Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

206 Skrifter i Samling II
tala til vaart eiget Landsfolk. Vistnog er det so, at
eit slikt Umskifte kann ikkje verda gjort i nokor
Hast, og at det Namn, som no er i Bruk, i visse
Tilhøve ogso maa standa fyre Framtidi. Men ei god
Vending kunde daa altid verda gjord paa den Maaten,
at Folk av eigi Drift vilde bruka det gamle
Namnet i Brev og Bøker, i dagleg Tale, og i alle
dei Tilfelle, daa dei inkje ero nøydde til at bruka
nokot annat. Det vilde gjera so myket, at Landsens
Folk vordo kjende og vande med Namnet, so dei
med Tidi inkje trengde um nokot annat Namn til
daglegt Bruk og millom sine eigne Landsmenner;
og naar det var so langt komet, so var det vigtigaste
vunnet, so at det andre kunde sidan laga seg
sjølv, som det vilde.
AASMUND VINJE.
Denne Mand, som nu i disse Dage har forladt os,
var født den 6te April 1818 paa en liden Gaard i
Nærheden af Vinje Kirke i Telemarken, hvor Forældrene
Olav Aasmundsson og Torbjørg Geirmundsdotter
boede. Hans Ungdomshistorie er efter hans
egne Meddelelser og paa en meget lystig Maade fortalt
af Botten-Hansen i «Illustr. Nyhedsblad» for
1863 (Side 125 og følg.). Hans usædvanlige Læselyst
og Videlyst vakte Opmærksomhed i Hjembygden,
og saaledes fik han da allerede i sit 17de Aar
en Bestilling som Skolelærer, men da hans Lyst til
Kundskab altid voxede, reiste han efter 5 Aars Forløb
til Asker Seminarium, hvor han da tilbragte den
sædvanlige Læretid af to Aar i Forventning om at
faa en Ansættelse hjemme som Kirkesanger. Imidlertid
havde en anden Mand faaet denne Bestilling,
og Vinje modtog da en Post ved Mandals Borgerskole,
hvor han forblev i 4 Aar. I denne Tid læste