TRYK HER - Jenle

AakjærselskabetNYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 18Jenle, den 5. jull 2012Se Jenle.dkBente Kure & Leif Ernstsen spiller påtorsdag d. 12. juli ‐ Fortsat få billeer!DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk

SÆSONSTART50004500400035003000250020001500100050001356A akjærselskabet er ikkebare et lieraturselskab , menogså en turistdesnaon.Vi arbejder meget målreet på atforene de to akviteter.Et af de områder, hvor vi har satset meget,har været udbygning af Jenles museum, hvorvi netop kan forene oplysning om lieraturmedturisnteresserne.Et specifikt indsatsområde har væretbusselskaber. I 2010 gik vi ud med de førsteForudbestillinger331094453året 2010 året 2011 indtil juli 2012større annoncer, der direkte henvendte sig lbusselskaber. Vi lavede en samlet pakke, somkunne dække en hel tur for et selskab. Måletvar, at vi skulle kunne tage selskaber fra 15 l170 gæster.Som det ses af ovenstående graf, så må visige, at det er lykkedes ganske godt. Når viser på de foregående år, så er lmeldingernenok ikke færdig endnu. Vi har kun afviklet ca.50% af selskaberne nu, men der vil også bliveet frafald. Et realissk bud vil være godt 4500besøgende med selskaber.Målt i forhold l 2011, så ender det samledebesøgstal på ca. 9000, hvilket er en sgningpå over 1000.

Tallet er selvfølgelig aængig af, at vi får engod sommer med mange gæster.AT FINDE JENLEDen primære forudsætning for, at besøgstalletkan sge er selvfølgelig, at de besøgende kanfinde Jenle! For sommergæster er det et stortproblem. Fra dligere år har vi stasske tal,der viser, at 52% af førstegangsgæster harmeget svært ved at finde stedet. Gode skilteer en forudsætning.Aakjærselskabet har i 7 år arbejdet påforbedringer af skiltningen.Nedenstående er udklip af en mail,som jeg skrev mandag 2. juli 2012.I søndags var jeg på Jenle. Det var denførste åbningsdag i sommersæsonen.Der var over 50 besøgende. En familiepå fire ældre mennesker var omlørdagen kørt fra Sjælland l Skive for atovernae. De var rundt i byen, som defandt jævnt hen kedelig. Deres formålvar at besøge Jenle, som de havde fåetfortalt om af venner. De var omsøndagen kørt ud mod Resen og videread Gl. Glyngørevej.Uden at de kunne gøre rede for det, varde endt på vejen mod Fur, men kørtesom så mange andre forbi skiltet lJenle, der er næsten dækket af græs oghæk ‐ og endte ved Sundsøre, hvor etpar venlige mennesker guidede dem lJenle.En me senere ogvelankommet lJenle ville degerne foreslå, atvi reede henvendelse l kommunen forat få stedet bedre skiltet.Da jeg fortalte, at jeg havde arbejdet påsagen i 7 år, så de forbløffede ud!De var altså kørt forbi de to steder, hvorvi ønskede skilte!Samtalen med gæsterne på Jenle gavanledning l, at jeg reagerede overfor Skivekommune.Den 2. juli skrev jeg l en ansat iSkive kommune:På mødet på Skive kommune blevJenleudvalget lovet skilte l Jenle indensommersæsonen.Aakjærselskabet skulle så lave enspørgeskemaundersøgelse, der skullemåle effekten af skiltene.Da sommersæsonen er begyndt ogskiltningen ikke har fundet sted, vilspørgeskemaundersøgelsen væreumuliggjort.Aakjærselskabet stopper derforundersøgelsen straks!Svaret fra Skive kommune var, atskiltene kommer op i uge 28.På baggrund af dee svar, kan vi ikkelave en fyldestgørende undersøgelse afeffekten, hvorfor vi stoppeundersøgelsen straks!4

Aakjærselskabet gør rigg meget for atgæsterne skal kunne finde Jenle, men fortsater der gæster, der har svært ved at findestedet.De blev også spurgt, om der var mover dermanglede og det var der.Moverne er fotograferet af fotograferneSteen Agger, Skive; Janne Klerk, København;Svenning Furup, Skive og HenningLinderoth, Jebjerg.Jenles brochurer indeholder derfor også etkortmateriale, der angiver vejen l Jenle. Deaaler vi laver med selskaber indeholder påsamme måde en skitse. Vi opgiver voresGPS—koordinater osv. Alligevel oplever vialtså rigg mange, der ikke kan finde os.Det er selvfølgelig ulfredssllende!STRØGKUNDERDen primære effekt på vejskilte erselvfølgelig vejvisning af personer, der skalfra A l B. Det er præcis disse gæster viarbejder for. Foruden disse personer er derogså en sidegevinst ved skiltning, nemlig”Strøg‐kunderne”. Kategorien har videsværre ingen stasske målinger på, mende er der selvfølgelig. Med flere skilte sigerfornuen, at de selvfølgelig vil sge.NYE FARVEPOSTKORTAakjærselskabet har længe arbejdet på nyepostkort. Vi har ha 32 forskellige moverrundt blandt bestyrelsesmedlemmer, ansae ibukken og andre. De skulle afgive stemmerpå de enkelte kort. Ud fra dee talmaterialeer kortene så udvalgt.5

”EN JENLE”Aakjærselskabet har gennem langd arbejdet på at få sit eget øl.Tankerne omkring øllet blev fostret i forbindelsemed forberedelsen l fejringen af JeppeAakjærs 150 år i 2016.LARS LILHOLT TIL JENLEEt af de punkter, der stod ud for 2012 var øl.Vi har kaldt øllet for ”En Jenle—med slåen”,da øllet er krydret med slåen, og da deromkring Jenle findes en del slåen.På ekeen har vi lføjet:”Din egen dag er kort, men slægtens lang”og så på godt jysk:”Go’ øl har holdt liv i danskerne iårtusinder”.Inspiraonen l teksten kommer fra digtet”Historiens sang”., som Aakjær skrev i 1917 let Grundlovsmøde i Skive anlæg.Slåen lfører øllet en lidt markant eersmag,der passer godt l gro dansk husmandskost.Øllet er kun brygget i 320 flasker á ½ liter, oger brygget af Stårup håndbryggeri.Vi glæder os rigg meget l at få deeprodukt på hylderne!Gennem Kai To Twilight TV harLars Lilholt kontaktet Aakjær‐selskabet, da han ønskede, at dennye Danmarkssang skullepræsenteres første gang på Jenle.Som Lars Lilholt udtrykker det, så skal dennesang præsenteres hos en kær kollega. Somalle ved, så har Lars Lilholt et godt kendskabl Jeppe Aakjær, der har skrevet romanen”Jens Langkniv”, som Lilholt har gendigtet ogsat musik l. Det er en utrolig flot ballade.Den nye Danmarkssang er en anden genre,men har Lars Lilholts karakterisske tone.I Aakjærselskabet er vi meget stolte af, atLilholt har valgt netop Jenle l dennepræmiere. Det sker l Jenlefesten 5. august.6

LIMFJORDS‐FORTÆLLINGER PÅ JENLEAakjærselskabet er med i Limordsfortællingerne,der afvikles hver rsdag præcisklokken 11:00. Prisen på dee dspunkt ernedsat fra 65,‐ kr. l 50 kr..Ud over guidet rundvisning får man også enoplæsning eller fortælling og måske også ensang. Hele arrangementet tager ca. 1½ me.Følgende rsdage:3/7, 10/7, 17/7, 24/7, 31/7, 7/8, 14/8 og 16/10.FREDAGS‐FORTÆLLINGER PÅ JENLEHver fredag kan man deltage i fredagsfortællingerne.De finder sted på Jenle i”Friserummet”.Fredagsfortællingerne er med ientrébilleen.Følgende fredage kl. 13:15 og kl. 14:00.6/7, 13/7, 20/7, 27/7, 3/8, 10/8, 17/8,24/8, 31/8AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVEAakjærselskabet har indgået aale med Best Western i Skive omovernatning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flereoplysninger.7

Fra Rebildfesten 2011Aakjærselskabet ønsker Rebildsel‐skabet llykke med de 100 år.4. juli på den amerikanske uaængighedsdagsamles hvert år flere tusinder i lyngbakkerneved Rebild.I år er det 100 år siden man samledes for førstegang i bakkerne.Da festerne begyndte havde man bedt JeppeAakjær om at skrive en sang. Aakjær skrev ikkeén sang men hele 4 sange, dereerfølgende er blevet kaldt Rebildkantaten.Specielt en af sangene er blevet megetkendt.Det er ”Slle hjerte sol går ned”.Sangen er oversat l engelsk i flereversioner og bliver sunget af Rebildkomitéenden 3. juli om aenen, nårforberedelserne l festen dagen eer er overstået.I 1916 var Jeppe Aakjær taler ved Rebildfesten.Fra Rebildselskabets arkiv har vi modtagetnedenstående kopi.”For et foredrag i Ræbild 4. juli har jegmodtaget 120 kr., hvorfor kvieres.Skjørping 5/7 1916”Jeppe AakjærMarianne Adamsen fra Rebildselskabet har sendt denne kopi.8

4 UGER MED ARBEJDENDEVÆRKSTEDERAf Vinnie LinderothFORHISTORIENPå Jenle har der i mange år været traditionfor maleriudstillinger i juli måned.Genrene i maleriudstillingen har væretmangfoldige: Skulptur, maleri, akvarel,træsnit mv. Men nogle gange må mantænke i andre baner for ikke at gå i stå.Lokalerne til udstilling er gode og kunnemåske også anvendes til andet end maleriudstillinger.Nanna Aakjær havde på Jenle to værksteder.I gavlen af Jenles lade er der i dag en lille ladeportmed glas for. Bag denne ladeport havde Nanna sitsommerværksted, hvor hun også havde sin essenl metalarbejde. Her blev de store dekoraonerog projekter udført.Om vinteren når frosten sae ind flyede hunværkstedet ind i Hovedbygningen i et mindreværksted og blev det for småt tog hunspisebordet i brug, som det ses på ovenståendebillede.Besøgende på Jenle kommer ofte medden kommentar, at det er et megetsmukt og spændende sted – et sted medpersonligt præg af såvel åndens somhåndens arbejde. Åndens har vi i JeppeAakjærs litteratur og store bogsamling,håndens i Nannas arbejder. Hertil kommerde mange pynte- og brugsting, somogså er på Jenle – og mange af dissefremstillet af og under Nannas kyndigehånd. Det være sig eksempelvis: keramik,metalarbejder såsom smykker ogbeslag, strikkede tæpper og broderiersamt vævede tæpper og gardiner fremstilletaf Nannas søster Jenny, der havdevæveskole i Ribe. Jeg har fortalt om skoleni et af de forrige nyhedsbreve. Mentingene er dels foræringer til Jeppe ogNanna, men det er også ting, som blevbestilt til Jenle, da de flyttede ind.10

evaluerede forløbet, ville alle gerne deltageigen.2010-årets succes gentog sig i sommeren2011. Dog skete en mindre ændringift. fortælle- og kulturugen, der blev opdeltpå dage i stedet for en hel uge. Desudenønskede vi at udvide værkstedernemed billeder- og smykker. De arbejdedeværksteder blev i 2011 til:‐ Stof – og Kulturuge‐ Træ – Smykker – og Kulturuge‐ Billede – og KulturugeFortælleugen i 2010 blev afløst – hvermandag og fredag i juli og august måned– af dels Limfjordsfortællinger (mandagekl. 11.00) og Fredagsfortællinger (fredagekl. 13.30 – 14.30).Nannas vinterværkstedFoto Steen AggerMen tilbagemeldingerne fra de besøgendefostrede den tanke, at vi med udgangspunkti Nannas håndværksmæssigekunnen – teknikker og traditioner – kunnepræsentere nogle arbejdende værksteder.Sommeren 2010 blev det første år medarbejdende værksteder. Og det blev til:‐ Stof – og Kulturuge‐ Træ – og Kulturuge‐ Fortælle – og KulturugeMan må sige, at de 3 uger blev en succes.Der kom mange besøgende, ja,nogle komendda i stof – og kulturugen udelukkendefor at se, dels den udstilling vi lavede,men også de arbejdende stof-værksteder.Da ugen var omme, og vi i stof-gruppenNannas billedskærearbejde er meget omfangsrigtog fyldt med overraskelser. Bag trappeudsmykningengemmer sig ikke mindre end to døre, derblev anvendt l forskellige gøremål.11Foto Steen Agger

SOMMEREN 2012I år er det 3. år vi har arbejdendeværksteder. Og der er igen ændringer ift.foregående år. Men ændringerne sker altidmed udgangspunkt og baggrund i Nannasarbejder på Jenle. Konceptet er såledesdet samme som ved starten for 3 år siden.De arbejdende værksteder er i år på 4uger. Vi har:‐ Stofuge 7. – 11. juli‐ Træuge 14. – 18. juli‐ Smykker‐ og bogbindingsuge 21. –25. juli‐ Billeder 28. juli – 1. augustSTOFUGENStofugen har igen fokus på: vævning,broderi, patchwork, stikning og knipling.Udslling fra 2011.Udslling fra 2011.Vævning. Vævning har man kendt heltfra Oldtiden. Gennem tiden er der opståetmange vævetyper og forskellige hjælpemidlerog måder til fremstilling af tekstiler.Det vil sige måder, hvorpå man kan væveet stykke stof ved at trådene krydser hinandenpå forskellig vis, der tilsammendanner en flade. I Danmark har vi en fornemvævetradition, hvor vi bl.a. i de gamleegnsdragter ser forskellige væveteknikker.På Jenle vil der være 3 vævere – alle påsmå skaftevæve. Man vil kunne følge tilblivelsenaf bl.a. viskestykker, beklædning,puder, sjaler mv. Desuden vil der være enudstilling med vævede ting – sjaler, viskestykker,puder, løbere, beklædning mv.Broderi. Broderi er ikke kun korstingog stramaj. Broderi er et æstetisk kunstværk,og det har fra gammel tid været endel af kvinders dannelse. En dannelse vi idag næsten har glemt værdien af. ElinBertelsen, bosiddende i Hjerm, har inspirerettil det fine broderi en af deltagerne12

arbejder med på Jenle. Det vises, hvordanman næsten kan male med nål og tråd påbroderede brugsting.Knipling. I knipling krydses og snostråde henover et kniplebræt. På dennemåde fremkommer en lang strimmel, derkan anvendes til besætning på beklædningog boligtekstiler.Vi kender knipling især fra de meget fineTønderkniplinger. I år 1700 var kniplingen regulær hjemmeindustri i Tønderområdet,hvor omkring 12 000 kvinder ernæredesig som kniplersker i dette område. Idag er knipling især på hobbybasis. Pr.tradition har vi altid forbundet kniplingermed hvide eller sorte tråde, men i dagfremkommer et uhyre antal kreative mønstremed tråde i mange farver – enddaogså metaltråde.På Jenle sidder der 2 kniplersker, derarbejder med såvel knipling til billedersom til pynt – og beklædning.Strikning. Ved strikning er der det heltfortryllende, at én lang tråd kan forvandlestil arbejder i de mest sindrige faconer.Desuden er det let at strikke. Ethvert barnkan lære det og føle glæden ved at sestrikningen gro frem mellem hænderne.I ugen bliver der vist eksempler på bl.a.trøjer strikket i uld, og der strikkes viderepå sengetæppet fra sidste år – og vi håberpå at kunne præsentere det færdigeresultat.Patchwork. Har man en sæk med”gamle klude”, så har man grundbestanddelentil patchwork. Engang regnede mandet for en spareforanstaltning at beskæftigesig med patchwork.Sådan er det nok ikke længere, mendet er stadig en fornøjelse at ”vælte sig ikludene” og lade sig gribe af legen medfarver og de tusindvis af forskellige kombinationsmuligheder,der findes inden forpatchwork-traditionen.I patchwork-standen sidder der 2 syersker.Den ene syr på et sengetæppe afgamle arvede familiebroderier. Broderietsættes ind i en patchwork ramme, der såigen sys sammen med andre til et tæppe.Den anden syr forskellige billedtæpper,hvor der også kombineres med applikation.Det er fantastiske skønne tæpper, dertit har den dobbeltopgave, at de både skalvarme og pynte.13

Til venstre det strikkedetæppe, der er en kopi aftæppe i ”Kahyen”, derer Solvejg Bjerresbarndomsværelse.Nederst Nanna Aakjærs”Trekantstol” mednærbillede afudskæringer på ryggen.Ovenover. Kopi af vævet tæppe i Jeppe Aakjærsarbejdsværelse.Foruden de nævnte arbejdende stande istofugen præsenteres også de to rekonstruktionsarbejdere,som er blevet arbejdetpå de senere år, og som jeg har fortaltom i forrige nyhedsmails. Det drejer sigom det strikkede sengetæppe fra Kahyttensamt det vævede divantæppe i JeppeAakjærs arbejdsværelse. De to tæpper ernu færdige og klar til at blive lagt i de toværelser. Forinden vil vi dog gerne præ-14

sentere dem for de besøgende på Jenle istofugen. Vi kan så gemme de to originaletæpper væk, så disse kan bevares for eftertiden.TRÆUGENI træugen vil der i lighed med de andreår blive arbejdet med trædrejning og træskæringmed forskellige motiver. Ugensker i samarbejde med Træmuseet i Oddense.Nanna var bl.a. uddannet snedker ogmange af møblerne på Jenle er blevetistandsatte af hende. Overalt på Jenlebærer hjemmet præg af Nannas megetfine træskærerarbejder. Arbejder, der ses ivindueskarme, på trappestiger, på trappeopgange,på kister mv. Og derfor er træugenen fin forlængelse af træarbejdet fraNannas tid til i dag.SMYKKE‐ OG BOGBIN‐DINGSUGENDenne uge vil byde på2 arbejdende stande,hvor der fremstillessmykker fra bunden.Der laves smykker isølv og guld, der indfattessmykker medsten eller rav. Og dersmedes og støbes isølv. Desuden vil derUdskæringer i bogreol, der er indbygget iKisteloet.være udstillinger med smykkearbejder.Ugen vil også byde på en stand, hvorder vil blive arbejdet med bogbinding. IJenles museum kan man se en udstillingmed Nannas bogbinderværktøj. Og det er15

nu denne tradition vi i smykke- og bogbinderugenmedtager i de arbejdende værksteder.I denne forbindelse vil der ogsåvære en udstilling, der præsenterer forskelligefærdige bogbinderarbejder.BILLEDERI den sidste uge med arbejdende værkstedbydes der på forskellige billedudtryksmåder.Her vil der blive arbejdetmed akvarel, maleri, skulptur og keramik.Billedugen falder fint ind i traditionenmed billeder på Jenle. Flere billedkunstnerehar i Aakjærtiden haft deres gang påJenle. Jeg vil her blot nævne tegneren ogmaleren Acton Friis. Han blev uddannetpå Kunstakademiet i København og deltogi Danmarksekspeditionen 1906 – 08 tilNordøstgrønland. Her lavede han et stortantal portrættegninger og landskabsbilleder.Desuden udgav han det store naturogkulturhistoriske værk De danskes land i1920’erne og 1930’erne indeholdende tegningeraf Johannes Larsen og ham selv.På Jenle har vi en række såvel maleriersom tegninger af Acton Friis. Disse ses pårundvisningen i mindestuerne.De arbejdende værksteder har åbenhver dag i de ovennævnte uger fra 11.00– 17.00. (Se side 9)Ca. 25 frivillige arbejder i de 4uger, hvor de arbejdendeværksteder afvikles.Aakjærselskabet er taknemmeligfor det stor arbejde de frivilligelægger på Jenle.16

Endelig bliver Livserindringerneudgivetigen!Det var de lidt længeom!BEGGE BIND398,‐ kr.NY MEDLEMSPRIS268,‐ kr.Sponsorerne:SKIVE KOMMUNEVELUX FONDENTOYOTA‐FONDENNYKREDITS FONDBG FONDENGØR OS ENDNU BEDREBLIV MEDLEM

Fejl i brochuren!Det er selvfølgelig en torsdag!Aakjæraen den 26. juli!!Lørdag 8. sep.10:00 ‐ 17:00på Jenle — en hel dag!!LITTERATURDAG OGAAKJÆRPRISENPRIS 365,‐ KR. ALT ER MED I PRISEN!EXCL. DRIKKEVARER!!Salg kun på neet! Max 200 billeer.PROGRAM FOR DAGEN:Ved ankomsten får man udleveret Jenlebladet2012. I pauserne er der rundvisning iMindestuerne. Der er adgang l Museet og megetmere.10.00: Velkomst ved Henning Linderoth ogformiddagskaffe m. bolle – ta‐selv‐bord10.30: Seniorforsker, mag. art., ph.d. Loe ThyrringAndersen11.45: Frokost – tag‐selv‐bord13.00: Begrundelse for uddeling af Aakjærprisen:Henning LinderothUddeling af Aakjærprisen l Bente og Leif1914.00: Forfaeren Knud Sørensen.15.00: Eermiddagskaffe – ta‐selv‐bord15.30: Museumsinspektør ved Odense Bys Museer:Ida‐Marie Vorre16.45: Afslutning på dagen v. Henning Linderoth• Loe Thyrring Andersen: ”Jeg, nu ogevighed i Jeppe Aakjærs digtning.” Loe ThyrringAndersen belyser forholdet mellem jeg, nu ogevighed i Jeppe Aakjærs digtning og sæerdigteren i sammenhæng med andreLimordsdigtere.• Ida‐Marie Vorre: ”Carl Nielsens sange”.Komponisten Carl Nielsen har skrevet melodierl omkring 300 sange. En pæn del af disse hartekst af en af Carl Nielsens yndlingsforfaere,Jeppe Aakjær. Med udgangspunkt i disse sangeog deres baggrund fortælles om Carl Nielsen oghans forhold l Aakjær”.• Knud Sørensen: ”I gæld l Aakjær”. KnudSørensen fortæller om Aakjærs betydning ikkebare for Limordslieraturen men også for densociale udvikling i samfundet, og når det drejersig om hans betydning for Knud Sørensenpersonligt, så er det såvel hans digtning somhans banebrydende arbejde med Blicher.

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET“Aakjærselskabet”er en folkelig og kulturel sammenslutningfor alle, der interesserer sig for mennesketJeppe Aakjær, hans forfaerskab, hans omfaendefolkeoplysende indsats i samdenog hans kulturelle eermæle.Selskabet blev set den 21. januar 1980, ihalvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.Selskabets formål:Selskabets formål er at bidrage l ogkoordinere forskningen og at fremmeundervisningen i Jeppe Aakjærs forfaerskab,at forestå og medvirke vedudgivelsen af forfaerskabet, og at bidragel varetagelsen og formidlingenaf de l forfaerskabet og Jenlesknyede kulturværdier (Se § 8,2).Selskabet bemyndiges l at uddele enårlig Aakjær‐pris.Formålet vedtaget på generalforsamling påJenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter:hp://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdfBliv medlem af AakjærselskabetTRYK hp://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.aspØNSKER IKKE NI‐MAILENTRYK HERni@jenle.dk?subject=OphørØNSKER NI‐MAILENTRYK HERni@jenle.dk?subject=NyhedOPLYSNINGER OMNI‐MAILENNI‐mailen er en automail, der kunlæses teknologisk. Man kan derforikke anvende mail‐adressen l kontaktmed Aakjærselskabet.Adressen er kun beregnet l lmeldingog afmelding af ni‐mailen.KopieringUddrag af indholdet i nyhedsmailenmå gengives i overensstemmelsemed god citatskikog tydelig kildeangivelse.Hele arkler må kun gengiveseer aale med Aakjærselskabet.Ansvarshavende:Formand: Henning Linderoth (H.L.)Næsormand: Peder Krisan Nielsen(P.K.)Koordinator: Vinnie Linderoth(V.L.)Sekretær: Annalise Jensen (A.J)Andre:Per Mouritsen (P.M.)Henning H. Boller (H.B.)Svend Erik Jørgensen (S.J.)20