Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

Skrifter i Samling II
andre Aarsager kunde hjælpe til; nok er det, jeg
holdt mig paa denne Havtur ganske tappert. Havreisens
Langsomhed forkortedes mig ogsaa, deels ved
en og anden Samtale med Holtermann og Kraft,
deels ved at høre paa to Reisende, som talede med
hinanden paa italiensk, og med andre paa tysk;
skjønt jeg rigtignok ikke forstod meget deraf. –
Omtrent Middag ankom vi til Molde, og til dette
Anløbssted havde jeg just bestemt mig, da Fartøiet
dennegang ikke skulde gaae til Remmem.
Jeg har ofte været tilbøielig til at lee ad Folk,
som klagede over Træthed efter en Reise, hvorpaa
de ikke engang behøvede at røre sig for at komme
frem, og hvortil der ikke udkrævedes anden Anstrengelse
af dem end at sidde i en Baad eller en Vogn.
Men uagtet Reisens Magelighed følte jeg mig nu virkelig
saa træt og udmattet, at jeg gik ind til en
Mand, som jeg kjendte, og bad om at hvile en
Stund i hans Huus. Efter min Iagttagelse er det
netop Sandserne, som paa en saadan Reise blive
trætte af det Mangfoldige, som virker paa dem; og
deres Træthed meddeler sig virksomt til Lemmerne,
skjønt disse ikke have havt nogen Anstrængelse.
Min Hvile bestod i en halv Times Stillesidden, og
nu begyndte jeg ivrig at søge Befordring over Fjorden,
som jeg da ogsaa efter nogen Møie og Anstrængelse
fandt. Saaledes kom jeg omtr. Kl. 6 til Remmem
og begyndte nu Reisen paa Landeveien, som
jeg siden uafbrudt fortsatte indtil jeg først efter Midnat
øinede Stedet med den grønne Skov og det hvide
Huus, hvortil jeg altid har længtes saa meget, naar
jeg har været borte fra samme.
Og nu endelig et Tilbageblik eller nogle almindelige
Bemærkninger. – Egentlig behager Reiselivet
mig ikke, og saa snart jeg er kommen paa en lang
Vei, ønsker jeg altid at jeg havde været hjemme.
*
131