Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

48 Skrifter i Samling II
FJORTENDE SCENE.
Hermann. Aamund.
HERMANN. Saa du synes altsaa at være vis paa
at vinde denne Sag?
AAMUND. Nei, eg er inkje vidare viss paa dat;
men so lyt eg no hava Voni, so lengje som dat er
nokor Raad til.
HERMANN. Ja men det maa jeg da sige, at om saa
skulde hænde, saa vil du ikke komme saa ganske
lettelig til det; for her er lagt en stor Bekostning
paa Gaarden, og Eiendommen er nu i en ganske
anden Stand end den var.
AAMUND. Dat kann so vera, men eg vilde daa
helder, at Garden skulde vera i dat Stand, som han
var, sist eg saag han.
HERMANN (fornærmet). Saa? – Jo det var en god
Forklaring! Det var naturligviis galt, at der blev gjort
en liden Modsigelse imod den gamle Bondeviisdom,
en liden Afvigelse fra den gamle Slendrian, som han
Far og han Bedstefar har befundet sig saa særdeles
vel ved. Man burde endnu en Tid faa nyde Frugterne
af den gamle Dumhed og Dorskhed. Det var naturligviis
fortrædeligt, at der skulde skee en Forandring
i det gamle Svinerie, at man ikke skulde være saa
lykkelig at faa rode i den samme Skiddenhed og
Uteerlighed som før. Jo, her saae saa net og saa
hyggeligt ud, da jeg kom her, at det var Skade, at
der skulde gjøres en Omskiftelse.
AAMUND. Eg gjerer Skil paa slike Umskifte, som
er Gagn i, og slike som er inkje Gagn i. Her heve
butt agtande Folk fyrr, og dei hava teket mangt eit
tungt Tak og gjort mangt eit godt Verk, som inkje
kann vera so synlegt fyre alle dei, som no koma
her; dei hava jamnat mang ei Tuva og lagt upp
mang ei Sletta, som inkje var, daa dei kom til. Dei
hava gjort kvat dei kunde gjera, og meir vil dat
inkje vera te segja um oss helder. Og difyre meiner