Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

40 Skrifter i Samling II
paa Grund af en indtruffen uforudseet Begivenhed.
Der staaer: «der er lagt megen Omkostning paa Jorden»,
istedetfor at der skulde staae: der er anvendt
betydelige Kapitaler paa Grund-Eiendommen. Og saa
staaer der: «Halvdelen af den Vidde, som kunde dyrkes»,
istedetfor at der skulde staae: femti pro Cent
af det dyrkbare Areal. Og ligeledes nedenfor: «dobbelt
saa god som før», istedetfor at der skulde staae:
hundrede pro Cent bedre end forhen. Der er jo ikke
det mindste Sving paa, det er bare simple Talemaader,
som enhver Bonde-Kjærring kunde sige. Jeg veed
ikke hvad Prokuratoren vil tænke om sligt. Men jeg
har slet ikke Tid til at skrive det om igjen; det er
saavidt, at han seer Meningen, og dermed faaer det
gaa. (Forsegler Brevet med en Oblat.) Vil du nu gaae og levere
ham dette. Og hvis han skulde have Tid, saa
bed ham om at see paa et Brev, som jeg har her,
og som angaaer Kjøbet af Gaarden. (Leverer Trond Brevene.)
See nu til at snakke peent og ordentligt; veed
du nu hvad du skal kalde ham?
TROND. Eg kallar han Prutterakkaren?
HERMANN. Aa fy for en Skam! kan du ikke lære
at sige Prokuratoren?
TROND. Prukkerakaren? Jau eg skal prøva.
HERMANN. Prokuratoren, hører du!
TROND. Prukkerataren, Prukkerataren, Prukkerataren.
HERMANN. Gaa bare og skynd dig; det bliver saa
ikke ret alligevel. (Trond gaaer) – Disse Bondeklodser
kan dog aldrig lære at tale et folkeligt Sprog. Aa
ja, der er ikke noget at gjøre ved det; de ere saa
mange, at man ikke kan lære dem alle; om man
tager En og tugter ham op, saa virker det dog intet
paa den store Mængde. Jeg er selv næsten bleven
til en Bonde igjen; det gaaer mig omtrent ligedan
som min Datter: jeg har saa længe maattet omgaaes
med bare Bønder, og saa har jeg maattet nedlade
mig og tale saa simpelt, at de kunde forstaae mig,