Årsrapport 2003 - Banedanmark

marts 2004Årsrapport 2003

INDHOLD1. BERETNING 51.1 hovedopgaver 51.2 Årets resultater 51.3 Fra Banestyrelse til Banedanmark 81.4 Samlet vurdering 91.5 Hovedkonti 102. MÅLRAPPORTERING 112.1 Fokusområder i Banedanmarks resultatkontrakt 112.2. Uddybende bemærkninger om målsætningerne; Regularitet, Trafikomfang, Økonomistyring ogEffektivisering 133. REGNSKAB 193.1. Driftsregnskabet 193.2 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat 213.3. Anlægsregnskab 223.4 Drifts- og anlægsregnskab for Baneteknik og Logistik 233.5. Personale 253.6. De materielle anlægsaktiver 264. PÅTEGNING 28BILAG 1. ANLÆGSPROJEKTER OG PULJER 291.1 Anlægsprojekter 291.2 Afsluttede projekter i 2003 411.3 Rådighedspuljer til øvrige investeringer 411.4 Særlige puljer i øvrigt 47BILAG 2: FORNYELSE OG VEDLIGEHOLDELSE, HOVEDKONTO 28.63.05. 502.1 Fornyelse og vedligehold 502.2 Fornyelsesaktiviteter i 2003 502.3. Vedligeholdelsesaktiviteter i 2003 54

BILAG 3. STRÆKNINGSREGNSKAB 57BILAG 4. GRØNT REGNSKAB 60BILAG 5: TILSTANDSDATA PÅ JERNBANENETTET 68

1. BERETNING1.1 HOVEDOPGAVERBanedanmark er en statsvirksomhed, der har som formål at drive og udvikle det statsligedanske jernbanenet. Det indebærer, at Banedanmark har følgende fire hovedopgaver:Drift af jernbanenettet, trafikalt og teknisk. Dvs. trafikstyring, trafikinformation, kørestrøm ogovervågning.Afsætning og tilrettelæggelse af produktet. Dvs. tilrettelæggelse af køreplaner mv.(jernbanekanaler) i samarbejde med togselskaberne med henblik på optimalkapacitetsudnyttelse.Planlægning og styring i forbindelse med nyanlæg, fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenmed dertil hørende udbud og kontrahering med entreprenører.Bygge og vedligeholde jernbanenettet, hvilket omfatter den praktiske udførelse af anlægs-,fornyelses- og vedligeholdelsesarbejder i konkurrence med private entreprenører.Der blev i 2003 gennemført ændringer i lovgivningen om Banestyrelsen, som bl.a. betyder, atvirksomheden fra den 1. marts 2004 hedder Banedanmark og ikke længere Banestyrelsen.Navnet Banedanmark benyttes derfor i årsrapporten.1.2 ÅRETS RESULTATERRammeaftalen for 2000 – 2004Med rammeaftalen for 2000 – 2004 blev det forudsatte omfang af fornyelse ogvedligeholdelse af jernbanenettet forøget i forhold til niveauet i 1999. Dette opnås ved et øgetbevillingsniveau, og ved at Banedanmark effektiviserer for 705 mio. kr., som anvendes tilmedfinansiering af det øgede aktivitetsniveau. Rammeaftalen kræver desuden udbud af deentreprenøropgaver, som Banedanmark selv varetager, og frasalg af rådgivningsaktiviterne.Det forudsættes endvidere, at der indgås resultatkontrakt med Trafikministeriet, hvori derstilles mere detaljerede krav til virksomheden, herunder krav til regulariteten.Årsrapport 2003 5

RegnskabTabel 1.2.1 Banedanmarks finansielle resultat i mio. kr.Konto 28.63.01 28.63.05 28.63.21 28.63.02 28.63.22Indtægter 355,5 0,0 1.465,2 287,4 1,5Udgifter 801,9 1.351,7 1.389,7 1.221,7 43,4Resultat, brutto -446,4 -1.351,7 75,5 -934,3 -41,9Bevilling (nettotal) 463,7 1.149,2 -54,6 979,1 46,5Resultat, netto 17,3 -202,5 20,9 44,8 4,6Til videreførsel -43,8 61,2 22,4 273,5 20,7Banedanmarks regnskab viser, at der på alle områder har været tale ombevillingsoverholdelse, hvorfor det samlede regnskabsresultat betragtes som tilfredsstillende.På driften er der opnået et godt resultat for 2003, hvor den negative opsparing på 61 mio. kr.primo 2003 er blevet reduceret med 17 mio. kr. Resultatet er i høj grad skabt ved en bevidstog stram styring fra ledelsens side. Elimineringen af underskuddet i 2004 vurderesumiddelbart ikke mulig at opnå henset til de udskudte forpligtelser fra 2003, de fortsatfaldende teleindtægter samt behovet for afholdelse af udgifter til forberedelse af den nyerammeaftale og til forbedring af Banedanmarks styringskapacitet. Problemstillingen ombudgetproblemet er under overvejelse.Et andet væsentligt resultat har været indhentningen af størstedelen af det store efterslæb påfornyelse og vedligehold, hvor opsparingen på 264 mio. kr. er blevet reduceret med mere end200 mio. kr. Helt generelt har der været tale om variationer i forhold til det planlagte, mensamlet har resultatet i højere grad end tidligere stemt overens med det planlagte.EffektiviseringBanedanmarks effektiviseringsresultat i 2003 blev på 158 mio. kr., som svarer til etakkumuleret effektiviseringsresultat der er 12 mio. kr. bedre end det kravsatte i rammeaftalen,hvilket er tilfredsstillende. Effektiviseringen er mere detaljeret beskrevet i afsnit 2.RegularitetBanedanmarks andel af regulariteten - kanalregularitet – indgår i Banedanmarks aftaler medTrafikministeriet og kunderne – togselskaberne. Det er under et ikke tilfredsstillende, atBanedanmark i 2003 kun opfyldte målene i aftalen med Arriva Tog A/S, jf. afsnit 2.2. Detbemærkes dog, at Banedanmark trods store anlægs- og fornyelsesarbejder formåede atforbedre den leverede kanalregularitet i 2003 for S-tog, så at målet (en kanalregularitet på98,5 %) næsten blev nået. Til gengæld har resultatet været utilfredsstillende for den leveredekanalregularitet til DSB passagertog og Railion godstog.Årsrapport 2003 6

TrafikomfangI 2003 blev der kørt 60,6 mio. togkm. på statens jernbanenet. I forhold til 2002 har der væreten vækst i trafikomfang for både passagertog og godstog opgjort i togkm. Det er udtryk foren forøget kapacitetsudnyttelse af statens jernbanenet, hvilket må betragtes som særdelestilfredsstillende. For S-tog var væksten 2,1%, for øvrige passagertog 0,6% og for godstog1,8%.Set over en længere periode har udviklingen dog været meget forskellig for passagertog oggodstog. I forhold til 2000 har der været en vækst i trafikomfanget på 5% for passagertog,medens der har været en markant tilbagegang på 21% for godstog. Der er dog samtidig taleom en klar tendens til, at det enkelte godstog transporterer flere tons gods, således at desamlede transporterede godsmængder stort set er uændrede.ProduktionGenerelt er anlægsproduktionen gennemført nogenlunde som planlagt. Blandt andet kanfremhæves, at nærbanen i Ålborg blev indviet i 2003, og at Københavns nyetrafikknudepunkt Flintholm Station, der indgår i ringbaneprojektet, blev bygget færdig tilindvielse i januar 2004. Desuden er der gennemført to store sporarbejder på Fyn, 1. etape afVestfyn og opgradering af strækningen Odense – Svendborg. Begge projekter havde desværreen uheldig indflydelse på afviklingen af den daglige trafik og regulariteten. Ibrugtagningen afSvendborg banen har dog betydet en forbedring for de daglige brugere af toget mellemOdense og Svendborg, som i dag har flere og hurtigere forbindelser på strækningen. Påstrækningen over Fyn vil brugerne først i forbindelse med projektets færdiggørelse i 2004,kunne mærke forbedringerne.Vedligeholdelsesomfanget blev lidt større end planlagt, medens fornyelsesproduktionen blevmindre end oprindeligt planlagt. Det viste sig ikke muligt at gennemføre den oprindeligtplanlagte produktion, blandt andet fordi der i forbindelse med udbud af de storesporfornyelsesopgaver ikke var andre end Banedanmarks interne entreprenør, der ønskede atbyde på opgaverne. Det medførte, at der samlet set ikke var tilstrækkeligproduktionskapacitet.UdbudBanedanmark har fra rammeaftalens start været fokuseret på, at langt størstedelen afvedligeholdelses-, fornyelses- og anlægsopgaverne skulle konkurrenceudsættes. Banedanmarkfølger i det store og hele udbudsplanen. Der er opstået mindre forsinkelser på grund afmanglende udlåns-/orlovsaftale med tjenestemænd, ligesom der virksomhedsoverdrages færrepersoner med de nødvendige kompetencer end oprindeligt forudsat. Det medfører betydeligebehov for efteruddannelse af eksterne entreprenørers medarbejdere.Årsrapport 2003 7

Det forventes, at med udgangen af 2004 har alle opgaver været udbudt som forudsat. Imodsætning til tidligere er der nu flere danske og udenlandske entreprenører, som byder påopgaverne, og i begyndelsen af 2004 er to store sporfornyelsesopgaver vundet af den tyskeentreprenør Spitzke AG. På vedligeholdelsesområdet har følgende områder været udbudt:Nordjylland, Østjylland, Sydjylland/Fyn og Storebælt (Odense og Ringsted). Banekonsortiet(Aarsleff-Wicotec) vandt udbuddet om Østjylland og har den 1. januar 2004 påbegyndtarbejdet. Banedanmarks entreprenørvirksomhed vandt de øvrige udbud. I løbet af 2004udbydes vedligeholdelsen på S-banen, det øvrige Sjælland og sidst på året midt- ogVestjylland. Herefter har alle de store vedligeholdelsesopgaver været i udbud.1.3 FRA BANESTYRELSE TIL BANEDANMARKI 1997 blev den statslige togdrift udskilt fra driften af statens jernbanenet. Det betødoprettelse af en selvstændig statslig virksomhed med navnet Banestyrelsen.I 2003 blev der, for Banedanmarks vedkommende, taget hul på næste trin i reformen ved, atBanedanmarks myndigheds- og planlægningsopgaver blev udskilt og overført til dennyoprettede Trafikstyrelse for Jernbaner og Færger.Banedanmark kan dermed fokusere fuldt og helt på at drive og udvikle jernbanenettet,herunder tilrettelægge køreplaner (jernbanekanaler) og forudsætningerne herfor i samarbejdemed togselskaberne. Fra 1. marts 2004 har Banedanmark fået en ny ledelse med enrådgivende bestyrelse og en direktion. Fra 2005 forventes det, at Banedanmarks produktionreguleres på basis af egentlige kontrakter indgået med Trafikministeriet.TrafikforligetDen politiske aftale på trafikområdet af 5. november 2003 indebærer på Banedanmarksområde en 2-årig aftale for 2005 og 2006 med 8-årige sigtelinier for perioden 2007 – 2014om fornyelse, vedligeholdelse og drift. Aftalen indeholder følgende hovedpunkter:Jernbanenettets trafikale ydeevne fastholdes, hvilket er en stor udfordring henset til nettetsalder.Regularitet. I 2005-09 iværksættes en særlig indsats for at forbedre Banedanmarks påvirkningaf togenes rettidighedGenopretning. I perioden fra 2010 vil virkningen af den løbende genopretning af nettet, visesig ved en reduktion af gennemsnitsalderen på spor mv.I trafikforliget indgår der et effektiviseringskrav, der forudsætter et gennemsnitligtaktivitetsniveau, der er ca. 300 mio. kr. større end bevillingsniveauet på ca. 2,4 mia. kr. iÅrsrapport 2003 8

årene 2005-2009. For perioden 2010-2014 er aktivitetsniveauet 3,1 mia. kr. ogbevillingsniveauet 2,5 mia. kr. Til sammenligning er kravene i indeværende rammeaftale,2000 – 2004, et gennemsnitligt årligt aktivitetsniveau, der er ca. 150 mio. kr. større endbevillingsniveauet på ca. 2 mia. kr. til drift, vedligehold og fornyelse.Trafikforliget og de 8-årige sigtelinier muliggør en forbedret langtidsplanlægning og bidragerherved til at forbedre Banedanmarks muligheder for at leve op til de forudsatte produktionsogeffektiviseringskrav. Det vil navnlig i perioden 2010 – 2014 være en meget betydeligudfordring for Banedanmark, at realisere effektiviseringer af den krævede størrelse.Udvikling af Banedanmarks styringBanedanmark står overfor en række styringsmæssige udfordringer. Dels har der i løbet af desidste 5 år været en række konkrete kritikpunkter af Banedanmarks styring, dels gennemgårvirksomhedens styringsmæssige ramme betydelige ændringer som følge af reformen af helejernbanesektoren.Med udgangspunkt i den konkrete kritik, der har været af Banedanmarks økonomistyring,herunder projektstyring og regnskabsaflæggelse har Banedanmark opnået mærkbarestyringsmæssige forbedringer. Trafikministeriet og Banedanmark iværksatte henoversommeren 2003 en fokuseret opfølgning på Banedanmarks styring af økonomi og produktion.Formålet med opfølgningen var at kortlægge udeståender og usikkerheder på Banedanmarksområde, at konkretisere produktionsvirksomhedens indre styringsbehov og at gennemføre enprioriteret indsats.På den baggrund påbegyndte Banedanmark ved udgangen af 2003 den indsats, som i dekommende år yderligere skal opbygge og konsolidere en systematisk og dækkende styring afvirksomheden.1.4 SAMLET VURDERINGSamlet set er Banedanmarks opnåede regnskabsmæssige resultater i 2003 tilfredsstillende.Regnskabsresultatet overholder de givne bevillinger, herunder den forudsatte akkumuleredeeffektivisering.Banedanmark gennemførte et større produktionsomfang af vedligeholdelses-, fornyelses- ognyanlægsprojekter samt en stor produktion i Banedanmarks egen entreprenørvirksomhed.Samtidig blev vedligeholdelses- fornyelses- og anlægsopgaver udbudt som forudsat. Gennemudvikling og implementering af understøttende systemer er der opnået en mere sikkerprojektstyring, men der er behov for yderligere forbedringer på dette område.Årsrapport 2003 9

Trods et stigende trafikomfang var de opnåede resultater for kanalregularitet for godstog ogDSBs passagertog ikke tilfredsstillende. Yderligere var det ikke tilfredsstillende, atBanedanmarks økonomistyring ikke kom op på økonomistyringsniveau III jf.Økonomistyrelsens udviklingsmodel som forudsat i Banedanmarks resultatkontrakt.Med trafikforligets flerårsplan og de ændrede styringsbetingelser for Banedanmark, som fikvirkning fra 1. marts 2004, hvor Banedanmark bl.a. fik en professionel bestyrelse, stårBanedanmark nu godt rustet til at løfte de fremtidige særdeles store udfordringer. Det gælderbåde for 2004, der er det sidste år i den nuværende rammeaftaleperiode, og for den nyerammeaftaleperiode, der har virkning fra 2005.1.5 HOVEDKONTINærværende årsrapport omfatter følgende finanslovskonti:Konto28.63.01. Banedanmark (Statsvirksomhed)28.63.02. Banedanmark (Anlægsbevilling)28.63.05. Banedanmark- fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (Statsvirksomhed)28.63.06. Baneafgifter mv. (Anden bevilling)28.63.21. Banedanmarks Servicedivision (Statsvirksomhed)28.63.22. Banedanmarks Servicedivision (Anlægsbevilling)Årsrapport 2003 10

2. MÅLRAPPORTERING2.1 FOKUSOMRÅDER I BANEDANMARKS RESULTATKONTRAKTMålrapporteringen indeholder en kortfattet afrapportering pr. ultimo 2003 på målsætningerog resultatmål i Resultatkontrakt for Banedanmark samt supplerende mål og resultatkravudstukket af Trafikministeriet medio 2003.Resultatkontraktens fokusområder og målsætninger i overskriftsform er oplistet nedenfor medkort angivelse af opfyldelse af resultatmål og resultatkrav. Der er kun medtaget demålsætninger, hvortil der er specifikke resultatmål eller resultatkrav for 2003. I højre kolonneer anført en sammenfattende vurdering af målopfyldelsen. I denne kolonnen er der iparentesen angivet antallet af resultatmål og resultatkrav, som vurderes at være henholdsvisfuldt opfyldt / delvist opfyldt / ikke opfyldt.Produkt og KunderRegularitet: Resultatkrav er ikke opfyldt vedrørende DSB S-tog,DSB-passagertog samt Railion godstog. Regularitetsmål er opfyldtfor Arriva Tog A/S.Jernbanesikkerhed: Et af resultatmålene om sikkerhedsledelse erfuldt opfyldt. Øvrige resultatmål om sikkerhedsstyring ogrisikovurdering er ikke fuldt opfyldt.Trafikinformation: Resultatmål om oppetider mv. er opfyldt.Resultatkrav om informationskvalitet og strategi er ikke fuldtopfyldt.Trafikomfang: Resultatmål om udvikling i trafikomfang samt ombidrag til ny rammeaftale betragtes som opfyldt. Resultatmål ommarkeds- og produktplan er ikke fuldt opfyldt.Produktion og ProcesserTeknologi: Resultatmålene om teknologitemaer og omteknologiprojekter er fuldt opfyldt, medens resultatmålet omstrategi for arbejde med tekniske normer ikke er fuldt opfyldt.Fornyelse og vedligeholdelse: Banedanmark har i væsentligt omfangopfyldt de specifikke resultatmål og resultatkrav. Dog harBanedanmark revideret handlingsplanen for gennemførelse af AssetManagement projektet og derfor ikke opfyldt det specifikkeresultatkrav om indgået aftale om IT-model senest den 15.09.03.Målopfyldelse(antal fuldt opfyldt/ delvistopfyldt / ikke opfyldt).(1/0/3)(1/2/0)(1/2/0)(2/1/0)☺(3/1/0)(6/4/0)Årsrapport 2003 11

Organisation og menneskerPersonalestyring: Resultatmålene er opfyldt vedrørende etableringaf lønsektion, projekt ”orden i eget hus”, drejebog for løn,uddannelse af eksterne tilbudsgivere. Resultatmålene er ikke fuldtopfyldt vedrørende Banedanmarks overgang til Statens Lønsystemog implementering af SAP/HR tidsregistreringsmodul. Resultatkraver opfyldt vedrørende overholdelse af lønbudget og lønglidning,medens resultatkravet om at reducere overarbejde ikke er opfyldt.(6/2/1)Banedanmark som arbejdsplads: Resultatkravene om sygefravær,arbejdsskader og rummelig arbejdsplads er fuldt opfyldt, medensresultatkravet om etnisk ligestilling ikke er opfyldt. Resultatmåletom kompetenceudvikling er kun delvist opfyldt.(3/1/1)Økonomi- og resultatstyringØkonomistyring: Resultatmål om forbedret prognosekvalitet irammeredegørelserne er opfyldt. Resultatkrav om overholdelse afbevillingsrammer er opfyldt. Resultatkrav om nedbringelse afopsparingen for hovedkonto 28.63.05 er opfyldt, idet reduktionendog er mindre end forudsat. Resultatkravene om overholdelse aftotalbudget, 2003-budget og milepæle for fire udvalgteanlægsprojekter er i væsentlig grad opfyldt. Resultatmål ogresultatkrav om opnået niveau for økonomistyring iØkonomistyrelsens udviklingsmodel er ikke fuldt opfyldt.(5/2/1)Resultatkontrakter: Banedanmark har i 2003 fulgt op påBanedanmarks Resultatkontrakt 2001 - 2004 samt de etårige målog resultatkrav i departementets brev af 2. juli 2003 om Mål forBanedanmark i 2003(1/1/0)Effektivisering: Fuld målopfyldelse, idet det akkumuleredeeffektiviseringsresultat på 423 mio. kr. for perioden til og med 2003er 12 mio. kr. større end det forudsatte i rammeaftalen ogfinansloven.☺(1/1/0)NOTE☺ tilfredsstillende målopfyldelse for 2003 delvis målopfyldelse for 2003 klart ikke tilfredsstillende målopfyldelse for 2003.Årsrapport 2003 12

2.2. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER OM MÅLSÆTNINGERNE;REGULARITET, TRAFIKOMFANG, ØKONOMISTYRING OGEFFEKTIVISERINGI dette afsnit redegøres nærmere for målsætningerne: Regularitet, Trafikomfang,Økonomistyring og Effektivisering. Afsnittet indeholder beskrivelse af målsætning, ogresultater.RegularitetMålsætning:Banedanmark vil til stadighed medvirke til at forbedre togenes regularitet, således at Banedanmarklever op til aftalerne med sine kunder - operatørerne.Resultatopfyldelse 2003Krav til Banedanmarks andel af regulariteten - kanalregularitet – indgår i Banedanmarksaftaler med kunderne – operatørerne. Som det ses af tabel 2.1 nedenfor opfyldteBanedanmark i 2003 kun disse krav i aftalen med Arriva Tog A/S.Tabel 2.1: Kanalregularitet.Resultat 2003 (Mål) Resultat 2002 Resultat 2001DSB S-tog A/S 98,3 % (98,5%) 97,3 % 98,1%DSB passagertog 94,2% (95,5%) 96,2% 96,7%Railion Danmark A/S godstog 87,5% (90%) 92,3% 90,8%Arriva Tog A/S 98,5% (95,5%) - -I Banedanmarks aftaler med operatørerne indgår betaling af bod eller udbetaling af bonusafhængig af den kanalregularitet, som Banedanmark leverer. For 2003 har Banedanmarksmodtaget 1,2 mio. kr. i bonus og betalt 5,2 mio. kr. i bod. Ordningen har således betydet ennettoudgift for Banedanmark på 4,0 mio. kr. i 2003.Uddybende bemærkningerAf nedenstående figur 2.1. fremgår forsinkelser forårsaget af Banedanmark i % af samtligetog. Der ses en relativ god udvikling for DSB S-tog, medens udviklingen i 2003 er gået denmodsatte vej for DSB passagertog samt for Railion godstog. I figuren er også medtagetforsinkelser forårsaget af Banedanmark for Arriva Tog, der i januar 2003 påbegyndte togtrafiki Jylland.Årsrapport 2003 13

Figur 2.2. Trafikomfang på statens jernbanenet 2000-2003, i mio. togkm.70,060,050,040,030,05,4 4,7 4,2 4,339,7 40,6 41,5 41,820,010,00,013,9 13,9 14,3 14,62000 2001 2002 2003S-tog Øvrige persontog GodstogANM: Der er angivet faktisk trafikomfang, som danner grundlag for beregning af baneafgifter. Dvs. materielkørsel erikke inkluderet. Der er ikke medtaget trafikomfang på strækningen Hillerød – Snekkersten, som blev overdraget til HURi 2001.Uddybende bemærkningerSet over en længere periode har udviklingen dog været meget forskellig for passagertog oggodstog. I forhold til 2000 har der for både S-tog og øvrige passagertog været en vækst itrafikomfanget (4,7% for S-tog og 5,3% for øvrige passagertog), medens der har været enmarkant tilbagegang for godstog (-21,5%). For godstog er der dog samtidig tale om en klartendens til, at det enkelte godstog transporterer flere tons gods, således de samledetransporterede godsmængder er stort set uændrede. Væksten for S- tog skyldes til dels, at endelstrækning på Frederikssundsbanen var lukket i sommerferien 2002 på grund afanlægsarbejder. For øvrige passagertog vedrører væksten især togtrafik på Øresundsbanen ogover Storebælt. Det bemærkes, at Storebæltsforbindelsen åbnede medio 1997, medensØresundsforbindelsen åbnede medio 2000.ØkonomistyringMålsætning:Banedanmark vil forbedre økonomistyringen med henblik på at sikre, at ressourcerne udnyttes bedstmuligt i forhold til de mål, som Banedanmark skal opfylde.Resultatopfyldelse 2003Som det fremgår af skemaet i afsnit 2.1. er de fleste - men ikke alle - resultatmål ogresultatkrav vedrørende 2003 opfyldt.Årsrapport 2003 15

Uddybende bemærkningerPrognoserne i rammeredegørelserneResultatmålet om prognosekvalitet er opfyldt, idet prognosekvaliteten i rammeredegørelsernefor 2003 er forbedret på hovedkontoniveau i forhold til 2002.Af nedenstående tabel 2.2 fremgår prognoserne i rammeredegørelse 3 i 2003 og 2002 samtdet endelige regnskab for 2003 og 2002. Det ses, at prognoserne på hovedkontoniveau irammeredegørelserne i 2003 samlet set er bedre end tilfældet var i 2002.Tabel 2.2. Indmeldte prognose tal i RR3 og regnskab for 2003 og 2002mio. kr.2003 2002RR3 Regnskab Regnskab– RR3RR3 Regnskab Regnskab –RR3Drift (28.63.01.) 447 446 -1 455 470 15Anlæg (28.63.02.) 930 934 4 967 955 -12Fornyelse ogvedligehold (28.63.05.) 1.385 1.352 -33 1.349 1.281 -68Baneafgift (28.63.06.) 21 -18 -39 15 5 -10Drift servicediv(28.63.21.) -92 -76 16 -64 -52 12Anlæg servicediv(28.63.22.) 50 42 -8 47 70 -23RR3 står for rammeredegørelse 3. I rammeredegørelserne skal Banedanmark tre gange om åretgøre rede for resultatforventningerne på hovedkontoniveau.Overholdelse af bevillingsrammerBevillingsrammerne i finanslov 2003 er overholdt på alle hovedkonti, jf. de særligebevillingsbestemmelser.Banedanmark har for 2003 holdt sig inden for de for finansåret hjemlede udsvingsgrænser påalle hovedkonti.Nedbringelse af opsparingBanedanmark har i 2003 opnået en markant nedbringelse af den oparbejdede videreførsel påkonto 28.63.05 fra 263 mio. kr. primo 2003 til 61 mio. kr. ultimo 2003. Dog er der ikke fuldtud gennemført den mængde fornyelsesprojekter i 2003, som var forudsat ved åretsbegyndelse. Dette er uddybende forklaret i afsnit 3.3 og bilag 2.AnlægsprojekterResultatkravene om styring af udvalgte store anlægsprojekter betragtes som opfyldt foranlægsprojekterne Ringbanen, LOKO samt Nye S-tog, medens den forudsatte totalomkostningfor anlægsprojektet Odense – Svendborg ikke kan overholdes. I øvrigt betragtes de forudsattemilepæle og bevillinger overholdt, jf. bilag 1.Årsrapport 2003 16

Økonomistyringsniveau i Økonomistyrelsens udviklingsmodelResultatmål og resultatkrav om opnået niveau III for økonomistyring i Økonomistyrelsensudviklingsmodel er ikke opfyldt.Selvom Banedanmark, som det bl.a. fremgår ovenfor, har forbedret økonomistyringen på flereområder, vurderes det ikke, at Banedanmark for regnskabsåret 2003 er nået op påøkonomistyringsniveau III Aktivitetsstyring, jf. Økonomistyrelsens udviklingsmodel(Økonomistyrelsens publikation fra august 2000 om ”Økonomistyring med balance og fokus”).Det er Banedanmarks vurdering at økonomistyringen er på niveau II i 2003, men opgørelsener ikke endelig afsluttet endnu. Banedanmarks målsætning er justeret, således atBanedanmark først forventer at kunne nå op på styringsniveau III fra og med 2004 ogstyringsniveau IV fra og med 2005.EffektiviseringMålsætning:Banedanmark vil løbende registrere og dokumentere effektiviseringenResultatopfyldelse 2003Også for 2003 har Banedanmark levet op til effektiviseringskravet, idet det akkumuleredeeffektiviseringsresultat på 423 mio. kr. for perioden til og med 2003 er 12 mio. kr. større enddet forudsatte i rammeaftalen og finansloven.Uddybende bemærkningerSelvom Banedanmark i 2003 har levet op til kravet til den akkumulerede effektivisering forperioden 2000 – 2003, er årets resultat noget mindre end Banedanmarks interne sigtemål for2003, jf. tabellen nedenfor. Resultatet betragtes som tilfredsstillende, fordi det akkumulerederesultatet er 423 mio. kr., hvilket er 12 mio. kr. bedre end forudsat i rammeaftalen pånuværende tidspunkt. Men årets resultat betyder ligeledes, at der skal realiseres 282 mio. kr. ieffektivisering i 2004, hvis målet på 705 mio. kr. skal nås. Det er en stor udfordringNedenstående tabel indeholder en detaljeret opgørelse over de hidtidigeeffektiviseringsresultater, der er opgjort efter de aftalte retningslinier.Tabel 2.3 Banedanmarks effektiviseringsresultater 2000 – 2003Mio. kr.Interntsigtemål2003Akkumuleretresultat2000 2001 2002 2003Fornyelse -5 28 89 69 74 181Vedligeholdelse 0 -7 102 30 83 125Styring mv. 4 -29 -13 36 21 -2Baneteknik og logistik 51 43 2 22 25 118I alt 50 35 180 158 203 423Årsrapport 2003 17

Fornyelsens bidrag til effektiviseringen er opgjort på basis af 105 projekter, der er meldtfærdig, eller hvor der udestår en meget marginal produktion. Resultatet for 2003 er lidt underdet forventede, og det er stadig sporfornyelsen, der bidrager med langt den væsentligste del afeffektiviseringen.Vedligeholdelsen bidrog i 2003 med væsentligt mindre, end det har været tilfældet tidligere,og i forhold til det forudsatte er der tale om et væsentligt mindre bidrag til effektiviseringen.Styring mv. (Banedanmarks driftskonto) har i 2003 bidraget mere til effektiviseringen endoprindeligt forudsat. Det skyldes primært to forhold, dels en meget restriktiv udgiftspolitikgennem hele året, dels nogle ikke udmøntede lønpuljer på 8 mio. kr., som først udmøntes i2004 og derfor vil belaste regnskabet ekstraordinært i 2004.Den akkumulerede effektivisering har været belastet af kontinuerligt faldende teleindtægter,som medtages på Banedanmarks driftskonto. Fra 2000 til 2003 har der været tale om etbortfald af indtægter på i størrelsesordenen 130 mio. kr., hvilket medregnes i opgørelsen somet negativt bidrag. Den modsvarende reduktion af omkostningerne er derfor ikke synlig iopgørelsen af effektiviseringen. Det kan betragtes som et skjult effektiviseringsbidrag.Banetekniks og Logistiks bidrag til effektiviseringen modsvarer stort set det forventede, ogforudsætningerne er indfriet.Årsrapport 2003 18

3. REGNSKABAf nedenstående tabeller fremgår Banedanmarks resultater i 2003. Der er uddybendeforklaringer på udviklingen i de enkelte hovedkonti. De anførte budgettal for 2003 kan afvigefra bevillingstallene for 2003, idet der er tale om de interne budgetter.3.1. DRIFTSREGNSKABETBanestyrelsen, hovedkonto 28.63.01. - driftsaktiviteter for de udbydende divisioner og afdelingerinklusiv trafikstyringen.Tabel 3.1.1 Driftsregnskab for 28.63.01.Regnskab2002Budget 2003 Regnskab2003Difference Bevilling2004Indtægter 389,7 315,8 355,5 -39,7 236,8Udgifter 859,7 762,1 801,8 -39,7 681,4Heraf løn 423,3 394,4 404,0 -9,6 403,8Resultat brutto -470,0 -446,3 -446,4 0,1 -444,6Bevilling 439,3 452,4 452,4 0,0 444,6Resultat netto -30,7 6,1 6,0 0,1 0,0Note: I resultatet indgår der en fejlbogføring på 2,1 mio. kr. vedrørende en udligning af en tidligere hensættelse påteleområdet. Fejlen har påvirket regnskabet positivt i 2003 og rettes i 2004.Banedanmark ekskl. Baneteknik og Logistik har i 2003 haft et nettodriftsforbrug på 446,4mio. kr., hvilket er 17 mio. kr. mindre end finanslovsbevillingen på 463,7 mio. kr. Resultateter 7 mio. kr. bedre end Banedanmarks interne budget og 24 mio. kr. bedre end i2002. Resultatforbedringen er opnået på trods af, at indtægter fra salg af overskudskapacitet iBanedanmarks telenet også i 2003 er faldet (18,6 mio. kr. mindre end i 2002).På omkostningssiden er lønudgifterne reduceret i forhold til 2002 som følge afafskedigelsesrunden, en del af mindreforbruget på løn skyldes dog udskydelse af udgifter tiludmøntning af lønpuljer. Driftsresultatet dækker også over udskydelse afsikkerhedspuljeaktiviteter.Der har været væsentligt større omsætning på kørestrømsområdet end forventet. Det betyderat de samlede omkostninger og indtægter ligger på et noget højere niveau end budgetteret,men det påvirker ikke nettoresultatet.Mindreforbruget i forhold til bevillingen indebærer, at det akkumulerede underskud påkontoen er reduceret fra 61 mio. kr. til 44 mio. kr. Underskuddet skal elimineres i 2004, idetder i henhold til bevillingsreglerne ikke må være underskud mere end tre år i træk.Årsrapport 2003 19

Med akt 86 af 2. december 2003 er Banedanmark berettiget til i perioden 2003-2004, atoppebære provenu fra afhændelse af arealer, bygninger udstyr mv. på op til 19,2 mio. kr.Banedanmark har i 2003 solgt udstyr mv. for samlet 4,2 mio. kr., jf. nedenstående tabel 3.1.2.På tillægsbevillingsloven for 2003 er der optaget indtægter for samlet 2,6 mio. kr., mens detresterende salg på 1,6 mio. kr. vil blive optaget på forslag til tillægsbevillingslov for 2004.Tabel 3.1.2 Arealsalg, jf. akt 86. i kr.Hovedkkonto Realiseret salg 2003 Optaget på TB03 Difference 1)28.63.02. 2.657.675 2.500.000 157.67528.63.22. 1.549.500 100.000 1.449.500I alt 4.207.175 2.600.000 1.607.175Note: Difference angiver, at der på forslag til tillægsbevillingslov for 2004 skal overføres fra konto 28.63.02. og 28.63.22. 0,2og 1,4 mio. kr. til konto 28.63.01Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet, hovedkonto 28.63.05.Tabel 3.1.3 Regnskab for fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet, 28.63.05.Regnskab2002Budget 2003 Regnskab2003Difference Bevilling2004Indtægter 2,6 0,0 0,0 0,0 0,0Udgifter 1.284,1 1.453,2 1.351,7 101,5 1.505,0Resultat brutto -1.281,4 -1.453,2 -1.351,7 -101,5 -1.505,0Bevilling 1.340,9 1.149,2 1.149,2 0,0 1.505,0Resultat netto 59,5 -304,0 -202,5 -101,5 0,0Note: Regnskabet svarer ikke til statsregnskabet, idet statsregnskabet indtægt, som primært omfatter vedligeholdelsesaktiviteterpå broer sammen med Vejdirektoratet, der i ovenstående tabel 3.1.3. er optaget som en udgiftsreduktion.Det er i 2003 lykkedes at indhente størstedelen af det store efterslæb på fornyelse ogvedligehold, hvor opsparingen er blevet reduceret med lidt over 200 mio. kr. Det samlederesultat er fremkommet ved at vedligeholdelsesproduktionen har været lidt højere endforudsat og fornyelse har været mindre end forudsat. Resultatet er nærmere præciseret i bilag2.Årsrapport 2003 20

3.2 BEVILLINGSAFREGNING OG AKKUMULERET RESULTATTabel 3.2.1 Bevillingsafregning for hovedkontiene 28.63.01-22.Hovedkonto Bevilling Regnskab BevillingstekniskeomflytningerÅretsoverskudDisponibeltoverskud derbortfalderAkkumuleretoverskud tilvidereførselultimo åretDrift (28.63.01) 463,7 446,4 0,0 17,3 0,0 -43,8Anlæg (28.63.02)udgifter 1054,5 1221,7 212,0 44,8 0,0 273,5Anlæg (28.63.02)indtægter 75,4 287,4 -212,0 0,0 0,0 0,0Fornyelse ogvedligehold(28.63.05) 1149,2 1351,7 0,0 -202,5 0,0 61,2Baneafgifter(28.63.06) 31,4 -18 0,0 49,4 49,4 0,0Service Drift(28.63.21) -54,6 -75,5 0,0 20,9 0,0 22,4Service Anlæg(26.63.22)Udgifter 46,6 43,4 1,4 4,6 0,0 20,6Service Anlæg(26.63.22)Indtægter 0,1 1,5 -1,4 0,0 0,0 0,0Der er i afsnit 3.1., 3.3 og 3.4 redegjort for afvigelsen på de enkelte hovedkonti, og hvordanopsparingen forventes anvendt.Baneafgifter m.v., hovedkonto 28.63.06.Denne bevilling er en anden bevilling hvorfor der afrapporteres på den her. Som forvalter afstatens jernbanenet opkræver Banedanmark baneafgifter af jernbaneoperatørerne forbenyttelse af infrastrukturen. Afgiftsprovenuet tilfalder Banedanmark, som heraf finansiereret miljøtilskud til godstrafikken samt betaling for jernbanetrafikkens benyttelse af de fasteforbindelser over Storebælt og Øresund samt Kastrupbanen.Tabel 3.2.2 Baneafgifter m.v. for 28.63.06.Regnskab2002Budget 2003 Regnskab2003Difference Bevilling2004Indtægter 865,3 882,8 910,9 -28,1 605,9Udgifter 870,6 891,6 892,9 -1,3 922,8Resultat brutto -5,3 -8,8 18,0 -26,8 -316,9Bevilling 15,3 31,4 31,4 0,0 316,9Resultat netto 10,0 22,6 49,4 -26,8 0,0Nettoudgifterne i 2003 var budgetteret til 8,8 mio. kr., og resultatet blev et overskud på 18mio. kr. I forhold til den optagne bevilling er resultatet knap 50 mio. kr. bedre. Resultatetskyldes øgede indtægter som følge af væsentligt større trafikomfang af offentlig servicetrafikfra DSB. Der er således realiseret merindtægter – øgede baneafgifter - for ca. 40 mio. kr. somÅrsrapport 2003 21

følge af mertrafik for såvel passagertrafikken som for trafik over Storebælts- ogØresundsbroen. Modsat har den fri passagertrafik været mindre end budgetteret – ca. 15 mio.kr., først og fremmest som følge af omfattende togaflysninger fra SJ.Tabel 3.2.3 Akkumuleret resultat.HovedkontoUltimo2000Ultimo2001Ultimo2002ÅretsresultatUltimo2003Drift (28.63.01) 47,6 -30,4 -61,1 17,3 -43,8Anlæg (28.63.02) 360,7 261,1 228,8 44,8 273,5Fornyelse og vedligehold(28.62.05) 76,9 204,1 263,6 -202,5 61,2Baneafgifter (28.63.06)Service Drift (28.63.21) 47,2 47,0 1,4 20,9 22,4Service Anlæg (26.63.22) 13,1 40,7 16,0 4,6 20,6I alt 545,5 522,5 448,7 -114,8 333,93.3. ANLÆGSREGNSKABAnlægsregnskab hovedkonto 28.63.02 - Anlægsinvesteringer i statslig jernbaneinfrastrukturTabel 3.3.1 Anlægsregnskab for hovedkonto 28.63.02.Regnskab2002Budget 2003 Regnskab2003Difference Bevilling2004Indtægter 143,0 99,5 287,4 -187,9 283,8Udgifter 1.102,8 1.002,5 1.221,7 -219,2 1.177,0Resultat brutto -959,8 -903,0 -934,3 31,3 -893,2Bevilling 927,5 979,1 979,1 0,0 893,2Resultat netto -32,3 76,1 44,8 31,3 0,0Note. Regnskab 2002 er korrigeret for anlægsindtægter på 4,7 mio. kr., som er tilgået statskassen i 2002.Regnskabet for 2003 indholdet udgifter for i alt 1.222 mio. kr. samt indtægter for 287 mio.kr., dvs. et nettoregnskab på 934 mio. kr. Der er tale om en afvigelse på 31 mio.kr i forholdtil budgettet. Der er i henhold til statens regler om periodisering optaget indtægt på 271 mio.kr. som følge af arbejder foretaget for DSB, Metro og andre, i tilknytning tilRingbaneprojektet.De enkelte anlægsprojekter og anlægspuljer er nærmere beskrevet i bilag 1.Afsluttede anlægsprojekter i 2003Af tabel 3.3.2 fremgår anlægsaktiviteter, som er afsluttet i 2003, nærmere beskrivelse erangivet i bilag 1.Årsrapport 2003 22

Tabel 3.3.2 Afsluttede projekter i 2003AfsluttedeanlægsprojekterByggestartForventetafslutningvedbyggestartFaktiskafslutningstidspunktOprindeligtbudgetterettotaludgiftBevillingmodtagetResultatTaulov 4. spor 1999 2000 2003 76,6 76,6 84,5Fredericiarangerbanegaard 1999 2000 2003 10,6 10,6 9,7Igangværende projekterFor anlægsprojekternes vedkommende har aktiviteten på Ringbanen været omfattende, derhar således været afholdt udgifter for godt 460 mio. kr., hvoraf statens udgift udgør 188,7mio. kr. Projektet følger tidsplanen.Herudover har København – Østerport kapacitetsprojektet (Loko-projektet) afholdt udgifter for168 mio. kr., hvilket er lidt under budgettet på 186 mio. kr. Underforbruget skyldes, at enkelteopgaver er udskudt til foråret 2004. Ibrugtagning af det samlede projekt forventes fortsat atske ultimo 2004, idet oprydningsarbejder dog først færdiggøres i foråret 2005. Herudover harprojekt Infrastrukturændringer nye S-tog afholdt udgifter for 150 mio. kr., hvilket er enfremdrift der modsvarer budget og tidsplan.Der henvises herudover til bilag 1 for yderligere oplysninger om de enkelte projekter.Tabel 3.3.3 Igangværende projekterIgangværende anlægsprojekter Byggestart ForventetafslutningÅrets udgift Forventet totaludgiftUdbygning af Frederikssundsbanen 1997 2004 13,2 1032,4Nye S-tog infrastruktur ændringer 1998 2005 149,6 827,1Ringbanen 1999 2006 188,7 1.204,9Odense-Svendborg 1999 2004 93,1 199,6Ringsted banetekniske anlæg 1996 2006 4,5 113,1Fjernstyringscentral DIC-s 1991 2007 61,1 272,9Kapacitet København-Østerport 1999 2004 168,2 636,7Jernbanesikkerhed 2001 2004 22,7 87,3Tønder-Tønder grænse 2001 2004 0,3 27,53.4 DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB FOR BANETEKNIK OGLOGISTIKBanedanmarks entreprenørvirksomhed er opdelt i henholdsvis Baneteknik og Logistik.Baneteknik etablerer, vedligeholder og fejlretter indenfor jernbaneområderne: spor, sikring,kørestrøm, stærkstrøm og forst. Logistik sikrer, at Banedanmark har et beredskab afÅrsrapport 2003 23

komponenter og maskiner, således at Banedanmark kan opfylde gældende krav til fejlretning,vedligeholdelse og fornyelse.Driftsregnskab for Baneteknik og Logistik, hovedkonto 28.63.21.Tabel 3.4.1 Driftsregnskab for Baneteknik og Logistik, hovedkonto 28.63.21.Regnskab2002Budget 2003 Regnskab2003Difference Bevilling2004Indtægter 1.297,1 1.340,0 1.465,3 -125,3 1.494,0Udgifter 1.245,5 1.261,8 1.389,8 -128,0 1.443,8Resultat brutto 51,6 78,2 75,5 2,7 50,2Bevilling -97,2 -54,6 -54,6 0,0 -50,2Resultat netto -45,6 23,6 20,9 2,7 0,0Note: Banedanmarksbevilling på 54,6 mio. kr. dækker over finanslovens overskudskrav i 2003 på 53,2mio. kr. samt overførsel af overskud på 1,4 mio. kr. i 2002 fra Entreprenørvirksomheden(Servicedivisionen). Overskuddet er optaget på forslag til tillægsbevillingsloven for 2003.Baneteknik og Logistik har i 2003 opnået et overskud på 75,5 mio. kr. Finanslovensoverskudskrav i Baneteknik og Logistik er på 53,2 mio. kr. Der kan således godskrives eneffektiviseringsgevinst på 22 mio. kr. fra Baneteknik og Logistik. Resultatet betragtes somtilfredsstillende.Den realiserede omsætning blev på 1,465 mia. kr. hvilket er godt 170 mio. kr. større endomsætningen i 2002. Den forøgede omsætning er i et vist omfang blevet gennemført vedhjælp af fremmede entreprenører, hvilket blandt andet er årsagen til, at den ekstra omsætningikke har medført et tilsvarende større overskud.Forventningerne til 2004 er noget usikre, da Banedanmark i højere grad end tidligere viludbyde fornyelses- og vedligeholdelsesarbejderne, så resultatet vil i høj grad afhænge af densuccesrate, som Baneteknik og Logistik vil kunne realisere.Anlægsregnskabet for Baneteknik og Logistik, hovedkonto 28.63.22. – Indkøb af egetproduktionsapparat.Tabel 3.4.2 Anlægsregnskab for Baneteknik og Logistik hovedkonto 28.63.22.Regnskab Budget 2003 Regnskab Difference Budget 200420022003Indtægter 0,1 0,0 1,5 -1,5 0,0Udgifter 70,5 62,6 43,4 19,2 40,3Resultat brutto -70,4 -62,6 -41,9 -20,7 -40,3Bevilling 45,8 46,5 46,5 0,0 40,3Resultat netto -24,6 -16,1 4,6 -20,7 0,0Note: Indtægter omfatter salg af anlægsaktiver som tilgår Banedanmark i henhold til akt 86 2/12-03.Der har 2003 været afholdt udgifter til biler, mandskabsvogne, færdiggørelsen af værksted iLangå samt udgifter til færdiggørelsen af IT-projektet Entreprisestyring.Banedanmark igangsatte medio 2002 et entreprisestyringsprojekt. Projektet har blandt andettil formål at sikre, at der blev skabt en styrings- og datastruktur, som kan anvendes på alleÅrsrapport 2003 24

niveauer i projektstyringen, dvs. i forhold til tilbudsstyring, ressourcedisponering ogentreprisestyring. Projektet var oprindeligt budgetteret til 27 mio. kr. med en forventetibrugtagning 1. januar 2003.Ultimo 2002 blev det besluttet at indføje en mindre udvidelse af projektet i forhold tiltilbudsfunktionaliteten. Med denne tilføjelse kunne entreprisestyringssystemet indeholde heleentrepriseforløbet; dvs. fra tilbudsgivning og kontrolbud til entreprisen med planlægning,reservering af mandskab og reservering og indkøb af materialer, til fakturering ogoverlevering af det færdige produkt.Udvidelsen af projektet betød sammen med generelle forsinkelser, at den planlagteibrugtagning blev udskudt til 1. juni 2003 og projektets samlede omkostninger blev 32,3 mio.kr. Folketingets finansudvalg vil snarest få forelagt en særlig orientering herom.Den samlede investeringsramme for 2003 var 62,6 mio. kr., bestående af bevilling på 46,6mio. kr. og opsparing primo på kr. 16,0 mio. kr. Der overføres 20 mio. kr. til 2004.Videreførelsen anvendes til færdiggørelse af allerede igangsatte aktiviteter og indkøb afstoppemaskine, trolje, weed-eye og andre mindre maskiner.3.5. PERSONALETabel 3.5.1 Personaleoversigt 2000 – 20042000 2001 2002 2003 2004ForventetAntal årsværk* 3.073 2.931 2.681 2.562 2500Tilgang af medarbejdere 210 204 65 164Afgang af medarbejdere 265 208 253 214* Antal årsværk er opgjort som nettoårsværk, dvs. alm. årsværk + overarbejde – refusioner.Ultimo 2003 var godt 59 % af personalet ansat i Baneteknik og Logistik, der varetager drift,vedligeholdelse og fornyelse af jernbanenettet. De resterende 41 % var beskæftiget i deforretningsområder, der varetager trafikstyring, IT, administrative opgaver ogplanlægningsopgaver, herunder økonomi- og personalestyring, trafikal planlægning samtplanlægning, projektering og styring i forbindelse med vedligeholdelse, fornyelse ognybygning mv. af jernbanenettet.Selve trafikstyringen i den sidstnævnte del udgør 51 % af personaletallet, mensstøttefunktionerne, hvilket omfatter IT, Økonomi- og Personaleafdelingerne udgør 20 %.De væsentligste årsager til den betydelige reduktion i antallet af medarbejdere i perioden, erudskillelsen af Rådgivningsdivisionen, afskedigelsesrunden i 2001, overførelsen afmedarbejdere til Trafikstyrelsen i 2003 og en generel reduktion af medarbejdertallet iÅrsrapport 2003 25

Baneteknik og Logistik. Endvidere har der i perioden været opretholdt en restriktivansættelses politik, som har haft en væsentlig betydning for udviklingen i antallet af ansatte.3.6. DE MATERIELLE ANLÆGSAKTIVERSaldiene i tabel 3.8.1. omfatter Banedanmarks materielle anlægsaktiver og er alene udtryktved de bogførte værdier. Årets tilgang udgør knap 2 mia. kr. efter afskrivning, hvor tilgangenhar været stor på området Baneanlæg.Tabel 3.6.1 Materielle anlægsaktiver fordelt på anlægselementer.Mio. kr.Saldo31/12-2002ÅretstilgangÅretsafgangÅretsafskrivningerSaldo31/12-2003Arealer 254 3 3 0 253Bygninger 296 174 0 14 456Baneanlæg 13.124 1.343 4 470 13.993Maskiner, inventar, edbmm 218 58 0 40 236Jernbanemateriel, biler 331 12 1 49 294I alt 14.223 1.589 8 573 15.231Heraf:Udbydende del 12.724 949 7 501 13.165Fornyelse 1.107 597 0 17 1.687Baneteknik og logistik 392 43 1 55 379I alt 14.223 1.589 8 573 15.231Årsrapport 2003 26

Banedanmarks balance pr. 31.december 2003 fremgår af tabel 3.6.2Tabel 3.6.2 Banedanmarks balance 31.12.03 – ekskl. elimineringer.Balance Banedanmark i alt eksklusiv elimineringer pr. 31.12.2003Mio. kr. Udbydende del Baneteknik I altlogistikAktiverAnlægsaktiverMaterielle anlægsaktiver 14.852 379 15.231Finansielle anlægsaktiver 55 - 55Anlægsaktiver i alt 14.907 379 15.286OmsætningsaktiverIgangværende arbejder* - 21 21Tilgodehavender (eksterne) 317 78 395Andre tilgodehavender 57 21 78Periodeafgrænsning 291 14 305Likvide beholdninger 16 - 16Omsætningsaktiver i alt 681 134 815Aktiver i alt 15.588 513 16.101PassiverEgenkapitalEgenkapital i alt 14.920 441 15.361GældBankgæld 147 17 164Leverandørgæld 266 128 394Koncerngæld* 114 -93 21Anden gæld 84 20 104Periodeafgrænsning 57 - 57Gæld i alt 668 72 740Passiver i alt 15.588 513 16.101* Den del af Banedanmarks interne mellemværender, der hidrører fra interne igangværende arbejder er medtagetunder denne post. Saldoen på koncerngæld og igangværende arbejder udligner således hinanden.Årsrapport 2003 27

4. PÅTEGNINGNærværende årsrapport for 2003 er fremlagt i henhold til Finansministeriets bekendtgørelsenr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen mv. (Regnskabsbekendtgørelsen) § 41samt akt 63 11.12.2002Aflæggelsen for den del som svarer til det ordinære årsregnskab er sket i henhold tilRegnskabsbekendtgørelsens § 39, hvorfor årsrapporten giver et retvisende billede afvirksomhedens økonomiske og faglige resultater.Med henvisning til Rigsrevisionens cirkulæreskrivelse af 05.02.2002 om indkaldelse afoplysninger til bevillingskontrollen for finansåret 2001 erklæres desuden i tilknytning til deregnskabsmæssige forklaringer til regnskabet for Banedanmarks område efter bedsteoverbevisning og viden:- at der ikke er sket ændringer i de regnskabsmæssige principper, der har betydning forvurdering af regnskabet for 2003,- at regnskabet indeholder alle de bogføringskredse og delregnskaber indenforBanedanmarks område, som ministerområdet er ansvarlig for,- at forbruget af givne bevillinger er opgjort korrekt,- at aktiver og passiver er opgjort korrekt,- at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse medmeddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanligpraksis, samt- at der ved forvaltningen af Banedanmarks midler er taget skyldige økonomiske hensyn.Banedanmarks administration af skattefrie ydelser, herunder ikke mindsttjenesterejseafregninger for perioden 01.04.1999 til 30.06.2002 gennemgås af Told&Skat,København. Undersøgelsen er ikke tilendebragt, og eventuelle omkostninger vil blivemedtaget i regnskabet efter statens regler.Årsrapport 2003 28

BILAG 1. ANLÆGSPROJEKTER OGPULJERI dette bilag er anlægsprojekter og anlægspuljerne nærmere beskrevet og væsentlige mer- ogmindreudgifter er forklaret i forhold til bevillingerne inkl. tillægsbevillinger.Tabel 1.0.1 Samlet anlægsregnskab fordelt på projekter og puljer mio. kr.AnlægsprojekterRegnskab2003ForventetopsparingBallerup-Frederikssund dobbeltspor 13,2 -14,8Nye S-tog infrastrukturændringer 149,6 4,7Ringbanen 188,7 -0,7Odense-Svendborg 93,1 1,2Ringsted banetekniske anlæg 4,5 -1,2Fjernstyringscentral S-Banen 61,1 10,7Kapacitet København-Østerport (LOKO Projektet) 168,2 20,5Jernbanesikkerhed 22,7 -18,7Tønder-Tønder grænse 0,3 -6,4Øvrige mindre projekter* -6,7 6,7Anlægsprojekter i alt 694,7 2,0*Dækker over projekterne, Taulov 4 spor, Fredericia rangerbanegård, S-tog til Roskilde og Kapacitet 2000PuljerRegnskab2003Rådighedsprojekter 166,2Særlige puljer 76,4Indtægter 2,7Puljer I alt 239,9Note: Der er en difference på 223 t.kr. i forhold til statsregnskabet. Dette skyldes, at en aktivitet i Banedanmarksøkonomisystem fejlagtigt er registreret på anlæg og ikke under fornyelsen på konto 05.1.1 ANLÆGSPROJEKTERNedenfor er de enkelte anlægsprojekter gennemgået, således at de projekter, som fortsætter i2004 gennemgås først og afslutningsvis gennemgås projekterne Taulov 4. spor og FredericiaRangerbanegård, som er afsluttet i 2003.Ballerup-Frederikssund dobbeltsporFormål:At udbygge kapaciteten på S-banen mellem Ballerup og Frederikssund ved etablering af 2.spor (24 km) og udvide betjeningen ved etablering af nye stationer ved Toftegaard ogKildedal. Trafiksikkerheden øges samtidig ved nedlæggelse af de 9 tilbageværende overkørslerog rejsetiden reduceres væsentligt.Årsrapport 2003 29

Udført arbejde:- Restarbejder på hovedentreprisen samt på perron- /stationsanlæg,- Opgradering af hastigheden til 120 km/t inkl. myndighedsbehandling,- Opbygning af støttemur Morelvej.ProjektBallerup-Frederikssund dobbeltsporTotal udgift (mio. kr.)Udgiftsafløb (mio. kr.)Fl 2002 (sidste optagelses år) 1.017,8 Før 2003 1.014,42003 13,2Færdiggørelsestidspunkt Restbevilling primo 2004 -9,8Fl 2002 2002 Forventet restforbrug 5,0Forventet opsparing -14,8Note: projektet forventes færdiggjort i 2004. Baggrunden for den senere færdigmelding af projektet er udskydelse afrestarbejder samt en tvist med rådgiveren. Uoverensstemmelsen med rådgiveren kan eventuelt først afsluttes i 2005.Projektets totaludgift forventes at blive 1.032,6 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 14,8 mio.kr. i forhold til finansloven for 2002. Fordyrelsen skyldes primært merudgift til udbedring afstøttemuren ved Morelvej samt jordarbejder ved flytning af midlertidigt deponeret jord.Merforbruget forventes finansieret ved besparelser på øvrige projekter.Tidsplan:Projektet er stort set afsluttet.Usikkerhed:I den forventede totaløkonomi indgår 2,2 mio. kr. til støjdæmpende foranstaltninger veddepot i Frederikssund samt imødekommelse af udfaldet af Miljøstyrelsens afgørelse iforbindelse med anke af udledningstilladelse i Frederiksborg Amt. Miljøstyrelsens afgørelserafventes. Samlet vurderes usikkerheden som minimal.Nye S-tog, infrastrukturændringer (etape 2)Formål:At tilpasse S-banens infrastruktur til drift med 120 nye 4. generations S-tog (1. og 2.levering), herunder sikre, at togenes bedre tekniske egenskaber kan udnyttes af operatørenbl.a. ved forøgelse af strækningshastigheden op til 120 km/t.Udført arbejde:- Gentofte sikringsanlæg – Sporarbejder, Teknikhytte, Sikring/linieblokanlæg, fjernstyring.I november 2003 er der sket ibrugtagning af nyt sikringsanlæg i Gentofte inkl. nylinieblok Hellerup-Gentofte,- København Vest Depot - Anlægsarbejder, Sporarbejder, køreledningsarbejder,sikringsanlæg. København Vest Depot er ibrugtaget i december 2003,Årsrapport 2003 30

- Hundige Depotanlæg – Anlægsarbejder, Spor- og perronarbejder, køreledningsarbejder,- Endvidere er der i november 2003 sket frigivelse af strækningen Valby-Ballerup til nye S-tog.Nye S-tog, infrastrukturændringerProjektNye S-tog, infrastrukturændringerTotal udgift (mio. kr.)Udgiftsafløb (mio. kr.)Fl 2003 (se note) 823,7 Før 2003 513,4Fl 2004 (se note) 831,8 2003 149,6Færdiggørelsestidspunkt Restbevilling primo 2004 168,8Fl 2003 2005 Forventet restforbrug 164,1Fl 2004 2005 Forventet opsparing 4,7Note: ved akt 88 af 02.12.2003 er 57 mio.kr overført til Odense-Svendborg (20 mio. kr.) og Nærbane Århus og Aalborg (37 mio.kr.).Tidsplan:Projektet følger tidsplanen og de primære milepæle er:03.04 Hastighedsopgradering Hellerup - Gentofte04.04 Hastighedsopgradering Holte - Hillerød08.05 Hastighedsopgradering Øvrige strækninger omfattende; Østerport – Hellerup,Hellerup – Klampenborg, Valby - Høje Taastrup, Valby - BallerupUsikkerhed:Projektet forventes gennemført som planlagt indenfor tid, økonomi og kvalitet.RingbanenFormål:Formålet med projektet er at anlægge en bybanering langs Ring 2 mellem Hellerup og NyEllebjerg, og derved dels give lokale store bolig- og byudviklingsområder bedre tilgang til S-banenettet, dels give mulighed for togskifte til eksisterende radialbaner.Udført arbejde:- Total reinvestering af strækningen Hellerup – CF Richsvej, herunder eksisterende stationer,- Færdiggørelse af Flintholm station med glastag, stationsbygninger og forplads samt debanetekniske anlæg,- Arbejder på stationerne KB hallen, Ålholm, Danshøj og Vigerslev. De tre første stationer erfærdige i første halvår og Vigerslev i andet halvår 2004,- Omlægning af fjernsporene ved Vigerslev Fjern (spor- og køreledningsanlæg samtsikringsanlæg),- Banetekniske arbejder (spor- og køreledningsanlæg) på strækningen fra Flintholm tilVigerslev.Årsrapport 2003 31

ProjektRingbanenTotal udgift (mio. kr.)Udgiftsafløb (mio. kr.)Fl 2003 (se note) 1204,9 Før 2003 588,5Fl 2004 (se note) 1313,6 2003 188,7Færdiggørelsestidspunkt Restbevilling primo 2004 536,4Fl 2003 2005 Forventet restforbrug 537,1*Fl 2004 2006 Forventet opsparing -0,7* Forventet restforbrug afventer korrektion til FL 2004 i forbindelse med Ny Ellebjerg St.Note: Løftet i totaludgiften skyldes, at Ringbanen forestår opgradering af dele af S-togsnettet. Beløbet (43,9 mio. kr. i 03 pl)skulle såfremt Ringbanen ikke blev etableret, være afholdt af projektet Nye S-tog, infrastruktur. Derudover er DSB’smedfinansiering på 52,5 mio. kr. tilgået projektet som et bevillingsløft, jf. akt 45 af 27/11-02. Endelig skyldes løftet itotaludgiften på finanslov 2003 pris- og lønopregning. Det samlede løft i totaludgiften skyldes således ikke, at projektet erblevet dyrere.Merforbruget skyldes primært større omsætning på de banetekniske arbejder, og dækkes vedtræk på opsparingen. Projektet har ifm. budget 2004 udarbejdet en periodisering af indtægterder ikke længere følger den oprindelige betalingsplan, men derimod følger værdien af udførtarbejde i de enkelte år.Tidsplan:I den oprindelige tidsplan var Ringbanen forudsat afsluttet ultimo 2005, men efter ønske fraDSB er der ændringer til Ny Ellebjerg, som medfører 1 års udskydelse på ibrugtagning af densamlede Ringbane. Omvendt åbnes der en midlertidig station ved Gl Køge Landevej ultimo2004.Ringbanen er planlagt til gennemførelse med følgende overordnede tidsplan:02 02 Åbning af strækningen Hellerup – CF Richs Vej inkl.01 04 Åbning af Flintholm station12 04 Åbning af strækningen Flintholm – Gl Køge Landevej inkl.12 06 Åbning af strækningen Gl Køge Landevej – Ny Ellebjerg inkl.Årsskiftet 05/06 Åbning af vendespor i HellerupUsikkerhedVedrørende entrepriser på Flintholm station verserer der et par voldgiftssager, hvis afgørelsekan få indflydelse på den endelige anlægsudgift.Der skal gennemføres en risikoanalyse af de korte vendespor i Hellerup, som kan fåindflydelse udformningen af det endelige anlæg.Årsrapport 2003 32

Odense – SvendborgFormål:Formålet er at reducere rejsetiden mellem Odense og Svendborg, øge kapaciteten, øgerobustheden i køreplanen samt forbedre betjeningen mellem standsningssteder som OdenseSygehus, Årslev, Ringe, Stenstrup.Udført arbejde:Alle væsentlige dele af udførelsen er gennemført i 2003, dvs.- Perron- og sporarbejder i Odense, Fruens Bøge og Stenstrup- Kørestrøms arbejder i Odense,- Ændringer i sikringsanlæg på hele strækningen og alle stationerne,- Opgradering af overkørsler,- Ændring i fjernstyring.ProjektOdense – SvendborgTotal udgift (mio. kr.)Udgiftsafløb (mio. kr.)Fl 2003 179,6 Før 2003 79,8Fl 2004 (se note) 201,3 2003 93,1Færdiggørelsestidspunkt Restbevilling primo 2004 28,4Fl 2003 2004 Forventet restforbrug 27,2Fl 2004 2004 Forventet opsparing 1,2Note ved aktstykke 88 af 02.12.2003 tilført 20 mio. kr. fra Nye S-tog infrastrukturProjektets totaludgift forventes at blive 200,1 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 20,5 mio.kr. i forhold til finansloven for 2003. Fordyrelsen skyldes blandt andet krav fraJernbanetilsynet om etablering af en mere detaljeret fjernstyringsovervågning af overkørsler.Der har ligeledes været fordyrelser på projektets sikringselementer.Merforbruget finansieres ved akt 88 fremsat den 2. december 2003.Tidsplan:Odense-Svendborg banen åbnede som planlagt den 14. september 2003. Der var vedoverlevering til drift et antal mangelarbejder samt ekstraarbejder, der alle forventes afsluttet i2004 med følgende primære milepæle:09.04 Nedgravning af kabler på hele strækningen ekskl. stationerne.Arbejderne udbydes i marts 2004 og udføres i juni til august.09.04 Udførelse af 32-indikeringer (sikringsteknisk) i overkørslerne.Årsrapport 2003 33

Usikkerhed:I relation til de nævnte restaktiviteter vurderes der ikke at være væsentlige risici.Ringsted banetekniske anlægFormål:Sikringsanlægget på Ringsted Station, som er teknisk nedslidt og teknologisk forældet, skalfornyes med et nyt anlæg. Anlægget skal kunne fjernstyres og tilhørende spor- ogkørestrømsanlæg skal tilpasses.Udført arbejde:- Afsluttet projektets definitionsfase herunder gennemført signalkommission- Udarbejdet projektets sikkerhedsplan og kravspecifikation for sikkerhed- Gennemført udbudsforretning for et nyt sikringsanlæg og indstillet valg af leverandørProjektRingsted banetekniske anlægTotal udgift (mio. kr.)Udgiftsafløb (mio. kr.)Fl 2003 113,1 Før 2003 19,3Fl 2004 114,5 2003 4,5Færdiggørelsestidspunkt Restbevilling primo 2004 90,7Fl 2003 2004 Forventet restforbrug 91,9Fl 2004 2006 Forventet opsparing -1,2Projektets totaludgift forventes at medføre et merforbrug på 1,2 mio. kr. i forhold tilfinansloven for 2004.Mindre forbrug i 2003 skyldes primært, at projektet ikke som planlagt har indgået enforkontrakt med den indstillede sikringsanlægsleverandør.Tidsplan:Færdiggørelsestidspunktet er ændret i forhold til finansloven 2003, idet projektet nu forventesfærdiggjort i 2006. Projektet opererer med følgende primære milepæle for 2004:04.04 Sikringsanlæg, indgåelse af kontrakt12.04 Sikringsanlæg, afslutning af detailprojektering12.04 Sikringsanlæg, fremstilling af udvendig kabelplan08.04 Fjernstyring, detailprojektering samt kontrakt indgåelse med Siemens08.04 Stationsradio, detailprojektering samt aftale med om flytning og fjernstyring11.04 Bygningsindretning, detailprojektering og påbegyndt ombygning09.04 Ibrugtagningsplaner, detailprojektering og forberedelse af nødstrømsforsyningProjektet forventes ibrugtaget november 2005 med afsluttet prøvedrift marts 2006.Årsrapport 2003 34

Usikkerhed:Projektet har på det nuværende stade identificeret følgende risici.Ændring af infrastrukturen (spor- og signalplanen for Ringsted station) for eksempel somfølge af:- Ændring af sporføringen fra Roskilde-siden på grund af ønsket om højere hastighedgennem stationen,- Ønsket om en smidigere udfletning mod Glumsø og Slagelse,- Indførelse af dele af ERTMS herunder EURO baliserSåfremt Banedanmark pålægges en eller flere af de nævnte opgaver, er der en risiko for enøget pris på sikringsanlægsleverancen. Konsekvensen kan endvidere blive en udskydelse afibrugtagningen af det nye sikringsanlæg og dertil hørende meromkostninger.Det antages, at omkostninger, afhængig af omfanget af de eventuelle ændringer ogtidspunktet for bestilling af ændringerne, vil ligge i størrelsesorden 5 – 20 mio. kr.Risikoen søges imødegået ved at kommunikere bindingstidspunkter til relevante instanser iBanedanmark.Fjernstyringscentral S-banenFormål:Projektets oprindelige formål er at forny Københavns S-banes nuværende fjernstyringssystemsamt at udvide det fjernstyrede område med strækningen Hellerup-Hillerød. Projektet omfatterligeledes etableringen af en ny Drifts- og Informationscentral på Kalvebod Brygge. Projekteter efterfølgende udvidet med fjernstyring af strækningerne Ballerup-Frederikssund ogRingbanen samt etableringen af et oversigtspanel i Drifts- og Informationscentralen.Udført arbejde:- Gennemførelse af detailspecifikationsfasen af det nye fjernstyringssystem- Projektering og udførelse af sikringsanlægsændringer (fortsætter i 2004 og 2005)- Projektering af transmissionsforbindelser og teleflade (styring af sikkerhedstelefoner oghøjttalere)ProjektFjernstyringscentralen S – BanenTotal udgift (mio. kr.)Udgiftsafløb (mio. kr.)Fl 2003 332,2 Før 2003 26,4Fl 2004 344,1 2003 58,6Færdiggørelsestidspunkt Restbevilling primo 2004 259,1Fl 2003 2007 Forventet restforbrug 248,6Fl 2004 2008 Forventet opsparing 10,5Note: I forhold til tabel 3.2.3 er totaludgift ændret svarende til akt af 4. dec. 2002, 272,9 mio. kr. til 332,2 mio. kr.Årsrapport 2003 35

Projektets forventede totaludgift inkl. det gamle projekt er 533,4 mio. kr. Til afslutning afigangværende voldgiftssager på det gamle projekt forventes i 2004 et forbrug på 2,0 mio. kr.Forbruget er baseret på Kammeradvokatens vurderinger. Der er nærmere redegjort for detgamle projekt nedenfor.Tidsplan:Projektet følger tidsplanen og de primære milepæle i 2004 er:12.04 Etablering af transmissionsforbindelser og udstyr til styring afsikkerhedstelefoner og højttalere12.04 Tilpasning af driftscentral inklusiv indkøb af betjeningsmøbler12.04 Gennemførelse af de resterende sikringsanlægsændringer (eksklusivKøbenhavn H nær)Projektet forventes afsluttet i 2008.Usikkerhed:Et af projektets meget kritiske elementer, detailspecifikationen, blev i 2003 godkendt og envæsentlig risiko er dermed elimineret i det videre projektforløb. Der er 2 væsentligeusikkerheder, planlægning/afprøvning samt typegodkendelse af systemet. Projektet har fokuspå disse identificerede usikkerheder. Usikkerhederne vurderes ikke at være kritiske pånuværende tidspunkt.Fjernstyringscentral S-banen - gammelt projektDette er en opgørelse over forbruget og de meget marginale restarbejder der udestår inden det”gamle” projekt kan afsluttes.ProjektFjernstyringscentralen S – Banen – gammelt projektTotal udgift (mio. kr.)Udgiftsafløb (mio. kr.)Fl 2003 200,0 Før 2003 195,32003 2,5Færdiggørelsestidspunkt Restbevilling primo 2004 2,2Fl 2003 2003 Forventet restforbrug 2,0Forventet opsparing 0,2Kapacitet København – Østerport (LOKO-projektet)Formål:At løse kapacitetsproblemerne på og imellem Københavns Hovedbanegård og ØsterportStation samt at forbedre nettets fleksibilitet og robusthed. Projektet bevirker, at flere tog - istedet for at skulle vende på Københavns Hovedbanegård - kan føres videre og vende påØsterport, Helgoland eller Helsingør, hvilket frigør kapacitet på Københavns Hovedbanegård.Årsrapport 2003 36

Udført arbejde:- etablering og ibrugtagning af ny dæmning for nyt 1. hovedspor,- etablering og ibrugtagning af nye/forlængede perroner,- udførelse af en række spor-, sikrings- og kørestrømsarbejder svarende til projektplan,- påbegyndt etablering af udtræksspor, spor 61/62,- etablering af sydlige del af Oslo Plads broforlængelse samt påbegyndelse af den nordligedel.ProjektKapacitet København – Østerport (LOKO Projektet)Total udgift (mio. kr.)Udgiftsafløb (mio. kr.)Fl 2003 636,7 Før 2003 340,9Fl 2004 642,6 2003 168,2Færdiggørelsestidspunkt Restbevilling primo 2004 133,5Fl 2003 2004 Forventet restforbrug 113,0Fl 2004 2004 Forventet opsparing 20,5Note Totaludgiften er fraregnet tilskud på i alt 62,4 mio. kr. Bruttoudgift forventes at udgøre 684,5 mio. kr.Tidsplan:Projektets hovedterminer for 2003 blev overholdt, og de resterende hovedaktiviteter forventesfortsat afsluttet i sommeren 2004.Usikkerhed:Endelig beslutning om opstillingssporene er ikke truffet, derudover forventes projektet ikkebelastet med ekstra / nye myndighedspålæg eller andre krav.JernbanesikkerhedFormål:Anlægsbevillingen til jernbanesikkerhed omfatter projekterne ATC-togstop, ATP-mobil, ATCKøbenhavn - Vigerslev samt opgradering eller nedlæggelse af private overkørsler.ATC-togstop har til formål at udvikle og udføre et reduceret ATC togkontrol-system tilanvendelse på sidebanerne, hvor strækningshastigheden er max. 120 km/h.ATP-mobil har til formål at give operatører, som kører med ATP udrustede tog, tilladelse til atkøre på ATC udrustede baner. ATC København-Vigerslev havde til formål at etablere ATC påstrækningen, projektet er afsluttet i 2002.Udført arbejde:ATC-togstop:I 2002 blev det konstateret, at de baliser som projektet oprindelig var baseret på, ikke havdeden fulde funktionalitet i forhold til hastigheden. Balisen blev derfor rekonstrueret afÅrsrapport 2003 37

leverandøren. Den nyudviklede balise viste sig at være langt mere sofistikeret end dentidligere. Dette muliggjorde, at ATC-togstop kunne udvikles med en højere sikkerhed endoprindelig planlagt, men medførte også, at godkendelse og projektering blev mereomfattende. I 2003 har arbejdet bl.a. omfattet:- Udarbejdelse af anlægsbestemmelser i samråd med Jernbanetilsynet- Udvikling af sikringskomponenter hos leverandør med efterfølgende godkendelse iJernbanetilsynet- Udvikling af beslag, stativer m.m. som relaterer sig alene til ATC-togstop- Projektering, udbud og igangsætning af pilotstrækningen Esbjerg-Varde- Opstart på projektering af de resterende strækninger.ATP-mobil:I alt tre tog er udstyret med ATP-mobilanlæg. Disse tog var oprindelig udvalgt til testkørsel ien 3 måneders periode, men pga. af ny køreplan hos Railion kan der ikke opnås tilstrækkeligtantal kørte kilometer til en efterfølgende godkendelse. I 2003 har arbejdet bl.a. omfattet:- Udarbejdelse af dokumenter for indstilling til godkendelse i Jernbanetilsynet- Udarbejdelse af drejebog for overvåget prøvedrift og indgåelse af aftale med operatørenom prøvedrift.Opgradering eller nedlæggelse af private overkørsler:- Det har ikke været muligt at gennemføre nedlægning af overkørsler på strækningenSkanderborg-Silkeborg i 2003, pga. længerevarende forhandlingsforløb mellemVejdirektoratet og Banedanmark om projektets omfang og udformning.ProjektJernbanesikkerhedTotal udgift (mio. kr.)Udgiftsafløb (mio. kr.)Fl 2003 inkl. TB 87,3 Før 2003 12,8Fl 2004 87,9 2003 22,7Færdiggørelsestidspunkt Restbevilling primo 2004 52,4Fl 2003 2004 Forventet restforbrug 71,1Fl 2004 2004 Forventet opsparing -18,7Note: Projektet er i 2003 udvidet med strækningen Århus – GrenåProjektets totaludgift forventes at medføre et merforbrug på 18,7 mio. kr. i forhold tilfinansloven for 2004, når projektets merforbrug er endeligt afklaret vil sagen blive forelagtFolketingets Finansudvalg. Finansieringsbehov vil efter prøvekørsel i 2004 blive endeligtopgjort og søgt dækket ved billiggørelse af andre projekter.Årsrapport 2003 38

Tidsplan:Projektomfanget er i 2003 udvidet med strækningen Århus-Grenå. Projekterne ATC-togstopog ATC-mobil følger den revideret tidsplan og der er følgende primære milepæle:ATC-togstop:05.04 Afslutning af overvåget prøvedrift12.04 Udførelse forventes afsluttet12.04 Tillysning til drift12.04 Alle 4 strækninger forventes udrustet med ATC–togstopATP-mobil:07.04 Overvåget prøvedrift12.04 Indstilling til godkendelseOverkørsler:Projektet følger tidsplan for nedlæggelse af overkørsler og der er følgende primære milepæle:12.04 22 overkørsler på strækningen Skanderborg-Silkeborg er nedlagt12.04 min. 7. overkørsler på strækningen Aalborg-Frederikshavn er nedlagt.UsikkerhedATC-togstop:- Såfremt anlægsbestemmelserne ikke godkendes af Jernbanetilsynet, vil det medførerevurdering af projekteringen på samtlige strækninger. Dette vurderes at beløbe sig til ca.4 mio. kr. med en tidsforskydning på op til 6 måneder.- De nyudviklede komponenter er ikke testet. Hvis komponenterne fejler i prøvekørslen, vildet i værste tilfælde betyde, at der skal udvikles nye og at projekteringen skal revideres.Det er ikke muligt at give et realistisk bud på de økonomiske konsekvenser, da udgifter tilfejlafhjælpningen afhænger af hvilke garantiforpligtelser, der knytter sig til fejlen.Tidsmæssigt kan der blive tale om en udsættelse på op til et par år.Sandsynligheden for, at ovenstående usikkerheder får indflydelse på projektets gennemførelse,betragtes som små.ATP-mobil:Der vurderes ikke at være væsentlig risici i projektet.Overkørsler:Der vurderes ikke at være væsentlig risici i projektet.Årsrapport 2003 39

Tønder – Tønder (grænse)Formål:I forbindelse med indgåelse af aftalen om trafikinvesteringer af 24.01.2001 blev det vedtaget,at istandsætte banestrækningen mellem Tønder og den dansk/tyske landegrænse, som på dentyske side fortsætter til Niebøl.Udført arbejde:- Sporfornyelse Tønder-Grænsen km 65,05-67,84- Sporsanering Tønder station- Opgradering af sikringsanlæg Tønder stationProjektTønder – Tønder (grænse)Total udgift (mio. kr.)Udgiftsafløb (mio. kr.)Fl 2002 (sidste optagelsesår) 21,6 Før 2003 27,22003 0,3Færdiggørelsestidspunkt Restbevilling primo 2004 -5,9Fl 2003 2002 Forventet restforbrug 0,5Forventet opsparing -6,4Projektets totaludgift forventes at blive 28 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 6,3 mio. kr. iforhold til finansloven for 2002. Projektet er ikke længere på Finansloven. Fordyrelsenskyldes bl.a. ombygning af overkørsel 129 og 130 efter ændrede kravspecifikationer samtudbedring af indikeringsproblemer i fjernstyringen fra Esbjerg.Tidsplan:06.04 Validering og godkendelse af sikringsanlæg og overkørsel 129 og 13010.04 Overdragelse af anlægget til driftUsikkerhed:Der vurderes ikke at være væsentlige risici til afslutning af projektet med undtagelse afindikeringsproblemer i Esbjerg, idet udbedring har været analyseret uden at en egentligløsning er identificeret.Årsrapport 2003 40

1.2 AFSLUTTEDE PROJEKTER I 2003Banedanmark har afsluttet 2 projekter i 2003, Taulov 4. spor og Fredericia RangerbanegårdTaulov 4. sporProjektTaulov 4. sporTotal udgift (mio. kr.)Udgiftsafløb (mio. kr.)Fl 2000 (sidste optagelsesår) 76,7 Før 2003 83,92003 0,6Færdiggørelsestidspunkt Restbevilling primo 2004 -7,9Fl 2000 (sidste optagelsesår) 2001 Forventet restforbrug 0Forventet opsparing -7,9Projektet er ikke længere på Finansloven og er færdigmeldt 31. december 2003, med etrealiseret merforbrug i forhold til bevillingen på 7,8 mio. kr. Bevilling udgjorde 76,7 mio. kr. iforhold til et samlet forbrug på 84,5 mio. kr.Færdigmelding af Taulov 4. spor har afventet beslutning om, hvorvidt der skulle skegenåbning af overkørsel 19A eller ej. Ved en eventuel beslutning om genåbning af overkørsel19A i Taulov, vil der blive oprettet et særskilt projekt, hvorfor projekt Taulov 4 spor erafsluttet.Fredericia RangerbanegårdProjektFredericia RangerbanegårdTotal udgift (mio. kr.)Udgiftsafløb (mio. kr.)Fl 2002 (sidste optagelsesår) 10,6 Før 2003 9,62003 0,04Færdiggørelsestidspunkt Restbevilling primo 2004 0,9Fl 2000 (sidste optagelsesår) 2000 Forventet restforbrug 0,0Forventet opsparing 0,9Projektet var på finansloven forudsat færdiggjort i 2002 indenfor en bevilling på 10,6 mio. kr.Projektet er ultimo 2003 færdigmeldt med et forbrug på 9,7 mio. kr., dvs. et underforbrug på0,7 mio. kr. i forhold til finanslovsbevillingen.1.3 RÅDIGHEDSPULJER TIL ØVRIGE INVESTERINGERMiljø og arbejdsmiljøMio. kr.Regnskab2002Budget 2003Regnskab2003DifferenceMiljø ogarbejdsmiljø 48,7 66,2 58,8 -7,4Årsrapport 2003 41

Rammen ”Miljø og Arbejdsmiljø” omfatter renovering, reinvestering og mindrenyinvesteringer i faste anlæg og udstyr hertil, hvor den udløsende faktor er ønsket omforbedret arbejdsmiljø eller miljø, herunder støjbegrænsende aktiviteter. Puljen omfatterprojekterne ”Rangerområder terræn og lys”, en ”Støjpulje”, og ”Støjpulje 2” til etablering afstøjskærme i Gøderup.Rangerområder terræn & lysEfter en alvorlig arbejdsulykke i Århus i 1998 fik DSB påbud fra Arbejdstilsynet, og medbaggrund heri blev der lavet et pilotprojekt for Århus, samt udarbejdet en liste over derangerområder, hvor lys- og terrænforholdene skulle forbedres.I 2003 omfattede udført arbejde afslutning af ranger- og klargøringsområder i Århus,Fredericia, Helgoland, Østerport, Hillerød, København/Belvedere, København/S-togsdepoter,København/del af gods, Taulov, Klampenborg, Farum, Hundige, Tåstrup, Helsingør, Glostrup,Odense, Padborg, Esbjerg, Kolding, Vamdrup, Sønderborg, Ålborg, Herning, Køge, NykøbingF, Kalundborg, Tinglev og StruerMedio 2004 forventes ranger- og klargøringsområderne i Næstved og Ringsted afsluttet. Denresterende del af Odense skal vurderes og vil eventuelt skulle udføres i 2005.Projektet forventes afsluttet ultimo 2005, såfremt den resterende del af Odense skal udføres,ellers ultimo 2004.Støjpulje 1 og 2Støjpuljen blev oprettet ved vedtagelse af et aktstykke i marts 1986 og er indtil nu blevetanvendt til støjdæmpning af næsten 7.000 boliger, dels ved opsætning af støjskærme, og delsved at give den enkelte overbelastede bolig et økonomisk tilskud til støjisolering.Der er via projektet opsat ca. 50 km støjskærme langs jernbanens hovedstrækninger.I 2003 har indsatsen koncentreret sig om facadeisolering i Tommerup, Korsør, Sorø,Vissenberg, Hadsten, Nørre Aaby, Ullerslev, Skanderborg og Kolding samt påbegyndtopsætning af 500 m støjskærm i Gøderup.Projektet har i 2003 haft et forbrug på 16 mio. kr. og med et tilsvarende årsbudget i dekommende år vil projektet være fuldført med udgangen af 2008.OverkørslerMio. kr.Regnskab Budget 2003 Regnskab Difference20022003Overkørsler 18,0 31,1 27,7 -3,4Årsrapport 2003 42

Overkørsler omfatter nedlæggelse af overkørsler på hoved- og regionalbanerne.Overkørslerne nedlægges af sikkerhedsmæssige årsager og er en forudsætning for forøgelse afhastigheden på strækningerne.I 2003 er der gennemført et stort tunnelprojekt i Arden med tilhørende vejanlæg.Erstatningsanlægget er første etape i forbindelse med nedlæggelse af to store offentligeoverkørsler i Arden. I 2004 bygges stationen om med to sideliggende perroner og enperrontunnel med to elevatorer. Denne del af projektet er nødvendig, da overkørsel 440 ihovedgaden også bruges som adgang til den midtliggende perron som er på stationen i dag.Perronen er så gammel, at den ikke kan ombygges. Udarbejdelse af stationsprojektet er sket itæt samarbejde med DSB og Arden kommune, som også er bidragsyder til projektet.På strækningen Roskilde-Køge er der udarbejdet udbudsmateriale til nedlæggelse af 10private overkørsler. Projektet udføres i marken i begyndelse af 2004.I 2004 påbegyndes den strækningsvise nedlæggelse af private overkørsler på strækningenKøge-Næstved.I Varde, hvor der skal nedlægges/sikkerhedsforbedres 4 overkørsler, har der i sommeren 2003været afholdt offentlig høring. På baggrund af den høring er Banedanmark ved at udarbejdeet projekt, som skal forelægges ekspropriationskommissionen i begyndelse af 2004.Banedanmark forventer at overholde den nye 10 årsplan mht. tid og økonomi, som er indgåetmed Trafikministeriet i sommeren 2002.Teleanlæg, ny funktionalitetMio. kr.Regnskab2002Budget 2003Regnskab2003DifferenceTeleanlæg, nyfunktionalitet 8,7 9,0 7,7 -1,3Midlerne har i 2003 været anvendt til udbygning af transmissionsnettet, udbygning aftransmissionsovervågningen, tilpasninger og omlægninger samt til udbygning af datanettet.ITMio. kr.Regnskab Budget 2003 Regnskab Difference20022003IT 26,9 53,1 34,4 18,7Årsrapport 2003 43

Omkostninger til større IT – projekterBeløb i hele kronerRegnskab2003Køreplanlægning (STRAX)* 3.875Betaling via PBS* 458Trafikproduktionsstyring (P-base) 3.854Gennemførelse af SAP HR Tid og Løn 13.086Grundlæggende Asset Management 6.244Tur-planlægning (trapeze) 1.975I alt 29.492* Projekterne er afsluttet i 2003Projekter er gennemført under IT-handlingsplanen, der desuden har omfattet projekterneEntreprisestyring og Indkøbs- og lagerstyring hvor omkostningerne er afholdt over §28.63.22,Servicedivisionens anlægsbevilling. Disse to projekter er gennemført og afsluttet i 2003.P-base er blevet udskudt på grund af manglende leverance fra leverandøren, men ibrugtagesmarts 2004. SAP HR-projektet er blevet udskudt af to omgange, bl.a. for at følgeØkonomistyrelsens tidsplan for overgang til Statens Løn System (SLS).Banedanmark er ved at etablere et Asset management system, dvs. et register over alleanlægsaktiverne. Formålet er at sikre et samlet overblik over Banedanmark aktiver, derestilstand og forventede tilstandsudvikling med henblik på at skabe grundlaget for prioriteringog optimering af vedligeholds- og fornyelsesaktiviteter.Projektet er blevet revurderet og opdelt i to etaper. Prognosen er i forbindelse medrevurdering af projektet reduceret til 17,0 mio. kr. for fase 1. Revurderingen er foreløbiggodkendt af direktionen i forbindelse med budget 2004. Projektet er efter opdelingen stadig iopstartsfasen.Der er endvidere afholdt udgifter for 4,9 mio. kr. til reinvestering af servere, Banedanmarkshjemmeside, mindre IT-projekter og kopimaskiner m.v.Biler m.v. eksklusiv entreprenør virksomhedenMio. kr.Regnskab Budget 2003 Regnskab Difference20022003Biler 0,5 0,4 0,9 0,5Der er i 2003 indkøbt 8 nye tjenestebiler til Banedanmark udbydende del, heraf er de 4 købt iforbindelse med hjemtagelse af arbejde fra Baneteknik. På grund af begyndende nedslidningaf Banedanmarks vognpark forventes det, at der i de fremtidige år vil være et behov forreinvesteringer af minimum tilsvarende størrelse.Årsrapport 2003 44

Funktionalitetsfremmende foranstaltninger mv.Mio. kr.Regnskab2002Budget 2003Regnskab2003DifferenceFunktionalitetsfremmendeforanstaltninger mv. 16,5 58,2 37,4 -20,8Nedlæggelse af strækningen Solbjerg-VanløseProjektet omfatter i al væsentlighed sikrings-, fjernstyrings- og teletekniske arbejder samtstærkstrøm plus afløb i forbindelse med overdragelse af arealer og bygninger fraBanedanmark til Frederiksberg baneselskab (Metro).Projektet er stort set afsluttet i marken, og der vil i 2004 være arbejder i forbindelse medhåndtering af grænseflader til Metro, Vanløse Forplads og Arealoverdragelse.Der er et større underforbrug i forhold til totalbevillingen for nedlæggelse af strækningenSolbjerg-Vanløse. Projektets totalforbrug forventes at udgøre 8,7 mio. kr. Projekts bevilling er18,4 mio. kr., hvorfor der forventes en besparelse i forhold til bevilling på 9,7 mio. kr., som erdisponeret til nye aktiviteter indenfor puljen.EkspropriationerPuljen anvendes til at færdiggøre anlægsopgaver indenfor det matrikulære felt i de tilfælde,hvor en afklaring først foreligger længe efter at det aktuelle anlægsprojekt er færdiggjort.Der har i 2003 været et samlet forbrug på 0,6 mio. kr.FunktionalitetsrammenAnvendes til at gennemføre en række mindre funktionalitetsfremmende og/eller regularitetsfremmendeaktiviteter på såvel nærbanen som fjernbanen.Udført arbejde har i 2003 omfattet:- Projekt stødløse sporisolationer Østerport-Svanemøllen gennemførelse af en rækkearbejder så projektet kan færdiggørelse i 2004- Etablering af fremmed netstik ved Varde, Århus og Esbjerg- Mindre restarbejder vedr. perronforhøjelse Lejre- Færdiggørelse af fysiske arbejde vedr. perronforhøjelse i Nørre Alslev og Eskildstrup.For 2003 har der været et forbrug på 5,3 mio. kr.Årsrapport 2003 45

Mobil ATC SoftwareOmfatter softwareopgradering, som skulle have været afsluttet i juni 2003, men på grund afen fejl i softwaren, skal processen gå om. Siemens betaler for udvikling af ny software og forinstallation, men Banedanmark skal selv afholde egne udgifter (anslået til 0,3 mio. kr.).Projektet afsluttes i første halvår af 2004.Forbruget i 2003 er 3 mio. kr. og forventes at udgøre 0,6 mio. kr. i 2004, den forventedetotaludgift er 8,9 mio. kr.Etablering af elevatorer på 3 stationerVed aktstykke 183 af 12.06.2003 er overført 25 mio. kr. i 2003 fra konto 28.63.05 tiletablering af elevatorer i Nivå, Middelfart og Nykøbing F, primært for at forbedre deutilfredsstillende adgangsforhold for kørestolsbrugere, gangbesværede og rejsende medbarnevogne.Projekteringen og igangsættelse af de 3 projekter sker i 2003, men selve færdiggørelsen kanaf tidsmæssige årsager først ske i 2004, da der siden igangsætning af opgaven i juli/august2003 til projektering, udbud og produktion er gennemført har været og altid vil være etlængerevarende forløb.I 2003 har der været et forbrug på 4,9 mio. mod et budget 9,3 mio. kr. Afvigelsen skyldessenere igangsætning af byggeriet. Restbudgettet overføres til 2004.Middelfart og Nykøbing F st. forventes afsluttet medio maj 2004, Nivå st. forventes afsluttetmedio juni 2004.Ved brev af 22. maj 2003 fra Trafikministeriet anmodes Banedanmark om at foreståetablering af 2 stk. elevatorer ved gangbroen på Støvring station. Elevatorerne ibrugtages 22.januar 2004. Omkostningerne for elevatorerne på 5,2 mio. kr. fordeles ligeligt mellemBanedanmark og Støvring Kommune. I 2003 har forbruget været 3,3 mio. kr. resten udføres i2004. Samtidigt er der i 2003 modtaget tilskud fra Støvring kommune på 1,7 mio. kr.Forlods ekspropriationerMio. kr.Regnskab2002Budget 2003Regnskab2003DifferenceForlodsekspropriationer 0,8 3,2 0,0 -3,2Der har ikke været væsentlig aktivitet i 2003. I 2004 vil der blive forlods eksproprieret 3helårs ejendomme og en lejlighed, udgiften hertil forventes at blive ca. 5,5 mio. kr. Derresterer herefter 1,5 mio. af totalbevillingen der var afsat til formåletÅrsrapport 2003 46

Stationer og terminalerMio. kr.Regnskab2002Budget 2003Regnskab2003DifferenceStationer ogterminaler 0,8 0,0 -0,8 -0,8Der har ingen aktiviteter været i 2003.1.4 SÆRLIGE PULJER I ØVRIGTPulje til Stationsmoderniseringer, Banefunktionalitet og StøjbekæmpelsePuljen blev vedtaget ved aktstykke 112 af 28.11.2000 med 250 mio. kr. fordelt med 50 mio.kr. på årene 2000-2004. Af disse var Banedanmark tildelt 230,3 mio. og DSB de resterende19,7 mio. I forbindelse med Finanslov 2002 blev puljen nedlagt, dog afsluttes igangværendeprojekter, som er kontraktligt bundet eller på anden måde aftalt med eksterne parter.Disse projekter finansieres af overførte midler fra 2002, i alt 50,1 mio. kr., fordelt med:2002: 23,9 mio. kr.2003: 20,8 mio. kr.2004: 5,5 mio. kr.Mio. kr.Pulje til Stationsmoderniseringer,Banefunktionalitet ogStøjbekæmpelseRegnskab2002Budget2003Regnskab2003DifferenceBudget200422,1 9,5 1,4 -8,1 15,3Nyt standsningssted GjesingProjektet er afsluttet.Gangbro Høje TåstrupProjektet er afsluttet.Kastrup signaludbygningForbruget i 2003 udgør 0,2 mio. kr. mod et budget for året på 4,5 mio. kr. Tilbud på udførelsemodtaget fra entreprenøren er noget højere end forventet og konsekvenser er under afklaring.Udførelsen er udskudt til 2004.Årsrapport 2003 47

Pulje til NærbanerFormål:At etablere nærbaner ved Aalborg og Århus, herunder etablering af 7 nye standsningssteder iStøvring, Svenstrup, Skalborg, Aalborg Vestby, Lindholm, Viby og Hørning.Hastighedsopgradering af strækningen fra Skanderborg til Silkeborg fra 100 km/t til 120km/t. samt hastighedsopgradering af Grenåbanen således at der på strækningen Århus H -Europaplads køres 40 km/t, på strækningen Europaplads - Østbanetorvet 50 km/t og påstrækningen Østbanetorvet til Ryomgård 100 km/t.Etablering af transversal på Århus H med henblik på samdrift mellem Odder- og Grenåbanen.Udført arbejde i 2003:- Projektering af stationer,- Restarbejder Lindholm,- Udførelse Ålborg Vestby, Skalborg, Støvring, Svenstrup, Hørning, Skørping stationer,- Projektering af opgradering overkørsler Skanderborg-Silkeborg,- Flytning af I-signaler ved Thistedvej (ved Lindholm st.),- Påbegyndt projektering af transversal i Århus.Mio. kr.Regnskab Budget 2003 Regnskab Difference Budget 200420022003Pulje til Nærbaner 27,1 85,5 66,8 -18,7 103,1Projektets totaludgift forventes at blive 201,3 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 37 mio. kr.i forhold til finansloven for 2003. Fordyrelse skyldes merudgifter til primært overkørslerne påGrenåbanen, perronentreprisen på Hørning station, uforudsete ledningsomlægninger og størrejordmængder på en af de nye stationer samt endelig større projekterings- ogrådgivningsomkostninger end forudsat. Merforbruget finansieres ved akt 88 fremsat den 2.december 2003.Tidsplan:Projektet følger tidsplanen og de væsentlige milepæle i 2004 er som følgende:02.04 Mangelarbejder ved de øvrige standsningssteder forventes afsluttet10.04 Standsningsstedet ved Viby Station forventes afsluttet11.04 Opgradering Skanderborg-Silkeborg forventes afsluttet12.04 Opgradering Grenåbanen forventes afsluttetÅrsrapport 2003 48

I henhold til tidsplanen forventes ibrugtagning af Grenåbanen den 14. december 2004,hvorefter alle ibrugtagninger er foretaget.Usikkerhed:Tidsplaner:- VVM Screening (vurdering af de miljømæssige konsekvenser) kan trække ud.- Tiden for sagsbehandlingen (ekspropriation afklaring) hos kommunerne af overkørsler kanflytte på tidsplanerne.Økonomi:- De eksisterende stationssikringsanlæg på Grenåbanen skal enten udbygges eller nybygges.Oprindelig var der i projektet forudsat en udbygning af de eksisterende sikringsanlæg,men dette er ikke løsningen grundet dels erfaringerne fra Odense-Svendborg, og dels atdet grundet pladsmangel i hytterne ikke er teknisk muligt at udbygge de eksisterendeanlæg- Resultatet af licitationen på udskiftning af stationssikringsanlæg på Grenå-banen kanmedføre, at den bedste løsning bliver udskiftning af alle anlæg. Der forventes en afklaringi marts 2004.Banefunktionalitet – 17 mio. kr.Mio. kr.Regnskab Budget 2003 Regnskab Difference Budget 200420022003Banefunktionalitet 5,9 10,8 8,3 -2,5 3,1BanefunktionalitetPuljen består af flere delprojekter og forbruget i 2003 vedrører primært flytning af PUsignaler,der har et underforbrug på ca. 1,0 mio. kr., pga. forsinket færdiggørelse afudførelsesarbejderne samt hovedtogveje i Snekkersten, der har et merforbrug på ca. 0,8 mio.kr. pga. forsinket ibrugtagning.Årsrapport 2003 49

BILAG 2: FORNYELSE OGVEDLIGEHOLDELSE, HOVEDKONTO28.63.05.2.1 FORNYELSE OG VEDLIGEHOLDDet er i 2003 lykkedes at indhente størstedelen af det store efterslæb på fornyelse ogvedligehold, hvor opsparingen er blevet reduceret med lidt over 200 mio. kr. Det samlederesultat er fremkommet ved at vedligeholdelsesproduktionen har været lidt højere endforudsat og fornyelse har været mindre end forudsat.2.2 FORNYELSESAKTIVITETER I 2003Tabel 2.2.1 Regnskab for fornyelse af jernbanenettet, 28.63.05.Regnskab Budget 2003 Regnskab Difference20022003Udgifter 582,0 719,4 595,6 -123,8Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0Resultat brutto 582,0 719,4 595,6 -123,8Bevilling 589,0 540,6 540,6 0,0Resultat netto 7,0 -178,8 -55,0 -123,8Generelt om fornyelsenÅrets resultat for 2003 på finanslovskonto 28.63.05 - fornyelse er opgjort til 595,6 mio. kr.Resultatet udviser en afvigelse på 124,0 mio. kr. De primære årsager til afvigelse indenfor deenkelte fag er anført nedenfor.FornyelseTabel 2.2.2 Regnskab for fornyelsen fordelt på fagFagRegnskab Budget 2003 Regnskab Difference20022003Spor 309,1 325,6 319,3 -6,3Broer 78,7 72,2 62,5 -9,7Kørestrøm 45,4 84,0 35,4 -48,6Stærkstrøm 13,0 34,7 18,9 -15,8Sikr/fjernstyr 92,1 124,5 92,1 -32,4Tele 28,6 33,4 31,0 -2,6Bygninger 5,4 8,5 10,3 1,8Arealer 3,7 21,4 10,7 -10,7Øvrige 6,4 15,1 15,4 0,3Fornyelse i alt 582,4 719,4 595,6 -124,0Årsrapport 2003 50

Udskydelse af sporudfletningsbroen ved Farumbanen, da forundersøgelser viste uventedeafvandingsproblemer, som skulle afklares inden igangsætning af de oprindeligt planlagtebeton- og fugereparationer, hvorfor projektet blev udskudt.Udskydelse af udførelsen på projekterne Glostrup – Høje Tåstrup, Valby – Glostrup pga.optimering af sporspærringer. Det har været nødvendigt at genudbyde entreprisen Hellerup-Klampenborg, hvorfor udførelsen har været forsinket.Forsinkelse i udførelse af omkobler på 9 stationer. Desuden forsinkelse på udførelse afperronbelysning på 9 stationer. Arbejdet er udbudt i en fælles kontrakt med DSB, som havdeproblemer med igangsætning af arbejdet.I 2003 blev fastlagt overordnede rammer for en fremtidig strategi indenfor sikring ogfjernstyring. Fastlæggelse af strategi har betydet, at det ikke har været muligt at påbegyndefornyelsen af de enkelte anlæg. Endvidere har igangsættelsen af Esbjerg sikringsanlægafventet resultatet af udbud på Ringsted sikringsanlæg. Manglende godkendelse af nyudvikletLED lanterne har bevirket forsinkelse i udførelse af signalprojekter.Omdisponering af midler til bl.a. sporfornyelse på Vestfyn.SporDer er ombygget 58,5 km spor samt udvekslet 5 sporskifter.Der er i 2003 udført et stort sammenhængende sporombygningsprojekt ved sporombygning af24 km hovedspor mellem Middelfart og Årup. Udførelse af opgaven er 1. etape afsporombygning på Vestfyn og har været særdeles kompleks, idet den daglige trafik skulleopretholdes i størst mulig udstrækning, med så få gener for passagerne som muligt og dettepå én af de vigtigste hovedstrækninger i den landsdækkende trafik. Arbejdet blev gennemførti sommer ferien 2003. 2. etape mellem Årup og Odense (21 km) bliver ombygget isommerferien 2004.I S-banedelen af Boulevardtunnellen mellem Vesterport og Østerport var der behov for atudskifte de gamle og nedslidte sveller. Grundet bl.a. entreprenørens udvikling af et værktøjbenævnt skinneløfter har det været muligt at gennemføre projektet væsentligt billigere endved traditionel udførelse. I modsætning til traditionel udveksling af 50 sveller pr. nat har deti projektet været muligt at udveksle 300 sveller pr. nat, hvorved omkostning til udførelsekunne halveres. Totalt er udvekslet 4800 sveller. Projektet blev succesfuldt gennemført udengener for trafikken.Årsrapport 2003 51

I 2003 blev færdiggjort sporombygning af 11 km spor mellem Fredericia og Århus,strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg og ved Thyregod, på Fyn strækningerne Odense –Svendborg og Stenstrup-Ringe, ligeledes er der foretaget mindre sporombygning på Fredericiastation samt sporskifteudveksling ved Svanemøllen og Hillerød.BroerArbejderne på 19 broprojekter er færdiggjort i 2003. De væsentlige projekter med afslutning i2003 omfatter renovering af tværbjælker i Boulevardtunnelen ved Nørreport, overføring vedTagensvej og færdiggørelse af broerne ved Vesterport station.KørestrømI 2003 blev fornyelse af omformere på S-banen Enghave omformercentral, køretråd oghurtigafbrydere på Vallensbæk omformerstation afsluttet. Udførelsen af fornyelse afkøreledningen på strækningen Hellerup – Klampenborg er udskudt til 2004, idet det har væretnødvendigt at genudbyde entreprisen.Der er udført løbende udskiftning af køretråd og ombygning af kørestrømsanlægget påstrækningen mellem Holte og Hillerød. Projektet forventes afsluttes i 2004.StærkstrømPerronbelysning på Fredericia station blev afsluttet i 2003, og der blev igangsatperronbelysningsprojekter på 8 Kystbanestationer, som forventes afsluttet i løbet af 2004.Belysningsprojekterne udføres med en helt nyudviklet type standere og armaturer. Typenindgår i en ny strategi, hvor der opnås en væsentlig bedre belysning på perronerne og enbedre højtalerdækning, idet der nu er monteret små og mere effektive højtalere inde istanderne.Der er ligeledes i 2003 sket udskiftning af enkelte sporskiftevarmeanlæg i Århus tillige medfornyelse af køleanlæg i rælehytter ved Snekkersten og Københavns godsbanegård samt på detekniske stationer Hvidovre fjern og Helgoland.Færdiggørelsen af flere stærkstrømsprojekter vil ske i 2004, herunder bl.a. færdiggørelse afperronbelysning på Odense st. og fornyelse af kabelrender på strækningen Holte-Hillerød.Sikring og fjernstyring (inkl. Storebælt/Øresund)I 2003 blev fastlagt overordnede rammer for en fremtidig strategi indenfor sikring ogfjernstyring. Fastlæggelse af strategi har betydet, at det ikke har været muligt at påbegyndefornyelsen af de enkelte anlæg.Årsrapport 2003 52

I 2003 blev færdigudviklet og godkendt en ny LED-lanterne (lysdioder) til de mange signaler,som findes på strækninger og stationer. LED-lanterne erstatter de tidligere el–pærer isignalerne. Dioder har en længere levetid end el–pærer, hvorfor det vil have enregularitetsforbedrende effekt tillige med forventede besparelser i vedligeholdelsen fremover.Udskiftningerne vil strække sig over en årrække og blive udført strækningsvis.I 2003 blev centralapparattet i Aalborg fornyet, og som følge af mange fejlmeldninger blevkabelanlægget i Kolding udskiftet.Ombygningen af signalsystemet på Øresundsbanen er fortsat i 2003 og forløber planmæssigtmed forventet færdiggørelse i 2004.Fjernstyringsprojekterne på strækningerne Struer-Thisted og Herning – Skjern er ibrugtaget i2003. I henhold til påbud fra Jernbanetilsynet sker der sikkerhedsmæssige forbedringer vedetablering af 8 punktsprogram for opgradering af overkørsler på strækningen Odense –Svendborg og Århus- Grenå. Arbejdet forventes afsluttet i løbet af 2004.TeleDer er i 2003 sket forbedringer på passagerinformationen på en række stationer rundtomkring i landet, bl.a. Tinglev, Københavns Hovedbanegård, Ringsted, Bramming,Sønderborg, Rødby, Lunderskov og Køge.Der er nedlagt/udskiftet en lang række ældre telefonanlæg (OCS og ZDA) i 2003 med henblikpå dels at flytte fjernstyringen fra telefonnettet til transmissionsnettet, dels at nedlægge disseanlæg, dels at udskifte de gamle anlæg med nye, hvor der stadig er behov for telefoni.Desuden er softwareopgradering af MD110-centralerne ved at være tilendebragt.Fornyelse af radio har primært haft fokus på udskiftning af gamle anlæg med efterfølgendeforbedret kvalitet til følge. Der er blevet gennemført projekter inden for strækningsradioerne,S-baneradioerne og lokalstrækningsradioerne.Den eksisterende overvågningsplatform på datanettet er blevet opgraderet med nyt software.Det samlede telebudget udgjorde i 2003 i alt 33,4 mio. kr. og regnskabet blev på 30,8 mio. kr,underforbruget skyldes en række mindre forskydninger til 2004 på info og telefoniområdet.BygningerDer er på enkelte banestrækninger gennemført en strækningsvis bygningssanering i 2003 medfokus på udskiftning af klimaskal på teknikhytter tillige med den primære aktivitet fornyelseaf elevator på Nørreport station.Årsrapport 2003 53

ArealerDen delvise perronfornyelse på Helsingør station og perronrenoveringen på Thyregod stationblev afsluttet i 2003.Perronbelægning på Odense station, perronrenovering på Haslev station, og ny flisebelægningi Taulov er igangsat i 2003 og færdiggøres i 2004.2.3. VEDLIGEHOLDELSESAKTIVITETER I 2003Tabel 2.3.1 Regnskab for vedligeholdelse af jernbanenettet, 28.63.05.Regnskab Budget 2003 Regnskab Difference20022003Udgifter 699,4 733,8 756,0 -22,2Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0Resultat brutto 699,4 733,8 756,0 -22,2Bevilling 752,0 633,5 633,5 0,0Resultat netto 52,6 -100,3 -122,5 -22,2Generelt om vedligeholdelsenBanedanmark har i 2003 anvendt 756 mio. kr. til vedligeholdelsesaktiviteter, heraf er 50,5mio. kr. anvendt til televedligeholdelse. De i 2002 udskudte sporvedligeholdelsesaktiviteter ernu gennemført. Derudover er der udført ekstraordinære aktiviteter, der beløber sig til 49 mio.kr. Det er et merforbrug i forhold til budgettet på 22,2 mio. kr.Tabel 2.3.2 Vedligeholdelse fordelt på fag.Regnskab Budget Regnskab Difference2002 2003 2003Spor 229 254,0 278,4 -24,4Broer 58 48,9 40,1 8,8Kørestrøm 39 39,3 41,4 -2,1Stærkstrøm 9 13,4 9,8 3,6Sikring og fjernstyring 168 157,3 168,4 -11,1Bygninger 6 6,9 6,5 0,4Arealer 90 98,6 93,9 4,7Øresundsbanen* 22 23,2 23,2 0Store Bælt** 32 30,0 25,8 4,2Tele 46 46,4 50,5 -4,1Diverse 1 15,8 18,0 -2,2I alt 699 733,8 756,0 -22,2*Øresundsbanen er af hensyn til sammenligning udskilt fra øvrige fag.**Mekaniske anlæg på Storebæltsforbindelsen, hertil kommer baneanlæg, i alt omkostning 47,7 mio. kr.Genoprettende vedligeholdAf genoprettende vedligeholdelsesaktivitet på sporanlægget har de største arbejder væretudført på rangerarealet i Fredericia, samt sporarbejder i Hellerup i forbindelse med miljøpåbudi forlængelse af opgraderingen af strækningen Odense-Svendborg er der udførtÅrsrapport 2003 54

levetidsforlængende vedligeholdelsesarbejder på ikke sporombyggede delstrækninger. Øvrigegenoprettende aktiviteter fordeler sig over mindre arbejder spredt geografisk på det samledesporanlæg. Genoprettende aktiviteter har i 2003 fordelt sig således.Tabel 2.3.3 Genoprettende vedligehold i 2003AktiviteterMio kr.Sporaktiviteter, landsdækkende 47,8Fredericia rangerareal 13,7Kolding rangerareal 1,1Odense-Svendborg 7,1Hellerup, miljøpåbud 7,6I alt 77,3SporSom følge af konstateret snæver sporvidde på flere strækninger, er der løbende i 2003foretaget afhjælpning, for i alt 14,6 mio. kr. som først bliver afsluttet i 2004 grundetressourceknaphed hos entreprenøren. Det oparbejde efterslæb på skinneslibning i 2002 erblevet udført i 2003. Udførelsen af arbejdet er sket i henhold til anbefalingerne isporanalysen. Aktiviteter vedrørende målevognskørsel og ultralydsmålinger på sporanlæg erudført i henhold til det planlagte.Sikring og fjernstyringDer har ikke været væsentlige fornyelser af ældre sikringsanlæg i 2003, hvilket har resultereti at niveauet for fejlretning af sikrings- og fjernstyringsanlæg har været det samme i 2003.Egentlig forebyggende vedligeholdelse af ældre anlæg er en meget kompleks opgave, dadriftsstabiliteten påvirkes negativt ved indgriben i anlægget. Dette vanskeliggør ogsåudskiftning med nye komponenter i det omfang, de kan fremskaffes.BroerPå grund af prioriteringen af indsats vedrørende sporanlægget er ressourcer blevetomprioriteret fra broanlæg grundet disse vedligeholdelsesarbejders mere langsigtede karakter.Det betyder, at det samlede forbrug på broanlæg har været 8,8 mio. kr. lavere end oprindeligbudgetteret.StorebæltBanedanmarks samlede omkostninger til vedligeholdelse af Storebæltsforbindelsen beløber sigi 2003 til 48 mio. kr.TeleTeleområdet har et merforbrug for år 2003 på 4 mio. kr. i forhold til budgettet, devæsentligste årsager til afvigelsen skyldes nedenstående 3 årsager:Årsrapport 2003 55

Som konsekvens af strømafbrydelsen i september måned, som fremprovokerede væsentligefejl ved de efterfølgende udførte test, hvor det viste sig at batterierne ikke kunne holde allevitale dele med strøm, blev det besluttet at udskifte mange af de eksisterende batterier.Nokia stoppede i 2003 med at producere udstyr til transmission, og overførte deres lager tilfirmaet Marconi. Banedanmark vurderede, at det af sikkerhedsmæssige årsager varnødvendigt at opkøbe reservedele, samt at indgå en ekstra servicekontrakt med Marconi forhåndtering af reservedele, hvilket har medført et merforbrug.2003 bød på væsentlig flere kabelfejl end estimeret, hvilket forårsagede en tilsvarendebudgetoverskridelse.Øvrige aktiviteterRenovation og snerydning har været uændret i forhold til 2002. For øvrige aktiviteter,herunder Øresundsbanen og bygningsvedligeholdelse har indsatsen været gennemført somplanlagt.Årsrapport 2003 56

BILAG 3. STRÆKNINGSREGNSKABStrækningsregnskabBanedanmark opdeler jernbanenettet i baneklasser med forskellige krav til serviceniveauet,afhængigt af det behov som strækningerne skal dække. Banedanmark opererer med 6baneklasser.HovedbanenHovedbanen har det højeste krav til standarden og udgør det overordnede banenet, der binderlandsdelene sammen. Trafikken er en blanding af international og landstrafik, pendlertrafikog godstrafik. Strækningen fra Øresund/København-Padborg er elektrificeret. På de øvrigehovedbaner kan der ikke anvendes elektrisk materiel. Alle hovedbaner har dobbeltspor bortsetfra delstrækningerne Vamdrup-Vojens og Tinglev-Padborg.RegionalbanerRegionalbanerne forbinder de større byer udenfor hovedbanerne. Tinglev-Sønderborg erelektrificeret og København-Helsingør (kystbanen) er elektrificeret og har dobbeltspor. Enkelteandre regionalstrækninger har dobbeltspor.S – BanenS – Banen betjener det københavnske nærbaneområde og trafikeres stort set udelukkende afS-tog. S - banen er elektrificeret og har dobbeltspor.LokalbanerneLokalbanerne har en generel lav trafikintensitet og findes ofte i tyndt befolkede områder.GodsbanerGodsbanerne trafikeres kun af godstog og i meget begrænset omfang.RestbanerRestbaner benyttes kun lejlighedsvist og under særlige betingelser. Forudsættes ikke anvendttil regelmæssig drift og fornyes/vedligeholde kun i yderst beskedent omfang.Banedanmark afholder direkte produktionsomkostninger til trafikstyring og vedligeholdelsepå strækningerne, så det efterfølgende er muligt at anvende disse oplysninger vedplanlægningen af de kommende år aktiviteter på vedligeholdelses og fornyelsesområdet.Årsrapport 2003 57

Udgifterne til ledelse og administration samt øvrige ikke-strækningsrelaterede omkostningerindgår ikke i strækningsregnskabet.Strækningsregnskabet samt det samlede regnskab indenfor områderne vedligeholdelse,fornyelse og trafikstyring fremgår af de 2 efterfølgende tabeller.Tabel 3.1. Strækningsfordelte udgifter til trafikstyring, vedligeholdelse og fornyelse i 2000-2003mio. kr. (åretspriser) 2000 2001 2002 2003Trafikstyringstrækningsfordelt 162 168 174 184Trafikstyring ufordelt 7 8 7 12Trafikstyring i alt. 169 175 181 196Vedligeholdelsestrækningsfordelt 742 743 653 689Vedligeholdelseufordelt 17 67 46 67Vedligeholdelse ialt. 759 810 699 756Fornyelsestrækningsfordelt 283 504 561 566Fornyelse ufordelt 77 28 21 29Fornyelse i alt 360 532 582 595Strækningsfordelteudgifter i alt. 1.187 1.415 1.388 1439Ufordelte udgifter ialt. 101 103 74 108I efterfølgende tabel 3.2 er opstillet de strækningsfordelte udgifter fordelt på henholdsvistrafikstyring, vedligeholdelse og fornyelse på de enkelte baneklasser i 2003.Tabel 3.2 Omkostninger fordelt på baneklasser.Mio. kr.BaneklasseStrækning i2003 i km.Udgifter tiltrafikstyringUdgifter tilvedligeholdelseUdgifter tilfornyelse Udgifter i alt.S-baner 166,3 31,6 155,1 128,1 314,8Hovedbaner 675,1 90,8 332,5 209,9 633,2Regionalbaner 594,3 44,5 133,6 44,2 222,3Lokalbaner 590,4 17,1 65,8 181,8 264,7Godsbaner 227,1 0,1 1,7 2,0 3,8I alt 2.253,2 184,1 688,7 566,0 1.438,8Årsrapport 2003 58

I figur 3.1 opgøres omkostningerne i forhold til længden af de enkelte baneklasser.Figur 3.1: Udgifter pr. km. banestrækning fordelt på baneklassermio.kr./km.1,000,900,800,700,600,500,400,300,200,100,00Fornyelse pr. km.Vedligeholdelse pr. km.Trafikstyring pr. km.S-banerHovedbanerRegionalbanerLokalbanerGodsbanerÅrsrapport 2003 59

BILAG 4. GRØNT REGNSKABIndledningBanedanmark ønsker at stille et banenet til rådighed for togdrift, der tilgodeser miljøet. Iplanlægningen og udførelsen af Banedanmarksopgave som infrastrukturforvalter er der derforfokus på miljøet.Som følge af organisationsændringen i september 2002 er arbejdsgange ogsamarbejdsrelationer blevet ændret, og dette har også haft betydning for miljøarbejdet, hvoroprettelsen af en central indkøbssektion i Logistik i højere grad giver mulighed for at tagehøjde for miljøaspektet ved indkøb. Endvidere er hovedvægten af Banedanmarksmiljøekspertise blevet samlet i en sektion, Miljø & Areal i Banenet, Netudvikling. Den nyeorganisation er således velegnet til at understøtte miljøarbejdet i Banedanmark medmiljøekspertise. Omvendt har erfaringer også vist, at konsolideringen af organisering ogsamarbejdet omkring miljøopgaver kræver en større indsats end først forventet. Sikkerhed &Kvalitet i Virksomhedsudvikling vil derfor i 2004 sætte støre fokus på det tværgåendemiljøarbejde i Banedanmark med henblik på at styrke samarbejdet og dermed resultaterneindenfor miljøarbejdet for Banedanmark som helhed.Løsningen af opgaver til gavn for miljøet omfatter i Banedanmark især:- Udvikling og vedligehold af rammerne for arbejdet for miljøet parallelt med arbejdet forarbejdsmiljø, jernbanesikkerhed og kvalitet.- Opstilling af miljøkrav og strategier for anlæg og vedligehold af jernbanen samt sikre, atdisse er i overensstemmelse med Banedanmarks miljøpolitik, myndighedskrav og i øvrigter tidssvarende.- Varetagelse af relationerne med naboer og myndigheder såvel i den daglige drift afBanedanmarks anlæg som ved opførelse af nye anlæg.- Tilrettelæggelse af Banedanmarks egne entreprenørarbejder, så miljøhensyn tilgodeses.I det følgende beskrives, hvordan Banedanmark som infrastrukturforvalter har håndteretmiljørelaterede opgaver i 2003.Miljøvenlige løsninger i dialog med naboer og myndighederEn god dialog med naboer og myndigheder indgår som et vigtigt element i Banedanmarksarbejde for at sikre miljøvenlige løsninger samt forståelse og accept af de planlagte arbejder.Årsrapport 2003 60

Banedanmark bestræber sig på at levere naboer til banen fyldestgørende information omanlægs- og vedligeholdelsesarbejder med henblik på at minimere miljøgener. Især omkring destore anlægsprojekter som Ringbanen, der er en del af S-banen i København, og LOKOprojektetved Østerport og Nordhavn stationer, finder en intensiv og aktiv dialog mednaboerne sted, både i form af skriftlige henvendelser fra Banedanmark og i form af personligkontakt med borgerne, individuelt eller i grupper.I den daglige drift såvel som i anlægsprojekter bestræber Banedanmark sig på at være påforkant med udviklingen om at tilgodese miljøet. I den forbindelse deltager Banedanmark iinternationalt arbejde og samarbejde med leverandører med henblik på at være up-to-datemed den teknologiske udvikling og de muligheder, der tilbydes med henblik på at sikremiljøet bedst muligt.Mindst mulige støjgener fra togeneBanedanmark udøver en aktiv indsats for at begrænse støjgener fra tog. Banedanmarkadministrerer en støjpulje, der giver de økonomiske rammer for indsatsen mod støjgener.Støjpuljen blev etableret i 1986. I 2003 er anvendt 15,9 mio. kr. på støjdæmpning. Indsatsenforventes afsluttet med udgangen af 2008 med den nuværende bevilling.Puljens midler er i 2003 anvendt til ca. 500 m støjskærm i Lejre kommune. I juni 2002 blev1223 boliger tilbudt tilskud til støjisolering. Ved rundens afslutning 31.december 2003 var340 boliger blevet støjisoleret med tilskud fra Banedanmark på 11,6 mio. kr.Tabel 4.1. viser resultaterne af Banedanmarks aktive indsats mod støjgener til og med 2003.Over 13.000 boliger er blevet tilbudt tilskud til støjisoleret, og der er opsat ca. 45 kmstøjskærme. Arbejdet inden for rammerne af støjpuljen forventes afsluttet med udgangen af2008 med den nuværende bevilling på ca. 15 mio. kr.Tabel 4.1. Fremdrift på anvendelse af Støjpuljen frem til 20032003Km støjskærme 45,3Støjbeskyttede boliger i alt 6.789Opfyldningsgrad i % ift. målsætning 74Ud over tiltag til at formindske støjgener med støjskærme og støjisolering af boliger udøverBanedanmark også en aktiv indsats med at formindske støjen fra togene ved at vedligeholdeskinnernes kvalitet. Dette opnås ved skinneslibning, som indgår i det almindelige vedligeholdaf sporene.Årsrapport 2003 61

Håndtering af kemikalier i BanedanmarkBanedanmark er i 2003 blevet tilmeldt Byggeriets Arbejdsmiljøcenters kemikaliedatabase. Idatabasen er det muligt at hente arbejdspladsbrugsanvisninger på alle de kemikalier, deranvendes i Banedanmark. Hermed understøttes også arbejdet med vedligehold af listen overkemikalier, som anvendes i Banedanmark.Det har især stor betydning for medarbejderne på værksteder (Logistik) og i entrepriser(Baneteknik), idet det er blevet nemt at udarbejde de lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisningertil gavn for håndtering af miljøbelastende kemikalier.Begrænsning af affald og kemikalierFigur 4.1 viser mængden af affald i forhold til henholdsvis timer i produktionen ogomsætningen. For affaldet skelnes der mellem affald i form af bagharp (skærver og jord/gruset restprodukt fra ballastrensning) og alt andet affald. Som det ses af figuren, er mængden afaffald uden bagharp steget lidt, hvilket bl.a. kan forklares med, at produktionen er steget fra2002 til 2003. Ændringerne i affaldsmængden er desuden afhængig af typen af arbejde, derudføres i Baneteknik og Logistik.Figur 4.1: Affaldsmængder i tons i forhold til produktionstimer og omsætning for Baneteknikog Logistikton700006000050000400003000020000100002500000200000015000001000000500000kr./timer02000 2001 2002 2003år0affald uden bagharparbejdstimer til produktionbagharpomsætningTabel 4.2 viser at Baneteknik og Logistik også i 2003 genanvender størstedelen af affaldet(97%), hvilket bl.a. er muligt, fordi medarbejderne gør en stor indsats for at sortere affaldet,Årsrapport 2003 62

der opstår ved deres arbejde. Desuden er de nødvendige beholdere og containere opstillet, sådet praktisk er muligt at sortere affaldet på arbejdspladserne.Tabel 4.2 Affald opgjort i ton, fordelt på bortskaffelsesmetode2000 2001 2002 2003Total 36.001 64.734 47.584 63.269Genanvendt 30.504 63.951 46.388 61.433Forbrænd 2.278 642 737 803Deponering 136 94 424 915Specialbehandling 432 41 42 116Ukendt 6 6 3 2Ukrudtsbekæmpelse på sporarealerBanedanmark har i 2003 anvendt mindre mængder pesticider til ukrudtsbekæmpelsen, hvilketfor 2003 har givet en mindre belastning af miljøet, men til gengæld medført, atukrudtbekæmpelse af sporarealer ikke er blevet udført optimalt i forhold til behovet for detlangsigtede vedligehold af banenettet. En væsentlig årsag hertil har været manglen påsprøjtepersonale, idet bemandingen er blevet anvendt til andre jernbanerelaterede aktiviteter.Ukrudtsbekæmpelse udføres for at sikre effektiv dræning af sporet. Ukrudt og planterester isporet forringer sporets evne til at bortlede vand og nødvendiggør hyppigerespormodernisering og ballastrensning. På ranger- og depotarealer udføres ukrudtbekæmpelseaf arbejdsmiljømæssige grunde, idet vegetation giver anledning til arbejdsmiljøproblemer pågrund af større risiko for falde- og snubleskader.Den sportilstandsanalyse, som Banedanmark gennemførte i 2003 for at dokumentere sporetstilstand, understregede, at der var behov for en mere effektiv ukrudtsbekæmpelse afsporarealerne, end tilfældet har været de senere år. For at få sat større fokus påukrudtsbekæmpelse af sporarealerne er der foretaget organisatoriske justeringer, som skalvirke fra 2004.Resultatet for 2003 var, at der kun blev anvendt 1.188 kg aktiv middel af typen Round UpBio, som er lidt i forhold til Banedanmarks behov for ukrudtsbekæmpelse. Banedanmarktilladelse til brug af MCPA til kampagnebekæmpelse af Agerpadderokke blev ikke benyttet pågrund af problemer med den praktiske tilrettelæggelse af sprøjtearbejdet.I 2003 igangsatte Danmarks Jordbrugsforskning et flerårligt undersøgelsesprogram forBanedanmark. Formålet er at undersøge hvorledes problemplanten Agerpadderokke, som ikkekan fjernes med Glyphosat, kan bekæmpes. Undersøgelserne omfatter udover forsøg medforskellige doseringer af MCPA også forsøg med tilsætning af forskellige aktivmidler tilGlyphosat, i forsøget på at gøre planten i stand til at optage Glyphosat.Årsrapport 2003 63

I 2003 er der til sprøjtning anvendt både konventionelt sprøjteudstyr og weedeyesprøjteudstyr. Banedanmark har således ikke været i stand til at leve op til egne forventningerom, at der fra 2003 udelukkende vil blive anvendt weedeye til sprøjtning på degennemgående sporstrækninger.Tidligere tiders forurening af jord og vandBanedanmark har afsat midler til oprydning af tidligere tiders forurening af jord oggrundvand på Banedanmarks arealer i form af en jordforureningspulje. Jordforureningspuljenhar eksisteret siden 1992 og omfattede i 2003 0,3 mio. kr. Med midlerne fra Banedanmarksjordforureningspulje gennemføres en undersøgelses- og oprydningsindsats de steder, hvorforureningen vurderes at have skadelig virkning på grundvand til drikkevandsforsyning,recipienter eller menneskers sundhed. Formålet med de historiske kortlægninger, somBanedanmark gennemfører i samarbejde med DSB, er at få et gennemarbejdet overblik overden geografiske placering af en lang række potentielle forureningsaktiviteter på de enkeltestationer.I 2003 er arbejdet med at færdiggøre de historiske kortlægninger på de 91 større stationernæsten færdigt. Der mangler således ved afslutningen af 2003 kun kortlægning af 2 stationer(Østerport og Frederikssund). Kortlægningen af disse 2 stationer er sat i bero grundet storeanlægsarbejder på stationerne. Der er desuden udgået 3 stationer af kortlægningen(Knudshoved, Nyborg og Halskov), da stationsarealerne er solgt fra. I 2004 skal der træffesbeslutning om, der skal udføres kortlægning på de to sidste stationer, samt om der skaludføres yderligere tiltag i form af undersøgelser, monitering eller lign. på nogle afstationerne.Kortlægningerne kan sammen med nye og tidligere undersøgelser udgøre amternes grundlagfor kortlægning af arealet på vidensniveau 1 eller 2.Banedanmark samarbejder med amter og kommuner og videregiver de historiskekortlægninger i den takt de færdiggøres og orienterer efterfølgende om Banedanmarksvurdering af behovet for yderligere tiltag i amters og kommuners regi.Banedanmarks levering af kørestrømBanedanmark forsyner de jernbaneoperatører, som anvender elektrisk trækkraft, medkørestrøm. Togtransport med elektrisk trækkraft er generelt mere miljøvenligt end vedanvendelse af dieselbaseret trækkraft. Den elektrificerede del af fjernbanen strækker sig fraPadborg, ved landegrænsen, i vest til Øresunds-forbindelsen, henholdsvis Helsingør i øst.Dertil kommer den københavnske S-bane. De elektrificerede strækninger udgør i alt 625 kmeller kun ca. 27 % af de danske statsbanestrækninger. De er dog næsten alle dobbeltsporede.Årsrapport 2003 64

Der blev i 2003 leveret 191 mio. kWh til 4 kunder på fjernbanen og 159 mio. kWh til DSB S-tog.Forbruget på fjernbanen er steget ca. 1½ % og afspejler flere og tungere persontog kørt medel-traktion i 2003. Forbruget af kørestrøm i 2003 på S-banen er uændret, selv om der er kørtca. 5 % færre togsætkilometer. Der kan være flere årsager til det større kørestrømforbrug pertogsætkilometer, f. eks. højere hastighed på Køgebugtbanen og vejrforhold. Den negativeudvikling i kørestrømforbruget modsvares af et øget antal passagerer i 2003, således atkørestrømforbruget per personkilometer er uændret i forhold til 2002.Yderligere leverer Banedanmark togforvarme og anden strømforsyning til parkeretjernbanemateriel på Banedanmarks arealer. I 2003 blev der til dette formål leveret 6 mio.kWh.I 2003 indkøbte Banedanmark således i alt 355 mio. kWh. Derved er Banedanmark én aflandets tre største el indkøbere. Strømmen blev leveret af Elektra Energihandel A/S, NESA ElA/S og Københavns Energi.Tabel 4.3: Banedanmarks levering af kørestrøm m.v.GWh 2000 2001 2002 2003Fjernbanen 163 182 188 191S-banen 165 158 159 159I alt 328 340 347 350Heraf prioriteret produktion 25 % 30 % 32 % 32 %Både øst og vest for Storebælt opgør de, systemansvarlige selskaber den gennemsnitligeemission fra det brændsel som er anvendt af kraftværkerne i regionerne. De tal, som fremgåraf nedenstående tabel er således opgjort for hele el-produktionen i de to områder.Tabel 4.4: Miljødeklaration for kørestrøm 2003g/KWh CO2 NOx SO2Emission 522 0,86 0,35Banedanmarks eget energiforbrugTil Banedanmarks egen drift anvendes både el og anden energi. En række af Banedanmarksstørre bygninger opvarmes med fjernvarme. Gas anvendes fortsat til et antal ældresporskiftevarmeanlæg og, ligesom olie, til opvarmning af mindre bygninger. Den mestbetydende energikilde er dog el, som anvendes til drift af sikringsanlæg, signaler, sporskifter,til sporskiftevarme, til drift af radio- og andre kommunikationsanlæg og til belysning mm.Årsrapport 2003 65

Nedenfor er vist forbruget af de enkelte energiformer i 2003, sammenlignet med 2002. Derforeligger ikke specificerede opgørelser før 2002.Tabel 4.5: Banedanmarks energiforbrug 2002-2003kWh 2002 2003Elektricitet 26.035.000 31.719.702Fjernvarme 10.067.000 1.0767.452Gas 6.450.000 4.261.727Olie, ex. Transport 3.824.000 4.288.297Energi i alt, ex. Transport 46.376.000 51.037.178Vand, m3 14.100 20.101Teknologisk udvikling til gavn for miljøet og togdriften: SporskiftervarmeJernbanens sporskifter giver ofte problemer om vinteren, idet den bevægelige tunge isporskifterne fryser fast eller blokeres af is eller sammenpakket sne. Dette går ud overregulariteten til stor gene for passagererne.For ca. 50 år siden begyndte man at opvarme sporskifterne for derved at holde dem is- ogsnefri. Opvarmningen foregik med enten gas, fra åbne gasflammer eller med elektricitet vedlav spænding. Anlæggene var i princippet ”tændt om vinteren”, idet de ikke kunnefjernbetjenes og derfor krævede betjening på stedet. Anlæggene havde en udmærket effekt,dog med en temmelig lav virkningsgrad. Men for 40 år siden var energien billig ogkonsekvenserne af CO 2 belastningen af miljøet ikke kendte. Det er ikke tilfældet længere.Der er derfor i de senere år arbejdet med forbedring af virkningsgraden af disse anlæg. I dager alle nye anlæg opvarmet med elektricitet, og totalt set er der i forhold til de ældste anlægopnået en fordobling af virkningsgraden og dermed en halvering af energiforbruget.Banedanmark har imidlertid ønsket at forbedre opvarmningssystemet yderligere. En bedrestyring af anlæggenes tændingstid kan yderligere reducere energiforbruget. Det er hernaturligvis nødvendigt at afveje, at ”tog til tiden” forudsætter funktionsduelige sporskifter ogholde energibruget nede af hensyn til omkostningerne og miljøet. Med Banedanmarksingeniører i spidsen har systemet derfor gennemgået et intensivt udviklingsforløb sidenslutningen af 90’erne.Første fase i denne udvikling har været en fjernstyret betjening af anlæggene, således at mani det mindste kunne slukke for strømmen, når vejret bedres.Næste fase var en såkaldt intervalstyring, hvor anlæggene, når de er tændt, kun varmer ikortere intervallerÅrsrapport 2003 66

Og den seneste forbedring er, at i disse år etableret meteorologisk styring af anlæggene på defleste af Banedanmarks strækninger. Herved opnås en udvidet styring, hvor temperatur,vindstyrke- og retning, fugtighed og nedbør måles lokalt ved sporskifterne. De målte data,kombineret med en ”vejrmelding” fra DMI, behandles af et styresystem, som herefter, underhensyn til køreplanen, uden manuel indgriben afgør, om der er behov for opvarmning af detenkelte sporskifte og derefter selv tænder og slukker for strømmen.Ved indførelse af sådanne systemer forventes en yderligere reduktion af energiforbruget tilopvarmning af sporskifter med ca. 50 %. Hvis der sammenlignes med en situation, hvorsamtlige sporskifter havde været udrustet med de ældre opvarmningsformer, er der tale om enreduktion på mere end 30 mio. kWh om året, svarende til 15.000 tons CO 2 . Udskiftningensker ved at samtlige nyetablerede sporskifter forsynes med et sådant anlæg og derudover fårårligt cirka 100 bestående sporskifter de nye styringer. Udskiftningen har en tidshorisont på10-20 år afhængig af indsatsen, som kan variere år for år.Årsrapport 2003 67

BILAG 5: TILSTANDSDATA PÅJERNBANENETTETHastighedHovedbaner Regionalbaner S-baner LokalbanerTilladelig max. hastighed 180 km/t 140 km/t 120 km/t 140 km/t2003 2002 2003 2002 2003 2002 2003 2002Det faktiske antal km, hvorden for strækningen angivet180km/t505 af874 km502 af874 km140km/t97 af107 km97 af107 km120km/t99 af114 km63 af65 km140km/t27 af36 km27 af36 kmmax. hastighed må køres.* 160km/t155 af266 km137 af265 km120km/t390 af489 km390 af489 km100km/t88 af101 km124 af150 km120km/t171 af190 km132 af141 km140km/t23 af26 km23 af26 km100km/t95 af112 km95 af112 km90 km/t 66 af90 km65 af90 km100km/t178 af218 km224 af266 km120km/t111 af113 km111 af112 km80 km/t 17 af21 km15 af20 km80 km/t 163 af170 km163 af170 kmAndel af baneklassen hvorder kan køres max.Hastighed. 39 % 39 % 14 % 14 % 30 % 19 % 4 % 4 %Kanalregularitet 2003 2002 2003 2002 2003 2002 2003 2002KanalregularitetPassagertog (95,5%)Godstog (90%)94,287,596,292,394,287,596,292,398,3%98,398,5%97,394,287,596,292,3Fejl 2003 2002 2003 2002 2003 2002 2003 2002Antal togkm/fejlhændelse 2485 5040 3180 5662 6725 3829 2281 12446Antal påvirkede tog pr.fejlhændelse 1,5 4 1,5 4 4,0 7 1,2 4Gennemsnitligfejlretningstid* 1,14 t 2,05t 1,13 t 2,16t t 1,31 t 2,19t 1,14 t 2,19Komfort og miljø 2003 2002 2003 2002 2003 2002 2003 2002Q-Tal - %< 100 88,2 88,7 80,1 80,2 84,7 77,8 89,8 82,3Klasse 4 fejl pr. km. 0,69 0,73 0,75 0,57 0,74 0,83 0,38 0,44* Opgørelsesmetoden er ændret og tallene kan ikke direkte sammenlignes med årene 2000 og 2001.HastighedGenerelt kan det konstateres at maks. hastigheden og dermed gennemsnitshastigheden erforøget på samtlige baneklasser.KanalregularitetI forhold til tidligere år ligger resultatet for DSB- Passagertog og Godstog noget undermålsætningen, hvilket i langt overvejende grad skyldes flere større fornyelses- oganlægsprojekter. De projekter, der har haft den væsentligste indflydelse på regulariteten, ersporombygningen på Vestfyn, Ringbanens indføring ved Vigerslev og LOKO-projektetØsterport.Derudover har der været adskillige problemer med sikringsanlægget i Hvidovre Fjern både iform af signalproblemer samt sporskifteproblemer, som har været søgt løst med enekstraordinær vedligeholdelsesindsats.Årsrapport 2003 68

Flere tilfælde af køreledningsnedfald har ligeledes påvirket regulariteten væsentligt, dissehændelser medfører store påvirkninger i regulariteten. Der er på S-banen igangsat flerefornyelsesarbejder af de ældste køreledningsanlæg. Når disse projekter er gennemført er detforventningen, at antallet af fejl vil blive reduceret til gavn for regulariteten.På S-banen er der i forhold til tidligere år sket en positiv udvikling, og der er meget tæt påfuld målopfyldelse.FejlhændelserDa der er tale om en ny opgørelsesmetode kan tallene fra tidligere ikke umiddelbartsammenlignes med dette års tal. Dette skyldes at den nye opgørelsesmetode også medtager defejl, som ikke påvirker toggangen, hvorfor antallet af fejl der medtages er større end tidligere.Hvis den nye opgørelsesmetode var anvendt i 2002, er det vurderingen, at der ville være taleom meget små afvigelser de 2 år imellem.Komfort og miljøForbedringerne skyldes de gennemførte større sporombygningsarbejder og den størrepræventive sporjusteringsindsats, der har været gennemført i 2003.KonklusionSamlet kan det konkluderes at jernbanenettets kvalitetsniveau er bedre eller på samme niveausom i 2002.Årsrapport 2003 69

Årsrapport 2003 70