Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

Skrifter i Samling II
prædikede. Disse Taler kunde nok kaldes gode, men
forekom mig dog at være af mindre Værd, end de
som jeg hørte sidste Søndag og Fredag (Daae og
Reimers), og jeg erindrer heller ikke noget af dem.
Jeg var to eller tre Gange til N-s Gaard, men
han var ikke hjemme, hvilket jeg meget beklagede,
da jeg nu kun havde to Dage tilbage af mit Ophold
i Byen, og mit Ærende hos N– maaskee turde være
det vigtigste, skjønt det i Grunden kun var det
samme som hos S– og H-, men disse Herrer
vare altid overlæssede af Forretninger og egne Anliggender.
103
9de August.
«Naar mit Sind engang stilles efter sin lange, urolige
og vilde Gjæring, og Forstanden engang efter
tusinde Forvildelser kommer til en renere og bedre
Anskuelse af Tingene i Verden, da vil en lykkelig
Tid begynde.» Saaledes har jeg ofte trøstet mig
selv; men denne «lykkelige» Tid seer endnu ud til
at være langt borte. Mit Indvortes er endnu, som
det altid har været, et stormende Hav, en vild og
brusende og kogende Hvirvel af alleslags Tanker og
Ønsker. Sindet tumler saaledes rastløst omkring; det
søger et eller andet glimrende Punkt at holde sig til
og dreie sig om. Det hefter sig med etslags poetisk
Tilbedelse ved det Ædle og Skjønne og Herlige i
Verden; det føler sig mægtigen tiltrukket af det
Ypperlige i Aandens og Forstandens Rige; det drives
undertiden af en stærk Længsel efter det Lys,
som hersker i høiere Samfunde, af en inderlig Hunger
og Tørst efter de aandige Nydelser, som gives
der, hvor man kjender Verdenslivet, og veed at samle
dets Blomster; – medens det paa den anden Side
hader Verdens Glimmer, elsker Naturen og det Naturlige,
og optændes af brændende Harme, hvergang
den Ringe behandles med Myndighed af den Mæg-