à rsberetning 2007 - EVA

i dansk som andetsprog på særlige hold
og er med til at vurdere elevernes behov
for støtte i deres sproglige udvikling. Andre
læ rere har til opgave at tænke dansk som
andetsprog ind som en dimension i deres
almindelige differentierede klasseundervisning
i alle fag. Begge dele kræver en
grundlæggende viden i andetsprogspæda
gogik – undervisningserfaring og en høj
andel af tosprogede elever kvali ficerer
ikke automatisk undervisningen. Indsigt i
dansk som andetsprog gør der imod lærere
opmærksomme på andre elementer i
elevernes kunnen og giver dem redskaber
til at håndtere den særlige differentiering
af undervisningen som det kræver at undervise
tosprogede elever.
Skoleledelsen har ansvar for at sikre at
lærere der underviser tosprogede elever,
har kompetencer i dansk som andetsprog.
Uanset den sammenhæng som lærere skal
bruge de andetsprogspædagogiske kompe
tencer i, er det vigtigt at skoleledelserne
både prioriterer lærernes deltagelse i kurser
i undervisning af tosprogede elever og
følger op på at lærerne bruger deres nye
viden fra kurserne.
Også i gymnasiet er det vigtigt at alle lærere
– også de naturvidenskabelige og de samfundsvidenskabelige
– er opmærksom me
på de dansksproglige udfordringer der ligger
i deres fag. Har en elev problemer
med mundtligt eller skriftligt dansk, har
det ofte en afsmittende virkning på de øvrige
fag. Er det svært for en elev at forstå
en dansk tekst eller formidle pointer og
spørgs mål i et nuanceret og præcist sprog
i dansk, opstår der uundgåeligt lignende
problemer i de andre fag.
Evalueringen viser at lærere i gymnasiet
kan have svært ved at tolke de tosprogede
elever, både når det gælder deres fag lige
Baggrund for en indsats
Der er god grund til at gøre en ekstra indsats for
tosprogede elever så de får de samme mulig heder for
at klare sig godt i uddannelsessystemet som de etnisk
danske elever. I grundskolen har tidligere undersøgelser
vist at tosprogede elever klarer sig markant dårligere
i skolen end de etnisk danske elever. Der er en tydelig
sammenhæng mellem elevernes resultater og etniske
baggrund som peger på at sproglige og kulturelle
forhold har stor betydning for hvordan eleverne klarer
sig i skolen.
I gymnasiet opnår de tosprogede generelt lidt lavere
karakterer end de etnisk danske. Tal fra Integrationsministeriet
fra 2004 viser at etnisk danske elever får
8,1 (i det tidligere karaktersystem) i gennemsnit ved
studentereksamen, mens tosprogede får 7,8 i gennemsnit.
Der er dog stor forskel på hvordan de tosprogede
elever klarer sig fagligt og socialt – det af hæn ger bl.a.
af hvor uddannelsesvante elevernes familier er.
Fx klarer unge med pakistansk baggrund sig
markant bedre uddannelsesmæssigt end unge
med tyrkisk baggrund der typisk oprinder fra mindre
landsbysamfund uden uddannelsestradition. De
faglige problemer som de tosprogede kan have, er
dog ofte de samme, fx at beher ske det danske sprog.
Inden for dansk i gymnasiet er det bl.a. grammatik,
sætningsopbygning og ordforråd som de tosprogede
elever har mangler inden for. For de sprogligt svageste
er det svært at forstå nuancerne i det der bliver
talt om i klassen. De tosprogedes sprogproblemer
og manglende kendskab til det danske samfund viser
sig særligt i de fag hvor sproget og kulturviden spiller
en central rolle, fx i dansk og historie, men også
en problemorienteret mate matikopgave kan give
elever ne ekstra faglige udfordringer.
Årsberetning 2007 21