Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
Share Embed Flag
Download ePaper

Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
19.11.2012 Views

174 Skrifter i Samling II nogen Syndpathiter for disse Foranskuelser, saa betænker jeg at forudsætte dette til en bedre beleilighed. Imidlertidig maae jeig anbetyde at min Bemærksomhed i de nyere Thider er bleven meget henrettet paa Spraaget, og da jeig har forlæst i en nyligens udkommendes Jordbeskrivelse, at naaer et spraag skal blive Til, da maae en heel Almeenhed gaa med og bringe Steener til bygnings Tomten, saa haer jeg ogsaa betænkt paa at anbibringe mine Stener til bøgningen, og saalehdes haer jeig een deel gemeennyttige Provskjekter til spraagets befremmelse, saasom at forbruge latinske Boxstaver og at sætte smaae boegstaver for alle smaathinger men store Bog-Staver for de ord som indeholder megen Kuldthur og for de Stavelser som Fortoningen falder paa. Ligesaaledes at mand skulde indføre en ind-kunstsæk-vendt Ordtograd-Fi med den ordtop-fundiske skrivermaade efter den naardske Utale og Ordganer, og dernæst at mand skulde anbefølge en nordsk Stavelsemaade i diverse forfremmende Ord som anhører til Culdtuursproget, som nætop derved vilde blive mere poppulærde og antydelige, som jeig her har beviist ved Ægsempler og skal hvise end mere naar mine Mandhuusskrifter blive forfærdige. Liggerviis borde mand ogsaa indbeføre en større forvexling og Varigasion i Skriften, saa at man icke skrev ordene altid ligedant, for dette er eensformeligt og kjedeligt. Imeller-Thied er jeig endnu ikke kommen til Ret fuulkommenhed i min Reglemangel og det betræffer sig under Tiden at jei sædter Semikolonner og Pungtom paa uredte stæder, vilket den gunstighedsfulde Læser formodes om at ville erbødigst berette. Med megen Forbeentlighed og Æragtelse. Scharfvebagchen den 5tende Gjenuari 1800 9, 50. Ohle Ohltzén.

Skrifter i Samling II UM FOLKASEGNER PAA ISLAND. Det er kunnigt nog, at Folk i fyrre Tider hava havt ei stor Mengd av Vettesegner (um Risar, Dvergar, Alvar og dilikt) og at mange av deim ero endaa til og ganga fraa den eine Ætti til den andre. Vistnog er det so, at dei no ero mest brukade fyre Skjemt og inkje stort umvyrde; men lika vel ero desse Segnerne merkjelege nog, med di dei hava ein Rikdom av forvitnelege Hugsviv og diktarverdige Billæte, og dernæst med di at dei og finnast atter hjaa mange andre Folkaslag og visa tydelege Teikn til, at dei hava si Rot i den gamle Gudalæra elder Andalæra, som var uppe i den eldste Forntidi, so at dei sidan maa hava fylgt med Folkaslagi ut yver Landi og skapat seg til etter Tid og Stad. Det hever difyre lenge voret ettertraatt, at slike Segner skulde vera samnade fraa alle Land, og soleides hever ogso her i Landet ein Hop av deim vordet uppteiknad; mange ero samnade i Faye’s «Norske Folkesagn», og einskilde Stykke ero prentade i ymse Smaaskrifter; men endaa er det vist ei munarleg Mengd atter, som inkje endaa hever komet paa Prent. No i Aar er ogso ei Bok utkomi med slike Segner fraa Island; ho er prentad i Tydskland og heiter «Islenzkar Thjodsögur og Æfintyri», samnade av Jon Arnason. Det skal endaa koma ein Deil til, so at det vil verda tvau store Bind, naar alt er utkomet. Som ein kunde venta, er der myket i Samningi, som er likt vaare eigne Segner, og der er ogso ymist, som kann verda oss til Rettleiding og kasta ein Ljoske paa dei norske Segnerne. Det vilde vist vera mange Samanlikningar at gjera; men eg ottast fyre at eg inkje er fullkunnig i denne Greini, og difyre vil eg her berre taka ei tvo-tri Merkestader, som 175

<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />

UM FOLKASEGNER PAA ISLAND.<br />

Det er kunnigt nog, at Folk i fyrre Tider hava<br />

havt ei stor Mengd av Vettesegner (um Risar, Dvergar,<br />

Alvar og dilikt) og at mange av deim ero endaa<br />

til og ganga fraa den eine Ætti til den andre. Vistnog<br />

er det so, at dei no ero mest brukade fyre<br />

Skjemt og inkje stort umvyrde; men lika vel ero<br />

desse Segnerne merkjelege nog, med di dei hava ein<br />

Rikdom av forvitnelege Hugsviv og diktarverdige<br />

Billæte, og dernæst med di at dei og finnast atter<br />

hjaa mange andre Folkaslag og visa tydelege Teikn<br />

til, at dei hava si Rot i den gamle Gudalæra elder<br />

Andalæra, som var uppe i den eldste Forntidi, so<br />

at dei sidan maa hava fylgt med Folkaslagi ut yver<br />

Landi og skapat seg til etter Tid og Stad. Det<br />

hever difyre lenge voret ettertraatt, at slike Segner<br />

skulde vera samnade fraa alle Land, og soleides<br />

hever ogso her i Landet ein Hop av deim vordet<br />

uppteiknad; mange ero samnade i Faye’s «Norske<br />

Folkesagn», og einskilde Stykke ero prentade i ymse<br />

Smaaskrifter; men endaa er det vist ei munarleg<br />

Mengd atter, som inkje endaa hever komet paa<br />

Prent.<br />

No i Aar er ogso ei Bok utkomi med slike Segner<br />

fraa Island; ho er prentad i Tydskland og heiter<br />

«Islenzkar Thjodsögur og Æfintyri», samnade av Jon<br />

Arnason. Det skal endaa koma ein Deil til, so at<br />

det vil verda tvau store Bind, naar alt er utkomet.<br />

Som ein kunde venta, er der myket i Samningi, som<br />

er likt vaare eigne Segner, og der er ogso ymist,<br />

som kann verda oss til Rettleiding og kasta ein<br />

Ljoske paa dei norske Segnerne. Det vilde vist vera<br />

mange Samanlikningar at gjera; men eg ottast fyre<br />

at eg inkje er fullkunnig i denne Greini, og difyre<br />

vil eg her berre taka ei tvo-tri Merkestader, som<br />

175

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!