à rsberetning 2007 - EVA

I 2006 så EVA på hvilke tiltag gymnasieskoler
sætter i værk for tosprogede elever
for at sikre at de får de samme muligheder
som etnisk danske elever for at klare
sig godt igennem deres gymnasieuddannelse.
I 2007 rettede en ny evaluering
blikket mod folkeskolen og undersøgte
hvordan skoler organiserer og gennemfører
undervisningen af tosprogede elever.
Kommu ner nes arbejde med at sikre kvaliteten
af undervisningen af tosprogede
elever var også under luppen i samme
evaluering.
Syn på sproglig udvikling
I begge evalueringer tager EVA fat på
grundholdninger på skolerne – grundhold
ning er til hvordan man som skole og
som lærer håndterer de muligheder og
udfordringer der følger med at nogle af
elever ne i klassen sprogligt, kulturelt og
samfundsmæssigt har andre baggrunde
end de etnisk danske elever.
På grundskoleområdet tager rapporten
fat på skolernes syn på sproglig udvikling
hos tosprogede elever. Den grundholdning
som evalueringen gerne vil fremme,
og som EVA også mødte på nogle skoler,
er at sprog er en dynamisk størrelse. Sprog
er ikke noget der skal være på plads inden
man tager fat på det faglige stof. Sprog er
derimod noget man udvikler i mange
sammenhænge, bl.a. gennem nye oplevel
ser og i undervisningen – elever lærer
sproget ved at bruge det, og de bygger
sproget op i løbet af deres skolegang.
Nogle af de skoler som EVA besøgte, har
et statisk sprogsyn og anser sprog for at
være en forudsætning for at lære nye faglige
ting. Men det at tilegne sig et sprog,
at udbygge sit ordforråd med fagord og
opnå forståelse af faglige begreber er
netop en naturlig del af elevernes læring i
alle fag.
På gymnasieområdet opfordrer EVA til at
skoler slipper den berøringsangst der kan
være ved at diskutere tosprogede elevers
faglige og sociale problemstillinger og
den indflydelse deres kultur og religion kan
have på deres skolegang. Nogle skoler
fravælger at fokusere på den tosprogede
elevgruppe. Bl.a. vægrer de sig ved overhovedet
at se de tosprogede elever som
en særskilt gruppe – og ønsker alene at se
de tosprogede elever som individer. Men
I kommuner der gør en aktiv indsats for
undervisningen af tosprogede elever, føler lærere
og ledelser sig bedre klædt på til opgaven.
selvom der er stor forskel på hvordan de
tosprogede elever klarer sig fagligt og
socialt i gymnasiet, er det tydeligt at mange
tosprogede elever typisk har en række
udfordringer til fælles. Fx behersker de
ikke mundtligt og skriftligt dansk på det
niveau som gymnasierne forventer, og disse
sprogproblemer gennemsyrer ofte hele
Årsberetning 2007 19