Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

for de kann væl hava mangt annat te tenkja paa
ogso. Far væl, Herr Sauenbach. (Gaaer.)
TREDIE SCENE.
HERMANN (alene). Det er ganske morsomt at see,
hvorledes den Klodrian slæber og stræber for at
snakke fiint og høfligt uden at forstaae, at en saadan
Mand, som jeg, nok altid vil kunne see, hvor liden
Dannelse der stikker under. Han er en Stymper som
saa mange andre; han forstaaer ikke at gjøre sig
elsket af et Pigebarn; men det er Ulykken, at jeg
netop trænger til en saadan Mand, som har noget at
gjøre med, og derfor maa jeg være nedladende og
holde gode Miner til slet Spil. Trond har baade Gaard
og Formue; der vilde jeg altsaa være sikker, enten
det nu gik saa eller saa med det øvrige, f. Ex. med
denne Odelssag, som jeg nu faaer paa Halsen. Det
var da ogsaa et Vovespil af mig at kjøbe denne Gaard
uden at være rigtig sikker paa, at der ikke fandtes
nogen Arving; jeg hørte rigtignok, at der havde
været en Arving, men han var jo borte for lang Tid
siden; man troede fuldt og fast, at han var omkommen
paa en Reise til Amerika, og saaledes holdt jeg
mig ganske tryg. Nu kommer man og fortæller mig,
at Arvingen ei alene er i Live, men at han endog
er hjemkommen for at gjøre sin Ret gjældende. Men
han skal ikke glæde sig for tidlig; for det kan nok
hænde, at hans Ret er forspildt.
FJERDE SCENE.
Inga. Hermann.
Skrifter i Samling II
INGA. Fa’r dar var ein Mann upp i Garden, som
vilde tala med deg.
HERMANN. Aa, det er vel ikke noget, som haster
synderlig. Men hør nu, Inga; jeg tænkte just paa at
tale med dig om noget vigtigt. Trond paa Bøen
har netop været hos mig og talt om dig; han har
23