Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
198 Skrifter i Samling II han kann venta seg Hjelp og Studning av honom, um so skulde ganga, at Smaaherrarne i Landet vardt honom altfor mødesame. Det gjeld ogso myket um at hava ein klaar Tanke um kvat den rette Fridomen er. Det er ymse Ting, som me alle maa vera bundne til, so me korkje ero frie elder skulo vera det. Der er no fyrst og fremst ein Herre yver alle Herrar; det er den, som hever sett oss i denne Heimen og gjevet oss alt det, som ingen annan kunde giva; honom ero me skylduge til at tena, soframt me berre vita hans Vilje. Der er ogso nokot, som heiter Rett og Sanning og som stend i Samband med den høgste Herre, etter som «Rett høyrer Gud til», som Ordtøket lyder. Her skulde ingen tykjast vera so klok elder so stor, at han vilde segja seg fri fraa desse Magterna, for dermed vilde alle Samband slitna sundr, og Menneskja verda Jamlike med dei verste Villdyri. Derimot sjaa me ymse andra Magter, som hava ingen Rett yver oss, og ingen Ting hava gjevet oss utan Tvang og Trældom, Armod og Uhygge. Dermed meiner eg desse sjølvvalde Regjeringar av Modeherrar og Modefruer, som sitja i dei store Byom sud i Heimen og gjera Loger, um kor Folk skulo klæda seg og byrsta seg, eta og drikka, ganga og standa, heilsa og takka, og alt slikt, som det inkje trengdest onnor Log til en den, som kvart Landsfolk fraa gamall Tid hever lært seg sjølv etter Landsens eigna Tarver. Kor kjem det no til, at Folk ero alltid so ofsa viljuge til at lyda og tena desse Smaa-Magterna, og derimot ofta uviljuge til at lyda dei fyrste og største? At Folk verda tvingade til at fylgja Guds Log og Landsens Log, det er ein turveleg Ting; forutan det kann inkje godt ganga fram; men at dei ogso verda tvingade til at fylgja alle dei Nymaatar, som ero paafundne av Folk, som dei inkje hava nokot Hopehavande med, det var det inkje Torv til, og der
Skrifter i Samling II skulde dei vel hava Rett til at segja nei og endaa vera haldne fyre vyrdande Folk. Der skulde ein tru, at eit Lands Folk hadde Rett til at fylgja Landsens gamle Sed i alt det, som inkje var til Skade fyre andre og inkje fyre deim sjølve helder; ein skulde inkje tru, at dei skulde lida Spott og Spe, og at all deira Gjerning og Tale skulde vera vanvyrd fyre den Skuld. Me som ero uppfødde i Landsbygdom hava ogso havt Hug til at gledja oss i Fridomen, men det hever alltid voret eitkvart som hever støytt oss tilbaka. Di meir me fingo Upplysning um vaare gamle Forfeder, di meir tyktest me skylduge til at æra vaare næste Forfeder, fyre di dei endaa hadde leivt oss ein god Lut av den gamle Erveseden. Me hadde tenkt, at det kunde vera her som i andre Land, at Landsfolket skulde halda og hevda sin Ervesed og vistnog bøta og betra honom, um det turvtest, men aldri vanvyrda og spotta og hata honom. Me hadde tenkt, at sidan det no eingong hadde hendt av ei Slumpelukka at Bønder hadde fenget Lov til at vera med i Raadlaget um Landsens Saker, so skulde detta hava ein Verknad til at føra den heimlege Tenkjesed og Talesed eit Stykke høgre upp; og det tyktest vera uhøvelegt, at desse Folk skulde vera nøydde til at taka ved ein framand Sed og korkje faa Lov til at tala som dei vilde elder liva som dei vilde i annan Maate, soframt dei inkje vilde høyra allskyns Drøsor og Spottord i Skrift og Tale. Me hadde ogso, daa me komo ut i Verdi, tenkt at faa taka med oss nokot av Heimseden i Tale og Framferd, og um so var, at me skulda byta burt nokot av Erveseden, so skulde det vera mot ein Sed, som høyrde til vaart eiget Land og inkje til eit annat Land. Og naar det no paa alla Sidor var høyrande til, at all vaar Fedrased var dømd som Svinaferd og Villmannskap; daa det saag ut som um Landet var nyst innteket av framande 199
- Page 147 and 148: Skrifter i Samling II Saadanne Sage
- Page 149 and 150: Skrifter i Samling II betragtes som
- Page 151 and 152: Skrifter i Samling II moen ligger h
- Page 153 and 154: Skrifter i Samling II og desuden so
- Page 155 and 156: Skrifter i Samling II 155 især af
- Page 157 and 158: Skrifter i Samling II YMSE UTGREIDI
- Page 159 and 160: UM VANEN. Skrifter i Samling II Da
- Page 161 and 162: han skal venda um atter, og koma pa
- Page 163 and 164: Skrifter i Samling II og da set han
- Page 165 and 166: Skrifter i Samling II Verknaden, so
- Page 167 and 168: Skrifter i Samling II dei. Styrke e
- Page 169 and 170: hardt paa dei store som paa dei sma
- Page 171 and 172: Skrifter i Samling II i Kunstigtuds
- Page 173 and 174: Skrifter i Samling II glædeligheds
- Page 175 and 176: Skrifter i Samling II UM FOLKASEGNE
- Page 177 and 178: Skrifter i Samling II Adam og Eva o
- Page 179 and 180: Skrifter i Samling II Kong Olav og
- Page 181 and 182: Kong Jon let Mennerne sine grava up
- Page 183 and 184: Skrifter i Samling II desse Ordi vo
- Page 185 and 186: Skrifter i Samling II ei gomol Segn
- Page 187 and 188: Skrifter i Samling II en 52 Vikor,
- Page 189 and 190: Skrifter i Samling II Naar du seer
- Page 191 and 192: Skrifter i Samling II ein ny Upplys
- Page 193 and 194: Skrifter i Samling II Land, at han
- Page 195 and 196: Skrifter i Samling II han ikkje jus
- Page 197: Skrifter i Samling II 3. UM FRIDOME
- Page 201 and 202: Skrifter i Samling II ei Tydning av
- Page 203 and 204: Skrifter i Samling II tidlegt som A
- Page 205 and 206: Skrifter i Samling II ogso ymse und
- Page 207 and 208: Skrifter i Samling II 207 han meget
- Page 209 and 210: Skrifter i Samling II kaldet «Olaf
- Page 211 and 212: Skrifter i Samling II Sprogform led
- Page 213 and 214: Skrifter i Samling II til Meins fyr
- Page 215 and 216: Skrifter i Samling II skapsmann»,
- Page 217 and 218: Skrifter i Samling II Sjomann elder
- Page 219 and 220: Skrifter i Samling II HEIMSYN EI SN
- Page 221 and 222: Skrifter i Samling II Naar Folk far
- Page 223 and 224: Skrifter i Samling II samna seg i e
- Page 225 and 226: Skrifter i Samling II Det kann og v
- Page 227 and 228: Skrifter i Samling II mange Strauma
- Page 229 and 230: Skrifter i Samling II sladom ut yve
- Page 231 and 232: Skrifter i Samling II av Bogen; det
- Page 233 and 234: Skrifter i Samling II og Himmelbula
- Page 235 and 236: Skrifter i Samling II Tider; daa er
- Page 237 and 238: Skrifter i Samling II dertil er Sol
- Page 239 and 240: Skrifter i Samling II at heile denn
- Page 241 and 242: Skrifter i Samling II er den, som g
- Page 243 and 244: Skrifter i Samling II vokstren og G
- Page 245 and 246: Skrifter i Samling II Sudsida er Ar
- Page 247 and 248: hadde funnet Øyarne austanfyre Ame
198 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />
han kann venta seg Hjelp og Studning av honom,<br />
um so skulde ganga, at Smaaherrarne i Landet vardt<br />
honom altfor mødesame.<br />
Det gjeld ogso myket um at hava ein klaar Tanke<br />
um kvat den rette Fridomen er. Det er ymse Ting,<br />
som me alle maa vera bundne til, so me korkje ero<br />
frie elder skulo vera det. Der er no fyrst og fremst<br />
ein Herre yver alle Herrar; det er den, som hever<br />
sett oss i denne Heimen og gjevet oss alt det, som<br />
ingen annan kunde giva; honom ero me skylduge til<br />
at tena, soframt me berre vita hans Vilje. Der er<br />
ogso nokot, som heiter Rett og Sanning og som<br />
stend i Samband med den høgste Herre, etter som<br />
«Rett høyrer Gud til», som Ordtøket lyder. Her<br />
skulde ingen tykjast vera so klok elder so stor, at<br />
han vilde segja seg fri fraa desse Magterna, for dermed<br />
vilde alle Samband slitna sundr, og Menneskja<br />
verda Jamlike med dei verste Villdyri. Derimot sjaa<br />
me ymse andra Magter, som hava ingen Rett yver<br />
oss, og ingen Ting hava gjevet oss utan Tvang og<br />
Trældom, Armod og Uhygge. Dermed meiner eg<br />
desse sjølvvalde Regjeringar av Modeherrar og Modefruer,<br />
som sitja i dei store Byom sud i Heimen og<br />
gjera Loger, um kor Folk skulo klæda seg og byrsta<br />
seg, eta og drikka, ganga og standa, heilsa og takka,<br />
og alt slikt, som det inkje trengdest onnor Log til<br />
en den, som kvart Landsfolk fraa gamall Tid hever<br />
lært seg sjølv etter Landsens eigna Tarver. Kor<br />
kjem det no til, at Folk ero alltid so ofsa viljuge til<br />
at lyda og tena desse Smaa-Magterna, og derimot<br />
ofta uviljuge til at lyda dei fyrste og største? At<br />
Folk verda tvingade til at fylgja Guds Log og Landsens<br />
Log, det er ein turveleg Ting; forutan det kann<br />
inkje godt ganga fram; men at dei ogso verda tvingade<br />
til at fylgja alle dei Nymaatar, som ero paafundne<br />
av Folk, som dei inkje hava nokot Hopehavande<br />
med, det var det inkje Torv til, og der