à rsberetning 2007 - EVA

Begrebet tosprogede elever
Tosprogede elever i folkeskolen forstås som børn der har
et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med
det omgivende samfund, fx gennem skolens undervisning,
lærer dansk.
Tosprogede elever
– kulturinteressen går flere veje
I gymnasieevalueringen bruger vi termen tosprogede som
en fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere af indvandrere.
Og evalueringen fokuserer på tosprogede med oprindelsesland
i bl.a. Afrika, Mellem østen, Syd- og Mellem amerika
og Asien og i europæiske lande som Tyrkiet, Cypern og dele af
det tidligere Sovjetunionen – fx Aserbajdsjan og Usbekistan.
Ansvar – og kompetencer
Resultater af screeninger og forskellige
til tag rejser et spørgsmål: Hvor ligger ansvaret?
Svaret er at det i både grundskole
og gymnasium er ledelses- og lærergrup
pen i bred forstand der skal være
opmærksom på og udvikle sin under vissko
legangen. Derfor kan det i faglige
sammenhænge være nødvendigt at se de
tosprogede som en gruppe og dermed
målrette særlige tiltag til dem, fx i skriftligt
og mundtligt dansk. Den helt centrale
anbe faling i evalueringen lyder derfor at
lærere og ledere åbent diskuterer de tosprogede
elevers faglige vanskeligheder
og bliver parate til at støtte de tosprogede
fagligt og socialt.
Indsats gennem hele skoleforløbet
Begge evalueringer understreger at en særlig
indsats der har elevernes sprog og
sproglige udvikling i løbet af skolegangen
for øje, er nødvendig. Indsatsen er ikke
klaret med en solid dosis dansk som
andet sprog tidligt i elevernes skoleforløb
sådan som nogle kommuner har som strategi.
Opmærksomhed på sprog og sprogtil
egnelse tidligt i elevernes skoleforløb er
vigtig, men den kan ikke stå alene. Andetsprogspædagogikken
skal være i fokus i
hele skoleforløbet for at sikre at den enkelte
tosprogede elev kan klare sig i skolesystemet
på linje med etnisk danske elever.
Ofte taler tosprogede elever kun lidt eller
slet ikke dansk i hjemmet, og de har derfor
også i løbet af deres skolegang et særligt
behov for sprogpædagogisk opmærksomhed.
Allerede på mellemtrinnet, fra 4.
klasse, møder elever fagudtryk og kan ikke
klare sig med hverdagssprog. Eleverne i
gymnasiet behersker typisk hverdagsdansk,
men ikke det mere akademiske
sprog som gymnasierne bruger i de forskellige
fag. ”Vi får jo ikke – som danskere –
fremmedord osv. med hjemmefra,” som
en gymnasieelev udtrykker det. Med andre
ord: Hvis eleverne skal have lige muligheder,
skal de nogle gange behandles
forskelligt og møde målrettede tiltag. Indsatsen
for de tosprogede elever bør altså
fortsætte bevidst i gymnasierne.
ning af tosprogede elever – og blive bedre
til at støtte eleverne i at håndtere udfordringerne.
I grundskolen er det skrevet ind i bekendtgørelsen
at alle lærere der har tosprogede
elever i deres klasse, har ansvar for at
ele verne får et optimalt udbytte af undervisningen
– sprogligt og fagligt. Evalueringen
gør dermed op med den forståelse
blandt nogle skoler at opgaven med at
undervise tosprogede elever kun ligger hos
nogle få specialuddannede lærere i særlig,
supplerende undervisning. Det betyder
at alle lærere der har tosprogede elever i
deres klasse, har en rolle i de tosprogede
elevers dansksproglige læring. Dansk som
andetsprog er både en dimension i den
almindelige klasseundervisning hvor der
er tosprogede elever, og et særskilt fag der
kræver supplerende undervisning speci fikt
målrettet de tosprogede elevers dansksproglige
læring.
Nogle lærere har altså en specialistfunktion,
fx fordi de varetager undervisningen
20 Årsberetning 2007