Nehemias' mur fundet - Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk
Nr. 1 | Marts 2008 | 19. årgang
ET SpAdESTik dyBErE
i BiBELEnS vErdEn
Tiberias
– den glemte bibelske by
Side 3 | Tiberias – den glemte bibelske by
Side 10 | på sporet af Goliat
Side 13 | Besøg på Tell es-Safi
Side 14 | Tugt og utugt
Bagsiden | nehemias’ mur...

Årsmøde i SBA
Lørdag den 12. april 2008 kl. 15.30-17.45 i Nazaret Kirke, Ryesgade 105 B på Østerbro i København
Fra Josva til Nebukadnesar - Hvad ved vi historisk-arkæologisk om Israel?
(… et spændende input til din bibellæsning)
Nicolai Winther-Nielsen og Jens Bruun Kofoed giver en statusrapport over, hvordan arkæologien indtil nu har belyst perioden
fra Israel erobrede Kana’ans land under Josva til Nebukadnesar førte folket i eksil i Babylon.
Underviserne er begge lektorer i Gammel Testamente på Dansk Bibel-Institut.
PRogRAM
15.30 Velkomst ved formand for SBA, Klaus Vibe.
1. undervisningsdel ved Nicolai Winther-Nielsen.
16.30 Pause
16.45 2. undervisningsdel ved Jens Bruun Kofoed.
Nyt fra SBA.
17.45 Årsmødet er slut.
Der er efterfølgende mulighed for at spise pizza (40 kr.).
Bestilling ved årsmødets start.
Alle er meget velkomne, og årsmødet er gratis!
MINdRe ABoNNeMeNTSSTIgNINg
Selskab for Bibelsk Arkæologi
Lykkegårdsvej 26, 6000 Kolding
Tlf. 4826 3855
E-Mail: info@bibelskarkaeologi.dk
Internet: www.bibelskarkaeologi.dk
Bank: Sydbank konto 7920-1014 846
Norge: Den norske Bank 7877.06.93402
Redaktion:
Morten Hørning Jensen (ansv. red.),
Hartvig Wagner (red. sekr.),
Carsten Vang
Forsidefoto:
Fra udgravningen af Tiberias 2005.
Foto: Morten Hørning Jensen.
Links i TEL:
De fleste nyheder i TEL følges op af links til hjemmesider,
hvor der kan læses mere. Disse links er samlet
på vores hjemmeside www.bibelskarkaeologi.dk.
Layout:
DANgrafik, Herning, dryp.dk
Tryk:
Økotryk, Videbæk
Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens
eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer
af Selskab for Bibelsk Arkæologi.
Kontingent:
Danske kr. 155,- / norske kr. 170,-
(For unge under 26 år: kr. 105,- / norske kr. 115,-).
Kontingent opkræves via PBS først på året.
Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.
Jens Bruun Kofoed
Nicolai Winther-Nielsen
Medlemskab af SBA indbefattet abonnement på TEL for 2008 stiger til kr. 155 (kr. 105 for unge u. 26 år). Stigningen skyldes
ud over almindelig prisregulering især øgede forsendelsesomkostninger hos post danmark på næsten 30 procent.
Tel udgives med tilskud fra undervisningsministeriets
tips- og lottobevilling.
Selskabets bestyrelse:
Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand),
tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dk
Postdoc, ph.d., cand.theol.
Morten Hørning Jensen (redaktør),
tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk
Stud.theol. Christian Rasmussen,
tlf.: 2511 1415 · cr@bibelskarkaeologi.dk
Cand.theol. Jacob Bank Møller (kasserer),
tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk
Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller
(webmaster),
tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk
© SBA og artiklernes forfattere.
Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives.
ISSN 0905 - 5827
Tiberias
– den glemte bibelske by
Under udgravningen af Tiberias i 2005
fandt dette udgravningsteam resterne af en
paladslignende bygning fra det første år-
hundrede, som udgravningslederen, Yizhar
Hirschfeld, foreslog kunne være Antipas’ pa-
lads. Foto: Morten Hørning Jensen.
Af ph.d., cand.theol., Morten Hørning Jensen
Tiberias er en moderne israelsk by, nok mest kendt for
sine Skt. Petersfisk, Jesusbåde og kvælende sommervar-
me! Mindre kendt er det, at den et spadestik eller to un-
der overfladen gemmer på en spændende historie, der ta-
ger sin begyndelse samtidig med, at Jesus og hans disciple
boede en kort sejlads derfra i Kapernaum. I denne artikel
skal vi gå Tiberias’ historie efter i sømmene for at finde
et svar på, hvorfor denne ’bibelske by’ trods dette ikke er
nævnt i evangelierne. Undgik Jesus og hans disciple mon
den nye storby grundlagt af Herodes Antipas?
2 Selskab for Bibelsk Arkæologi www.bibelskarkaeologi.dk
3

gRAVe og TVANgSFLyTNINgeR
Mens mange byers ældste historie fortaber
sig i tåge, kan vi takke den jødiske
historieskriver Josefus for, at vi ved lidt om
Tiberias’ omtumlede start på livet.
Historien om Tiberias begynder ved
Herodes den Stores død år 4 f.Kr. Som
konge over hele Israel havde han lavet det
ene store byggeri efter det andet overalt
i riget – bare ikke i Galilæa. Et nyt kapitel
i Galilæas lange historie begyndte derfor
den dag, Herodes’ søn, Herodes Antipas,
ankom til området som nyudnævnt fyrste
over Galilæa.
Antipas slog sig først ned i Sepforis,
men da en ny kejser bliver indsat i Rom i
år 14 e.Kr., Tiberius, besluttede han sig for
at vinde denne kejsers gunst ved at anlægge
en helt ny by til hans ære: Tiberias!
Josefus fortæller, hvordan Antipas ”byggede
den i det bedste område af Galilæa
ved Genesaret sø”, et område med varme
bade.
Så langt så godt. Men det viste sig, at
der var en grund til, at der ikke tidligere
var blevet anlagt en by på dette fordelagtige
sted: Der lå nemlig en gravplads i
området og, som Josefus bemærker, så er
et sådant område urent ifølge Moseloven.
Antipas måtte derfor tvangsflytte folk og
frigive slaver for overhovedet at få fyldt
sin nye by op!
Men fyldt blev den, og for at fejre
dette trykte Antipas en mønt-serie med
indskriften, Tiberias. Det er første gang, vi
har byens navn på skrift.
PALAdSAFBRæNdINg og oPRØR
Josefus fortæller os kun ganske lidt om
Tiberias’ fortsatte skæbne i det første
århundrede, men dog nok til, at vi aner,
hvordan byen deltog i den dramatiske
jødiske opstand, der førte til templets
ødelæggelse i år 70 i Jerusalem.
Flere forskellige fraktioner kæmpede
under opstanden om magten i Tiberias, så
byen var truet af en indre borgerkrig. Én
fraktion, de særligt nidkære, havde f.eks.
held til at brænde Herodes Antipas’ palads
ned til grunden efter at have plyndret det
for kostbarheder og sølvmønter.
Påskuddet var, at Antipas havde smykket
sit palads med billeder af levende
dyr, som mange jøder på dette tidspunkt
opfattede som et brud på det andet bud
om ikke at lave sig et billede af noget
levende væsen.
Senere fik en mere moderat fraktion
overhånd, og da den romerske general
Vespasian stod foran Tiberias, lukkede de
ham beredvilligt ind, og Tiberias undgik
på den måde andre byers skæbne, som
Gamla og Jotapata (Yodfat), der blev revet
ned sten for sten.
de SKRIFTLæRdeS By
Da støvet havde lagt sig efter Jerusalems
ødelæggelse år 70, begyndte en helt ny
tid for jøderne i Israel, der efterhånden
gjorde Galilæa til det nye centrum.
Templets ødelæggelse var intet mindre
end et chok, som kun én af de forskellige
jødiske grupper på Jesu tid overlevede
Antipas trykte denne mønt for at fejre grundlæggelsen af Tiberias. På den venstre side står der:
Herodes landsfyrsten. På den anden side står der: Tiberias. © David Hendin.
– nemlig den farisæiske retning. Det var
ud fra den, at den rabbinske bevægelse
voksede, der sikrede jødedommens overlevelse
i en voldsom turbulent tid.
Midlet til dette var frem for alt nedskrivningen
af den mundtlige lov, først
i skriftet Mishnah og senere i skriftet, vi
kender som den Palæstinensiske Talmud.
Disse to skrifter er de to vigtigste skrifter i
moderne jødedom, og netop den Palæstinensiske
Talmud er ifølge traditionen
blevet nedskrevet i Tiberias.
De rabbinske traditioner fortæller,
hvordan ledelsen af det rabbinske patriarkat
flyttede fra by til by i Galilæa, indtil
Rabbi Johanan i 235 grundlagde den store
rabbinerskole, bet midrash ha-gadol, i
Tiberias. Her blev Talmud nedskrevet, og
det gør Tiberias til en af de vigtigste byer i
den jødiske historie!
Dele af paladsbygningen fra det første
århundrede efter endt udgravning. Foto:
Morten Hørning Jensen.
Rabbi Johanans rabbinerskole?
Under udgravninger af Tiberias’ gamle bycentrum (lokaliseret lige syd for den moderne by) har arkæologer afdækket en stor
basilika. Først troede man, det var en kristen kirke, men som udgravningerne skred frem, opdagede man, at flere af de normale
kristne kendetegn ikke var til stede. den nu afdøde udgravningsleder, yizhar Hirschfeld, foreslog derfor, at denne store bygning
på ca. 4.000 m 2 er intet mindre end rabbi Johanans store synagoge og rabbinerskole, der er nævnt mange gange i den palæstinensiske
Talmud. rygtet om dette fund spredte sig hurtigt blandt religiøse jøder, der i dag besøger stedet i stort antal.
Dele af det bygningskompleks, der udpeges som den store rabbinerskole i Tiberias, hvor den Palæstinensiske Talmud efter traditionen blev
samlet. Foto: Morten Hørning Jensen.
4 Selskab for Bibelsk Arkæologi www.bibelskarkaeologi.dk
5

Korsfarernes bymur indgår stadig i Tiberias’
bybillede. Foto: Erik Hougaard.
FRA JoRdSKæLV TIL ModeRNe By
Tiberias vedblev at være et jødisk centrum nogle århundreder
endnu, men kraftige jordskælv lagde ved flere lejligheder byen i
ruiner.
I det 7. århundrede overgik hele Palæstina til muslimsk herredømme,
som rådede frem til korsfarerne erobrede landet i 1099.
De kom også til Tiberias og fandt byen i ruin. Derfor genopbyggede
de byen nord for den gamle romerske by. Det er ruinerne efter
deres by, man som besøgende ser i dag ved ankomsten til byen
fra syd. De gamle romerske ruiner fik derimod lov til at sande til
og vente på den moderne arkæologis spade.
Tiberias’ moderne historie tager sit udgangspunkt i 1912, hvor
den første koloni blev etableret udenfor korsfarerbyens mure.
I dag er Tiberias den 5. største by i Israel og har stadig en stor
procentdel af skriftlærde jøder, opdelt i forskellige ortodokse og
ultraortodokse fraktioner.
TIBeRIAS PÅ JeSU TId – HVAd LæReR ARKæoLogIeN oS?
Hvordan mon Herodes Antipas’ Tiberias så ud? Hvilket syn mødte
Jesus og disciplene, når de kom igennem eller sejlede forbi Tibe-
Læs mere...
Mere om de igangværende udgravninger kan læses på hjemmesiden:
http://www.tiberiasexcavation.com/
Mere om Tiberias’ historie kan findes i den fine guide udgivet
af israel Antiquities Authorities, A Guide to Antiquity
Sites in Tiberias.
Mere om Herodes Antipas kan læses i TEL 2007-2.
rias, som de trods alt boede kun en kort sejlads væk fra?
Det er spørgsmål som disse, arkæologien kan besvare ud fra
efterhånden mange års udgravninger. Der tegner sig et omrids af
en mindre storby, der rummede nogle af de almindelige kendetegn
på græsk-romerske handelsbyer, dog uden at være prangende
og have samme størrelse som f.eks. Cæsarea ved Havet.
Under udgravninger i 1973-74 ikke langt fra det nuværende
Holiday Inn hotel syd for den moderne by, fandt Gideon Foerster
fundamentet af en stor monumental port med to runde tårne på
hver 7 meter i diameter. Porten var oprindelig fritstående og blev
ikke brugt til byens forsvar, men tjente til at signalere til rejsende,
at nu kom man til en handelsby. Den er dateret til det første
århundrede og kan have været en del af Antipas’ Tiberias.
Det samme gælder den handelsgade, cardoen, der tog sit
udgangspunkt ved indgangsporten og løb hele vejen igennem
byen. En sådan handelsgade var et andet typisk træk ved en
græsk-romersk storby, der til forskel fra mindre byer og landsbyer
havde et marked. Vi ved også fra Josefus, at Antipas udpegede
sin nevø, Herodes Agrippa, der senere blev konge (jf. ApG 12) til
’markedsopsynsmanden’. Opgaven for en sådan var at holde øje
med vægtene, så butiksejerne brugte korrekte blylodder til vejning
af varerne. Han sad derfor inde med byens referencevægtlodder,
og ganske sensationelt har ét af disse overlevet frem til i dag.
Det er et lille fladt blylod med en indskrift, der siger, at blyloddet
tilhører markedsopsynsmanden under Herodes Antipas.
Som nævnt ovenfor, beskriver Josefus kun én af Antipas’
bygninger i Tiberias, nemlig hans palads. Moderne udgravere
har derfor været ivrige efter at finde netop dette. I 2005 vakte
det således opsigt, da arkæologen Yizhar Hirschfeld fandt et flot
marmorgulv i en stil, der ellers stort set kun er fundet i Israel i
andre bygninger fra Herodesdynastiet. Gulvet var dog ødelagt
næsten fuldstændigt af senere bygninger og fundet i kælderen til
et senere bygningskompleks.
Sådan kan Tiberias have set ud, da den nåede sit klimaks i 3.-4.
århundrede. Tegning: © Dov Porotsky.
6 Selskab for Bibelsk Arkæologi www.bibelskarkaeologi.dk
7

Under udgravninger i 1970’erne fandt man fundamentet til noget, som i sin tid dannede et imponerende indgangsparti til Tiberias fra syd. I dag er
det (desværre) dækket til igen. Illustration: © Israel Antiquities Authority.
Det eneste man kan sige med nogenlunde
sikkerhed er, at der i det første århundrede
lå en flot villa her med storslået
udsigt ud over Genesaret sø. Om det var
Antipas’ palads eller ej, og om det var her
Herodias’ datter dansede for Antipas, som
Hirschfeld foreslog, kan naturligvis ikke
vides!
Endelig blev der i 2002 og 2005
fundet rester af, hvad der efter al sand-
Under udgravninger i 2002 og 05 fandt man
fundamentet til hvad, der efter al sandsyn-
lighed var Tiberias’ stadion i det første år-
hundrede. I dag er resterne dækket til igen.
Foto: Jan Højland.
synlighed var Tiberias’ stadion i det første
århundrede, også omtalt hos Josefus. Det
var anlagt lige nord for den antikke by helt
ned til søbredden og anslås af udgraveren
til at have haft en længde på ca. 100 m.
Til sammenligning var Herodes den Stores
stadion i Cæsarea hele 300 m langt. Her
kunne Tiberias’ indbyggere fornøje sig
med hestevæddeløb, atletiske konkurrencer
og måske også de mere bestialske
gladiator- og dyrekampe.
TIBeRIAS – deN gLeMTe By?
På den vestlige side af Genesaret Sø lå
der således på Jesu tid en nyanlagt storby
til ære for kejseren i Rom. Mens den kun
var af mindre målestok i sammenligning
med de herodianske storbyer som Cæsarea
ved Havet, Sebaste i Samaria eller
Jerusalem i Judæa, så var den bestemt en
helt anden oplevelse end Galilæas små
landsbyer som f.eks. Kapernaum, Korazin,
Kana og Nazaret.
I Tiberias kunne græsk-romersk livsstil
opleves på første hånd i form af handelsgader,
markeder, offentlige bade og
underholdning på et stadion. Samtidig
var byen som enhver anden regional
hovedstad centrum for al trafik rundt om
søen. Det er vanskeligt at forestille sig,
at jøderne i dette område ikke med jævne
mellemrum har haft et ærinde her.
Det er derfor et ganske godt spørgsmål,
hvorfor Tiberias ikke er nævnt i
evangelierne! Selvom vi i Joh 6,23 læser, at
der kom både fra Tiberias for at opsøge
Jesus ved Kapernaum, og at Genesaret sø
ét sted kaldes for ”Tiberias Sø” (Joh 6,1),
så hører vi aldrig om, at Jesus skulle have
besøgt Tiberias. Hvad kan det skyldes?
JeSUS og ByeN
Det er der givet flere forklaringer på. På
den ene side kan man sige, at et sådant
manglende besøg ikke skal tillægges
den store betydning, for faktisk rummer
Jesu forkyndelse en hel række billeder
og metaforer fra bylivet: en bank (Luk
19,23), brede gader og torve (f.eks. Matt
6,5; 20,3, Luk 7,32), en port (Luk 13,24),
en dommer, fangevogter og fængsel (Luk
12,58) og andre.
Vi læser også, at Jesus besøgte både
”landsbyer og byer og gårde” (Mark 6,56),
og hverken Tiberias eller Galilæas anden
storby, Sepforis, fordømmes i modsætning
til Kapernaum, Betsajda og Korazin (Luk
10,13-16). Jesus var altså ikke vendt mod
bylivet som sådan.
HeRodeS ANTIPAS’ RæVeHULe
Men på den anden side tyder noget på,
at Jesus havde én god grund til at undgå
netop Tiberias i hvert fald til sidst i sit
liv, efterhånden som rygtet om ham blev
stærkere og stærkere, nemlig ’ræven’
Herodes Antipas (Luk 13,32)! Antipas var
ellers meget interesseret i at møde Jesus
i Galilæa (jf. Luk 9,9), og da det endelig
skete i Jerusalem, blev han ”meget glad”
(Luk 23,8).
Men i Galilæa søgte Jesus at undgå
et møde med Antipas. En fra Jesu familie,
Johannes Døberen havde allerede været i
audiens, og det kostede ham hovedet (Matt
14,1-12)! Matthæus understreger ligefrem,
at da Jesus fik det at vide, gik han ombord i en båd og søgte væk til
andre egne (14,13).
Ifølge farisæerne var Antipas i virkeligheden ude på at slå
Jesus ihjel (Luk 13,31)! Det kunne der være god grund til, for som
klienthersker, var det Antipas’ fornemste opgave at holde ro og
orden i sit område på romernes vegne, og den største trussel
mod det var netop store folkemængder samlet omkring en religiøs
leder (jf. ApG 5,36-37).
Så var Jesus nogensinde på marked eller sightseeing i Tiberias?
Ja, et godt gæt synes at være, at det er meget muligt, især
i perioden før Døberen blev henrettet, også selvom det som så
meget andet fra Jesu liv ikke er nedskrevet (jf. Joh 21,25). Fra
evangelierne ved vi, at Jesus mødtes med personer af enhver
status, og i Luk 8,3 nævnes det endda i forbifarten, at selv en
Johanna, gift med én af Antipas’ højeste embedsmænd, Kuza, var
discipel af ham. Kuza må i sagens natur have boet og arbejdet i
Tiberias.
RIgdoM og dØVe ØReN
Selvom Jesus på den måde var kendt med høj og lav i sit samfund,
advarer han gentagne gange om faren ved rigdom, magt
og ære. I dette bliver Tiberias med dens fornemme bygninger og
Antipas med sine fornemme klæder en påmindelse til os med
endnu mere prangende rigdom om, at det for en kamel er lettere
at gå gennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Himmeriget
(Matt 19,24).
Da Antipas til sidst møder Jesus i Jerusalem og gerne vil se
ham gøre et mirakel, da er Jesus tavs (Luk 23,8-12). Faktisk er det
det eneste sted i evangelierne, at Jesus nægter at tale med en
person! På den måde bliver Antipas et eksempel på, hvordan man
kan både se og høre uden at forstå og fatte (Mark 4,12), hvis der
er noget i vores liv, som f.eks. rigdom, der hindrer os i at tro og
tage Jesus på ordet!
Ny BALLAde oM TALPIoT-gRAVeN
Sivet, Tiberias og Antipas
Ud over Luk 13,32, hvor Jesus
kalder Antipas for en ræv,
er der ét sted mere, hvor han
efter al sandsynlighed udtaler
sig direkte om ham, nemlig
i Matt 11,7-8 (jf. Luk 7,24-25).
Jesus modstiller her Johannes
døberen med folk i fornemme
klæder, der bor i kongeslotte.
Set i sin historiske sammenhæng
er Jesus meget tæt på
en direkte kritik af Antipas i
hans fine palads i Tiberias. At
det var Antipas, Jesus havde i
tanke, stod sikkert helt klart for
de første tilhørere, da han kalder
Johannes’ modpart for ”et
siv, der svajer for vinden”. Sivet
var nemlig det symbol, som
Antipas havde prydet sin første
Tiberias-mønt med! det var et
stolt symbol, der sendte et signal
om, at byen var grundlagt
et frugtbart sted med masser af
ferskvand. Så selvom sivet for
moderne mennesker minder
om noget svagt og ustabilt, så
var pointen tydelig for en galilæer:
Antipas er sivet.
Sivet var et kendt symbol
for Galilæas sø. Ud over
at pryde Antipas’ første
Tiberias-mønt findes det
også i en mosaik fra det
4. århundrede i Tabgha.
Foto: Morten Hørning
Jensen.
For nyligt blev der afholdt en tre dages konference i Jerusalem om den såkaldte ’Jesusgrav’ i Talpiot i Jerusalems sydlige
bydel. Over 50 af verdens førende arkæologer og historikere søgte her at vende detaljerne i denne spegede historie for
at se, om enighed kunne nås. Som tidligere omtalt i TEL 2007-2 (s.16) drejer sagen
sig i al sin korthed om et fund gjort i 1980 af en række benkister, hvorpå der
er indgraveret nogle navne, herunder Josef og Jesus. dette fik en kendt Hollywoodinstruktør
allieret med en bibelforsker til sidste år at lave en film, der hævder, at
graven tilhørte Jesu familie, og at én af kisterne er selve Jesu kiste!
Hvis denne konference skulle afklare dette spørgsmål, blev den årets første
store fiasko! Efterfølgende har avisspalterne glødet mellem, hvad der viser sig at
være en lille gruppe af tilhængere, og så det store flertal af konferencens deltagere,
der følte sig snydt og taget til indtægt for en efterfølgende udlægning i
pressen gående på, at kisten måske er Jesu kiste. 17 af dem underskrev ligefrem
en erklæring mod denne udlægning i pressen med en afvisning af, at det på nogen
måde er sandsynliggjort, at Jesu grav er fundet.
Læs mere om hele denne debat via linkene på TELs linkside på
www.bibelskarkaeologi.dk.
Fra præsentationen af Talpiot-
benkisterne. Foto: Polfoto.
8 Selskab for Bibelsk Arkæologi www.bibelskarkaeologi.dk
9

Af prof. Aren M. Maeir, Bar-Ilan Universitetet, Tel Aviv
Middelhavet
På sporet af goliat
Udgravningerne af Tell es-Safi/gat
Den store tel, Tell es-Safi, set fra syd. Efter de fleste sagkyndiges mening gemmer tellen på resterne af filisterbyen Gat, Goliats hjemby.
Foto: © www.bibleplaces.com
I løbet af de sidste 30 år har arkæologiske udgravninger
givet os mange oplysninger om filistrene i bibelsk tid. Ja,
man har faktisk udgravet tre af filistrenes byer, og fa-
scinerende sider af deres kultur er kommet for dagen. I
denne artikel præsenteres en ny udgravning af filister-
byen gat, hvor kæmpen goliat kom fra. dette giver os
mulighed for at fornemme noget af den virkelighed, der lå
bag israelitternes langvarige og seje kamp for overlevelse
mod filistrene.
Gaza
Ashdod
Ashkalon
0 10
km
Ekron Jerusalem
Gat
20
Betlehem
Hebron Dødehavet
Gat og de fire andre filisterbyer. Kortskitse: Hartvig Wagner
HVeM eR BANge FoR goLIAT FRA gAT?
Selvom der tidligere er foretaget grundige udgravninger af de tre
store filisterbyer, Ashkalon, Ashdod og Ekron, så vidste man ikke
meget om Goliats hjemby, Gat, før vi påbegyndte vores projekt.
Ud fra den bibelske tekst kunne det se ud, som om Gat var
den vigtigste af filistrenes byer i den tidlige periode af deres
historie. Det var fra Gat, filistrenes berømmelige kæmpe Goliat
kom, som David havde held til at nedlægge med sin slangebøsse.
Ligeledes var det kongen af Gat, Akish, som den unge David flere
gange søgte tilflugt hos, da han flygtede for kong Sauls vrede
(1 Sam 21,11-15; kap. 27-29).
Selv om forskerne engang var uenige om Gats nøjagtige beliggenhed,
mener de fleste i dag, at den lå på det sted, der kendes
som Tell es-Safi. Tellen, der ligger ca. halvvejs mellem Jerusalem
og Ashkalon, er et af de største udgravningssteder i Israel på ca.
50 ha. Stedet har været kontinuerligt beboet fra kalkolitisk tid
(5. årtusind f.Kr.) og indtil vor tid. Det rummer derfor et væld af
arkæologisk materiale fra alle perioder.
Selv om højens imponerende størrelse og arkæologiske potentiale
blev bemærket i forrige århundrede, er der indtil for nylig
ikke foregået ret meget arkæologisk forskning på stedet. Bortset
fra et kort, to-ugers udgravningsarbejde i 1899 udført af Bliss og
Macalister, har der kun været kortvarige besøg og ulovlige udgravninger
på højen.
NyT SToRT PRoJeKT INdLedT
For at råde bod på denne situation begyndte der under min
ledelse et arkæologisk projekt på stedet i 1996. Efter en indledende
overfladeundersøgelse, der havde til formål at definere og
planlægge det fremtidige arbejde, begyndte de egentlige udgravninger
i 1997.
Siden da (1997-2007) har man gjort forbløffende righoldige
fund, som tyder på, at udgravningerne, der efter al sandsynlighed
vil fortsætte i adskillige årtier, vil blive blandt de mest betydningsfulde
i den sydlige Nærorient. I projektets første fase har vi gjort
bemærkelsesværdige opdagelser, som uden tvivl vil fortsætte i
årene fremover.
SeNSATIoNeLT FUNd
Allerede ved begyndelsen af vort feltarbejde gjorde vi et usædvanligt
fund. Ved hjælp af luftfotografier opdagede vi eksistensen
af en hidtil ukendt, menneskeskabt rende, en “voldgrav”,
der omgiver udgravningsstedet. Denne grav, der er 2,5 km lang,
godt 8 meter bred og mere end 5 meter dyb, omgiver højen på
tre sider. Det antages, at dette unikke fænomen er en del af et
belejringssystem, som den belejrende hær har brugt for at hindre
de indespærrede i at flygte fra den belejrede by.
I 2001 kunne vi med sikkerhed datere dette fænomen til den
yngre jernalder (o. år 800 f.Kr.). Det forekommer nu sandsynligt,
at det kan stamme fra aramæernes belejring af Gat (2 Kong
12,18).
VeLBeVARede geNSTANde
Et andet fund af stor betydning blev gjort i 1998. På det centrale
udgravningsområde, umiddelbart under jordoverfladen, udgravede
vi et lag, der var fuldstændig tilintetgjort af flammer. I dette lag
fandt vi huse, der var faldet sammen under ødelæggelsen. Derved
blev alle de oprindelige genstande, som lå i dem, forseglet.
Laget indeholdt usædvanlig mange velbevarede genstande, bl.a.
flere hundrede lerkar af forskellige arter, størrelser og funktioner,
hvoraf nogle har været til opbevaring, andre til tilberedning
og servering af mad, og andre igen til kultiske formål.
Desuden var der forskellige andre genstande så som
elfenbensdekorationer og metalvåben. Alt i alt kaster
disse fund et lys over dagliglivet i Israel i den bibelske
periode. Denne ødelæggelse kan forbindes med det
To arbejdere står i den grav, som har omgivet byen Gat. Voldgraven
skulle ikke holde fjenden ude; men den var tværtom bygget af en
fjendtlig hær for at spærre byens indbyggere inde. © BAR 2001/6
Et lille udvalg af de mange typer lertøj, som er fundet. Dette er ke-
ramik til hverdagsbrug, fra store forrådskar til små kander. © BAR
2001/6
ovenfor nævnte belejringssystem og har forbindelse med den aramaiske
belejring og erobring af stedet. Interessant nok er denne
begivenhed kun lige akkurat omtalt i den bibelske tekst (2 Kong
12,18 og Amos 6,2).
LyS oVeR VIgTIge BIBeLSKe BeReTNINgeR
Det er interessant, at disse fund kan dateres til en meget vigtig
periode, nemlig det 9. årh. f.Kr. Dette er tiden umiddelbart efter,
at Davids og Salomos “forenede kongerige” blev delt i Nordriget,
Israel, og Sydriget, Juda. Nogle forskere har for nylig sat
spørgsmålstegn ved pålideligheden af oplysningerne
om denne periodes begivenheder, som de skildres
i Bibelen. Man har således hævdet, at der ikke er
meget – om overhovedet noget – materiale med
tilknytning til denne periode.
I lyset af de overordentlig rige fund, der er
gjort ved Tell es-Safi, ser det imidlertid ud til, at
denne periode – i det mindste fra en arkæologisk
synsvinkel – er ganske godt repræsenteret
ved denne udgravning. Hertil kan man føje, at
de rige fund ser ud til at støtte det synspunkt,
at Gat faktisk spillede en fremtrædende
rolle blandt filistrenes byer i de tidligste
stadier af deres historie.
goLIAT – eT KeNdT NAVN
Udgravningens resultater har
kastet lys over et fascinerende
emne, nemlig hvordan,
hvornår og hvorfor filistrenes
kultur ændrede sig.
Lerfigur af en kvinde, som holder
sine bryster (10.-9. årh. f.Kr.). Disse
figurer var meget udbredte, også i
Juda. En tolkning er, at de repræ-
senterer gudinden Ashera. © BAR
10 Selskab for Bibelsk Arkæologi www.bibelskarkaeologi.dk
11
2001/6

Filistrene kom oprindelig fra det ægæiske
område, men slog sig ned i Kana’an i begyndelsen
af jernalderen (ca. 1200 f.Kr.).
Efter at de havde bosat sig i området,
gennemgik de en gradvis kulturel ændring,
idet de på den ene side fastholdt nogle af
deres oprindelige kulturelle træk. På den
anden side indoptog de også meget af
den lokale kultur, bl.a. det lokale semitiske
sprog, hvilket man har fundet spor af i
udgravningerne.
Som eksempel kan nævnes, at vi i
2005 fandt den til dato tidligst kendte
filistæiske inskription skrevet med alfabetskrift.
Som man har kunnet læse i verdenspressen,
er denne inskription et ganske
spændende fund, idet den omtaler to
navne (alwt og wlt), der etymologisk set
svarer til den oprindelige, ikke-semitiske
form af navnet Goliat! Eftersom inskriptionen
stammer fra ca. 950 f.Kr., kommer
den kun få årtier efter tvekampen mellem
David og Goliat!
LyS oVeR MANge PeRIodeR
I de seneste sæsoner har vi kunnet
blotlægge væsentlige dele af det imponerende
ødelæggelseslag. Andre arkæologiske
lag, der har relation til perioderne før
og efter dette ødelæggelseslag, er blevet
på potteskåret ses to navne ridset
ind med et hårdt instrument. det
første af navnene (læst fra højre)
består af de fire bogstaver: e -L-W-T,
som if. Maeir ligger tæt op af navnet
Goliat. navnet er i sig selv ikke
kana’anæisk, men snarere indoeuropæisk.
Hvis Maeir har ret i sin tolkning,
som stadig er noget omdiskuteret,
viser fundet, at navnet Goliat
var et almindeligt navn i Gat i perioden
10.-9. årh. f.kr.
På dette potteskår er skrevet to navne, hvoraf
det ene minder om navnet ”Goliat”. © Aren
Maeir og BAR 2006/2
Dette lertøj fra filistrenes første fase på tell es-Safi (1200-1000 f.Kr.) er typisk. Lertøjet er malet
i røde og sorte farver, ofte med fugle som dekoration. © BAR 2001/6
opdaget, hvilket igen understreger det
store potentiale og den store betydning,
som fremtidige udgravninger vil have. Vi
har nu en næsten komplet stratigrafisk
(lagdelt) sekvens, der strækker sig fra
Senbronze II (13. årh. f.Kr.) til den sene
jernalder (ca. slutningen af det 8. årh.
f.Kr.), og derudover lag fra Tidligbronze III
(ca. 2800-2200 f.Kr.).
Blandt de spændende fund fra
2006-sæsonen kan vi nævne fundet af
et imponerende fæstningsværk fra Mellembronze
II (ca. 17.-16. årh. f.Kr.), en
kort egyptisk inskription fra slutningen af
Senbronzen (ca. 1200 f.Kr.), et værksted
med ben-redskaber fra jernalderen, en
filistæisk grav og forskellige andre spændende
fund.
SPæNdeNde oPdAgeLSeR I VeNTe
I de kommende sæsoner har vi planer
om at forsætte udgravningen af lag, der
stammer fra disse forskellige faser, med
Besøg på Tell es-Safi
særlig vægt på Mellembronzen, Senbronzen
og den tidlige jernalder. Derudover
vil vi fortsætte med at studere resterne af
set fra nord. denne store tell gemmer efter alt at
belejringsgraven og relaterede elementer,
dømme på resterne af byen Gat. © Hartvig Wagner
gatTellen
idet vi håber at finde andre komponenter
så som lejre, fæstningsværker, osv.
Vi vil også fortsætte med at udgrave
Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning
yngste tegn på højens store strategiske betydning gennem mange
område F, et relativt nyt område, der er
århundreder.
blevet åbnet nær toppen af tellen (hvor vi
Fra toppen kunne man i tellens østlige ende se frem mod
allerede er kommet til lag fra Mellembron-
stedet, hvor de vigtigste udgravninger nu finder sted. Her er gjort
ze II, fra jernalder II og fra korsfarertiden).
fund fra Tidligbronze, Mellembronze, Senbronze og fra Jernalde-
Arkæologer, frivillige og studerende fra
ren, som bekræfter, at tellen må være filisteren Goliats berømte
hele verden deltager i udgravningen og
hjemsted Gat. Jeg kan unde enhver, der gæster Israel, et besøg på
gør den derved til en tværreligiøs, multikulturel
og international begivenhed, hvor
man får en førstehåndsoplevelse med at
fremdrage den bibelske verden. Kom og
vær med! I år graves der fra 6. juli til 1.
august.
Tell es-Safi.
Se mere på TELs linkside på www.bibelskarkæologi.dk
eller besøg udgravningens
hjemmeside på www.dig-gath.org
Udgravningslegat
SBA udbyder igen i 2008 to udgravningslegater. Hvert legat er på kr. 4.000,
hvilket dækker ca. halvdelen af prisen for to ugers udgravning i sommerferien.
En udgravning i Israel er en enestående oplevelse. Skriv til SBAs formand,
Klaus Vibe for yderligere oplysninger: kv@bibelskarkaeologi.dk.
ANSØgNINgSFRISTeN eR 1. APRIL 2008.
Professor ved Bar-Ilan Universitetet i Tel Aviv, Aren M. Maeir havde
i februar 2007 venligst sat mig stævne på Tell es-Safi, hvor han siden
1996 har stået i spidsen for nogle meget lovende udgravninger,
jævnfør hans artikel i dette nummer. I sidste øjeblik glippede
aftalen; men jeg fortrød på ingen måde, at jeg på egen hånd
besøgte ruinhøjen – dog uden professorens kyndige vejledning,
som han har lovet ved en senere lejlighed.
I taxa fra Jerusalem nåede jeg ad vejen til Ashkalon og videre
ad vej nr. 383 og en smal bivej frem til en frugtplantage. Bag denne
dukkede mod syd den imponerende tel frem i den vestligste
del af den berømte Terebintedal (Elah dalen), hvor kampen stod
mellem David og Goliat længere mod øst i retning mod Betlehem.
Tellens fulde udstrækning er ca. 50 hektar, og den når en højde
på 214 m o.h.
eN MegeT SToR TeL
Taxaen måtte gøre holdt ved tellens nordvestre hjørne. Det tog
sin tid at vandre ad den stenede og snoede vej til toppen. Men
sikken en flot udsigt, der var ud over et frodigt landskab befolket
af beduiner, hvis får græssede op ad tellens skråninger. På
toppen sås spredte rester af korsfarernes befæstning, som det
ARKæoLogIeNS ToP-TI LISTe
Udsigt mod øst fra toppen af Tell es-Safi. I forgrunden ses ruiner fra
korsfarertiden. På afstand midt i billedet er stedet, hvor de vigtigste
udgravninger finder sted. © Hartvig Wagner
Tidsskriftet Archaeology skriver om arkæologiske fund fra hele verden. i januarnummeret 2008 har tidsskriftet en liste
over de ti mest opsigtsvækkende arkæologiske fund i verden i 2007, som udgiverne mener, der vil blive talt om i de næste
mange år. på denne top-ti liste finder vi også et bibelarkæologisk fund, nemlig nebu-Sarsekim tavlen. denne lertavle
omtaler en af de højtstående babyloniske embedsmænd, som bliver nævnt i Jer 39,3.
TEL har berettet om dette enestående fund i nr. 3, 2007. Se listen over dette og de andre ni fund på linksiden på
www.bibelskarkaeologi.dk.
12 Selskab for Bibelsk Arkæologi www.bibelskarkaeologi.dk
13

HISToRISK og ARKæoLogISK SIdeLyS PÅ BIBeLeN
Tugt og utugt
Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning
et hold turister i Tyrkiet er nået frem til de imponerende
ruiner af oldtidens efesos, engang Romerrigets 4. største
by. I Marmorgaden, som fører hen til det mægtige teater,
hvor Paulus nær var blevet lynchet (Apg 19,29f), standser
den tyrkiske guide ved en flise i gaden, som er beskyt-
tet mod slitage af et jernrækværk. I flisen er indhugget
nogle figurer. ”gæt hvad det forestiller,” siger guiden. In-
tet svar.
– arkæologiske udgravninger kaster lys over Paulus’ formaning i ef 5,3
Guiden kan så oplyse, at der er tale om en vejviser til nærmeste
bordel, et af de mange i datidens Efesos. Foden skal sige: Det er
denne vej, mine herrer! Pigeansigtet gør det klart, hvor retningen
fører hen. Hjertet signalerer, at varen er elskov. Men besøgende
skal lige mindes om, at nydelsen koster. Hjertet er fyldt med
penge. Flisen har uden tvivl fristet bl.a. søfolk, når de fra den
daværende havn var på vej videre ind i byen ad Marmorgaden.
Rejselederen fandt det på sin plads her ved flisen at læse
Paulus’ formaning i Ef 5,3: ”Men utugt og al slags urenhed og
griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for
hellige.” Et besøg på museet i Efesos gør det yderligere klart, at
Paulus har haft grund til at sende sin menighed i byen en advarsel
mod utugt, som på græsk hedder porneia, hvoraf ordet porno
kommer.
I museet finder vi en statue af frugtbarhedsguden Priapos.
Under en kurv fyldt med forskellige frugter rager hans forlængede
penis frem. Museet gemmer også på en 15,5 cm høj terrakottafigur
af samme guddom – igen med en overdreven stor penis.
Figuren er fundet i et af de mange bordeller i Efesos.
ogSÅ I ANdRe ByeR
Ikke bare i Efesos, men overalt i den græske verden har Paulus
stødt på pornografiske symboler og tilsvarende holdninger. Sin
unge menighed i Thessalonika opmuntrer han til at gøre yderligere
fremgang i at leve, som han havde lært den. Han skriver til
den: ”I ved jo, hvilke påbud vi gav jer ved Herren Jesus. For dette
er Guds vilje, at I skal helliges, så I afholder jer fra utugt” (1 Thess
4,1-3).
Tilsvarende advarer Paulus sin menighed i Korinth, der var
Flisen, som viser vej til bordellet i Marmorgaden i Efesos. Foto: Hartvig Wagner
Statue af frugtbarhedsguddommen Pria-
pos, også kaldet Bes, i Efesos’ Museum.
Foto: Hartvig Wagner
kendt i samtiden for sædernes forfald. ”At
korinte” var ligefrem et gængs udtryk for
at føre et utugtigt liv. Paulus går strengt
i rette med et grelt tilfælde af utugt i
menigheden (1 Kor 5). En generel advarsel
mod utugt læser vi i 1 Kor 6,12-20. Måske
hænger de seksuelle udskejelser i Korinth
sammen med dyrkelsen af Afrodite/Venus,
som tidligere havde haft et tempel på toppen
af byens Akropolis, der husede 1000
tempelskøger.
På toppen af dette bjerg havde Korinth et tempel for Afrodite, skønhedens og kærlighedens
gudinde. © www.bibleplaces.com
Det græske ord porneia omfatter alt, hvad
der strider imod Guds klare bud i Det
gamle Testamente vedrørende seksuallivet.
Hvor alvorligt Paulus så på et liv levet
i utugt, siger han sådan: ”For det skal I
vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk
– det er det samme som en afgudsdyrker
– har lod og del i Kristi og Guds rige. Lad
ingen føre jer bag lyset med tomme ord;
for det er den slags, der nedkalder Gud
vrede over ulydighedens børn. Gør derfor
ikke fælles sag med dem!” (Ef 5,5-7).
eT ModeRNe eFeSoS
Et besøg i Efesos giver dermed en overraskende
fornemmelse af ’samtidighed’
mellem vores verden og Paulus’. Paulus
rejste ud i en verden, der var lige så kulørt
og broget som vores. Hans formaninger til
de nye menigheder midt i denne virkelighed
kommer derfor til at stå ekstra stærkt.
De nye menigheder blev kaldet til at leve
på ny måde og være et lys i en på visse
områder mørk verden.
Evangeliets overgang fra Israel, der var
præget af det Gamle Testamentes seksuallove,
til en græsk-romersk verden, der var
præget af helt andre traditioner, fik altså
ikke Paulus til at tilpasse den tradition,
han havde modtaget fra Jesus. Også i
evangelierne møder vi nemlig et alvorsord
mod porno/utugt: ”Indefra, fra menneskenes
hjerte kommer de onde tanker, utugt
(gr. porneia), tyveri, mord, ægteskabsbrud,
griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse,
bespottelse, hovmod, tåbelighed.
Alt dette onde kommer indefra og gør et
menneske urent” (Mark 7,21-23).
Et besøg i Efesos gør det således
tydeligt, at formaningerne i NT hos både
Jesus og Paulus ikke er ’antikke’ og upassende
for en moderne vestlig verden,
hvor vi bryster os af at have en ’fri moral.’
Disse formaninger blev sagt ind i en tid,
der på disse områder sagtens kan måle
sig med vores. Ikke desto mindre blev
disse nye menigheder kaldet til at gå
imod strømmen og på den måde være et
lys for verden.
14 www.bibelskarkaeologi.dk
15

Afsender:
Jacob Bank Møller
Lykkegårdsvej 26
6000 Kolding
Adresseændring
meddeles til:
jbm@bibelskarkaeologi.dk
Af lektor Carsten Vang
Eftersendes ved varig adresseændring Magasinpost B
Nehemias’ mur fundet
I Neh 3-4 fortælles detaljeret, hvordan det jødiske folk
anført af Nehemias genopbyggede Jerusalems nedbrænd-
te mure trods modstand udefra og tøven indadtil. Hele
projektet blev gennemført på 52 dage (Neh 6,15). Vi er i
året 445 f.Kr., midt i den persiske periode.
Mens dele af Kongetidens bymur i Jerusalem længe har været
kendt, har man været usikker på, hvor Nehemias’ bymur egentlig
gik. Denne bymur får langt mere omtale i Bibelen end Jerusalems
andre bymure. Alligevel har forskerne ikke været i stand til at finde
klare spor efter den. Nu siger den israelske arkæolog Eilat Mazar,
at hun har fundet noget af den.
eN SToR BygNINg
E. Mazar fandt i 2005 resterne af en meget stor bygning ved
østsiden af Davidsbyen oven for Gihon kilden. Hun hævder, at
bygningen stammer fra 10.-11. årh. f.Kr., og at den kan være resterne
af kong Davids palads (jfr. TEL 2006-3, side 3-11). Dette er
dog meget omdiskuteret.
Lidt nede ad skråningen ligger resterne af to tårne. De har
været kendt i mange år, og nogle forskere har gættet på, at de
måske kunne dateres til Nehemias’ tid. Sikker viden havde man
dog ikke, og andre har dateret dem væsentlig senere, til det 2.
årh. f.Kr.
eN MUR FRA PeRSISK TId
Da skråningen mellem Mazars udgravning foroven og tårnene
begyndte at skride, blev en udgravning af området sat i værk.
Hun fandt ca. 30 m af en mur mellem de to tårne med masser af
lertøj og pilespidser nedenunder muren. Potteskårene kan dateres
til persisk tid (539-330 f.Kr.). Desuden fandt man flere segl og
seglaftryk samt skeletter af hunde under muren. Hundebegravel-
Muren (under trætrappen), som Mazar fandt i efteråret 2007.
© www.bibleplaces.com
ser er typisk for persisk tid. Derimod kunne udgraverne ikke spore
materiale under muren (potteskår, mønter, seglaftryk, m.m.), som
er yngre end persisk tid.
Dette får Mazar til at konkludere, at muren med de to kendte
tårne må være bygget midt i den persiske periode og opført af
Nehemias. Arkæologen E. Stern, der er ekspert i keramik fra persisk
tid, siger, at lertøjet helt klart stammer fra denne periode.
Blandt fundene var et segl med et billede af to personer, der
ofrer til måneguden, og med et navn, der kan tydes som ”Shelomot”.
Om det er den samme person, som nævnes i Ezra 8,10, er
dog yderst usikkert, da det var et almindeligt navn efter eksilet.
Mange har formodet, at Nehemias’ bymur skulle findes et
eller andet sted tæt på toppen af Davidsbyen. Fundet af bymuren
kommer derfor ikke som en stor overraskelse, men bekræfter en
teori, man har haft. Spændende er det, at det nu er muligt at se
noget af den bymur, som Bibelen bruger så megen spalteplads på
at fortælle om.
Flere nyheder
Se flere nyheder og læs mere om denne mur på
www.bibelskarkaeologi.dk.