Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
19.11.2012 Views

244 Skrifter i Samling II Belgia) paa Fastlandet, og Øyarne Britland (elder Engelland med Skotland) og Irland utanfyre Nordsjoen; og sunnanfyre Flamland er Frankrike, Spania og Portugal. Langs med Midelhavet er fyrst Sudsida av Spania og Frankrike og dernæst Italia, Grækarland, Tyrkriket og ei Hyrna av Russland. Lenger inn fraa Sjoen er Ungarland, Austerrike, Tydskland og Sveits (Schweiz) og ymse andre Land, som era lagde inn under andre Rike; derimillom er det gamle Polsland (elder Polen), som no er reknat nokot til Russland og nokot til Tydskland. Det største Riket er Russland, som rekk alt fraa Midelhavet til Ishavet og endaa heve ein stor Part av Asia med seg. Dei synnste Landi era gode Buland med lang Sumar og ein rik Vokster; dei nørdre Landi hava lenger Vetter og mindre Varme; men endaa hava dei ein god Skogvokster og Grasvokster. Til dei nørdste Landi høyrer vaart Land Norig; det er so langt fraa Midlina paa Jordi, at nørdste Enden av det rekk langt inn i Kuldebeltet og ser ingi Sol ved Midvetters Tider. Men med alt detta heve daa vaart Land eit mildare Vederlag en andre Land, som liggja so langt nordarlege; for dei Landsbolkarne, som liggja beint austanfyre (sosom Nordparten av Russland og Asia), hava ein Kulde, som er langt større og lenger varande. Det mildaste Luftlaget er ved Havet paa Vestersida, og det skal hava si Orsak i ein Havstraum, som gjeng ifraa Varmebeltet nord med Amerika og derifraa yver til Nordvest-Kanten av Europa. Asia er den største av alle Jorddeildom og fem Gonger so stort som Europa. Det ligg jamsides med Europa i den halvvarme Jordbolken og nokot inn i Kuldebeltet, men paa Sudsida rekk det myket lenger, so at det naar langt inn i Varmebeltet. Paa Vestersida naar det til Midelhavet, og der er dei gamle vidgjetne Landi: Litle-Asia, Syria og Judeland. Paa

Skrifter i Samling II Sudsida er Arabia, Persia og India med nokre store Øyar, som liggja midt i Varmebeltet. Paa Austersida er det store folkerike Kina og Øylandet Japan. Paa nørdste Sida er det store Sibiria, som no høyrer til Russland. Lenger inn ifraa Sjoen er ymse store Landvidder, som era kallade Mongolland, Turkestan elder Tatarland og fleire. Med si store Vidaatta heve Asia alle Slags Landskapnad fraa det laagaste Flatland til det høgste Bergland og dei høgste Fjell paa Jordi; lika eins heve det alle Slags Varmelag fraa den sterkaste Solbakster (som i Arabia og India) til det hardaste Frost (som i Sibiria). Asia kann med god Rett heita den store Folkeheimen; for det heve eit Folketal, som er reknat til 500 Millionar, og det er umkring som Halvparten av Folketalet paa heile Jordi. Det er ogso trulegt, at Menneskja heve havt sin fyrste Heimstad der og sidan dreivt seg ut derifraa til dei andre Jorddeilderna. Afrika er den synnste Parten av Gamleheimen og ligg fyre det meste i det varme Jordbeltet, men det rekk ogso inn i det halvvarme Beltet paa Nordsida og lika eins paa Sudsida. Det kann soleides framfyre alle andre Jordbolkar heita eit Varmeland, og paa ymse Stader er Jordi endaa reint uppturkad av Varme og Vatsløysa, so som i den store Sandmoen Sahara, som er frammot 500 Miler lang. Paa mange Stader er Landet ogso ukjømt og vandslegt aa fara i; og difyre er det myket av Innlandet, som er litet kunnigt. Langs med Sjoen er myket Folk og mange Smaarike; men det er faae av deim, som hava nokor Velmagt. Afrika er mest aa kalla som ei Øy elder eit Land fyre seg sjølv, med di det heve Hav paa alle Sidor so nær som ei liti Flata, der det heng saman med Asia. Denne Flata er det namnkjende Suez-Eidet, som er berre 10 Miler breidt og møter Midelhavet 245

244 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />

Belgia) paa Fastlandet, og Øyarne Britland (elder<br />

Engelland med Skotland) og Irland utanfyre Nordsjoen;<br />

og sunnanfyre Flamland er Frankrike, Spania<br />

og Portugal. Langs med Midelhavet er fyrst Sudsida<br />

av Spania og Frankrike og dernæst Italia, Grækarland,<br />

Tyrkriket og ei Hyrna av Russland. Lenger<br />

inn fraa Sjoen er Ungarland, Austerrike, Tydskland<br />

og Sveits (Schweiz) og ymse andre Land, som era<br />

lagde inn under andre Rike; derimillom er det gamle<br />

Polsland (elder Polen), som no er reknat nokot til<br />

Russland og nokot til Tydskland. Det største Riket<br />

er Russland, som rekk alt fraa Midelhavet til Ishavet<br />

og endaa heve ein stor Part av Asia med seg.<br />

Dei synnste Landi era gode Buland med lang<br />

Sumar og ein rik Vokster; dei nørdre Landi hava<br />

lenger Vetter og mindre Varme; men endaa hava<br />

dei ein god Skogvokster og Grasvokster. Til dei<br />

nørdste Landi høyrer vaart Land Norig; det er so<br />

langt fraa Midlina paa Jordi, at nørdste Enden av<br />

det rekk langt inn i Kuldebeltet og ser ingi Sol ved<br />

Midvetters Tider. Men med alt detta heve daa vaart<br />

Land eit mildare Vederlag en andre Land, som liggja<br />

so langt nordarlege; for dei Landsbolkarne, som liggja<br />

beint austanfyre (sosom Nordparten av Russland og<br />

Asia), hava ein Kulde, som er langt større og lenger<br />

varande. Det mildaste Luftlaget er ved Havet paa<br />

Vestersida, og det skal hava si Orsak i ein Havstraum,<br />

som gjeng ifraa Varmebeltet nord med Amerika<br />

og derifraa yver til Nordvest-Kanten av Europa.<br />

Asia er den største av alle Jorddeildom og fem<br />

Gonger so stort som Europa. Det ligg jamsides med<br />

Europa i den halvvarme Jordbolken og nokot inn i<br />

Kuldebeltet, men paa Sudsida rekk det myket lenger,<br />

so at det naar langt inn i Varmebeltet. Paa Vestersida<br />

naar det til Midelhavet, og der er dei gamle<br />

vidgjetne Landi: Litle-Asia, Syria og Judeland. Paa

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!