sig med dagblade. Ofte erdet nødt til at gå stærkt, og avisen har brug for folkder instinktivt gør det rigtige – uden at være nødt tilat bruge timer på at »snakke om tingene«.På den anden side må én af konsekvenserne af, atavisen stort set har mistet sin betydning som formidleraf egentlige nyheder, vel blive en optrapning af destore samlende baggrunds-orienteringer, hvor avisenkan praktisere den såkaldte packaging og får mulighedfor at spille på alle sine tangenter: Tekst, foto, tegning,grafik, layout – »det tredje sprog«. Og her er der netopikke brug for skud fra hoften, men for folk med overblikog evne til at se fremad.»Vi har kørt en redaktion som vi har kaldt ‘Dagensemne’ i et stykke tid, hvor to redaktionssekretærerpå skift koncentrerer sig om én opgave dagen igennem.(…) Der er ofte blevet udtænkt grafikker til deprojekter, fordi de har kunnet koncentrere sig om énting lige fra morgenstunden. Vi har fået artikler fremsom er blevet bedre illustreret, både med billeder ogmed grafik, end vi har været vant til«.Redaktionssekretær»Grafik-afdelingen har også, og dette er meget vigtigt,ret til at sige ‘nej’. Vi har ret til at sige til redaktøren:‘Dette materiale er ikke egnet til grafisk bearbejdning’«.Tomas Lampell, grafik-redaktør, Dagens Nyheter(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)Selvom designchefer tilsyneladende er ved at bliveen magtfaktor rundt omkring på avisredaktionerne,føler mange visuelle medarbejdere sig stadigplaceret langt nede i hierarkiet – ledertitel eller ej.Spørgsmålet om hvem der prioriterer (når der skalvælges mellem forskellige grafik-opgaver, som ikkealle kan nå at blive løst) besvares af grafikchefen påen amerikansk avis, så det ikke er til at misforstå:»Den redigerende. Ikke grafikeren. Ikke grafik-chefen«.I alt er det på 10 af de 21 aviser redaktionschefeneller den redigerende der bestemmer hvordan derskal prioriteres. De fleste steder dog som regel eftersamråd/forhandling med design/grafikchef, grafik-redaktør– eller grafikerne. Et par aviser svarer at detundertiden kan være så svært at blive enige, at afgørelsenender på chefredaktørens bord.På syv aviser er design- eller grafikchefen/chefernealene om at bestemme hvordan der skal prioriteres.Dr. Paul Pohlman, The Poynter Institute of MediaStudies, nævner fem måder man kan få indflydelse– og dermed magt – på. Den første er ens formelleposition (status). De andre måder er delvis eller heltuformelle: Ekspertise – opførsel, relationer – at gå indfor opgaven, kæmpe for kvalitetsløsninger – og at gørehinanden tjenester (noget for noget).Grafikeren besidder som regel ekspertisen, der kangive indflydelse hvis den bruges. De andre mulighederkunne også udnyttes, men bliver det sjældent.If newspaper managements are criticized for lackingstrategic considerations, they are likely to argue“that long-term planning is in conflict with thenature of the newspaper medium”. In contrast,it is hardly surprising that newspaper staff, andparticularly graphics staff, are most happy withassignments where the time factor, planning andcooperation have worked satisfactorily.Respondents at four papers want improved planningin graphics production to avoid the eternal“hand to mouth” situation. A fifth indicates there istoo little time to finish the assignments.The time factor is naturally an undeniable elementin newspaper production. Jobs often have to berushed through, and the paper needs people with aninstinct to do the right thing—without having to usehours to “talk it through”.On the other hand, one consequence of the factthat newspapers have chiefly lost their importance ascarriers of real news, must be an upgrading of majorbackground pieces in which the newspaper can practiceso-called packaging, and combine all its forces:text, photo, drawing, graphics, layout—“the thirdlanguage”. And here it is not “shooting from the hip”that is needed—but people with an overview and abilityto look forward.“We have had a project named ‘Topic of the Day’ forsome time. Here two sub-editors alternated to concentrateon one topic per day. (…) Quite often theyhave included graphics in these projects because theyhave been able to concentrate on one thing from theearly morning. We have produced articles with superiorillustrations, both pictures and graphics, to thosewe are used to.”Sub-editor“The graphic department has also, and this is veryimportant, the right to say ‘no’. We have the rightto say to the editor: ‘This material is not suitable forgraphic treatment’”.Tomas Lampell, graphics editor, Dagens Nyheter(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)Although design directors appear to be graduallybecoming a more powerful factor at newspapers,many visual staffers, including directors and editors,still feel lowly in the hierarchy. The question ofwho determines priorities (when it is necessary tochoose between various graphic assignments whichcannot all be solved) is unequivocally answered bythe graphics editor at an American paper:“The assigning editor. Not the artist. Not the graphicsdirector”.At a total of ten out of 21 newspapers, the executiveeditor or duty editor determines the priorities. Inmost places, however, after consultation/negotiationwith the AD, graphics editor—or graphic artists. A fewpapers say that agreement can sometimes be so hardto reach that the final decision must be made by theeditor-in-chief.At seven papers, the design or graphics director/directors have exclusive power to make the priorities.Dr. Paul Pohlman of The Poynter Institute of MediaStudies, mentions five ways to get influence—andthus power. The first is one’s formal position (status).The others are partly or totally informal: Expertise;behavior and relations; devotion to excellence; and“trade-off” (You do me a favor…).The graphic artist usually has the expertise which,if used, may give influence. The other possibilitiescould also be exploited, but are rarely used.»…hvem kan nægte at den gruppe personer der vilegne sig bedst til at lede fremtidens præsentation ogpackaging vil være avisdesignere med det nødvendigetalent, med journalist-træning og -instinkt, med smidighedpå det ledelsesmæssige område, indsigt i teknologienog ønsket om at blive en succes«.George Benge, redaktionschef, The News-Leader(Design 38/1990)»De fleste designere og ADere bruger en masse energipå at beklage sig over hvor lidt autoritet de har. Deter der ikke noget nyt i. Men man kan få indflydelse,hvad der er meget vigtigere end autoritet. Man måopnå sin status i kraft af bæredygtige ideer og goderesultater«.Edward D. Miller, The Poynter Inst. of Media Studies(DeadlineMac, juni 1990)“…who can deny that the corps of personnel ideallysuited to provide the presentation and packagingleadership of the future will be newspaper designerspossessing the requisite raw talent, a journalist’s trainingand instincts, managerial adroitness, understandingof technology and the desire to succeed”.George Benge, managing editor, The News-Leader(Design 38/1990)“Most designers and art directors expend a lot of energybitching about how little authority they have. Sowhat else is new. But you can have influence, whichis far more important than authority anyway. Yourstatus must come from the weight of your ideas andthe quality of their execution”.Edward D. Miller, The Poynter Inst. of Media Studies(DeadlineMac, June 1990)1717

BEMANDING OG LOKALISERINGEn lille isoleret flokEn grafik-afdeling udgør som regel 2–3% af heleredaktionen. Underbemanding opleves som et problem.Informationsgrafikerne har oftest egen tegnestue, undertidenlangt fra den øvrige redaktion. Det giver arbejdsro – mensvækker den »menige« grafikers kontakt med resten afavisen.STAFFING AND LOCALIZATIONA small, isolated crowdAs a rule, a graphics department constitutes2–3% of the entire editorial staff.Under-staffing is felt as a problem.The graphic artists usually have their own drawing office,sometimes far from the other editorial functions.That is good for concentrating, but reduces contactwith the rest of the staff.Antallet af »visuelle medarbejdere« er ikke nogetentydigt udtryk for det visuelle engagement påen redaktion. Aviser, hvor de redigerende sætter siderop, er ikke nødvendigvis mindre visuelt orienteredeend dem der har ansat deciderede layoutere.Den del af personalet, der af aviserne selv karakteriseressom »visuelle medarbejdere«, udgør for defleste avisers vedkommende mellem 10% og 20% afhele redaktionen. Følgende aviser ligger udenfor dettemiddelområde:Over: The New York Times (28%), Bergens Tidende(27%) og Dagens Nyheter (25%).Under: The Philadelphia Inquirer (9%, heraf 7% fotografer)og The Washington Post (8%).Det lader til at en grafik-afdelings størrelse sædvanligvisreguleres i forhold til omfanget af den samlederedaktionelle stab. På 12 af 20 aviser (ingen tal fraChicago Tribune) – med redaktioner på mellem 130 og1100 mand – udgør informationsgrafikerne 2–3% afalle redaktionelle medarbejdere. På de aviser, hvor grafiker-repræsentationener større, har grafikerne somregel flere arbejdsopgaver end blot informationsgrafik– f.eks. layout og illustrationer. Dette gælder The DetroitNews, Expressen, St. Petersburg Times, The OrangeCounty Register og USA Today.På Berlingske Tidende og The Sunday Times arbejder4% næsten udelukkende med informationsgrafik.På fire andre aviser arbejder info-grafikerne kun medinformationsgrafik:Dagens Nyheter (9 personer), The Detroit Free Press(10), Helsingin Sanomat (7) og Politiken (4).Som man kunne forvente, er følelsen af at have forfå grafikere et problem næsten overalt. »Flere grafikere«står på ønskesedlen i 11 besvarelser. Lige fraThe New York Times, der allerede har 25, til iDag, hvorgrafikeren bare gerne ville have en kollega.Skal grafikerne føle sig som en del af redaktionen,har det stor betydning hvor de befinder sigrent geografisk. På 16 af aviserne har informationsgrafikerneegen tegnestue (evt. sammen med andrevisuelle medarbejdere). I nogle tilfælde ligger dennetegnestue langt fra centralredaktionen (se også side26).På Bergens Tidende, Detroit Free Press og The New YorkTimes sidder grafikerne i centralredaktionen. Ligeledespå Expressen og Politiken, dog afskærmet fra denøvrige redaktion.Der er delte meninger om, hvor grafikerne er mesthensigtsmæssigt placeret. Nogle besvarelser giver udtrykfor ønsket om at flytte ind i/tilbage til centralredaktionen,andre ønsker sig væk.På mig virker det indlysende at grafikerne har godtaf én eller anden form for fysisk tilknytning til centralredaktionen– hvor mange beslutninger træffes, ogavis-stemningen er mest intens. Den ofte stressedeatmosfære kan naturligvis gå ud over grafikernes arbejdsro.Min personlige erfaring er dog at dette i højgrad er et spørgsmål om tilvænning.På fem af de aviser, hvor grafikerne har tegnestue i etlokale adskilt fra andre dele af redaktionen, søger manat skabe kontakt via én eller flere grafik-redaktører(ell. lign.) placeret i centralredaktionen og/eller påemneredaktioner.»På Dagens Nyheter har grafik-redaktørensin plads midt i centralredaktionen.Det har sine særlige grunde.For det er med sine store ører athan hører hvad reporterne fortællernyhedsredaktøren om deres artikler.Han skal være der for at lytte.Grafik-redaktøren skal også kunnebevæge sig frit omkring i bygningen(…) og snakke med journalisterneog studere deres opgavelister«.Tomas Lampell, grafik-redaktør, Dagens Nyheter(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)The number of “visual staff” is not an absolute expressionfor the visual commitment of a newspaper.Papers whose pages are composed by editorsare not necessarily less visually oriented that thosewith formal layout staffs.For most newspapers visual staff, as characterizedby the papers, make up between 10 and 20% of theentire editorial function. The following papers areoutside this middle field:Above: The New York Times (28%), Bergens Tidende(27%), and Dagens Nyheter (25%).Below: The Philadelphia Inquirer (9%, of which 7%are photographers), and The Washington Post (8%).It appears that the size of a graphics department isnormally regulated in relation to the volume of thetotal editorial staff. At 12 of 20 papers (no comparablefigures from the Chicago Tribune) with editorial staffsof between 130 and 1100, the graphic artists make up2–3% of all editorial personnel. At newspapers with alarger share, the graphic artists have other tasks thanmerely informational graphics—for example layoutand illustrations. This is the case at The Detroit News,Expressen, St. Petersburg Times, The Orange County Register,and USA Today.At Berlingske Tidende and The Sunday Times, 4% workalmost exclusively with info-graphics.At four other papers, the graphic artists work exclusivelywith informational graphics:Dagens Nyheter (9 people), The Detroit Free Press(10), Helsingin Sanomat (7), and Politiken (4).As expected, there is a feeling almost everywhereof having too few graphic artists. “More artists” topsthe wishing list in 11 responses. From The New YorkTimes with 25 to iDag, where the single staff artistwould be happy to just have one co-worker.If the graphic artists are to feel part of the editorialfunctions, it is vital where they are situatedgeographically. In 16 of the newspapers, the graphicartists have their own drawing office (sometimesalongside other visual personnel). In some cases, thisoffice is situated far from the central editorial office(see also page 27).At Bergens Tidende, The Detroit Free Press, and TheNew York Times, the graphic artists are placed in thecentral editorial office. Also at Expressen and Politiken,but shielded off from the others.Opinions differ as to where the graphic artists aremost appropriately placed. Some responses indicate awish to move into/back to the central editorial room,others want to get out.I believe it is evident that the artists should havesome physical attachment to the central editorialfunctions—where many decisions are made and thenews atmosphere is most intense. The daily tension,however, can naturally affect the concentration ofthe graphic artists. But my personal experience is thatit is to a large extent a question of practice.Five of the newspapers, where the graphic artistsare separated from other parts of the editorial functions,try to maintain contact through one or severalgraphics editors who are placed in the central editorialoffice and/or editorial sections.“At Dagens Nyheter the graphics editor hashis place in the middle of the central editorialoffice. We have a special reason for that.Because it is with the big ears that he hearswhat the reporters tell the news editor abouttheir articles. He must be there to listen.The graphics editor must also be able tomove around freely in the building (…)and talk to the reporters and study theirassignment lists”.Tomas Lampell, graphics editor, Dagens Nyheter(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)18 18

DESIGNForskellen er ensDe fleste aviser prøver at lægge en designlinie for deresinformationsgrafik – men med ret vide rammer, og fortrinsviskoncentreret om typografi og farver.Få tilstræber total uniformering af det grafiske udtryk.Alligevel ser megen grafik ens ud, måske mest p.gr.a.vanetænkning og bekvemmelighed. Enkelte aviser skiller sigdog ud med anderledes typografi – og dermed design.DESIGNWhat’s the difference?Most newspapers aim at a design policy for their graphics—but within liberal limits and mainly concentrated ontypography and color. Few aim at total graphic uniformity.Still, most graphics look alike, perhaps because ofhabitual thinking and convenience. A few papersdistinguish themselves through different typography—which means, different design.Samtlige undersøgte aviser på nær én (Politiken)har eller tilstræber klare designmæssige retningslinierfor deres informationsgrafik, især forudformning af mindre grafikker. Standardiseringengælder først og fremmest typografi og farveholdning– og beskrives af de fleste som ret fleksibel, med pladstil individuel udfoldelse.På Dagens Nyheter er stilen dog helt standardiseret,så enhver grafiker kan overtage en andens arbejde.Grafik-redaktøren udtaler at han egentlig godt kunnetænke sig lidt mere »sensualitet« eller »dramaturgi« igrafikken – selvfølgelig uden at det skulle gå ud overseriøsiteten og troværdigheden – men at atelierchefenhar opdraget sine grafikere »stenhårdt«.Udover Dagens Nyheter tilstræber kun få aviser direkteen ensartet tegnestil. Jyllands-Postens grafikerehar i årevis skilt sig ud via udstrakt brug af airbrush– men nu farvelægges det meste af avisens grafik påMacintosh. Et typisk træk ved USA Todays grafik er demange visuelle dekorationer (se også side 40 ff.).På et par aviser har man fremstillet Macintosh-templates,så udgangspunktet for standard-grafikker altider nøjagtig det samme. Der er dog tale om temmeliggenerelle rammer. Det er som regel (i 13 tilfælde)tegnestueleder/designchef der har afstukket disse rammer– for fem avisers vedkommende dog i samarbejdemed grafikerne.En sammenligning af de 21 avisers design afslørerflere ligheder end forskelle. Symptomatisk er detf.eks. at ikke mindre end 14 aviser har valgt Helveticasom gennemgående skriftsnit i informationsgrafik.På en så ensartet baggrund ville grafik med en andenskrift end Helvetica have skilt sig ud alene i kraft afdette valg. Men The Detroit Free Press, Helsingin Sanomat,The New York Times, The Sunday Times og The WashingtonPost markerer sig i kraft af generelt gennemførtegrafik-designs, velintegrerede i avisernes helhedsudtryk.Dagens Nyheters anvendelse af Gill Sansi grafik-rubrikker er et originalt og karaktergivendetræk, men gennemføres ikke konsekvent.Los Angeles Times og The Sunday Times fortæller i besvarelsen,at deres grafik-koncepter handler om grafikkensjournalistiske og kommunikative stil – i mindstlige så høj grad som om selve designet.Fire eksempler på grafik-design der afviger fra mængden.Herover: Dagens Nyheter, august 1991 (Frank Lerjegård).Derefter, med uret: The Detroit Free Press, juli 1991 (Hank Szerlag).The Sunday Times, 1988 (Phil Green).Helsingin Sanomat, maj 1991.Four examples of graphics designs that differ from the lot.Clockwise from top left: Dagens Nyheter, Aug. 1991 (Frank Lerjegård).The Detroit Free Press, July 1991 (Hank Szerlag).The Sunday Times, 1988 (Phil Green).Helsingin Sanomat, May 1991.All the surveyed newspapers, except Politiken,have or aim at clear design guidelines for theirinformational graphics, particularly in the design ofsmaller graphics. The standards primarily involvetypography and color—and are described by most asrather flexible and with room for individualism.At Dagens Nyheter, the style is, however, completelystandardized so that a graphic artist can take overthe work of any colleague. The graphics editor sayshe would actually like some more “sensualism” or“dramaturgy” in the graphics—without disparagingsincerity and credibility—but that the studio chiefhas raised his graphic artists “with an iron fist”.Apart from Dagens Nyheter, only few papers aim directlyat a uniform drawing style. Graphics of Jyllands-Posten have for years been different, having mainlybeen colored by airbrush. But most of this paper’sgraphics are now 100% “Mac-work”. A typical featureof the graphics of USA Today is the multitude of visualdecorations (see also page 41 cont.)At a few papers, they have produced Macintoshtemplates to ensure a precise, uniform basis for standardgraphics. It is, however, within a rather generalconcept. At most newspapers (13), the Head of Graphicsor Design has designed the concept—in five casesin cooperation with the graphic artists.comparison of the 21 newspapers’ design revealsA more similarities than differences. It is symptomaticthat as many as 14 papers have chosenHelvetica as a general typeface for their graphics.Against such a homogeneous background, graphicswith a different typeface would have been clearly distinguishablepurely for that choice. But in particularThe Detroit Free Press, Helsingin Sanomat, The New YorkTimes, The Sunday Times, and The Washington Poststand out because of their generally consistent graphicdesigns, well-integrated into the entire appearanceof the papers. The use of Gill Sans in the graphicsheadlines of Dagens Nyheter is an original feature, butnot consistently implemented.Los Angeles Times and The Sunday Times explain thattheir graphic concepts deal with the journalistic andcommunicative task of graphics—as much as with thedesign itself.19 19

DESIGNComputerender erobrede verdenNæsten al avisgrafik laves på computer, og Apples Macintosher enerådende på markedet. Men ikke alle er lige begejstredefor den standardisering af udtrykket, som Mac’ens sejrsgangmedfører. Og er den nu også altid så hurtig og smart, somvi går og bilder os ind?DESIGNThe computer that conqueredthe worldVirtually all newspaper graphics are computer-made,and the Apple Macintosh controls the market.But not everybody is equally delighted with the standardizedproduct which is the result of Mac’s triumph. And is it alwaysas fast and smart as we imagine?Man kan uden tvivl lave god informationsgrafikpå andre computere end en Apple Macintosh.Der er bare ingen der gør det.Af de 228 grafiske computere, der omtales i besvarelserne,er 226 af Macintosh-typen. Kun på The WashingtonPost anvendes, foruden adskillige Mac’er, 2IBM pc’er. 26 af 226 Macintosh er af de »små« typer –LC, SE, Classic eller Plus – resten (200 stk.) er varianteraf MacII. Udvidelse og/eller opdatering af EDB-udstyrstår på ønskesedlen i fem besvarelser.På alle aviser undtagen de engelske bliver mindst60% af al grafik tegnet på Macintosh. Jyllands-Postensgrafikere laver 60% på Mac, Bergens Tidende 70%, resten80% eller mere. De fleste steder har man mindstén Mac pr. grafiker.»Vi har gjort den iagttagelse at kompleks grafik,når den er håndtegnet, har et ‘liv’ der tilsyneladendemangler i megen Mac-baseret grafik, og er af bedrekvalitet i den situation hvor der skal produceres decideretnyheds-grafik. Vi har ikke tænkt os at gå ind pånoget krav om at al grafik skal fremstilles på Mac forat lette produktionen, idet vi udelukkende går efterden højest opnåelige kvalitet«.Alan Gilliland, grafikchef, The Daily Telegraph(IFRA Newspaper Techniques, februar 1991)Den tidsbesparelse, der opnås fordi et computeroutputkan gå direkte i trykken, bliver så at sige»ædt« af at computer-grafikeren bruger mere tid pådesign end den konventionelle grafiker. Det viser enundersøgelse fra Crosfield (grafisk pre-press firma).Undersøgelsen afslører ikke om årsagen er at designerenbruger længere tid på at kæle for detaljer, ellerdet er fordi computeren er langsommelig at arbejdemed. Det sidste kan være tilfældet, når det gælderkomplicerede illustrationer, hvorimod enkle figurerutvivlsomt kan laves hurtigere på computer.Det skal dog bemærkes at computer-tegningens styrkeikke primært ligger i den umiddelbare tidsgevinst,men i fleksibilitet og muligheder for »genbrug«. Deter vigtigt at også avisens redigerende har adgang til enMac – og kan betjene den – så det er muligt at foretagesidste-øjebliks-rettelser i en grafik, selvom grafikerener gået hjem.Konventionel kamera-repro og manuel montageCONVENTIONAL CAMERA REPRO & MANUAL MONTAGEDESIGNScanning og manuel montageSCANNING & MANUAL MONTAGESystemSYSTEMSEPARATIONDESIGNSCANNINGDESIGNRETOUCHERETOUCHEMONTAGE (PAGE COMPOSITION)MONTAGE (PAGE COMPOSITION)INPUTØverst et grafik-eksempel fra The Daily Telegraph, hvor man nøjes medat bruge computeren til det den er god til. Mere kompleks grafik medillustrations-præg tegnes i hånden.Til venstre: Jonathan Barnbrooks »MacObvious« – et maliciøst portrætaf Mac-stereotyper. »Bør kun anvendes af designere der arbejder påMac uden at spekulere over hvorfor«. Fra Creative Review, nov. 1991.Nederst: Typisk tidsforbrug med tre forskellige grafiske teknikker– ifølge pre-pressfirmaet Crosfield.Above: A graphics example from The Daily Telegraph where the computeris used only for what it is actually good at. More complexgraphics with an illustrative touch is made by hand.Left: Jonathan Barnbrook’s “MacObvious”—a mischievous portrait ofMac stereotypes. “To be used only by designers who work with a Macwithout thought as to why they’re using it”. Creative Review, Nov. 91.Below: The typical time consumption with three different graphic techniques—accordingto the Crosfield pre-press company.Repro deadlineKORREKTUR(PROOF)KORREKTUR(PROOF)KORREKTUR-PRINT(JETPROOF)E.P.C.Film og konventioneltrykpladefremstillingFILM & CONVENTIONALPRINT FORME PRODUCTIONKommunikationdirekte til trykpladeCOMMUNICATIONSDIRECT TO PRINT FORMEPress deadlineNo doubt you can produce good informationalgraphics on computers other than the AppleMacintosh. It’s just that nobody has ever tried.Of the 228 graphic computers mentioned in the responses,226 were Macintoshes. Only The WashingtonPost used, apart from several Macs, two IBM PCs. 26 ofthe 226 Macintoshes were of the “small” types—LC,SE, Classic or Plus—while the rest (200) were variationsof MacII. Five respondents express a wish forexpansion and/or updating of their computer equipment.At all papers, except the British ones, at least 60%of all graphics are produced on Macintosh. The artistsat Jyllands-Posten make 60% of their production onMac, Bergens Tidende 70%, the rest 80% or more. Mostpapers have at least one Mac per graphic artist.“We have found that complex graphics, when handdrawn,have a ‘life’ seemingly lacking in many Macbasedgraphics, and are of better quality in the breakingnews situation. We have no intention of acceedingto any demand that all graphics be produced onthe Mac for ease of production; achievable qualitybeing our only benchmark”.Alan Gilliland, Head of Graphics, The Daily Telegraph(IFRA Newspaper Techniques, February 1991)The time that is saved because a computer outputcan go straight to the presses, is virtually “eatenup” since computer artists use more time on theirdesigns than conventional artists. This is shown in astudy by Crosfield (a graphic pre-press company).The study does not reveal whether it is because thedesigner takes more time to refine details, or becausethe computer is slow to work with. The latter mightbe the case for complex illustrations, while simplegraphics undoubtedly can be produced faster on acomputer.It must be stressed, however, that the strength ofcomputer drawing lies not so much in immediatetime saving as in flexibility and options of “re-cycling”.It is important that the editing staff have accessto a Macintosh—and can work it—in order tomake last minute changes in a graphic, even after theartist has left.2020

DESIGNEt spørgsmål om softwareTegneprogrammer deler aviserne i to lejre: Én der bekendersig til Adobe Illustrator – og én der holder på Aldus FreeHand.MacDraw II er tilsyneladende ude af billedet.Brugen af Mac – og af et bestemt tegneprogram – påvirkerudformningen. Valget af software bestemmer i høj gradhvordan avisens grafik kommer til at se ud!DESIGNA question of softwareDrawing programs divide newspapers in two camps:One in favor of Adobe Illustrator, and one that sticks toAldus FreeHand. MacDraw II appears to be out of the picture.The use of Mac—and of a certain drawing program—influences designs. To a great extent, the choice of softwaredetermines the look of the graphics!Avis-grafikernes foretrukne software er tegneprogrammerneAdobe Illustrator og Aldus FreeHand.De er næsten lige udbredte, idet Illustrator-brugernedog er de mest »overbeviste«: Fem aviser anvenderudelukkende Illustrator, mens kun tre holder sig100% til FreeHand. Claris MacDraw II, som for få årsiden var uhyre udbredt, lader til at være taberen idette kapløb – omend mange stadig har programmetinstalleret, fordi flere bureauer har brugt det, ogfordi små enkle grafikker kan fremstilles hurtigere iMacDraw end med de avancerede »storebrødre«.Tiden vil vise om MacDraw Pro kan tilbageerobremarkedsandele – eller om et nyt filter, hvormed mankan flytte alle sine gamle MacDraw-tegninger over iFreeHand 3.1, vil give MacDraw det endelige knæk.Megen informationsgrafik tager form efter hvad Macintoshenkan – eller rettere, efter hvilke effekter derer lette at frembringe på Mac’en (f.eks. gråtoner).De mest iøjnefaldende eksempler er duplikering ogkopiering. Funktionerne bruges til at lave de megetudbredte »skygger« (der kan komme til at overlæssetegningen i stedet for at fremhæve det væsentlige)samt til ukritisk genbrug af tegnings-elementer.Også valget af software kan påvirke grafikkens udformning.Mest iøjnefaldende er nok FreeHand-brugernestilbøjelighed til at plastre alting til med gradueredetoneforløb, en effekt som det er særlig let atopnå netop med FreeHand.En særlig mytedannelse blandt skrivende og redigerendeer opstået omkring den såkaldte clip art:Præfabrikerede, digitaliserede billeder af alt mellemhimmel og jord, som grafikerne »jo bare kan bruge ideres grafik – og dermed spare en masse tid«.Hvorfor kan de så ikke bare det?Fordi et clip art-billede aldrig kan ramme et emneligeså præcist som en originaltegning.Og fordi clip art-billederne – ligesom de computertegningergrafikerne selv laver – er to-dimensionelle.Man kan f.eks. ikke dreje billedet af et fly der er ved atlande, så det ser ud som om det letter.Endelig fordi en grafiker ikke bare kan blande sineegne tegninger med clip art. Selv computer-illustrationerhar et personligt, kunstnerisk udtryk, som ikkekan tilpasses hvadsomhelst.»Vi skal modvirke en internationaluniformering af grafik og illustration.Ikke Mac for enhver pris!«Redaktør og grafiker, Bergens Tidende“We must resist an internationalstandardization of graphics andillustration. Not Mac at any price!”Editor and graphic artist, Bergens TidendeHerover: Eksempel på brug af clip art. Detalje. BT, nov. 91 (Leif Skov).Til venstre: Udsnit af en karakteristisk FreeHand-grafik fra The DetroitFree Press, juli 91 (Hiram Henriquez & Hank Szerlag).Above: An example of how clip art is used. Detail. BT, Copenhagen,Nov. 91 (Leif Skov). Left: Section of a characteristic FreeHand graphic.The Detroit Free Press, July 1991 (Hiram Henriquez & Hank Szerlag).The drawing programs Adobe Illustrator and AldusFreeHand are the preferred software. They arealmost equally popular, but Illustrator users are themost fanatic: Five papers use only Illustrator, whilethree stick exclusively to FreeHand. Claris MacDrawII was extremely popular a few years ago but nowappears to be the loser of the race. Many, however,still have MacDraw installed because news agenciesuse it, and because it is more convenient and fastfor small simple graphics than its advanced “bigbrothers”.Time will tell whether MacDraw Pro can re-capturemarket shares—or whether a new filter to shift allthe old MacDraw graphics to FreeHand 3.1 will giveMacDraw the final blow.Many graphics are shaped after the capability of theMac—or rather, dominated by effects that are easy toachieve on a Mac (tints, for instance).Most obvious examples are duplicating and copying.These functions are used for making the popular“shadows” (which are often seen to crowd the drawinginstead of emphasizing the essential) and for uncriticalrecycling of certain drawing elements.The choice of software can also influence the designof the graphics. Most obvious is the tendency ofFreeHand users to plaster everything with graduatedfills—an effect easily accomplished with FreeHand.special myth has been created among writingA and editing staff regarding the so-called clipart: Prefabricated, digitalized pictures of everythingconceivable, which the graphic artists “can freely useand thus save a lot of time”.But why can’t they just do that?Because a clip art picture can never illustrate a certainsubject as precisely as an original drawing.And because clip art pictures—like the computerdrawings made by the artists—are two-dimensional.You cannot, for instance, turn a picture of a landingplane to make it look like an aircraft taking off.Finally, because a graphic artist cannot just mix hisown drawings with clip art. Even computerized drawingshave a personal, artistic expression which cannotbe adapted to just anything.2121

GRAFISKE KVALITETSKRITERIEREn subjektiv bedømmelseMan kan vanskeligt foretage en objektiv kvalitetsvurderingaf informationsgrafik. Det kan diskuteres hvad der er godtog skidt – og om der skal lægges mest vægt på form ellerindhold. Idealet er for mig at de to ting vægtes ligeligt.Forsøgsresultater tyder på at grafisk minimalisme, somteoretikeren lovpriser, ikke nødvendigvis fremmer forståelsenhos læseren – og slet ikke interessen.GRAPHIC QUALITY CRITERIAA subjective evaluationMaking an objective quality evaluation of info-graphics posesmajor problems. What is good and bad is debatable —andso is whether form or content should be weighted themost. To me, the ideal is that the two are rated equally.Experiments indicate that graphic “minimalism”, as praisedin theory, does not necessarily promote the readers’understanding—and certainly not their interest.»Excellent grafik giver beskuerenså mange ideer som muligtpå kortest mulig tidmed den mindste mængde tryksværtepå mindst mulig plads«.Edward R. Tufte(The Visual Display of Quantitative Information)Har vi købt en bestemt vare fordi den var lækkertpakket ind, forventer vi at indholdet svarer til hvademballagen har fristet med. Vælger den travle avislæserat bruge tid på at studere en grafik nøjere, børinformationens mængde og kvalitet leve op til hvadbilledværdien har signaleret.I enhver informationsgrafik bør der således værebalance mellem billedværdi og informationsværdi.“Graphical excellence is that whichgives the viewer the greatest numberof ideas in the shortest timewith the least inkin the smallest space”.Edward R. Tufte(The Visual Display of Quantitative Information)If we have bought a certain product because it wasappealingly wrapped, then we expect the contentsto correspond to the temptation of the wrapping. Ifthe busy newspaper reader spends time to study agraphic, then the amount and quality of informationshould match what the picture value signalled.Any informational graphic should thus have a balancebetween picture and informational value.Om en bestemt informationsgrafik kan kaldes vellykketeller ej, afhænger af hvilke værdinormerder lægges til grund for vurderingen. At grafikkenikke må indeholde faktuelt forkerte oplysninger ellerfremstille informationer på en misvisende måde, ervel et kvalitetskrav i enhver faglig vurdering. Menud over disse, i princippet empirisk konstaterbare,forhold er der aspekter ved grafikken som fortrinsvismå vurderes subjektivt. Kvalitet kan således diskuteresud fra variable størrelser som typografisk ogkunstnerisk stil, mediestrategi, menneskesyn etc.Disse forhold mener jeg at kunne sammenfatte i tobegreber (der følgelig kun kan anvendes subjektivt):Grafikkens billedværdi og informationsværdi.Billedværdien defineres her som kvaliteten af grafikkensvisuelle udtryk. Grafikken betragtet alene som etbillede – der kan være mere eller mindre iøjnefaldende,ikonistisk, velproportioneret og mættet med visueltindhold. Billedværdien kan sammenlignes meden emballage, med den indpakning der kan få os tilat vælge én vare frem for en anden – måske enddastandse ved en bestemt vare på supermarkedets hylderog købe den, selvom det egentlig ikke var planlagt.I avisen kan en høj billedværdi gøre et bestemtelement til læserens indgang på siden – og sandsynligvis»narre« læseren til at tilegne sig informationsom ellers ville være blevet sprunget over.Informationsværdien defineres som kvaliteten af grafikkenskonkrete information. Begrebet omfatter objektive,empirisk målelige størrelser: hvor meget informationgrafikken giver os, om oplysningerne er sande –såvel som helt eller delvis subjektive: hvor interessanteoplysningerne er, og hvor effektivt/forståeligt grafikkenformidler dem.Hvis billedværdien er varens emballage, kan informationsværdiensammenlignes med selve indholdet.Det kan synes utilfredsstillende at skulle opereremed så subjektive værdiparametre, og man harda også gjort forsøg på at etablere mere objektivtfunderet viden på området. Amerikanske forskerehar gennem eksperimenter søgt at få mere at videom hvordan avis-læseren oplever forskellige grafiskeudformninger. Eksperimenterne har hovedsageligtaget udgangspunkt i to begreber fra Tuftes TheVisual Display of Quantitative Information: Data-sværtekvotienten (the data-ink ratio) og chartjunk.Data-sværte kvotienten er den mængde tryksværte,som formidler data, divideret med den totale mængdetryksværte der er anvendt til at trykke grafikken.Ifølge Tuftes teori gælder det om at maksimere datasværtekvotienten. »Ren grafik er god grafik«.Begrebet chartjunk dækker de – i Tuftes øjne irrelevante– visuelle effekter og dekorationer, der ofte sessom »pynt« på iøvrigt simple statistiske grafer.Mens Tankard (Newspaper Research Journal, Spring1989) og Kelly (Journalism Quarterly, 66/1988) afprøver»rene« udformninger af enkel tal-grafik sat opimod dekorerede versioner, undersøger Stark og Hollander(University of Florida, 1990) en gruppe forsøgspersonersudbytte af en mere sammensat grafik, derbl.a. med serieteknik beskriver forløbet af et flystyrt.Resultaterne er ikke særlig overraskende. Grafik dergør brug af visuelle effekter, det være sig chartoons,3-d eller chartjunk, appellerer umiddelbart stærkeretil læserne end diagrammer helt renset for grafiskegimmicks. Disse dekorationer forringer ikke læserensinformationsudbytte væsentligt, så længe de holdespå et behersket plan – som i alle de undersøgte eksemplerpå nær ét. Og interessen for, såvel som forståelsenaf, et action-præget hændelsesforløb øges hvis historienledsages af visuelle elementer (kombinationen afgrafik og foto virker bedst).Whether a certain informational graphic is successfulor not depends on the values on whichthe judgment is based. A basic requirement of anyquality evaluation must be that the graphic doesnot misrepresent facts or misguide. But apart fromthese, in principle, empirically objective aspects, theother facets of graphics must primarily be evaluatedsubjectively. Quality should be discussed from variablessuch as typographic and artistic style, mediastrategy, and human values. I propose to summarizethese aspects in two concepts (which consequentlycan only be used subjectively): the picture value andthe informational value of the graphic.The picture value is defined as the quality of the visualexpression. The graphic, exclusively regarded asa picture—which can be more or less conspicuous,iconic, well-proportioned and saturated with visualcontents.The picture value can be compared with the wrappingthat will make us choose one product instead ofanother, even stop at a certain product in the supermarketand buy it although it was not planned. Inthe newspaper, high picture value can cause a certainelement to become the reader’s entry to the page,and possibly “trick” the reader to receive informationwhich would otherwise have been skipped.The informational value is defined as the quality ofthe concrete information. This concept includes objective,empiric measures: how much information doesthe graphic give us, is the information true?—aswell as completely or partially subjective measures:how interesting is the information, and how efficient/comprehensible is the graphic representation?If the picture value is the wrapping, then the informationalvalue can be compared to the contentproper.It may seem unsatisfactory having to operate withsuch subjective value parameters, and several attemptshave been made to establish a more objectiveknowledge of the area. American researchershave tried to find out more about how the newspaperreader experiences various graphic designs. Theexperiments mainly took their point of departurein two concepts from Tufte’s The Visual Displayof Quantitative Information: The data-ink ratio andchartjunk.The data-ink ratio is the amount of ink used to representdata, divided by the total amount of ink usedto print the graphic. Tufte’s ideal is a maximization ofthe data-ink ratio. “Pure graphics are good graphics”.The concept of chartjunk covers the—according toTufte, irrelevant—visual effects and decorations oftenseen to ornament otherwise simple charts and diagrams.Whereas Tankard (Newspaper Research Journal, Spring1989) and Kelly (Journalism Quarterly, 66/1988) test“pure” representations of simple number graphicsagainst decorated versions, Stark and Hollander (Universityof Florida, 1990) examine what a test groupgot out of a more complex graphic, a sequential descriptionof a plane crash.The results are not particularly surprising. Graphicsusing visual effects—be they chartoons, 3-d, orchartjunk—appeal more immediately and strongly toreaders than diagrams with no graphic gimmicks.Decoration does not reduce the informational valuesignificantly when used moderately—as in all thestudied examples except one. And the interest for,as well as the understanding of, an action increasewhen the story is accompanied by visual elements(combined graphics and photo have the best effect).2222

GRAFIKKEN I AVISENPå det jævneDe undersøgte aviser tager grafikken alvorligt – mender er langt mellem de bemærkelsesværdige og originaleideer. Skønt en direkte relation mellem avisernes grafikog grafikernes arbejdsforhold kun sjældent kan konstateres,tyder meget på at der er en vis sammenhæng.The New York Times skiller sig ud fra mængden, både hvadangår arbejdsform og resultater.GRAPHICS IN THE NEWSPAPEROK and no moreThe surveyed papers take their graphics seriously—but the remarkable and original ideas are far between.Although a direct relation between newspaper graphicsand working conditions of the artists can rarely be proven,much points to a certain connection.The New York Times is significantly differentboth with regard to working conditions and results.»Jeg kan faktisk ikke huske nogen ekstraordinærtvellykkede grafikker – ingen har satsig fast i hukommelsen som billeder. Men påden anden side kan det jo betyde at de harfungeret præcis så godt som de skal fungere:At de er gået hjem, at jeg har læst dem ogfølt at nu begreb jeg hvad det handlede om…at de formidlede informationen i stedet forat være smukke og mindeværdige«.NyhedsredaktørGrafikken i de 21 aviser, jeg har undersøgt, harvirket overraskende ensartet både hvad angårstil og kvalitet. Det ser ud til at alle de undersøgtedagblade tilstræber en seriøs anvendelse af informationsgrafik.Jeg har ikke fundet grelle eksempler pådramatiserede rekonstruktioner af ulykker – ellerandre former for bevidst manipulerende grafik, somden kendes fra mere hårdtslående dele af pressen.Størstedelen af de undersøgte avisers grafik virkertemmelig rutinepræget – men ligger, hvad angår billed-og informationsværdi, på et tilfredsstillende niveau– og de forskelle, jeg mener at have registreret fraavis til avis, er i mange tilfælde for lidt markante tilat jeg direkte tør knytte dem sammen med forskelligestrukturer på de pågældende redaktioner.Dog finder jeg det muligt, via en grov inddeling afde 21 aviser, at pege på visse karakteristika, der kunnehave sammenhæng med organisations- og samarbejdsformer.Denne inddeling – i fem overordnedegrupper – beskrives på side 48.Kun én af aviserne passer ikke ind i gruppe-inddelingen.The New York Times skiller sig markant ud –både hvad angår samarbejdsformer og redaktionel organisation,og m.h.t. den grafik der kan ses i avisensspalter, hvilket jeg vil uddybe på side 46.Et karakteristisk træk er, at The New York Times’ grafiker mere jævnt fordelt på de forskellige stofområderend gennemsnittet. Men i det hele taget virkeravisens grafik mere vellykket end grafikken i de andreaviser jeg har undersøgt. Jeg føler mig overbevist omat denne kvalitetsforskel hænger sammen med grafikernesarbejdsforhold på The New York Times, selvomandre faktorer formentlig også spiller ind.Rejse og fritidTRAVEL & LEISURE 5%Videnskab m.m.*)SCIENCE ETC.*) 4%Kultur og underholdningCULTURE & ENTERTAINMENT 1%Debat**)DEBATE**) 0,5%DiverseOTHERS 1%Erhverv, økonomiog forbrugBUSINESS, FINANCE, ANDCONSUMPTION 38,5%Sport7,5%Service***)14%LOCAL9%NATIONAL9%INTERNATIONAL10,5%*) Dækker områderne videnskab, sundhed, natur og miljø.**) Dækker såvel leder- som debatstof.***) Omfatter bl.a. vejrudsigten, som samtlige aviserillustrerer med grafik.ALL PAPERSAlment nyhedsogfeaturestofGENERAL NEWS& FEATURES 28,5%THE NEW YORK TIMESRejse og fritidTRAVEL & LEISURE 6%Videnskab m.m.*)SCIENCE ETC.*) 9%Kultur ogunderholdningCULTURE &ENTERTAINMENT 2%Erhverv, økonomiog forbrugBUSINESS, FINANCE, ANDCONSUMPTION 37,5%Således valgte Det Fri Aktuelt at beskrive terroristangrebetpå krydstogtskibet City of Poros, juli 1988.Opslaget er spækket med visuelle konnotationer ogtaler sikkert stærkt til mange læseres følelser – mengrafikkens informationsværdi er yderst begrænset,ja måske nærmest negativ? Denne form for»informationsgrafik« ses stort set ikkei de 21 undersøgte aviser.This is how Det Fri Aktuelt (Copenhagen) choseto describe the terrorist assault upon the cruise ferryCity of Poros, July 1988. The spread is packed withvisual connotations and may appeal emotionally tomany readers—but the informational value of thegraphic is extremely limited, maybe even negative?“Informational” graphics like this oneare hardly seen at allin the 21 surveyed papers.Sport13%Grafikkens fordeling på stofområder– i samtlige undersøgte aviser (til venstre)og i The New York Times (herunder).Distribution of graphics by sections—in all surveyed papers (left)and in The New York Times (below).Service***)7%LOCAL6,5%NATIONAL7%INTERNATIONAL12%*) Covers areas science, health, nature, and environment.**) Covers debate and editorial.***) Includes the weather forecast, graphically illustrated inall the surveyed papers.Alment nyhedsogfeaturestofGENERAL NEWS& FEATURES 25,5%“I don’t actually remember any extraordinarilysuccessful graphics—none hasstuck to my memory as pictures. On theother hand, this could mean that they havefilled precisely the function they should:That they have gone home, that I haveread them and felt that I now understoodwhat it was about…that they communicatedinformation instead of being spectacularand memorable.”News editorThe graphics in the 21 papers I have studied havelooked surprisingly similar both with regardto style and quality. It seems that all the surveyeddailies aim at a serious use of informational graphics.I have not found extreme examples of dramatizedreconstructions of accidents—or other forms of consciouslymanipulating graphics as known from themore hard-hitting sections of the press.Most of the graphics appear rather routine—but satisfactorywith regard to picture and informationalvalue. In many cases, the differences I seem to haveregistered between the various papers are not significantenough for me to dare link them with the differentstructures of the individual newsrooms.Through a crude subdivision of the 21 papers, however,I find it possible to point to some characteristicswhich may be connected to organization and cooperation.This subdivision—in five main sections—isdescribed on page 49.Only one of the papers did not fit the classification.The New York Times is markedly different—bothwith regard to cooperation and editorial organization,and to the graphics in the paper’s columns. Thisis elaborated on page 47.A characteristic feature is that the graphics of TheNew York Times is more evenly distributed among thedifferent sections than in the average paper. All in all,NYT graphics appear more productive than those ofthe other surveyed papers. I feel convinced that thisdifference in quality is due to the working conditionsof the graphic artists, although there may be otherfactors as well.2424

GRAFIKKEN I AVISENProfession: Visuel reporterThe New York Times brillerer både med grafisk kvantitet ogkvalitet. Samtidig er grafikernes arbejdsforhold anderledesend på de andre aviser: 11 informationsgrafikere arbejdersom egentlige visuelle journalister.Avisens såkaldte »korttegnere« er til gengæld organiseret ien pulje. De varetager rutineopgaver – og tegner med påinformationsgrafikernes ting.GRAPHICS IN THE NEWSPAPERProfession: Visual reporterThe New York Times excels both in graphic quantityand quality. At the same time, graphic artists at NYT havedifferent working conditions than those at the other papers:11 graphic artists work as visual reporters.The paper’s “Map Department”, however,is organized as a pool. They handle routine jobs—and help the graphic artists in their assignments.Den eneste avis, der markant skiller sig ud fra deøvrige, er som sagt The New York Times. Bådemængden og kvaliteten af grafik er her i top. The NewYork Times har gennemsnitlig en grafik på hverandenside, hvilket kun overgås af USA Today (se iøvrigtside 50–51) – og næsten alt er udført præcist,rationelt (med udspring i historiens indhold, ikke ivanetænkning) og uprætentiøst (f.eks. anvendes kunperspektiv og 3-d når det kræves for forståelsen).De fleste grafikker er meget små, men p.gr.a. denomhyggelige udformning – med virtuos brug afgråtoner – generelt lette at aflæse, omend enkelteeksempler kan virke for tekstrige.Tekst, foto og grafik integreres med held. Ved merevisuelt krævende opgaver kombineres Macintosh-grafikgerne med håndtegning. Avisens medarbejdere hargodt blik for hvornår grafik kan hjælpe – og anvendergerne grafik i forbindelse med lokal- og petitstofsamt sport. I det hele taget dækkes alle stofområderind med grafik, hvilket er usædvanligt.Ligeså usædvanlig er den måde The New York Timeshar organiseret deres grafikere på. Avisens 11 egentligeinformationsgrafikere arbejder som journalister.De har en journalistisk uddannelse – er placeret i centralredaktionen,tilknyttet bestemte stofområder – arbejderselvstændigt både med grafikkens indhold ogudformning – og har direkte kontakt med de redigerende,modsat det sluse-princip der hersker på andreaviser hvor grafikken har taget et vist omfang.Med til historien hører at avisens Map Departmentpå 13 personer mere ligner en »normal«grafik-afdeling. Udover at fremstille en stor mængdekort og diagrammer på bestilling samarbejder disse»korttegnere« også med de »rigtige« informationsgrafikereog fungerer i en vis udstrækning som enslags rentegnere for disse.Denne todelte opbygning er utvivlsomt en medvirkendeårsag til avisens enorme grafik-produktion.Men grafikkens høje billed- og informationsværdiskyldes formentlig især at man på The New York Timeshar gjort alvor af de smukke tanker, der luftes så mangesteder, om at informationsgrafikere ikke først ogfremmest bør være kunstnere – men visuelle reportere.Udvalgt grafik fraThe New York Times…en uge i juli 1991.Selected graphics fromThe New York Times…a week in July, 1991.Copyright © 1991 byThe New York TimesCompany. Reprintedby permission.The only distinctly different newspaper is TheNew York Times. Both the amount and qualityof graphics is top grade. In average, The New YorkTimes has one graphic per two pages—an effortonly surpassed by USA Today (see pages 50–51).Almost all graphics are produced accurately, rationally(originating in the story, not old habits), andunpretentiously (perspectives and 3-Ds only whencomprehension demands it). Most graphics are verysmall, but generally easy to read due to the carefulwork and ingenious use of tints. A few examples,however, appear to have too much text.Text, photo and graphics are successfully integrated. In more visually demanding graphics, Macintoshgraphics are supplemented with handmade drawings.The newspaper staff understands the advantages ofgraphics—and readily use graphics for local and gossipcolumns and for sports. In general, all sections usegraphics, which is unusual.Equally unusual is the way The New York Times hasorganized its graphic artists. Eleven graphic artistswork as reporters. They have a journalistic education—are placed in the central editorial office, attachedto special desks—and work independently with thecontents and design of their graphics. They have directcontact with the editing staff, in contrast to thegate system used at other papers with graphics departmentsof a certain volume.The paper’s 13-person Map Department, which resemblesa “normal” graphic department, alsobelong in the picture. In addition to producing agreat amount of ordered maps and charts, the mapdesigners also work with the “real” graphic artistsand function as a kind of draftsmen for these.This dual organization is undoubtedly one of thereasons for the NYT’s enormous graphics production.But the high picture and informational value of thegraphics is probably due to the fact that The New YorkTimes has realized the theories talked about by somany: That graphic artists should not primarily beartists—but visual reporters.25 25

GRAFIKKEN I AVISENFem slags grafik-afdelingerDe tyve grafik-afdelinger kan princip-opdeles i fem grupper,der organisationsmæssigt bevæger sig fra det rene anarki tilen kompliceret bureaukratisk struktur. Formen er med til atbestemme, hvor magten er placeret.Ingen af de fem varianter er entydigt god eller dårlig. Allekan give gode resultater – eller det modsatte – afhængigt afhvem der sidder på de centrale poster.GRAPHICS IN THE NEWSPAPERFive kinds of Art DepartmentsThe 20 graphics departments can in principle be arrangedin five groups, organizationally ranging from pure anarchy tocomplex bureaucracy.The form is vital for the power structure.None of the five variants are absolutely good or bad.All may give good or bad results—depending onthe individuals in central positions.Udover eneren The New York Times mener jeg atkunne opridse følgende fem grupper, somde øvrige tyve aviser – omend med betragteligeafvigelser – kan fordeles i:ÉnmandshærenMange aviser begynder med at ansætte en enkelt grafiker,som ofte får næsten frie hænder til at lægge envisuel og journalistisk linie. Mit materiale omfatterkun én avis af denne type. Her har grafikeren en journalistiskbaggrund. Dette er usædvanligt – og prægergrafikken, som virker tiltalende og samvittighedsfuldtudført, omend lidt stiv og Mac-præget. Der er godspredning i emnevalget, men en tendens til at læssefor mange oplysninger og for megen tekst på grafikken.(Mere om »den grafiske énmandshær« side 54)AnarkietÉnmandshæren er her blevet til en hel afdeling, mengrafikken befinder sig stadig på et tidligt udviklingsstadie(hvad der ikke nødvendigvis afhænger af hvorlænge avisen har haft grafikere ansat). Udformningenpræges i højere grad af de enkelte grafikeres evner ogstil end af en bevidst linie som avisen har lagt. Følgeligsvinger kvaliteten op og ned – men ofte kniberdet med informationsværdien. Dels fordi grafikernetypisk er rekrutteret på basis af tegne- eller andre tekniskefærdigheder, dels fordi avisens øvrige medarbejdereikke har lært at samarbejde med – og stille kravtil – informationsgrafikerne.Grafikkens design er typisk meget uhomogent, ogmængden af grafik begrænset. Gerne knyttet til enkeltestofområder, der pr. tradition (eller p.gr.a. bestemtejournalisters interesse) leverer ideer til grafiskfremstilling.Den svage lederGrafikken er blevet lagt i fastere rammer, typisk fordién person er blevet anbragt i spidsen for afdelingen –som stadig har en begrænset størrelse. Denne mellemledervirker som en sluse mellem grafikerne og avisensøvrige medarbejdere. Han eller hun har ofte en journalistiskbaggrund (modsat grafikerne, der er visueltuddannede) og skal fungere som garant for grafikkensjournalistiske standard. Denne ledertype er sjældentnogen stærk magtfaktor på redaktionen. Vigtige beslutningertages af de redigerende og af redaktionschefen.Den strammere struktur har som regel en positiveffekt både på grafikkens kvantitet og kvalitet. Designetstandardiseres i et vist omfang, og antallet afforståelsesmæssige brølere sættes ned – men stadigbevæger grafikken sig kun i få tilfælde ud over de traditionelleanvendelser.Den stærke lederSamme enkle opbygning findes i en anden versionhvor grafik-afdelingen ledes af en eller flere personer,der har evnet at tilkæmpe sig magten over grafik-beslutningerne– og som derved kan præge avisens grafikmere end »den svage leder«.Grafikmængde og -fordeling samt billed- og informationsværdiafhænger her først og fremmest aflederens/ledernes kreativitet, visuelle sans og evne tilat inspirere og/eller styre grafikerne. Kvaliteten svingersom følge heraf fra ordinær, rutinepræget grafiktil gode, ofte utraditionelle løsninger.BureaukratietGrafikken er nu et fremtrædende element i avisenskommunikationsform. Det har givet afdelingen vokseværk.Stigende grafik-efterspørgsel har motiveretdannelsen af en hierarkisk struktur, hvor opgaver formuleresskriftligt, og projekter går igennem mangeinstanser – designchef, grafik-koordinator, grafik-researcheretc. – på vejen til og fra grafikerens bord.Designet er typisk stærkt standardiseret og indholdetunderkastet skarp kontrol, idet ansvaret for den enkeltegrafiks informations-, ja undertiden endog billedværdier flyttet fra grafikeren til mellemlederne.Aviser med denne grafik-struktur præges gerne afen stor mængde fast tilbagevendende grafik-stof: vejrkort,børskurver, trafik-forudsigelser etc. Stilen kanvariere, idet nogle bygger grafikken stramt og funktionalistiskop, mens andre satser på visuel dekoration.Ingen af aviserne med denne struktur virker imidlertidså grafisk homogene som The New York Times – påtrods af at de afsætter næsten tilsvarende ressourcertil grafik.Apart from the unique NYT, I think that all theother twenty newspapers would fit into the followingfive groups—although there are considerabledeviations:One-man armyMany newspapers initially employ a single graphicartist who gets a free hand to implement a visual andjournalistic line. My material only includes one suchpaper—where, atypically, the artist has a journalisticbackground. That characterizes the graphics whichare conscientiously and well made but maybe a bitrigid and “Mac’ish”. There is a good spread in thechoice of subjects, but sometimes too much informationand text is loaded into the graphics.(More about “the graphic one-man army” page 55)AnarchyThe one-man army has now become a whole department,but graphics are still fairly undeveloped (notnecessarily a result of the length of time a paper hasemployed graphic artists). The designs are more theresult of the ability and style of each artist than of aconscious line. As a consequence quality oscillates—and often the informational value suffers. This is partlybecause the graphic artists are likely to have beenrecruited solely on their artistic or technical merits,partly because the other staff have not learnt to worktogether with—and put demands on—the graphicartists.Graphic design tends to be highly inhomogeneousand the amount is limited. It is often attached to certaindesks whose reporters by tradition or personalinterest supply ideas for graphic production.The weak leaderGraphics have been placed within a more rigid framework,typically because one person has been put incharge of a, still limited, department. This middle-levelmanager works as a gatekeeper between the graphicartists and the rest of the staff. He or she often hasa journalistic background (in contrast to the visuallyschooled graphic artists) and functions as a safeguardof journalistic standard in the graphics. This managerialtype is rarely a strong factor. Important decisionsare made by the sub-editors and the managing editor.The tight structure, however, usually has a positiveeffect on both graphics quantity and quality. The designis somewhat standardized, and the number ofmisunderstandings is reduced—but graphics are stillrarely used for other than traditional applications.The strong leaderThe same simple structure is found in another version,with graphics being headed by one or severalpeople who have struggled their way to power overgraphics decisions. They are thus likely to exert moreinfluence on the graphics in their paper than the“weak” leader.The amount and distribution of graphics, and theirpicture and informational value depends primarilyon the creativity, visual sense and inspirational/controlling ability of the leader(s). As a consequence,quality varies from ordinary routine graphics to good,unconventional solutions.BureaucracyGraphics have now become main elements in thenewspaper’s communicative form. The departmenthas grown accordingly. Increasing demand for graphicshave motivated the creation of a hierarchy whereassignments are formulated in writing and projectspass many bodies—design director, graphics coordinator,graphic researcher etc.—on their way to andfrom the artist. Design is typically standardized, andcontents under sharp scrutiny since responsibility forthe informational and sometimes even the picturevalue of each graphic has been moved from the artistto middle-level management.Newspapers with this graphic structure are oftenmarked by a large amount of regular items such asweather charts, stock exchange graphs, and trafficforecasts. The style varies greatly, since some preferpure, functionalistic graphics, and others aim at visualdecorations. None of the papers with this structure,however, appear as homogeneous as The New YorkTimes—despite the fact that they put aside nearly thesame resources for graphics.2626

GRAFIKKEN I AVISENHvor meget grafik –og om hvad?En kvantitativ opgørelse over avisernes grafikmængde er enrisikabel affære, som ikke kan give et 100% retfærdigt billede– uanset hvor korrekte optællingskriterierne er.Her er tallene alligevel. Bemærk venligst de forbehold der eranført i den ledsagende tekst.GRAPHICS IN THE NEWSPAPERHow much graphics—and about what?A quantitative account of newspapers’ graphicsis risky business, which fails to give a truly fair pictureno matter how correct the count criteria.Here the figures are, anyway, but pleasenote the reservations in the accompanying text.Der kan opremses flere argumenter for at afståfra at sammenligne mængden af informationsgrafiki de forskellige aviser:• Det er ikke nødvendigvis bedre at bringe meget informationsgrafikend lidt. Læserne har mere glædeaf få, informative grafikker, end af mange der erindholdsfattige eller forvirrende.• Enhver praktisk anvendelig definition på informationsgrafikfavoriserer et billed-baseret design påbekostning af et typografisk – hvilket næppe svarertil en forskel i læserens udbytte af de to typer.• Sammenligningen kan være skæv, da grafikmængdenfor nogle avisers vedkommende muligvis liggerunder normalen – idet bedømmelsen er baseretpå eksemplarer fra sommeren 1991, hvor mangeredaktioner formentlig har kørt på lavt blus.Opgørelsen bringes alligevel, fordi den dels fungerersom dokumentation for og uddybning af diagrammerneover grafikkens fordeling på stofområder (side44–45) og dels kan give et fingerpeg om hvor megetden enkelte avis satser på grafik. Omend med en betragteligusikkerhed, ikke mindst for aviser hvor talleneer baseret på optælling af få dages grafik-produktion.Kun aviser, som jeg har modtaget mindst to eksemplareraf, er taget med i opgørelsen.GRAFIKKER: Alment stof Erhverv, Rejser, Videnskab, Kultur, Leder,Dage/Sider I alt Lokal National Internat. økonomi Sport fritid natur m.m. underh. debat Service DiverseAftenposten 7/136 39 0 2 4 25 1 0 0 0 0 7 0Berlingske Tidende 6/222 76 0 7 13 33 2 4 2 0 1 7 7Dagens Nyheter 9/252 86 2 13 9 31 7 5 3 0 0 16 0The Detroit News 2/70 19 2 2 3 5 2 1 0 0 0 4 0The Detroit Free Press 6/177 60 9 1 1 22 8 4 1 2 0 12 0Expressen 7/189 38 2 14 0 6 2 2 1 2 0 7 2Helsingin Sanomat 8/228 93 15 6 20 28 2 2 3 4 4 8 1Jyllands-Posten 6/202 57 0 1 8 30 3 2 1 0 0 12 0Los Angeles Times 4/189 43 5 2 5 21 2 1 3 0 0 4 0The Miami Herald 7/207 61 9 6 5 22 9 0 1 0 1 8 0The New York Times 7/321 155 10 11 19 58 20 9 14 3 0 11 0The Orange County R. 6/268 97 30 4 6 22 5 6 6 1 0 16 1The Philadelphia Inquirer 9/349 91 3 2 8 49 2 8 1 0 0 18 0Politiken 6/161 47 1 3 6 20 1 3 1 0 0 12 0St. Petersburg Times 5/185 36 6 2 0 15 0 5 2 0 0 6 0USA Today 5/129 65 0 13 2 26 11 2 2 0 1 5 3The Washington Post 2/89 25 1 4 5 6 5 0 2 0 0 2 0Issues/Pages GRAPHICS: General news/features Business, Sport Travel, Science, Culture, Editorial, Service OthersTotal Local National Internat. finance leisure nature etc. ent.ment debateThere are many good arguments for not comparingthe volume of informational graphics in thevarious papers:• Many graphics are not necessarily better than few.The readers are better off with few, informativegraphics than with many poor or confusing ones.• Any applicable definition of informational graphicsfavors a picture-based design for a typographicdesign—which hardly reflects a difference in readershipbenefit.• The comparison may be biased. The volume ofgraphics for some papers might be below averagesince the evaluation is based on copies from thesummer of ’91 when many newsrooms were probablyunderstaffed due to vacation.I present the account anyway because it worksas documentation and elaboration of the diagramswhich show graphics distribution on newspaper sections(pages 44–45). It also might work as an indicationof how much priority each newspaper puts ongraphics. There is, however, considerable uncertainty,not least in the cases where the count has been basedon only a few days’ papers. Only papers that havesubmitted at least two different copies are includedin the count.Optællingen er foretaget på følgende vis: Densamlede stofmængde er talt sammen af avisenshele, halve og kvarte sider med alt stof undtagenannoncer – til et antal hele sider.Amerikanske og europæiske avissider regnes somlige store. Tabloid-sider regnes som halvsider.Faste ugentlige tillæg er medregnet – men ikke særtillægeller week-end magasiner.Antal grafikker dækker antallet af samtlige elementerhvor tekst og visuelle elementer er koblet sammen*)– med fire undtagelser:• Faste, uforanderlige grafiske figurer, der alene fungerersom skilte, regnes ikke som grafik.• Tidsfordriv (tegneserier, krydsord, skak- og bridgeskemaeretc.) regnes ikke som grafik.• Identisk designede skemaer, der f.eks. skal visehvordan aktiekurserne aflæses, regnes som 1 grafikpr. dag – også selvom de optræder flere steder.• Integration af tekst (f.eks. et skema) og foto regnessom grafik – men ikke fotos blot med billedtekst.Små grafikker tæller ligeså meget som store, og enpackage (der kan bestå af flere selvstændige grafikker)regnes kun som 1 grafik. Dette reducerer bl.a. vægtningenaf vejrudsigten (service-stof) som i mange aviserhar form af en ret grafik-mættet package.*) Definitionen er mangelfuld, bl.a. fordi fact boxes – elementersom jeg tillægger stor kommunikativ værdi, og som må anses for etvigtigt led i en progressiv visuel tankegang – kun regnes med hvis deindeholder billedelementer. Denne definition har imidlertid væretden eneste praktisk anvendelige, da det ellers ville være umuligt atvurdere om forskellige avisers meget forskellige måde at anbringestof i skemaer og tabeller på skulle kaldes grafik eller ej.The count has used the following method: Thenumber of pages means the total volume ofeditorial content—minus ads—with whole, half, andquarter pages being added up to whole pages.American and European pages are considered equallylarge. Tabloid pages count as half pages.Regular supplements are included, but not specialsupplements or weekend magazines.The number of graphics covers the number of all elementswhere text and visual elements are coupled*)—with four exceptions:• Fixed, unchangeable graphic figures which solelywork as logos are not counted as graphics.• Pastime items (cartoons, crosswords, chess andbridge tables etc.) are not counted as graphics.• Identically designed tables, f.ex. showing how toread the stock interest rates, are counted as onegraphic per day—even if used several times.• Integrations of text (e.g. a table) and photo aregraphics—photos just with a caption are not.Small graphics count as much as large ones, anda package (which may include several graphics) is regardedas one graphic. This reduces, for example, theweight of the weather forecast (service items) whichoften is a quite graphic-saturated package.*) Definition is lacking, mainly because fact boxes—which to mybelief can be of high communicative value and may be viewedas an important link in a progressive, visual line of thought—areonly counted if they contain picture elements. This definition has,however, been the only viable method, since it would otherwise beimpossible to determine whether different ways of systematizinginformation should be termed graphics or not.2727

KONKLUSIONKommunikations-mennesketDer er forskel på ord-mennesker og billed-mennesker,men den skyldes især opdragelse og uddannelse.Journalister mangler ikke pr. definition visuelle evner.Hvis man laver radikalt om på journalist-uddannelsenvil det være muligt at udvikle mennesker der mestrer »dettredje sprog« og ubesværet integrerer ord og billeder.Men også på kortere sigt kan avisgrafikkens vilkår bedres.CONCLUSIONHomo CommunicansWord people and picture people are different,but the difference stems primarily from upbringing andeducation. Journalists do not necessarily lack visual talent.If the education is radically changed, it will be possible toproduce people who master “the third language”and effortlessly integrate words and pictures. Butnewspaper graphics can also be improved in the short run.»Drop betegnelsen »ord-menneske«.Det er et nedsættende og udslidt prædikatfra en svunden tid. For at fungere effektivti vore dage må reportere, grafikereog designere alle som én bestræbe sigpå at være lige meget ord-menneskerog billed-mennesker«.George Benge, redaktionschef, The News-Leader(10 Tips: Working with Reporters)Det er svært at være uenig med George Benge i atavisfolk må bestræbe sig på at være lige meget»ord-mennesker« (venstrehjerner) og »billed-mennesker«(højrehjerner). Men at ville »udviske skellene«ved at droppe betegnelserne minder om at smadre sittermometer for at undgå feber.At de to hjernehalvdele har forskellige funktioner,og at opvæksten for de fleste menneskers vedkommendefavoriserer den venstre halvdel på bekostningaf den højre (mens et mindretal fortsætter med atoverlade styringen til højre hjernehalvdel, og ganskefå er i stand til at lade de to hemisfærer samarbejde pålige fod) er ikke noget man kan lave om på alene vedat ændre terminologien.På den anden side er jeg overbevist om at forholdetkan ændres. Skellet mellem »højre- og venstrehjerner«er ikke et biologisk bestemt, nærmest uforanderligtfænomen – men noget der primært stammer frakulturpåvirkninger, fra socialiseringen. »Intet i denmenneskelige hjerne sidder så fast, at det ikke villekunne ændres radikalt af en anden måde at gøre tingenepå«, som bio-psykologen Janice Juraska udtrykkerdet (TIME Magazine 20.1.1992).Hvis man gør journalist-uddannelsen mere visueltbetonet – og samtidig, gennem en ændret praksis påredaktionerne, påvirker nye aspiranters forventningertil job og uddannelse (det bliver alment kendt, atavisfolk er mennesker der både kommunikerer medord og billeder) – vil man formentlig hurtigt kunnerette op på den ubalance mellem højre- og venstrehjernerder hersker på aviserne i øjeblikket.I forbindelse med konsulent-opgaver på danske dagbladehar jeg konstateret at de fleste journalister ergode til at få visuelle ideer, blot de ledes ind på tankegangen– og ofte bedre end grafikerne til at få visuelleideer der har reportage-værdi.Adskillige journalister evner også at give deres ideeren acceptabel visuel form og lærer hurtigt at tegne påen Macintosh. Men journalisterne har svært ved atopnå den nødvendige rutine, hvis de stadig fortrinsvisarbejder med at skrive og kun undtagelsesvis kommerud for at skulle lave grafik. Den visuelle sans (ogfortroligheden med Mac’en) vedligeholdes ikke – oggrafikfremstilling bliver et lige stort og besværligt arbejdehver gang.En stor del af fremtidens journalister kan blive»kommunikations-mennesker« der meddeler sig ligeforståeligt med ord og billeder, og som ubesværet kanintegrere de to udtryksformer når de »skriver« deresartikler. Men skal denne vision virkeliggøres, er detvigtigt at den forsøgsvise visuelle træning af journalist-studerende,der nu er påbegyndt (se side 28), udvikleskraftigt. Visuel journalistik må blive del af journalist-elevensobligatoriske pensum i stedet for et specialstudiumfor særligt interesserede – og der skal ikkeblot undervises i visuel research og udarbejdelse af»storyboards«, men i hele den informationsgrafiskearbejdsproces fra start til slut.Da der også i fremtiden vil være grafik-opgaver, somstiller særlig store krav til tegnekundskaber, vil detnok være uhensigtsmæssigt at rekruttere samtlige informationsgrafikerefra journalistuddannelsen, selvhvis denne bliver langt mere visuel. En intensiv journalistiskskoling af avisernes nuværende grafikere – ogaf interesserede studerende på grafiske uddannelser –vil være påkrævet hvis avisernes behov skal dækkesfuldstændigt.En langsigtet løsning af det problem, som er rapportensemne, fordrer således store uddannelsesmæssigeændringer. Men også på kort sigt menerjeg at avisernes informationsgrafik – og grafikere –kan gøres bedre. De muligheder, jeg vil pege på,knytter sig til to forhold med afgørende betydningfor enhver gruppes funktionsdygtighed:• Rekrutteringen:Måden at udvælge nye medarbejdere på – og• Socialiseringen:Måden hvorpå de indpasses i gruppen.“Lay the term ‘word person’ to rest.It’s a pejorative, worn-out label from daysgone by. In order to function most effectivelytoday, reporters, artists and designers alikemust strive to be equal parts word personsand visual persons”.George Benge, managing editor, The News-Leader(10 Tips: Working with Reporters)George Benge is indisputably right when he suggeststhat newspaper people must strive tobecome both “word persons” (left brains) and “visualpersons” (right brains). But to wipe out the distinctionby dropping the names is like smashing thethermometer to avoid a temperature.Change of terminology alone cannot alter the factthat the two cerebral hemispheres have different functions,and that most people’s upbringing has favoredthe left hemisphere at the expense of the right half(while a minority leaves the right hemisphere in control,and a dwindling number is able to make the twohalves cooperate as equal partners).On the other hand, I am convinced that changeis possible. The division between the “right and leftbrains” is not a biologically determined, unchangeablephenomenon, but something which mainly stemsfrom cultural impact, from socialization. “There’snothing in the human brains that is so stuck thata different way of doing things couldn’t change itenormously”, observes bio-psychologist Janice Juraska(TIME Magazine Jan. 20, 1992).If journalist schooling is developed to becomingmore visually oriented—and, simultaneously, traineesare given new expectations to job and educationthrough a changed practice at newspapers (makingit generally known that newspaper people communicateboth in words and pictures)—then the instabilitybetween right and left brains, as it currently reigns atthe papers, will soon be corrected.As a consultant to Danish newspapers, I have noticedthat most journalists are good at thinking visuallyif they are just guided into the line of thought—they are in fact often better than the graphic artists atgetting visual ideas with a reporting value.Many journalists are also able to give their ideasan acceptable visual form and quickly learn to drawon a Macintosh. But the reporters have a problemacquiring the necessary routine if they continue to bemainly writers, and only rarely make graphics. Theydo not maintain their visual sense (and familiaritywith the Mac)—and a graphic design continues to bean equally insurmountable job each time.But a great many future journalists may well become“communication people” who express themselvesequally well in word and picture, and whocan effortlessly integrate the two forms of expressionwhen “writing” their articles. If this vision is to berealized, it is, however, important to strongly developthe budding, experimental visual training of journaliststudents (see page 29). Visual journalism shouldbecome an integral part of the mandatory curriculuminstead of just a specialty for the interested few. Andtraining must include not only visual research andpreparation of “storyboards”, but the entire workingprocess of informational graphics from beginning toend.Since also in the future, some graphic assignmentswill put major demands on drawing skills, it will probablybe impractical to recruit all graphic artists fromjournalist schools, even if these become much more“visual”. An intensive journalistic training of the currentnewspaper graphic artists—and interested studentsin the graphic educations—will be necessary ifthe newspapers’ needs are to be met.long-term solution to this problem thus requiresA major changes in the educational systems. ButI believe that the newspapers’ info-graphics—andgraphic artists—can also be improved in the shortterm. The possibilities I would like to indicate hererelate to two phenomena with decisive importancefor the functionality of any group:• Recruitment:The method of choosing new employees—and• Socialization:The way they are integrated into the group.28 28

KONKLUSIONDen rette støbningFor at blive en god informationsgrafiker kræves egenskaberog interesser, der ikke hører snævert sammen med valg afuddannelse – og som ikke primært går på tegnekundskaber.Andre kvaliteter bør tælle mere, når en ny grafiker ansættes.Når man så har fået fat i den rigtige, skal hans eller hendesunikke evner bruges. Følelsen af at være et nummer i rækkenkan kvæle kreativiteten og engagementet.CONCLUSIONThe right stuffA good graphic artist must have qualities and interestswhich are not necessarily the result of a specific education—and not primarily dependent on drawing skills.Editors should look more to other qualities when employinga graphic artist. Once the right person has arrived, his or herunique talents must be used in the right way. The feeling tobe just one of many may paralyze creativity and commitment.Adskillige avisfolk beklager problemerne med atrekruttere kvalificerede folk til grafik-afdelingen.Hvad er det da for unikke egenskaber, informationsgrafikerenskal besidde – såfremt vedkommende ikkeblot skal arbejde som »muse-fører«?• Den gode informationsgrafiker skal være i stand tilat vise ethvert emne interesse – og helst vide(mindst) en lille smule om næsten alting.• Men skal samtidig kunne sætte sig i den forudsætningsløselæsers sted, bruge sin sunde fornuft ogvurdere hvilke oplysninger der er relevante.• Hos den gode informationsgrafiker skal begge hjernehalvdelevære i lige god træning. Grafikeren skalkunne tænke kreativt/visuelt og tegne – og samtidigkunne tænke analytisk og skrive.• Informationsgrafikeren skal også være i stand til atkombinere de to hjernehalvdeles funktioner – vedat skabe en visuel helhed (billedsiden) og forvandledenne til et lineært forløb ved hjælp af tekst.Hvilken type mennesker har disse egenskaber oginteresser? Min erfaring er, at de fleste studerende påtraditionelle visuelt/kreative uddannelser foretrækker– og har bedre anlæg for – en mere fri kunstneriskudfoldelse. Sandsynligheden for at støde på den rigtigeperson er måske større på f.eks. arkitektstudiet,hvor den kreative visuelle udfoldelse skal imødekommemeget præcise funktionelle krav.I virkeligheden tror jeg der er tale om en mennesketype,som på den ene side nok er ret sjælden –men som på den anden side kan gennemgå utalligelivsforløb og trives i mange forskellige funktioner:Journalist, fotograf, akademiker, skolelærer, grafikerog hvad ved jeg. Nogle af dem optræder utvivlsomtogså blandt de mange ansøgere til avisernes informationsgrafiskejobtilbud. Kunsten er at finde dem.Her mener jeg aviserne begår en fejl ved at fokusereså kraftigt på tegneevner og -stil. Fordi manikke ved, hvad man skal lede efter, prøver man atfinde en person med et grafisk udtryk som lignerdét man kender i forvejen. I stedet bør man forsøgeat få ansøgerne til at demonstrere deres evner tilat arbejde som visuel journalist. Kan vedkommendeogså tegne, er det en ekstra fordel.Mange aviser tager hul på informationsgrafikkenved at ansætte en enkelt tegner. Får vedkommendesucces, vil en voksende grafik-efterspørgsel siden presseavisen til at udvide staben.Men den grafiske énmandshær har sine fordele.Såfremt grafikeren er et udadvendt menneske medinteresse for avisens samlede udtryk og for sine journalist-kollegersvirke, vil vedkommende komme ikontakt med stort set alle på redaktionen…og viasin fremtoning, både personligt og i spalterne, få enveldefineret og anerkendt identitet. Modsat »puljegrafikeren«som let kan blive et anonymt medlem afen gruppe – ofte med nedsat engagement og produktivitettil følge.Man kan selvfølgelig risikere at den ene grafiker,avisen ansætter, viser sig ikke at have journalistisk tæftog gå-på-mod. At vedkommende snarere opfatter sigselv som »kunstner« og først og fremmest har ambitionerom at dekorere avisen med smukke tegninger.Redaktionen kan hermed komme til at hænge påen uproduktiv, sensibel – og, som følge af interessemodsætningen,ofte frustreret og genstridig grafiker,der i bedste fald kan anvendes som illustrator – og iværste fald ikke udretter andet end at tage pladsen opfor den rigtige person til jobbet.Dette understreger igen nødvendigheden af at rekrutteremed omtanke.Men hvis vi vender tilbage til fordelene, hvordankan man så tænke sig disse overført til denmoderne avis – med stort grafikbehov?Måske ved at gøre hver eneste grafiker til »énmandshær«i en mindre gruppe. Det kunne f.eks. ske ved en»patrulje-opdeling« hvor grafikerne indgik i mindreteams, f.eks. omkring bestemte stofområder, hvor debesad den visuelle ekspertise:»Én redigerende, tre skrivende journalister, engrafiker/tegner, en fotograf og en researcher.Det giver redaktøren mulighed for at skabe det tættearbejdsmiljø, som er fremtidens på redaktionerne,hvor de skrivende lærer at tænke i billeder og de visuellelærer at forstå ord«.Nils Thostrup, chefredaktør, Jyllands-Posten(En chefredaktørs drømmestab, SND/S Avis 2000)Numerous editors complain that it is difficult torecruit suitable people for their graphics departments.But what are the unique qualities a graphicartist must have if he isn’t going to end up as a“mouse pilot”?• The good graphic artist must be interested in anysubject—and preferably know something about almosteverything.• And at the same time understand that the readerhas no previous knowledge, use his common senseand be able to recognize important information.• Both cerebral hemispheres must work equally well,on the basis of continuous training. The graphicartist must be able to both think creatively/visuallyand draw—and think analytically and write.• The artist must also be able to combine the functionsof the two hemispheres—that is, creating avisual entity (picture) and changing it into a linearsequence of action by using text.Which type of person has such qualities and interests?In my experience, most students of traditionalvisual/creative subjects prefer—and have special talentsfor—a more independent, artistic activity. Thelikelihood of meeting the right person is probablygreater among students of architecture, for example,where a creative, visual activity must meet very precisefunctional demands.I believe we are talking about a person who, on theone hand, is rather rare—but on the other could livemany different lives and thrive in many functions:Journalist, photographer, academic, teacher, graphicartist or something else. Some of these talents undoubtedlyapply for graphic artist positions at thenewspapers. The real art is to recognize them.In my opinion, many newspapers make a mistakeby focusing too heavily on drawing skills andstyle. Since they do not really know what to look for,they tend to get somebody with a graphic expressionsimilar to the one they are already used to. Instead,they should try to make the applicants demonstratetheir talents for visual journalism. If the applicantcan also draw, that is an extra benefit.Many newspapers start up informational graphicsby employing a single artist. If he or she is successful,a growing graphics demand will push the paper toincrease the staff.But the graphic one-man-army has its advantages.If the graphic artist is an extrovert person with aninterest in the paper’s overall expression and in thework of his journalist co-workers, then he will easilymake contact with basically everybody in the newsroom…andthrough his or her appearance, personallyand in the columns, get a well-defined and recognizedidentity. In contrast to the anonymous “pool artist”who often lacks commitment and, in consequence,presents a reduced productivity.But there is a real risk that the single graphic artistturns out not to have the journalistic flair and initiative.That he rather regards himself as an artist withcapital A, and primarily yearns to decorate the newspaperwith beautiful drawings. The editorial officemay then be stuck with an unproductive, sensitive—and sometimes, as a result of opposing interests, frustratedand obstinate—graphic artist, who, in the bestcase, can be used as an illustrator—and in the worstdoes nothing but blocks the job for the right person.This “horror story” again emphasizes the need forcareful recruitment.But if we return to the advantages, how can theybe transferred to a modern newspaper with amajor need for graphics?Perhaps by transforming each graphic artist into a“one-man-army” within a limited group. It could forexample be as a member of a small team, attached toa certain desk, where he or she would have the visualexpertise.“One editing, three writing journalists, one graphicartist, one photographer and one researcher.This would give the editor the possibility for creatingthe tight working environment of the future inwhich the writers learn to think in pictures and thevisuals learn to understand words”.Nils Thostrup, Editor-in-Chief, Jyllands-Posten(The editor’s dream staff, SND/S Avis 2000)29 29

KONKLUSIONInd i avisenHvis informationsgrafikere skal arbejde som journalister, erdet forkert at gøre dem til en service-pulje – og at placeredem på en tegnestue isoleret fra resten af redaktionen.Anbring systematisk ord- og billedmennesker sammen, tvingdem til at samarbejde. Synergi-effekten vil styrke avisensproduktion. Ikke i form af øget kvantitet – men kvalitet.Og er det ikke hvad vi tørster efter i informationssamfundet?CONCLUSIONInto the paperIf graphic artists are to work as journalists, it is a mistaketo push them into a service pool—and to place them awayfrom the rest of the editing staff. Systematically place wordand picture people together, force them to work together.The synergy effect will strengthen productivity. Not in theshape of increased quantity—but quality. And isn’t that whatwe are yearning for in our modern information society?Den traditionelle pulje-organisation af grafikerepasser til en arbejdsgang hvor de skrivende ogredigerende medarbejdere leverer inputs – ideer – tilgrafikken, og hvor de enten direkte eller gennem engrafik-redaktør formulerer opgaver til grafikerne.Inputtene begrænser sig gerne til allerede kendtegrafik-venlige stofområder – og mange ideer er »ordideer«der i virkeligheden ikke egner sig til grafik.Strukturen er en kopi af den måde man organisererfotografer og andre visuelle medarbejdere på.Men informationsgrafikere ligner ikke fotografer ogbladtegnere så meget som de ligner journalister. Puljestrukturensvarer til at man havde alle avisens skrivendemedarbejdere siddende på en skrivestue, hvorde fik tildelt enkelt-opgaver – ofte mange på en dag– som ikke havde nogen sammenhæng med det dehavde lavet dagen før eller det de skulle lave dagenefter, og som de ikke skulle interessere sig for udoverat skrive de ord redaktøren (eller hvem der nu varopgavestiller) havde bedt om. En struktur som af godegrunde ikke anvendes til journalistiske funktioner(udover måske »genvrideren«).Mere hensigtsmæssigt er det at organisere grafikerenligesom andre journalister. F.eks. efter stofområder,tilknytning til en geografisk lokalitet eller en bestemtdel af avisen. På denne måde kan den grafiske journalistkomme til at berige sin avis med sin evne til atse historien skildret visuelt – til glæde for de mangelæsere, der ikke er ligeså verbalt stærke som avisens(skrivende) journalister. Og samtidig trives bedre i sitjob, jvf. de foregående sider.Den eneste avis, hvis organisationsform kommer inærheden af denne skitse, er The New York Times –som samtidig kan fremvise den mest informative grafik.Men også på The New York Times eksisterer puljefænomeneti form af »The Map Department« – formentliget forsøg på at løse et potentielt problem med»visuel journalist«-formen: At den muligvis, hvis detvurderes rent kvantitativt, ikke producerer ligeså megetgrafik som pulje-formen, hvor grafikerstaben kanholdes i gang mere konstant.I en økonomisk trængt tid kan aviserne selvfølgeligikke nedprioritere faktorer som rationalitet og produktivitet.På den anden side er avisens brugsværdivel også en nøgle til overlevelse.Sidst, men ikke mindst, kommer socialiseringen.Informationsgrafikeren skal delagtiggøres i avisenskultur. Ved at stille journalistiske krav ogforventninger til grafikeren såvel som at bistå medråd og vejledning kan skrivende, redigerende ogledere gøde jorden for den spirende visuelle reporter.Man må ofre den tid det tager at indarbejde personenså meget i virksomheden, at han eller hun ikke erafhængig af detail- eller regelstyring – men instinktivtgør det rigtige i de tidsmæssigt pressede situationer,der jævnligt vil opstå på aviser, også selvom dissesrolle som nyhedsmedie svækkes.»Hvordan kan man lede en gruppe af mennesker,hvis arbejde først og fremmest består i at tænke? Mankan ikke gøre det ved at udstede ordrer, men kun vedat skabe et miljø for udvikling«.Professor Shoshana Zuboff, Harvard Business School(Politiken 8.5.91)I den sammenhæng har lokaliseringen stor betydning.Uanset hvordan grafikerne i øvrigt organiseres,finder jeg det forkert at placere dem for sig selv, i etatelier fjernt fra centralredaktion og journalister. Forat kunne fornemme et steds kultur er man først ogfremmest nødt til at være der. Hele tiden.Såkaldt cross-training må kunne bibringe både ordogbilled-mennesker en indsigt i modpartens situation,som kan få samarbejdet til at glide lettere – medfærre frustrationer og fjendebilleder. Cross-trainingenbør ikke blot introducere skrivende og redigerende tilgrafikernes arbejde, men også sætte grafikerene ind iord-menneskenes rutiner.Og ordningen behøver ikke have karakter af kursus,men kan udmærket gøres permanent – og f.eks. gåpå omgang. En sådan turnus vil være tidskrævende.Gevinsten hvad angår kvalitet – og trivsel – må imidlertidkunne berettige et øget tidsforbrug.»Det vigtigste er et fælles mål for virksomheden. Enfælles kultur. Først når alle er enige om målet og værdiernekan man slække på styringen. For i det øjeblikgør alle det rigtige, helt af sig selv«.Direktør Lars Kolind, høreapparat-firmaet Oticon(Politiken 4.8.91)The traditional pooling of graphic artists fits awork process where writing and editing staffsupply the graphics input—ideas—and where theyor the graphics editor formulate the assignment forthe graphic artists.The inputs are usually limited to already familiar,graphic-friendly areas—and many are “word ideas”,not really suitable for graphics.The pool structure is a copy of the organization ofphotographers and other visual staff.But graphic artists resemble journalists more thanthey resemble photographers and cartoonists. Imaginea corresponding pool structure for journalistswhere all newspaper writers were seated in one writingoffice waiting for single assignments—often manyin one day—which had nothing to do with their assignmentsof the day before nor with the ones of thenext day, and which they were not supposed to be interestedin, apart from producing the words the editorhad asked for. For obvious reasons, such a structureis not used for journalistic functions (except perhapsfor the re-writer).It is much more appropriate to organize graphic artistslike journalists. For instance according to desk,geographical locality or a certain section of the paper.In this way the graphic journalist will enrich thenewspaper with his talent for seeing how a story canbe visually described—to the advantage of the readerswho are less verbally strong than the paper’s (writing)journalists. And at the same time thrive more in hisjob, see previous pages.The only newspaper whose organization comesclose to this outline is The New York Times—whichalso has the most informative graphics. But the poolphenomenon exists even at The New York Times, inthe shape of The Map Department which is presumablyan attempt to solve a potential problem withthe “visual journalist” formula: that, from a purelyquantitative point of view, it may possibly not churnout as much graphics as the pool system where thegraphic artists are kept continually going.In a financially pressed period such as this, newspaperscannot be expected to downgrade rationalityor productivity. On the other hand, functional valuemust also be viewed as a key to survival.Last but not least comes socialization. Artists mustbe familiarized with the newspaper culture. Byputting journalistic demands and expectations onthe graphic artist, as well as helping with advice andinformation, writing, editing and managing staff canfertilize the ground for the aspiring visual reporter.It is necessary to take the time needed to involvethe person so much in the activities that he or sheis not dependent on detail or rule guidance—butinstinctively does the right thing in pressed situationswhich arise regularly at papers, even as theirrole as a news medium diminishes.“How can you control a group of people whose jobit is primarily to think? You can’t do it by issuingorders, but only by creating the right environmentfor development”.Professor Shoshana Zuboff, Harvard Business School(Politiken, May 8, 1991)Location has a major importance in this context.No matter how graphic artists are organized, I believeit is wrong to place them in a remote studio, whichis cut off from the central editing office. In order tohave a feel for the culture of a place, it is necessary tobe there. In person. All the time.Cross-training can give both word and picture peoplean insight into each other’s situation and makecooperation smoother—with fewer frustrations andenemy pictures. Cross-training should not only introducewriting and editing staff to the work of theartists, but also admit the artists into the routinesof word people. And the training need not take theshape of a course, but could be a permanent institution—and,for example, a rotation. Such a rotationwill be time-consuming, but the increased timeconsumption is bound to be compensated by advantagesin the form of added quality and growth.“The most important thing is to have a commoncompany goal. A common culture. Only when everybodyagrees on the goal and the values, is it possibleto loosen control. For in that moment, everybody isdoing the right thing—all by themselves”.Managing Director Lars Kolind, hearing-aid companyOticon (Politiken, August 4, 1991)30 30

BILAGSpørgeskemaetI løbet af undersøgelsen blev spørgeskemaet ændret på etenkelt punkt, idet jeg opgav at anmode om besvarelse frabåde en ord-person og en billed-person.Tretten aviser besvarede det originale spørgeskema.Skemaet består af ialt tre sider.APPENDIXThe questionnaireDuring the survey I revised the questionnaire on one pointdropping my demand on response fromboth a word person and a picture person.Thirteen papers answered the original questionnaire.It consists of three pages.3131

BILAGSpørgeskemaetSide 2APPENDIXThe questionnairePage 23232

BILAGSpørgeskemaetSide 3APPENDIXThe questionnairePage 33333

LitteraturlisteBibliographyBøger og rapporter (Books and reports)Broch, Tom, m.fl. (red.):Kvalitative metoder i dansk samfundsforskningNyt fra samfundsvidenskaberne, København, 1979.Edwards, Betty:At tegne er at se (Drawing on the Right Side of the Brain)Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1981.Edwards, Betty:Kunsten at se (Drawing on the Artist Within)Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1987.Finberg, Howard I., & Itule, Bruce D.:Visual Editing. A Graphic Guide for JournalistsWadsworth Publishing Company,Belmont, California, USA, 1990.Garcia, Mario R., & Stark, Pegie M.:Eyes on the NewsThe Poynter Institute for Media Studies,St. Petersburg, Florida, USA, 1991.Lidman, Sven, & Lund, Ann-Marie:Fortæl med billeder (Berätta med bilder)Erhvervsskolernes Forlag, Odense, Danmark(Denmark), 1973.Lockwood, Robert (red.):Newspaper Design: 2000 and beyondAmerican Press Institute, Reston, Virginia, USA,1988.NATS (Nordisk AvisTeknisk Samarbejde):Nyhetsgrafik. Text – teckning – foto i samverkanTU:s Förlags AB, Stockholm, 1988.Rohde, Bent (red.):Nyhedsgrafik på dagbladeDen Grafiske Højskole, København, 1989.Rosén, Inger, & Werner, Karin (red.):Informera med bild och ordBild och Ord Akademin, Stockholm, 1986.Silverman, David:The Theory of Organizations. A sociological frameworkHeinemann, London, 1970.Stark, Pegie M., & Hollander, Barry A.:Information Graphics:Do they help readers understand news events?University of Florida, Gainesville, Florida, USA, 1990.Sullivan, Peter:Newspaper GraphicsIFRA, Darmstadt, Tyskland (Germany), 1987.Tufte, Edward R.:The Visual Display of Quantitative InformationGraphics Press, Cheshire, Connecticut, USA, 1983.Tufte, Edward R.:Envisioning InformationGraphics Press, Cheshire, Connecticut, USA, 1990.Tidsskrifter (Periodicals)AviseratSociety of Newspaper Design/Scandinavia,Trondheim, Norge (Norway).Dansk PresseDanske Dagblades Forening, København.Design. Journal of the Society of Newspaper DesignSociety of Newspaper Design, Reston, Virginia, USA.IFRA Newspaper Techniques. The monthly publicationof the INCA-FIEJ Research AssociationIFRA, Darmstadt, Tyskland (Germany).Information design journalDepartment of Typography & GraphicCommunication, University of Reading, England.The Poynter ReportThe Poynter Institute for Media Studies,St. Petersburg, Florida, USA.34