Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

128 Skrifter i Samling II
24de Juli (Søndag).
Henimod Kl. 6, da jeg gik ombord paa Dampskibet,
begyndte en styrtende Regn, som vedvarede
næsten i to Timer; imidlertid var en stor Mængde
Mennesker forsamlede paa den store Brygge; bestandig
bølgede en Skov af Regnhatte frem over samme,
og bestandig førtes Passagerer ombord. Først Kl. 8
lettedes Ankeret, Veiret var nu blevet godt, og Alle
saae tilbage paa Byen, som vi havde forladt. Trondhjem
har en vakker Beliggenhed, og Omegnen er
smuk. Byens Liv og Rørelse er vel betydelig, men
denne Rørelse er dog ikke saa stærk og buldrende
som i Bergen, hvor Øret bedøves af den evige trampende
Gang i Gaderne, der kun af og til afbrydes
af et endnu større Bulder, naar nemlig en Vogn kommer
kjørende, da Huse og Vinduer ryste, og al menneskelig
Stemme overdøves.
Under et smukt Veir løb Fartøiet ud gjennem Fjorden,
forbi Agenæs (Agdenæs) og syd over den før
omtalte Trondhjems-Led. Af den store Mængde Passagerer
ere der vel faa, som fra Begyndelsen kjende
hverandre; imidlertid synes dog een Tanke at forene
Alle, nemlig Betragtningen af det mærkværdige Maskinerie,
som driver dette Fartøi. Denne Gjenstand
stifter Bekjendtskab mellem dem, som vare allermest
fremmede for hinanden. Paa Anløbsstederne strømmer
en ny Mængde Mennesker til og tumler sig om
iblandt de Reisende, saalænge indtil Fartøiets Klokke
skræmmer dem tilbage. Ved disse Leiligheder er det
interessant at betragte de forskjellige Karakterer hos
disse nye Beundrere af Dampmaskinen. En gaar dristigt
frem og skjøtter ikke om de fremmede Ansigter,
som han gaar forbi; en Anden viser en Blanding af
Dristighed og Forsigtighed, og en Tredie seer sig
frygtsom omkring til alle Sider, som om han vilde
plukke en forbuden Frugt, og veed ikke enten han
skal gaae frem eller tilbage: