Nehemias' mur fundet - Selskab for Bibelsk Arkæologi

Korsfarernes bymur indgår stadig i Tiberias’
bybillede. Foto: Erik Hougaard.
FRA JoRdSKæLV TIL ModeRNe By
Tiberias vedblev at være et jødisk centrum nogle århundreder
endnu, men kraftige jordskælv lagde ved flere lejligheder byen i
ruiner.
I det 7. århundrede overgik hele Palæstina til muslimsk herredømme,
som rådede frem til korsfarerne erobrede landet i 1099.
De kom også til Tiberias og fandt byen i ruin. Derfor genopbyggede
de byen nord for den gamle romerske by. Det er ruinerne efter
deres by, man som besøgende ser i dag ved ankomsten til byen
fra syd. De gamle romerske ruiner fik derimod lov til at sande til
og vente på den moderne arkæologis spade.
Tiberias’ moderne historie tager sit udgangspunkt i 1912, hvor
den første koloni blev etableret udenfor korsfarerbyens mure.
I dag er Tiberias den 5. største by i Israel og har stadig en stor
procentdel af skriftlærde jøder, opdelt i forskellige ortodokse og
ultraortodokse fraktioner.
TIBeRIAS PÅ JeSU TId – HVAd LæReR ARKæoLogIeN oS?
Hvordan mon Herodes Antipas’ Tiberias så ud? Hvilket syn mødte
Jesus og disciplene, når de kom igennem eller sejlede forbi Tibe-
Læs mere...
Mere om de igangværende udgravninger kan læses på hjemmesiden:
http://www.tiberiasexcavation.com/
Mere om Tiberias’ historie kan findes i den fine guide udgivet
af israel Antiquities Authorities, A Guide to Antiquity
Sites in Tiberias.
Mere om Herodes Antipas kan læses i TEL 2007-2.
rias, som de trods alt boede kun en kort sejlads væk fra?
Det er spørgsmål som disse, arkæologien kan besvare ud fra
efterhånden mange års udgravninger. Der tegner sig et omrids af
en mindre storby, der rummede nogle af de almindelige kendetegn
på græsk-romerske handelsbyer, dog uden at være prangende
og have samme størrelse som f.eks. Cæsarea ved Havet.
Under udgravninger i 1973-74 ikke langt fra det nuværende
Holiday Inn hotel syd for den moderne by, fandt Gideon Foerster
fundamentet af en stor monumental port med to runde tårne på
hver 7 meter i diameter. Porten var oprindelig fritstående og blev
ikke brugt til byens forsvar, men tjente til at signalere til rejsende,
at nu kom man til en handelsby. Den er dateret til det første
århundrede og kan have været en del af Antipas’ Tiberias.
Det samme gælder den handelsgade, cardoen, der tog sit
udgangspunkt ved indgangsporten og løb hele vejen igennem
byen. En sådan handelsgade var et andet typisk træk ved en
græsk-romersk storby, der til forskel fra mindre byer og landsbyer
havde et marked. Vi ved også fra Josefus, at Antipas udpegede
sin nevø, Herodes Agrippa, der senere blev konge (jf. ApG 12) til
’markedsopsynsmanden’. Opgaven for en sådan var at holde øje
med vægtene, så butiksejerne brugte korrekte blylodder til vejning
af varerne. Han sad derfor inde med byens referencevægtlodder,
og ganske sensationelt har ét af disse overlevet frem til i dag.
Det er et lille fladt blylod med en indskrift, der siger, at blyloddet
tilhører markedsopsynsmanden under Herodes Antipas.
Som nævnt ovenfor, beskriver Josefus kun én af Antipas’
bygninger i Tiberias, nemlig hans palads. Moderne udgravere
har derfor været ivrige efter at finde netop dette. I 2005 vakte
det således opsigt, da arkæologen Yizhar Hirschfeld fandt et flot
marmorgulv i en stil, der ellers stort set kun er fundet i Israel i
andre bygninger fra Herodesdynastiet. Gulvet var dog ødelagt
næsten fuldstændigt af senere bygninger og fundet i kælderen til
et senere bygningskompleks.
Sådan kan Tiberias have set ud, da den nåede sit klimaks i 3.-4.
århundrede. Tegning: © Dov Porotsky.
6 Selskab for Bibelsk Arkæologi www.bibelskarkaeologi.dk
7