Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

172 Skrifter i Samling II
Men jeg anformærkede siden ad det var en af
disse ergjerrige Kritikudser som ville resonere andre
folker og som avends sludt vil have rett i alle Debatterier.
Han holt paa og udviglede ad dette nasigjonale
hvæsen var det som befindis hos Landets Almenighed
i de gamle sædvanligheder hos det gemeenlige
folk. Jeig jorde da det Modtiv ad dette
vilde blive bare raahed og barbariskhed, men han
modsvarede ad dette folkevæsen skulde foradles eller
forædles ved en værdigere forbrugelse ligedant som
hos andre sevilligserende folker; hertil gjorde jeig
den Anbemærkning ad dette var en ganske usandselig
thing, men derpaa besvarede han ad der behøvedes
noget forstandighed til at befatte det og at jei hvist
ikke havde forstaaet hans Formening; heraaver blev
jeg meget ombragt og inddigeneret og forlydede
mig med at jeg ikke vilde hvide af nogen Argumente
eller fornærmelighed, voer paa Diskudsionen blev
megit ophidsig saa at det vaer næsten kommet til
et spændende forhold imillem os, men saa gjæk han
bordt idet han besnakkede nogit om fordommer og
børnerede Andskuelser. Der kan man see vilke Parlamenter
og Skikkahner som man er udsættendes for
med slike folker som altid ville have noget at dominere
med og oppenedre for. Havde jei været rægtig
talemægtig skulde jeg bibringet ham en direktig Opskurasion
paa stædet, men naar man icke har Talenter
saa faar man skrive i Afviserne, for jeig har ofte
opsalveret at slige opsætsionelle folker have en stor
befrygtelse for en Refsion i Bladene.
Vad derimod Norskheeden anbelanger da haer jei
en stor Erbødighed og Rispægt for den, for nordsk
har jei hvært i al min dag og saa indirektig real
naarsk som nogen kand hvære, hvilket jeg foranbetragter
som en stor Haannør og Ærefuldhed; saaledis
er jeg ogsaa en stor Ælsker og Livhaver af
det naarske spraag som jeg Selv thaler, og er meget