Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

Skrifter i Samling II
maade og Kost er meget simpel; det samme gjælder
ogsaa om Klædedragten. Mandfolkenes Trøier ere
af hvid eller graa Farve, noget side, og have Kiler
der gaae høit op paa Ryggen; paa Skuldrene have
de en paasyet Fold med blaa Bræmme eller Kvare.
Disse Trøier ere imidlertid saa godt som aflagte hos
de Yngre, da disse foretrække de almindelige korte
Trøier. Kvindfolkene bruge sædvanlig blaae Livstykker
eller Undertrøier af Vadmaal, og med Ærmer
som ere meget udvidede ved Skuldrene; Konerne
have ogsaa her hvide skiveformige Huer, der oventil
have et Indsnit ligesom paa et Hjerte; Pigerne gaae
derimod med bart Hoved, saaledes at det flettede og
med et Baand omvundne Haar sættes i en Ring omkring
Hovedet foran Issen.
Med Hensyn til Folkets Karakteer træffer man adskillige
gode Egenskaber, saasom Velvillighed, Hjælpsomhed
og en vis Høimodighed, hvorved endogsaa
en meget bekjendt Forbryder fra denne Egn har tiltrukket
sig megen Interesse. Jeg kan ikke afholde
mig fra at anføre en Skik, som bruges her, der vel
kunde synes ubetydelig, men dog i Sammenligning
med andre Steders Brug er et godt Exempel. Man
fanger her, især om Høsten, en ikke ubetydelig
Mængde Smaasild, og da er det Skik, at med enhver
Fangst skal enhver af de Nærmestboende faae en
skikkelig Kogning Sild, saavidt Fangsten er tilstrækkelig;
Enhver, som ikke er med i Notelaget, indfinder
sig derfor med en Bøtte eller Kurv, og trængende
Folk faae ofte en Kogning tilsendt uden at indfinde
sig. Flere fattige Familier faae herved en stor Hjelp,
især naar Fangsten indtræffer ofte. – Men ved Siden
af saadanne Dyder herske her ogsaa slemme Laster,
især gaar Løsagtigheden og Drukkenskaben over alle
Grændser. Af en Beretning om Fødte og Døde i
Aarets Løb (1842), som blev oplæst i Kirken, viste
det sig, at hvert syvende Barn var uægte af de
139