Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

82 Skrifter i Samling II
saadant Naturens Barn føler Trang til høiere Aandsnydelser
end dem, som Hytten kan tilbyde, – hvilken
ulykkelig Omstændighed for ham er det da
ikke, at netop det, som hans Aand begjærer og
som alene kunde bringe den Fordeel og Fornøielse,
findes omgivet med et saa frygteligt Gjærde, som
han naturligviis ikke kan eller tør stige over! Saaledes
hendriver han den Deel af sin Tid, som kunde
været den skjønneste, i en ødelæggende Kjedsomhed,
en trykkende Mangel af passende Aandsbeskjæftigelse,
passende Selskab og passende Fornøielser.
2den August.
Naar man med Alvor (det vil sige, uden Lidenskab
og uden Spøg) vil bedømme enten et enkelt
Menneske eller en Forening af Mennesker, bør man,
efter mine Tanker, først og fremst iagttage to Ting:
først at befrie sig fra enhver af Opdragelse eller Omgivelser
indplantet Fordom; dernæst ikke at lade sig lede
blot af en og anden enkeltstaaende Erfaring, især en
saadan, der har Indflydelse paa Øieblikkets Stemning.
En Fordom, som jeg maa beklage, var den i min
Fædrenebygd herskende Mening om en vis Stand
eller Menneskeklasse, at den overalt førte et unyttigt
og vellystigt Liv, samt at den altid med overmodig
Stolthed og Ligegyldighed betragtede de Væsener,
der havde den Feil at være af en anden Stand.
Uden Leilighed til at kjende Gjenstanden og saaledes
at fatte nogen selvstændig Mening derom, beholdt
jeg meget længe (og desværre altfor længe) en
meget ufordeelagtig Mening om samme. Men i senere
Tid lærte jeg dog at indsee Sandheden i den
Sætning, at «den meste Misforstaaelse kommer deraf,
at man ikke ret kjender hinanden». Og hvoraf kommer
egentlig denne Standsforskjel? Lad os antage,
at Alle i Samfundet for Øieblikket vare ganske lige
i Levemaade, Sprog og Skikke; adskillige Familier