Ãrsberetning 2007 - EVA

Årsberetning 2007

Nye perspektiver 

Velkommen til Danmarks Evalueringsinstituts årsberetning for 

2007. Vi inviterer indenfor og fortæller om året der gik på 

institut tet. Et år som på mange måder var år 1 for EVA og bød 

på forandringer og nye opgavetyper, men som samtidig udbyggede 

og konsoliderede det som er EVA’s mission: at gøre 

uddannelser bedre. 

På de kommende sider tager EVA’s bestyrelsesformand, Ane Arnth 

Jensen, og EVA’s direktør, Agi Csonka, ordet og beretter om deres 

perspektiver på de vigtigste begivenheder for EVA i 2007, både 

internt og eksternt. Her er bl.a. strategi, organisation og samarbejdsparter 

i fokus. 

Du kan også i en række korte resumeer danne dig et indtryk af 

hvad EVA’s evalueringer, undersøgelser, udviklingsprojekter og 

procesopgaver i 2007 handlede om, og hvilke konkrete resultater 

de kastede af sig. 

I beretningens temaartikler går vi i dybden med tre vidt forskellige 

og på hver sin måde væsentlige temaer i EVA’s virksomhed: 

En artikel handler om strategi og opgaver på EVA’s nye område for 

dagtilbud for børn. En anden læser på tværs af konklusionerne 

i vores to evalueringer om tosprogede elever i hhv. grundskole 

og gymnasium. I en tredje artikel kommer tre af de kunder som 

EVA har haft i 2007, på banen – en skoledirektør i Horsens 

Kommune, en vicedirektør i Kunststyrelsen og en konsulent i 

Friluftsrådet fortæller om hvorfor EVA fik opgaven med at 

skræddersy et projekt eller et produkt til dem. 

EVA’s årsberetning indeholder ikke budget og regnskabstal. De 

oplysninger findes til gengæld i vores årsrapport på hjemmesiden 

www.eva.dk. 

Vi håber at du efter endt læsning vil føle dig godt informeret, 

inspireret og med nye perspektiver på uddannelse, undervisning 

og dagtilbud for børn. 

Rigtig god læselyst! 

Årsberetning 2007 1

Indhold 

Dagtilbud for børn 

Grundskole OG 

Ungdomsuddannelser 

1 Forord 

5 Beretning ved 

formand Ane Arnth Jensen 

7 Beretning ved 

direktør Agi Csonka 

10 Klar mission på børneområdet 

Interview med områdechef 

Camilla Wang 

RAPPORTER 2007 

15 Dokumentation i dagtilbud 

16 Sprogvurderinger af 3-årige 

Kommunernes implementering 

af sprogvurderinger 

18 Tosprogede elever 

– kulturinteressen går flere veje 


24 Kvalitetsarbejde – erfaringer 

fra 20 grundskoler 

25 Undervisning af tosprogede 

elever i folkeskolen 

26 Specialundervisning i folkeskolen 

27 Elevplaner – de første erfaringer 

28 Den afdelingsopdelte skole 

29 Klog på egen praksis – arbejdet 

med evalueringskultur 

på skolerne i Horsens Kommune 

30 Vejledning om valg af uddannelse 

og erhverv 

31 Den naturvidenskabelige faggruppe 

og kvalitetsarbejde på hf 

32 Grunduddannelse for voksne (GVU) 

2 Årsberetning 2007

Videregående 

VARIATION I 

uddannelse OPGAVEPORTEFØLJEN 

Om EVA 

34 Akkrediteringer i nyt format 


38 Sociologi og socialvidenskab 

39 Diplomuddannelserne – fleksibilitet 

og gennemsigtighed 

40 God uddannelse for mig er ... 

44 EVA set fra den anden side 

af disken – Kunststyrelsen, 

Horsens Kommune og 

Friluftsrådet fortæller ... 

OPGAVER OG PROJEKTER 

52 Beskrivelser af læringsudbytte 

på Arkitektskolen 

52 Evaluering af naturvejledning 

– erfaringer, redskaber og forslag 

53 European Centre for Minority 

Studies – external evaluation 2007 

53 Forsøg med ord- og 

regneværksteder 

54 Kvalitetssikring af 

arbejdsmiljøuddannelser 

56 Handlingsplan 2008 

58 Organisation 

61 Bestyrelse 

62 Repræsentantskab 

64 Publikationer fra EVA 2007 

65 Viden rundt i verden 



År 1 i en ny virkelighed 

Af Ane Arnth Jensen 

formand for bestyrelsen 

Ved årsskiftet 2006-2007 stod det klart at det nye år 

på forskellig vis skulle blive år 1 i en ny virkelighed for 

EVA. Kort før årsskiftet fik vi en ny lov om EVA som 

skulle implementeres i 2007. 

Loven betød at EVA ud over grundskole, ungdomsuddannelse, 

videregående uddannelse og voksen-/efter uddannelse nu også 

skulle bidrage til at udvikle kvaliteten på dagtilbudsområdet, 

altså børneinstitutioner og dagpleje. Sam tidig fik EVA på flere 

kanter nye arbejds forhold og samarbejdsparter, fx med oprettelsen 

af Skolerådet og Skole styrelsen. 

Sidst, men ikke mindst kunne vi byde Agi Csonka velkommen 

som ny direktør. Alt i alt kunne vi i bestyrelsen se frem til et 

spændende nyt år. Og vi har i den grad fået vores forventninger 

indfriet. 

Agi Csonka har til fulde formået at bygge videre på det solide 

grundlag EVA har. Samtidig har hun i tæt samarbejde med dygtige 

og engagerede medarbejdere udviklet instituttet videre under 

de nye forhold og i den retning som vores strategi tilskriver: EVA 

skal sætte dagsordener og bringe viden og resultater i spil til 

gavn for endnu flere. EVA skal være en effektiv og attraktiv 

arbejdsplads der tænker innovativt i forhold til både processer 

og produkter. 

Kernevirksomhed højt prioriteret 

Jeg er ikke i tvivl om at arbejdet på EVA’s indre linjer med at 

skærpe og konkretisere strategien har krævet en stor indsats 

blandt medarbejdere og ledelse på EVA. Kernevirksomheden 

består i at gennemføre evalueringer og undersøgelser og at 

medvirke til at der i dagtilbuds- og uddannelsessektoren opbygges 

evaluerings- og kvalitetsudviklingskompetence. Og her står 

arbejdet stadig fuldt og helt mål med forventningerne. 

Der er gennemført et imponerende antal projekter fordelt på 

alle områder i 2007. Bestyrelsen har haft mange spændende 

drøftelser af EVA’s rapporter som jo er de håndgribelige resultater 

af de fleste af EVA’s projekter. Jeg er overbevist om at lignende 

drøftelser også har fundet og vil finde sted der hvor EVA skal 

gøre nytte: i kommuner, på skoler og uddannelser, i institutioner 

og ministerier – kort sagt dér hvor man skal handle på baggrund 

af EVA’s resultater. 

Mere end rapporter 

Men det er værd at huske at en del af EVA’s kernevirksomhed 

ikke giver sig udslag i håndgribelige rapporter. Der er i institutioner, 

på skoler og uddannelser i det ganske land et stort behov – og 

heldigvis også interesse – for at dygtiggøre de lokale medarbejdere 

hvad angår evaluering og kvalitetsudvikling. Hvordan får 

man i børnehaven undersøgt om det man gør, virker eller ikke 


virker i hverdagen, eller om det virker som man tror det virker? 

EVA har også til opgave at gå ud og klæde ledere, pædagoger, 

lærere mfl. på til selv at tage evalueringshandsken på og gøre 

noget ved kvaliteten af deres praksis. Denne del af EVA’s virke 

tager form af fx oplæg og kurser og er nok så vigtig når nu vi i 

Danmark har sat os for at vi vil have dagtilbud, skoler og 

uddannelser af allerhøjeste kvalitet. 

Udvikling af akkrediteringskoncepter 

2007 har også i høj grad stået i akkrediteringens tegn. EVA har 

udviklet nye koncepter for hvordan både eksisterende og nye 

uddannelser skal vurderes sådan som den nye akkrediteringslov 

foreskriver. I praksis har EVA sammen med en række ud dannelser 

testet et udkast til de kriterier der skal ligge til grund for vurderingerne, 

for at sikre at de er så relevante og hensigtsmæssige 

som muligt og til at håndtere for uddannelserne. Den nye akkrediteringslov 

har også givet EVA en ny og vigtig samarbejdspartner, 

nemlig Akkrediteringsrådet, som skal træffe afgørelser 

om akkreditering af alle videregående uddannelser på baggrund 

af EVA’s (eller en anden operatørs) vurdering. 

Et nyt år godt i gang 

Det nye år, 2008, er allerede godt i gang, og det bliver ikke 

mindre spændende end det forgangne. EVA’s handlingsplan 

2008 indeholder et væld af nye, spændende pro jekter som føjer 

sig til dem EVA allerede er i gang med, og som alle – på vidt 

forskellig vis – vil bidrage til at vi i Danmark får endnu bedre 

dagtilbud, skoler, uddannelser mv. 

For blot at nævne et par stykker og dermed illustrere spændvidden 

i instituttets virke: EVA vil bl.a. gennemføre en national 

undersøgelse om arbejdet med elevplaner i folkeskolen. Vi vil 

undersøge de kommunale kvalitetsrapporters betydning for 

kommuners og skolers praksis. Vi vil evaluere gymnasiereformen, 

og så skal akkre diteringerne af både nye og eksisterende videregående 

uddannelser i gang. 

På dagtilbudsområdet vil EVA bl.a. gå i gang med at undersøge 

daginstitutionernes organisering af det pædagogiske arbejde 

set i lyset af de nye lovbestemte opgaver der indgår i den nye 

dagtilbudslov. Og samtidig vil alle kommuner kunne rekvirere en 

skræddersyet EVAlueringsdag. Her vil fx pædagogiske konsulenter, 

institu tionsledere eller udvalgte dagtilbud kunne få rådgivning 

og inspiration til arbejdet med at fremme arbejdet med læring, 

måling og lokal evaluering. 

I bestyrelsen ser vi frem til nye, spændende resultater der gør en 

forskel, og til et forsat inspirerende samarbejde med ledelse og 

medarbejdere på EVA. 


Et år med forandring 

Af Agi Csonka 

direktør 

Da jeg for et år siden satte mig i direktørstolen på 

EVA, var der to ting der stod klart: For det første at jeg 

overtog et professionelt og velfungerende institut med 

dygtige og engagerede medarbej dere. For det andet 

at der var behov for store forand ringer. På sin vis lidt 

selvmod sigende, for hvorfor gennemføre forandringer 

på et i øvrigt velfungerende institut? 

Men med de store forandringer der er sket i EVA’s omgivelser 

de seneste år, er der ingen vej udenom. Nye opgaver, nye samarbejdspartnere 

og nye forventninger kalder på nye måder at 

gøre tingene på. 

Hvad jeg ikke kunne vide dér for et år siden, var om medarbejderne 

var parate til at gå nye veje sammen med mig. Nu, efter 

et spændende år med mange nye udfordringer, kan jeg heldigvis 

konstatere at ikke alene vil vi forandringer på EVA, vi er sådan 

set allerede godt i gang med at gennemføre dem. Det har været 

en stor fornøjelse at lede og være en del af en spændende forandringsproces 

som både medarbejdere og EVA’s bestyrelse har 

givet deres uvurderlige bidrag til. 

EVA i to spor 

Med EVA’s nye lovgrundlag bliver det tyde ligere at der er to 

overordnede spor i EVA’s arbejde. Det ene spor handler om at vi 

skal evaluere, dokumentere og formidle viden om kvalitet i dag- 

tilbud, undervisning og uddannelse. Det er det spor vi bevæger 

os i når vi fx gennemfører evalueringer og undersøgelser, når vi 

indsamler data og ud giver rapporter om resultaterne. Og det er 

i det spor vi bidrager til at skabe overblik, gennemsigtighed og 

viden om hvad der virker – og ikke virker – når det handler om 

kvalitet i danske institutioner, skoler og uddannelser. 

Det andet spor handler om at vi skal ud vikle evalueringsmetoder 

og opbygge eva lueringskompetence i institutionerne. EVA har 

således en forpligtelse til at udvikle koncepter og redskaber, udviklingsforløb 

mv. som understøtter institutionerne i at udvikle 

kvaliteten af deres aktiviteter. Det er en forpligtelse jeg tager 

meget alvorligt. Det er nemlig en forpligtelse til at bruge den 

viden vi indsamler, og den kom petence vi opbygger, til at styrke 

kvaliteten i uddannelser og dag tilbud ved at give lærere, pædagoger, 

ledelse og forvaltningsrepræsentanter nogle brugbare ud viklings 

værktøjer. 

Vigtig synergieffekt 

Det vigtigste for mig og for EVA, og i et langt større perspektiv 

også for kvaliteten af danske daginstitutioner, skoler og uddannelser, 

er at de to spor vi arbejder i, supplerer og befrugter hinanden 

– at der skabes en synergieffekt i samspillet mel lem de to. 

Gennem udviklingsaktiviteterne styrker og fastholder vi vores 

dybe kendskab til uddannelser og dagtilbud og vores indsigt 


i hvilke problemstillinger der er vigtige for lærere, ledere, 

skoleforvaltninger, myndig heder og andre aktører. Den viden 

kan vi bruge som afsæt til at designe evalueringer og undersøgelser 

som er vedkommende, og som sætter fokus på hvor der er 

behov for forbedringer. Og disse evalue ringer er igen afsæt for 

at vi kan udvikle redskaber og metoder som styrker kvaliteten i 

institutionerne. 

Mange og nye opgaver 

Når det gælder videregående uddannelse, har den store opgave 

i 2007 været at udvikle et akkrediteringskoncept – med de krav 

det stiller til viden om hvad der er vigtigt for kvaliteten i uddannelserne, 

viden om hvordan man udvikler vurderingskriterier der 

både er præcise og rummelige, og viden om lovgivningen, 

styrings instru men ter, internationale kvalitets stan d arder osv. 

Når det gælder grundskoleområdet, har opgaven i 2007 været 

at etablere et godt samarbejde med formandskabet for Sko le - 

rådet om hvilke evalueringer der skal gennemføres. Samarbejdet 

har været fortrinligt og har resulteret i nogle rigtig spæn dende 

evalueringer af de nye lovtiltag på området, som fx evalueringen 

af elev planer. 

På dagtilbudsområdet har vi udviklet et redskab som skal understøtte 

kommunernes arbejde med at tilbyde sprogvurderinger af 

alle treårige børn. Og vi har holdt tema dage og oplæg for både 

kommuner og institutioner med det sigte at styrke medarbejdernes 

kompetence til at håndtere de nye krav om evaluering og 

dokumentation. 

Disse tre eksempler illustrerer spændvidden i EVA’s opgaveportefølje. 

Fra akkre diteringskoncepter over klassiske evalueringer og 

undersøgelser til udviklingsredskaber og -seminarer. Som denne 

års be ret ning viser, er der endog kun tale om et ganske lille 

udpluk af EVA’s mange artede aktiviteter. 

En så varieret opgavesammensætning kal der på fleksible arbejdsformer 

og et vedvarende fokus på innovation i metode ud vikling, 

variation i formidlingsformer og bredde i kompetencerne. Og 

det er netop dette fokus der har været og er styrende for forandringsprocesserne 

på EVA. 

EVA åbner dørene 

Den vigtigste forudsætning for at EVA’s arbejde opfylder sit formål 

– nemlig at bidrage til bedre daginstitutioner, skoler og uddannelser 

– er at vores resultater, viden og produkter bliver bragt 

i spil hos vores interessenter, at de bruger og har nytte af vores 

arbejde. 

Derfor har forholdet til vores interessenter også været meget højt 

prioriteret i 2007. Som ny direktør har jeg lagt vægt på at komme 

rundt og hilse på de mange menne sker der beskæftiger sig med 

skoler, institutioner og uddannelser. På den måde har jeg fået 

vigtig viden om forskellige syn på evaluering og kvalitet og ikke 

mindst en forståelse for hvordan EVA opleves udefra. I den forbindelse 

vil jeg også fremhæve samarbejdet med EVA’s repræsentantskab 

som er af stor værdi for vores kontakt med omverdenen, 

og som giver vigtige input til fx EVA’s årlige handlingsplaner. 

Men også i bredere forstand er det afgørende for at vi kan imødekomme 

alle de nye krav og forventninger, at vi åbner dørene til 

EVA og indbyder til samarbejde og gensidig dialog med vores 

interessenter. Det er i mødet med andre man lærer sig selv at 

kende – det gælder mennesker såvel som organisationer. 

Og netop åbenhed vil være et nøgleord for EVA de kommende 

år. Konferencer, netværksaktiviteter, seminarer og gå hjemmøder 

er én måde vi vil være i dialog med omverdenen på. 

Differentieret og målgruppeorienteret formidling og kommunikation 

er en anden. Og på de interne linjer er mangfoldighed 

blandt medarbejderne hvad angår køn, kultur, uddannelse og 

livserfaring en måde at styrke innovation og åbenhed på. 

Mit første år på EVA har været fantastisk spændende – og udsynet 

her fra Øst bane gade siger mig at de næste ikke bliver mindre 

spændende. 


Læs mere om EVA’s projekter 

og resultater inden for dagtilbud 

for børn på www.eva.dk. 

Dagtilbud 

for børn 

10 Klar mission på børneområdet 

Interview med områdechef Camilla Wang 


15 Dokumentation i dagtilbud 

16 Sprogvurderinger af 3-årige og Kommunernes 

implementering af sprogvurderinger 


1. januar 2007 blev EVA et område rigere. 

Ved årsskiftet så EVA’s enhed for dagtilbud til børn 

dagens lys. Her skildrer områdechef Camilla Wang 

missionen for det nye evalueringsområde. 

Klar mission 

på børneområdet 


Ud over stepperne. Tempoet har været 

højt i det første leveår af EVA’s nye 

område for dagtilbud for børn. Pr. 1. 

januar 2007 fik EVA med den nye EVAlov 

udvidet sit ansvarsområde og fik 

til opgave også at gennemføre evalueringer 

og indsamle og formidle viden 

om daginstitutioner og dag pleje ordnin 

ger i Danmark. Spørger man områdechef 

Camilla Wang om hvorfor 

en he den er sat på jorden, er meldingen 

klar: 

”Kernen i vores mission er at vi skal 

bi drage til at de danske daginstitutioner 

er gode, trygge, udviklende og 

lærerige steder for børnene at opholde 

sig. Dag til bud dene er jo et vigtigt fundament 

for børns videre liv – de betragtes 

som et rigtig vigtigt sted i 

forhold til børns læring, udvikling og 

trivsel og generelle samfundsmæssige 

muligheder.” 

Viden på et nationalt niveau 

EVA’s strategi for at udvikle kvaliteten 

på dagtilbudsområdet hviler på to ben. 

For det første skal instituttet levere en 

overordnet og oversigtlig viden på 

nationalt niveau – om dagtilbudsområdet 

som sådan, om hvad der er 

kvalitet, hvordan man kan forstå og 

undersøge kvalitet, og hvad der er god 

pædagogisk praksis. Dermed udfylder 

EVA her en særlig niche: 

”Den form for national, oversigtlig 

viden fandtes ikke i forvejen på dagtilbudsområdet. 

Der har hidtil ikke 

været den form for fokus på det,” forklarer 

Camilla Wang. 

Det andet ben EVA’s strategi hviler på, 

er at understøtte institutioners og forvalt 

nin gers kompetence til at evaluere 


Klar mission på børneområdet 

og ud vikle kvaliteten. Her har det været et 

fokuspunkt at tilbyde produkter og ydelser 

der er direkte anvendelige for pædagoger, 

le dere og forvaltninger når de skal løse 

deres opgaver. Derfor har medarbejderne 

i enheden også været meget væk fra 

deres skri veborde i 2007, fortæller Camilla 

Wang: 

”Vi har set det som afgørende at være i 

dialog med vores interessenter og aktører 

her i udviklings- og konsolideringsfasen. 

Her i huset har vi en masse viden om hvordan 

man kan bruge evaluering som redskab 

til at styrke kvalitet og faglighed, 

men vi er i stigende grad også opmærksom 

me på at den viden skal omsættes og 

formidles direkte. Derfor har vi kombineret 

vores viden med forskellige tilbud om 

di rekte dialog og møde med os.” 

Nyttige for brugerne 

Pointen er, uddyber Camilla Wang, at de 

materialer og produkter som EVA udgiver, 

skal give mening for målgruppen og brugerne 

for at kunne flytte noget. 

Pædagoger og institutionsledere 

bruger bl.a. dokumentation til at vurdere 

hvordan de pædagogiske aktiviteter 

virker for børnenes udvikling. 

”At tage udgangspunkt i specifikke målgruppers 

behov har været et uomgængeligt 

fokuspunkt i mange af de projekter 

som vi har arbejdet med på dagtilbudsområdet 

i 2007.” 

”I vores evaluering af kommunernes er- 

faringer med sprogvurderinger af 3-årige 

definerede vi fx målgruppen meget præcist 

som dem der i kommunerne skal tage 

beslutningen om hvilket sprogvurderingsmateriale 

de skal vælge, hvordan de skal 

organisere arbejdet osv., og dem der skal 

gennemføre sprogvurderingerne. Vi har 

meget bevidst ikke forsøgt at henven de os 

bredt til hele feltet inklusive politikere og 

andre der kunne være interesserede. Vi 

har efterfølgende fået en positiv feedback 

fra kommunerne om at materialet er til 

stor nytte i deres arbejde, og så er vores 

mål jo nået.” 

Materialet ”Tegn på læring”, som EVA også 

udviklede i 2007, er endnu et eksem pel 

på et produkt der giver mening for brugeren, 

påpeger Camilla Wang. Red ska bet 

“Tegn på læring”, som udkom i marts 

2008, henvender sig direkte til dagtilbuddene 

som et middel til at støtte og styrke 

deres arbejde med at sætte mål for og 

evaluere læring – den opgave som dagtilbuddene 

står over for med de pædago- 


giske læreplaner – uden at arbejdet bliver 

mere dokumentationstungt. 

Hvem sagde dokumentationsbyrde? 

Enhedens første leveår faldt sammen med 

en kvalitetsreform og en stærk offentlig 

debat om evalueringer og dokumentations 

byrde i de offentlige systemer. Som et 

indspil til kvalitetsreformen gennemførte 

EVA i 2007 en undersøgelse af doku mentationskulturen 

i dagtilbuddene. Den viste 

at pædagoger og ledere mener at det at 

arbejde med dokumentation giver dem et 

vidensgrundlag og en mulighed for et fagligt 

løft som betyder en kvalitets ud vikling 

af børnenes vilkår i institutionen. 

”Vi har oplevet en forståelse af at evaluering 

og dokumentation i praksis er med til 

at udvikle og kvalificere det pædagogiske 

arbejde, og at det er legitimt at folk omkring 

dagtilbuddene skal vide hvad der 

foregår. På den anden side er vi også blevet 

mødt med mere kritiske holdninger til evaluering 

og dokumentation.” 

”Vi ser det som et meget vigtigt budskab 

at dokumentation ikke bare er til for 

dokumentationens skyld. Dokumentation 

er kun interessant hvis det kan udvikle 

arbejdet og på en kvalificeret måde vise 

omverdenen hvad der er kvalitet i det 

pædagogiske arbejde, og hvordan det pædagogiske 

arbejde gør en forskel i dagligdagen. 

Den diskurs der kører i pressen og 

offentlig heden om dokumentation, bliver 

mere nu an ceret, jo tættere man kom mer 

på feltet.” 

Tæt på professionskulturen 

For at komme tæt på feltet skal man ifølge 

Camilla Wang have en grundlæggende 

anerkendelse af de professionelle kompetencer 

som det pædagogiske område allerede 

har. Samtidig skal EVA vise hvordan 

kom petencerne sammen med en systematisk 

og reflekteret tilgang kan sætte fokus 

på faglighed og formål med aktiviteterne. 

”Vi ved at når vi lykkes med vores projekt, 

er det også fordi vi arbejder sammen med 

professionskulturen, altså lederne og pædagoger 

i dagtilbud og dagplejere. Det er 

ikke os som evalueringsinstitut der helt 

konkret gør hverdagen i et dagtilbud bedre 

– for vi er der jo ikke.” 

”Det er lederes og pædagogers professionalisme 

der er afgørende for om børnenes 

liv i dagtilbuddet bliver godt, og derfor er 

de et helt uomgængeligt led hvis vores 

arbejde skal lykkes.” 

Dagtilbudsområdet 2008 

Beder man afslutningsvis Camilla Wang 

om at give et bud på hvad år 2 i regi af 

området for dagtilbud for børn vil bringe, 

peger hun bl.a. på et tema som er meget 

relevant i en tid hvor dagtilbud og kommunale 

forvaltninger bliver stillet over for 

sta digt flere krav om fx sprogvurderinger, 

pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger. 

Nemlig: Hvordan kan kommunerne 

og dagtilbuddene tilrettelægge og 

ud nytte deres ressourcer bedst muligt? 

Det kommer EVA til at se nærmere på i 


pro jektet ”Organisering af det pædagogiske 

arbejde” som løber i 2008. 

Derudover vil EVA i 2008 udvikle en meto de 

til også at inddrage børnene som informanter 

i de undersøgelser og evalueringer 

vi gennemfører. 

”Der er en stærk tradition for at man lytter 

til og inddrager børnenes perspektiver i 

danske dagtilbud. Desuden er det en del 

af FN’s børnekonvention at alle børn har 

ret til at blive hørt i de ting de er en del af, 

og som angår dem. Vi på EVA vil gerne 

bi drage til metodeudvikling på området 

sådan at vi bliver bedre til at inddrage et 

børneperspektiv.” 

Hvordan ser Camilla Wang helt overordnet 

EVA’s rolle på dagtilbudsområdet i 

2008? 

”De seneste år er der en stigende anerkendelse 

af at dagtilbud har en vigtig funktion 

som ramme for børns udvikling og læring. 

Næsten alle børn i Danmark tilbringer 

deres første leveår i en institution, og som 

samfund bruger vi omkring 30 mia. kr. på 

området om året. Det er naturligt at det er 

en tendens i tiden at man gerne vil understøtte 

og udvikle professionalismen i faget, 

og det skal vi fortsat bidrage til i 2008. En 

af vores allervigtigste opgaver er at bidrage 

til at sikre at pædagoger og ledere er 

klædt på til at møde de store opgaver 

som de og hele området står over for.” 


Meningsfuld dokumentation 

tæt på pædagogisk praksis 

RAPPORT: 

dokumentation i dagtilbud 

Pædagoger og ledere oplever ikke nødvendigvis 

doku men tationsarbejdet som en modsætning til deres 

kerne ydelse – at tage sig af børnene. Tværtimod 

pointerer pædagoger og ledere at arbejdet med at 

beskrive og reflektere over deres praksis kan være 

med til at give dem et fagligt løft og dermed en 

bedre kvalitet for børne ne i dagtilbuddet. Det viser 

en EVA-undersøgelse fra juni 2007. 

EVA’s undersøgelse bygger på interview med bl.a. pædagoger, 

ledere, dagplejere og pædagogiske konsulenter fordelt i fem 

kommuner. 

Blik for barnets udvikling 

Undersøgelsen viser at dokumentationskulturen på dagtilbudsområdet 

mange steder har fået lov at opstå nedefra i en form og 

et tempo hvor det giver mening for medarbejderne at arbejde med 

dokumentation. Dokumentationsarbejdet foregår ofte sammen 

med børnene eller i deres nærhed, fx når pædagogernes omsorg 

for det enkelte barn giver dem blik for barnets udvikling og dermed 

bliver en del af at sætte mål for aktiviteterne i dag tilbuddet. 

Dokumentationen opleves her som et middel til at udvikle det 

pædagogiske arbejde og skærpe pædagogernes blik for deres 

egen praksis med børnene. 

Der behøver ikke være tale om lange rapporter, for arbejdet kan 

struktureres gennem enkle modeller som spørgsmål som fx: 

Hvad vil vi opnå med aktiviteten for børnene? Opnåede vi det? 

Hvad vil vi gøre anderledes en anden gang? 

En mere analyserende dokumentation 

Der er stadig plads til at udvikle og kvalificere dagtilbuddenes 

dokumentation. Dagtilbuddene kan udvikle den dokumentation 

der blot beskriver praksis, fx fotoreportager og dagbøger, til dokumentation 

der analyserer og reflekterer over og positivt påvirker 

udviklingen af praksis. Dvs. til dokumentation der vurde rer sammenhængene 

mellem aktiviteterne, praksis og virkninger – om 

børnene udvikler de ønskede kompetencer. 

Dokumentation – et led i processen 

En vigtig pointe i undersøgelsen er at den skriftlige dokumen ta tion 

ikke må erstatte den mundtlige dialog. Dokumentationen skal 

være et led i den faglige proces og ikke et slutdokument 

i sig selv. Faktisk kræver skriftlig dokumentation en fælles dis kus - 

sion for at blive meningsfuld, dvs. at den giver noget direkte 

tilbage til fx pædagogen samtidig med at den fungerer som 

dokumentation for andre. 


Inspiration til sprogvurderinger 

– og status på arbejdet 

To undersøgelser: 

Sprogvurderinger af 3-årige 

og kommunernes implementering AF sprogvurderinger 

Børns sprog i skolestarten 

I 2008 tager EVA tråden op med en undersøgelse 

der skal afdække hvordan man arbejder med 

at vurdere barnets sproglige kompetencer 

i skolestarten. 

Hvordan griber man arbejdet med at sprogvurdere 

3-årige børn an, og hvilke faldgruber skal man 

passe på? Hæftet ”Sprogvurderinger af 3-årige” 

fra december 2007 blev EVA’s første store udgivelse 

på daginstitutions området. Det giver gode råd og 

inspiration til med arbejdere i kommuner og daginstitutioner 

som er i gang eller skal til at arbejde 

med de lovpligtige sprogvurderinger. 

Siden 1. august 2007 har det været lovpligtigt for danske kommuner 

at tilbyde sprogvurderinger af 3-årige børn. Formålet er 

at opdage børn med behov for støtte så man kan komme i gang 

med en målrettet indsats for at hjælpe dem så tidligt som muligt. 

EVA’s hæfte om sprogvurderinger tager udgangspunkt i fem 

kommuners erfaringer – kommuner som på eget initiativ og på 

forskellige måder har arbejdet med sprogvurderinger i flere år 

inden det blev obligatorisk. På den baggrund giver hæftet anbefalinger 

om hvad man skal være opmærksom på når man vælger 

sprogvurderingsmateriale, hvem der skal gennemføre sprogvurderingerne, 

hvordan man organiserer den pædagogiske opfølgning 

på vurderingerne, og en række andre vigtige spørgsmål. 

Status på sprogvurderinger 

EVA undersøgte i november 2007 hvor langt kommunerne er 

kommet i arbejdet med at tilbyde sprogvurderinger. Under søgelsen 

viser at 15 % af kommunerne allerede pr. 1. november 2007 

tilbød sprogvurderinger af alle 3-årige børn, og at yderligere 

66 % af kommunerne på samme tidspunkt var i gang med at 

implementere sprogvurderingerne. 19 % havde ikke taget hul 

på opgaven endnu. 

Udfordringer for kommunerne 

I forbindelse med undersøgelsen fik kommunerne mulighed for 

at give deres bud på hvilke udfordringer de har oplevet i arbejdet 

med sprogvurderingerne. Mange kommuner har oplevet det 

som en udfordring at få organiseret og implementeret sprogvurderingerne. 

Flere kommuner pegede bl.a. på at det er en udfordring 

at opkvalificere det pædagogiske personale til at varetage 

opfølgningen på sprogvurderingerne, og på at selve valget 

af metode og sprogvurderingsmateriale kan være vanskeligt. 

Endelig er der i kommunerne en udbredt usikkerhed om hvilke 

data der er mest hensigtsmæssige at registrere i forbindelse med 

sprogvurderingerne, og om hvordan data kan bruges. 


Du kan læse mere om vores 

projekter inden for grundskole 

og ungdomsuddannelse på 

www.eva.dk. 

Grundskole og 

ungdomsuddannelser 

18 Tosprogede elever 



24 Kvalitetsarbejde – erfaringer fra 20 grundskoler 

25 Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen 

26 Specialundervisning i folkeskolen 

27 Elevplaner – de første erfaringer 

28 Den afdelingsopdelte skole 

29 Klog på egen praksis – arbejdet med 

evalueringskultur på skolerne i Horsens Kommune 

30 Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 

31 Den naturvidenskabelige faggruppe 

og kvalitetsarbejde på hf 

32 Grunduddannelse for voksne (GVU) 


Tosprogede elever 


Over de seneste to år har EVA gennemført to evalueringer der på 

hver sin måde har sat tosprogede elever på dagsordenen. De centrale 

anbefalinger i begge evalueringer knytter sig til skolers grundholdning 

til arbejdet med tosprogede elever – til at tænke dansk som andetsprog 

og målrettede tilbud ind som en naturlig del af skoleforløbet. Og til 

at bringe forskellige kulturer i spil hvor det giver nye perspektiver 

i undervisningen. 


I 2006 så EVA på hvilke tiltag gymnasieskoler 

sætter i værk for tosprogede elever 

for at sikre at de får de samme muligheder 

som etnisk danske elever for at klare 

sig godt igennem deres gymnasieuddannelse. 

I 2007 rettede en ny evaluering 

blikket mod folkeskolen og undersøgte 

hvordan skoler organiserer og gennemfører 

undervisningen af tosprogede elever. 

Kommu ner nes arbejde med at sikre kvaliteten 

af undervisningen af tosprogede 

elever var også under luppen i samme 

evaluering. 

Syn på sproglig udvikling 

I begge evalueringer tager EVA fat på 

grundholdninger på skolerne – grundhold 

ning er til hvordan man som skole og 

som lærer håndterer de muligheder og 

udfordringer der følger med at nogle af 

elever ne i klassen sprogligt, kulturelt og 

samfundsmæssigt har andre baggrunde 

end de etnisk danske elever. 

På grundskoleområdet tager rapporten 

fat på skolernes syn på sproglig udvikling 

hos tosprogede elever. Den grundholdning 

som evalueringen gerne vil fremme, 

og som EVA også mødte på nogle skoler, 

er at sprog er en dynamisk størrelse. Sprog 

er ikke noget der skal være på plads inden 

man tager fat på det faglige stof. Sprog er 

derimod noget man udvikler i mange 

sammenhænge, bl.a. gennem nye oplevel 

ser og i undervisningen – elever lærer 

sproget ved at bruge det, og de bygger 

sproget op i løbet af deres skolegang. 

Nogle af de skoler som EVA besøgte, har 

et statisk sprogsyn og anser sprog for at 

være en forudsætning for at lære nye faglige 

ting. Men det at tilegne sig et sprog, 

at udbygge sit ordforråd med fagord og 

opnå forståelse af faglige begreber er 

netop en naturlig del af elevernes læring i 

alle fag. 

På gymnasieområdet opfordrer EVA til at 

skoler slipper den berøringsangst der kan 

være ved at diskutere tosprogede elevers 

faglige og sociale problemstillinger og 

den indflydelse deres kultur og religion kan 

have på deres skolegang. Nogle skoler 

fravælger at fokusere på den tosprogede 

elevgruppe. Bl.a. vægrer de sig ved overhovedet 

at se de tosprogede elever som 

en særskilt gruppe – og ønsker alene at se 

de tosprogede elever som individer. Men 

I kommuner der gør en aktiv indsats for 

undervisningen af tosprogede elever, føler lærere 

og ledelser sig bedre klædt på til opgaven. 

selvom der er stor forskel på hvordan de 

tosprogede elever klarer sig fagligt og 

socialt i gymnasiet, er det tydeligt at mange 

tosprogede elever typisk har en række 

udfordringer til fælles. Fx behersker de 

ikke mundtligt og skriftligt dansk på det 

niveau som gymnasierne forventer, og disse 

sprogproblemer gennemsyrer ofte hele 


Begrebet tosprogede elever 

Tosprogede elever i folkeskolen forstås som børn der har 

et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med 

det omgivende samfund, fx gennem skolens undervisning, 

lærer dansk. 



I gymnasieevalueringen bruger vi termen tosprogede som 

en fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere af indvandrere. 

Og evalueringen fokuserer på tosprogede med oprindelsesland 

i bl.a. Afrika, Mellem østen, Syd- og Mellem amerika 

og Asien og i europæiske lande som Tyrkiet, Cypern og dele af 

det tidligere Sovjetunionen – fx Aserbajdsjan og Usbekistan. 

Ansvar – og kompetencer 

Resultater af screeninger og forskellige 

til tag rejser et spørgsmål: Hvor ligger ansvaret? 

Svaret er at det i både grundskole 

og gymnasium er ledelses- og lærergrup 

pen i bred forstand der skal være 

opmærksom på og udvikle sin under vissko 

legangen. Derfor kan det i faglige 

sammenhænge være nødvendigt at se de 

tosprogede som en gruppe og dermed 

målrette særlige tiltag til dem, fx i skriftligt 

og mundtligt dansk. Den helt centrale 

anbe faling i evalueringen lyder derfor at 

lærere og ledere åbent diskuterer de tosprogede 

elevers faglige vanskeligheder 

og bliver parate til at støtte de tosprogede 

fagligt og socialt. 

Indsats gennem hele skoleforløbet 

Begge evalueringer understreger at en særlig 

indsats der har elevernes sprog og 

sproglige udvikling i løbet af skolegangen 

for øje, er nødvendig. Indsatsen er ikke 

klaret med en solid dosis dansk som 

andet sprog tidligt i elevernes skoleforløb 

sådan som nogle kommuner har som strategi. 

Opmærksomhed på sprog og sprogtil 

egnelse tidligt i elevernes skoleforløb er 

vigtig, men den kan ikke stå alene. Andetsprogspædagogikken 

skal være i fokus i 

hele skoleforløbet for at sikre at den enkelte 

tosprogede elev kan klare sig i skolesystemet 

på linje med etnisk danske elever. 

Ofte taler tosprogede elever kun lidt eller 

slet ikke dansk i hjemmet, og de har derfor 

også i løbet af deres skolegang et særligt 

behov for sprogpædagogisk opmærksomhed. 

Allerede på mellemtrinnet, fra 4. 

klasse, møder elever fagudtryk og kan ikke 

klare sig med hverdagssprog. Eleverne i 

gymnasiet behersker typisk hverdagsdansk, 

men ikke det mere akademiske 

sprog som gymnasierne bruger i de forskellige 

fag. ”Vi får jo ikke – som danskere – 

fremmedord osv. med hjemmefra,” som 

en gymnasieelev udtrykker det. Med andre 

ord: Hvis eleverne skal have lige muligheder, 

skal de nogle gange behandles 

forskelligt og møde målrettede tiltag. Indsatsen 

for de tosprogede elever bør altså 

fortsætte bevidst i gymnasierne. 

ning af tosprogede elever – og blive bedre 

til at støtte eleverne i at håndtere udfordringerne. 

I grundskolen er det skrevet ind i bekendtgørelsen 

at alle lærere der har tosprogede 

elever i deres klasse, har ansvar for at 

ele verne får et optimalt udbytte af undervisningen 

– sprogligt og fagligt. Evalueringen 

gør dermed op med den forståelse 

blandt nogle skoler at opgaven med at 

undervise tosprogede elever kun ligger hos 

nogle få specialuddannede lærere i særlig, 

supplerende undervisning. Det betyder 

at alle lærere der har tosprogede elever i 

deres klasse, har en rolle i de tosprogede 

elevers dansksproglige læring. Dansk som 

andetsprog er både en dimension i den 

almindelige klasseundervisning hvor der 

er tosprogede elever, og et særskilt fag der 

kræver supplerende undervisning speci fikt 

målrettet de tosprogede elevers dansksproglige 

læring. 

Nogle lærere har altså en specialistfunktion, 

fx fordi de varetager undervisningen 


i dansk som andetsprog på særlige hold 

og er med til at vurdere elevernes behov 

for støtte i deres sproglige udvikling. Andre 

læ rere har til opgave at tænke dansk som 

andetsprog ind som en dimension i deres 

almindelige differentierede klasseundervisning 

i alle fag. Begge dele kræver en 

grundlæggende viden i andetsprogspæda 

gogik – undervisningserfaring og en høj 

andel af tosprogede elever kvali ficerer 

ikke automatisk undervisningen. Indsigt i 

dansk som andetsprog gør der imod lærere 

opmærksomme på andre elementer i 

elevernes kunnen og giver dem redskaber 

til at håndtere den særlige differentiering 

af undervisningen som det kræver at undervise 

tosprogede elever. 

Skoleledelsen har ansvar for at sikre at 

lærere der underviser tosprogede elever, 

har kompetencer i dansk som andetsprog. 

Uanset den sammenhæng som lærere skal 

bruge de andetsprogspædagogiske kompe 

tencer i, er det vigtigt at skoleledelserne 

både prioriterer lærernes deltagelse i kurser 

i undervisning af tosprogede elever og 

følger op på at lærerne bruger deres nye 

viden fra kurserne. 

Også i gymnasiet er det vigtigt at alle lærere 

– også de naturvidenskabelige og de samfundsvidenskabelige 

– er opmærksom me 

på de dansksproglige udfordringer der ligger 

i deres fag. Har en elev problemer 

med mundtligt eller skriftligt dansk, har 

det ofte en afsmittende virkning på de øvrige 

fag. Er det svært for en elev at forstå 

en dansk tekst eller formidle pointer og 

spørgs mål i et nuanceret og præcist sprog 

i dansk, opstår der uundgåeligt lignende 

problemer i de andre fag. 

Evalueringen viser at lærere i gymnasiet 

kan have svært ved at tolke de tosprogede 

elever, både når det gælder deres fag lige 

Baggrund for en indsats 

Der er god grund til at gøre en ekstra indsats for 

tosprogede elever så de får de samme mulig heder for 

at klare sig godt i uddannelsessystemet som de etnisk 

danske elever. I grundskolen har tidligere undersøgelser 

vist at tosprogede elever klarer sig markant dårligere 

i skolen end de etnisk danske elever. Der er en tydelig 

sammenhæng mellem elevernes resultater og etniske 

baggrund som peger på at sproglige og kulturelle 

forhold har stor betydning for hvordan eleverne klarer 

sig i skolen. 

I gymnasiet opnår de tosprogede generelt lidt lavere 

karakterer end de etnisk danske. Tal fra Integrationsministeriet 

fra 2004 viser at etnisk danske elever får 

8,1 (i det tidligere karaktersystem) i gennemsnit ved 

studentereksamen, mens tosprogede får 7,8 i gennemsnit. 

Der er dog stor forskel på hvordan de tosprogede 

elever klarer sig fagligt og socialt – det af hæn ger bl.a. 

af hvor uddannelsesvante elevernes familier er. 

Fx klarer unge med pakistansk baggrund sig 

markant bedre uddannelsesmæssigt end unge 

med tyrkisk baggrund der typisk oprinder fra mindre 

landsbysamfund uden uddannelsestradition. De 

faglige problemer som de tosprogede kan have, er 

dog ofte de samme, fx at beher ske det danske sprog. 

Inden for dansk i gymnasiet er det bl.a. grammatik, 

sætningsopbygning og ordforråd som de tosprogede 

elever har mangler inden for. For de sprogligt svageste 

er det svært at forstå nuancerne i det der bliver 

talt om i klassen. De tosprogedes sprogproblemer 

og manglende kendskab til det danske samfund viser 

sig særligt i de fag hvor sproget og kulturviden spiller 

en central rolle, fx i dansk og historie, men også 

en problemorienteret mate matikopgave kan give 

elever ne ekstra faglige udfordringer. 




Konkrete tiltag for tosprogede elever 

For at få viden om elevernes kon krete sproglige udfordringer 

har EVA anbefalet at gymnasierne ligesom 

grundskolerne screener alle tosprogede elevers dansksproglige 

niveau når de begynder på skolen. Screeningerne 

skal kunne fange de sproglige vanske ligheder eleven 

har med dansk som andetsprog, og dermed få kortlagt 

de former for støtte som den enkelte elev har brug for. 

Og gymnasieskolerne skal følge op på screeningerne ved 

at tilbyde støtte ordninger, fx kompenserende undervisning, 

læsetræning eller lektie caféer der er lagt særligt 

til rette for de tosprogede elever. 

færdigheder og deres sociale behov. 

Fagligt kan det fx handle om at lærerne 

har svært ved at vurdere om elevens faglige 

præstationer hænger sammen med 

hans eller hendes viden om faget, eller 

om det er elevens dansksproglige problemer 

der giver et forkert billede af elevens 

reelle faglige niveau. 

På et mere socialt plan i undervisningen 

handler lærernes tolkningsproblemer om 

at de har svært ved at afkode de tosprogede 

elevers handlinger og udtalelser og 

motiverne bag dem. Bl.a. fordi lærerne ikke 

kender nok til elevernes kulturbaggrund. 

Eksempelvis nævner lærere at de er bange 

for at fornærme de tosprogede elever 

eller overskride deres grænser da de ikke 

ved nok om deres baggrund og kultur. Og 

nogle lærere ved så lidt om fx de muslimske 

elever at deres tilgang til dem i nogle 

tilfælde nærmest nedværdiger eleverne. 

Lærernes tolkningsproblemer betyder typisk 

at de derfor ikke gør noget for de 

tosprogede elever. En skole erkender klart 

Tiltagene skal være en integreret del af 

skolekulturen så det at tage imod faglige 

tilbud bliver en naturlig del af at tage 

ansvar for sin skolegang. 

at deres lærere er selvlærte på området: 

”At man har tosprogede elever, er ikke ensbetydende 

med at man er i stand til at 

for holde sig til særlige tosprogethedsproblematikker.” 

Den nødvendige kompentenceudvikling 

blandt lærere kan altså både handle om 

den dansksproglige dimension i fagene, 

om dansk som andetsprog og om viden 

om kultur og religion. 

Forskellige kulturer i spil 

Ligesom lærere kan mangle viden om 

elevernes kulturelle og religiøse baggrunde, 

ligger der en særlig faglig udfordring i at 

mange tosprogede elever kan have svært 

ved at forstå de sammenhænge og logikker 

som fx dansk skøn litteratur og historiske 

kilder indgår i. Lærere skal derfor arbejde 

med at tosprogede elever kender dansk 

samfund, kultur og historie godt nok til at 

klare de faglige krav. I gymnasiet kan 

lærere fx opfordre eleverne til også at se 

de danske nyheder og læse danske aviser. 

Men kulturinteressen skal også gå den 

anden vej. Der er stor forskel på om lærere 

og ledere ser på kulturel og religiøs 

baggrund som en hindring, eller om de 

gør brug af den i undervisningen. Lærere 

kan arbejde med at tilrettelægge undervisningen 

så den inkluderer de tosprogede 


EVA har udgivet to korte hæfter med 

inspiration til lærere og ledere på 

hhv. grundskoler og gymnasieskoler. 

Find dem på www.eva.dk. 

elevers viden og baggrund hvor det kan 

være med til at sætte nye perspektiver på 

den forståelse som både tosprogede og 

et nisk danske gymnasieelever har. Mellem 

krigstiden fra et tyrkisk perspektiv, 

tigerøkonomierne i Asien eller politik i 

Mellem østen er emner hvor tosprogede 

elevers viden kommer i spil på et af de deltagende 

gymnasier. I en af de folkeskoler 

som EVA besøgte, sørger en klasse lærer 

for at inddrage moralske og religiøse 

diskussioner i sin undervisning så elever nes 

forskellige kulturelle baggrunde bliver en 

ressource til at få nye øjne på også danske 

opfattelser. 

Elever der ved hvad der skal til 

Hvad med eleverne? De skal blive bevidste 

om hvad det kræver af dem at tilegne sig 

et sprog og en faglig forståelse. Skolerne 

spiller en vigtig rolle i at eleverne når den 

forståelse. At udvikle sit sprog er mere end 

at udvide sit ordforråd med nye enkelt ord, 

og at kunne forstå indholdet i et tekststyk ke 

kræver mere end at forstå de enkelte ord 

i teksten. Den indsigt skal de tosprogede 

folkeskoleelever gerne opnå. 

Når det gælder de tosprogede gymnasieelever, 

er det vigtigt at de tager imod de 

tiltag som skolen retter mod dem. Her har 

skolerne en opgave i at sikre at tiltagene 

fremstår attraktive. Evalueringen på gymnasieområdet 

peger samtidig på at eleverne 

har behov for at få større indsigt i de færdigheder 

og dyder der bliver værdsat i 

gymnasiet, og i deres eget faglige niveau 

– de er ikke altid bevidste om hvorvidt 

deres fx dansksproglige niveau er tilstrækkeligt. 

De er måske de bedste til dansk i deres 

familie, og derfor opfatter de sig selv som 

gode til sproget. 

Lærere i gymnasiet er forpligtet til løbende 

at evaluere den enkelte elev og give feedback 

om faglige, almene og personlige 

kompetencer så ele ven har et klart billede 

af sine egne styrker, svagheder og fremskridt. 

Den løbende evaluering skal være 

grundlag for at vejle de eleven fagligt – og 

for at motivere eleverne og sikre at de forstår 

vigtigheden af at bruge tilbuddene. 

Videre med tosprogethed 

Første skridt i skolernes videre arbejde 

hand ler om at ledelserne sætter tosprogethed 

på dagsordenen. I folkeskolen står 

sko lerne ikke alene med ansvaret idet 

kommunerne har en overordnet opgave i at 

sikre at eleverne modtager en kvalifi ce ret 

undervisning – en kommunal opbakning 

kan fx tage form af en kommunal tosprogskonsulent 

der kan give lærere di daktisk 

viden og materialeinspiration på området. 

Men der skal diskussioner til på skolerne 

– der er behov for at ledelse og lærere 

debatterer faglige, didaktiske, sprog pædagogiske 

og samfundsmæssige spørgsmål 

om tosprogede elever og derfra bliver 

parate til at støtte de tosprogede elever 

fagligt og socialt. 


Kvalitetsarbejde 

på 20 grundskoler 

Rapport: 

Kvalitetsarbejde – Erfaringer fra 20 grundskoler 

I juni 2007 offentliggjorde EVA 20 evalueringsrapporter 

der beskriver 20 forskellige skolers arbejde 

med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af 

undervisningen i forhold til de krav som fremgår af 

folkeskoleloven. I en tvær gående rapport samler EVA 

op på resultaterne af de skolespecifikke evalueringer 

og formidler de overordnede indtryk på tværs af 

skolerne. 

Evalueringen er et pilotprojekt hvor EVA for første gang gjorde 

sig erfaringer med at udgive evalueringsrapporter der er møntet 

speci fikt på enkeltskoler. Rapporterne indeholder bl.a. fremadrettede 

an befalinger møntet direkte på skolernes praksis. Den 

tilhørende tværgående rapport skal føde ind til refleksion, debat 

og udvikling på landets skoler og kommuner. 

Skolelederen er central spiller 

Den opsamlende rapport slår fast at skolelederne spiller en meget 

central rolle i forhold til skolens kvalitetsarbejde da han eller hun 

har det formelle ansvar for at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 

Erfaringerne fra de 20 skoler viser imidlertid at selvom 

skolelederne ofte har en god fornemmelse for hvad der rører sig 

på skolen, hviler deres viden oftere på intuition end på et reelt 

dokumenteret grundlag. Skolelederne vil kunne drage nytte af at 

få mere håndfast dokumentation for og indsigt i hvad der foregår 

i undervisningen, fordi det vil gøre det nemmere for dem at 

arbejde videre med de ting der fungerer godt, og følge op på 

ting der fungerer mindre godt. 

Yngre lærere efterspørger ledelse 

Lærerne har blandede meninger om at skolelederne ”kigger 

dem over skuldrene” hvis de fx efterspørger dokumentation for 

hvad der foregår i undervisningen. De ældre og mere erfarne 

lærere ser det oftere som udtryk for mistillid eller kontrol end de 

yngre lærere gør. Yngre lærere efterlyser derimod mere ledelse 

og mere sparring fra skolelederen. Derfor er det vigtigt at skolelederne 

understreger budskabet om at kvalitetsarbejde ikke blot 

handler om kontrol, men om udvikling. De kan komme læreres 

skepsis i møde ved meget tydeligt at beskrive hvad formålet er 

med undervisningsiagttagel sen, og ved at de bagefter følger 

systematisk op. 


Dansk som andetsprog 

ind i al undervisning 

Rapport: 

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen 

I oktober 2007 offentliggjorde EVA en evaluering af 

undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. 

Her lød konklusionen at det sprogsyn der er fremherskende 

på nogle skoler, ikke støtter tosprogede elevers 

læring, og at skoler bør udvikle deres syn på elevers 

sprogtil egnelse. Samtidig anbefaler evalueringen at 

skoleledelser sikrer at alle lærere der har tosprogede 

elever i deres klasser, har viden om andetsprogspædagogik 

så de bedre kan støtte de tosprogede 

elevers læring i forskellige fag. 

I evalueringen har EVA undersøgt hvordan skoler organiserer og 

gennemfører undervisningen af tosprogede elever. Også skolernes 

og kommunernes arbejde med at sikre kvaliteten af denne 

undervisning har været under luppen. 

Elever udvikler deres sprog i alle fag 

Sprog er ikke noget der skal være på plads inden man tager fat 

på det faglige stof, fremhæver evalueringen. Den bryder dermed 

med det statiske sprogsyn som EVA har mødt på nogle skoler. 

De betragter sprog som noget ”man har” eller ”ikke har”, og de 

forstår primært elevernes sproglige kundskaber som en forudsætning 

for at lære nye faglige ting. Men sprog er en dynamisk 

størrelse som man udvikler i mange sammenhænge, bl.a. i under- 

visningen. Og det at tilegne sig sprog, fx nye fagord og forståelse 

af faglige begreber, er netop en naturlig del af elevernes 

faglige læring i alle fag – en tilgang til sprog som andre deltagende 

skoler har. 

Lærere skal have viden om andetsprogspædagogik 

Fælles Mål-faghæftet for dansk som andetsprog henvender sig 

til alle lærere der underviser tosprogede elever. Dansk som 

andetsprog er både en dimension i den almindelige undervisning 

hvor der er tosprogede elever, og et særskilt fag der kræver supplerende 

undervisning målrettet de tosprogede elevers dansksproglige 

læring. Men det er ikke tydeligt hvordan trin målene 

for dansk som andetsprog skal spille sammen med de øvrige 

fags mål. Derfor anbefaler rapporten at Undervis nings ministeriet 

præciserer relationen mellem faghæftet i dansk som andetsprog 

og de øvrige fag. 

Lærere der er uddannet i andetsprogspædagogik, oplever at 

deres uddannelse har stor betydning for den måde de griber 

undervisningen an. Derfor er det vigtigt at skoleledelsen prioriterer 

at skabe rammer hvor de specialuddannede lærere deler 

deres viden med kolleger så andetsprogspædagogisk viden 

kommer ind i den almindelige undervisning. 


Folkeskolen er udfordret 

på sin rummelighed 

Rapport: 

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 

Perspektiver på den rummelige folkeskole 

I de seneste 5-10 år er kravene til folkeskolens rummelighed 

vokset, og det har skabt nye udfordringer 

i skolens almindelige specialundervisning og specialpædagogiske 

bistand. Det var en af de overordnede 

pointer i en evaluering fra december 2007. 

I EVA’s evaluering af specialundervisning peger 71 % af de deltagende 

lærere på at behovet for specialundervisning er vokset 

gennem de seneste 5-10 år. Samtidig vurderer de at deres kompetencer 

til at håndtere specialundervisning ikke er fulgt med. 

35 % mener at de mangler kompetencer til at rumme elever 

med sociale og emotionelle problemer i den almindelige undervisning, 

og 26 % mener at de både mangler kompetencer til at 

håndtere de sociale og de faglige behov. 

AKT’en skal være, for derved at skabe en folkeskole som er rustet 

til at rumme alle elever, også dem med sociale og emotionelle 

behov. 

De ældste elever overses 

En anden vigtig pointe i EVA’s evaluering er at skolerne især 

bruger deres socialpædagogiske ressourcer på at gøre en indsats 

for at løfte de fagligt svage elever i de mindste klasser. Til 

gengæld overses de ældste elever ofte. Det anbefales derfor at 

skolerne udvikler redskaber til at håndtere de problemer som de 

ældre elever har. Derved skabes der en rummelighed for de 

ældste elever også, og skolen kan på denne måde hjælpe til at 

motivere og ruste eleverne til læring og fortsat uddannelse. 

AKT som nøgle til rummelighed 

Rapporten fra EVA viser at de udfordringer der er forbundet 

med elever med særlige behov, fylder meget i skolens praksis. 

AKT, altså tiltag for adfærd, kontakt og trivsel, bruges på skoler ne 

ofte som en slags ambulancetjeneste hvor de meget udadrea 

gerende elever tages ud af undervisningen. Rapporten konklu 

derer at denne brug af AKT er en kortsigtet løsning. Det 

anbefales at skolerne lægger en strategi for hvad deres mål med 


Elevplaner ind 

i undervisningen 

Rapport: 

Elevplaner – de første erfaringer 

Område 

(eksempler) 

Dansk 

Engelsk 

Status 

Fagligt standpunkt 

Arbejder grundigt 

med den sproglige del 

af sine skriftlige 

opgaver. 

Diktater viser stadig 

en del fejl. 

Deltager aktivt i 

klassediskussioner. 

Holder sig tilbage 

med at udfolde sig. 

Evt. 

dokumentation 

Portfolio 

3 diktater 

Iagttagelser. 

Iagttagelser 

i timerne. 

Mål for den kommende periode Tiltag Evt. aftaler med 

hjemmet 

Fokus på tegnsætning i det 

skriftlige arbejde. Håndtering 

af kommaer. 

Fokus på nutids-r og 

dobbeltkonsonant i forbindelse 

med alle skriftlige arbejder. 

Skal sige noget på engelsk hver 

time i gruppe-/pararbejde. 

Træningsark med 

grammatisk komma 

udfyldes og rettes med 

læreren. 

Specielt fokus på 

nutidsverber i tekster. 

Læreren spørger 

bevidst Michael. 

I december 2007 kom EVA med den første delunder 

søgelse af elevplaner. Undersøgelsen viste at 

skole elevers forældre er glade for elevplaner der giver 

indblik i hvor dan deres barn klarer sig i skolen. På 

skoler og blandt lærere ligger der dog stadig en 

udfordring i at bruge elevplanen som et redskab til 

at differentiere undervisningen. 

EVA’s undersøgelse har set på hvordan seks skoler arbejder med 

elevplaner, og hvordan forældre til elever på skolerne oplever 

elevplanerne. Elevplanen er sat i verden med tre hovedformål. 

Den skal styrke lærernes grundlag for at tilrettelægge undervisningen 

så den passer til den enkelte elevs forudsætninger, den 

løbende evaluering af eleven og samarbejdet mellem skole og 

hjem. 

Endnu ikke et redskab i undervisningen 

Når elevplanen skal styrke lærernes arbejde med at differentiere 

undervisningen så den passer til den enkelte elevs forudsætninger 

og behov, betyder det at elevplanen ikke alene skal rumme 

elevens testresultater og lærernes vurdering af hvordan eleven 

klarer sig; den skal også indeholde en fremadrettet plan for 

hvordan eleven kan få mere ud af undervisningen. Men elevplanerne 

mangler ofte denne opfølgning på den enkelte elevs 

resultater: De viser ikke hvad eleven, læreren eller forældrene 

konkret skal gøre for at eleven udvikler sig. 

Bedre skole-hjem-samtaler 

Ser man på intentionen om at elevplanen skal styrke skole-hjemsamarbejdet, 

er det lykkedes på de seks skoler som har deltaget 

i undersøgelsen. Det kvalificerer nemlig skole-hjem-samtalerne 

at forældre på forhånd har kendskab til deres barns udbytte af 

undervisningen – et kendskab som elevplanen kan give når den 

sendes ud før samtalen. 

Idet forældrene er forberedte, får lærere og forældre et fælles 

afsæt for samtalen, den bliver mere ligeværdig, og lærer og forælder 

kan bedre gå i dybden med hvordan de hver især kan 

støtte eleven, fx til at lære tabellerne i matematik. For at forældrene 

skal opleve elevplanen som noget positivt, er det en 

forudsætning at den i form og indhold giver forældrene gode, 

fremadrettede beskrivelser af deres barn – og ikke kun krydser i 

et skema. 


Fordele og ulemper 

ved den afdelingsopdelte skole 

RAPPORT: 

den afdelingsopdelte skole 

79 % af landets skoler er i dag opdelt i afdelinger hvor 

undervisningen er organiseret i indskoling, mellemtrin 

og udskoling. I en undersøgelse fra december 2007 så 

EVA på hvilke fordele og ulemper der er for skolerne 

hvis de vælger denne organiseringsform. 

Undersøgelsen baserede sig på interview med lærere, ledere, 

elever og forældre på seks skoler. De pegede på at der er mange 

fordele for dem ved at skolen er opdelt i afdelinger, men det var 

også et tydeligt budskab at opdelingen medfører en række 

udfordringer som det er vigtigt at skolerne er bevidste om at 

håndtere. 

En styrke på det faglige plan 

Skolerne oplever det ofte som en faglig styrke at lærerne pga. 

afdelingsopdelingen specialiserer sig i at undervise i bestemte 

aldersgrupper inden for bestemte fag. Lærerne fremhæver bl.a. 

at de kan udvikle og tilpasse undervisningsmaterialet løbende 

når de jævnligt vender tilbage til at undervise de samme klassetrin. 

Skolerne peger også på at det samtidig er en udfordring for 

dem at det med opdelingen er vanskeligere at have et overblik 

over den enkelte elevs samlede forløb. 

Dem og os-kultur 

Men opdelingen medfører også en tendens til at lærerne ikke er 

så bevidste om de andre afdelingers faglighed og kompetencer. 

Derfor er der en risiko for at den overordnede sammenhæng 

i skolen som organisation bliver svækket, og at der opstår subkulturer 

eller en ”dem og os-kultur” blandt lærerne. 

Eleverne skal følges fra afdeling til afdeling 

Undersøgelsen viste at der både er fordele og ulemper for eleverne 

når de skifter afdeling. Nogle får mulighed for at ”starte på 

en frisk” og slippe ud af gamle roller der måske har virket hæmmende 

for dem, fx som den stille pige eller den vilde dreng. 

Andre elever har sværere ved at skulle møde helt nye lærere som 

ikke kender dem i forvejen, og de har brug for at blive fulgt lidt 

på vej. Derfor er der god brug for at skolerne har en gennemtænkt 

praksis for hvordan de ”overleverer” eleverne fra afdeling 

til afdeling. 


Evalueringskultur 

på dagsordenen i Horsens 

Rapport: 

Klog på egen praksis – Arbejdet med evalueringskultur 

på skolerne i Horsens Kommune 

Læs interviewet med skolechef 

i Horsens Kommune, Anna Marie Illum, 

side 47. Hun fortæller bl.a. om 

udviklingsperspektivet i projektet. 

EVA afleverede i marts 2007 rapporten ”Klog på egen 

praksis” til Horsens Kommune. Den undersøger arbejdet 

med at opbygge en evalueringskultur i kommunens 

skoler. Gennem selvevalueringer har EVA samlet 

skoler nes erfaringer med evaluerings- og kvalitetsarbejde 

og giver på den baggrund en række konkrete 

forslag til hvordan kommunen og skolerne kan fortsætte 

arbejdet med at opbygge en evalueringskultur. 

Det er Horsens Kommune der har bedt EVA om at 

gennemføre selv evalueringsprojektet på skolerne. 

Undersøgelsen viser at både lærere og skoleledere har et stort 

engagement i evalueringsarbejdet, og at der allerede er positive 

resultater. Men det er samtidig tydeligt at der ligger en udfordring 

for ledere og lærere i at udvikle et fælles sprog og dermed en 

fælles forståelse af praksis. 

Fra tavs viden til fælles sprog 

Det fælles sprog er vigtigt når lærere og ledere skal beskrive 

praksis og sætte mål for skolen og for undervisningen. Som 

si tuationen er nu, forbliver meget viden tavs hos den enkelte 

lærer. Derfor er det svært at nå en fælles forståelse på skolen af 

mål og at videreudvikle praksis på baggrund af fx gode erfaringer. 

Den fælles viden handler om at finde ud af hvad der fungerer 

godt, og hvad der skal udvikles og gøres bedre. Derfor er det en 

god idé at lærere og ledere arbejder på at indsamle data der kan 

give svar på spørgsmålene, dvs. dokumentation som de kan 

bruge som grundlag for at debattere og prioritere tiltag. 

Ledelse på flere niveauer 

Endnu et område som Horsens-skolerne kan sætte ind på, er 

ledelsens rolle i arbejdet med at opbygge en evalueringskultur. 

Ledelse er netop en central faktor i at formulere og prioritere 

mål, analysere den indsamlede data, vurdere om målene er nået 

og sætte nye mål. Derfor foreslår EVA at skolerne tænker ledelse 

på flere niveauer: både på teamniveau, skoleniveau og 

kommunalt niveau. Der skal både være mere ”ledelse langt fra” 

– dvs. at skoleledelsen i højere grad skal uddelegere opgaver og 

fx lade selvstyrende team og særlige arbejdsgrupper komme 

med forslag til løsninger og beslutninger. Og der skal ”mere 

ledelse tæt på”, dvs. at skoleledelsen skal tættere på undervisningen 

og de pædagogiske processer, fx ved at give sparring til 

lærere og dermed sprede gode erfaringer. 


Målret vejledningen 

til de unge med særligt behov 

RAPPORT: 

Vejledning om VALG AF uddannelse og erhverv 

I begyndelsen af februar 2007 udgav EVA en rapport 

om vejledning til unge om valg af uddannelse og 

erhverv. Den konkluderer at vejledningen i højere 

grad skal fokusere på de unge der har det største 

behov for at få støtte til at vælge fremtidig uddannelse 

og job. Og så peger rapporten på at det er en svaghed 

at vejledningssystemet ikke opsamler viden om 

hvilken vejledning der virker for hvem – der skal 

fokus på effekten af vejledning. 

Evalueringen har undersøgt den vejledning som gives til unge om 

valg af uddannelse og erhverv, og den har set på de organisa toriske 

rammer for vejledningsindsatsen som vejledningsreformen 

fra 2004 førte med sig. Vejlederne har fået en stærkere vejledningsfaglig 

identitet i professionelle miljøer, men på andre 

områder skal vejledningssystemet gøre en indsats for at indfri 

reformens intentioner. 

Svært at identificere og prioritere nogle unge 

Reformen har et mål om at vejledningen skal målrettes unge 

med særlige behov, fx unge der på grund af personlige forudsætninger, 

etnisk baggrund eller handikap har særlige behov for 

at få vejledning om valg af fremtidig uddannelse og job. Men 

evalueringen viser at de konkrete indsatser i vejledningen p.t. ikke 

er tilpasset de forskellige grupper af unge. Vejlederne finder det 

nemlig ofte svært at identificere hvilke unge der har særlige 

behov for vejledning, og de vægrer sig typisk ved at prioritere 

nogle unge frem for andre. 

Hvad virker for hvilke elever 

Skal vejlederne målrette indsatsen til de unge med særlige behov, 

kræver det også at vejlederne ved hvilken vejledning der 

virker for hvem. Men vejledningssystemet mangler viden om og 

fokus på hvad effekten af vejledning er. Derfor bør Undervis ningsministeriet 

etablere et nationalt registreringssystem, og vejleder ne 

skal samle op på hvad der virker: De skal registrere den vejledning 

de unge får, så man gennem forløbsstudier kan vurdere 

sammenhængen mellem vejledning og de unges valg og gennemførelse 

af uddannelse og job. Registreringssystemet skal altså 

kunne bidrage med ny viden der kan komme de unge til gavn i 

vejledningen. 


Læg kræfter i samarbejdet 

mellem kemi, biologi og geografi 

Rapport: 

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 

I en evaluering fra juni 2007 retter EVA en række 

anbefalinger til Undervisningsministeriet og til hflærere 

i den naturvidenskabelige faggruppe, dvs. 

i fagene kemi, biologi og geografi. Evalueringen peger 

på at lærere i højere grad skal gå konstruktivt ind 

i det fællesfaglige samarbejde, og at ministeriet skal 

gøre intentionen med den naturvidenskabelige 

faggruppe tydeligere. 

EVA har undersøgt hvordan 20 hf-kurser har omsat læreplanen 

for den nye naturvidenskabelige faggruppe, der består af fagene 

kemi, geografi og biologi, og kvalitetsbekendtgørelsen, der stiller 

krav om retningslinjer og mål for kvalitetsarbejdet på de gymnasiale 

uddannelser. 

Ledelse der bakker op om det fællesfaglige samarbejde 

Der er stor forskel på hvordan hf-kurserne har udmøntet læreplanen 

for den naturvidenskabelige faggruppe. På nogle hf-kurser 

har kemi-, biologi- og geografilærerne været engagerede i at 

skabe det fællesfaglige samspil i faggruppen, mens lærere på 

andre hf-kurser har været tøvende eller decideret skeptiske over 

for idéen om det fællesfaglige samarbejde. 

Lærernes tilgang til en fælles udmøntning af den naturvidenskabelige 

læreplan har i høj grad været afhængig af hvordan 

ledelserne har prioriteret samarbejdet i faggruppen, og det er 

tydeligt at ledelsens opbakning til lærernes planlægning af 

undervisningsforløbene er afgørende. Men evalueringen anbefaler 

også at lærerne i faggruppen i langt højere grad går konstruktivt 

ind i det faglige samarbejde og diskuterer pædagogiske og fagdidaktiske 

muligheder – ikke mindst på de kurser hvor der åbenbart 

ikke er tradition for at lærerne samarbejder og deler viden 

i faggruppen. 

Uklare elementer i læreplanen 

Evalueringen retter samtidig en anbefaling til Undervis ningsministeriet 

om at lægge kræfter i at formidle intentionen med 

faggruppen så den bliver mere klar for lærere og ledelser. Mange 

lærere og ledelser står uforstående over for oprettelsen af faggruppen. 

Og størstedelen af dem oplever at læreplanen vakler 

mellem at betone de kernefaglige mål og de fællesfaglige mål 

for de tre fag. 


Realkompetencer 

skal vurderes mere individuelt 

Rapport: 

Grunduddannelse for voksne (GVU) 

EVA ser også på realkompetencevurderinger og 

meritbegrebet i de erhvervsfaglige uddannelser. 

I 2008 udkommer en forundersøgelse, og i 2009 

en større evaluering. 

Grunduddannelse for voksne (GVU) giver mulighed 

for at ufaglærte voksne på baggrund af en realkompetence 

vurdering og en individuel uddannelsesplan 

kan tage en erhvervsrettet uddannelse. Men 

vurderingerne af ansøgernes realkompetencer og 

fastlæggelsen af indivi duelle uddannelsesplaner er 

kendetegnet ved en mangel på fælles, ensartede 

afklaringsredskaber og systematikker. Sådan lyder 

en af konklusionerne i EVA’s evaluering af GVU 

som blev offentliggjort i oktober 2007. 

For få ledige videreuddanner sig på GVU 

Søgningen til GVU er meget lav og ikke i fremgang, og evalueringen 

hæfter sig ved at der ikke gøres mere for at opkvalificere 

ufaglærte ledige gennem brug af GVU. Fx fungerer samarbejdet 

mellem erhvervsskolerne som udbyder GVU, og de kommunale 

jobcentre for dårligt i forhold til at få ledige i gang med uddannelsen. 

Set fra erhvervsskolernes side virker jobcentrene mere 

optaget af at få de ledige hurtigt i arbejde end af at finde mere 

langsigtede løsninger som indebærer uddannelse af de ledige. 

Evalueringen peger på at uddannelsesinstitutionerne bør lave 

realkompetencevurderinger og uddannelsesplaner med mere 

snævert udgangspunkt i den enkelte ansøgers realkompetencer. 

Og den anbefaler at institutionerne udarbejder klare kompetencebeskrivelser 

for de enkelte fag. På den måde vil det være muligt 

at give hver enkelt deltager en mere individuel vurdering og at 

tilrettelægge et uddannelsesforløb der er mere målrettet den 

enkelte deltager, og som har til formål at deltageren skal kunne 

opfylde fagets kompetencebeskrivelse. 


Du kan læse mere om EVA’s 

projekter inden for videregående 

uddannelse på www.eva.dk. 

Videregående 

uddannelse 

34 Akkrediteringer i nyt format 


38 Sociologi og socialvidenskab 

39 Diplomuddannelserne – fleksibilitet og gennemsigtighed 

40 God uddannelse for mig er ... 


I løbet af 2007 har EVA udviklet og pilottestet to nye 

akkrediteringskoncepter med kriterier for hhv. nye og 

eksisterende erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. 

Det samlede akkrediteringssystem der 

er undervejs i Danmark, skal vurdere om de videregående 

uddannelser lever op til en række kriterier om faglig kvalitet 

og relevans. Begge koncepter med kriterier lægger vægt 

på systematik og giver plads til variationer og kreativitet. 

Akkrediteringer 

i nyt format 


Det er Undervisningsministeriet der har 

bedt EVA om at gennemføre udviklingsprojekterne 

med de to akkrediteringskoncepter 

med tilhørende kriterier. De er led i 

det nye akkrediteringssystem hvor alle 

videregående uddannelser skal vurderes 

ud fra en række på forhånd fastsatte kvalitetskrav. 

Intentionen er at systemet skal 

kvalitetssikre uddannelserne efter internationale 

standarder, og det skal være med 

til at skabe den gennemsigtighed i uddannelse 

for bl.a. studerende som den 

fælleseuropæiske Bologna-proces har som 

mål. Det er også meningen at systemet 

skal erstatte dele af den hidtidige ministerielle 

styring af uddannelserne og bl.a. få 

betydning for udbuddet af uddannelser. 

Samspil med reform 

Koncepterne og kriterierne er udformet 

så de understøtter kvalitets tiltag i reformpakker 

på uddannelsesområderne – og så 

de stemmer overens med intentionerne i 

akkrediteringsloven fra 2007, de europæiske 

standarder for kvalitetssikring og den 

kom mende lov om erhvervsakademi- og 

professionsbacheloruddannelser, der sammen 

fastlægger rammerne for akkreditering. 

Uddannelser kommenterer kriterier 

Koncepterne beskriver hvordan de konkrete 

akkrediteringer af hhv. nye og eksisterende 

erhvervs akademi- og professionsbachelor 

ud dan nel ser skal foregå. Samtidig 

har EVA udarbejdet forslag til de kriterier 

der skal ligge til grund for vurderingerne 

af uddannelserne. Dvs. de kriterier som 

uddannelserne skal leve op til. 

Centralt i EVA’s udviklingsopgave har stået 

to pilottest. I praksis har EVA inddraget en 

række uddannelser for at sikre at kriterierne 

er relevante og så hensigtsmæssige 

som muligt – og dermed til at håndtere for 

uddannelserne. Kriterieforslagene er også 

blevet drøftet med andre interessenter, 

bl.a. i en arbejdsgruppe nedsat af Undervis 

nings ministeriet. 

14 uddannelser fordelt på erhvervsakade 

mi uddannelser, professionsbachelorud- 

dan nelser, videregående voksenuddannelser 

og diplomuddannelser har afprøvet 

kriterier for akkreditering af eksisterende 

uddannelser, hvorefter EVA og et fagligt 

ekspert panel har besøgt uddannelserne. 

Pilottesten af kriterier for at akkreditere 

nye uddannelser har fundet sted gennem 

12 nye uddannelsesforslag fra forskellige 

uddannelsesinstitutioner. På den måde har 

EVA samlet erfaringer med hvordan kriterierne 

fungerer – set både fra uddannelsernes 

og eksperternes og EVA’s vinkel. 

Pilottestene har i udgangspunktet været 

en parallel til en almindelig akkreditering. 

Dog med den helt afgørende forskel at 

fokus har været at vurdere kriterierne – 

og altså ikke at vurdere uddannelsernes 

kvalitet og relevans med efterfølgende 

konsekvenser for en uddannelse, sådan 

som det vil være formålet med en almindelig 

akkreditering. Vurderingen af uddannel 

serne ud fra kriterierne er altså et redskab 

til at afprøve kriterierne i samarbejde 

med dem der efterfølgende skal leve med 

dem. 


Akkrediteringsråd og operatører 

Den afgørelse om godkendelse eller ikke-godkendelse 

(eller betinget godkendelse ved eksisterende uddannelser) 

af den enkelte uddannelse som akkrediteringen skal 

munde ud i, står det nye Akkredi teringsråd for. Rådet 

afgør på baggrund af de vurderinger som uafhængige 

operatører skal foretage, og blandt disse operatører 

befinder EVA sig. 

Akkrediteringer i nyt format 

Responsen med både ros og konstruktiv 

ris fra uddannelserne er med når EVA og 

Undervisningsministeriet i begyndelsen af 

2008 reviderer kriterierne så de finder den 

rette balance mellem at være præcise og 

åbne i formuleringen – der skal bl.a. være 

rum i de enkelte kriterier til at de ind fries 

på forskellige måder. I sidste instans er det 

Undervisningsministeriet der fastlægger 

kriterierne; de vil fremgå af en bekendtgørelse 

fra ministeriet og være gældende 

fra 1. april 2008. 

Kriterierne fordeler sig under fire temaer: 

· Relevans og behov 

· Vidensgrundlag 

· Indhold og organisering 

· Resultat og målopfyldelse. 

Sammenhæng mellem koncepter 

Når en ny uddannelse er blevet akkrediteret 

og godkendt efter det nye koncept, vil 

den indgå i den kommende cyklus hvor 

alle eksisterende uddannelser løbende akkrediteres. 

Der vil også være et tæt samspil 

mellem akkrediteringerne af nye uddannelser 

og eksisterende uddannelser da 

en række af de samme kriterie temaer vil 

indgå i de to forskellige akkrediteringsforløb. 

Under visningsministeriet fastlægger 

sammen med Akkrediterings rådet en 

plan for de kommende akkrediteringer af 

eksisterende uddan nelser når loven er 

vedtaget i foråret 2008. 

Systematik og kreativitet 

Nok handler akkrediteringer overordnet 

om at kontrollere at uddannelser når et 

bestemt kvalitetsniveau. Men det er også 

en ambition at kriterierne er så meningsfulde 

som muligt for uddannelserne at 

arbejde med, og at kvaliteten udvikles når 

uddannelser og institutioner arbejder 

systematisk inden for kriterieområder ne 

og følger op på de områder hvor der er 

be hov for en indsats. 

Kriterierne bag akkrediteringerne skal 

altså sikre at uddannelsen lever op til en 

række krav og systematisk kommer omkring 

en række relevante elementer, men 

samtidig skal der fortsat være plads, mulighed 

og motivation for kreativitet og udvikling 

i uddannelserne. 

International gennemsigtighed 

for studerende 

Internationalt er der i disse år også stort 

fokus på akkreditering – på god praksis 

inden for akkreditering og på den viden 

som akkrediteringer kan bidrage med i 

forskellige sammenhænge. Et europæisk 

konsortium for akkreditering af videregående 

uddannelse (ECA) lægger stor 

vægt på at akkreditering er med til at skabe 

anerkendelse af uddannelse deltagerlandene 

imellem og større gennemsigtighed. 

Det skal bl.a. komme studerende til 

gavn. ECA er i gang med at udvikle en 

EU-støttet, online database der skal give 


udenlandske studerende nem adgang til 

at søge information om uddannelsers kvalitet. 

Dvs. at studerende via en Google 

Earth-lignende søgefunktion skal kunne 

se hvilke uddannelser fx til bygningskonstruktør 

der er akkrediteret og godkendt 

– både på europæisk og på nationalt 

plan. 

Der er forskel på hvordan europæiske 

lande griber akkrediteringsarbejdet an – 

den nationale tilgang afhænger af den 

uddannelsesmæssige sammenhæng som 

akkrediteringen indgår i. Men den vil også 

kunne ses i databasen, og det ændrer ikke 

på målet med databasen: klar forbrugerinformation 

til kommende internationale 

studerende. 

Akkreditering af kunstneriske uddannelser 

Kulturministeriet bad i 2007 EVA om at udvikle et akkrediteringskoncept 

og kriterier for de uddannelser der er i Kulturministeriets 

regi. Loven om akkrediteringer fra 2007 gælder nemlig alle 

videregående uddannelser der fremover skal vurderes ud fra 

en række fastsatte kvalitetskrav. 

EVA har udformet et koncept der beskriver hvordan akkrediterin 

gerne skal forløbe, et sæt kriterier og en vejledning til 

hvordan uddannelserne skal redegøre for hvordan de lever 

op til kriterierne. 

Målet for kriterierne er at de både er relevante, dækkende og 

tydeliggør de kunstneriske uddannelsers særlige karakteristika 

samtidig med at de på en hensigtsmæssig måde passer sammen 

med de kriterier som Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet 

fastlægger for deres uddannelser. Koncept og kriterier 

er blevet pilottestet sammen med Danmarks Designskole og 

Den Danske Filmskole. 


Basisforløb tager tid fra kernefag 

RAPPORT: 

sociologi og socialvidenskab 

I 2008 har vi projekter om: 

· Muligheder og udfordringer 

i engelsksprogede uddannelser 

· Samspil mellem teori og erhvervserfaring 

på diplomuddannelserne. 

Aalborg Universitet (AAU) og Københavns Universitet 

(KU) har på få år opbygget rigtig gode og solide 

sociologiuddannelser. Begge uddanner dimittender 

som får beskæftigelse inden for mange områder, og 

som er kende tegnet ved et højt fagligt niveau og ved 

at være metodestærke. Sådan lyder en af konklusionerne 

i EVA’s evaluering af socialvidenskab på Roskilde 

Universitetscenter (RUC) og sociologi på AAU og KU 

fra juni 2007. 

På RUC og KU vælger de studerende oftest at arbejde med kvalitative 

metoder i deres opgaver, og de mangler variation i deres 

metodebrug. Samtidig efterspørger aftagerne ekspertise i kvantitativ 

metode, og evalueringen anbefaler derfor at RUC og KU 

styrker de studerendes kompetencer inden for kvantitativ metode. 

Halvér basisuddannelserne 

Evalueringen peger på at uddannelserne på AAU og RUC bør 

halvere deres basisforløb. Uddannelserne er aktuelt bygget op om 

et toårigt basisforløb på RUC og et etårigt basisforløb på AAU. 

EVA’s rapport vurderer at basisforløbene på begge uddannelser 

beslaglægger en for stor del af de samlede uddannelser, og anbefaler 

at basisforløbene halveres, og at der i stedet skabes 

sammenhængende bachelorforløb med mere fokus på de sociologiske 

og socialvidenskabelige kernefag. 

Mangel på kvantitativ metode 

På RUC er der ingen mekanismer der sikrer at de studerende 

opnår tilstrækkelig indsigt i kvantitativ metode. Det betyder at 

man kan gennemføre uddannelsen uden at have fået mere end 

et sporadisk kendskab til denne metodetilgang. Evalueringen 

anbefaler at RUC indfører bindinger i forbindelse med metodevalg, 

fx i form af en portfolio der sikrer at den studerende 

anvender forskellige metodiske tilgange i løbet af uddannelsen. 

For høje forventninger til specialet 

Meget få sociologi- og socialvidenskabsstuderende gennemfører 

deres uddannelse på normeret tid. Uddannelserne peger 

selv på at de lange studietider bl.a. skyldes at de studerende ofte 

er længe om at skrive deres speciale – hvilket de igen forklarer 

med at både undervisere, censorer og de studerende selv har 

meget høje forventninger til specialet. Rapporten anbefaler at 

uddannelserne iværksætter flere initiativer til at begrænse specialetiden 

så specialet kan skrives inden for det normerede halve år. 


Uoverskuelige diplomuddannelser 

Rapport: 

Diplomuddannelserne – Fleksibilitet og gennemsigtighed 

En evaluering fra juni 2007 ser på hvor gode de 

populære diplomuddannelser er til at møde arbejdsmarkedets 

behov for efter- og videreuddannelse for 

voksne. Evalu eringen identificerer et behov for at 

rydde op i det store udbud af uddannelser så de 

studerende og aftagerne får nemmere ved at gennemskue 

hvilke uddannel ser der kan møde deres behov, 

og hvad de kan få hvor. 

Evalueringen er en såkaldt systemevaluering der ser på to uddan 

nelsesområder, nemlig de pædagogiske og sundheds faglige 

diplomuddannelser. Fokus for evalueringen er at vurdere diplom 

uddannelserne som uddannelsestype og som en del af 

systemet for voksnes videreuddannelse. 

Ukoordinerede knopskydninger 

Mulighederne i diplomuddannelsessystemet bliver ikke udnyttet 

til fulde fordi det er for svært for de studerende og deres 

arbejdspladser at gennemskue hvad de enkelte uddannelser eller 

uddannelsestyper indeholder. 

Det brede og uoverskuelige udbud er bl.a. et resultat af mange 

ukoordinerede knopskydninger af nye uddannelser. Det har 

betydet mange overlap mellem uddannelserne, og mange 

moduler ender med slet ikke at blive oprettet. Derfor bør Undervisningsministeriet 

og uddannelsesudbyderne, altså professionshøjskolerne, 

gå det samlede udbud igennem med en tættekam 

for at luge ud i antallet af uddannelser, anbefaler evalueringen. 

Studerende kan ende i blindgyder 

En anden vigtig pointe i evalueringen er at diplomuddannelsernes 

rolle i det samlede videreuddannelsessystem for voksne er for 

uklar. En diplomuddannelse skal kvalificere den studerende til at 

læse videre på en masteruddannelse, men det er ikke altid der 

findes masteruddannelser som det er relevant for diplomuddannelsesdimittenden 

at fortsætte på. Desuden bliver en diplomuddannelse 

ikke altid accepteret som adgangsgivende til masteruddannelser 

eller relevante kandidatuddannelser. Det betyder at 

der er en risiko for at nogle studerende ender i uddannelsesmæssige 

blindgyder. 


Alle taler om kvalitet. Og om kvalitet i uddannelse, der ofte 

afhænger af øjet der ser – af det perspektiv man anlægger. 

Vi har her samlet en række korte, kontante bud på hvad kvalitet 

i uddannelse er – set fra den studerendes, forskerens og 

underviserens perspektiv. 

God uddannelse for mig er ... 

Kresten Bang Heinfelt 

lærerstuderende fra Frederiksberg Seminarium 

formand for Lærerstuderendes Landskreds 

... kobling til samfundet 

”God uddannelse betyder for mig at uddannelsen både er 

relevant for ansøgeren og brugbar på arbejdsmarkedet. Uddan nelsen 

skal bygge på en helhedstænkning så den både rummer faglige, 

teoretiske udfordringer og har en klar kobling til samfundet. Der 

kan selvfølgelig være nogle gode uddannelser hvor man sidder med 

hovedet langt nede i bøgerne, men koblingen til samfundet og den 

tydelige relevans er vigtig for mig. Uddan nelsen skal også give 

muligheder – den må ikke være lukket, derimod skal man kunne 

bygge videre på den uddannelses mæssigt. 

... stærkt fagligt miljø 

Der ud over skal der være et stærkt fagligt miljø. Det kræver fagligt 

kompetente undervisere der netop kan koble teori og fagligt stof 

til hvad jeg kan bruge det til – det skal være tydeligt. Et godt 

studie miljø handler også om at undervisere bakker op om studenterinitiativer 

– om det er idræt, kulturtiltag eller faglige studie kredse.” 


Peter Dahler-Larsen 

professor 

Institut for Statskundskab, SDU 

... at komme et andet sted hen end forventet 

”God uddannelse for mig er for det første at bringe studerende et sted hen 

som de ikke har forventet. Dvs. at de studerende op dager sammenhænge 

og indsigt som de ikke havde den fjerneste forventning om at opnå. 

God uddannelse er også at formidle storheden i at hæve sig over dit og mit 

partikulære perspektiv – og hæve sig over at ting skal have en praktisk 

anvendelse. Det er stort når det lykkes. 

... at anerkende kvalitet 

For det tredje er god uddannelse at anerkende kvalitet der er beskyttet mod 

kvalitetsmåling. Her er jeg selvfølgelig lidt kæk i EVA-sammen hæng. Men 

jeg mener man skal passe meget på med at skabe standar der der ender med 

at være dårlige rammer for kvalitet. Man skal ikke evaluere alting sønder og 

sammen, men man skal kunne beskytte god kvalitet i uddannelse mod 

kvalitetsmåling – for fantasiens skyld, for havkatten i hyttefadets skyld.” 


God uddannelse for mig er ... 

Mette Terkildsen 

underviser i Form giV Nings huset 

TekO, Herning 

... kompetencer i dybden og bredden 

”God uddannelse og kvalitet i uddannelse handler for mig om at have 

mulighed for at give de studerende kompetencer både i dybden og i bredden. 

Undervisningen skal give dem en grundlæggende viden, men samtidig skal 

de have kompetencer der når ud over det teoretiske – de skal kunne bruge 

deres viden, deres teoretiske basis i andre sammenhænge end på skolen. Mit 

fornemmeste mål er at de studerende kan se sammenhænge på tværs af teori 

og branchens virkelighed der hele tiden udvikler sig. De studerende skal nå dertil 

hvor de reflekterer over hvordan teorien kan bruges: De skal ud og flyve selv. 

... forskellige undervisningsmetoder 

En god uddannelse handler også om at undervisere bruger forskellige metoder 

til at nå de samme faglige mål – afhængigt af den gruppe af studerende de 

underviser. Man skal kunne vælge andre måder for at nå målene, og som 

underviser være klar over hvad der skal til. Målet er jo at de studerende skal 

føle sig engagerede og opleve at de har en masse viden med herfra.” 


Du kan læse mere om de forskellige 

opgavetyper og ydelser vi tilbyder, 

på www.eva.dk. 

Variation i 

opgaveporteføljen 

44 EVA set fra den anden side af disken 

Kunststyrelsen, Horsens Kommune og Friluftsrådet 

fortæller om samarbejdet med EVA 

OPGAVER OG PROJEKTER 

52 Beskrivelser af læringsudbytte på Arkitektskolen 

52 Evaluering af naturvejledning 

– erfaringer, redskaber og forslag 

53 European Centre for Minority Studies 

53 Forsøg med ord- og regneværksteder 

54 Kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelser 


EVA løser ikke kun de opgaver der står på instituttets 

egen handlingsplan. Eksterne opdragsgivere beder også 

ofte instituttet om at løse opgaver for dem. I 2007 var 

Kunststyrelsen, Horsens Kommune og Friluftsrådet kunder 

i EVA’s ”evaluerings butik”, hvor de erhvervede sig tre vidt 

forskellige skræddersyede produkter. Hvad har de hver 

især fået ud af deres produkter og den proces de har 

været igennem? 

EVA set fra 

Kunststyrelsen 

Vagn Jelsøe 

vicedirektør i kunststyrelsen 

Hvorfor havde I brug for et 

evalueringshæfte? 

”Hovedparten af de større internationale 

projekter udfører vi typisk på vegne af 

Kunstrådet eller et af dets udvalg. 

Kunstrådet stiller det rimelige krav at de 

bagefter gerne vil have en vurdering af 

hvad der så er kommet ud af projektet og 

af de penge vi har forvaltet. Kunststyrelsen 

fungerer jo som en form for operatør hvor 

vi modtager bevillinger til forskellige projekter 

fra gang til gang, og der er ingen 

automatik i det. Selvom vi er en mindre 

organisation med 70 medarbejdere, og 

det måske kun drejer sig om omkring en 

håndfuld projekter om året der skal evalu- 

eres, så er det alligevel vigtigt for os at det 

sker efter en ordentlig systematik, og det 

har vi fået fastlagt her.” 

Hvordan har medarbejderne 

taget imod hæftet? 

”Der er ingen tvivl om at de medarbejdere 

der er ”udsatte” for det, synes det er en 

enorm stor hjælp at de bare kan slå op 

hvad der egentlig forventes af dem. Det 

er jo den med en direktion der kigger ud 

over organisationen og siger at nu skal I 

lave tingene ordentligt, men ja, hvad er 

det I vil ha’? Det kan man finde i denne 

her ”kogebog”.” 

Hvad har det betydet for jer at 

det er eksterne konsulenter der 

har udviklet materialet? 

”Man kan jo altid diskutere om man skal 

udvikle sit eget materiale. Jeg tror dog at 

det har betydet en del for bevidstheden i 

Kunststyrelsen om at her er en opgave 

som vi skal forholde os seriøst til. Vi skal 

lave nogle ordentlige projektgrundlag 

hvor det også er muligt at evaluere hvad 

der kommer ud af vores projekter. Det har 

klart spillet en rolle at vi har fået et materiale 

der er lavet til os, og som på pædagogisk 

og appetitlig vis beskriver hvordan 

vi skal gå til værks.” 


Det købte Kunststyrelsen 

Hæftet ”God evaluering i Kunststyrelsen” beskriver udførligt hvordan Kunststyrelsens 

projektledere skal gribe arbejdet med evaluering an. Hæftet beskriver bl.a. 

for udsætningerne for at skabe en vellykket og brugbar projektevaluering. Projektlederne 

kan bruge hæftet i forbindelse med større projekter når de over for opdragsgiveren, 

dvs. Kunstrådet og dets udvalg, skal kunne evaluere projektet. 

Sådan blev hæftet til 

Hæftet blev udarbejdet af to evaluerings konsulenter fra EVA. Arbejdet med udvik lingen 

af hæftet blev indledt i efter sommeren 2006, og i februar 2007 lå hæftet klart. 

I processen indgik bl.a. fokusgruppe interview med de medarbejdere som skulle anvende 

hæftet, og en række møder med repræsentanter for Kunststyrelsen. 

Hæftet kom i februar 2007. 

Hvad er jeres erfaringer med 

det nu et år efter? 

”Der er ca. 3-5 projekter hvor hæftet har 

været i spil, og det er vores fornemmelse 

indtil videre at vi har et brugbart redskab.” 

Hvad har det krævet af jer at 

udvikle hæftet sammen med EVA? 

”Da der er tale om et skræddersyet projekt 

der skulle passe til vores behov, har vi skul let 

investere tid og kræfter i at få eksterne konsulenter 

til at forstå vores virkelig hed. Det 

har været en omfattende proces med mange 

møder for at EVA skulle have os ”ind 

under huden”. Man kan ikke bare sige til en 

konsulent: ”Her er et projekt, lav det”, man 

bliver faktisk nødt til at inve ste re en masse 

energi i at sætte konsulenterne ind i den virkelighed 

de skal operere i. Det tror jeg sommetider 

godt kan komme lidt bag på folk.” 

Hvorfor valgte I EVA som jeres 

samarbejdspartnere? 

”Det var lidt en blanding af tilfælde og 

overvejelse. Vi havde et artikuleret behov 

for at opkvalificere vores arbejde med 

evaluering i vores projekter, og vi tog en 

helt indledende snak med EVA om hvordan 

vi kom videre med at evaluere vores 

projekter – fordi vi havde brug for nogle 

gode råd. Ud af den samtale sprang ideen 

om at EVA selv kunne spille en rolle i det.” 

Har du nogen gode råd til andre der 

vil i gang med en lignende proces? 

”For det første kan sådan en proces godt 

tage lang tid, og her er mit råd at hvis 

man entrerer med eksterne konsulenter, 

så må man også selv forpligte sig til at 

sikre en fremdrift i projektet og i aftalerne, 

fx ved at udnævne en intern tov holder 

og prioritere projektet selv om man har 

travlt med andre ting. Mit andet råd er at 

man tidligt i processen skal forsøge at 

blive klar på ambitions niveauet – altså, 

hvad er det egentlig man vil have? I starten 

tænkte vi at vi skulle have noget meget 

rugbrødsagtigt, mens EVA mente at vi skulle 

have noget meget mere avanceret, og 

så er vi vel havnet et sted midt imellem.” 



Horsens Kommune 


Hvorfor var det vigtigt at evaluere 

jeres skolers evalueringskultur? 

”Vi havde brug for et overordnet indblik i 

hvor langt vi er med at have etableret en 

evalueringskultur, og vi ville gerne sikre en 

fælles forståelse af hvad evalueringskultur 

egentlig er. Vi syntes nemlig at når 

man taler evaluering på et landspolitisk 

niveau, så er der en tendens til at der bliver 

et fokus på de mere hardcore perspektiver, 

altså på hvor mange data man kan 

skrabe sammen, og hvad de kan fortælle 

os. Vi tænker at hvis evaluering skal flytte 

noget, skal den gøre det ved at man kigger 

på sin praksis, reflekterer over den og 

ændrer den.” 

Hvorfor valgte I EVA til 

at gennemføre projektet? 

”I de metoder og tilgange EVA arbejder 

med hvor skolernes egne selvevalue ringer 

er en vigtig del af processen, er der hele 

tiden et udviklingsperspektiv for øje. Formålet 

med anbefalingerne var fx at de 

skulle ramme ind i skolens nærmeste udviklingszone. 

Det handlede altså ikke om at 

finde ud hvor man har gjort noget forkert, 

men om hvad man har gjort der fun gerer, 

og hvordan man kan arbejde videre ad 

den vej. Det tankesæt ville vi gerne bygge 

vores evalueringskultur op omkring. Vi vil 

gerne have at uanset om man taler processer 

eller data, skal det bruges som 

afsæt for refleksion og for ud vikling.” 

Det købte Horsens Kommune 

Horsens Kommune fik i rapporten ”Klog på egen praksis” en 

samlet beskrivelse og analyse af evalueringskulturen på de tyve skoler 

i kommunen. Rapporten beskriver skolernes forskellige erfaringer 

med at opbygge en evalueringskultur, og den giver en række råd 

og anbefalinger til hvad de i fremtiden kan gøre. Rapporten bygger 

på skolernes selvevalueringer af egen praksis. 

Anna MariE Illum 

skolechef i Horsens Kommune 

Sådan blev evalueringen til 

Alle tyve skoler i kommunen udarbejdede selvevalueringer 

hvor skoleledere og lærere beskriver styrker og svagheder ved 

skolens evalueringskultur. Derefter besøgte EVA’s konsulenter 

skolerne for at uddybe og supplere selvevalueringsrapporterne. 

Til sidst udarbejdede EVA en rapport der beskrev evalueringspraksissen 

i Horsens Kommunes skoler, og som både så på 

tendenser på tværs af skolerne og på erfaringer og muligheder 

for de enkelte skoler. En følgegruppe med repræsentanter for 

lærere, skoleledere og forvaltning i Horsens Kommune fungerede 

som sparringspartnere for EVA undervejs i processen. 


EVA set fra Horsens Kommune 

Kunne I ikke selv have evalueret 

jeres skoler? 

”Vi havde ikke selv ressourcerne til det. 

Det var også vigtigt at de mennesker der 

laver undersøgelsen og gennemfører interviewene, 

har en viden om det de har med 

at gøre. Det er ikke hvem som helst der kan 

gøre det. Vi vidste at EVA har indsigt i det 

de skulle kigge på, og vi følte os trygge 

ved EVA’s indgangsvinkel til opgaven.” 

Hvordan har skolernes reaktion 

på processen været? 

”Vi har fået forskellige meldinger. Langt 

de fleste har oplevet at de er blevet opmærksomme 

på nogle ting i deres egen 

organisation som de blev forbavsede over. 

Der kom også et drive i det hvor fx nogle 

lærere oplever at der foregår noget rigtig 

godt andre steder på skolen, og det vil de 

gerne have spredt ud til hele skolen. 

Andre har syntes at rapporten ikke indeholder 

noget nyt for deres skole, og at de 

godt selv kunne have formuleret anbefalingerne. 

Men under alle omstændigheder 

synes jeg at de tværgående perspektiver i 

rapporten rummer nogle sandheder og en 

indsigt som man ikke bare får ved at se på 

sin egen praksis.” 

Hvilken effekt har 

evalueringen haft for jer? 

”Vi kan se at alle lærere og skoleledere i 

kommunen nu er klar over at evaluering 

og evalueringskultur er centrale mål for 

skolerne. Hvis man går et spadestik dybere 

og spørger om alle ved hvad det vil sige, 

så er der selvfølgelig ikke helt ”styr på 

tropperne” endnu. Men det er vigtigt at 

alle kan se hvad en evalueringskultur 

handler om, og den indsigt får man ved at 

man oplever det på egen krop. Det er ikke 

nok at jeg eller en skoleleder fortæller dem 

det. Det flytter først noget når lærerne 

kan se at det har en betydning for deres 

daglige praksis. Ellers er det jo bare et 

”hurraord.” 

Har du gode råd til andre 

der skal evalueres? 

”Jeg tror man skal tænke processen et 

skridt videre end vi gjorde: Hvad skal der 

ske bagefter? Det kunne vi nok også have 

haft brug for hjælp fra EVA til. Jeg tænkte 

i hvert fald, hov, hvordan er det lige vi 

kommer videre herfra, hvordan får vi omsat 

det i et fælles skolevæsen. Jeg tror også 

det er vigtigt at være opmærksom på at 

hele processen skal være relativt kort. Der 

må ikke gå for lang tid fra selvevalueringer 

ne til de endelige resultater ligger klar. 

Det gjorde der heller ikke, for vi havde 

snakket om hvor vigtigt det var.” 



Friluftsrådet 

Poul Hjulmann Seidler 

konsulent i Friluftsrådet 

Hvorfor havde I brug for 

en evaluering af jeres naturvejledning? 

fordi det nytter noget. Desuden ville vi 

også gerne selv vide mere om hvor den 

største effekt og nytteværdi er.” 

”Naturvejlederordningen er et tilbud som 

over 850.000 danskere benytter sig af om 

året. Derfor vurderede Skov- og Natur styrelsen 

og Friluftsrådet at der var et behov 

for at udvikle metoder til at måle og udvikle 

ordningens nytteværdi. EVA’s evaluering 

skulle give os en indsigt der skal 

spille ind i en beslutning om hvorvidt og 

hvordan vi kan gennemføre evalueringer 

af den samlede ordning. Desuden skulle 

evalueringen give os redskaber der kan 

styrke den enkelte naturvejleders muligheder 

for selv at evaluere og effektmåle 

sin egen indsats og nytte.” 

Hvad skulle I bruge 

redskaberne til? 

”For det første skal vi kunne dokumentere 

opadtil i det politiske system: Når vi bruger 

penge på naturvejledningen, gør vi det 

”Desuden vil vi gerne vise kommunerne 

at naturvejledning virker – og her er det 

især de kommuner der ikke har naturvejledning 

i forvejen, som vi gerne vil overbevise. 

Endelig har den enkelte naturvejleder 

også et naturligt behov for at kunne 

dokumentere sin værdi og nytte over for 

sit eget opland, egne målgrupper og brugere 

og det politiske lokalsamfund. Det vil 

vi gerne hjælpe ham med.” 

Hvorfor valgte I EVA som 

konsulenter i denne proces? 

”Vi efterspurgte de hårde kompetencer 

og en ekspertise fra samarbejdspartnere 

som var meget evalueringsmindede. Det 

var ikke nødvendigt at de kom ”fra vores 

egen verden”, for vi ville netop gerne have 

en stærk evalueringstænkning i projektet.” 


Sådan blev evalueringen til 

Som baggrund for rapporten gennemgik EVA relevante 

udgivelser og rapporter på nationalt og internationalt plan. 

Derud over gennemførte EVA fokusgruppeinterview med 

naturvejledere for at afdække deres behov for og erfaringer 

med evaluering. En ressourceperson fra Centre for Economic 

and Business Research har bidraget til at udvikle et koncept 

for effekt måling af natur vejleder ordnin gen. En referencegruppe 

med fem medlemmer fra bl.a. Natur vejlederforeningen, Skovog 

Naturstyrelsen og Friluftsrådet har fulgt projektet undervejs. 

EVA set fra Friluftsrådet 

Det købte Friluftsrådet 

I rapporten ”Evaluering af natur vejledning. Erfaringer, redskaber 

og forslag” fik Frilufts rådet en afdækning af hvad der findes af 

viden om evaluering af natur vejledning på nationalt og internationalt 

plan. Desuden gav rapporten en række forslag til evalueringer der 

både kan vurdere nytten af naturvejleder ordningen og forbedre 

og udvikle den enkelte natur vejleders praksis. 


Hvordan har det været at 

samarbejde med sådan nogle 

”evalueringsnørder”? 

”Vores samarbejde har været meget koncentreret 

om det at evalueringsinstituttet 

skulle ind på livet af os og forstå vores 

verden via følgegrupper, fokusgrupper 

osv. Det har også givet mening. I følgegrupperne 

fandt vi en fælles flade og forståelse 

som var vigtig i processen, selvom 

der også var nogle fælles frustrationer. 

EVA har været åben og lyttende og har 

ikke konkluderet for tidligt. I fokusgrupper 

ne med naturvejlederne var der fx forskellige 

tanker og holdninger på banen 

samtidig, og jeg synes at EVA klarede det 

godt at navigere i det kaos.” 

Hvad har processen krævet af jer? 

”Det har krævet at vi har brugt den tid og 

de kræfter der skulle til. Selvom det ressourcemæssigt 

har været en investering, 

så har vi selv lært meget undervejs i processen, 

og de ting kan vi tage med os som 

et godt afsæt for vores eget arbejde fremover. 

Jeg kan selvfølgelig ikke sige noget 

om hvordan de naturvejledere der deltog, 

oplevede arbejdsbelastningen, men det 

var meget vigtigt at have dem med så vi 

kunne undgå at ende i en lidt for central 

tankegang.” 

Har du nogle gode råd til dem 

der vil evaluere på samme måde 

som jer? 

”Vi gjorde brug af følgegruppe og fokusgrupper 

undervejs i evalueringsforløbet, 

og jeg tror man skal være opmærksom på 

at det er en god idé at bevare kontakten 

med de fora hvis man arbejder med den 

type evaluering hvor man gerne vil udvikle 

sin praksis. I de grupper har man nemlig 

skabt en fælles forståelsesramme, og det 

er et godt udgangspunkt.” 


Variation i opgaveporteføljen 

EVA løser mange forskellige opgaver der 

ligger i forlængelse af vores kerneområder, 

undervisning og uddannelse samt dagtilbud 

for børn. Her finder du et lille udsnit 

– fire eksempler der illustrerer variationen. 

Beskrivelser af læringsudbytte 

for Kunstakademiets Arkitektskoles uddannelser 

Evaluering af naturvejledning 

– erfaringer, Redskaber og forslag 

Beskrivelser af læringsudbytte i arkitektuddannelser 

I 2007 har EVA fungeret som proceskonsulent i Kunstakademiets 

Arkitektskoles arbejde med at beskrive det 

læringsudbytte som skolens 1. års-, bachelor- og kandi dat - 

studerende skal få gennem arkitektuddannelserne. 

Beskrivelserne er udarbejdet så de passer ind i de termer 

der ligger i den danske kvalifikationsramme. Dermed stemmer 

de også overens med den fælleseuropæiske ramme der 

skal være med til at skabe gennemsigtighed og mulig hed 

for at sammenligne uddannelser på tværs af landegrænser. 

I processen har EVA bl.a. gennemført workshopper hvor alle 

uddannelsernes interessenter blev inddraget. Efterfølgende 

har EVA rådgivet om hvordan beskrivelser af de studerendes 

læringsudbytte kan omsættes og implementeres i en ny 

studieordning. Den skitserer nemlig hvordan undervisningen 

skal være et middel til at indfri målene for læringsudbyttet. 

Effekt af naturvejledning 

Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet 

bad i 2007 EVA om at udarbejde et 

koncept for evaluering og effektmåling 

af natur vejledning. 

Rapporten ”Evaluering af naturvejledning 

– erfaringer, redskaber og forslag” 

fra november 2007 afdækker dansk og 

international viden om evaluering af 

natur vejledning og giver konkrete forslag 

til evalueringer der dels kan vurdere 

nytten af Na tur vejlederordningen, dels 

kan forbedre og udvikle den enkelte 

naturvejleders praksis. 


European Centre for Minority Issues: 

External evaluation 2007 

Evaluering af forskningscentret ECMI 

I oktober 2007 afleverede EVA en evalue ring af European Centre for Minority 

Issues (ECMI) – et dansk-tysk forskningscenter der dokumenterer, rådgiver og 

forsker i mindretalsspørgsmål i Europa. Viden skabs ministeriet, som centret hører 

under i Dan mark, bad EVA om at gennemføre en grundig vurdering af ECMI’s 

aktiviteter inden for forskning, dokumentation og handlingsorienterede projekter 

om minoritetsspørgsmål. Et eksternt ekspertpanel af erfarne forskere og specialister 

inden for ECMI’s felt foretog vurderingerne af centrets forskning og dens relevans, 

og evalueringen var på den måde tilrettelagt som en fagfællevurdering. 

Rapport: 

Forsøg med ord- og regneværksteder 

Midtvejsevaluering af ord- og regneværksteder 

”Forsøg med ord- og regneværksteder” fra oktober 2007 er en midtvejsevaluering 

som EVA gennemførte for Undervisnings ministeriet af forsøgsordningen 

ord- og regneværksteder. Det er et tilbud til voksne der går på 

en erhvervsrettet uddannelse, og som mangler læse-, skrive- eller regnefærdigheder. 

Evalueringen skal give Undervisningsministeriet et grundlag 

for at tage stilling til om tilbuddet skal gøres permanent. 

Midtvejsevalueringen har vist at der indtil nu kun er relativt få voksne der har 

benyttet sig af tilbuddet. Rapportens resultater vil kunne bruges til at styrke 

indsatsen omkring værkstederne på de omkring ti institutioner der medvirker. 

EVA afleverer en slutevalueringsrapport af det treårige forsøg i begyndelsen 

af 2009. 


Kursister klædt på 

til at håndtere arbejdsmiljø 

Kvalitetssikring 

af arbejdsmiljøuddannelser 

Du kan læse mere 

om alle EVA’s projekter 

på vores hjemmeside, 

www.eva.dk. 

De seneste år er arbejdsmiljøud dannelser ne blevet 

vurderet og kvalitetssikret af EVA – en opgave som vi 

løser for Ar bejds tilsynet. I september 2007 offentliggjorde 

vi en årsrapport der samler resultaterne af 

kvalitetssikringen med spørgeskemasvar fra de mere 

end 15.000 kursister der hvert år gen nemfører en 

arbejdsmiljøuddannelse. Rap por ten viser at kursisterne 

synes de bliver godt forberedt på at håndtere 

opgaver om arbejds miljø på deres arbejdsplads. 

Mere end 15.000 danskere deltager hvert år i en arbejdsmiljøuddannelse 

hvor de lærer om temaer fra stress og psykisk arbejdsmiljø 

til arbejdsskader og afmærkning af giftstoffer. EVA’s opgave 

er løbende at sikre kvaliteten af arbejdsmiljøuddannelserne ved 

at vurdere om de forskellige kursusudbyderes uddan nelser lever 

op til kravene, fx at underviser ne har voksenpædagogiske kompetencer, 

og at uddannelsesplanerne dækker alle obligatoriske 

temaer. 

Godt forberedt på opgaver i arbejdsmiljø 

Årsrapporten viser at kursisterne som helhed er tilfredse med 

kurserne. Over 90 % af kursisterne synes at uddannelsen har 

forberedt dem godt på: 

· hvordan de kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på 

deres arbejdsplads 

· hvad de kan gøre for det psykiske arbejdsmiljø på deres 

arbejdsplads 

· hvilke metoder de kan bruge i det forebyggende arbejde 

med arbejdsmiljø. 

Pædagogik med udgangspunkt i kursisters verden 

Kursisterne er også blevet spurgt om under visernes pædagogiske 

tilgang på kurserne. Undervisningen skal tage udgangspunkt i 

kursisternes viden og erfaring fra deres arbejdspladser, og den 

skal organiseres så kursisterne kan udveksle erfaringer og 

arbejde opgave- og problemorienteret. Også her er svarene overvejende 

positive. Over 90 % af kursisterne vurderer at underviseren 

har været god til: 

· at tage højde for den viden de på forhånd havde om 

arbejdsmiljø 

· at målrette uddannelsen og forbinde undervisningen med 

hverdagen på deres arbejdsplads. 

Data direkte til kursusudbydere 

Hvert halve år sender EVA data om kurser nes kvalitet fra 

kursisternes evalueringer til hver enkelt kursusudbyder. Den 

information kan de bruge til at videreudvikle kurserne og undervisningen. 


Om EVA 

56 Handlingsplan 2008 

58 Organisation 

61 Bestyrelse 

62 Repræsentantskab 

64 Publikationer fra EVA 2007 

65 Viden rundt i verden 


Handlingsplan 2008 

◊ ◊ ◊ 

◊ 

EVA sætter i 2008 en lang række nye projekter 

i gang. Listen med projekternes foreløbige 

titler kan du se nedenfor. Projekterne er mere 

uddybende beskrevet i EVA’s Handlingsplan 

2008, som er behandlet af EVA’s bestyrelse og 

repræ sentantskab og godkendt af undervisningsministeren. 

Efterhånden som projekterne tager 

form, vil du kunne finde flere oplysninger på 

EVA’s hjemmeside, www.eva.dk. 

Området for dagtilbud for børn 

· Evaluering af udviklingsprojekter 2007-2009 

· Videreudvikling af redskabsmaterialet ”Tegn på læring” 

· En ”EVAlueringsdag” til alle kommuner 

· Undersøgelse af dagtilbuddenes organisering 

af det pædagogiske arbejde 

· Måling af sproglig udvikling 

· Metoder til inddragelse af et børneperspektiv 

i evalueringer 

· Årsrapport og konference. 


Du kan følge projekterne 

undervejs på EVA’s hjemmeside, 

www.eva.dk. 

Grundskoleområdet 

· Undersøgelse af arbejdet med elevplaner 

· Undersøgelse af sprogvurderinger i skolestarten 

· Undersøgelse af de kommunale kvalitetsrapporter 

· Undersøgelse af den vidtgående specialundervisning 

efter kommunalreformen. 

Ungdomsuddannelsesområdet 

· Evaluering af reformen af de treårige gymnasiale 

uddannelser 

· Evaluering af merit og realkompetencer 

i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser 

· Undersøgelse af kompetenceudvikling 

på erhvervsuddannelserne. 

Det videregående uddannelsesområde 

· Akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelser 

· Akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser 

· Inspiration til implementering af kvalifikationsramme. 

Voksen- og efteruddannelsesområdet 

· Konference om voksenog efteruddannelsesområdet 

– Årsrapport om livslang læring 

· Evaluering af videregående voksenuddannelse (VVU). 

Tværgående projekter 

· Undersøgelse af køn og uddannelsesvalg. 


Organisation 

Direktør 

Agi Csonka 

KOMMUNIKATIONS- 

ENHEDEN 

ADMINISTRATIONS- 

ENHEDEN 

Kommunikationschef 

Trine Borg Harrild 

Administrationschef 

Simon Bro-Jørgensen 

Kommunikationsenheden 

Kommunikationsenheden 

arbejder bl.a. med formidling 

af projektresultater og tværgående 

viden, presseopgaver, 

rådgivning om sprog og 

kommunikation og EVA’s 

bibliotek. 

Administrationsenheden 

EVA’s administrationsenhed 

tager sig af opgaver inden 

for reception, it-support, 

regnskab og human 

ressource. 

På EVA er vi organiseret i seks enheder for hhv. dagtilbud for 

børn, grundlæggende undervisning og uddannelse, videregående 

uddannelse, metodeudvikling og -rådgivning, kommunikation 

og administration. 

I alt er vi 80 medarbejdere. Ca. halvdelen er evaluerings- eller 

metodekonsulenter. De har en uddannelsesbaggrund i bl.a. kandidatgrader 

inden for pædagogik, antropologi, sociologi og 

statskundskab. Og samlet set har de en bred erfaring og viden 

inden for EVA’s kerneområder fra pædagogisk arbejde og undervisning 

til forskning, undersøgelser og udviklingsprojekter i regi 

af andre virksomheder. 

Vores kommunikationsenhed består af to kommunikationskonsulenter, 

en sprogkonsulent og en bibliotekar der har baggrund 

i kandidatuddannelser inden for hhv. sprog, kommunikation og 

informationsvidenskab. Administrationsenheden har otte medarbejdere 

i AC- og HK-stillinger – de er uddannet inden for 

kontor, informationsteknologi og økonomi. EVA har også 25 

studentermedarbejdere der er tilknyttet EVA’s enheder. 

Vi arbejder projektbaseret på tværs af organisationen med fokus 

på et eller flere uddannelsesområder. 


ENHEDEN FOR 

DAGTILBUD 

FOR BØRN 

ENHEDEN FOR 

GRUNDLÆGGENDE 

UDDANNELSE 

OG UNDERVISNING 

ENHEDEN FOR 

VIDEREGÅENDE 

UDDANNELSE 

ENHEDEN FOR 

METODEUDVIKLING 

OG -RÅDGIVNING 

Områdechef 

Områdechef 

Områdechef 

Metodechef 

Camilla Wang 

Katja Munch Thorsen 

Tine Holm 

Tue Vinther-Jørgensen 


Enheden for dagtilbud for 

børn gennemfører evalueringer 

og indsamler og formidler 

viden om dagtilbud for børn. 

Enheden arbejder også med 

kompetenceudvikling inden 

for evaluering og dokumentation 

i daginstitutioner, 

dagplejeordninger og 

kommunale forvaltninger. 

Grundlæggende uddannelse 

og undervisning 

EVA’s enhed for grundlæggende 

uddannelse og 

undervisning arbejder med 

projekter inden for grundskolen, 

gymnasiale uddannelser, 

erhvervsfaglige 

uddannelser og voksenog 

efteruddannelse på de 

grundlæggende niveauer. 

Videregående uddannelse 

Enheden for videregående 

uddannelse beskæftiger sig 

med projekter inden for 

de korte erhvervsakademiuddannelser, 

de mellemlange 

professionsbacheloruddannelser 

og videregående 

voksenog efteruddannelse 

samt med akkreditering af 

kunstneriske uddannelser. 

Metodeudvikling 

og -rådgivning 

EVA’s enhed for metodeudvikling 

og -rådgivning 

arbejder med at sikre og 

udvikle metodisk kvalitet i 

vores evalueringer og undersøgelser. 

Enheden rådgiver 

også om metode og udvikler 

evalueringsdesign for mange 

forskellige opdragsgivere. 



Bestyrelse 

pr. 01.03.2008 

Danmarks Evalueringsinstitut ledes af en bestyrelse. Formanden er udpeget 

af undervisningsministeren. Bestyrelsens øvrige medlemmer bliver indstillet 

af uddannelsessektorens forskellige råd og af videnskabsministeren og udpeget 

af undervisningsministeren. Medlemmerne deltager i bestyrelsesarbejdet 

som privatpersoner. 

Bestyrelsesformand Ane Arnth Jensen 

Direktør i Realkreditrådet, personligt udpeget 

af undervisningsministeren 

Anne Bruvik-Hansen 

Uddannelseskonsulent, Landsorganisationen i Danmark, 

indstillet af Rådet for Erhvervsrettet Voksenog 

Efteruddannelse 

Charlotte Rønhof 

Forskningschef, Dansk Industri, 

indstillet af Erhvervsakademirådet 

Erik Schmidt 

Faglig sekretær i FTF, indstillet af Rådet for 

de Mellemlange Videregående Uddannelser 

Eva Hofman-Bang 

Direktør, CPH West, indstillet af 

Rådet for de Gymnasiale Uddannelser 

Grethe Andersen 

Skoleleder, Vester Mariendal Skole, 

indstillet for formandskabet for Rådet for 

Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen 

Jens Stenbæk 

Formand for Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse, 

indstillet af Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse 

Jørn Ibsen 

Sekretariatschef for Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, 

indstillet af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede 

Uddannelser 

Kirsten Poulsgaard 

Chefkonsulent, CVU Jelling, 

indstillet af tidl. familieminister 

Peter Munk Christiansen 

Professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk 

Universitet, udpeget af ministeren for Videnskab, 

Teknologi og Udvikling. 


Repræsentantskab 

pr. 01.03.2008 

EVA’s repræsentantskab har til opgave hvert år at udtale sig om 

vores årsberetning og handlingsplan. Ud over disse lovbundne opgaver 

har repræsentantskabet formuleret temaer til inspiration for EVA’s årlige 

handlingsplaner. Repræsentantskabet er nedsat for en treårig periode 

der følger EVA’s bestyrelses beskikkelsesperiode. Repræsentanterne 

for studenter- og elevsammenslutninger beskikkes dog for to år. 

 

Repræsentantskabet er udpeget af 

organisationerne inden for følgende områder: 

Skoleejere, skoleforeninger, 

bestyrelsesforeninger og arbejdsgivere 

· Skoleejere, skoleforeninger, bestyrelsesforeninger 

og arbejdsgivere 

· Rektorforsamlinger og ledersammenslutninger 

· Arbejdsmarkedets parter 

· Faglige lærerorganisationer 

· Studenter- og elevsammenslutninger. 

 

Herudover udpeger repræsentantskabet 

yderligere to medlemmer med en bred 

evalueringsfaglig viden. De to medlemmer er: 

· Poul Skov, forskningsleder på Institut for Pædagogisk Psykologi, 

Danmarks Pædagogiske Universitet 

· Hanne Foss Hansen, professor på Institut for Statskundskab, 

Københavns Universitet. 

· Dorthe Møller, chefkonsulent i KL. Repræsentant for 

Kommunernes Landsforening 

· Tina Gonzáles-Schelbeck, kommunalbestyrelsesmedlem 

i Frederiksberg Kommune. Repræsentant for Københavns 

og Frederiksberg Kommuner 

· Katrine Stockholm, konsulent i Danske Regioner. 

Repræsentant for Danske Regioner 

· Heine Boe Nielsen, viceforstander for Klejtrup Musikefterskole. 

Repræsentant for området for frie skoler 

· Claus Bentsen, forstander for Århus Produktionsskole. 

Repræsentant for ungdomsuddannelsesområdet 

· Karin Søjberg Holst, borgmester i Gladsaxe Kommune, 

formand for Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening. 

Repræsentant for de videregående uddannelsers område 

· Karen Maigaard, forstander for Odense Fagskole, 

Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler. 

Repræsentant for voksenog efteruddannelsesområdet. 


Rektorforsamlinger 

og ledersammenslutninger 

· Bjarne Pedersen, børn- og ungedirektør, Børne- og 

Kulturchefforeningen. Repræsentant for grunduddannelsesområdet 

(formand for repræsentantskabet) 

· Ulla Eriksen, specialkonsulent, Foreningen af Skoleledere. 

Repræsentant for ungdomsuddannelsesområdet 

· Indstilling til repræsentant for de videregående 

uddannelsers område er endnu ikke modtaget 

· Anette Holst, forstander for VUC Roskilde. 

Repræsentant for voksenog efteruddannelsesområdet. 

Arbejdsmarkedets parter 

· Mette Bjørn, kontorchef, Ledernes Hovedorganisation. 

Repræsentant for arbejdsgiverside 

· Mogens Findalen, afdelingschef, HTS-Arbejdsgiverforeningen. 

Repræsentant for arbejdsgiverside 

· Mariane Dissing, kontorchef, Finanssektorens 

Arbejdsgiverforening. Repræsentant for arbejdsgiverside 

· Birgit Bangskjær, chefkonsulent, AC. 

Repræsentant for arbejdstagerside 

· Jørgen Pater, faglig sekretær, FTF. 

Repræsentant for arbejdstagerside 

· Anders Vind, konsulent, LO. 

Repræsentant for arbejdstagerside. 

Faglige lærerorganisationer 

· Jørn Rasmussen, næstformand, Frie Skolers Lærerforening. 

Repræsentant for grunduddannelsesområdet 

· Gerd Schmidt Nielsen, lærer, Holstebro Gymnasium, 

bestyrelsesmedlem i GL. Repræsentant for 

ungdomsuddannelsesområdet 

· Thomas Christiansen, lektor ved DTU, Ingeniørforeningen 

i Danmark. Repræsentant for de videregående 

uddannelsers område 

· Hanne Pontoppidan, formand, Landsforbundet af 

Voksen- og Ungdomsundervisere. Repræsentant for 

voksenog efteruddannelsesområdet. 

Studenter-/ elevsammenslutninger 

· Indstilling til repræsentant for grunduddannelsesområdet 

er endnu ikke modtaget 

· Thomas Gloy, formand, Landssammenslutningen 

af Handelsskoleelever. Repræsentant for 

ungdomsuddannelsesområdet 

· Indstilling til repræsentant for de videregående 

uddannelsers studenterorganisationer er endnu 

ikke modtaget 

· Indstilling til repræsentant for voksenog 

efteruddannelsesområdet er endnu ikke modtaget. 


Publikationer fra EVA 2007 

Her finder du listen over alle større 

publikationer fra EVA i løbet af 2007. 


· I gang med pædagogiske læreplaner, 

marts 2007, 978-87-918-5805-5 

· Dokumentation i dagtilbud, 

juni 2007 

· Sprogvurderinger af 3-årige – erfaringer og perspektiver, 

december 2007, 978-87-7958-432-7 

· Kommunernes implementering af lovkravet om 

obli gat orisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige, 

december 2007. 

Grundskole og ungdomsuddannelser 

· Private leverandører i social- og sundhedshjælperuddannelsen, 

januar 2007, ISBN 87-7958-359-8 

· Vejledning om valg af uddannelse og erhverv, 

februar 2007, ISBN 978-87-7958-360-3 

· AspIT: Projekthåndteringen og de foreløbige resultater 

i AspIT-projektets andet år, 

marts 2007, ISBN 978-87-7958-365-8 

· Klog på egen praksis – arbejdet med evalueringskultur 

på skolerne i Horsens Kommune, 

marts 2007, ISBN 978-87-7958-363-4 

· Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf, 

juni 2007, ISBN 978-87-7958-397-9 

· Kvalitetsarbejde: erfaringer fra 20 grundskoler, 


· Grunduddannelsen for voksne (GVU), 

oktober 2007, ISBN 978-87-7958-419-8 

· Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen, 

oktober 2007, ISBN 978-87-7958-422-8 

· Specialundervisning og anden specialpædagogisk 

bistand – perspektiver på den rummelige folkeskole, 

november 2007, ISBN 978-87-7958-427-3 

· Forsøg med ord- og regneværksteder, 

www, oktober 2007 

· Den afdelingsopdelte skole, 

december 2007, ISBN 978-87-7958-436-5 

· Elevplaner – de første erfaringer, 

december 2007, ISBN 978-87-7958-436-5. 


· God evaluering i Kunststyrelsen, 

februar 2007 

· Sociologi og socialvidenskab, 


· European Centre for Minority Issues – external evaluation 2007, 

oktober 2007, www, ISBN 9788779584181 

· Diplomuddannelserne – fleksibilitet og gennemsigtighed, 

november 2007, www, ISBN 978-87-7958-420-4 

· Forsøgsuddannelsen industriel design, 

december 2007, www, ISBN 97-887-7958-440-2 

· Ækvivalensvurdering – vurdering af den kommunale 

lederuddannelse i forhold til diplomuddannelsen i ledelse, 

december 2007, www, ISBN 978-87-7958-421-1. 

Metode 

· Evaluering af naturvejledning – erfaringer, redskaber og forslag, 

november 2007, www, ISBN 978-87-7958-424-2 

· Arbejdsmiljøuddannelserne – evalueringsrapport 2006 

· Effekter af evaluering – effektundersøgelse 2007. 


Viden rundt i verden 

Vi holder oplæg ved en lang række konferencer og seminarer 

– både inden for landets grænser og internationalt. Oplæggene 

handler bl.a. om vores projektresultater og om viden og redskaber 

til evaluering. Her finder du lister med vores oplæg i 2007. 


· EVA’s opgave på dagtilbudsområdet, BUPL’s 

hovedbestyrelse, januar 

· EVA’s opgave på dagtilbudsområdet, 

Børne- og kulturcheferne for Region Hovedstaden, marts 

· Evaluering af dagtilbud. Dokumentation og evaluering 

– i arbejdet med læreplaner og pædagogik, 

Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), april 

· Evaluering i dagtilbud – med fokus på pædagogers viden I-ll, 

Pædagogisk træf, BUPL, april 

· Evaluering i daginstitutioner – hvorfor og hvordan?, 

Netværk af daginstitutionsledere i Hellerup, oktober 

· EVA’s opgave på dagtilbudsområdet, 

Børne- og skoleforvaltningen i Roskilde Kommune, oktober 

· Dokumentation, evaluering og evidens – nye begreber og 

metoder i det pædagogiske arbejde, Pædagogiske temadage, 

BUPL, oktober 

· Dokumentation på dagtilbuds- og skoleområdet, kursus 

i evaluering og dokumentation på dagtilbuds- og skoleområdet, 

Center for offentlig kompetenceudvikling, november 

· EVA’s tilgang til kvalitetsudvikling af dagtilbudsområdet, 

Vest-Agder Kommune, Norge, november. 

Grundskole og gymnasium 

· Evalueringen af vejledning om valg af uddannelse 

og erhverv, Sølystkonferencen: Inspiration til handlingsplan 

for ungdomsuddannelse til alle, UU København, januar 

· SFO – mellem skole- og fritidspædagogik, BUPL Hjørring, 

februar 

· Evaluation im Dänischen Ausbildungssystem, Pädagogisches 

Institut des Bundes für Burgenland, østrigske rektorer 

på besøg på EVA, april 

· EUD i forenklingsperspektiv, møde i EFU’s 

afbureaukratiseringsudvalg, EFU, september 

· SFO – mellem skole- og fritidspædagogik, 

Greve Kommune, september 

· Kvalitetsarbejde, Erfaringer fra 20 grundskoler, 

Fylkesmannen, Aust-Agder, Norge, oktober 

· Oplæg for Hellebækskolen om ”den løbende 

evaluering og udviklingen af en evalueringskultur 

på skolen”, Hellebækskolen, Helsingør Kommune, 

oktober 

· Udvikling af evalueringskulturen i Horsens Kommune, 

PUC, Helsingør Kommune, oktober 

· Quality Assurance and Quality Development in the 

VET-sector, oplæg for ungarsk erhvervsskoledelegation, 

Undervisningsministeriet i Ungarn, november 

· SFO – i fortid, nutid og fremtid, Temadag for 

pædagoger i Køge, Pædagogisk Udviklingscenter 

i Køge, december. 


Viden rundt i verden 


· Evaluering af diplomuddannelserne, MVU-rådsmøde, 

MVU-rådet, januar 

· God evalueringspraksis, oplæg for projektledere i Kunststyrelsen, 

februar 

· Evaluering, akkreditering og audit. Oplæg for SCKK, marts 

· Samspillet med institutionsakkreditering og intern 

kvalitetssikring, SCKK-konference, marts 

· Om EVA og akkreditering på det videregående område, 

Rumænsk delegation, marts 

· Striking a balance between improvement and accountability 

or ensuring efficiency and impact in a multifaceted field of 

external quality assurance? Trends and developments in external 

quality assurance in Sweden, Norway, and Denmark, INQAAHE 

Conference: Quality Assurance: Coming of age lessons from 

the past and strategies for the future, INQAAHE, april 

· Accreditation: Concepts, experiences and considerations 

at EVA. UVM; delegation fra Thailand, juni 

· Quality Assurance in European Higher Education 

– the case of accreditation, Ministry of Education Singapore, juli 

· How does evaluation contribute to quality assurance and 

development in Danish education? Ritualized reflection or 

real-life benefits. Udenrigsministeriets evalueringskontor, for 

delegation fra Mozambiques planlægningsministerium, august 

· Akkreditering af Kulturministeriets uddannelser set fra en 

operatørs synsvinkel, Konference om akkrediteringer, kvalitetssikring 

og kvalifikationsrammer, Kulturministeriet, oktober 

· The European Standards for Quality Assurance in Higher Education 

– The Asia-link symposium, EU Commission, Beijing, oktober 

· Om EVA og akkreditering, delegation fra Letland, 

CIRIUS, november 

· Constructing, testing and implementing a 2nd 

generation accreditation model, The Second European Quality 

Forum, november 

· Evaluering af diplomuddannelserne, oplæg på SD-landsmøde 

i Århus, november 

· Evaluering af diplomuddannelserne, oplæg på PD-landsmøde 

i Odense, november 

· Implementing and Using Quality Assurance: Strategy and 

Practice, The second European Quality Forum, 

november 

· Kvalitetsudvikling i professionshøjskoler: Akkreditering, 

evaluering/auditering og samspillet med det interne kvalitetsarbejde. 

Biblioteksgruppens Fagligt Forum, november 

· Evaluering af diplomuddannelserne, oplæg for MVU-rådet, 

december. 

Metodeudvikling og -rådgivning 

· A Nordic Perspective on European Standards and Guidelines 

for Quality Assurance Agencies, INQAAHE Conference: Quality 

Assurance: Coming of age lessons from the past and strategies 

for the future, INQAAHE, april 

· Intern kvalitetssikring – hvorfor og hvordan, Kulturministeriets 

konference om akkreditering, kvalitetssikring og 

kvalifikationsrammer, oktober 

· EVA’s erfaringer, temadag om skoleledelse, 

Danmarks Lærerforening, november 

· ESG in Nordic countries, The Second European Quality Forum, 

november 

· Gathering information about what stakeholders think of and 

how they use the evaluations of the Danish Evaluation Institute, 

UK Evaluation Society Annual Conference 2007, november. 


Agi Csonka 

· Udsattes adgang til arbejdsmarkedet, Socialministeriet, 

januar 

· Balancen mellem arbejdsliv og familieliv, 

Statslig direktørkonference, februar 

· Balancen mellem arbejdsliv og familieliv, 

SCKK-konferencen Balance – kompetence, marts 

· Anmeldelse af mangfoldighedsværktøjet 

– Hvad kan vi bruge værktøjet til? Mangfoldighedsværktøjet, 

Personalestyrelsen, april 

· Mangfoldighedsledelse, Rotary, april 

· Quality Assurance, The Danish Way, Finland, april 

· Utraditionelle karriereveje, informationsmøde om ph.d., 

Institut for Statskundskab, KU, april 

· Chance for balance, Arbejdslivs-familielivskommissionens 

konference, Odense og Esbjerg, maj 

· Ordstyrer ved Undervisningsministerens Sorømøde, august 

· Balancen mellem arbejdsliv og familieliv, Skat, august 

· Balancen mellem arbejdsliv og familieliv, Lægemiddelstyrelsen, 

oktober 

· Måling, evaluering, dokumentation – hvad og hvorfor?, 

lederkonference, Familie- og Forbrugerministeriet, 

september 

· Greve Gymnasium i et EVA-perspektiv, skolerådet, Greve 

Gymnasium, september 

· Internationale test, har de erstattet vurdering? 

Utdanningsforbundet, Norge, september 

· Evaluering med mening, Konference om Dagtilbudsloven, 

Familie- og Forbrugerministeriet, september 

· Evaluering af tosprogede elever i folkeskolen, 

Dette virker, Konference om tosprogede elever, 

Undervisningsministeriet, oktober 

· Kvalitet i uddannelserne, Uddannelsespolitisk netværk, 

oktober 

· Uddannelses- og erhvervsvejledning – vigtigt, men hvordan?, 

Uddannelsesforum, UNI-C, november 

· Hvad tænder kvinder på? Kvinder og IT, Computerworld, 

november. 


Mere om EVA 

www.eva.dk 

På vores hjemmeside finder du nyheder og information om 

projekter vi er i gang med, og du kan hente de rapporter vi har 

udgivet. Du kan også læse mere om hvilke opgaver vi kan løse, 

om vores brug af metoder og om EVA som organisation. 

E-magasinet EVAluering 

Vi udgiver det elektroniske magasin EVAluering, som holder 

læserne ajour med resultater fra EVA’s evalueringer og 

undersøgelser. Tilmeld dig e-magasinet på www.eva.dk 

– det er gratis. 

Kontakt 

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om hvad vi kan 

tilbyde, er du velkommen til at ringe til EVA på T 35 55 01 01 

eller skrive til eva@eva.dk. 


DANMARKS 

EVALUERINGSINSTITUT 

Østbanegade 55, 3. 

2100 København Ø 

T 35 55 01 01 

f 35 55 10 11 

E eva@eva.dk 

h www.eva.dk 

Redaktion 

Agi Csonka (ansvarshavende) 

Trine Borg Harrild 

Marie Nielsen 

Anne Breinhold Olsen 

Design 

BGRAPHIC 

Foto 

Mette Bendixsen 

Øvrige fotos 

side 9, 12-15, 56: Stillleben 

side 30: Kirsten Bille, Scanpix 

side 60: Helene Brochmann 

Tryk 

DeFacto A/S 

Oplag 

1.500 stk. 

ISBN 

97-887-7958-463-1 


DANMARKS 

EVALUERINGSINSTITUT 

Østbanegade 55, 3. 

2100 København Ø 

T 35 55 01 01 

F 35 55 10 11 

E eva@eva.dk 

H www.eva.dk 

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerer og udvikler 

undervisning og uddannelse samt dagtilbud for børn. EVA 

er desuden nationalt videnscenter for evaluering. Instituttet 

gennemfører både egne projekter og rekvirerede opgaver. 

Læs om vores projekter på www.eva.dk.

Ã rsberetning 2007 - EVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

Ãrsberetning 2007 - EVA