Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

154 Skrifter i Samling II
Folket. Det er fornemmelig ved Kreaturenes Tilstand
og Sygdomme, at Troen paa fabelagtige Væsener
endnu er i Velmagt.
Mærkelig er Tellebøndernes Sands for det Nationale
eller Folkelige i Sæderne og Sproget. «Fræmmindlag»,
«Fræmmindnavn» og «Fræmmindmaal» er saaledes
foragtede Ting, og man træffer ofte her paa
smagfuldt dannede nationale Udtryk, hvor de andensteds
mangle. Fremmede Mandspersoner med moderne
Dragt og Sprog hedde med et fælles Navn «Fantar»,
Kvindfolk af samme Sort er «Fæntur». – Man gjør
meget af Selskab og Fornøielser, Dandselag holdes
ofte, og her findes ret dygtige Spillemænd. Man har
et Musikstykke, som paa Grund af et Sagn kaldes
«Kivlemøianne», hvilket fortjente at undersøges af
en Musikkjender, om ikke for andet, saa dog fordi
at Tellemarkingen anseer det som det smukkeste Spil,
der er til. Det syntes mig at ligne en Ouverture eller
et Koncertstykke for flere forskjellige Instrumenter.
Folket har desuden en særdeles Lyst til Viser og
Sange; der findes endog (hvad man andensteds savner)
en Række af gamle Kjæmpeviser, som dog nu
ere saa sjeldne, at de snart vilde været forsvundne,
hvis de ikke bleve opskrevne. En Jomfru Crøger har
imidlertid foretaget sig at samle dem; Præsten Landstad
har siden havt dem under Behandling og vil
formodentlig besørge dem udgivne.
Klædedragten har Lighed med den sætersdalske;
Langbuxerne række tæt op under Armen, Trøierne
naae kun med Nød nedenfor Armhulen, saa at Stykket
under Armen er kun som et Baand. Ligesaa er
Armhulen Skillepunktet imellem Kvindfolkenes Overog
Nederklæder. Konerne bruge til daglig Brug et
Tørklæde om Hovedet, men til Kirke et Slags Skaut,
der er formet som en stor Kam tvært over Issen, og
sædvanlig skjult med et Tørklæde. Uagtet Stadsen
ikke er moderne, bruger man dog uhyre megen Stads