Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
114 Skrifter i Samling II til at opdrages til fuldkommen Sømand end de unge Gripinger kan vist Ingen have. Efterat vi vare afgaaede fra ovennævnte By Kl. 6 om Morgenen og havde passeret Havstykket forbi Tusteren, kom vi ind paa den skjønne Trondhjems-Led, som gaar indenfor de to store Øer Smølen og Hitteren, hvoraf den første er lav og jævn, den anden derimod noget høiere og opfyldt med nøgne Klipper. Den Mand, som syntes meest opmærksomt at betragte Alt hvad der kom indenfor vor Synsvidde, var Hr. Kraft fra Molde. 1 Han gik sædvanlig med et stort Søkort i den ene Haand og en Lommekikkert i den anden for at iagttage ethvert Sted af nogen Betydenhed, som viste sig i Horizonten. Da han kjendte mig og vidste, at jeg ikke havde reist der før, underrettede han mig af egen Drift om mange Gaard-Bygder og mærkelige Steder, som vi havde Leilighed til at see. Blandt de andre Passagerer lagde jeg især Mærke til to unge Mænd, der saae ud til at være meget fortrolige Venner, og som ikke talede uden med hinanden alene. Den Ene holdt jeg længe for en Søndmøring, da hans Ansigt meget stærkt erindrede om en vis mægtig Familie paa Søndmør; men efter adskillige senere Iagttagelser lod jeg denne Formodning fare. Den Anden udmærkede sig især ved sin Næse, som ved sin kjæmpemæssige Fremadstræben dannede en stærk Modsætning til den Smaahed og Tyndhed (Grannleikje), som viste sig i de øvrige Dele af Ansigtet og Legemet. Han læste tildeels i en Bog, som jeg engang fik see, da den laae tilbage paa Dækket, og hvis Titel var intet ringere end: Lettres sur le Nord, par X. Marmier [Paris 1840]. Det Sprog, de to Venner talede indbyrdes, var endnu værre at komme tilrette med; thi enten det nu var Norsk eller Tydsk eller Fransk, var det i ethvert Tilfælde lige uforstaaeligt. De syntes at være høifornemme 1 Edvard Kraft, adjunkt ved Molde middelskole.
Skrifter i Samling II Personer og holdt sig mestendeels paa det bagerste af Dækket, eller «paa Samfundets Høider», som Hr. Pastor B– engang behagede at kalde det. Denne sidstnævnte Mand fik jeg nu heldigviis flere Gange Anledning til at tale med. Han yttrede sig over forskjellige Gjenstande med den dybe Følelse, hvorved denne Mands Ord virke saa kraftigt paa den som hører ham. Han henledede tilsidst Samtalen paa mine egne Anliggender, raadede mig til at gaae frem med mere Dristighed end hidtil, og forestillede mig, at jeg ikke, af Frygt for at begaae Feil og blive dadlet, burde afholde mig fra et eller andet Foretagende, hvorved jeg formodentlig kunde gjøre Nytte og vinde Anseelse. Han forelagde mig, til min Forbauselse, en Plan, som jeg selv i mange Aar har havt, skjønt jeg, saavidt erindres, ikke har yttret mig derom for Nogen. Men den Samtale, hvori disse Punkter forekom, var desværre vor sidste; thi i Havnen Beian paa Ørlandet, et af Dampskibets Anløbssteder, forlod denne Mand Fartøiet, for derfra at begive sig til sit Bestemmelsessted. Ørlandet er ved sin naturlige Beskaffenhed et Særsyn paa den vestlige Kyst, forsaavidt jeg har bereist samme; det vil sige, mellem Bergen og Trondhjem. Det er nemlig saa lavt at det i Frastand seer ud blot som en lang Traad eller Stribe og derhos aldeles fladt og jævnt, uagtet sin betydelige Vidde. Den meste Ujævnhed derpaa er de Huse og de Tørvstakker som ere udspredte over samme. I den østligste Ende af denne Slette ligger det historisk bekjendte Østerraad, et Herresæde med en næsten idealsk Beliggenhed; thi en Gaard med jævne Marker og Enge, som hælde mod Middagssolen, med en Bugt foran og et Bjerg bagenfor, er et saadant Sted, som jeg i mine Drømme ønsker mig til et Hjem. – Efterat være kommen ind i den egentlige Trondhjemsfjord, seer man ogsaa paa Nordsiden et meget skjønt 115
- Page 63 and 64: HERMANN. Ja! (seer sig om) De er vi
- Page 65 and 66: OLAV (til Aamund). 1. Endaa ein Bat
- Page 67 and 68: legt, at eg ikkje veit, kvat eg ska
- Page 69 and 70: oss sjølve, og kor litet me kunna
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling II her høyra gj
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling II DAGBØKER OG
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling II DAGBOG PAA EN
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling II Glæde, Ingen
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling II Omtrent Kl. 6
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling II samme: - «Vo
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling II vilde dog sna
- Page 85 and 86: Skrifter i Samling II som vi fandt
- Page 87 and 88: Skrifter i Samling II 3die August.
- Page 89 and 90: Skrifter i Samling II at fordrive e
- Page 91 and 92: Skrifter i Samling II menneskeligt
- Page 93 and 94: Skrifter i Samling II øvrige Dage
- Page 95 and 96: Skrifter i Samling II blandt de For
- Page 97 and 98: Skrifter i Samling II at skjelne de
- Page 99 and 100: Skrifter i Samling II ham. - Denne
- Page 101 and 102: Skrifter i Samling II Nærforbundne
- Page 103 and 104: Skrifter i Samling II prædikede. D
- Page 105 and 106: Skrifter i Samling II efter Anmodni
- Page 107 and 108: Skrifter i Samling II Sagens egen S
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling II finder den in
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling II DAGBOG PAA EN
- Page 113: Skrifter i Samling II 4 eller 5 nor
- Page 117 and 118: Skrifter i Samling II langs med Sø
- Page 119 and 120: Skrifter i Samling II hos denne Man
- Page 121 and 122: Skrifter i Samling II eller mindre
- Page 123 and 124: Skrifter i Samling II denne Overlev
- Page 125 and 126: Skrifter i Samling II Menneske-Skel
- Page 127 and 128: Skrifter i Samling II Noget, som la
- Page 129 and 130: Skrifter i Samling II ligesom Hunde
- Page 131 and 132: Skrifter i Samling II andre Aarsage
- Page 133 and 134: Skrifter i Samling II 133 den Nøgn
- Page 135 and 136: deels for at see dette smukt beligg
- Page 137 and 138: Skrifter i Samling II Den 22de reis
- Page 139 and 140: Skrifter i Samling II maade og Kost
- Page 141 and 142: Skrifter i Samling II at Marta paa
- Page 143 and 144: over det gamle Norge og det gamle N
- Page 145 and 146: Skrifter i Samling II Gaardene ligg
- Page 147 and 148: Skrifter i Samling II Saadanne Sage
- Page 149 and 150: Skrifter i Samling II betragtes som
- Page 151 and 152: Skrifter i Samling II moen ligger h
- Page 153 and 154: Skrifter i Samling II og desuden so
- Page 155 and 156: Skrifter i Samling II 155 især af
- Page 157 and 158: Skrifter i Samling II YMSE UTGREIDI
- Page 159 and 160: UM VANEN. Skrifter i Samling II Da
- Page 161 and 162: han skal venda um atter, og koma pa
- Page 163 and 164: Skrifter i Samling II og da set han
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />
Personer og holdt sig mestendeels paa det<br />
bagerste af Dækket, eller «paa Samfundets Høider»,<br />
som Hr. Pastor B– engang behagede at kalde det.<br />
Denne sidstnævnte Mand fik jeg nu heldigviis flere<br />
Gange Anledning til at tale med. Han yttrede sig<br />
over forskjellige Gjenstande med den dybe Følelse,<br />
hvorved denne Mands Ord virke saa kraftigt paa den<br />
som hører ham. Han henledede tilsidst Samtalen paa<br />
mine egne Anliggender, raadede mig til at gaae frem<br />
med mere Dristighed end hidtil, og forestillede mig,<br />
at jeg ikke, af Frygt for at begaae Feil og blive<br />
dadlet, burde afholde mig fra et eller andet Foretagende,<br />
hvorved jeg formodentlig kunde gjøre Nytte<br />
og vinde Anseelse. Han forelagde mig, til min Forbauselse,<br />
en Plan, som jeg selv i mange Aar har<br />
havt, skjønt jeg, saavidt erindres, ikke har yttret<br />
mig derom for Nogen. Men den Samtale, hvori disse<br />
Punkter forekom, var desværre vor sidste; thi i Havnen<br />
Beian paa Ørlandet, et af Dampskibets Anløbssteder,<br />
forlod denne Mand Fartøiet, for derfra at begive<br />
sig til sit Bestemmelsessted.<br />
Ørlandet er ved sin naturlige Beskaffenhed et Særsyn<br />
paa den vestlige Kyst, forsaavidt jeg har bereist<br />
samme; det vil sige, mellem Bergen og Trondhjem.<br />
Det er nemlig saa lavt at det i Frastand seer ud<br />
blot som en lang Traad eller Stribe og derhos aldeles<br />
fladt og jævnt, uagtet sin betydelige Vidde. Den<br />
meste Ujævnhed derpaa er de Huse og de Tørvstakker<br />
som ere udspredte over samme. I den østligste<br />
Ende af denne Slette ligger det historisk bekjendte<br />
Østerraad, et Herresæde med en næsten idealsk<br />
Beliggenhed; thi en Gaard med jævne Marker<br />
og Enge, som hælde mod Middagssolen, med en<br />
Bugt foran og et Bjerg bagenfor, er et saadant Sted,<br />
som jeg i mine Drømme ønsker mig til et Hjem. –<br />
Efterat være kommen ind i den egentlige Trondhjemsfjord,<br />
seer man ogsaa paa Nordsiden et meget skjønt<br />
115