stålkonstruktioner
INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS • Bygningsteknik • Bygningsdesign Brandteknisk dimensionering af stålkonstruktioner Januar 2009 BK302 Peter Ehlers
- Page 3 and 4: Indhold Indhold Side Forord 2 1. In
- Page 5: Indledning 1. Indledning Begrebet b
- Page 8 and 9: Brandsikring af bygninger I praksis
- Page 11 and 12: Termisk brandlast 3. Termisk brandl
- Page 13 and 14: Termisk brandlast Energibalancen fo
- Page 15 and 16: Termisk brandlast Brandbelastning B
- Page 17 and 18: Termisk brandlast Åbningsfaktoren
- Page 19 and 20: Termisk brandlast Figur 3.7. Gastem
- Page 21 and 22: Stålets egenskaber ved høje tempe
- Page 23 and 24: Stålets egenskaber ved høje tempe
- Page 25 and 26: Profilforholdet 5. Profilforholdet
- Page 27: Profilforholdet Tilfælde Profil HE
- Page 30 and 31: Uisoleret stål Beregningen udføre
- Page 33 and 34: Isoleret stål 7. Isoleret stål Di
- Page 35 and 36: Isoleret stål Ved beregning af den
- Page 37 and 38: Isoleret stål Isover FireProtect 1
- Page 39 and 40: Isoleret stål Knauf Fireboard Leve
- Page 41 and 42: Isoleret stål Vermiculux Leverand
- Page 43: Isoleret stål Nullifire brandmalin
- Page 46 and 47: Bæreevne 2 n θ = ½ (1 + α λ¯
- Page 48 and 49: Bæreevne k LT = 1 & µ LT N fi,Ed
- Page 50 and 51: Bæreevne Bjælke, kipning forhindr
INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS<br />
• Bygningsteknik<br />
• Bygningsdesign<br />
Brandteknisk dimensionering<br />
af<br />
<strong>stålkonstruktioner</strong><br />
Januar 2009<br />
BK302<br />
Peter Ehlers
Indhold<br />
Indhold<br />
Side<br />
Forord 2<br />
1. Indledning 3<br />
2. Brandsikring af bygninger 5<br />
3. Termisk brandlast 9<br />
4. Stålets egenskaber ved høje temperaturer 19<br />
5. Profilforholdet 23<br />
6. Uisoleret stål 27<br />
7. Isoleret stål 31<br />
Dimensioneringskurver 34<br />
8. Bæreevne 43<br />
Eksempler 47<br />
Litteratur 57<br />
1
Forord<br />
Forord<br />
Dette kompendium tilstræber at give en kortfattet, opdateret fremstilling af de<br />
grundlæggende forhold vedrørende brandteknisk dimensionering af <strong>stålkonstruktioner</strong>.<br />
Emnevalget er begrænset til de ting, man kan få brug for ved<br />
dimensionering af sædvanligt forekommende <strong>stålkonstruktioner</strong>.<br />
En række mere specielle emner - tyndplader, kompositkonstruktioner,<br />
tvangskræfter på grund af temperaturudvidelse m.m. - er derfor ikke dækket.<br />
Kompendiet tager udgangspunkt i de nyeste udgaver af Eurocodes, med enkelte<br />
henvisninger til det seneste DS-normsæt.<br />
Januar 2009<br />
Peter Ehlers<br />
2
Indledning<br />
1. Indledning<br />
Begrebet brandteknisk dimensionering omfatter de beregninger, vurderinger og undersøgelser,<br />
som er nødvendige for at sikre, at en konstruktion har en brandmodstandsevne, der opfylder<br />
myndighedernes krav og bygherrens ønsker.<br />
Brandmodstandsevnen måles på:<br />
- hvor lang tid konstruktionen kan bevare sin bæreevne i tilfælde af en brand med et ganske<br />
bestemt temperaturforløb (standardbrandkurve),<br />
- eller på, om konstruktionen kan bevare sin bæreevne, hvis alt brændbart i rummet bryder<br />
i brand, og det beregnede temperaturforløbet for denne brand lægges til grund.<br />
Grundlag<br />
Bygningsreglement 2008.<br />
Eksempelsamling om brandsikring af byggeri<br />
Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner<br />
Eurocode 1 del 1-2: Last på bygværker - Generelle laster - Brandlast<br />
Eurocode 3 del 1-2: Design of steel structures - General rules - Structural fire design<br />
I det efterfølgende forkortes Eurocode til EC. For alle 3 normer refererer partialkoefficienter<br />
m.v. med den værdi, som er angivet i det Nationale Anneks (NA).<br />
Last og sikkerhed<br />
Bæreevneeftervisning i forbindelse med brand er en ulykkesgrænsetilstand, og for disse gælder<br />
det generelt, at der regnes med karakteristiske/sædvanlige værdier. Der regnes altså ikke<br />
med en bæreevnereserve som i de normale brudgrænsetilstande.<br />
Egenlaster medregnes med deres karakteristiske værdi. For meget følsomme konstruktioner<br />
regnes dog med en nedre og øvre værdi af egenlasten, G kj,inf og G kj,sup , hhv. 5 % og 95 % fraktilen<br />
af lastens værdi.<br />
Variable laster medregnes med deres kvasi-permanente værdi ψ 2 Q k .<br />
Konstruktioner som ikke er påvirket af vindlast, skal i princippet ikke undersøges for vandret<br />
last. Der bør dog som minimum regnes med en vandret påvirkning svarende til at konstruktionen<br />
er ude af lod. I henhold til udførelsesnormen EN 1090-2 er den største tilladelige<br />
hældning h/300, svarende til en vandret påvirkning på 0,33 % af den nedadrettede last.<br />
Dimensioneringsprincip<br />
Hvis last og snitkræfter beregnes i ulykkesgrænsetilstand - brand:<br />
- Den kritiske ståltemperatur, d.v.s. den højeste temperatur, som stålkonstruktionen kan tåle<br />
uden at bryde sammen, bestemmes. Det eftervises jf. afsnit 6 eller 7, at stålets temperatur<br />
kan holdes under den kritiske temperatur for den givne brandlast (varmepåvirkning).<br />
- Ståltemperaturen bestemmes ud fra brandlasten, se afsnit 6 og 7. Konstruktionens bæreevne<br />
ved denne temperatur bestemmes og sammenholdes med de beregnede snitkræfter.<br />
Hvis last og snitkræfter for ulykkesgrænsetilstand - brand ikke bestemmes:<br />
- Der vælges en brandisolering som angivet i Brandteknisk vejledning nr. 30 fra Dansk<br />
Brand- og sikringsteknisk Institut, og normerne kommer ikke i anvendelse.<br />
3
Brandsikring af bygninger<br />
2. Brandsikring af bygninger<br />
Myndighedskrav<br />
Bygningsreglementets krav til brandmodstandsevne<br />
I bygningsreglementet, BR 08, er fastlagt brandkrav til enfamiliehuse, etageboligbyggeri,<br />
hoteller, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner, butikker<br />
og salgslokaler, kontorlokaler, industri- og lagerbygninger, garageanlæg og avls- og<br />
driftsbygninger.<br />
Nedenstående gennemgang drejer sig hovedsagelig om kravene til brandsikring af bygningers<br />
bærende konstruktioner.<br />
Figur 2.1 viser de vigtigste krav til brandmodstandsevne af bærende konstruktioner i bygninger<br />
som fastlagt i BR 08 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.<br />
Figur 2.1. Oversigt over de grundlæggende krav til bærende konstruktioners brandmodstandsevne.<br />
1)<br />
I anvendelseskategori 6 er brandkravet R 60.<br />
2)<br />
Svigt i sekundære bygningsdele kan accepteres, men bygningen skal bevare sin stabilitet i 120 min.<br />
I princippet er brandkravene i Bygningsreglementet BR 08 funktionsbaserede, hvorfor der<br />
som udgangspunkt ikke stilles standardkrav til brandsikringen. Kravene til konstruktioners<br />
brandmodstandsevne er da heller ikke at finde i selve BR 08, men i eksempelsamlingen, som<br />
i princippet kun er vejledende. Det skal forstås på den måde, at de anførte<br />
brandmodstandsevner kan fraviges, hvis det ved beregning kan eftervises, at brandsikkerheden<br />
er tilstrækkelig med en anden løsning.<br />
Men dels er en beregningsmæssig eftervisning af brandsikkerheden både besværlig og kostbar,<br />
dels kan det være ret vanskeligt at overbevise brandmyndigheden om, at den beregnede<br />
brandsikkerhed er tilstrækkelig.<br />
5
Brandsikring af bygninger<br />
I praksis fraviges bygningsreglementets brandkrav til konstruktioner ret sjældent, men det må<br />
forventes, at der efterhånden opstår en praksis for godkendelse af beregninger, hvor brandpåvirkningen<br />
bestemmes ved hjælp af avancerede computermodeller.<br />
Andre brandkrav<br />
Statens Brandinspektion udsender en række tekniske forskrifter, som angiver brandkravene<br />
for en række særlig brandfarlige bygningstyper, hvor bygningsreglementets standardkrav ikke<br />
er tilstrækkelige.<br />
Der findes bl.a. tekniske forskrifter for:<br />
- sprøjtemaling og lakering<br />
- træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder,<br />
fremstilling og oplagring af mel, visse brandfarlige virksomheder og oplag.<br />
- brandfarlige væsker<br />
- fyrværkeri<br />
Brandsikring<br />
Der er 2 grundlæggende former for brandsikring: aktiv brandsikring og passiv brandsikring.<br />
Aktiv brandsikring indebærer en eller anden form for automatiseret varsling, alarm til<br />
redningsberedskabet (brandvæsenet) og bekæmpelse af brand og røg. Det har den svaghed, at<br />
beskyttelsen mangler, hvis automatikken svigter.<br />
Den passive brandsikring er til stede hele tiden, f. eks. i form af et beskyttende lag over konstruktionerne.<br />
Der er ikke noget, der kan svigte, med mindre nogen går hen og fjerner eller<br />
ødelægger beskyttelseslaget.<br />
Aktiv brandsikring<br />
Den aktive brandsikring har først og fremmest til formål at redde menneskeliv. Hurtig varsling<br />
af alle personer i bygningen, alarm til redningsberedskabet og bekæmpelse af brand og<br />
røg med sprinkling og røgudluftning skal sikre, at alle personer når ud i god behold. Selv om<br />
den aktive brandsikring i mange tilfælde også medfører en væsentlig nedsat brandpåvirkning<br />
på konstruktionerne, kan den (endnu) kun i undtagelsestilfælde erstatte eller nedsætte kravene<br />
til passiv brandsikring.<br />
Passiv brandsikring<br />
Den passive brandsikring skal sikre, at konstruktionen kan modstå en brand i det tidsrum,<br />
som bygningsreglementet/eksempelsamlingen foreskriver. For <strong>stålkonstruktioner</strong> betyder det<br />
normalt, at konstruktionen på en eller anden måde skal beskyttes mod temperaturstigning for<br />
at bevare sin bæreevne under branden.<br />
Den krævede brandmodstandstid for konstruktionerne er normalt langt større end den tid, der<br />
kræves til personredning. Kravene til brandbeskyttelse af konstruktioner skal først og fremmest<br />
sikre, at bygningen ikke styrter sammen over redningsberedskabet under slukningen.<br />
Den passive brandsikring omfatter også foranstaltninger til at begrænse brandens udbredelse<br />
(opdeling af bygningen i brandceller og brandsektioner) og foranstaltninger mod faren ved<br />
røg og andre forbrændingsprodukter (tætte døre og tætning omkring gennemføringer i vægge<br />
og dæk).<br />
6
Brandsikring af bygninger<br />
Brandsikring af <strong>stålkonstruktioner</strong><br />
I enkelte tilfælde, når den krævede brandmodstandsevne og/eller belastningen på konstruktionen<br />
ikke er særlig stor, kan den nødvendige brandmodstandsevne opnås uden nogen form<br />
for isolering, idet det kan vises, at ståltemperaturen ikke vil overstige det kritiske niveau (se<br />
afsnit 6: uisoleret stål).<br />
Som regel er der dog behov for en eller anden form for beskyttelse. De mulige metoder er:<br />
Tørre metoder (pladebeklædning):<br />
Gipskartonplader<br />
Stenuldsplader<br />
Kalciumsilikat/vermiculite-plader<br />
Træbaserede plader<br />
Våde metoder (sprøjt - pensel - puds):<br />
Opskummende maling<br />
Sprøjteisolering, stenuld + bindemiddel<br />
Armeret beton<br />
Specifikation/godkendelse<br />
MK-godkendelse<br />
MK-godkendelse<br />
MK-godkendelse<br />
DBI-vejledning<br />
MK-godkendelse<br />
MK-godkendelse (pt. ikke i DK)<br />
DBI-vejledning<br />
Særlige metoder:<br />
Vandfyldte konstruktioner -<br />
Betonfyldte konstruktioner -<br />
Varmeafskærmende vægge og lofter -<br />
Varmeafskærmende (gips)vægge omkring en indvendig stålkonstruktion er i praksis blevet<br />
accepteret i flere byggesager, men uden nærmere eftervisning.<br />
I henhold til EC 3-1-2 skal temperaturforløbet i hulrummet mellem de varmeafskærmende<br />
konstruktioner bestemmes ved en varmebalance iht. normerne ENV 13381-1 eller 13381-2,<br />
og herefter kan ståltemperaturen bestemmes vha. de normale formler for temperaturstigning,<br />
se afsnit 6 og 7.<br />
De to andre særlige metoder har endnu ikke vundet fodfæste i Danmark, blandt andet på<br />
grund af en betydelig skepsis hos brandmyndighederne.<br />
Men hvis en betonfyldt konstruktion udføres efter reglerne i EC 4, kompositkonstruktioner,<br />
vil brandmodstandsevnen umiddelbart kunne eftervises iht. EC 4.<br />
Brandisolering i henhold til DBI-vejledning<br />
BR 95 henviser til Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts brandtekniske vejledning nr. 30,<br />
Brandtekniske eksempler. Heri er angivet et par brandisoleringsmetoder for <strong>stålkonstruktioner</strong>,<br />
som kan anvendes uden nærmere beregning.<br />
I de tilfælde, hvor DBI-vejledningen ikke kan anvendes eller ønskes anvendt, skal brandmodstandsevnen<br />
eftervises ved beregning som beskrevet i de efterfølgende afsnit.<br />
7
Termisk brandlast<br />
3. Termisk brandlast<br />
Den termiske brandlast er fastlagt i Eurocode 1 del 1-2 (her forkortet til EC 1-1-2) og gælder<br />
for alle konstruktionsmaterialer.<br />
Ved termisk brandlast forstås den temperaturpåvirkning, en konstruktion regnes at være<br />
udsat for under brand. Temperaturpåvirkningen bestemmes dels ud fra den temperatur<br />
(gastemperatur), der er omkring konstruktionen, dels ud fra den direkte strålingspåvirkning<br />
fra flammerne.<br />
EC 1-1-2 angiver et antal metoder til beregning af den termiske brandlast:<br />
- tre nominelle brandforløb, herunder standardbrandkurven (pkt. 3.2.1 - 3.2.3),<br />
- et parametrisk brandforløb (pkt. 3.3.1.1 - 3.3.1.2 og anneks A)<br />
- brandpåvirkning af udvendige konstruktioner (pkt. 3.3.1.1 - 3.3.1.2 og anneks B)<br />
- lokale brande (pkt. 3.3.1.3 og Anneks C)<br />
- avancerede brandmodeller (pkt 3.3.2 og Anneks D og E)<br />
Standardbrandkurven<br />
Dette er den letteste måde at fastlægge den termiske brandlast på. Uanset hvilken type<br />
bygning man betragter, og uanset hvor meget brændbart materiale, der findes i bygningen,<br />
beregnes temperaturen under brand som et såkaldt nominelt brandforløb vha. formlen:<br />
θ g = 20 + 345 log(8t + 1)<br />
hvor t er tiden [min]<br />
θ g er brandrummets temperatur til tiden t [°C]<br />
Figur 3.1.<br />
Standardbrandkurven.<br />
Standardbrandkurven accepteres som grundlag for brandteknisk dimensionering af<br />
bygningskonstruktioner i en lang række lande. Beregning efter standardbrandkurven vil da<br />
også i mange tilfælde være på den sikre side i forhold til de nedenfor nævnte, mere præcise<br />
energibalancemetoder.<br />
Standardbrandkurven gælder primært for brand i træ og træbaserede materialer. Det passer<br />
meget godt med den måde, bygninger og inventar brænder på.<br />
EC1-1-2 angiver også et nominelt hydro-carbon brandforløb. Men for brand i bygninger er<br />
det praktisk talt altid kurven ovenfor, der henvises til, når man taler om standardbrandkurven.<br />
Der er desuden en brandkurve for udvendig brand, se sidst i dette afsnit.<br />
9
Termisk brandlast<br />
Energibalancemetoder<br />
Det grundlæggende princip i energibalancemetoderne er, at der opstilles en varmebalance for<br />
gastemperaturen i den enkelte brandcelle. I varmebalancen indgår energiudviklingen ved<br />
branden (tilført energi) og afgivelsen af energi til omgivelserne (bortledt energi). Det<br />
forudsættes, at det ikke brænder i de omgivende brandceller.<br />
Den tilførte energi bestemmes ud fra mængden af brændbart materiale i brandcellen og<br />
empirisk fastsatte værdier for forbrændingshastighed.<br />
En del af energien bortventileres til det fri og til de omgivende rum gennem brandcellens<br />
åbninger, en del bortledes ved transmission gennem de omgivende flader, og endelig bliver<br />
en del af energien absorberet af de omgivende flader p.g.a. fladernes varmekapacitet.<br />
Så længe den tilførte energi overstiger den afgivne, stiger temperaturen i brandcellen. Når<br />
tilførslen af energi ophører, fordi der ikke er mere der kan brænde, falder temperaturen igen.<br />
Ideelt set skal en energibalancemetode tage hensyn til<br />
1: Mængde og type af brændbart materiale i brandcellen.<br />
2: Mængde af tilført luft pr. tidsenhed.<br />
3: Brandcellens geometri: areal af gulv, vægge, loft og åbninger.<br />
4: Termiske egenskaber af omgivende flader.<br />
5: Det brændbare materiales form og placering i rummet.<br />
Punkt 5 lader sig ikke indbygge i en simpel beregningsmodel. Normalt er temperaturen<br />
nogenlunde ens i hele brandcellen under en brand, men i nogle tilfælde - store rum med<br />
ujævnt fordelt brandbelastning og åbninger kun i den ene side - kan temperaturfordelingen<br />
blive ret ujævn.<br />
Energibalancen kan tilnærmet beregnes som et parametrisk brandforløb, se nedenfor.<br />
Hvis punkt 5 ovenfor skal med i beregningen, kan beregningen udføres efter reglerne for<br />
lokale brande eller med avancerede brandmodeller, jf. oversigten på foregående side.<br />
Parametrisk brandforløb<br />
Der har i en række år eksisteret nogenlunde ensartede metoder til beregning af parametrisk<br />
brandforløb i flere europæiske lande.<br />
Fælles for alle parametriske modeller er, at der i beregningen indgår en åbningsfaktor O, se<br />
næste side.<br />
En af de ældste metoder kaldes netop åbningsfaktormetoden, og har været anvendt til<br />
brandteknisk dimensionering i Sverige siden 1976.<br />
Der tages udgangspunkt i en standardbrandcelle ( brandcelle type A), som er karakteriseret<br />
ved, at de omgivende flader har en varmeledningsevne λ = 0,81 W/mK, og produktet<br />
densitet gange specifik varmekapacitet ρ · c p = 1670 ·10 3 J/m 3 K. Det svarer til en blanding<br />
af lige dele beton, letbeton og tegl.<br />
Brandcellens brandbelastning pr. m² begrænsningsflade q [MJ/m²] fastlægges. Der regnes<br />
med, at det brændbare materiale har samme brandkarakteristik som træ.<br />
Hvis den aktuelle brandcelle afviger fra standardbrandcellen, må der nu beregnes en<br />
ækvivalent åbningsfaktor og en ækvivalent brandbelastning for standardbrandcellen ved<br />
hjælp af omregningsfaktoren k fikt . Der er beregnet værdier for k fikt for 7 alternative opbygninger<br />
af brandcellen med flader af beton, gasbeton, gipsplader m.v. Hvis den betragtede<br />
brandcelle ikke passer med et af de opstillede alternativer, må k fikt interpoleres.<br />
10
Termisk brandlast<br />
Energibalancen for standardbrandcellen er en gang for alle beregnet, og der er udarbejdet tidtemperatur<br />
tabeller for en række kombinationer af åbningsfaktor og brandbelastning.<br />
Den endelige beregning af temperaturforløbet for den aktuelle brandcelle udføres ved<br />
interpolation mellem de forskellige tabelværdier.<br />
Parametrisk brandforløb iht. EC 1-1-2 Anneks A<br />
Metoden i Anneks A bygger på samme teori som den svenske, og de grundlæggende<br />
parametre går igen. Åbningsfaktoren og brandbelastningen defineres på samme måde, men<br />
alle tabelopslag og interpolationer er afskaffet. Brandcelle er her omdøbt til brandrum, og der<br />
er ingen standardbrandrum; i stedet indgår de afgrænsende fladers termiske egenskaber<br />
direkte i formlerne.<br />
Temperaturforløbet beregnes ved hjælp af nogle simple formler, som er en matematisk<br />
tilnærmelse til det "korrekte" temperaturforløb.<br />
Der er visse begrænsninger: Gulvarealet i brandrummet må ikke overstige 500 m², rumhøjden<br />
må ikke overstige 4 m, der må ikke være indskudte etager, der er øvre og nedre grænser<br />
for åbningsfaktoren O, og åbninger i taget kan ikke medregnes.<br />
Parametre og formler gennemgås nedenfor i den rækkefølge, de anvendes i beregningen, med<br />
de ændringer som er angivet i det danske NA. Ændringerne i NA er ret betydelige: Punkt 3<br />
og 7 er ændret og punkt 8 - 11 afskaffet, og det medfører i alt væsentligt en tilbagevenden til<br />
beregningsmetoden fra DS 410:1998.<br />
A t er det samlede areal af omsluttende konstruktioner, incl. åbninger [m²]<br />
A v er de lodrette åbningers samlede areal [m²]<br />
h eq er de lodrette åbningers gennemsnitlige højde [m]<br />
h eq = Σ(A i h i )/ΣA i<br />
hvor A i er arealet af åbninger med højden h i<br />
O er åbningsfaktoren [m ½ ]<br />
O = A v<br />
h eq<br />
/A t<br />
0,02 # O # 0,20<br />
b angiver fladernes termiske egenskaber [J/m²s ½ K]<br />
b = ρcλ<br />
100 # b # 2200<br />
hvor ρ er begrænsningsfladernes densitet [kg/m 3 ]<br />
c er fladernes specifikke varmekapacitet<br />
[J/kgK]<br />
λ er fladernes varmeledningsevne<br />
[W/mK]<br />
For begrænsningsflader, der består af flere lag, fx. hulmure eller lette vægge, beregnes en<br />
vægtet middelværdi af den termiske inerti, afhængig af hvor hurtigt varmen fra branden<br />
trænger ind i konstruktionen.<br />
Beregningen er kun defineret for de to første lag, med termiske egenskaber b 1 og b 2 .<br />
Hvis b 1 < b 2 vælges på den sikre side b = b 1 .<br />
Hvis b 1 > b 2 beregnes en grænsetykkelse (varmeindtrængningsdybde) s lim<br />
11
Termisk brandlast<br />
t<br />
s lim = max<br />
λ 1<br />
(t max indsættes i sekunder) [m]<br />
c 1<br />
ρ 1<br />
Hvis s 1 > s lim er b = b 1 .<br />
Varmen fra branden når i dette tilfælde ikke ind i lag 2 før branden har toppet, og det er kun<br />
de termiske egenskaber af lag 1 der får betydning for temperaturudviklingen i brandrummet.<br />
Hvis s 1 < s lim bestemmes en vægtet værdi af b:<br />
b =<br />
s 1<br />
s lim<br />
b 1<br />
% 1 & s 1<br />
s lim<br />
b 2<br />
EC 1-1-2 giver ingen materialeværdier til bestemmelse af b. Nedenstående tabel med<br />
vejledende værdier af materialeparametrene for de mest almindelige materialer er hentet fra<br />
DS 410:1998, tabel V 11.4.1.3.<br />
Materiale ρ [kg/m 3 ] c [J/kgK] λ [W/mK]<br />
Murværk<br />
Beton<br />
Klinkerbeton<br />
Porebeton<br />
Mineraluld<br />
Gips<br />
Træ<br />
Stål<br />
1600<br />
2300<br />
1200<br />
600<br />
30<br />
1200<br />
500<br />
7850<br />
0,8·10 3 0,5<br />
1,0·10 3 0,8<br />
1,0·10 3 0,55<br />
1,0·10 3 0,2<br />
1,0·10 3 0,1<br />
1,0·10 3 0,15<br />
2,0·10 3 0,15<br />
0,5·10 3 40<br />
Tabel 3.1. Vejledende materialeparametre til bestemmelse af b.<br />
Der vil normalt være forskellige b-faktorer i vægge, loft og gulv. Derfor bestemmes en<br />
gennemsnitlig, arealvægtet b-værdi for hele rummet:<br />
b ' Σ(b j A j )<br />
A t<br />
&A v<br />
[J/m²s ½ K]<br />
Γ<br />
= (O/b) 2 /(0,04/1160) 2 = (29000·O/b)²<br />
Γ (= gamma) er en dimensionsløs tidsfaktor<br />
q t,d er brandbelastningen pr. m 2 omgivende areal 50 < q t,d < 1000 [MJ/m²]<br />
t max = 7,8 · 10 -3 q t,d /O er tidspunktet for opvarmningsfasens ophør [minutter]<br />
Gastemperaturforløbet bestemmes ved hjælp af formlen:<br />
θ g = 20 + [ 345 log 10 ( 8 Γ t + 1) ] / [ 1 + 0,04 (t / t max ) 3,5 ] [°C]<br />
hvor t er tiden fra brandens start [minutter]<br />
12
Termisk brandlast<br />
Brandbelastning<br />
Brandbelastningen er afgørende for, hvor stor temperaturen i rummet og dermed i stålet<br />
bliver. Ved store brandbelastninger vil beregninger baseret på parametrisk brandforløb ofte<br />
føre til højere ståltemperaturer end standardbrandkurven, og så er det mest nærliggende at<br />
basere beregningen på standardbrandkurven.<br />
Det Nationale Anneks angiver som udgangspunkt brandbelastninger som angivet i tabel 3.2,<br />
hvis ikke en anden (lavere) værdi kan dokumenteres.<br />
Hvis brandbelastningerne fra tabel 3.2 ikke kan anvendes eller ikke ønskes anvendt, er det<br />
muligt at sammentælle alle brandbelastninger for det aktuelle rum i MJ og dele med arealet<br />
af de omgivende flader. Det vil dog kræve en forhandling med den lokale brandmyndighed,<br />
som skal godkende en evt. lavere værdi af q t,d end angivet i tabel 3.2.<br />
Til orientering er i tabel 3.3 gengivet brandbelastninger pr. m2 gulvareal iht. EC 1-1-2<br />
Anneks E. Værdierne er ikke godkendt i Danmark, jf. det Nationale Anneks.<br />
Anvendelse<br />
Bolig og kontorer<br />
Hospitaler, undervisningslokaler,<br />
biografer og hoteller<br />
Brandbelastning pr m 2<br />
omgivende areal<br />
q t,d [MJ/m 2 ]<br />
200<br />
150<br />
Tabel 3.2. Brandbelastninger iht. NA.<br />
Anvendelse<br />
Beboelse<br />
Hospital (stue)<br />
Hotel (værelse)<br />
Bibliotek<br />
Kontor<br />
Klasselokale på skole<br />
Butikscenter<br />
Teater (biograf)<br />
Transport (offentligt rum)<br />
Brandbelastning pr m 2 gulvareal,<br />
80 % fraktil<br />
[MJ/m 2 ]<br />
948<br />
280<br />
377<br />
1824<br />
511<br />
347<br />
730<br />
365<br />
122<br />
Tabel 3.3. Brandbelastning iht. Anneks E tabel E.4.<br />
13
Termisk brandlast<br />
Eksempel<br />
Der betragtes et brandrum som vist på fig. 3.2. Alle begrænsningsflader i brandrummet<br />
regnes at have termiske egenskaber som standardbrandcellen i den svenske åbningsfaktormetode.<br />
Dermed bliver det muligt direkte at sammenligne resultaterne af de to metoder.<br />
Fig. 3.2.<br />
Brandrum.<br />
Areal af begrænsningsflader: A t = 2 · 4 · 6 + 2 · 4 · 2,5 + 2 · 6 · 2,5 = 98 m²<br />
Areal af åbninger: A v = 0,95 ·1,9 + 2 ·1,4 = 1,8 + 2,8 = 4,6 m²<br />
Åbningernes gennemsnitshøjde: h eq = (1,8 ·1,9 + 2,8 ·1,4) / 4,6 = 1,6 m<br />
4,6 1,6<br />
Åbningsfaktor: O = = 0,06 m ½<br />
98<br />
Fladernes termiske egenskaber: ρ · c = 1670 ·10 3 J/m 3 K og λ = 0,81 W/mK<br />
b =<br />
1670·10 3·0,81<br />
= 1163 J/m²s ½ K<br />
Figur 3.3 viser temperaturforløbet for en række forskellige brandbelastninger, beregnet efter<br />
hhv. EC 1-1-2 og den svenske åbningsfaktormetode. Standardbrandkurven er medtaget til<br />
sammenligning. Brandbelastningen q t,d i MJ/m² er markeret på kurverne.<br />
Figur 3.3. Gastemperaturforløb i h. t. EC 1-1-2 + NA (tv) og den svenske åbningsfaktormetode (th) for<br />
O = 0,06 m ½ og b = 1163 J/m²s ½ K.<br />
Tallene på kurverne angiver brandbelastningen i MJ/m 2 .<br />
SBK = standardbrandkurven.<br />
Der er en vis lighed mellem kurverne, og alligevel ikke helt: Generelt er EC 1-kurverne på<br />
den sikre side i forhold til de svenske kurver, især i den danske udgave iht. NA.<br />
Efterfølgende energibalanceberegninger er baseret på EC 1-1-2 + NA.<br />
14
Termisk brandlast<br />
Åbningsfaktoren<br />
Åbningsfaktoren bestemmes ud fra de åbninger, der i løbet af en brand kan forventes at give<br />
ventilation til rummet. Alle vinduers glasareal kan umiddelbart medregnes.<br />
Det er lidt mere usikkert, hvordan døre med en vis brandmodstandsevne skal indregnes. Hvis<br />
døren er lukket ved starten af branden, varer det længe, før dens areal får indflydelse på<br />
branden. Ligeledes varer det et stykke tid, før vindues- og dørkarme er brændt væk.<br />
Derfor skal både den største og den mindste sandsynlige åbningsfaktor overvejes; og hvis det<br />
ikke umiddelbart er muligt at afgøre, hvad der er det farligste, gennemregnes begge tilfælde.<br />
Når åbningsfaktoren varieres, ændres temperaturforløbet fra start til slut. Stor lufttilgang<br />
(stor åbningsfaktor) giver en hurtig forbrænding, hurtig temperaturstigning, høj maksimal<br />
temperatur og hurtig afkøling, mens lille luftilgang giver et langsommere forløb og lavere<br />
temperaturer.<br />
På figur 3.4 ses temperaturforløbet for to værdier af brandbelastningen ved forskellige<br />
værdier af åbningsfaktoren. Fladernes termiske egenskaber er som i det foregående<br />
eksempel.<br />
Figur 3.4.<br />
Gastemperaturforløb ved en brandbelastning på 100 MJ/m² (tv) og 200 MJ/m² (th),<br />
b = 1163 J/m²s ½ K, og åbningsfaktorer som angivet på kurverne.<br />
SBK = standardbrandkurven.<br />
Begrænsningsfladernes termiske egenskaber<br />
Opvarmningsfasens tidsforløb er praktisk talt uafhængig af b. Som det fremgår af nedenstående<br />
kurver, nås den maksimale temperatur samtidig for alle værdier af b.<br />
Hvis begrænsningsfladerne har stor varmekapacitet - fx. beton - opsuger de noget af varmen<br />
og dæmper dermed temperaturstigningen. Når ilden dør ud, afgiver de varmen igen, således<br />
at temperaturen falder ret langsomt. Lette isolerende flader giver en hastigere temperaturstigning<br />
og en højere maksimal temperatur; til gengæld falder temperaturen hurtigere efter<br />
branden.<br />
I lette materialer stiger varmeledningsevnen stærkt med temperaturen, men i beregningen<br />
indgår λ med en fast værdi. På den sikre side kan λ for normale temperaturer indsættes; EC 1<br />
del 1-2 angiver som vejledning i Anneks A, at værdier for c, ρ og λ kan vælges svarende til<br />
normal rumtemperatur.<br />
15
Termisk brandlast<br />
Alternativt kan indsættes en forsigtigt skønnet λ svarede til den forventede gennemsnitlige<br />
temperatur i isoleringen, jf. tabel 3.1. Temperaturens indflydelse er stor; for let mineraluld<br />
bliver λ ca. firedoblet ved en temperaturstigning fra 0 til 300 °C.<br />
Figur 3.5 viser gastemperaturforløbet for brandbelastninger på hhv. 100 og 200 MJ/m² ved<br />
forskellige værdier af b. Åbningsfaktoren er i begge tilfælde 0,06 m ½ .<br />
Figur 3.5.<br />
Gastemperaturforløb for brandbelastningen 100 MJ/m² (tv) og 200 MJ/m 2 (th), åbningsfaktor<br />
0,06 m ½ og termiske egenskaber b som angivet på kurverne.<br />
Sammenligning med EC 1-1-2 uden NA<br />
Som nævnt ovenfor ændrer den danske NA grundlæggende på beregningsmodellen for<br />
temperaturforløb i Anneks A. Til sammenligning viser nedenstående figurer resultater med<br />
hhv. uden NA for et par tilfælde.<br />
Figur 3.6. Gastemperaturforløb i h. t. EC 1-1-2 + NA (tv) og EC 1-1-2 uden NA (th) for<br />
O = 0,06 m ½ og b = 1163 J/m²s ½ K.<br />
Tallene på kurverne angiver brandbelastningen i MJ/m 2 .<br />
SBK = standardbrandkurven.<br />
16
Termisk brandlast<br />
Figur 3.7.<br />
Gastemperaturforløb ved en brandbelastning på 100 MJ/m² (øverst) og 200 MJ/m² (nederst),<br />
b = 1163 J/m²s ½ K, og åbningsfaktorer som angivet på kurverne.<br />
Til venstre EC 1-1-2 + NA og til højre EC 1-1-2 uden NA.<br />
Udvendig brand<br />
For udvendig brand angives i pkt. 3.2.2 et temperaturforløb givet ved<br />
θ g = 660( 1 - 0,687 e -0,32 t - 0,313 e -3,8 t ) + 20 [°C]<br />
Figur 3.8.<br />
Temperaturforløb for udvendig brand.<br />
Udvendige konstruktioner kan også være påvirket af en brand inde i bygningen. EC 1-1-2<br />
giver i pkt. 3.3.1.1 - 3.3.1.2 og anneks B anvisninger til beregning af brandpåvirkningen af<br />
konstruktioner uden for brandrummet.<br />
17
Termisk brandlast<br />
Andre brandmodeller<br />
EC 1-1-2 angiver i pkt. 3.3.1.3 og Anneks C beregningsregler for lokale, ikke overtændte<br />
brande. Denne model kan komme på tale, når brandlasterne er så små og så fordelt i rummet,<br />
at en brand ét sted i rummet ikke kan skabe overtænding, dvs. antænde alt brændbart i resten<br />
af rummet.<br />
Som alternativ til normens forenklede brandmodeller kan temperaturudviklingen beregnes<br />
med avancerede computermodeller, enten en-zone-modeller eller CFD-modeller (det<br />
nationale anneks udelukker to-zone-modeller). Beregningerne bliver langt mere omfattende,<br />
til gengæld er der ingen begrænsninger på rummets geometri, åbningernes placering m.m.<br />
Termisk last på konstruktioner<br />
.<br />
Den termiske påvirkning af konstruktioner er givet ved nettovarmefluxen h net :<br />
. . .<br />
h net = h net,c + h net,r [W/m 2 ]<br />
Den konvektive del af varmefluxen er<br />
.<br />
h net,c = α c (Θ g - Θ m ) [W/m 2 ]<br />
hvor α c er varmeovergangskoefficienten [W/m 2 K]<br />
α c = 25 W/m 2 K for nominelle brandforløb (standardbrand)<br />
α c = 35 W/m 2 K for naturlige brandmodeller (fx. parametrisk brandforløb)<br />
Θ g er røggasgastemperaturen [EC]<br />
Θ m er konstruktionens overfladetemperatur [EC]<br />
Strålingsdelen af varmefluxen er<br />
.<br />
h net,r = Φ g m g f σ [(Θ r + 273) 4 - (Θ m + 273) 4 ] [W/m 2 ]<br />
hvor Φ = 1 er konfigurationsfaktoren<br />
g m = 0,7<br />
er strålingsfaktoren for konstruktionens overflade<br />
g f = 1,0<br />
er brandgassernes strålingsfaktor<br />
σ = 5,67 · 10 -8 er Stefan Boltzmanns konstant [W/m 2 K 4 ]<br />
Θ r er den effektive strålingstemperatur [EC]<br />
Θ m er konstruktionens overfladetemperatur [EC]<br />
Konfigurationsfaktoren Φ kan i særlige tilfælde reduceres, se EC 1-1-2, anneks G.<br />
De anførte værdier for g m , g f og σ gælder for <strong>stålkonstruktioner</strong>. For andre materialer kan der<br />
være angivet andre værdier i de respektive normer.<br />
Strålingstemperaturen Θ r sættes normalt lig med gastemperaturen Θ g , svarende til konstruktioner<br />
helt omsluttet af flammer.<br />
Overfladetemperaturen Θ m betegnes for <strong>stålkonstruktioner</strong> Θ a .<br />
For stål kan formlen for varmeflux omskrives og forenkles til:<br />
.<br />
h net = α c (Θ g - Θ a ) + 0,8 · 5,67 · 10 -8 [(Θ g - 273) 4 - (Θ a - 273) 4 ] [W/m 2 ]<br />
18
Stålets egenskaber ved høje temperaturer<br />
4. Stålets egenskaber ved høje temperaturer<br />
Både stålets flydespænding og elasticitetsmodul falder, når temperaturen stiger, og samtidig<br />
ændres hele arbejdskurvens form, så der efterhånden bliver stor afstand mellem proportionalitetsspænding<br />
og flydespænding. Det er primært flydespændingen og elasticitetsmodulet, der<br />
anvendes ved dimensionering i ulykkesgrænsetilstand - brand.<br />
Hvis en konstruktions deformationer under brand er kritisk, bør man dog ikke acceptere<br />
spændinger væsentlig højere end proportionalitetsgrænsen. Det kan fx. være en bjælke, som<br />
bøjer så meget ned under brand, at den kan skride ud af sit vederlag.<br />
Nedenstående formler, tabeller og kurver for stålets egenskaber er angivet i Eurocode 3 del<br />
1.2 afsnit 3 og Anneks D.<br />
Arbejdslinie ved høje temperaturer<br />
Almindeligt konstruktionsstål har ved lave temperaturer en arbejdslinie, der er lineærelastisk<br />
stort set hele vejen op til flydegrænsen, hvor den knækker skarpt og bliver vandret.<br />
Efterhånden som temperaturen stiger, bliver overgangen fra den elastiske del af arbejdslinien<br />
til flydeområdet mere og mere afrundet. Figur 4.1 viser første del af arbejdslinien for<br />
konstruktionsstål ved temperaturer fra 20 °C til 800 °C.<br />
Bemærk, at for alle temperaturer over ca. 200 °C regnes g y,θ = 20·10 -3 (g y,θ er tøjningen ved<br />
fuldt udviklet flydning ved temperaturen θ). Ved 20 °C ligger g y ca. fra 1,2·10 -3 til 2·10 -3 ,<br />
afhængig af stålkvalitet.<br />
Figur 4.1.<br />
Arbejdslinier for temperaturer<br />
fra 20°C til 800 °C.<br />
Flydespænding og elasticitetsmodul<br />
Arbejdslinien ændrer sig og flydespændingen aftager som vist på figur 4.1, når temperaturen<br />
stiger. Ved bæreevneberegninger efter normerne tages der indirekte hensyn til arbejdsliniens<br />
form, så det er kun nødvendigt at kende værdien af flydespændingen og elasticitetesmodulet.<br />
I EC 3-1-2, afsnit 3.2, er angivet reduktionsfaktorer for flydespænding, proportionalitetsgrænse<br />
og elasticitetsmodul, se nedenstående tabel 4.1 og figur 4.2 og 4.3.<br />
På grund af de store deformationer, som hører til f y,θ, angiver det danske NA til EC 3-1-2 at<br />
for konstruktioner, som ikke tåler store deformationer, fordi brandisoleringen kan tænkes at<br />
revne eller falde af eller bjælken kan skride ud af sin understøtning osv., bør der som<br />
flydespænding regnes med 0,2 % - spændingen iht. Anneks E.<br />
19
Stålets egenskaber ved høje temperaturer<br />
θ a<br />
Effektiv 0,2 %<br />
flydespænding spænding<br />
k y,θ = f y,θ /f y<br />
k 0,2,θ = f 0,2,θ /f y<br />
k p,θ = f p,θ /f y<br />
Ståltemperatur<br />
Proportionalitetsgrænse<br />
Elasticitetsmodul<br />
k E,θ = E a,θ /E a<br />
Bolte<br />
(Anneks D)<br />
k b,θ<br />
Svejsninger<br />
(Anneks D)<br />
20 °C 1 1 1 1 1 1<br />
100 °C 1 1 1 1 0,968 1<br />
200 °C 1 0,89 0,807 0,9 0,935 1<br />
300 °C 1 0,78 0,613 0,8 0,903 1<br />
400 °C 1 0,65 0,42 0,7 0,775 0,876<br />
500 °C 0,78 0,53 0,36 0,6 0,550 0,627<br />
600 °C 0,47 0,30 0,18 0,31 0,220 0,378<br />
700 °C 0,23 0,13 0,075 0,13 0,100 0,130<br />
800 °C 0,11 0,07 0,05 0,09 0,067 0,074<br />
900 °C 0,06 0,05 0,0375 0,0675 0,033 0,018<br />
1000 °C 0,04 0,03 0,025 0,045 0 0<br />
1100 °C 0,02 0,02 0,0125 0,0225 0 0<br />
1200 °C 0 0 0 0 0 0<br />
k w,θ<br />
Tabel 4.1.<br />
Reduktionsfaktorer for flydespænding m.m. ved høje temperaturer, i forhold til f y og E a ved 20 °C.<br />
Reduktionsfaktor for 0,2 % - spænding er taget fra Anneks E, tabel E1.<br />
Desuden er medtaget reduktionsfaktorer for bolte og svejsninger fra Anneks D.<br />
For mellemliggende ståltemperaturer findes reduktionsfaktoren ved linerær interpolation.<br />
Figur 4.2. Reduktionsfaktorer for flydespænding, Figur 4.3. Reduktionsfaktor for elasticitetsmodul<br />
0,2 % - spænding og som funktion af ståltemperaturen.<br />
proportionalitetsgrænse som<br />
funktion af ståltemperaturen.<br />
20
Stålets egenskaber ved høje temperaturer<br />
Bolte og svejsninger<br />
EC 3-1-2 angiver i punkt 4.2.1(6), at bolte- og svejsesamlinger ikke kræver særskilt bærreevneeftervisning,<br />
forudsat at<br />
- samlingen har mindst samme brandisolering som den øvrige konstruktion,<br />
- samlingens udnyttelsesgrad ikke er højere end udnyttelsegraden for de konstruktionsdele,<br />
som mødes i samlingen.<br />
Hvis dette ikke er opfyldt, skal samlingens brandbæreevne eftervises. EC 3-1-2 Anneks D<br />
angiver særlige reduktionsfaktorer for bolte og svejsninger som vist i tabel 4.1. For stumpsømme<br />
regnes der dog med k w,θ = 1 op til 700 EC.<br />
Den store styrkereduktion, især for bolte, kompenseres i nogen grad af, at der samtidig kan<br />
regnes med en lavere ståltemperatur i samlingerne. EC 3-1-2 angiver, at ståltemperaturen i<br />
samlingen kan bestemmes ud fra profilforholdet (se afsnit 5) lige omkring samlingen. Der vil<br />
normalt være en vis ophobning af materiale i samlingerne og dermed et lavere profilforhold.<br />
Specifik varmekapacitet<br />
Stålets specifikke varmekapacitet c a ( varmefylde) er en væsentlig parameter ved beregning af<br />
stålets temperaturstigning under brand. Jo større den specifikke varmekapacitet er, jo<br />
langsommere går opvarmningen af stålet.<br />
Stålets specifikke varmekapacitet er stærkt temperaturafhængig, se figur 4.4. Kurven er tegnet<br />
ud fra nedenstående formler fra EC 3-1-2:<br />
c a = 425 + 7,73·10 -1·θ a - 1,69·10 -3·θ a 2 + 2,22·10 -6·θ a 3 [J/kgK] for 20 °C # θ a < 600 °C<br />
c a = 666 + 13002/(738 - θ a ) [J/kgK] for 600 °C# θ a < 735 °C<br />
c a = 545 + 17820/(θ a - 731) [J/kgK] for 735 °C # θ a < 900 °C<br />
c a = 650 [J/kgK] for 900 °C # θ a < 1200 °C<br />
Varmeledningsevne<br />
I de fleste tilfælde regnes temperaturen i et stålprofil at være ens overalt, selv om varmepåvirkningen<br />
er uens fordelt. Varmeledningsevnen regnes med andre ord at være uendelig stor.<br />
For profiler, der er eksponeret (varmepåvirket) på alle 4 sider, vil temperaturen være stort set<br />
ens overalt. Men i andre tilfælde kan temperaturen variere en del. Der kan for eksempel være<br />
betydelig forskel på temperaturen i en bjælkes overflange og underflange, hvis der ligger et<br />
betondæk på overflangen. Overflangen har dels et mindre eksponeret areal, dels afgiver den<br />
noget af sin varme til betondækket.<br />
EC 3-1-2 angiver følgende formler til beregning af varmeledningsevnen:<br />
λ a = 54 - 3,33·10 -2·θ a [W/mK] for 20 °C # θ a < 800 °C<br />
λ a = 27,3 [W/mK] for 800 °C # θ a # 1200 °C<br />
21
Stålets egenskaber ved høje temperaturer<br />
Figur 4.4. Specifik varmekapacitet som funktion Figur 4.5. Varmeledningsevne som funktion<br />
af ståltemperaturen.<br />
af ståltemperaturen.<br />
Temperaturudvidelse<br />
I statisk ubestemte konstruktioner vil stålets temperaturudvidelse kunne give så store<br />
tillægspændinger, at de må tages i regning ved undersøgelse af bæreevnen under brand.<br />
For eksempel kan en søjle i en statisk ubestemt konstruktion ikke udvide sig i højden uden at<br />
løfte den ovenliggende konstruktion. Søjlen kommer derfor til at bære en ekstra last, hvis<br />
størrelse afhænger af konstruktionens stivhed.<br />
En bjælke kan i specielle tilfælde være forhindret i længdeudvidelse af ueftergivelige vægge<br />
og kan derfor blive udsat for en betydelig tryknormalkraft under brand.<br />
EC 3-1-2 angiver følgende formler til beregning af temperaturudvidelsen:<br />
∆R/R = 12·10 -6·θ a + 4·10 -9·θ a 2 - 2,416·10 -4 for 20 °C # θ a < 750 °C<br />
∆R/R = 11·10 -3 for 750 °C # θ a < 860 °C<br />
∆R/R = 2·10 -5·θ a - 6,2·10 -3 for 860 °C # θ a < 1200 °C<br />
Figur 4.6.<br />
Temperaturudvidelse ved temperaturstigning<br />
fra 20°C til 1200 °C.<br />
22
Profilforholdet<br />
5. Profilforholdet<br />
Forholdet mellem den brandpåvirkede omkreds og stålets tværsnitsareal har i tidens løb haft<br />
mange forskellige navne: u i /A s , Ui/As, Us/As, U/A, F/A, o. s. v.<br />
I EC 3-1-2 kaldes profilforholdet A m /V hhv. A p /V; her er det forholdet mellem den<br />
brandpåvirkede overflade hhv. brandisoleringens indvendige areal og stålets volumen, der<br />
beregnes. Resultatet bliver i praksis det samme, og uanset hvad profilforholdet kaldes, er<br />
enheden [m -1 ].<br />
I denne gennemgang benyttes generelt betegnelsen A/V som erstatning for A m /V hhv. A p /V i<br />
de tilfælde, hvor profilforholdet er ens for isolerede og uisolerede profiler. Ved kasseformet<br />
isolering benyttes betegnelsen A p /V.<br />
Efterfølgende formler og tabeller dækker kun de mest almindelige profiltyper, men beregningsprincipperne<br />
gælder generelt for alle profiler.<br />
Delvis indstøbte profiler<br />
Profiler, som er delvis indstøbt eller indmuret i en væg eller et dæk, udgør et særligt problem<br />
ved bestemmelse af profilforholdet. Den eksponerede overflade er let nok at bestemme; det<br />
er den del af profilet, som ikke er indstøbt. Men det er lidt mere usikkert, hvor stor en del af<br />
tværsnittet, der kan tages i regning.<br />
Hvis stålets varmeledningsevne antages at være tilstrækkelig stor til at sikre ens temperatur i<br />
hele tværsnittet, og der ikke sker nogen varmeudveksling med omstøbningen, kan hele<br />
tværsnitsarealet medregnes. Denne beregningsmetode var tidligere valgt i den britiske norm<br />
BS 5950 part 8. Hvis der desuden sker en varmeafledning til omstøbningen, kan dette endda<br />
være på den sikre side.<br />
Men stålets varmeledningsevne er trods alt begrænset, og det er svært at afgøre, hvor stor en<br />
del af varmetilførslen, der kan afledes til den indstøbte del af profilet og til omstøbningen.<br />
Især ved ubeskyttede profiler, hvor opvarmningen af den eksponerede del går meget hurtigt,<br />
er det begrænset, hvor meget varme der kan ledes gennem kroppen af et I- eller H-profil til<br />
den indstøbte flange. Varmeafledningen til omstøbningen kan også være ret begrænset på<br />
grund af omstøbningsmaterialets forholdsvis lave varmeledningsevne.<br />
Man kan derfor på den sikre side vælge helt at se bort fra den indstøbte del af profilet og kun<br />
medregne den del, der umiddelbart er eksponeret. Dette er den mest almindelige beregningsmetode,<br />
som også er valgt i EC 3-1-2 og i nedenstående figurer og tabeller.<br />
Ubeskyttede profiler og profiler med brandmaling eller sprøjteisolering<br />
Når brandisoleringen følger profiloverfladen, eller profilet er ubeskyttet, beregnes A/V på<br />
basis af stålets samlede overfladeareal. Der ses ofte - lidt på den sikre side - bort fra<br />
hjørnerundinger ved beregningen.<br />
I tabel 5.1 og 5.2 er angivet generelle formler til beregning af A/V for de mest almindelige<br />
profiler. I tabel 5.3 og 5.4 findes færdigberegnede værdier for H- og I-profiler .<br />
Profiler med kasseformet isolering<br />
Når isoleringen udføres med pladematerialer, bygges der sædvanligvis en firkantet kasse<br />
rundt om profilet. I nogle tilfælde ligger kassen helt ind mod profilet, men der må gerne være<br />
lidt luft mellem profil og kasse, jf. tegningerne på figur 5.2.<br />
Bemærk, at profilforholdet bestemmes på basis af profilets mål, uden hensyntagen til evt.<br />
luftmellemrum. Eneste undtagelse herfra er Gyproc gipsplader og Scamotec C, se afsnit 7.<br />
23
Profilforholdet<br />
I- og H-profiler:<br />
4-sidig påvirkning:<br />
A/V = (2h+4b-2d)/A<br />
3-sidig påvirkning:<br />
A/V = (2h+3b-2d)/A<br />
Delvis indstøbt:<br />
2a % 2b & d<br />
A/V .<br />
bt % (a& t)d<br />
Delvis indstøbt:<br />
A/V = (2t+b)/A flange<br />
hvis t
Profilforholdet<br />
Tilfælde<br />
Profil HE-A HE-B HE-M HE-A HE-B HE-M HE-A HE-B HE-M HE-A HE-B HE-M<br />
100<br />
120<br />
140<br />
160<br />
180<br />
200<br />
220<br />
240<br />
260<br />
280<br />
300<br />
320<br />
340<br />
360<br />
400<br />
265<br />
268<br />
253<br />
231<br />
225<br />
211<br />
196<br />
178<br />
171<br />
164<br />
153<br />
142<br />
134<br />
128<br />
120<br />
218<br />
202<br />
187<br />
169<br />
158<br />
147<br />
140<br />
130<br />
127<br />
123<br />
116<br />
110<br />
106<br />
102<br />
97,6<br />
116<br />
111<br />
106<br />
99,9<br />
96,4<br />
91,8<br />
88,7<br />
73,0<br />
71,6<br />
70,6<br />
60,4<br />
59,8<br />
60,2<br />
60,6<br />
61,5<br />
218<br />
220<br />
208<br />
190<br />
185<br />
175<br />
162<br />
147<br />
141<br />
156<br />
126<br />
117<br />
112<br />
107<br />
101<br />
180<br />
166<br />
155<br />
140<br />
130<br />
122<br />
115<br />
108<br />
105<br />
102<br />
95,9<br />
91,1<br />
88,4<br />
85,8<br />
82,4<br />
96,5<br />
92,2<br />
88,3<br />
82,8<br />
79,9<br />
76,1<br />
73,6<br />
60,6<br />
59,4<br />
58,6<br />
50,2<br />
49,9<br />
50,4<br />
51,0<br />
52,0<br />
185<br />
185<br />
174<br />
161<br />
155<br />
145<br />
134<br />
122<br />
118<br />
113<br />
105<br />
98,1<br />
94,4<br />
91,0<br />
86,8<br />
154<br />
141<br />
130<br />
118<br />
110<br />
102<br />
96,7<br />
90,6<br />
97,8<br />
85,2<br />
80,5<br />
76,9<br />
74,9<br />
73,1<br />
70,8<br />
85,0<br />
80,1<br />
75,9<br />
71,3<br />
68,3<br />
65,0<br />
62,6<br />
51,8<br />
50,7<br />
49,8<br />
42,9<br />
42,8<br />
43,4<br />
44,1<br />
45,3<br />
138<br />
138<br />
129<br />
120<br />
115<br />
108<br />
99,5<br />
91,1<br />
87,6<br />
84,3<br />
78,2<br />
74,0<br />
71,9<br />
70,0<br />
67,9<br />
115<br />
106<br />
97,7<br />
88,4<br />
82,7<br />
76,8<br />
72,5<br />
67,9<br />
65,9<br />
63,9<br />
60,4<br />
58,3<br />
57,3<br />
56,5<br />
55,6<br />
65,0<br />
61,1<br />
57,8<br />
54,2<br />
51,9<br />
49,3<br />
47,4<br />
39,4<br />
38,5<br />
37,8<br />
32,7<br />
32,9<br />
33,6<br />
34,4<br />
35,9<br />
Tabel 5.3. Profilforhold for HE-profiler. De to første tilfælde gælder både for ubeskyttede profiler og profiler<br />
med brandmaling eller sprøjteisolering. Hjørnerundinger er indregnet.<br />
Til<br />
fælde<br />
Profil IPE INP IPE INP IPE INP IPE INP<br />
80<br />
100<br />
120<br />
140<br />
160<br />
180<br />
200<br />
220<br />
240<br />
270<br />
300<br />
330<br />
360<br />
400<br />
431<br />
389<br />
359<br />
335<br />
310<br />
292<br />
270<br />
254<br />
236<br />
227<br />
216<br />
200<br />
186<br />
174<br />
401<br />
349<br />
309<br />
274<br />
252<br />
229<br />
212<br />
370<br />
336<br />
311<br />
291<br />
269<br />
254<br />
234<br />
221<br />
205<br />
197<br />
188<br />
174<br />
162<br />
153<br />
346<br />
302<br />
268<br />
238<br />
220<br />
200<br />
185<br />
330<br />
301<br />
279<br />
260<br />
241<br />
227<br />
211<br />
198<br />
184<br />
177<br />
167<br />
157<br />
146<br />
137<br />
322<br />
283<br />
251<br />
225<br />
205<br />
188<br />
173<br />
270<br />
248<br />
230<br />
215<br />
200<br />
189<br />
175<br />
165<br />
154<br />
147<br />
139<br />
131<br />
122<br />
116<br />
267<br />
236<br />
210<br />
189<br />
173<br />
158<br />
146<br />
Tabel 5.4.<br />
Profilforhold for I-profiler.<br />
De to første tilfælde gælder<br />
for ubeskyttede profiler og<br />
profiler med brandmaling<br />
eller sprøjteisolering.<br />
Hjørnerundinger er indregnet.<br />
25
Uisoleret stål<br />
6. Uisoleret stål<br />
Beregning af ståltemperatur<br />
Ståltemperaturen for en given brandlast kan beregnes ved hjælp af formler for stålets<br />
temperaturstigning ved brandpåvirkning. Beregningen udføres for et kort tidsinterval ad<br />
gangen: stigningen i ståltemperatur bestemmes ud fra den aktuelle forskel mellem gastemperatur<br />
og ståltemperatur, og den nye ståltemperatur beregnes. Så bestemmes stigningen i<br />
ståltemperatur for det næste tidsinterval, en ny ståltemperatur beregnes, o.s.v. Hvis der<br />
dimensioneres efter standardbrandkurven, fortsætter beregningen, indtil den krævede<br />
brandmodstandstid (30, 60, 90 eller 120 min) er gået. Er beregningen derimod baseret på en<br />
parametrisk brandkurve, fortsætter beregningen, indtil ståltemperaturen begynder at falde.<br />
EC 31-2 angiver nedenstående formler til bestemmelse af temperaturstigningen i stålet.<br />
Stålets temperaturstigning ∆θ a,t i tidsintervallet ∆t bestemmes af formlen:<br />
A m<br />
/V<br />
∆θ a,t = k sh h· net ∆t<br />
c a<br />
ρ a<br />
her er:<br />
k sh en korrektionsfaktor [-]<br />
A m /V profilforholdet [m -1 ] (A m /V $ 10 m -1 )<br />
c a stålets specifikke varmekapacitet [J/kgK]<br />
ρ a stålets densitet [kg/m 3] (7850 kg/m 3 )<br />
.<br />
h net regningsmæssig nettovarmeflux [W/m 2 ]<br />
∆t et tidsinterval [s]<br />
Faktoren k sh korrigerer for skyggeeffekt og kan konservativt sættes til 1.<br />
For I-profiler kan skyggeeffekten for nominelle brandforløb (standardbrand) beregnes som<br />
k sh = 0,9<br />
[A m<br />
/V] b<br />
[A m<br />
/V]<br />
hvor<br />
[A m /V] b er profilforholdet ved kasseformet isolering.<br />
For andre brandforløb anvendes for I-profiler<br />
k sh =<br />
[A m<br />
/V] b<br />
[A m<br />
/V]<br />
For IPE- og HE-profiler ligger [A m /V] b i området 0,7 - 0,8 gange A m /V.<br />
Temperaturstigningen beregnes for en række korte tidsintervaller ∆t. EC 3-1-2 anfører, at ∆t<br />
ikke bør sættes større end 5 sekunder. Det giver jo en hel del beregninger, men udføres let fx.<br />
ved hjælp af et regneark.<br />
27
Uisoleret stål<br />
Beregningen udføres således: For hvert tidsinterval, fra tiden t til tiden t + ∆t, beregnes<br />
brandrummets gennemsnitstemperatur θ gens = ½(θ g,t + θ g,t+∆t ). Som ståltemperatur anvendes<br />
den sidst beregnede temperatur θ a,t .<br />
Herudfra beregnes ∆θ a,t , og den nye ståltemperatur til tiden t + ∆t beregnes .<br />
Beregningsmetoden medfører en lille fejl på den sikre side, idet der hele tiden anvendes en<br />
lidt for lav ståltemperatur og dermed en lidt for stor temperaturforskel til beregning af<br />
temperaturstigningen i det nye interval. Hvis man vælger et længere interval end de anbefalede<br />
5 sekunder, bliver resultatet blot lidt mere på den sikre side.<br />
Når der dimensioneres efter standardbrandkurven, og den krævede brandmodstandstid kun er<br />
30 minutter, er det muligt at anvende uisoleret stål, forudsat at profilforholdet er tilstrækkelig<br />
lavt. Figur 6.1 viser ståltemperaturen for uisoleret stål efter 30 minutters standardbrand som<br />
funktion af profilforholdet.<br />
Figur 6.1.<br />
Ståltemperatur som funktion af profilforholdet for uisoleret stål efter 30 minutters standardbrand.<br />
Kurve 1 er beregnet med korrektionsfaktor k sh = 1,0.<br />
Kurve 2 er beregnet med korrektionsfaktor k sh = 0,7.<br />
Baseres beregningen i stedet på en energibalancemetode, skal man som tidligere nævnt<br />
bestemme den maksimale ståltemperatur under brandforløbet, uanset hvor hurtigt eller<br />
langsomt branden forløber. Ofte nås den maksimale ståltemperatur allerede efter 10 - 20<br />
minutter.<br />
Figur 6.2 viser den maksimale ståltemperatur for uisoleret stål i et brandrum med forskellige<br />
brandbelastninger og åbningsfaktorer, beregnet i henhold til EC 1-1-2 og EC 3-1-2.<br />
Kurve 1 og 2 svarer til et rum af ret lette materialer med store åbninger, mens kurve 3 og 4<br />
svarer til et rum af tunge materialer med mere moderate åbninger.<br />
28
Uisoleret stål<br />
Figur 6.2.<br />
Maksimal ståltemperatur som funktion af profilforholdet for uisoleret stål,<br />
med brandbelastning beregnet som parametrisk brand iht. EC 1-1-2 Anneks A + NA,<br />
og ståltemperatur beregnet i henhold til EC 3-1-2 med k sh = 0,8 .<br />
Parametre:<br />
Kurve 1: q t = 150 MJ/m 2 , b = 1000 J/m 2 s ½ K og O = 0,12 m ½<br />
Kurve 2: q t = 75 MJ/m 2 , b = 1000 J/m 2 s ½ K og O = 0,12 m ½<br />
Kurve 3: q t = 150 MJ/m 2 , b = 1600 J/m 2 s ½ K og O = 0,06 m ½<br />
Kurve 4: q t = 75 MJ/m 2 , b = 1600 J/m 2 s ½ K og O = 0,06 m ½<br />
29
Isoleret stål<br />
7. Isoleret stål<br />
Dimensioneringsprincip.<br />
Ståltemperaturen for en given brandvarighed eller en given brandlast kan bestemmes på to<br />
forskellige måder:<br />
- beregning ved hjælp af formler, principielt på samme måde som for uisoleret stål,<br />
- aflæsning i dimensioneringsdiagrammer for MK-godkendte produkter.<br />
Beregning af ståltemperatur<br />
EC 3-1-2 angiver nedenstående formler til bestemmelse af temperaturstigningen i stålet.<br />
Formlerne kan anvendes sammen med standardbrandkurven eller sammen med en energibalancemetode.<br />
λ<br />
∆θ a,t = p<br />
A p<br />
/V θ g,t<br />
&θ a,t<br />
(∆θ a,t $0 hvis ∆θ g,t > 0)<br />
d p<br />
c a<br />
ρ a<br />
1%φ/3<br />
∆t & (e φ/10 &1)∆θ g,t<br />
hvor<br />
φ = c p ρ p d p<br />
c a<br />
ρ a<br />
A p<br />
/V<br />
A p /V er profilforholdet [m -1 ]<br />
c p er brandisoleringens specifikke varmekapacitet [J/kg K]<br />
ρ p er brandisoleringens densitet [kg/m 3 ]<br />
d p er brandisoleringens tykkelse [m]<br />
λ p er brandisolerings varmeledningsevne [W/mK]<br />
c a er stålets specifikke varmekapacitet [J/kg K]<br />
ρ a er stålets densitet [kg/m 3 ]<br />
∆t er et tidsinterval (∆t # 30 sekunder) [s]<br />
θ a,t er stålets temperatur til tiden t [°C]<br />
θ g,t er brandrummets temperatur til tiden t [°C]<br />
∆θ a,t er stålets temperaturstigning i tidsintervallet ∆t [°C]<br />
∆θ g,t er brandrummets temperaturstigning i tidsintervallet ∆t [°C]<br />
Forudsætningen for at anvende denne metode er, at isoleringens egenskaber c p , λ p og ρ p er<br />
fastlagt iht. en af normerne ENV 13381-1, 13381-2 eller 13381-4.<br />
Det er især λ-værdien, der volder lidt besvær i denne sammenhæng. λ-værdien er ikke ikke<br />
konstant, den stiger noget med temperaturen. Enten må beregningen gennemføres med<br />
varierende λ, eller også må der anvendes en forsigtigt skønnet gennemsnitlig λ-værdi for det<br />
aktuelle temperaturinterval.<br />
Hvis der ikke foreligger dokumenterede værdier for isoleringens egenskaber, kan brandmyndigheden<br />
vælge at afvise en beregning, som er udført ud fra ovenstående formler.<br />
31
Isoleret stål<br />
Aflæsning i dimensioneringskurver eller tabeller<br />
For MK-godkendte brandsikringsprodukter (se nedenfor) er der udarbejdet kurver eller<br />
tabeller, baseret på resultaterne af en række brandprøvninger. Kurver/tabeller for forskellige<br />
brandvarigheder (30, 60, 90 og 120 minutter) kan findes i de enkelte producenters dimensioneringsvejledninger.<br />
Sidst i dette afsnit gengives diagrammer for 30 og 60 minutters<br />
brandvarighed for en række produkter, og for en del af produkterne også 120 minutters<br />
brandvarighed.<br />
Temperaturforløbet for brandrummet forudsættes altid at være standardbrandkurven. Man<br />
kan ikke anvende en energibalancemetode sammen med disse kurver/tabeller.<br />
MK-godkendte produkter<br />
Når et bygningsmateriale er kontrolleret og godkendt af den officielle danske kontrolinstans<br />
ETA Danmark (se www.etadanmark.dk), udstedes der en såkaldt MK-godkendelse. MKgodkendte<br />
brandsikringsprodukter vil automatisk blive godkendt af brandmyndigheden,<br />
forudsat at de er anvendt i henhold til den vejledning, som MK-godkendelsen henviser til.<br />
I maj 2007 var der ved en hurtig optælling ca.24 MK-godkendte produkter på det danske<br />
marked: 4 stenuldsplader, 3 gipsplader, 1 vermiculiteplade, 3 kalciumsilicatplader og 13<br />
brandmalinger.<br />
På de følgende sider præsenteres et udvalg af de produkter, som har fået den danske MKgodkendelse.<br />
Beskrivelsen og de tilhørende dimensioneringskurver skal betragtes som<br />
vejledende; MK-godkendelserne og de enkelte produkters dimensionerings- og monteringsvejledning<br />
justeres med mellemrum.<br />
Brandmaling<br />
Brandmaling er en meget dyr løsning, prisen ligger typisk omkring 1000 kr/m 2 ståloverflade.<br />
Men skal man have slanke, elegante <strong>stålkonstruktioner</strong> til at stå synlige, er der som regel<br />
ingen vej udenom.<br />
For brandmalingerne vil man bemærke, at der er et sæt dimensioneringskurver for åbne<br />
profiler (I og H- profiler) og et sæt for rørprofiler. Kigger man nærmere på kurverne vil man<br />
se, at der kræves et noget lavere profilforhold eller en større lagtykkelse for at holde en given<br />
temperatur i et rørprofil, sammenlignet med de åbne profiler.<br />
Forklaringen har noget at gøre med brandmalingens virkemåde: Når temperaturen ved<br />
ståloverfladen når et vist niveau, begynder malingen at skumme op, og der dannes et<br />
isolerende skumlag på ståloverfladen, så opvarmningen forsinkes. Men på udadgående<br />
hjørner og konvekse flader vil skummet være tilbøjligt til at revne eller udvikle ringere<br />
tykkelse. For skarpe kanter, f. eks. på flangen af et H-profil, betyder det ikke så meget; det er<br />
kun et meget lille stålareal, der bliver blotlagt. På de konvekse flader - runde rør og afrundede<br />
hjørner på firkantrør - bliver forringelsen af isoleringsevnen ret betydelig, og ståltemperaturen<br />
bliver tilsvarende højere.<br />
Kombination af flere metoder<br />
I nogle tilfælde kan det være en fordel at kombinere flere metoder til brandisolering på det<br />
samme profil. F. eks. kan ydersiden og kanterne af flangerne i et I- eller H-profil være<br />
beskyttet med brandmaling, mens de indvendige profildele beskyttes med en (betydelig<br />
billigere) pladebeklædning eller betonudstøbning. Derved opnås, at det isolerede profil ikke<br />
fylder mere end det uisolerede.<br />
32
Isoleret stål<br />
Ved beregning af den nødvendige isoleringstykkelse tages udgangspunkt i den maksimalt<br />
tilladelige ståltemperatur. Brandmalingen regnes at beskytte den del af profilet, der ligger<br />
nærmest (~ halvdelen af flangen), mens pladebeklædning eller beton regnes at beskytte<br />
resten.<br />
Når profilforholdet for hver isoleringstype er bestemt, kan den nødvendige lagtykkelse findes<br />
ved hjælp af dimensioneringsdiagrammerne på de følgende sider.<br />
Da brandmalingen er den dyreste del af isoleringen, vil det være en fordel at medregne så<br />
stor en del af flangetykkelsen som overhovedet rimeligt ved beregning af profilforholdet for<br />
malingen.<br />
Dimensioneringskurver<br />
På de følgende sider er til orientering gengivet et udvalg af dimensioneringskurver for brandsikringsprodukter.<br />
Der sker løbende fornyelse af MK-godkendelserne og af producenternes dimensioneringsanvisninger,<br />
så det kan ikke udelukkes, at der kan være uoverensstemmelse mellem det viste<br />
diagram og den nyeste dimensioneringsanvisning.<br />
33
Isoleret stål<br />
Conlit 150<br />
Leverandør:<br />
Rockwool A/S, Hedehusene<br />
Produkt: Stenuldsplader i densitet min. 150 kg/m 3<br />
Tykkelser:<br />
Montage:<br />
Overflade:<br />
15, 20, 25, 30, 40 og 50mm<br />
Pladerne danner en kasse omkring profilet. Limes med vandglaslim.<br />
Pladerne kan monteres i kontakt med profilet, uden luftmellemrum.<br />
Stenuld eller glasvæv. Glasvæv kan evt. males.<br />
Dimensioneringskurver for<br />
Conlit 150.<br />
Pladetykkelse 15 og 20 mm anvendes kun,<br />
hvor pladsen er knap.<br />
Der findes desuden et diagram for 90 min.<br />
brandvarighed.<br />
Conlit Sømsystem<br />
De samme plader kan også monteres<br />
ved hjælp af specielle søm,<br />
uden lim.<br />
Der findes et separat sæt dimensioneringskurver<br />
for Conlit Sømsystem.<br />
Disse kurver fører til noget større<br />
pladetykkelser end kurverne her.<br />
34
Isoleret stål<br />
Isover FireProtect 150<br />
Leverandør:<br />
Saint-Gobain Isover AB<br />
Produkt: Stenuldsplader i densitet ca. 150 kg/m 3<br />
Tykkelser:<br />
Montage:<br />
Overflade:<br />
20, 25, 30, 35, 40, 50, 60, 80, 100 og 120 mm<br />
Pladerne danner en kasse omkring profilet. Monteres med specialskruer,<br />
uden limning. Ved profiler > 300 mm anvendes desuden svejsestritter.<br />
Pladerne kan monteres i kontakt med profilet, uden luftmellemrum.<br />
Stenuld eller glasvlies.<br />
Dimensioneringskurver for<br />
Isover FireProtect 150.<br />
Der findes desuden et diagram for<br />
90 min. brandvarighed.<br />
35
Isoleret stål<br />
Gyproc gipsplader<br />
Leverandør:<br />
Produkt:<br />
Montage:<br />
Overflade:<br />
Gyproc A/S, Kalundborg<br />
Gyproc PROTECT F, 15,4 mm tyk specialgipsplade.<br />
Tyndpladeprofiler fastgøres til stålet, og gipspladerne fastskrues til disse<br />
profiler. Pladerne skal sidde min. 25 mm fra overfladen af stålet, ved kanten<br />
af flangen i I- og H-profiler kræves dog kun 5 mm afstand.<br />
Karton. Kan spartles og males.<br />
Dimensioneringskurver for<br />
Gyproc protect F.<br />
Kurverne fortsætter op til profilforhold<br />
500 m -1 , og for 60-120 min.<br />
brandvarighed op til ståltemperaturen<br />
750 °C.<br />
Der findes desuden kurver for 90 min.<br />
brandvarighed.<br />
Bemærk:<br />
Profilforholdet benævnes for gipsplader<br />
u i /A s , hvor u i er den indvendige omkreds<br />
af gipsisoleringen, og A s er stålprofilets<br />
tværsnitsareal.<br />
Forholdet u i /A s stiger altså, hvis der er<br />
mere luft end nødvendig mellem gipsbeklædningen<br />
og stålet.<br />
Det er også muligt at brandsikre<br />
med almindelige 13 mm gipsplader<br />
ud fra en dimensioneringstabel,<br />
men kun hvis den kritiske ståltemperatur<br />
er $ 450 °C.<br />
36
Isoleret stål<br />
Knauf Fireboard<br />
Leverandør:<br />
Produkt:<br />
Tykkelser:<br />
Montage:<br />
Overflade:<br />
Danogips A/S, Valby/Hobro<br />
Gipsplade belagt med ubrændbart glasvæv på begge sider.<br />
15, 20 og 25 mm<br />
C-profiler af stål klemmes fast om profilernes flanger, og pladerne skrues fast<br />
heri. Indvendig side af pladerne skal ligger 30 mm fra flangerne og 35 mm fra<br />
kanten af flangerne; konstruktionen fylder derfor en del.<br />
Efter fuldspartling kan overfladen males.<br />
Dimensioneringskurver for<br />
Knauf Fireboard.<br />
Pladetykkelsen 10 mm er teoretisk;<br />
den produceres ikke.<br />
37
Isoleret stål<br />
ScandiBoard F290<br />
Leverandør:<br />
Scandi Supply A/S, Fredericia.<br />
Produkt: Let kalciumsilikat, tør rumvægt 290 kg/m 3 .<br />
Tykkelser:<br />
Montage:<br />
20, 25, 30, 35, 40, 45, 50 og 60 mm.<br />
Pladerne samles til en kasse omkring stålprofilet ved hjælp af spånpladeskruer.<br />
Kan monteres i kontakt med profilet, uden luftmellemrum.<br />
Dimensioneringskurver for<br />
ScandiBoard F290.<br />
Bemærk:<br />
Profilforholdet benævnes her U/S, hvor U<br />
er den indvendige omkreds af isoleringen,<br />
og A er stålprofilets tværsnitsareal.<br />
Lige som for gipsplader stiger forholdet<br />
U/A altså, hvis der er luft mellem<br />
beklædningen og stålet.<br />
38
Isoleret stål<br />
Vermiculux<br />
Leverandør:<br />
Produkt:<br />
Ivarsson, Rødekro.<br />
Cellulosefiberarmerede kalciumsilikatplader m. vermikulit<br />
(ekspanderet glimmer).<br />
Tykkelser: 20, 25, 30, 35, 40*, 45*, 50*, 55* og 60* mm (*: lagerføres ikke)<br />
Montage:<br />
Overflade:<br />
Samles til en kasse, direkte mod stålet. Pladerne skrues til hinanden, til tynde<br />
hjælpeprofiler eller til pladestykker, indpasset mellem flangerne.<br />
Glat, velegnet til maling. Kanter kan høvles eller pudses glatte.<br />
Dimensioneringskurver for<br />
Vermiculux.<br />
39
Isoleret stål<br />
Unitherm 38091<br />
Leverandør:<br />
Produkt:<br />
Tykkelse:<br />
Condor Kemi A/S, Glostrup<br />
Malingssystem, som danner et isolerende skumlag ved varmepåvirkning.<br />
Anvendes både indendørs og udendørs.<br />
Samlet system: 300 - 2900 my (heraf primer + topmaling: ca. 150 my)<br />
Udførelse: Stålet skal være sandblæst til Sa 2½ eller stålbørstet til St 3.<br />
Herefter påføres primer, brandmaling i lagtykkelse i h. t.<br />
dimensioneringsdiagram eller -tabel, og der sluttes af med topmaling.<br />
Overflade:<br />
Kan udføres glat, men vil normalt have lidt "appelsinhud".<br />
[°C]<br />
750<br />
700<br />
650<br />
600<br />
550<br />
500<br />
450<br />
30 min 400<br />
30 min<br />
350<br />
I-, H- og U-profiler 300<br />
RHS- og CHS-profiler<br />
250<br />
50 100 150 200 250 300 350 400 50 100 150 200 250 300 350 400<br />
[m -1 ]<br />
[m -1 ]<br />
[°C]<br />
750<br />
700<br />
650<br />
600<br />
550<br />
500<br />
450<br />
60 min 400<br />
60 min<br />
350<br />
I-, H- og U-profiler 300<br />
RHS- og CHS-profiler<br />
250<br />
50 100 150 200 250 300 350 400 50 100 150 200 250 300 350 400<br />
[m -1 ] [m -1 ]<br />
Dimensioneringskurver for Unitherm 38091. Tal på kurver angiver brandmalingens tørfilmtykkelse i mm,<br />
excl. primer og topmaling.<br />
Condor Kemi markedsfører også to andre brandmalinger:<br />
- Hensotherm 4KS<br />
- Novatherm 4FR, som kun kan anvendes indendørs.<br />
40
Isoleret stål<br />
Nullifire brandmaling type S 607HB<br />
Leverandør:<br />
Produkt:<br />
Tykkelse:<br />
Udførelse:<br />
Overflade:<br />
Scandi Supply A/S, Fredericia<br />
Malingssystem, som danner et isolerende skumlag ved varmepåvirkning.<br />
Vandbaseret, kan kun anvendes til indendørs konstruktioner i tørre miljøer.<br />
Samlet system: 340 - 2100 my (heraf primer + topmaling: ca. 100 my)<br />
Stålet skal være sandblæst til Sa 2½ . Herefter påføres primer, brandmaling i<br />
lagtykkelse i h. t. dimensioneringsdiagram, og topmaling.<br />
Ved sprøjtepåføring kan overfladen fås ret glat; malerrulle giver lidt<br />
"appelsinhud".<br />
[°C]<br />
700<br />
600<br />
500<br />
30 min.<br />
1,5 400<br />
1,75<br />
2,0<br />
300<br />
I-, H- og U-profiler<br />
200<br />
50 100 150 200 250 300 350 400<br />
[m -1 ]<br />
30 min.<br />
RHS- og CHS-profiler<br />
50 100 150 200 250 300 350 400<br />
[m -1 ]<br />
[°C]<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
60 min. 60 min.<br />
300<br />
I-, H- og U-profiler<br />
RHS- og CHS-profiler<br />
200<br />
50 100 150 200 250 300 350 400 50 100 150 200 250 300 350 400<br />
[m -1 ] [m -1 ]<br />
Dimensioneringskurver for Nullifire brandmaling type S 607 HB. Tal på kurver angiver lagtykkelse i mm, excl.<br />
primer og topmaling. Der kan interpoleres mellem kurverne. Kurverne fortsætter op til 750 - 800 EC.<br />
Der findes desuden en opløsningsmiddelbaseret brandmaling, type S 605, som kan anvendes<br />
udendørs og i fugtige miljøer. Lagtykkelsen skal være 50-60 % større end for S 607 for at<br />
opnå samme isolering. Til gengæld kan malingen påføres i lagtykkelser op til 4 mm, og det<br />
er muligt at opnå en brandmodstandstid på 120 min.<br />
41
Bæreevne<br />
8. Bæreevne<br />
Der skelnes i EC 3-1-2 mellem simple og avancerede beregningsmodeller.<br />
En avanceret beregningsmodel (pkt. 4.3) vil normalt være en FEM-model, som kan indeholde<br />
beregning af uensartet temperaturpåvirkning over profilets længde og omkreds, hensyntagen<br />
til uensartet temperaturfordeling i profilet, varmeafledning til omgivende konstruktioner,<br />
geometriske imperfektioner m.m.<br />
De simple beregningsmodeller (pkt. 4.2) indebærer en række simplificeringer, således at<br />
ståltemperaturen i de fleste tilfælde regnes konstant over tværsnittet, og bæreevneeftervisningen<br />
i alt væsentligt ligner den normale brudgrænseberegning, blot med en anden last og<br />
andre materialeparametre.<br />
Nedenstående gennemgang og eksempler gælder for tværsnitsklasse 1-3 og følger de simple<br />
beregningsmodeller, idet nogle af formlerne for uens temperaturfordeling er udeladt.<br />
Tværsnitsklassifikation<br />
Tværsnitsklassifikationen følger reglerne for nomal temperatur, men med en reduceret g, som<br />
regnes ens for alle temperaturer:<br />
g = 0,85 [235/f y ] 0,5<br />
hvor f y er flydespændingen ved 20 °C<br />
Bæreevneeftervisning<br />
Udgangspunktet er, at man tager den regningsmæssige bæreevne for 20 °C og korrigerer for<br />
temperatur og for ændret partialkoefficient. Det fører i EC 3-1-2 til en lidt tung notation,<br />
hvor styrkereduktionsfaktorerne k y,θ og k E,θ jf. afsnit 4 og partialkoefficienterne for både<br />
normal temperatur γ M,0 og for brandsituationen γ M,fi indgår i formlerne.<br />
γ M,fi = 1 både i EC 3-1-2 og i det danske NA. γ M,fi er derfor udeladt af formlerne nedenfor.<br />
For yderligere at forenkle notationen er der i det følgende anvendt:<br />
f y,θ = k y,θ f y<br />
Trækstænger<br />
Trækbæreevnen i brandsituationen N fi,θ,Rd kan beregnes ud fra bæreevnen i brudgrænsetilstand<br />
N Rd , eller beregnes direkte ud fra den reducerede flydespænding og arealet:<br />
N fi,θ,Rd = k y,θ N Rd γ M,0 = f y,θ A<br />
Trykstænger<br />
Slankhedstallet for normal temperatur korrigeres ud fra k y,θ og k E,θ :<br />
λ¯θ = λ¯ [k y,θ /k E,θ ] 0,5<br />
Det er ikke muligt at aflæse χ på normens søjlekurver, da der i forbindelse med brand<br />
anvendes en speciel værdi af α, afhængig af stålstyrken, men uafhængig af temperaturen, og<br />
desuden en lidt anderledes beregning af χ.<br />
α = 0,65 [235/f y ] 0,5<br />
43
Bæreevne<br />
2<br />
n θ = ½ (1 + α λ¯θ + λ¯θ )<br />
χ fi =<br />
1<br />
n θ<br />
% n θ 2 & λ θ<br />
2<br />
Kurver for χ fi er vist på figur 8.1.<br />
Med den forenklede notation bliver bæreevnen<br />
N b,fi,t,Rd = χ fi A f y,θ<br />
λ¯θ er i princippet bestemt ud fra λ¯ for normal temperatur, korrigeret for de ændrede styrkeog<br />
stivhedstal ved det højere temperaturniveau.<br />
Men i fleretages bygninger vil man i brandsituationen ofte kunne regne med en reduceret<br />
knæklængde for gennemgående søjler, idet søjledelene i de “kolde” etager over og under<br />
brandrummet regnes at fungere som indspænding for søjlen i brandrummet, se EC 3-1-2 pkt.<br />
4.2.3.2(3) og (5). I disse tilfælde beregnes λ¯θ forfra, med en ny knæklængde.<br />
Bjælker<br />
På samme måde som for trækstænger kan bæreevnen i brandsituationen M fi,θ,Rd beregnes ud<br />
fra bæreevnen i brudgrænsetilstand M Rd eller beregnes direkte ud fra den reducerede<br />
flydespænding og modstandsmomentet:<br />
M fi,θ,Rd = k y,θ M Rd γ M,0 ( = f y,θ W)<br />
Formlen i parentes gælder i de normale tilfælde, hvor M Rd ikke skal reduceres pga. forskydningskraft.<br />
Hvis der er uens temperaturfordeling i bjælkens tykkelsesretning, fx. fordi der ligger en<br />
betonplade på overflangen, kan bæreevnen korrigeres med en korrektionsfaktor κ 1 , og hvis<br />
der desuden er uens temperaturfordeling i længderetningen kan der korrigeres med κ 2 , se<br />
4.2.3.3(8).<br />
M fi,t,Rd = M fi,θ,Rd /(κ 1 κ 2 )<br />
Hvis kipning er mulig, kommer kipningsreduktionsfaktoren med i beregningen:<br />
M b,fi,t,Rd = χ LT,fi W k y,θ,com f y = χ LT,fi W f y,θ<br />
Indeks com i denne og nedenstående formler angiver, at værdien gælder den trykkede flange,<br />
hvis der er tale om uens temperaturfordeling.<br />
Beregningen af χ LT,fi følger iøvrigt samme princip som for trykstængerne ovenfor:<br />
λ¯LT,θ,com = λ¯LT [k y,θ,com /k E,θ,com ] 0,5<br />
α = 0,65 [235/f y ] 0,5<br />
n LT,θ,com = ½ (1 + α λ¯LT,θ,com + λ¯LT,θ,com<br />
2<br />
)<br />
χ LT,fi =<br />
1<br />
n LT,θ,com<br />
% n LT,θ,com 2 & λ LT,θ,com<br />
2<br />
Kurver for χ LT,fi er vist på figur 8.1.<br />
44
Bæreevne<br />
χ fi , χ LT,fi<br />
1,0<br />
0,9<br />
0,8<br />
0,7<br />
0,6<br />
0,5<br />
0,4<br />
0,3<br />
0,2<br />
0,1<br />
0<br />
S235<br />
S460<br />
S355<br />
0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 3,0<br />
λ θ , λ LT,θ,com<br />
Figur 8.1. Bæreevnereduktionsfaktorer ved brand.<br />
Fælles for ovenstående formler gælder, at der anvendes W pl for tværsnitsklasse 1 og 2 og W el<br />
for tværsnitsklasse 3.<br />
Forskydningsbæreevne:<br />
Forskydningsbæreevnen kan bestemmes ud fra bæreevnen i brudgrænsetilstand eller<br />
beregnes direkte:<br />
V fi,t,Rd = k y,θ V Rd γ M0 = A v f y,θ<br />
/ 3<br />
idet k y,θ og f y,θ bestemmes for (gennemsnits)temperaturen i kroppen.<br />
Momentpåvirkede trykstænger<br />
Den angivne beregningsmetode i EC 3-1-2 er helt anderledes end den metode, der nu findes i<br />
EC 3-1-1, men svarer stort set til den metode, der blev foreskrevet i forrige udgave af EC 3-<br />
1-1 og i den seneste udgave af DS 412.<br />
Her er det altså ikke muligt at kontrollere bæreevnen ud fra bæreevnen i brudgrænsetilstand,<br />
der skal udføres en helt ny beregning.<br />
For momentpåvirkede trykstænger kontrolleres bæreevnen ud fra nedenstående to formler.<br />
Notationen er forenklet i forhold til EC 3-1-2, og fire formler er reduceret til to, idet der<br />
anvendes W pl for tværsnitsklasse 1 og 2 og W el for tværsnitsklasse 3.<br />
N fi,Ed<br />
χ min,fi<br />
A f y,θ<br />
% k y<br />
M y,fi,Ed<br />
W y<br />
f y,θ<br />
% k z<br />
M z,fi,Ed<br />
W z<br />
f y,θ<br />
# 1<br />
(4.21a og 4.21c)<br />
N fi,Ed<br />
χ z,fi<br />
A f y,θ<br />
% k LT<br />
χ LT,fi<br />
M y,fi,Ed<br />
W y<br />
f y,θ<br />
% k z<br />
M z,fi,Ed<br />
W z<br />
f y,θ<br />
# 1<br />
(4.21b og 4.21d)<br />
hvor<br />
χ min,fi er den mindste værdi af χ y,fi og χ z,fi , jf. afsnittet om søjler ovenfor,<br />
χ LT,fi er som angivet i afsnittet om bjælker ovenfor.<br />
45
Bæreevne<br />
k LT = 1 & µ LT N fi,Ed<br />
# 1 hvor µ LT = 0,15 λ¯z,θ β M,LT ! 0,15 # 0,9<br />
χ z,fi<br />
A f y,θ<br />
k y = 1 & µ y N fi,Ed<br />
# 3 hvor µ y = (2 β M,y ! 5) λ¯y,θ + 0,44 β M,y + 0,29 # 0,8<br />
χ y,fi<br />
A f y,θ<br />
med λ¯y,20EC # 1,1<br />
k z = 1 & µ z N fi,Ed<br />
# 3 hvor µ z = (1,2 β M,z ! 3) λ¯z,θ + 0,71 β M,z + 0,29 # 0,8<br />
χ z,fi<br />
A f y,θ<br />
β-værdier bestemmes ud fra momentkurvens form i.h.t nedenstående tabel.<br />
Tabel 8.1. Faktorer for ækvivalent konstant moment. Tabellen svarer til figur 4.2 i EC 3-1-2.<br />
46
Bæreevne<br />
Eksempler<br />
Nedenstående eksempler dækker nogle få ret simple tilfælde. Mere omfattende eksempler<br />
kan fx. findes på www.access-steel.com.<br />
Betegnelserne for lastkombinationer er taget fra DS 409:2006.<br />
Trækstang<br />
Konsekvensklasse: CC2<br />
KKL:<br />
Normal<br />
Stål: S235: f y = 235 MPa (t # 16 mm)<br />
Tværsnitsareal: A = 1000 mm 2<br />
Last:<br />
egenlast: G k = 20 kN<br />
nyttelast: Q k = 90 kN, ψ 2 = 0,5<br />
LK 2.A: Brudgrænsetilstand<br />
f yd = f y /γ M0 = 235/1,1 = 214 MPa<br />
Regningsmæssig last:<br />
N Ed = γ G G k + γ Q Q k = 1,0 · 20 + 1,5 · 90 = 155 kN<br />
Regningsmæssig bæreevne, EC 3-1-1 pkt. 6.2.3:<br />
N pl,Rd = A · f yd = 1000 · 214 ·10 -3 = 214 kN > 155 kN<br />
OK<br />
LK 3.C: Ulykkesgrænsetilstand, brand<br />
Regningsmæssig last:<br />
N fi,Ed = G k + ψ 2 Q k = 20 + 0,5 · 90 = 65 kN<br />
Den nødvendige flydespænding f y,θ bestemmes:<br />
f y,θ $ N fi,Ed /A = 65 ·10 3 /1000 = 65 MPa<br />
\<br />
k y,θ = f y,θ /f y = 65/235 = 0,277<br />
Den største acceptable ståltemperatur bestemmes ved interpolation i<br />
tabel 4.1 (Tabel 3.1 i EC 3-1-2):<br />
0,277 & 0,47<br />
θ a # 600 + 100 = 681 °C<br />
0,23 & 0,47<br />
Alternativt kan ståltemperaturen bestemmes ud fra udnyttelsesgraden µ 0<br />
til tiden t = 0, jf. EC 3-1-2 pkt. 4.2.4:<br />
E fi,d<br />
65·10<br />
µ 0 = = = = 3<br />
= 0,277<br />
A · f y<br />
1000 · 235<br />
R fi,d,0<br />
N fi,Ed<br />
N fi,Rd,0<br />
N fi,Ed<br />
Ved interpolation i EC 3-1-2 tabel 4.1 fås : θ a # 675 °C<br />
- altså en anelse konservativt.<br />
47
Bæreevne<br />
Bjælke, kipning forhindret<br />
Konsekvensklasse: CC2<br />
KKL:<br />
Normal<br />
Stål: S235: f y = 235 MPa<br />
Profil: IPE 330: W pl = 804·10 3 mm 3<br />
Tværsnitsklasse:<br />
A v = 3080 mm 2<br />
1 (jf. Teknisk Ståbi)<br />
Last:<br />
egenlast: g k = 4 kN/m<br />
snelast: s k = 10 kN/m, ψ 2 = 0<br />
Overflangen regnes fastholdt, så kipning er<br />
forhindret.<br />
LK 2.A: Brudgrænsetilstand<br />
f yd = f y /γ M0 = 235/1,1 = 214 MPa<br />
Regningsmæssig last: p d = γ G g k + γ Q q k = 1,0 · 4 + 1,5 · 10 = 19 kN/m<br />
Snitkræfter: M Ed = c · 19 · 8 2 = 152 kNm<br />
V Ed =<br />
½ · 19 · 8 = 76 kN<br />
Bæreevne:<br />
M pl,Rd = W pl · f yd<br />
= 804·10 3 · 214 · 10 -6 = 172 kNm > 152 kNm OK<br />
V pl,Rd = A v ·<br />
f yd<br />
/ 3<br />
= 3080 · (214 / 3) · 10 -3 = 380 kN >> 76 kN OK<br />
LK 3.C: Ulykkesgrænsetilstand, brand<br />
Regningsmæssig last:<br />
Snitkræfter:<br />
p fi,d = g k + ψ 2 s k = 4 + 0 = 4 kN/m<br />
M fi,Ed = c · 4 · 8 2 = 32 kNm<br />
V fi,Ed = ½ · 4 · 8 = 16 kN<br />
Kontrol af tværsnitsklasse:<br />
g = 0,85 [235/f y ] 0,5 = 0,85 [235/235 ] 0,5 = 0,85<br />
Flange: c/t = c/t f = [(160 - 7,5)/2 - 18]/11,5 = 5,07 < 9 g = 9 · 0,85 = 7,65<br />
Krop: c/t = d/t w = [330 - 2(11,5+18)]/7,5 = 36 < 72 g = 72 · 0,85 = 61<br />
Bjælken tilhører stadigvæk tværsnitsklasse 1.<br />
48
Bæreevne<br />
Nødvendig flydespænding aht. M:<br />
f y,θ $ M fi,Ed /W pl = 32·10 6 /804·10 3 = 40 MPa<br />
Y f y,θ /f y = 40/235 = 0,17<br />
Den største acceptable ståltemperatur kan nu bestemmes ved interpolation<br />
i tabel 4.1 (tabel 3.1 i EC 3-1-2):<br />
0,17 & 0,23<br />
θ a # 700 + 100 = 750 °C<br />
0,11 & 0,23<br />
Kontrol af forskydningsbæreevnen:<br />
V fi,θ,Rd = A v · f = 3080 · · 10 -3 y,θ<br />
/ 3 (40 / 3) = 71 kN >> 16 kN OK<br />
Alternativt kan ståltemperaturen bestemmes ud fra udnyttelsesgraden µ 0 til tiden t = 0,<br />
iht. EC 3-1-2 pkt. 4.2.4:<br />
µ 0 = 0,17 jf. beregning af nødvendig flydespænding ovenfor.<br />
µ 0 falder uden for EC 3-1-2 tabel 4.1, så i stedet bruges EC 3-1-2 formel 4.22:<br />
θ a,cr = 39,19 ln<br />
1<br />
0,9674 µ 3,833<br />
0<br />
& 1 % 482<br />
1<br />
= 39,19 ln & 1 % 482=<br />
749 °C<br />
3,833<br />
0,9674 · 0,17<br />
49
Bæreevne<br />
Bjælke med risiko for kipning<br />
Konsekvensklasse: CC2<br />
KKL:<br />
Normal<br />
Stål: S235: f y = 235 MPa<br />
Profil: IPE 330: W pl = 804·10 3 mm 3<br />
A v = 3080 mm 2<br />
Tværsnitsklasse: 1 (jf. Teknisk Ståbi)<br />
Last:<br />
egenlast: g k = 4 kN/m<br />
snelast: s k = 9 kN/m, ψ 2 = 0<br />
Bjælkeprofilet er som i det foregående eksempel, men snelasten er reduceret lidt og længden<br />
er øget til 9 m.<br />
Overflangen er stadigvæk fastholdt, men pga. indspændingen i A og B bliver der tryk i<br />
underflangen, som er fri, og det giver risiko for kipning.<br />
LK 2.A: Brudgrænsetilstand<br />
f yd = f y /γ M0 = 235/1,1 = 214 MPa<br />
f yd1 = f y /γ M1 = 235/1,2 = 196 MPa<br />
Regningsmæssig last: p d = γ G g k + γ Q q k = 1,0 · 4 + 1,5 · 9 = 17,5 kN/m<br />
1<br />
Snitkræfter: M Ed = - M A = - M B = · 17,5 · 9 2 = 118 kNm<br />
12<br />
V Ed = ½ · 17,5 · 9 = 78,8 kN<br />
Momentbæreevne, kipning:<br />
Det elastisk kritiske moment bestemmes ud fra den generelle stabilitetsteori,<br />
fx. ved hjælp af Teknisk Ståbi.<br />
Kipningslængde:<br />
Elastisk kritisk moment:<br />
L cr,LT = L = 9000 mm<br />
M cr = 251 kNm<br />
W<br />
Slankhed: λ¯LT = pl,y<br />
f y 804·10<br />
= 3 ·235<br />
= 0,868<br />
M cr 251 · 10 6<br />
\<br />
Reduktionsfaktor: χ LT = 0,78 (α LT = 0,34)<br />
Kipningsbæreevne:<br />
M b,Rd = χ LT W pl,y f yd1<br />
= 0,78 · 804 · 10 3 · 196 · 10 -6 = 123 kNm > 118 kNm OK<br />
Forskydningsbæreevne:<br />
V pl,Rd = A v ·<br />
f yd<br />
/ 3<br />
= 3080 · (214 / 3) · 10 -3 = 380 kN >> 78,8 kN OK<br />
50
Bæreevne<br />
LK 3.C: Ulykkesgrænsetilstand, brand<br />
Regningsmæssig last:<br />
p fi,d = g k + ψ 2 s k = 4 + 0 = 4 kN/m<br />
1<br />
Snitkræfter: M fi,Ed = · 4 · 9 2 = 27 kNm<br />
12<br />
V fi,Ed = ½ · 4 · 9 = 18 kN<br />
Kontrol af tværsnitsklasse: se foregående eksempel.<br />
Brandisoleringen forudsættes at være tilstrækkelig robust til at tåle en vis deformation.<br />
Derfor baseres bæreevneeftervisningen på f y,θ . (Alternativt anvendes f 0,2,θ , se afsnit 4)<br />
Der gættes en ståltemperatur, og reduktionsfaktorer findes ved interpolation:<br />
Gæt: θ a = 650 °C<br />
k y,θ = 0,35 Y f y,θ = 0,35 · 235 = 82,3 MPa<br />
k E,θ = 0,22<br />
Momentbæreevne mht. kipning:<br />
Indeks com udelades, idet temperaturen forudsættes at være ens i hele profilet.<br />
Slankhed: λ¯LT,θ = λ¯LT [k y,θ /k E,θ ] 0,5 = 0,868 [0,35/0,22] 0,5 = 1,09<br />
\<br />
Reduktionsfaktor: χ LT,fi = 0,42 (figur 8.1, kurve for S235)<br />
Kipningsbæreevne: M b,fi,t,Rd = χ LT,fi W pl f yθ<br />
= 0,42 · 804 · 10 3 · 82,3 · 10 -6 = 27,5 kNm > 27 kNm OK<br />
Forskydningsbæreevne:<br />
V fi,θ,Rd = A v ·<br />
f y,θ<br />
/ 3<br />
= 3080 · (82,3 / 3) · 10 -3 = 146 kN >> 18 kN OK<br />
51
Bæreevne<br />
Centralt påvirket trykstang<br />
N<br />
Konsekvensklasse: CC2<br />
KKL:<br />
Normal<br />
Stål: S355: f y = 355 MPa<br />
g = [235/f y ] 0,5 = [235/355] 0,5 = 0,81<br />
Profil: RHS 100x100x5: A = 1870 mm 2<br />
i = 38,6 mm<br />
Last: egenlast: G k = 50 kN<br />
nyttelast: Q k = 100 kN, ψ 2 = 0,2<br />
LK 2.A: Brudgrænsetilstand<br />
f yd1 =<br />
f y /γ M1 = 355/1,2 = 296 MPa<br />
Regningsmæssig last:<br />
N Ed = γ G G k + γ Q Q k = 1,0 · 50 + 1,5 · 100 = 200 kN<br />
Knæklængde: L cr = L = 4000 mm<br />
R<br />
Slankhed: λ¯ = s<br />
/i 4000/38,6<br />
= = 1,36<br />
\<br />
93,9 g 93,9·0,81<br />
Reduktionsfaktor: χ = 0,44 (søjlekurve a)<br />
Bæreevne: N b,Rd = χ A f yd = 0,44 · 1880 · 296 · 10 -3<br />
= 244 kN > 200 kN OK<br />
LK 3.C: Ulykkesgrænsetilstand, brand<br />
Regningsmæssig last: N fi,Ed = G k + ψ 2 Q k = 50 + 0,2 · 100 = 70 kN<br />
Da både k y,θ og k E,θ indgår i bæreevneberegningen, er det ikke muligt at beregne en kritisk<br />
temperatur. Man må i stedet gætte/skønne en temperatur og derefter kontrollere bæreevnen.<br />
Gæt: θ a = 600 °C<br />
k y,θ = 0,47 Y f y,θ = 0,47 · 355 = 167 MPa<br />
k E,θ = 0,31<br />
Slankhed: λ¯θ = λ¯ [k y,θ /k E,θ ] 0,5 = 1,36 [0,47/0,31] 0,5 = 1,67<br />
\<br />
Reduktionsfaktor: χ fi = 0,23 (figur 8.1, kurve for S355)<br />
Bæreevne: N b,fi,t,Rd = χ fi A f y,θ = 0,23 · 1880 · 167 · 10 -3<br />
= 72 kN > 70 kN OK<br />
52
Bæreevne<br />
Momentpåvirket trykstang<br />
G, S, V<br />
Den viste trykstang er momentpåvirket om stærk akse af vindlasten<br />
v og får desuden et bidrag til normalkraften V fra et vindgitter.<br />
Trykkraften i toppen regnes at angribe centralt Y M z = 0.<br />
Der skal tages hensyn til kipning og udknækning om svag akse.<br />
v<br />
Konsekvensklasse: CC2<br />
KKL:<br />
Normal<br />
Stål: S235:<br />
f y = 235 MPa<br />
g = 1<br />
Profil: IPE 200: A = 2850 mm 2<br />
i y = 82,6 mm<br />
i z = 22,3 mm<br />
W pl,y = 220 · 10 3 mm 3<br />
Last: egenlast: G k = 17 kN<br />
snelast: S k = 20 kN, ψ 1 = ψ 2 = 0<br />
vindlast: V k = 22 kN og v k = 2,4 kN/m, ψ 2 = 0,2<br />
Snelasten får ingen betydning; den udgår af lastkombinationerne i dette tilfælde, da vindlasten<br />
er dominerende.<br />
LK 2.A: Brudgrænsetilstand<br />
f yd1 =<br />
f y /γ M1 = 235/1,2 = 196 MPa<br />
Regningsmæssig last:<br />
N Ed = γ G G k + γ Q V k = 1,0 · 17 + 1,5 · 22 = 50 kN<br />
v d = γ Q v k = 1,5 · 2,4 = 3,6 kN/m<br />
1<br />
M y,Ed = v d L 2 1<br />
= 3,6 · 4,4 2 = 8,71 kNm<br />
8 8<br />
Bæreevnen kontrolleres med formlerne 6.61 og 6.62, som kan reduceres til<br />
N Ed<br />
M<br />
% k y,Ed<br />
(6.61)<br />
N yy<br />
# 1<br />
y,b,Rd<br />
M b,Rd<br />
N Ed<br />
N z,b,Rd<br />
% k zy<br />
M y,Ed<br />
M b,Rd<br />
# 1<br />
(6.62)<br />
hvor<br />
N y,b,Rd og N z,b,Rd er bæreevnen som centralt påvirket trykstang<br />
mht. udknækning om hhv. y- og z-aksen,<br />
M b,Rd er kipningsbæreevnen.<br />
53
Bæreevne<br />
Udknækning om y-aksen:<br />
Knæklængde: L cr,y = L = 4400 mm<br />
Slankhed: λ¯ =<br />
R s<br />
/i 4400/82,6<br />
=<br />
93,9 g 93,9·1<br />
= 0,57<br />
\<br />
Reduktionsfaktor: χ = 0,90 (søjlekurve a)<br />
Bæreevne for central last: N y,b,Rd = χ A f y d1 = 0,90 · 2850 · 196 · 10 -3<br />
= 503 kN > 50 kN OK<br />
Udknækning om z-aksen:<br />
Knæklængde: L cr,z = L = 4400 mm<br />
Slankhed: λ¯ =<br />
R s<br />
/i 4400/22,3<br />
=<br />
93,9 g 93,9·1<br />
= 2,10<br />
\<br />
Reduktionsfaktor: χ = 0,19 (søjlekurve b)<br />
Bæreevne for central last: N z,b,Rd = χ A f yd1 = 0,19 · 2850 · 196 · 10 -3<br />
= 107 kN > 50 kN OK<br />
Kipning:<br />
Det elastisk kritiske moment bestemmes ud fra den generelle stabilitetsteori,<br />
fx. ved hjælp af Teknisk Ståbi.<br />
Kipningslængde:<br />
Elastisk kritisk moment:<br />
L cr,LT = L = 4400 mm<br />
M cr = 37,1 kNm<br />
W<br />
Slankhed: λ¯LT = pl,y<br />
f y 220·10<br />
= 3 ·235<br />
= 1,18<br />
M cr 37,1 · 10 6<br />
\<br />
Reduktionsfaktor: χ LT = 0,59 (α LT = 0,34)<br />
Kipningsbæreevne: M b,Rd = χ LT W pl,y f yd1 = 0,59 · 220 · 10 3 · 196 · 10 -6<br />
Bæreevnekontrol:<br />
= 25,4 kNm > 8,71 kNm OK<br />
Interaktionsfaktorerne k yy og k zy bestemmes ved hjælp af EC 3-1-1, Anneks B:<br />
k yy = 0,98 og k zy = 0,94<br />
N Ed<br />
N y,b,Rd<br />
% k yy<br />
M y,Ed<br />
M b,Rd<br />
' 50<br />
503<br />
N Ed<br />
N z,b,Rd<br />
% k zy<br />
M y,Ed<br />
M b,Rd<br />
' 50<br />
107<br />
% 0,98<br />
8,71<br />
25,4<br />
% 0,94<br />
8,71<br />
25,4<br />
= 0,44 < 1 : OK<br />
= 0,79 < 1 : OK<br />
54
Bæreevne<br />
LK 3.C: Ulykkesgrænsetilstand, brand<br />
Regningsmæssig last: N fi,Ed = G k + ψ 2 V k = 17 + 0,2 · 22 = 21,4 kN<br />
v fi,d = ψ 2 v k = 0,2 · 2,4 = 0,48 kN/m<br />
1<br />
M fi,Ed = v fi,d L 2 1<br />
= 0,48 · 4,4 2 = 1,16 kNm<br />
8<br />
8<br />
Der gættes en ståltemperatur:<br />
Gæt: θ a = 600 °C<br />
k y,θ = 0,47 Y f y,θ = 0,47 · 235 = 110 MPa<br />
k E,θ = 0,31<br />
Udknækning om y-aksen:<br />
Slankhed: λ¯y,θ = λ¯y [k y,θ /k E,θ ] 0,5 = 0,57 [0,47/0,31] 0,5 = 0,70<br />
\<br />
Reduktionsfaktor: χ y,fi = 0,61 (figur 8.1, kurve for S235)<br />
Udknækning om z-aksen:<br />
Slankhed: λ¯z,θ = λ¯z [k y,θ /k E,θ ] 0,5 = 2,1 [0,47/0,31] 0,5 = 2,59<br />
\<br />
Reduktionsfaktor: χ z,fi = 0,12 (figur 8.1, kurve for S235)<br />
Kipning:<br />
Indeks com udelades, idet temperaturen forudsættes at være ens i hele profilet.<br />
Slankhed: λ¯LT,θ = λ¯LT [k y,θ /k E,θ ] 0,5 = 1,18 [0,47/0,31] 0,5 = 1,45<br />
\<br />
Reduktionsfaktor: χ LT,fi = 0,29 (figur 8.1, kurve for S235)<br />
Bæreevnen eftervises med formlerne 4.21a og 4.21b. Da M z = 0 bortfalder det sidste led:<br />
N fi,Ed<br />
χ min,fi<br />
A f y,θ<br />
% k y<br />
M y,fi,Ed<br />
W y<br />
f y,θ<br />
# 1<br />
(4.21a)<br />
N fi,Ed<br />
χ z,fi<br />
A f y,θ<br />
% k LT<br />
χ LT,fi<br />
M y,fi,Ed<br />
W y<br />
f y,θ<br />
# 1<br />
(4.21b)<br />
De sidste tre parametre til formlerne bestemmes:<br />
χ min,fi = MIN{χ y,fi ;χ z,fi } = 0,12<br />
β M,y = 1,3 (tabel 8.1 / EC 3-1-2 figur 4.2)<br />
µ y = (2β M,y !5) λ¯y,θ + 0,44 β M,y +0,19<br />
= (2 · 1,3 - 5) · 0,7 + 0,44 · 1,3 + 0,29 = -0,82 < 0,8: OK<br />
k y =<br />
1 & µ y N fi,Ed<br />
χ y,fi<br />
A f y,θ<br />
' 1 & &0,82·21,4·103<br />
0,12·2850·110<br />
= 1,47 < 3: OK<br />
55
Bæreevne<br />
β M,LT = β M,y = 1,3<br />
µ LT = 0,15 λ¯z,θ β M,LT ! 0,15 = 0,15 · 2,59 · 1,3 ! 0,15 = 0,36 < 0,9: OK<br />
k LT =<br />
1 & µ LT N fi,Ed<br />
χ z,fi<br />
A f y,θ<br />
' 1 &<br />
0,36 · 21,4·103<br />
0,12·2850·110<br />
= 0,80 < 1: OK<br />
Bæreevnekontrol:<br />
N fi,Ed<br />
χ min,fi<br />
A f y,θ<br />
% k y<br />
M y,fi,Ed<br />
W y<br />
f y,θ<br />
'<br />
21,4·10 3<br />
0,12·2850·110 % 1,47 1,16·10 6<br />
220·10 3·110<br />
= 0,64 < 1: OK<br />
N fi,Ed<br />
χ z,fi<br />
A f y,θ<br />
% k LT<br />
χ LT,fi<br />
M y,fi,Ed<br />
W y<br />
f y,θ<br />
'<br />
21,4·10 3<br />
0,12·2850·110 % 0,80<br />
0,29<br />
1,16·10 6<br />
220·10 3·110<br />
= 0,70 < 1: OK<br />
Den gættede temperatur var lidt på den sikre side. Ved at prøve med nye gæt findes til sidst<br />
den maksimale temperatur: Ved ca. 650 °C er grænsen nået: Den nederste formel (4.2b)<br />
giver 1,0.<br />
56
Litteratur<br />
Litteratur<br />
Bygningsreglement 2008.<br />
Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Erhvervs- og byggestyrelsen, april 2006.<br />
DS/EN 1990: Eurocode 0, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner.<br />
2. udgave. Dansk Standard 2003.<br />
DS/EN 1991-1-2: Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-2:<br />
Generelle laster - Brandlast. 2. udgave, Dansk Standard 2004.<br />
DS/EN 1993-1-2: Eurocode 3: Design of steel structures - Part 1-2:<br />
General rules - Structural fire design. CEN/Dansk Standard 2005.<br />
Bolonius, F.:<br />
Brandteknisk dimensionering af bærende konstruktioner. Aalborg Universitet 2005.<br />
En generel gennemgang af brandteknisk dimensionering, opdateret til seneste danske<br />
normsæt.<br />
Hass, Rüdiger; Claus Meyer Ottens, Ekkehard Richter:<br />
Stahlbau Brandschutz Handbuch. Ernst & Sohn, Berlin 1994.<br />
Grundig, velillustreret gennemgang af en lang række brandbeskyttelsesteknikker.<br />
Bygger på DIN-normer. Omfattende litteraturliste, primært tyske titler.<br />
Stål & brand. Håndbog i brandsikring af <strong>stålkonstruktioner</strong>.<br />
Dansk Brandværns-komité. 1. udgave december 1983.<br />
Var i mange år hovedopslagsværket for danske ingeniører, når <strong>stålkonstruktioner</strong>s<br />
brandmodstandsevne skulle beregnes. Betydelige dele af bogen er nu utidssvarende.<br />
International Fire Engineering design for Steel Structures: State of the Art.<br />
The International Iron and Steel Institute, Brüssel 1993.<br />
Et omfattende katalog over brandbeskyttelsesmetoder med eksempler fra en række<br />
lande (excl. DK). Desuden afsnit om prøvning, brandforløb og PC-programmer.<br />
Magnusson, Sven-Erik; Ove Pettersson og Jörgen Thor:<br />
Brandteknisk dimensionering av <strong>stålkonstruktioner</strong>. Stålbyggnadsinstitutet,<br />
Stockholm 1974.<br />
Solid gennemgang med hovedvægt på beregning af ståltemperaturen. Tager udgangspunkt<br />
i den svenske åbningsfaktormetode, men er iøvrigt ikke normafhængig.<br />
57