Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

Skrifter i Samling II
vilde dog snart, formedelst en omhyggeligere Opdragelse,
flere Kundskaber, bedre Formuesforfatning
og altsaa en mere magelig og forfinet Levemaade,
adskille sig fra Mængden og slutte sig nærmere til
hverandre indbyrdes. Denne Adskillelse vilde blive
større, naar disse anseeligere Familier, ved Berørelse
med Lignende i andre Lande, begyndte at læmpe
sig efter disses Sæder eller at tilegne sig et Slags
Verdens-Dannelse. Men allerstørst blev Forskjellen,
naar de da tillige, som hos os er indtruffet, enten
ganske eller for en Deel antog disse Fremmedes
Sprog. Ved alt dette kom naturligviis den «menige»
Mand til at staae langt bagenfor; og saaledes have
vi her Standsforskjellen med sit hele Væsen for os.
Modens Venner ville forsvare det heelt og holdent;
de ville paastaae, at Dannelsen bør være adskilt fra
«Gemeenheden», og at den endog bør antage et imponerende
Udvortes imod denne for ikke at faae det
hele gemene Slæng paa Halsen, eller med andre
Ord, for at holde den «Gemene» nogle Skridt fra
Livet, paa det at han ikke skal vorde «næsviis».
Endskjønt der vel kan være Noget i denne Tale,
synes mig dog, at Afsondringssystemet og Modesygen
gaar vel vidt hos en Klasse der dog egentlig
blot skulde være en Middelstand; og der bliver ikke
stort Andet at undskylde samme med, end den mægtige
Modes strenge og tyranniske Regjering; thi saa
længe denne saa uforstyrret vedbliver, kan det ikke
anderledes være.
[ 1 Men hvad jeg egentlig vilde sige, er dette, at
naar det nogensinde lykkes den, der gaar ud fra
Naturen og er ubekjendt med Verdenslivet, at kige
ind bag dette Forhæng, der saa imponerende og
hemmelighedsfuldt tilhyller et indre Liv; da vil han,
forudsat at han har Sands for det virkelige Skjønne
og Ophøiede hos Mennesket, just her finde sig behageligen
1 Det indklamrede senere overstrøket.
83