Nehemias' mur fundet - Selskab for Bibelsk Arkæologi

Af prof. Aren M. Maeir, Bar-Ilan Universitetet, Tel Aviv
Middelhavet
På sporet af goliat
Udgravningerne af Tell es-Safi/gat
Den store tel, Tell es-Safi, set fra syd. Efter de fleste sagkyndiges mening gemmer tellen på resterne af filisterbyen Gat, Goliats hjemby.
Foto: © www.bibleplaces.com
I løbet af de sidste 30 år har arkæologiske udgravninger
givet os mange oplysninger om filistrene i bibelsk tid. Ja,
man har faktisk udgravet tre af filistrenes byer, og fa-
scinerende sider af deres kultur er kommet for dagen. I
denne artikel præsenteres en ny udgravning af filister-
byen gat, hvor kæmpen goliat kom fra. dette giver os
mulighed for at fornemme noget af den virkelighed, der lå
bag israelitternes langvarige og seje kamp for overlevelse
mod filistrene.
Gaza
Ashdod
Ashkalon
0 10
km
Ekron Jerusalem
Gat
20
Betlehem
Hebron Dødehavet
Gat og de fire andre filisterbyer. Kortskitse: Hartvig Wagner
HVeM eR BANge FoR goLIAT FRA gAT?
Selvom der tidligere er foretaget grundige udgravninger af de tre
store filisterbyer, Ashkalon, Ashdod og Ekron, så vidste man ikke
meget om Goliats hjemby, Gat, før vi påbegyndte vores projekt.
Ud fra den bibelske tekst kunne det se ud, som om Gat var
den vigtigste af filistrenes byer i den tidlige periode af deres
historie. Det var fra Gat, filistrenes berømmelige kæmpe Goliat
kom, som David havde held til at nedlægge med sin slangebøsse.
Ligeledes var det kongen af Gat, Akish, som den unge David flere
gange søgte tilflugt hos, da han flygtede for kong Sauls vrede
(1 Sam 21,11-15; kap. 27-29).
Selv om forskerne engang var uenige om Gats nøjagtige beliggenhed,
mener de fleste i dag, at den lå på det sted, der kendes
som Tell es-Safi. Tellen, der ligger ca. halvvejs mellem Jerusalem
og Ashkalon, er et af de største udgravningssteder i Israel på ca.
50 ha. Stedet har været kontinuerligt beboet fra kalkolitisk tid
(5. årtusind f.Kr.) og indtil vor tid. Det rummer derfor et væld af
arkæologisk materiale fra alle perioder.
Selv om højens imponerende størrelse og arkæologiske potentiale
blev bemærket i forrige århundrede, er der indtil for nylig
ikke foregået ret meget arkæologisk forskning på stedet. Bortset
fra et kort, to-ugers udgravningsarbejde i 1899 udført af Bliss og
Macalister, har der kun været kortvarige besøg og ulovlige udgravninger
på højen.
NyT SToRT PRoJeKT INdLedT
For at råde bod på denne situation begyndte der under min
ledelse et arkæologisk projekt på stedet i 1996. Efter en indledende
overfladeundersøgelse, der havde til formål at definere og
planlægge det fremtidige arbejde, begyndte de egentlige udgravninger
i 1997.
Siden da (1997-2007) har man gjort forbløffende righoldige
fund, som tyder på, at udgravningerne, der efter al sandsynlighed
vil fortsætte i adskillige årtier, vil blive blandt de mest betydningsfulde
i den sydlige Nærorient. I projektets første fase har vi gjort
bemærkelsesværdige opdagelser, som uden tvivl vil fortsætte i
årene fremover.
SeNSATIoNeLT FUNd
Allerede ved begyndelsen af vort feltarbejde gjorde vi et usædvanligt
fund. Ved hjælp af luftfotografier opdagede vi eksistensen
af en hidtil ukendt, menneskeskabt rende, en “voldgrav”,
der omgiver udgravningsstedet. Denne grav, der er 2,5 km lang,
godt 8 meter bred og mere end 5 meter dyb, omgiver højen på
tre sider. Det antages, at dette unikke fænomen er en del af et
belejringssystem, som den belejrende hær har brugt for at hindre
de indespærrede i at flygte fra den belejrede by.
I 2001 kunne vi med sikkerhed datere dette fænomen til den
yngre jernalder (o. år 800 f.Kr.). Det forekommer nu sandsynligt,
at det kan stamme fra aramæernes belejring af Gat (2 Kong
12,18).
VeLBeVARede geNSTANde
Et andet fund af stor betydning blev gjort i 1998. På det centrale
udgravningsområde, umiddelbart under jordoverfladen, udgravede
vi et lag, der var fuldstændig tilintetgjort af flammer. I dette lag
fandt vi huse, der var faldet sammen under ødelæggelsen. Derved
blev alle de oprindelige genstande, som lå i dem, forseglet.
Laget indeholdt usædvanlig mange velbevarede genstande, bl.a.
flere hundrede lerkar af forskellige arter, størrelser og funktioner,
hvoraf nogle har været til opbevaring, andre til tilberedning
og servering af mad, og andre igen til kultiske formål.
Desuden var der forskellige andre genstande så som
elfenbensdekorationer og metalvåben. Alt i alt kaster
disse fund et lys over dagliglivet i Israel i den bibelske
periode. Denne ødelæggelse kan forbindes med det
To arbejdere står i den grav, som har omgivet byen Gat. Voldgraven
skulle ikke holde fjenden ude; men den var tværtom bygget af en
fjendtlig hær for at spærre byens indbyggere inde. © BAR 2001/6
Et lille udvalg af de mange typer lertøj, som er fundet. Dette er ke-
ramik til hverdagsbrug, fra store forrådskar til små kander. © BAR
2001/6
ovenfor nævnte belejringssystem og har forbindelse med den aramaiske
belejring og erobring af stedet. Interessant nok er denne
begivenhed kun lige akkurat omtalt i den bibelske tekst (2 Kong
12,18 og Amos 6,2).
LyS oVeR VIgTIge BIBeLSKe BeReTNINgeR
Det er interessant, at disse fund kan dateres til en meget vigtig
periode, nemlig det 9. årh. f.Kr. Dette er tiden umiddelbart efter,
at Davids og Salomos “forenede kongerige” blev delt i Nordriget,
Israel, og Sydriget, Juda. Nogle forskere har for nylig sat
spørgsmålstegn ved pålideligheden af oplysningerne
om denne periodes begivenheder, som de skildres
i Bibelen. Man har således hævdet, at der ikke er
meget – om overhovedet noget – materiale med
tilknytning til denne periode.
I lyset af de overordentlig rige fund, der er
gjort ved Tell es-Safi, ser det imidlertid ud til, at
denne periode – i det mindste fra en arkæologisk
synsvinkel – er ganske godt repræsenteret
ved denne udgravning. Hertil kan man føje, at
de rige fund ser ud til at støtte det synspunkt,
at Gat faktisk spillede en fremtrædende
rolle blandt filistrenes byer i de tidligste
stadier af deres historie.
goLIAT – eT KeNdT NAVN
Udgravningens resultater har
kastet lys over et fascinerende
emne, nemlig hvordan,
hvornår og hvorfor filistrenes
kultur ændrede sig.
Lerfigur af en kvinde, som holder
sine bryster (10.-9. årh. f.Kr.). Disse
figurer var meget udbredte, også i
Juda. En tolkning er, at de repræ-
senterer gudinden Ashera. © BAR
10 Selskab for Bibelsk Arkæologi www.bibelskarkaeologi.dk
11
2001/6