Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
126 Skrifter i Samling II havde været Huuslærer. Manden maa nok have tænkt paa Grundlovens Ord: «Embedsmænd, som i Naade afskediges, beholde deres forrige Titel og Rang;» men da nu Rummet paa Billetten var forlidet til Titelen, skrev han derpaa blot «Lærer». Jeg saae ikke, om han skrev ligedan paa Passageerlisten; gjorde han det, saa paraderer nu formodentlig mit Navn i Trondhjems Aviser iblandt de afgaaede Passagerer med denne besynderlige Titel. Jeg synes kun lidet om baade den kortere og den længere Titel af dette Slags, og er glad ved at blive den kvit; det Begreb, som den udtrykker, forekommer mig at maatte vække Had og Modvillie hos nærmeste Vedkommende, og det af den simple Aarsag, at Menneskets naturlige Lyst til Frihed ikke taaler anden Belærelse eller Lære end en venskabelig Underretning, som gives leilighedsviis og uden nogen Slags Myndighed. Da jeg denne Aften endelig kom tilbage fra en Vandring til det øverste af Byen, mødte jeg i en Gade en ung velklædt Mand, som hilsede mig venlig og bad om at faae tale med mig. Han sagde, at han havde været med paa Dampbaaden, hvor han havde set mig og havt Lyst til at tale med mig, skjønt vi ikke kjendte hverandre, men at han, som han udtrykkede sig, dengang havde følt sig «for stor til det». Han forklarede, at han var meget ulykkelig og en stor Synder, som søgte Trøst, men ikke vidste at finde den hos noget Menneske. Jeg mindede ham om, at der, naar Menneskenes Trøst svigter, dog endnu er en Trøst for os, som vi ikke skulde forsømme at henvende os til. Dette syntes kun lidet at berolige ham, og det sluttede jeg forud; thi jeg vidste, at der gives Tilstande, hvori Trøsten af et høiere Væsen kun synes at kunne meddeles os ved Mennesket. Imidlertid syntes jeg at bemærke at han havde drukket lidt; dog maatte der vist være
Skrifter i Samling II Noget, som laae paa hans Samvittighed, men derom kom det ikke til nærmere Forklaring. Han vedblev kun at beklage sin Sjæls ulykkelige Forfatning, og fortalte under Graad og Taarer, at han altid sørger og græmmer sig derover og veed ingen Trøst at finde, hvorfor han vilde spørge mig, skjønt fremmed og ubekjendt, om jeg ikke vidste noget Raad at give ham. Jeg sagde, at det var mig vanskeligt, da jeg slet ikke kjendte til hans Anliggender, og at jeg ikke vidste andet at raade ham end at han for det Første skulde søge Omgang med gode og forstandige Mennesker, hvorefter jeg, da det allerede var langt paa Aften, tog Afsked med ham. Den omtalte Mistanke om Drukkenskab gjorde, at dette Optrin ikke rørte mig saa meget, som det ellers vilde have gjort; thi jeg tænkte nok paa, hvor nær Fordærvelsens Vei ligger os, og hvor meget de ere at beklage, som, efterat være komne ud paa samme, vel kaldes tilbage af en indre Stemme, men nu see sig forskudte af dem, som alene kunde styrke dem i den bedre Beslutning. Man bør vel ikke have Omgang med de Slette, men man bør heller ikke bortstøde dem, saafremt der endnu er Glimt af Haab; man bør tænke: «Hvad du er, kunde jeg have været.» Det blev ikke Alle givet at faae en Opdragelse, som kun indprentede Dyd og Orden; det blev heller ikke alle givet, at leve i gode Forholde, at faae sine naturlige og billige Ønsker opfyldte, og at undgaae det hvorved Lidenskaberne sættes i voldsom Bevægelse. Hvor mange Mennesker maae ikke paa Forvildelsernes Vei indsamle den Viisdom, som de forud skulde have; hvor mange af os maae ikke udholde en stedsevarende Kamp for at forhverve sig den Dyd, som Andre have faaet for Intet? Man beklage den Faldende, men man fordømme ham ikke; vi see Menneskenes Handlinger, men vi see ikke, hvad der drev dem dertil. 127
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling II DAGBOG PAA EN
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling II Glæde, Ingen
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling II Omtrent Kl. 6
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling II samme: - «Vo
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling II vilde dog sna
- Page 85 and 86: Skrifter i Samling II som vi fandt
- Page 87 and 88: Skrifter i Samling II 3die August.
- Page 89 and 90: Skrifter i Samling II at fordrive e
- Page 91 and 92: Skrifter i Samling II menneskeligt
- Page 93 and 94: Skrifter i Samling II øvrige Dage
- Page 95 and 96: Skrifter i Samling II blandt de For
- Page 97 and 98: Skrifter i Samling II at skjelne de
- Page 99 and 100: Skrifter i Samling II ham. - Denne
- Page 101 and 102: Skrifter i Samling II Nærforbundne
- Page 103 and 104: Skrifter i Samling II prædikede. D
- Page 105 and 106: Skrifter i Samling II efter Anmodni
- Page 107 and 108: Skrifter i Samling II Sagens egen S
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling II finder den in
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling II DAGBOG PAA EN
- Page 113 and 114: Skrifter i Samling II 4 eller 5 nor
- Page 115 and 116: Skrifter i Samling II Personer og h
- Page 117 and 118: Skrifter i Samling II langs med Sø
- Page 119 and 120: Skrifter i Samling II hos denne Man
- Page 121 and 122: Skrifter i Samling II eller mindre
- Page 123 and 124: Skrifter i Samling II denne Overlev
- Page 125: Skrifter i Samling II Menneske-Skel
- Page 129 and 130: Skrifter i Samling II ligesom Hunde
- Page 131 and 132: Skrifter i Samling II andre Aarsage
- Page 133 and 134: Skrifter i Samling II 133 den Nøgn
- Page 135 and 136: deels for at see dette smukt beligg
- Page 137 and 138: Skrifter i Samling II Den 22de reis
- Page 139 and 140: Skrifter i Samling II maade og Kost
- Page 141 and 142: Skrifter i Samling II at Marta paa
- Page 143 and 144: over det gamle Norge og det gamle N
- Page 145 and 146: Skrifter i Samling II Gaardene ligg
- Page 147 and 148: Skrifter i Samling II Saadanne Sage
- Page 149 and 150: Skrifter i Samling II betragtes som
- Page 151 and 152: Skrifter i Samling II moen ligger h
- Page 153 and 154: Skrifter i Samling II og desuden so
- Page 155 and 156: Skrifter i Samling II 155 især af
- Page 157 and 158: Skrifter i Samling II YMSE UTGREIDI
- Page 159 and 160: UM VANEN. Skrifter i Samling II Da
- Page 161 and 162: han skal venda um atter, og koma pa
- Page 163 and 164: Skrifter i Samling II og da set han
- Page 165 and 166: Skrifter i Samling II Verknaden, so
- Page 167 and 168: Skrifter i Samling II dei. Styrke e
- Page 169 and 170: hardt paa dei store som paa dei sma
- Page 171 and 172: Skrifter i Samling II i Kunstigtuds
- Page 173 and 174: Skrifter i Samling II glædeligheds
- Page 175 and 176: Skrifter i Samling II UM FOLKASEGNE
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />
Noget, som laae paa hans Samvittighed, men derom<br />
kom det ikke til nærmere Forklaring. Han vedblev<br />
kun at beklage sin Sjæls ulykkelige Forfatning, og<br />
fortalte under Graad og Taarer, at han altid sørger<br />
og græmmer sig derover og veed ingen Trøst at<br />
finde, hvorfor han vilde spørge mig, skjønt fremmed<br />
og ubekjendt, om jeg ikke vidste noget Raad at give<br />
ham. Jeg sagde, at det var mig vanskeligt, da jeg<br />
slet ikke kjendte til hans Anliggender, og at jeg<br />
ikke vidste andet at raade ham end at han for det<br />
Første skulde søge Omgang med gode og forstandige<br />
Mennesker, hvorefter jeg, da det allerede var<br />
langt paa Aften, tog Afsked med ham. Den omtalte<br />
Mistanke om Drukkenskab gjorde, at dette Optrin<br />
ikke rørte mig saa meget, som det ellers vilde have<br />
gjort; thi jeg tænkte nok paa, hvor nær Fordærvelsens<br />
Vei ligger os, og hvor meget de ere at beklage,<br />
som, efterat være komne ud paa samme, vel kaldes<br />
tilbage af en indre Stemme, men nu see sig forskudte<br />
af dem, som alene kunde styrke dem i den<br />
bedre Beslutning. Man bør vel ikke have Omgang<br />
med de Slette, men man bør heller ikke bortstøde<br />
dem, saafremt der endnu er Glimt af Haab; man<br />
bør tænke: «Hvad du er, kunde jeg have været.»<br />
Det blev ikke Alle givet at faae en Opdragelse, som<br />
kun indprentede Dyd og Orden; det blev heller ikke<br />
alle givet, at leve i gode Forholde, at faae sine<br />
naturlige og billige Ønsker opfyldte, og at undgaae<br />
det hvorved Lidenskaberne sættes i voldsom Bevægelse.<br />
Hvor mange Mennesker maae ikke paa Forvildelsernes<br />
Vei indsamle den Viisdom, som de forud<br />
skulde have; hvor mange af os maae ikke udholde<br />
en stedsevarende Kamp for at forhverve sig den<br />
Dyd, som Andre have faaet for Intet? Man beklage<br />
den Faldende, men man fordømme ham ikke; vi see<br />
Menneskenes Handlinger, men vi see ikke, hvad der<br />
drev dem dertil.<br />
127