Kong Salomos tempel - Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL udgives af Selskab for
Bibelsk Arkæologi (SBA)
Et spadestik dybere i Bibelens verden
4
December 2004
Kong Salomos tempel
www.sba-dk.dk
15. årgang
– hvad arkæologien lærer os
Joashtavlen – fra Salomos tempel?
Hvis bare kana’anæerne ...
Isajs (rod)skud

TEL udgives af
Selskab for Bibelsk Arkæologi
Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø
Tlf.: 7512 9021
E-Mail: adm@sba-dk.dk
Internet: www.sba-dk.dk
Bank: Sydbank konto 7920-1014 846
Norge: Den norske Bank 7877.06.93402
Redaktion:
Morten Hørning Jensen (ansv. red.),
Hartvig Wagner (red. sekr.)
Knud W. Skov, Carsten Vang
Forsidefoto: Tempelpladsen i Jerusalem set fra
sydøst. Hvor Klippemoskeen nu står med sin gyldne
kuppel, menes kong Salomo at have bygget sit
tempel omkring 966 f.Kr. Stedet udgør det højeste
punkt på pladsen, og moskeen er bygget direkte
på klippen. Det ville være det helt naturlige sted at
lægge først en tærskeplads og siden at bygge et
tempel for Herren. Foto: © Pictorial Library,
www.bibleplaces.com.
Layout: Corpo Lab, Herning
Tryk: Reklametryk, Herning
Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis
redaktionens eller SBAs synspunkter.
TEL sendes gratis til medlemmer af
Selskab for Bibelsk Arkæologi.
Kontingent:
Danske kr. 145,- / norske kr. 160,-
(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-).
Kontingent opkræves via PBS først på året.
Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.
Selskabets bestyrelse:
• Cand.theol. Klaus Vibe (formand),
tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk
• Ph.d.-stipendiat, cand.theol.
Morten Hørning Jensen (redaktør),
tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk
• Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører
og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk
• Datamatiker Jens Bertel Nykjær,
tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk
• Stud.theol. Jacob Bank Møller,
tlf.: 8615 3402 · jbm@sba-dk.dk
• Cand.theol. Stine Ramati (information mm.),
tlf.: 3297 6747 · sr@sba-dk.dk
© SBA og artiklernes forfattere.
Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde
angives.
ISSN 0905 - 5827
2
Oversigtskort
Geografiske lokaliteter
relevante i forbindelse
med artikler i dette TEL.
Middelhavet
Kuntillet 'Ajrud
LIBANON
Middelhavet
Gezer
JUDA
Bet-Shemesh
Megiddo
ISRAEL
Nazaret
Ta'anak
Hasor
Ebal
Sikem
Jerusalem
Khirbet el-Qom
0 10 20 30 40 50 60 km
tel Tayinat
Alalakh
Orontes
Cæsarea
Jeriko
GENESARET SØ
DET DØDE HAV
Be'ersheba
Ein Dara
Ebla
tel Hamat
Aleppo
Arad
Damaskus
Alalakh og tel Tayinat ligger
nu på tyrkisk område
Indholdsfortegnelse
Kong Salomos tempel side 3
Anmeldelse side 12
Joashtavlen – en inskription fra
Salomos tempel? side 13
Hvis bare kana’anæerne havde ... side 16
Isajs (rod)skud side 19
Redaktørens square side 20
Jordan Floden
Dan
Katsrin
tel Kitan
TYRKIET
Arslan Tash
Emar
tel Mumbaqat
SYRIEN
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 km
tel el-Hayyat
GILEAD
Damaskus
tel el-Huwera
Eufrat

Kong Salomo
Kong Salomos tempel
Af cand.theol. Stine Ramati, København
Kong Salomos tempel er imidlertid for længst væk.
Alt gik tabt i 587 f.Kr., da babylonerne indtog
Jerusalem, ødelagde templet og brændte byen.
Eventuelle rester forsvandt i 520-16 f.Kr., da det
andet tempel blev opført på samme sted. De eneste
vidnesbyrd, vi har om det første tempel, er nogle ret
diffuse oplysninger i 2 Sam 7,1f; 2 Sam 24,18ff;
1 Kong 5-8; 2 Kong 12,5f; 22,3f.25; 2 Krøn 2-8;
Ez 40-46; Jer 39 samt den jødiske historieskriver
Josefus' skrift Antiquitates, bog VIII, 61-181.
Der har aldrig fundet autoriserede arkæologiske
udgravninger sted på tempelpladsen. Vi ved derfor
ikke, hvad der gemmer sig i undergrunden.
Templets præcise beliggenhed er heller ikke
kendt, men det menes at have ligget, hvor
Klippemoskeen, som blev bygget på bjerget i
året 691 e.Kr., nu befinder sig. Muslimerne
har kontrollen over tempelbjerget, og de tillader
ikke udgravninger dér, hverken under
Klippemoskeen eller Al-Aqsa moskeen.
I de seneste år har muslimerne imidlertid selv
foretaget illegale udgravninger på tempelpladsen.
Mange tons jord er blevet kørt væk, og arkæologerne
frygter, at værdifulde vidnesbyrd om fortiden
er blevet destrueret eller er gået tabt. Nogle
mener, at muslimerne prøver at slette sporene
efter en jødisk fortid på tempelpladsen.
Under alle omstændigheder er tempelpladsen
en politisk hvepserede, der
nok ikke bliver udgravet på autoriseret
vis i den nærmeste fremtid.
Dermed kunne der sættes punktum
for yderligere forskning vedrørende kong
Salomos tempel. Heldigvis har vi i dag en
del viden om templer generelt i
Nærorienten fra Salomos tid. Ved at
sammenholde disse arkæologiske fund med
Bibelens oplysninger kan man danne sig en idé
om Jerusalemtemplet.
–– hvad arkæologien lærer os
Ned gennem historien har tempelpladsen i Jerusalem været brændpunkt for jøder, kristne og
muslimer. Det var her, kong Salomo lod et mægtigt tempel opføre for Herren. Det blev jødernes
helligste sted. Her lå senere det tempel, som Jesus rensede og kaldte "min Faders hus", og
hvorfra de første kristne begyndte deres mission. For muslimerne er stedet det tredje helligste
sted i verden, hvor de mindes Muhammeds natlige himmelfærd.
I denne artikel vil vi ved hjælp af Bibelens kilder og
arkæologiske fund i Mellemøsten se på templets
konstruktion, dets indretning, dyrkelsen af Herren
og den afgudsdyrkelse, der tilsyneladende også har
fundet sted i templet.
Mulige indskrifter fra templet
To arkæologiske fund af indskrifter hævdes at henvise
til Salomos tempel. Ingen af disse fund
stammer fra autoriserede
udgravninger.
Deres ægthed og tilhørsforhold
til templet
er derfor blevet draget i
tvivl.
Det ene fund er et 43
mm stort granatæble lavet af
elfenben, med en intakt indskrift
på dets "hals", hvor der
menes at stå "Tilhørende Herrens
tempel, hellig for præsterne". Æble
og inskription dateres til slutningen
af det 8. årh. f.Kr. Hvis æblet
og inskriptionen er ægte, har det
sandsynligvis siddet på en af
ypperstepræsternes stave. 1
På dette granatæble, skåret
ud af elfenben, er det
muligt at læse:
"Tilhørende Herrens tempel,
hellig for præsterne".
Muligvis har en præst ved
templet i Jerusalem båret
granatæblet på toppen af en
slags scepter. Granatæblet
bliver ud fra bogstavernes form
dateret til ca. 700 f.Kr.
Foto: © BAR 2004/4
3

Det andet fund er en tavle,
der dukkede op for et par år
siden, og som beskriver en
restaurering af templet, formentlig
den restaurering der
fandt sted under kong Joash,
og som Bibelen beretter om
(2 Kong 12,5-17).
Den teologiske tanke med
templet
Ideen med templet skal findes,
da israelitterne vandrede i
ørkenen. På Sinaj bjerg åbenbarede
Gud sig for Moses og
sluttede pagt med Israel. Som
pagtsdokument fik Moses
overrakt tavlerne med de ti
bud. Gud påbød israelitterne
at lægge tavlerne i en ark,
som skulle placeres i en telthelligdom,
kaldet Tabernaklet.
Guds herlighed fyldte Tabernaklet,
og herfra gav Gud sine bud til Moses og til
folket. Da israelitterne kom til Kana'an, blev
Tabernaklet opstillet på et fast sted.
Tabernaklet (og senere templet) var en art Axis
Mundi (= verdens akse), et helligsted, hvor den guddommelige
og menneskelige verden kunne mødes.
Israelitterne havde kun én Gud og derfor kun ét tempel.
Det blev kong David, som forenede de nordlige
og sydlige stammer, gjorde Jerusalem til hovedstad
og hentede arken op til Zion, hvor han havde forberedt
et telt. David ønskede at bygge Guds ark et
tempel, men fik af Gud at vide, at han havde udgydt
for meget blod (1 Krøn 22,8-10). Derfor skulle hans
søn Salomo bygge templet. David udvalgte pladsen,
hvor templet skulle stå, købte en tærskeplads af jebusitten
Aravna (også kaldet Ornan) og byggede et
alter der (2 Sam 24,16-25).
I 966/67-961 f.Kr. byggede Salomo Herrens tempel.
Da templet stod færdigt, bar præsterne arken
ind i templet, og Guds stråleglans fyldte det.
Vigtige årstal i templets historie
990 f.Kr. David køber Aravnas tærskeplads
og opfører et alter
966/7-961 f.Kr. Kong Salomo opfører det
første tempel
812 f.Kr. Kong Joash reparerer templet
622 f.Kr. Josias' reform og reparation
af templet
587/6 f.Kr. Jerusalem og templet ødelægges
520 f.Kr.-70 e.Kr. Det andet tempels periode
Salomos tempel, som tegneren Leen Ritmeyer har forestillet sig det. Templet var delt
op i tre rum. Foran templet stod et brændofferalter og et stort vandbassin lavet af
bronze. Foto: © Leen Ritmeyer og Bible Review 2000/6
Templets konstruktion
Ifølge 1 Kongebog, som har den ældste beskrivelse
af templet, målte det 60 alen i længden, 20 i bredden
og 30 i højden. Det er uvist, hvor lang en alen
var i datidens Israel, men man sætter det normalt til
ca. 45 cm. Templet var symmetrisk og havde tre rum
langs en lige midterakse, alle 20 alen brede. Templet
var orienteret øst-vest, med indgangen mod øst.
Inderst i templet var Debir/Det Allerhelligste, hvor
arken med tavlerne stod. På arken tronede to keruber.
Debir var en smule forhøjet i forhold til resten af
templet. Det midterste rum hed Hekal/Det Hellige.
Her stod et røgelsesalter og et skuebrødsbord, hvor
der hver sabbat blev sat usyret brød frem for Herrens
ansigt. Brødene tilfaldt præsterne, som skulle spise
dem på et helligt sted. Foran Hekal var
Ulam/Forhallen. Ifølge den hebraiske tekst i 2 Krøn
3,4 var Ulam 120 alen højt (dansk overs.: "tyve
alen").
Det fremgår ikke klart af de skriftlige kilder, om
templet bestod af et, to eller tre selvstændige rum.
Debir kunne være et selvstændigt rum adskilt fra
Hekal med mure og døre. Det kunne også være en
kasse indsat bagerst i Hekal. Ligeledes ved man ikke,
om Ulam var lukket eller åbent fortil.
Templet blev bygget af cedertræer fra Libanon,
cypresser, vilde oliventræer og kvadersten fra
Salomos stenbrud. Inde i templet var alt betrukket
med guld fra gulv til loft, og væggene var dekorerede
med blomsterranker, keruber og palmetter.
Keruber var formidlere mellem Gud og mennesker,
og de var kendt i alle nærorientalske samfund.
Man fandt dem foran tempel- og paladsindgange
som vogtere og bærer af troner og som vogtere
4 Kong Salo

Denne sfinks udskåret af elfenben er bare én ud af mange
elfenbensudskæringer, som er fundet i Samaria, hovedstaden
i Nordriget. Sfinksen har menneskehoved, løvekrop og
vinger. I stilen er den fønikisk. Forskere har gættet på, at
keruberne på arken kan have lignet en sådan sfinks.
Foto: © BAR 1985/5
foran Edens Have. Deres funktion i Salomos tempel
er ikke kendt, men sandsynligvis har de vogtet arken
og templet. Ej heller kendes deres udseende i templet.
Ez 41,18-19 fortæller, at keruberne på templets
vægge havde to hoveder, et løvehoved og et menneskehoved.
På den royale akropolis i Samaria har man fundet
over 200 dele af elfenbensudskæringer. De fleste er
fundet i en bygning, som nogle forskere identificerer
med ”Elfenbenshuset”, opført af kong Akab (1 Kong
22,39). Blandt disse elfenbensudskæringer fandt man
en udskæring af en kerub, der ligner en fønikisk
sfinks med vinger, kendt fra Salamis på Cypern,
Arslan Tash i det nordlige Syrien og Nimrud i
Assyrien. Sfinkserne havde løvekrop og menneskehoved.
Om keruberne oven på arken lignede disse
sfinkser med vinger, vides ikke, men det er det nærmeste,
man kan komme et gæt.
Foran eller inde i Ulam stod to søjler, kaldet Jakin
og Boas. Deres udseende kendes kun delvist, og
deres anvendelse er ukendt. Fra fund fra Syrien,
Fønikien og Cypern ved man imidlertid, at søjler ved
tempelindgange var almindelige.
Rundt om templet var en tilbygning i tre etager,
med 30 rum på hver etage. En vindeltrappe forbandt
os tempel
Denne figur af elfenben (10 x 12,5 cm)
stammer fra Arslan Tash i det nordlige
Syrien, hvor den har smykket et møbel i et
palads (ca. 900-800 f.Kr.). Den har mange
træk fælles med sfinksen fra Samaria.
Sådanne sammensatte figurer er fundet
over store dele af Mellemøsten.
Foto: © BAR 1995/4
etagerne. De senere skrifter nævner desuden en bagbygning
til templet. Nogle forskere mener, at denne
bagbygning kunne være en senere tilføjelse til templet,
fordi den ikke er nævnt i de tidligste skrifter.
Man antager, at tilbygningen var en kasematmur,
dvs. en dobbeltmur med hulrum imellem, brugt til
rum. Kasematmure var ikke et salomonisk særtræk
ved templet, men de blev brugt af Salomo til bl.a.
bymure. Man har fundet sådanne kasematmure i lag
fra salomonisk tid på Hasor, Megiddo og Gezer. 2
Genstande uden for templet
Foran templet stod et alter på 5x10x10 meter. Det
havde horn i de fire hjørner foroven. På østsiden førte
en trappe op til ildstedet, selv om 2 Mos 20,25f foreskriver,
at brændofferaltre skulle forsynes med en
rampe. Det er uvist, om alteret i forgården var det
alter, som David lod opføre, eller om det var et,
Salomo byggede.
Israelitiske brændofferaltre med horn er fundet på
tel Dan, i Be'ersheba og Arad, alle fundet i forbindelse
med israelitiske kultsteder fra monarkiets periode. Som
ved Jerusalemalteret var alteret på tel Dan forsynet
med trapper, mens et alter på Ebal-bjerget var forsynet
med en rampe. I 2 Mos 20,25 og 5 Mos 27,5
5

I Be'ersheba har man fundet et brændofferalter i
adskildt tilstand. Her er det blevet samlet igen.
Alteret, som stammer fra profeten Amos' tid
(ca. 750 f.Kr.), har horn i hvert hjørne.
Foto: © Jan Mortensen
påbydes, at altre skal laves af utilhugne sten; men alteret
på tel Dan og i Be'ersheba var bygget af tilhugne
sten.
Flere steder i Bibelen nævnes horn på altre, men
betydningen af disse er ukendt. At de blev anset som
det helligste sted på alteret, tyder flere afsnit i
Bibelen på. Således nævnes bl.a., at en flygtning fik
asyl, hvis han greb om hornene (1 Kong 1,50-53;
2,28). Dernæst at man vanhelligede alteret, hvis man
huggede hornene af (Amos 3,14).
Ved siden af alteret stod der et stort bassin af
bronze, kaldet Havet, som målte 15 meter i omkreds
og rummede ca. 80.000 liter vand. Det blev båret af
tolv bronzeokser (1 Kong 7,23-26). 1 Krøn 4,6 fortæller,
at præsterne brugte vandet herfra til at vaske
sig med. Sandsynligvis har det udgjort hele templets
vandbeholdning.
Ved bronzehavet stod ti vogne på 2x2x1,5 meter,
hver med et bækken ovenpå, der kunne rumme ca.
1600 liter vand (1 Kong 7,27-39). De blev brugt til
at afvaske de redskaber, der blev anvendt i forbindelse
med brændofferet. Sådanne vogne med bækkener
er blevet fundet i Larnaka på Cypern og kendes
også fra fønikisk kunst.
Til ofringen hørte desuden spande, skovle, skåle,
fade, knive, kander og pander. Kun skovlenes brug er
kendt. De blev brugt til at tage offerkødet op af
kogekarrene. Man har fundet skovle i Megiddo og
Bet-Shemesh fra 1300 f.Kr.
Teorier om templets udseende
Siden 1600-tallet har teologer, arkæologer og arkitekter
forsøgt at rekonstruere templet ud fra Bibelens
oplysninger. I begyndelsen forestillede man sig templet
som en renæssancebygning.
I 1800-tallet fandt man arkæologiske rester af
templer i Egypten, og man fandt, at templet i
Jerusalem kunne sammenlignes med ægyptiske temp-
6
ler. Det var specielt den anseelige højde på Ulam
(Forhallen), der blev kigget på. Først i 1945 fandt den
franske arkæolog R. de Vaux ud af, at grundplanen
mellem de ægyptiske templer og Jerusalemtemplet
ikke stemte overens.
I 1955 satte forskerne Busink, Albright og Wright
spørgsmåltegn ved Ulams højde, fordi murene her
var tyndere end i resten af templet. De var for tynde
til at kunne bære så høj en konstruktion. Derfor anser
man i dag Ulam for at have samme højde som resten
af templet eller for at være uden tag.
Nyere forskning forstår templet ud fra dets langrumsform.
Man peger på to tempeltyper, der har
træk fælles med Jerusalemtemplet: kana'anæiske
templer og templer fra Nordsyrien.
Templer i Kana'an
Den ene type er kana'anæiske senbronzetempler fra
Sikem, Megiddo, Hasor, tel Kitan og tel el-Hayyat. De
var alle symmetriske og bestod af et langrum/Hekal.
Ligeledes sammenlignes templet med et tempel fra
Hasor med tre rum i lige akse og med to søjler foran
indgangen. Dette tempel var dog et bredrumstempel,
og dets Ulam var lige så bred som resten af templet.
Et israelitisk tempel blev fundet på Arad i 1962-
67 af Den israelske arkæolog Aharoni, som daterede
det til det 10.årh. f.Kr., dvs. samtidig med Jerusalemtemplet.
Senere forskning daterer templet til 8.-7.
årh. f.Kr. Aradtemplet havde imidlertid ingen træk
fælles med templet i Jerusalem.
Templer fra Nordsyrien
Den anden type er templer fra det 2. årt. f.Kr. fra det
neohittitiske rige i Nordsyrien: tel Hamat, Ebla, Emar,
tel Mumbaqat, Ein Dara, tel el-Huwera og tel Tayinat
(8. årh. f.Kr.). Fælles for disse templer var en ydre
forgård, der ledte ind i en indre forgård. De havde
en symmetrisk plan, en Ulam (forrum) med søjler,
samt en stor Hekal (Det Hellige) og et lille Debir (Det
Allerhelligste). Desuden var templerne fritstående,
ligesom Jerusalemtemplet. De var med andre ord
ikke bygget sammen med andre bygninger.
Til templerne på tel Tayinat, Ebla og tel Mumbaqat
var der knyttet et palads i stil med paladset ved
Jerusalemtemplet. Specielt for disse paladser var, at
de havde en indgang formet som en søjlegang.
Indgangen førte direkte ind i en bredskibet tronsal.
Bag tronsalen var der beboelsesrum, som var placeret
omkring en gårdsplads. Denne type palads kaldes
et bit-Hilani palads. 3
Specielt templet i tel Tayinat minder om
Jerusalemtemplet. Det var et langrumstempel, som
var 25x12 meter stort og delt ind i tre dele. Det
havde en åben søjlegang på 7x5,6 meter, et Kultrum
på 7x10 meter, og Det Allerhelligste, som målte
3x10 meter. Kultrummet og Det Allerhelligste var forbundet
med en 4,5 meter bred gennemgang. Forrest
Kong Salo

Grundplan over Salomos tempel. Ved at sammenligne den med templet
på tel Tayinat ser man et tydeligt slægtskab: Begge er langrumstempler,
der har tre rum i forlængelse af hinanden. © TEL 2000-3
i søjlegangen stod to søjler. I Det Allerhelligste fandt
man en sokkel til en gudestatue. Templet var orienteret
mod øst, og det lå syd for et bit-Hilani palads.
Modellen med et langsrumstempel bygget efter
en symmetrisk plan, med en inddeling i tre rum,
med søjler foran indgangen, forgårde og et bit-Hilani
palads som ved Jerusalemtemplet, var således
almindeligt blandt templer i området.
At Salomos tempel var østvendt, var nok specielt,
men ikke enestående. Templerne i området vendte i
forskellige retninger, enten af kultiske eller terrænmæssige
årsager. Der har været fremsat mange teorier
om årsagen til Jerusalemtemplets orientering mod
øst. Mest sandsynligt er det, at det var vendt efter
terrænet eller efter Oliebjerget, som allerede på
Davids tid var et helligsted for Herren.
os tempel
Grundplan over
templet fra tel
Tayinat, fra det 8.
årh. f.Kr. © TEL
2000-3
Den officielle tempeltjeneste
Officielt var det kun Herren, Israels Gud, der blev tilbedt
i templet. Til ham alene blev templet bygget.
Vigtigst i templet var arken med lovens tavler, som
stod i Debir (Det Allerhelligste). Præsterne varetog
tilsynet med arken og forrettede tempeltjenesten,
men kongen varetog også ved visse lejligheder tempelgudstjenesten.
Ypperstepræsten var den eneste,
der måtte gå ind til arken i Debir,
og dét kun én gang om året, på
forsoningsdagen (yom kippur). På
den dag skulle han rense templet
for israelitternes synd ved hjælp af
blodet fra en offerbuk.
Tegning af Jerusalem, som byen kan
have set ud i det 8. årh. f.Kr., 200 år
efter Salomo. Øverst mod nord ligger
Salomos tempel som en fritstående
bygning på en platform med brændofferalteret
foran. Uden om templet
ligger palads og regeringsbygninger.
© BAR 1999/6
7

Centralt i tempeltjenesten var ofringen på det
store brændofferalter i forgården. To gange dagligt
blev et lam frembåret, og på sabbatten blev to lam
ofret (4 Mos 28,9). På nymånedagen bragtes særlige
ofre, og ved de tre store valfartsfester, påske, pinse
(hvedehøstfest) og løvhyttefest, blev der ofret.
Ligeledes kunne der ofres ved specielle lejligheder.
Fremmed gudsdyrkelse i templet
Selvom templet blev bygget til at tilbede Herren
alene, var kongedømmet ikke fremmed for afgudsdyrkelse.
Vi ved, at der senere i kongetiden blev dyrket
afguder i templet. 2 Kong 22-23 fortæller os, at
kong Josias i 622 f.Kr. fandt en lovbog i templet i forbindelse
med, at templet blev repareret. Derfor blev
templet renset, og al form for afgudsdyrkelse blev
udryddet af hele Juda og Israel. Teksten nævner dyr-
Kultstanden fra Ta'anak (10. årh. f.Kr.). Standen er godt
50 cm høj og rummer fire rækker med dyre- og gudefigurer.
I den øverste række ses en solskive med vinger.
Foto: © BAR 1994/3
kelsen af Ba'al, Ashera, sol, måne, stjerner og hele
himlens hær. Også Ez 8,16 beretter om solkult i
templet.
At denne afgudsdyrkelse skulle have fundet sted
allerede under Salomo, er uvist, men kan ikke udelukkes.
Salomos hjerte blev nemlig i hans alderdom
draget til guder som Astarte, Kemosh og Milkom, og
han byggede en offerhøj for Kemosh og Milkom på
bjerget øst for Jerusalem (1 Kong 11,7.33). Bibelen
melder imidlertid intet om, at han dyrkede disse
afguder i templet. Dog har man rundt om i landet
fundet Asheraer og Ba'aler fra Salomos tid. Vigtigst
for den israelitiske kult var templet i Jerusalem.
Derfor formoder nogle forskere, at man allerede på
Salomos tid tilbad afguder i templet, ja sågar at
templet blev bygget til at tilbede disse afguder. Det
er der imidlertid intet belæg for hverken i Bibelen
eller arkæologien. Tværtimod siger Bibelen klart, at
Salomo alene tilbad Herren i sin ungdom, da templet
blev bygget, og at han først i sin alderdom blev draget
til fremmede guder.
Solkulten
Solkult var vidt udbredt i forskellige former i hele oldtidens
Nærorient. Hvordan solen blev dyrket i
Jerusalemtemplet, vides ikke. Om Salomo tilbad
solen, vides heller ikke. Imidlertid var han gift med
faraos datter, og Egypten var et af de store lande for
solkulten. Også hans nærmeste allierede kong Hiram
af Fønikien tilbad solen.
På en kultstand fra Ta'anak fra det 10. årh. f.Kr.
(samtidig med Salomo) ser man øverst afbildet en
bevinget soldisk. Det er et kendt tegn på solkulten.
Nærbillede af kultstanden fra Ta'anak. Oven over dyret,
som formentlig skal forestille en hest, ses en solskive med
vinger (eller stråler?). Standen antyder, at man på dette
sted har dyrket solen som gud. Foto: © BAR 1994/3
8 Kong Salo

Dyrkelsen af Ashera
Ashera/Astarte blev ligeledes tilbedt i hele
Nærorienten under forskellige navne og former, og
hun blev ofte sammenblandet med andre gudinder.
Hun var frugtbarhedsgudinde og moder til alle
guderne, undtagen El og Ba'al, som hun skiftevis var
gift med.
Hvordan Salomo og israelitterne dyrkede hende,
er uvist. Ca. 40 steder i Bibelen betegner "Ashera"
en udskåret kultgenstand af træ eller et helligt træ,
der stod ved siden af et alter (sml. 5 Mos 16,21).
Man har gjort mange fund fra kongedømmets
tid af Asherafigurer, tegninger og inskriptioner i de
israelitiske byer. På den ovenfor omtalte kultstand fra
tel Ta'anak, som stammer fra det 10. årh. f.Kr., er
mos tempel
Nøgen kvindefigur
(Astarte?) omgivet af to
løver på kultstanden fra
Ta'anak.
Foto: © BAR 1994/3
der bl.a. afbildet en nøgen Astartefigur, flankeret af
to løver.
Nøgne kvindefigurer af ler med et stort brystparti,
kaldet Dea Nutrix (Den nøgne gudinde), er fundet
i tusindvis i grave, beboelseshuse og på kultpladser
fra israelitisk jernalder (1200-587 f.Kr.). I en
grav kun 100 meter fra tempelpladsen i Jerusalem
fandt K. Kenyon i 60'erne flere hundrede Dea Nutrix
figurer. De er blevet forbundet med gudinden
Ashera. Ikke alle forskere er dog overbeviste om
denne identifikation.
På Kuntillet Ajrud i det nordlige Sinaj, som var et
israelitisk stoppested for rejsende i Kongetiden, blev
der fundet to store krukker med skitseagtige tegninger
og inskriptioner. På inskriptionerne kan man
læse ordene "Jeg velsigner dig ved Jahve af Samaria /
Jahve af Teman (Sydlandet) og ved hans 'srh", dvs. en
Asheralignende gudinde eller hustru 4 . En lignende
indskrift er fundet i Khirbet el-Qom. Det er indskrifter,
som tyder på, at man i visse kredse i Israel har
dyrket Herren som Ba'al, og at Ashera har været
hans hustru.
Kvindefigurer med fremhævede bryster, fundet i Juda og
Jerusalem. Mange forskere har tolket dem som frugtbarhedsgudinder
eller som afbildninger af gudinden Ashera.
Andre ser dem som et stiliseret udtryk for bøn om moderskab.
Foto: © BAR 2004/4
9

Denne tegning på en krukke fra karavanestationen
Kuntillet Ajrud i Sinajørkenen viser
en siddende figur og to mænd. Hen over
den største figur står skrevet: "Jeg velsigner
dig ved Jahve og hans Ashera".
Tegning: © P. Beck
10
Tyrekalv af bronze (længde:
18 cm) fundet i Samarias
bjergland. Den stammer fra
Israels Dommertid og har
enten repræsenteret Ba'al
eller Herren.
Foto: © Steimatzky (Israel,
Splendour of the Holy Land)
En tegning på en af krukkerne forstiller to mænd og
en siddende kvinde. Denne kvinde kunne være
Ashera. På krukkerne er der desuden afbildet en ko
med en diende kalv, en løve og nogle stenbukke, der
spiser af livets træ. Det er altsammen almindelige
symboler på frugtbarhedsgudinden Ashera.
Disse fund giver stærke indicer på, at Ashera blev
dyrket i israelitiske kredse under monarkiet, og måske
endda som Herrens hustru.
Ba'al
Ba'al var også en af de guder, som israelitterne
mødte, da de drog ind i
Kana'an, og som de tog til sig og til
tider dyrkede, som var han Herren.
Ba'al blev ligesom Ashera dyrket over
hele Nærorienten under forskellige former
og navne. Den kana'anæiske frugtbarhedsgud
Ba'al blev ofte sammenblandet
med hovedguden El.
Ba'al blev afbildet som en tyr, og man
har fundet både afbildninger og figurer af
tyre ud over hele Nærorienten, også i
Israel.
Kong Salo

En anden form, Ba'al kunne tage, var som tordengud/krigsgud.
Tæt på akropolis i Davidsbyen fandt
man en bronzeknytnæve fra det 10. årh. f.Kr., der
har tilhørt en krigsgud. Lignende fund er gjort over
hele Nærorienten.
En udskåret stele fra Ugarit viser Ba'al som en krigsgud
med hævet kølle og spyd.
Foto: © BAR 2001/3
mos tempel
Sammenfatning
Selvom det er begrænset, hvad vi kan læse os til ud
fra Bibelen om Salomos tempel og gudsdyrkelsen
der, og selv om vi ingen direkte arkæologiske fund
har fra templet, har vi i dag en forestilling om, hvordan
templet så ud, om Jahve-dyrkelsen og om den
fremmede kult i templet, ved at foretage en
sammenligning mellem Bibelens kilder og arkæologiske
fund fra andre steder i Mellemøsten.
Det langskibede tempel, opført ud fra en symmetrisk
plan, med en treinddeling af rummene, søjler
foran indgangen, forgårde og et bit-Hilani palads ved
siden af, var almindeligt for templer i området. Vi har
set, at specielt templet på tel Tayinat i det nordlige
Syrien havde mange lighedspunkter med
Jerusalemtemplet. Dog er heller ikke dette tempel
helt parallelt med Salomos tempel. Det var unikt.
Proportionsforholdet mellem bredde og længde
for Hekal (Det Hellige) og Debir (Det Allerhelligste) er
1:2 (40 meter x 20 meter). Det er ikke set ved nogen
af de andre templer i området. Dette proportionsforhold
kendes kun fra Salomos tempel og fra
Tabernaklet. Tabernaklet var imidlertid kun halvt så
stort. Jerusalemtemplets orientering mod øst var speciel,
men ikke enestående.
Der er ingen indicier på, at templet blev bygget
til at dyrke afguder ved siden af Herren, men vi ved
fra Bibelen, at man senere i templets historie dyrkede
afguder der, og at også Salomo i sin alderdom orienterede
sig mod andre guder.
Fund af tegninger og symboler for afguder rundt
omkring i Israel viser os, at de kana'anæiske guder El,
Ba'al og Ashera var populære blandt israelitterne, og
at Ashera til tider muligvis blev dyrket som Herrens
hustru. Fordi templet var det vigtigste element i den
israelitiske tro, regner man med, at den gudsdyrkelse,
der fandt sted i templet, har afspejlet sig i
resten af landet. Dvs. at El, Baal og Ashera – med
Ashera muligvis som Herrens hustru – er blevet dyrket
i templet. ■
Yderligere informmation om Templet/
Tempelbjerget kan findes under “Nyttige
links” på SBAs hjemmeside www.sba-dk.dk
Noter
1 Granatæblet er nærmere beskrevet i TEL
1992-1, side 3.
2 Yderligere information om bymure, byporte
og paladser fra Salomos tid kan findes i TEL
2002-2, side 5-8.
3 Se nærmere om Bit-Hilani paladser i TEL
1995-2, side 3-4.
4 Se nærmere om dette fund i TEL 2000-2,
side 3-5.
11

BOGANMELDELSE
Titel:
Welt und Umwelt der
Bibel, Archäologie – Kunst
– Geschichte
Udgiver:
Katholisches Bibelwerk
Postfach 15 03 65,
D-70176 Stuttgart
bibelinfo@bibelwerk.de
www.bibelwerk.de
Pris: 32 €/år
(for stud.: 26 €/år)
9,80 €/pr. nr.
Sider: 70-80/nr.
12
Tidsskriftet
Welt und Umwelt der Bibel
Archäologie – Kunst –- Geschichte
– en guldgrube for arkæologiinteresserede
Under et besøg på Norsk Lærer Akademi (NLA) i Bergen fandt jeg
i bibliotekets tidsskriftreol en del numre af ovennævnte tidsskrift,
som var mig ubekendt. Men jeg havde ikke bladret længe i en del
numre, før jeg begejstret måtte konstatere at være stødt på en
guldgrube for enhver, som interesserer sig for bibelsk arkæologi
og tidshistorie.
Tidsskriftet udkommer i smukke hæfter på 70-80 sider fire gange
årligt og har som formål at bidrage til en klarere forståelse af
Bibelens baggrund og budskab. Bag artiklerne i hvert enkelt
hæfte står en række højt kvalificerede internationale forfattere,
der hver på sin vis søger at bygge bro mellem arkæologi og Bibel.
Layout, billedmateriale, skitser og tegninger er i top.
Som eksempler på allerede udkomne hæfter med særligt bibelarkæologisk
indhold kan nævnes: Ramses II (3/97), Jordanien –
Heiliges Land (1/98), Persien (2/99), Der Tempel von Jerusalem
(3/99), Jesus der Galiläer – Die Umwelt der ersten Jüngerinnen
und Jünger (2/02), Der Nil (1/04). Foruden hæfternes gennemgående
tema bringes i hvert nummer glimt fra aktuelle udgravninger,
henvisning til relevant litteratur, aktuelle boganmeldelser
og oplysninger om studierejser til bibelske steder.
Det kan i høj grad anbefales læserne at stifte nærmere bekendtskab
med de spændende udgivelser. Abonnement og enkelthæfter
kan bestilles via den anførte adresse.
Hartvig Wagner

Joashtavlen – en inskription
fra Salomos tempel?
Af Carsten Vang, lektor, Menighedsfakultetet i Århus
Der er fundet yderst lidt konkret fra det tempel, som kong Salomo byggede. Ganske få genstande
kan henføres til gudshuset i Jerusalem. Fagfolk skændes for åbent tæppe om, hvorvidt
det, man har, nu også er ægte. Luften i Jerusalem er tyk af beskyldninger om bevidst bedrageri
og uvidenskabelige undersøgelser.
En af de genstande, der står størst strid om, er en
tavle, hvorpå kong Joash af Jerusalem fortæller, hvordan
han lod templet sætte i stand. Tavlen er ikke
fundet på regelret arkæologisk vis, men er dukket op
på det sorte marked for antikviteter. Den blev offentliggjort
januar 2003.
Selve tavlen er af arkosisk sandsten. Den har 15 linjer
tekst, hvoraf den første linje mangler helt, fordi
tavlen er knækket. En dyb revne går tværs gennem
tavlen. Skriften er gammelhebraisk og minder om
andre tekster fra det 8. og 9. århundrede f.Kr. Dog
passer den ikke helt ind i de kendte mønstre af skriftformer.
Fakta
arkosisk sandsten: en sandsten med mest rødlige
korn, hvor mere end 25 % af kornene består
af feldspat og resten er kvarts. Denne sandsten
findes bl.a. ved sydenden af Det døde Hav.
En kongelig inskription
På tavlen beretter en konge, som ud fra sammenhængen
må være kong Joash, hvordan hele folket
samlede penge ind til templet. For disse penge lod
kongen købe tilhuggede sten og tømmer, og han
lod hele templet med alle dets dele sætte i stand.
Det usædvanlige er, at kongen ikke selv tager al æren
for forløbet, men tydeligt påskønner folkets offervilje.
Endnu mere forbløffende er det, at inskriptionen
minder stærkt om 2 Kong 12,5-17 både med hensyn
til indhold og ordvalg. Det sætter os i stand til at
datere tavlen til ca. 812 f.Kr., 140 år efter at Salomo
havde indviet templet. Hvis altså den er ægte og har
siddet i templets væg.
Da ingen ved, hvor tavlen stammer fra, er der
grund til at være skeptisk. Hvis den stammer fra
kong Joash' dage, da er det et unikt fund fra det
tempel, som Salomo lod opføre. Vi har i så fald den
første kongelige inskription fra kongetidens Israel. Er
teksten derimod et moderne falskneri, da er den
imponerende dygtigt lavet.
Voldsom skepsis
Israels Geologiske Undersøgelser sagde ganske vist
hurtigt, at tavlen af geologiske grunde måtte være
gammel. Den tynde hinde på tavlen rummer partikler
af kulstof, som kunne dateres til at være ældre
end år 200 f.Kr. Men dette blev meget hurtigt imødegået
af andre forskere.
På denne smukke tavle fortæller kong Joash af Jerusalem ,
hvordan han reparerede templet. Tavlen har mange vendinger
fælles med 2 Kong 12. Andre formuleringer er imidlertid
forskellige fra Bibelen. Det store spørgsmål er, om
tavlen er ægte. Foto: © Geological Survey of Israel.
13

Dansk oversættelse af Joashtavlen
[Jeg er Joash, søn af]
A]kazja, [... konge over]
Juda, og jeg renoverede [dette hu]s.
Da hjertets frivillighed var helt og fuldt
hos enhver i landet og i ørkenen
og i alle Judas byer om at
give meget sølv (ydet som) helliggaver,
til at købe tilhugget sten og cypresser
og kobber fra Edom, for at udføre
arbejdet i troskab. Og jeg ordnede
skaderne på templet og på murene rundt
om og på tilbygningen og indhegningerne
og spiraltrapperne og indhakkene og
dørene. Og denne dag skal
bevidne, at arbejdet er lykkedes.
Må Gud befale sit folk i velsignelse!
Sprogligt vækker inskriptionen mistanke, fordi mange
af de hebraiske udtryk forekommer at være af yngre
dato. Mange finder, at bedrageren ufrivilligt er kommet
til at sammenblande oldtids- og nutidshebraisk.
"Jeg var ikke det mindste i tvivl om, at denne inskription
er fup", siger lingvisten Edward Greenstein fra
Tel Aviv University.
Israels Arkæologistyrelse (forkortet IAA) meddelte i
en rapport juni 2003, at teksten uden tvivl er et falsum.
Selve tavlen er antik. Men ved at undersøge
tavlens overflade fandt man et lag af kalkstøv på
bogstaverne. Dette lag kunne let skrabes af. Det
indeholdt en særlig type ilt-isotoper, som kun kan
stamme fra brug af opvarmet vand. Hvis laget skyldtes,
at tavlen havde ligget i jorden gennem mange
hundrede år, ville forholdet mellem de almindelige
og de særlige ilt-isotoper have været anderledes. Det
kan kun betyde, at nogen har brugt varmt vand fra
hanen til at lave en vælling af knust kalksten og vand
og smøre den på tavlen for at sløre, at teksten på
den er blevet udhugget for ganske nylig.
Inskriptionen er derfor helt sikkert moderne, siger
IAA.
Smædekampagne
Teksten på den berømte Jakobs benkiste blev udsat
for den samme geokemiske test og også bedømt
som et falskneri. Det viste sig, at Joashtavlen befandt
sig hos Oded Golan, som ejer Jakobsbenkisten. Han
benægter imidlertid, at tavlen er hans. Han har den
kun til opbevaring for en nu afdød antikvitetshandler,
hævder han. Det israelske politi har flere gange
ransaget Golans hjem og haft ham inde til et fire
dages uafbrudt forhør. Under en af disse ransagninger
blev tavlen lagt på et bord – hvorved den
knækkede helt i revnen.
14
IAA siger vedholdende i TV-udsendelser, at de har
fundet mange beviser på, at Golan er skyldig
i adskillige forfalskninger, inklusive tavlens tekst.
Alligevel er der nu 1 1/2 år senere endnu ikke
rejst tiltale mod ham, og beviser har man ikke
fremlagt.
Det naturfaglige argument
Uafhængige fagfolk har sat store spørgsmålstegn
ved IAAs undersøgelse. Fagligt set er den behæftet
med alvorlige fejl, og den foreløbige rapports forklaring
på, hvordan falskneriet skulle være sket, holder
naturvidenskabeligt set slet ikke, siger professor
Harrell fra universitetet i Toledo. Det har rapportens
to naturvidenskabsmænd da også efterfølgende indrømmet.
Det er rigtigt, at tavlen rummer et lag af kalk
med et forholdstal på ilt-isotoper, som tyder på
brug af varmt vand. En anden forklaring er imidlertid
lige så nærliggende, nemlig at nogen har forsøgt
at rense tavlen for skidt ved hjælp af vand fra vandhanen.
Den mulighed har IAAs udvalg imidlertid
valgt at se helt bort fra. Det virker, som om man på
forhånd har bestemt sig for, at tavlen må være
uægte.
Det sproglige argument
Flere anerkendte sprogforskere har på det seneste
fremført, at de sproglige argumenter for tavlens
uægthed på ingen måde holder. Vi kender faktisk alt
for lidt til officiel hebraisk stil i den periode, som tavlen
skulle være fra, siger de. Det, som forekommer
besynderligt i sproget, kunne netop skyldes, at vores
viden om gammelhebraisk er fyldt med store huller.
Autentiske inskriptioner har det med at rumme vendinger
og konstruktioner, som vi ikke har set tidligere.
Chaim Cohen, en sprogforsker fra Universitet i
Beersheva, siger lige ud, at han er i stand til at forklare
hvert eneste af de sproglige anormaliteter, som
Joashtavlen rummer, og påvise, at de giver god
mening ud fra de sprog, som Israels naboer talte på
den tid. Han arbejder for tiden på en bog om
emnet.
Fakta
En isotop er en variant af et grundstof. Langt
det hyppigst forekommende ilt-atom i naturen
betegnes 16O og udgør 99,76 % af alle ilt-isotoper.
Den særlige variant af ilt-atomet ( 18O) er
derimod langt sjældnere (kun 0,2 %). Man
undersøger forholdstallet mellem de to isotoper
ud fra en given norm.

Fra Salomos tempel?
Sagen om Joashtavlen er langt mere åben, end IAA
giver udseende af. Styrelsen bliver ved med at fastholde
sit nej og ignorerer konsekvent at drøfte alle
indvendinger, selv om dens undersøgelse bliver kritiseret
for at være uvederhæftig og dens forklaring for
at være umulig naturvidenskabelig set.
Tavlen kan stadigt vise sig at være et moderne
falskneri. Dens eventuelle ægthed er ikke godtgjort
med nogen sikkerhed. Men omvendt er der ikke blevet
givet noget bevis for, at den skulle være fabrikeret
i vores tid. Nye undersøgelser af tavlens tekst og
overflade er absolut påkrævet. Et tegn på, at indskiften
måske er af ældre dato, er det forhold, at tavlen
knækkede, da politiet ransagede Oded Golans hjem.
Det forekommer vanskeligt at forklare, at en bedrager
skulle kunne hugge den 15 linier lange tekst ind
i den hårde sandsten, uden at den knækkede i den
revne, som tavlen fra gammel tid har haft, når den
knækkede over bare ved at blive lagt på et bord.
Måske vi alligevel har en autentisk genstand fra
Oded Golan, som har én af de
største private samlinger af antikviteter
i Israel. Han siger, at han
opbevarer Joashtavlen for en
afdød palæstinensisk forhandler,
hvis navn han ikke vil oplyse.
Foto: © BAR 2004/5
Salomos tempel. Måske har vi her et vidnesbyrd om
glæden ved, at templet blev renoveret på kong
Joash' tid, og at folket bakkede op om det. Det er
vort håb, at fremtidige undersøgelser vil give et
mere entydigt svar på, om "Joashtavlen" er et falsum
eller virkelig stammer fra kong Joash' renovering af
templet. ■
Litteratur
Edward L. Greenstein, "Hebrew Philology Spells
Fake", Biblical Archaeology Review 37/3 (2003),
28-30.
James A. Harrell, "Flawed Geochemistry Used to
Condemn James Inscription", Biblical
Archaeology Review 38/1 (2004), 38-41.
"Authenticity of the Jehoash Tablet: A Response
by James Harrell”, set på internetadressen
www.bibarch.org/bswbOOossuary – Harrell.html
NYHEDSMAILS
SBA tilbyder frit arkæologiske nyhedsmails.
Ca. 1 gang/måned kommer en mail, der
fortæller om en bibelsk relevant arkæologisk
nyhed. Tilmeld dig via www.sba-dk.dk,
SBA-nyhedsmail
15

Område A5 – et problembarn
Område A5 er Tel Hasors problembarn og årsag til
mange hovedbrud. Det, man i begyndelsen troede
var en befæstningsmur fra bronzealderen, har vist
sig at være et kompleks af velbevarede, over 4 m
høje, lerstensmure på et fundament af sten. Der er
ikke fundet noget, som fortæller, hvad murene har
været brugt til, og der kendes ingen paralleller. De
første forsigtige ideer går på, at det muligvis er et
kælderrum. En udvidelse af udgravningsfeltet næste
år vil forhåbentlig give nogle svar.
Murenes alder gav også problemer. I jernalderen
har israelitterne nemlig anlagt en voldgrav på stedet,
fyldt den op igen og bygget på og omkring
murene, så rækkefølgen af lag nogle steder virker
helt bagvendt. Det ser ud til, at dele af murkomplekset
gik ud af brug i sidste fase af senbronzealde-
16
vis bare kan
Hvis bare kana’anæerne havde
sat skilt på deres bygninger ...
Af stud.mag. Anine Madvig Struer, København
… så ville det være meget lettere. Det er ikke altid så ligetil, som man kunne ønske, at identificere
og tolke det, der bliver udgravet. Nogle gange fører tvetydigt materiale til indædte diskussioner
mellem arkæologerne. Og undertiden støder man på ting, man simpelthen ikke ved,
hvad er.
ren, men om murene er bygget i mellem- eller senbronzealderen
er endnu uvist. Fundene fra lagene
under muren er simpelthen for få pga. israelitternes
"byggeiver".
Det bedste til sidst – udgravningens naturlov
Inden for feltarkæologien er der et fænomen, der
nok må siges at være noget nær en "naturlov". De
flotteste, mest spændende fund dukker altid op til
sidst, når udgravningen er ved at lukke ned! I år var
ingen undtagelse. I forbindelse med de sidste
afrensninger skete det. Områdets assistent supervisor
kommer springende op fra det dybeste hul i A5
og styrter hen for at finde vores konservator.
Begejstringen var heller ikke uden grund. Det, han
havde fundet, var nemlig et mesopotamisk cylindersegl
fra begyndelsen af tidlig bronzealder – det før-
Skitse over udgravningerne af den øvre by på Hasor. Den grønne tegning viser den israelitiske
bebyggelse (fra Salomos tid og fremefter). Den røde skitse viser bebyggelsen fra kana-
'anæisk tid (1550-1200 f.Kr.), især med det kana'anæiske kongepalads. I 2004 blev der
bl.a. gravet i A4 og A5.
Illustration: © Anine Madvig Struer
Hvis bare kana’a

ste af sin art, der er fundet i Israel. Seglet, der afbilder
4 siddende kvinder med karakteristisk frisure,
var allerede næsten 1000 år gammelt, da det endte
i fyldet under lerstensmurene.
Cylinderseglet var nu bare praleri for at overgå
område A4 – mente folkene fra A4. Her havde man
nemlig få dage tidligere fundet et stykke af en lertavle
beskrevet med kileskrift. Der er fundet under ti
dokumenter på Hasor, så det vakte naturligvis
begejstring. Vi må dog afvente, hvad eksperterne
siger om tavlens indhold, før man kan sige, hvor
vigtig den er.
Massive lag fra det
"ikke-eksisterende" 10. årh.
I område A4 er interessen specielt rettet mod et
åbent kultområde med flere rækker af masseber
(stående sten med en religiøs funktion). Det ligger
omgivet af en række små rum, og er en del af den
vældige bygning, som mere og mere synes at have
været et palads fra mellembronzealderen. Tålmodigheden
blev nu sat på prøve for at komme derned,
for også her har israelitterne spillet os et puds. I stedet
for blot at jævne tidligere tiders ruiner ud og
næerne havde ...
bygge ovenpå, som det ellers var skik, har de gravet
en stor del af de ældre bronzealderlag helt væk for
at bygge deres egne huse.
Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget.
Vi står nemlig med massive lag af beboelse fra det
10. årh. f.Kr. – den famøse periode, som dele af den
arkæologiske/teologiske verden påstår "ikke eksisterer".
Hele små kvartér-udsnit med gyder flankeret af
husmure med vinduer og døre. Vel at mærke under
lige så massive lag fra det 9.årh. og fremefter.
Et helt palads under tag igen
Det sidste hjørne af senbronze-paladset blev udgravet
i år, så nu er hele bygningen frilagt. Det betyder
dog ikke, at alle spørgsmål er besvaret. Man gik i
begyndelsen ud fra, at der var tale om et traditionelt
palads, der havde fungeret som residens for
herskeren og som administrativt center, sådan som
det f.eks. kendes fra paladset i Ebla og den nære
parallel i Alalakh. Nu diskuteres det, om det i stedet
var et ceremonielt palads – et sted for officielle
modtagelser og handlinger, og måske religiøse ritualer
i samspil med de tilknyttede templer. Det administrative
center har så været placeret et andet sted,
Kultområdet i A4 med masseber og et udhugget stenbassin. Foto: © Anine Madvig Struer 2004
17

måske i området, der forbinder den
øvre og den nedre by (område M).
Samtidig er et nyt tag over paladset
blevet færdigt. De sårbare lerstensmure
er nu beskyttet mod vinterens
regn og rusk, så paladset er
tilgængeligt for besøgende året
rundt. Dette fejredes selvfølgelig
ved en storstilet indvielse med deltagelse
af adskillige høje herrer fra
såvel arkæologien som turistbranchen.
Mens tagets moderne alder ikke
fornægter sig, kan det knibe lidt
mere med andet af det, der gøres
for at lette tilværelsen for de besøgende.
En lille stentrappe blev bygget
ned til paladsgården. – To dage
senere hørtes en turistgruppe diskutere,
hvilken arkæologisk periode
den mon stammede fra …! Måske
skulle vi også lære at skilte. ■
Information om næste års udgravningssæson,
samt en mere detaljeret
rapport om sommerens resultater
kan læses på:
http://unixware.mscc.huji.ac.il/~hat
sor/hazor.html.
Tidsaldre
Tidlig bronzealder 3300-2000 f.Kr.
Mellem bronzealder 2000-1550 f.Kr.
Sen bronzealder 1550-1200 f.Kr.
Jernalderen 1200-586 f.Kr.
18
LÆS “Ordet og Israel”
• Aktuelle nyheder fra Israel
• De bibelske profetier
• Messianske jøder
• Bibelens jødiske baggrund
• Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem
TILBUD: Resten af 2004 gratis!
For unge : gratis indtil du fylder 26 år!
(oplys fødselsår ved bestilling)
kontor@ordetogisrael · Ordet og Israel · Tlf.: 8698 7912
www.ordetogisrael.dk
Et af sæsonens flotte fund var en ca. 30 cm høj stander til afbrænding af
røgelse. De små "horn" på hjørnerne er noget, der også kendes fra samtidens
altre. 10.årh. f.Kr. Foto: © Anine Madvig Struer 2004
SBA-Øst
afholder foredrag
Fredag d. 4. februar 2005: "En bibelsk
rejse til Elam, Medien og Persien" v.
Nicolai Winther-Nielsen
Fredag d. 4. marts 2005: "Qumran som
tempel?" v. Klaus Vibe
Foredragene finder sted kl. 19.00 på Dansk
Bibel-Institut, Frederiksborggade 1 B, 1. th.,
1360 Kbh. K
Medlemmer af SBA gratis adgang, ikke-medl. 40,-

Isajs (rod)skud
Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning
Det er uden tvivl denne profeti,
Matthæus ser opfyldt, da Josef med
Maria og barnet Jesus bosætter sig i
Nazaret efter opholdet i Egypten.
Det skete, "for at det skulle opfyldes,
som er talt ved profeterne, at han
skulle kaldes nazaræer" (Matt 2,23).
Netop dette vers har voldt fortolkere
mange problemer, fordi byen
Nazaret overhovedet ikke er nævnt i
Det gamle Testamente. Forklaringen
fremgår af et fund, man gjorde i
Cæsarea i 1962. På en inskription fra
3. århundrede e.Kr. dukkede bynavnet
Nazaret op skrevet med hebraiske
bogstaver. Af stavemåden fremgår,
at byens navn er udledt af det
hebraiske ord netzer, som betyder
(rod)skud – samme ord, som anvendes
i slutningen af Es 11,1.
Bynavnet Nazaret kan hænge sammen med, at
beboerne i den beskedne landsby har været efterkommere
af David, Isajs søn. Det gjaldt også Josef og
dermed Jesus (Matt 1,20). Da den blinde ved Jeriko
hører, at Jesus fra Nazaret kommer forbi, råber han
derfor spontant: "Jesus, Davids søn, forbarm dig over
mig!" (Luk 18,37-38; Mark 10,47). Den blinde har
straks forstået sammenhængen mellem Jesus fra
Nazaret og profetien om Isajs rodskud.
Når de første kristne jøder kaldte Jesus for nazaræeren
(ApG 3,6; 4,10; 26,9), har de ikke blot haft
bynavnet Nazaret, men også Es 11,1 i tanke. Paulus
anklages over for statholderen Felix for at være en
pest, der skaber uro blandt alle jøderne rundt om i
verden som leder af nazaræernes parti (ApG 24,5).
Meget tyder på, at de første Kristustroende jøder
også har kaldt sig nazaræere. På tidlige kristne mindesmærker,
som er fundet i Golan-højderne, finder
man et symbol, der bedst lader sig tolke som en
gren eller kvist, der antyder, at de ældste jødekristne
har forstået sig selv som tilhørende opfylderen af Es
11,1: Jesus Kristus, Davids søn, Isajs rodskud. ■
Arkæologisk og
historisk sidelys
på Bibelen
I to af Den danske Folkekirkes adventssalmer og i en julesalme (Den nye Salmebog nr. 72, 77 og
128) kaldes Jesus Kristus: "kvist af Isai stub", "skud af Isaj" og "Isajs rod". Sidstnævnte udtryk møder
vi også i salmen nr. 267,3. Alle steder er baggrunden profetien om den kommende Messias i Es
11,1: "Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem af hans rod".
I gårdhaven ved det smukke museum i Katsrin, Golans
hovedby, står flere gravminder over tidlige kristne. Øverst
på dette billede anes kvisten, der med god grund anses for
et af de tidligste kristne symboler. Foto: © Hartvig Wagner
Litteratur
Morten Hørning Jensen, “... han skulle kaldes
nazarærer”, TEL 1998-4 (Særnummer, jul
1998), side 14-16
Bargil Pixner, Wege des Messias und Stätten der
Urkirche (1991), side 23-24; 146; 163-164.
Samme: With Jesus through Galilee according to
the Fifth Gospel (1992), side 14-16.
19

Afsender:
Vagn Juul Jensen
Paghs Allé 5
6705 Esbjerg Ø
Adresseændring
meddeles til:
vjj@sba-dk.dk
Eftersendes ved varig adresseændring Magasinpost B
Redaktørens
Ødelæggelser square
Mange genstande fra den fortid, Bibelen beskriver, ligger i
jorden og er ikke tilgængelige. Eller de kan være ødelagt for
altid. Det kan der være flere grunde til.
Der er det rent praktiske forhold, at enhver udgravning er
uhyre kostbar. De økonomiske og menneskelige ressourcer
tillader kun, at en lille del af en ruinhøj bliver undersøgt. I de
store områder af byhøjen Hasor, som ikke er blevet udgravet,
kan der gemme sig afgørende information om byens
fortid, som tilfældigvis ikke bliver fundet. Det kan få afgørende
betydning for tolkningen af den del, som bliver
udgravet.
Den menneskelige trang til at bygge der, hvor tidligere
bygninger har stået, er en væsentlig faktor for ødelæggelsen
af levn fra fortiden. Da jøderne vendte tilbage til Jerusalem
omkring 537 f.Kr. og genopførte templet, byggede de på
resterne af Salomos tempel. Hvad der var tilbage af det første
tempel blev jævnet, og man byggede ovenpå. Både
Herodes den Stores senere ombygning af templet og opførelsen
af den nuværende Gyldne Moske (i det 7.-8. årh.
e.Kr.) har igen destrueret meget fra de ældre perioder.
Religiøse modsætninger kan også betyde, at man bevidst
ødelægger det, som jorden på trods af gentagne ombygninger
og nyopførelser dog måtte rumme af rester fra fortiden.
Ifølge officiel muslimsk historieforståelse har der aldrig
været noget jødisk tempel på Tempelpladsen. Alle arkæologiske
spor efter en jødisk tilstedeværelse på stedet og efter
de tre templer, som har stået der, bliver uden videre tilintetgjort.
Det er der mange vidnesbyrd om. Den mest omfattende
vandalisme skete, da man for få år siden gravede en
ny adgang fra en netop indrettet stor underjordisk moske
under Tempelpladsen. Jorden var efter alt at dømme fyldt
med arkæologisk betydningsfulde levn. Men det blev blot
smidt på flere affaldspladser i Jerusalem og i Gaza. Måske
stammer Joashtavlen fra denne opgravning.
Netop nu samles penge ind, så arkæologer kan gennemgå
og si det, som er blevet dumpet i Kedrondalen. Derved
kan man måske få en smule ny viden. Størsteparten af den
indsigt, som fagfolk kunne have fået om fortiden, herunder
Salomos tempel, ved at overvåge de muslimske opgravninger,
er desværre gået fuldstændig tabt. Det nye tiltag
med at si jorden på affaldspladserne kan kun i ringe grad
rette op på dette.
For tiden udgør religiøs fanatisme fra muslimsk side den
største trussel mod de talrige arkæologiske levn, som
Tempelpladsen stadig rummer fra bibelsk tid. Det, som allerede
er blevet ødelagt og vil blive ødelagt fremover, kan ikke
genskabes. De enestående Buddastatuer, som Taliban
sprængte i luften, vil måske blive gendannet. Men de ødelagte
rester fra Tempelpladsen kan aldrig rekonstrueres.
cv
BIBELENS
EGEN KRONOLOGI
ARKÆOLOGISKE
PERIODER
3300 f.Kr
ÆLDRE BRONZE
2000 f.Kr
MELLEM BRONZE
c. 2165-1860:
Patriarkernes tid
1550 f.Kr
YNGRE BRONZE
c. 1875-1450:
Israelitterne i Egypten
c. 1400-1030:
Indvandrings- og dommertid
1200 f.Kr
JERNALDEREN I og II
(1200 – 1000 & 1000 – 586)
c. 1000: Kong David
c. 960: Salomos tempel
c. 722: Samarias fald
586 f.Kr
PERSISK TID
c. 586: Jerusalems fald
c. 586-537: Eksil i Babylon
c. 537/525:
Hjemkomst fra eksilet
331 f.Kr
HELLENISTISK TID
63 f.Kr
ROMERSK TID I
c. 7 f.Kr.: Jesu fødsel
c. 30 e.Kr.: Jesus korsfæstes
135 e.Kr
ROMERSK TID II
HENVISNINGER
TIL TEL 4, 2004
Side 16
Hasor
1450-1400 f.Kr.
Side 3
Salomos
tempel
960 f.Kr.
Side 13
Joashtavlen
812 f.Kr.
Side 19
Isajs
(rod)skud
7 f. Kr.