Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald - Banedanmark

Jord, jordforurening, ressourcebehov og 

affald 

- Fagnotat, maj 2011 

Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Udbygning og modernisering 

Vamdrup - Vojens 

ISBN 978-87-7126-007-6 

Banedanmark 

Anlægsudvikling 

Amerika Plads 15 

2100 København Ø 

www.banedanmark.dk

Forord 

Dette fagnotat omhandler jord, jordforurening, ressourcebehov og affald i projektet 

Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. Det er udarbejdet i vinteren 2011 af 

rådgivningsfirmaet Atkins – Grontmij|Carl Bro Vamdrup – Vojens JV som en del af 

Banedanmark Anlægsudviklings projekt. 

Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det 

udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for 

projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. 

René Juul Clausen, 

Projektleder

Jord, jordforurening, 

ressourcebehov og affald 

Indhold 

Side 

1 Indledning 6 

2 Ikke-teknisk resumé 7 

3 Lovgrundlag 9 

3.1 Jordforureningsloven 9 

3.2 Miljøbeskyttelsesloven 9 

3.3 Råstofloven 9 

3.4 Jordflytningsbekendtgørelsen 10 

3.5 Affaldsbekendtgørelsen 10 

4 Metode for undersøgelserne 11 

4.1 Jord og jordforurening 11 

4.2 Ressourcebehov og affald 11 

5 Eksisterende forhold 12 

5.1 Kortlægning af forurenede og muligt forurenede arealer 12 

5.1.1 Kortlagte arealer 12 

5.1.2 Områdeklassificerede arealer 13 

5.2 Generelt forureningsniveau langs jernbaner 14 

5.3 Opfyldninger, vandhuller, søer mv. 14 

5.4 Støjvolde 14 

5.5 Supplerende undersøgelser 15 

5.6 Aktive råstofgrave 15 

6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 18 


6.1.1 Forurenede og potentielt forurenede arealer 18 

6.1.2 Blødbundsområder 18 

6.1.3 Ukendte/ikke-kortlagte forureninger 19 

6.1.4 Jord og jordhåndtering 19 

6.1.5 Jordbalance 20 

6.1.6 Spildhændelser 21 


6.2.1 Ressource-, råstof- og materialebehov 21 

6.2.2 Affald 23 

7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 24



8 0-Alternativet 25 

9 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 26 

10 Referencer 27 

11 Bilag 28

1 Indledning 

Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende jord, jordforurening, ressourcebehov og 

affald i forbindelse med projektet Dobbeltspor Vamdrup-Vojens. Strækningen er vist i 

bilag 1. 

I notatet beskrives de eksisterende forhold vedrørende forurenede og potentielt 

forurenede arealer og lokaliteter langs banestrækningen. 

Endvidere er der foretaget vurdering af eventuelle jordforureningers miljøkonsekvenser i 

drifts- hhv. anlægsfasen samt stillet forslag til forebyggende eller afværgende 

foranstaltninger. Tilsvarende er gjort i forbindelse med ressourcebehov og affald. 

Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale for 

en Miljøredegørelse, som har til formål at skabe et samlet overblik over konsekvenser for 

miljøet, som det aktuelle anlægsprojekt vil medføre samt de mulige 

afværgeforanstaltninger, der iværksættes i den forbindelse. 

Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til anlægsloven fra 1993 anlæg af et 

ekstra jernbanespor fra Vamdrup til Vojens. 

Udbygningen omfatter anlæg af et nyt spor på strækningen mellem Vamdrup og Vojens. 

Det nye spor kan på hele strækningen etableres inden for eksisterende banearealer. 

Anlægget kan etableres på de eksisterende banedæmninger, men det bliver nødvendigt at 

udvide eller erstatte en eksisterende bro. Desuden bliver der behov for midlertidig 

ekspropriation af arealer til arbejdsveje og –pladser. 

Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 6

2 Ikke-teknisk resumé 

Nærværende fagnotat er udarbejdet i forbindelse med Banedanmarks planer om anlæg og 

drift af endnu et jernbanespor på strækningen mellem Vamdrup og Vojens. Der er i 

fagnotatet foretaget en gennemgang af forhold vedrørende jordmængder, jordhåndtering 

og jordforureningsmæssige aspekter samt materiale- og ressourcebehov og producerede 

affaldstyper. Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger er beskrevet for både 

anlægsfasen og driftsfasen. 

I grundløsningen etableres et jernbanespor umiddelbart ved siden af det eksisterende spor, 

således at hele strækningen bliver dobbeltsporet. På de fire stationer, Vamdrup, Farris, 

Sommersted og Vojens, er der allerede etableret dobbeltspor i dag. 

Jordforurening 

På strækningen er der registreret 30 forurenede eller potentielt forurenede lokaliteter 

inden for undersøgelseskorridoren på 200 m på hver side af banen. Seks af disse 

lokaliteter vurderes at blive direkte berørt af anlægsarbejdet. Alle seks lokaliteter er 

potentielt forurenede, og der er altså ikke påvist forurening. Der vil blive udført nærmere 

jordforureningsundersøgelser på disse lokaliteter, så forureningssituationen er belyst ved 

opstart af anlægsarbejdet. Hermed mindskes risikoen for forsinkelse af anlægsarbejdet. 

Hele strækningen er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. 

I byområderne har de respektive kommuner foretaget områdeklassificering, dvs. at 

overfladejorden er forhåndsvurderet som let forurenet. 

Det kan ikke udelukkes, at der stødes på ukendte forureninger i anlægsfasen. Det kan 

derfor blive nødvendigt at gennemføre oprensninger af ikke nærmere defineret omfang 

inden for projektets rammer. Sandsynligheden herfor er vanskelig at vurdere. 

Jordmængder 

Der skal afgraves ca. 135.000 m 3 jord i projektet, hvoraf ca. 50.000 m 3 forventeligt kan 

genanvendes i anlægsprojektet, mens resten skal bortskaffes til anvendelse på anden vis. 

Det er intentionen, at der skal genanvendes så meget jord, som det geoteknisk og 

miljømæssigt er muligt, herunder også lettere forurenet jord (kategori 2). Der kan 

genanvendes jord ved dæmningsudvidelse og omkring konstruktioner. Muldjord kan 

genanvendes som tildækning ved sløjfning af den midlertidige arbejdsvej langs sporet. 

Her vil det formentlig være muligt at genanvende muld i kategori 2. 

Blødbundsjord vil enten blive bortskaffet eller, såfremt det er uforurenet (kategori 1), 

blive forsøgt afsat som jordforbedringsmiddel til de nærliggende landmænd. 


Midlertidige jorddepoter 

Placering og indretning af midlertidige arbejdspladser og mellemdepoter for jord skal 

fastlægges. Især på den sydlige del af strækningen etableres pladserne på arealer, hvor 

grundvandet er sårbart pga. de geologiske forhold. Der vil blive foretaget en 

risikovurdering vedr. grundvandsressourcen, og vilkår for aktiviteter og 

mellemdeponering på pladser vil tage udgangspunkt heri. Der må forventes vilkår om 

overdækning af muligt forurenet jord eller udlægning af jord på fast underlag samt 

begrænsning på liggetiden for de enkelte jordpartier. Mellemdeponering af jord forventes 

dermed at kunne gennemføres uden at give anledning til forurening af hverken jord eller 

grundvand. 

Spild 

Der kan forekomme spild i anlægsfasen i forbindelse med oplagring og håndtering af 

brændstof og andre kemikalier. I driftsfasen kan der forekomme dryp fra togmateriel og 

større spild ved uheld o.l. 

Risikoen for oliespild i anlægsfasen reduceres ved at entreprenørerne instrueres i 

hensigtsmæssig adfærd og udviser omtanke samt ved at etablere påfyldningspladser, hvor 

tanke er sikret mod påkørsel og underlaget er sikret mod spild vha. opsamlingsbakker. 

Råstof- og materialebehov 

Der vil være et behov for en væsentlig mængde råstoffer og materialer ved etableringen 

af det nye spor. Der vil være tale om stabil- og bundsikringsgrus, skærver, skinner, master 

og køreledninger samt beton til sveller, fundamenter og en ny bro ved Kestrupvej. 

Forekomsten af grusgrave i lokalområdet er undersøgt, og der er rigeligt med ressourcer 

til rådighed inden for kort transportafstand. Tilmed indgår baneudvidelsen i Region 

Syddanmarks råstofplan, så der er afsat ressourcer til formålet. 

Forbruget af de øvrige materialer vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. 

Affald 

Da projektet hovedsageligt omfatter anlæggelse af et nyt jernbanespor på åben strækning, 

vil der forekomme begrænsede mængder affald, idet der ikke skal omlægges veje, 

nedbrydes ejendomme o.l. De væsentligste affaldsmængder vil komme fra nedbrydning 

af broen ved Kestrupvej samt kabelskrot i form af primært kobber fra udskiftning af 

kørestrømsledning og kabler til det eksisterende signalnet. Kabelskrot genanvendes efter 

omsmeltning, og nedknust beton genanvendes som stabilgrus e.l. 


3 Lovgrundlag 

3.1 Jordforureningsloven 

Jordforureningsloven /3/ skal beskytte menneskers sundhed, grundvandet og miljøet i 

øvrigt ved at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge 

menneskeskabt skadelig virkning fra jordforurening. Jordforureningsloven omhandler 

udelukkende jord, der er forurenet på grund af menneskeskabt påvirkning. 

Med baggrund i Jordforureningsloven kan regionerne kortlægge arealer på henholdsvis 

vidensniveau 1 og 2 (V1 og V2). Et areal kortlægges på V1, hvis der er mistanke om 

forurening baseret på viden om potentielt forurenende aktiviteter på eller nær arealet. Et 

areal kortlægges på V2, hvis der er konstateret forurening, og det er sandsynligt, at 

forureningen vil have skadelig virkning på mennesker eller miljø. Et areal kan således 

godt være registreret som forurenet uden at være kortlagt på V1 eller V2. Banedanmark 

og DSB har desuden registreret mulige og kendte forureninger på deres arealer eller 

arealer, der tidligere har været i deres eje. 

Med baggrund i Jordforureningsloven har kommunerne gennemført områdeklassificering 

af jord, som de forventer er lettere forurenet. Med enkelte undtagelser er jord i byzoner 

vurderet som lettere forurenet og dermed områdeklassificeret. 

3.2 Miljøbeskyttelsesloven 

Miljøbeskyttelsesloven /4/ skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så 

samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets 

livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet, at 

forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse 

anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt fremme genanvendelse og 

begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. 

I den aktuelle kontekst er det især bestemmelserne i Miljøbeskyttelseslovens § 19 vedr. 

mellemdeponering og genanvendelse af jord, der er relevante. 

3.3 Råstofloven 

Råstofloven /8/ har til formål at sikre, at forsyning og indvinding af råstoffer sker på en 

natur- og miljømæssig forsvarlig måde. Udnyttelsen af råstoffer skal ske som led i en 

bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af 

samfundsmæssige hensyn. Lovens formål er desuden også at sikre, at råstofferne 

anvendes i forhold til deres kvalitet, og at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang 

erstattes af affaldsprodukter. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt 

på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse 

samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på 

miljøhensyn og vandforsyningsinteresser, og beskyttelse af forskellige interesser og 

landskabelige værdier. 

Loven omfatter sten, grus, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. 


Lovens ansvarlige er Naturstyrelsen, regionsrådene og kommunalbestyrelserne. 

Råstofloven fastlægger, at der skal udarbejdes Råstofplaner. Råstofplanerne bygger 

videre på de tidligere amters regionplaner. 

3.4 Jordflytningsbekendtgørelsen 

Jordflytningsbekendtgørelsen /5/ fastsætter regler om anmeldelse og dokumentation ved 

flytning af forurenet jord bort fra en ejendom, jord fra områder med kortlagt forurening, 

områdeklassificerede arealer samt jord fra offentlige vejarealer. Banearealer, der ikke er 

omfattet af forureningskortlægning eller områdeklassificering, er ikke omfattet af 

jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser. 

3.5 Affaldsbekendtgørelsen 

Affaldsbekendtgørelsen /7/ indeholder bestemmelser om håndtering og klassificering af 

affald, regulativer og ordninger for affald, anmeldelse og anvisning af affald mm. 

Kommunalbestyrelserne udarbejder og vedtager regulativer for håndtering af affald bl.a. 

erhvervsaffald, som også omfatter bl.a. bygge- og anlægsaffald. Regulativerne beskriver 

de indsamlings- og anvisningsordninger, der skal anvendes i kommunen, herunder regler 

for kildesortering, emballering mm. 


4 Metode for undersøgelserne 

4.1 Jord og jordforurening 

Gennemgangen af de eksisterende forhold tager udgangspunkt i underrapporten vedr. 

forurenet jord /2/ til miljøredegørelsen fra 1992 /1/. I de mellemliggende ca. 19 år er der 

oparbejdet en meget stor generel viden om jordforurening og dens betydning for 

mennesker og miljø, hvilket bl.a. har ført til vedtagelse af jordforureningsloven /3/ i 2000 

samt en række efterfølgende justeringer af loven og tilhørende bekendtgørelser og 

vejledninger. 

Der er således et væsentligt behov for at opdatere de betragtninger, der blev gjort i 1992, 

og supplere dem med viden om andre lokaliteter eller sammenhængende områder, hvor 

forurening eller mulig forurening har eller kan have betydning for anlægsprojektet. 

Det er valgt at indsamle oplysninger om forurenede eller muligt forurenede lokaliteter 

inden for en korridor på 200 m på hver side af banen. Der er indsamlet og bearbejdet 

oplysninger om arealer, der er kortlagt efter jordforureningsloven, områdeklassificerede 

arealer, tegn på opfyldte vandhuller o.l., samt støjvolde opbygget af forurenet jord. 

Oplysningerne er baseret på informationer fra forureningsdatabaserne hos DSB, 

Banedanmark og miljømyndighederne, historiske kort og målebordsblade. 

Efterfølgende er der foretaget en vurdering af de miljømæssige påvirkninger for 

anlægsprojektet i relation til håndtering af forurenet jord, samt forslag til, hvordan 

påvirkningerne kan reduceres eller afværges. 

4.2 Ressourcebehov og affald 

Med udgangspunkt i jordbalancen for anlægsprojektet vurderes det samlede behov for 

primære ressourcer i forhold til den kendte lokale forekomst af råstofgrave. 

Desuden listes de øvrige ressourcer, der indgår til etablering af det nye spor, dvs. beton, 

diverse metaller til skinner, sveller, kørestrømsmaster, køreledninger osv. 

Endelig foretages en gennemgang af de forventede affaldsfraktioner og størrelsen heraf. 


5 Eksisterende forhold 

5.1 Kortlægning af forurenede og muligt 

forurenede arealer 

I underrapporten /2/ til miljøredegørelsen fra 1992 /1/ er oplistet en række muligt 

forurenede arealer. For den aktuelle strækning er der omtalt én lokalitet, der vurderes at 

komme i direkte berøring med anlægsprojektet samt yderligere fem lokaliteter, der kan 

have betydning for anlægsprojektet pga. aktivitetstype og placering samt områdets 

geologiske og hydrogeologiske forhold. 

Med udgangspunkt i underrapporten /2/ til miljøredegørelsen fra 1992 /1/ er der foretaget 

en opdatering af kortlagte forurenede og muligt forurenede arealer, baseret på de nyeste 

informationer fra forureningsdatabaserne hos DSB, Banedanmark og 

miljømyndighederne (Region Syddanmark). 

5.1.1 Kortlagte arealer 

På strækningen Vamdrup – Vojens, km 38,0 til km 58,7, er der i alt fundet 30 

registreringer af forurenede og muligt forurenede arealer inden for den undersøgte 

korridor. Som det fremgår af de udarbejdede kort i bilag 1, er registreringen af arealer 

koncentreret omkring stationerne langs strækningen. I bilag 2 er vist en samlet liste over 

de 30 forurenede og muligt forurenede arealer. Listen viser placering i forhold til 

strækningen samt aktivitet med angivelse af kendte og potentielle 

forureningskomponenter. Endvidere er angivet, hvorvidt der er tale om en påvist 

forurening (i tabellen benævnt V2-kortlagt/Kendt forurening), eller potentiel forurening (i 

tabellen benævnt V1-kortlagt/Mulig forurening). 

Hvorvidt og i hvilket omfang disse 30 lokaliteter vil have betydning for projektet 

Dobbeltspor Vamdrup-Vojens, er afhængig af en række faktorer som: 

• Placering i forhold til anlægget 

• Mulig forurenende aktivitet (forureningskomponenter) 

• Omfang af mulig forurening, og 

• Områdets geologiske og hydrogeologiske forhold 

På baggrund af de valgte faktorer, kan lokaliteterne inddeles i tre hovedgrupper: 

1. Lokaliteter som kommer i direkte berøring med anlægsprojektet. 

2. Lokaliteter som kan have betydning for anlægsprojektet 

3. Lokaliteter som ikke vurderes at have betydning for anlægsprojektet. 

I denne tidlige fase af projektforløbet er det kun været muligt at identificere lokaliteter i 

hovedgruppe 1 pga. manglende detailkendskab. 

1. Lokaliteter som kommer i direkte berøring med anlægsprojektet 

Lokaliteter som kommer i direkte berøring med anlægget er defineret som 

lokaliteter/arealer, hvor der i anlægsfasen vil skulle foregå gravearbejde. Under denne 

kategori er der i alt identificeret seks lokaliteter, jf. tabel 1: 


Kilometrering Registrering Lokalitetsnr 

. 

38,26 - 39,42 Region 

Syddanmark 

629-00090 V1- mulig 

forurening 

Kortlægning Aktiviteter Forureningskom 

ponenter 

Vamdrup 

Stationsareal 

Diffus forurening 

fra forurenende 

DSB-aktiviteter 

38,83 DSB/BDK 1.22502.12 Mulig 

forurening 

38,87 DSB/BDK 1.22502.06 Mulig 

forurening 

38,88 DSB/BDK 1.22502.05 Mulig 

forurening 

39,04 Region 629-00068 V1- mulig 

Syddanmark 

forurening 

DSB/BDK 

(1.22502.04) 

Nødgenerator 

Fyrgrav, 1867 - 1944 

Kulhus (629-00072) 

DSB, Gammel 

drejeskive 

Lette 

oliekomponenter 

Tungmetaller, 

tungere 


Tungmetaller 

Tungere 


Myremalm 

39,07 DSB/BDK 1.22502.03 Mulig 

forurening 

Tidligere 

lokomotivremise med 

værkstedsgrav og 

smøregrav. 

Fra før 1867 - 1944 

Tungere 


Tabel 1. Liste over lokaliteter som kommer i direkte berøring med anlægget, se endvidere bilag 2. 

2. Lokaliteter som kan have betydning for anlægsprojektet 

Lokaliteter i denne hovedgruppe er karakteriseret ved, at de ved deres aktivitet og 

placering samt områdets geologiske og hydrogeologiske forhold gør, at de kan have 

betydning for anlægsprojektet. Dette gælder specielt i områder, hvor der af 

anlægstekniske årsager skal foregå midlertidig eller permanent grundvandssænkning, 

hvorved vandopløste forureningskomponenter kan blive mobiliseret og dermed påvirke 

vandmiljøet. 

Endvidere kan disse lokaliteter blive påvirket i anlægsfasen i forbindelse med etablering 

af arbejdspladser og køreveje. 

3. Lokaliteter som ikke vurderes at have betydning for anlægsprojektet 

Denne gruppe indeholder de lokaliteter, som ligger inden for undersøgelseskorridoren, 

men som ikke vurderes at have betydning for projektet i dets nuværende udformning. 

Sondringen mellem hvilke lokaliteter, der hører under hhv. hovedgruppe 2 og 3, kræver, 

at der er overblik over de nødvendige grundvandssænkninger, placeringen af arbejdsveje, 

adgangsveje til sikringshytter, placering af forsinkelsesbassiner mv. 

5.1.2 Områdeklassificerede arealer 

Pr. 1. januar 2007 trådte flere ændringer af jordforureningsloven i kraft, herunder at 

kortlægningskriteriet for forurenet jord blev hævet, så lettere forurenet jord ikke længere 

skal kortlægges. Lettere forurening findes i de fleste byområder, typisk de ældre. Den 

lettere forurenede jord, er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening 

er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af 

forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, 

industriens røg- og støvemissioner mv. 

Områdeklassificeringen trådte i kraft pr. 1. januar 2008, hvor byzonen som udgangspunkt 

er klassificeret som et lettere forurenet område. Kommunerne har mulighed for at undtage 

områder inden for byzonen, eller inddrage områder udenfor byzonen i de 

områdeklassificerede arealer. 


På den aktuelle strækning gennemløber projektet en række Områdeklassificerede arealer. 

I sagens natur er disse områder relateret til byområderne langs strækningen. Udstrækning 

og placeringen af disse er vist på kort i bilag 1. 

5.2 Generelt forureningsniveau langs 

jernbaner 

Foruden egentlig kortlagte forurenede arealer kan der forekomme svag diffus forurening 

med oliestoffer, PAH og tungmetaller i varierende omfang langs jernbaner. På 

strækninger i det åbne land forventes jorden hovedsageligt at være ren. Dog viser 

erfaringen fra tilsvarende projekter, at der på disse strækninger kan optræde mindre 

sporadiske ”hot spots”, hvor forureningsgraden kræver, at den jord der skal håndteres, 

skal bortskaffes til deponi. I bymæssig bebyggelse og på stationsområder er det ikke 

usandsynligt, at man vil støde på ukendte/ikke-kortlagte forureninger i forbindelse med 

gennemførelsen af anlægsprojektet. Det kan derfor blive nødvendigt at foretage mindre 

afgrænsede oprensninger. 

De relativt højeste forureningskoncentrationer forventes at forekomme på 

stationsområder, hvor der har været opstilling eller rangering af togmateriel mv. Generelt 

forventes denne diffuse forurening primært at omfatte immobile forureninger. 

5.3 Opfyldninger, vandhuller, søer mv. 

Der er foretaget en indledende gennemgang af målebordsblade, der er tilgængelige på 

Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside. Målebordsbladene er for perioden 1928-1940, 

og der var ved gennemgangen særligt fokus på vandhuller og små søer. Forekomsten af 

vandhuller og søer er sammenlignet med forekomsten på 4 cm-kort fra perioden 1980- 

2001. 

Det konstateres ved gennemgangen, at i størrelsesordnen 20-25 vandhuller og små søer 

inden for undersøgelseskorridoren er forsvundet i den mellemliggende periode på min. 40 

år. Disse er ikke angivet på bilag 1, da overførslen fra de gamle målebordsblade er 

forbundet med stor usikkerhed. 

I flere tilfælde kan der være tale om, at større områder er drænet pga. intensiveret 

landbrugsdrift. 

I de resterende tilfælde er der formentlig tale om opfyldning af vandhullerne/søerne. Det 

ligger uden for rammerne af nærværende fagnotat at undersøge, om der er tale om 

ukontrolleret opfyldning med potentielt forurenende affaldskomponenter eller forurenet 

jord, men erfaringsmæssigt er der en risiko herfor. 

5.4 Støjvolde 

Umiddelbart syd for Vamdrup station, er der på strækningen km. 39,52 til 39,85 etableret 

en støjvold mellem banen og Dysse ager. For nærværende er der ikke kendskab til de 


materialer som indgår i støjvolden. I projektets nuværende udformning, vil projektet ikke 

berøre støjvolden 

5.5 Supplerende undersøgelser 

Der er i nærværende undersøgelse af forurenede og potentielt forurenede arealer ikke 

foretaget supplerende feltundersøgelser for verificering af de indsamlede data. I det 

videre forløb skal det nuværende datagrundlag danne grundlag for dialog med de 

involverede parter, herunder Region Syddanmark og berørte kommuner med henblik på 

fastlæggelse af behovet for supplerende undersøgelser, fx i form af supplerende 

arkivsøgning, interviews med relevante sagsbehandlere samt evt. miljøtekniske 

undersøgelser. Dette skal reducere risikoen for, at der under anlægsarbejdet træffes 

ukendte/ikke-kortlagte forureninger. 

5.6 Aktive råstofgrave 

Området mellem Vamdrup og Vojens er omfattet af Region Syddanmarks råstofplan for 

perioden 2008 – 2020 /9/. Råstofplanen skal i henhold til råstofloven revideres hvert 

fjerde år, dvs. næste gang i 2012. Denne proces er igangsat, men forventes ikke at få 

nogen indflydelse på de allerede udpegede graveområder. 

I udkast til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark er der foretaget en vurdering af det 

fremtidige behov for råstofferne sand, grus og sten til motorveje og jernbaner i 

Sønderjylland, der bl.a. omfatter den aktuelle banestrækning. Det er beregnet, at der på 24 

års sigt skal bruges 1,5 mio. m 3 grus og sten over 2 mm – heri er indregnet nærværende 

baneprojekt. Desuden er det samlede behov for sand, grus og sten beregnet og 

sammenholdt med den samlede restressource i Sønderjylland. Den samlede tilgængelige 

ressource vurderes væsentligt større end det forventede samlede ressourceforbrug. 

I råstofplanen fra 2008 findes kortbilag, der viser aktive graveområder mellem Kolding 

og Vojens. Disse områder er vist i figur 1. Som det fremgår af figuren, findes der tre 

områder langs den aktuelle banestrækning; Mølby, Skrydstrup og Over Jerstal. 

Områderne beskrives alle i råstofplanen fra 2008. Detailkort for de tre områder er vist i 

figur 2. I råstofplanen opgøres de enkelte graveområders restressourcer. Denne er for 

Mølby, Skrydstrup og Over Jerstal beregnet til i alt ca. 4,7 mio. m 3 . Restressourcen for de 

enkelte delområder fremgår af figurteksten i figur 2. 


Figur 1: Udlagte og aktive 

graveområder mellem Kolding og 

Vojens. Fra ”Råstofplan 2008 for 

Region Syddanmark”. 


Graveområde 510-2 Mølby. Areal: 4,11 km 2 . 

Restressource: 2,17 mio. m 3 over 2 mm. 

Graveområde 510-1 Skrydstrup. Areal: 1,8 km 2 . 


Figur 2: Detailudsnit af de tre graveområder på 

banestrækningen mellem Kolding og Vojens. 

Graveområde 510-4 Over Jerstal. Areal: 3,88 km 2 . 



6 Konsekvenser og 

afværgeforanstaltninger i 

anlægsfasen 


6.1.1 Forurenede og potentielt forurenede arealer 

Der er registreret 30 forurenede eller muligt forurenede lokaliteter i 

undersøgelseskorridoren, jf. ovenstående afsnit og kortene i bilag 1. Seks af disse 

lokaliteter vurderes at komme i direkte berøring med anlægget. Alle seks lokaliteter er 

registreret på baggrund af mistanke om forurening pga. den tidligere og/eller nuværende 

aktivitet på arealet. Der er altså ikke påvist forurening. To af lokaliteterne er V1-kortlagt 

af Regions Syddanmark, mens de resterende fire ikke er kortlagt efter 

jordforureningsloven men registreret af Banedanmark/DSB. 

Der vurderes overvejende at være tale om relativt immobile forureningskomponenter 

(bl.a. tunge oliekomponenter og tungmetaller) fra de fleste af disse lokaliteter, dog kan 

der være tale om lette oliekomponenter fra en nødgenerator ved km 38,83. 

Det anbefales, at der gennemføres forureningsundersøgelser på de seks lokaliteter for at 

afklare de faktiske forureningsforhold i god tid inden anlægsarbejdets opstart. Det skal 

ske for at reducere risikoen for forsinkelser pga. påtruffet forurening under 

anlægsarbejdet. 

I anlægsfasen anbefales, at jordarbejde på forurenede og områdeklassificerede lokaliteter 

udføres under miljøtilsyn, som kan foretage de relevante vurderinger af de faktiske 

forureningsforhold på stedet og foretage forskriftsmæssig sortering og håndtering af evt. 

forurenede jordpartier. 

Når der foreligger et detailprojekt, må det afklares, om nogen af de resterende 24 

forurenede eller muligt forurenede lokaliteter bliver relevante at forholde sig til i 

forbindelse med jordhåndtering og/eller grundvandssænkning. Det kunne fx være, hvis en 

adgangsvej passerer ind over et muligt forurenet areal, eller hvis der bliver behov for en 

grundvandssænkning i nærheden af en mobil jordforurening. 

Ved bygge- og anlægsaktiviteter på de forureningskortlagte arealer i Vamdrup eller 

Sommersted kan arbejdet først igangsættes jf. jordforureningslovens § 8. Dette indebærer 

mulige forureningsundersøgelser, inden anlægsarbejdet igangsættes, og efterfølgende 

også oprensning, så man med anlægsprojektet ikke hindrer en fremtidig oprensning. 

6.1.2 Blødbundsområder 

Der foretages ikke udskiftning af blød bund i større omfang. Mængderne af 

blødbundsmaterialer vil derfor være tilsvarende beskedne. 

Da der ofte forekommer naturligt høje koncentrationer af nikkel og evt. arsen i 

blødbundsmaterialer, skal der som udgangspunkt foretages en screening for disse stoffer 


inden bortskaffelse, da de betragtes som forurening i koncentrationer over Miljøstyrelsens 

jordkvalitetskriterier. 

I det omfang, at blødbundsmaterialerne ikke overskrider Miljøstyrelsens 

jordkvalitetskriterier, vil blødbundsmaterialerne blive forsøgt bortskaffet lokalt fx til 

jordforbedring på landbrugsjord. 

6.1.3 Ukendte/ikke-kortlagte forureninger 

Hvis der på et ikke-kortlagt areal konstateres forurening under fx gravearbejde, skal dette 

straks meddeles til kommunen. 

Der er ved gennemgang af målebordsblade konstateret i størrelsesordnen 20-25 

vandhuller o.l., der potentielt kan være opfyldt med andet end ren jord. Det anbefales i 

forbindelse med projekteringsfasen at få afklaret, om der skal ske afgravning af jord 

under grundvandsspejlet kombineret med grundvandssænkning i umiddelbar nærhed af de 

opfyldninger. Hvis det er tilfældet, må det overvejes at udføre en forureningsundersøgelse 

for at sikre, at evt. forurening ikke spredes. 

Det kan blive nødvendigt at gennemføre forureningsoprensning af ikke nærmere defineret 

omfang inden for projektets rammer. 

6.1.4 Jord og jordhåndtering 

Placering og indretning af de arbejdsarealer, der skal benyttes som mellemdepot for 

forurenet eller potentielt forurenet jord, håndteres efter jordforeningsloven . Her kan der 

f.eks. stilles vilkår for mellemdeponeringen, fx maksimal liggetid, krav til underlag eller 

overdækning i våde perioder o.l. Håndtering og evt. klassificering af jord på 

mellemdepoterne vurderes derfor ikke at medføre negative konsekvenser for den 

underliggende jord eller grundvandet. 

Overskudsjord fra de frie strækninger mellem byerne kan som udgangspunkt disponeres 

frit både internt i projektet og eksternt, da banematriklen hverken er områdeklassificeret 

eller forureningskortlagt, dog med forbehold for blødbundsmaterialer jf. ovenfor. Der 

bliver tale om genanvendelse af store mængder jord internt i projektet, jf. næste kapitel 

vedr. jordbalancen. 

Genanvendelse af lettere forurenet jord vil også forekomme i projektet. Det vil 

hovedsageligt være lettere forurenet muld, der finder genanvendelse i projektet. 

Overskudsjord fra de områdeklassificerede arealer ved Vamdrup, Sommersted, Jegerup 

og Vojens kan jf. jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser bortskaffes på baggrund af 

én dokumentationsprøve pr. 120 tons jord, dog én pr. 30 tons jord, hvis jorden ønskes 

bortskaffet som ren jord. 

Overskudsjord fra de kortlagte arealer i Vamdrup og Sommersted kan jf. 

jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser bortskaffes med én prøve pr. 30 tons jord,. 

Jord fra kortlagte eller områdeklassificerede arealer skal håndteres i særskilte partier, 

både ved opgravning, under evt. mellemdeponering og ved bortskaffelse. 


I jordforureningslovens § 52 gælder et generelt forbud mod deponering af tilkørt ren jord 

til nuværende og tidligere råstofgrave, og der må kun dispenseres, hvis der ikke er risiko 

for at drikkevandsinteresserne tilsidesættes. 

I Region Syddanmark er der givet dispensation fra jordforureningslovens § 52 i en række 

råstofgrave. Nærmest den kommende baneudvidelse, er i Haderslev Kommune givet 

dispensation til at tilføre rent jordfyld til råstofgravene på matrikel nr. 179 og 789 

Skrydstrup ejerlav, Skrydstrup og matrikel nr. 34 og 269 Gl. Ladegaard, Hammelev. 

Tilladelsen gælder frem til 8. november 2015. Området ligger mellem jernbanen og 

landevejen i den sydligste del af Skrydstrup graveområde, jf. figur 2 ovenfor. Flere 

områder fremgår af Region Syddanmarks hjemmeside. 

Dokumentation for at jorden er ren, skal med hensyn til anmeldelse, prøveudtagning og 

antallet af analyser, følge retningslinjer i jordflytningsbekendtgørelsen /5/. 

Der findes ingen råstofgrave, der må modtage lettere forurenet jord i umiddelbar nærhed 

af banestrækningen mellem Vamdrup og Vojens. På Region Syddanmarks hjemmeside 

findes jordmodtagere fordelt på de tre kommuner Kolding, Sønderborg og Varde. 

6.1.5 Jordbalance 

Det tilstræbes, at mest muligt af den opgravede jord genanvendes. Det vil særligt dreje sig 

om den mængde muldjord, der skal afrømmes i forbindelse med anlæg af arbejdsvej langs 

det nye spor. Ved anlægsfasens afslutning sløjfes arbejdsvejen, og muldlaget 

genudlægges så vidt muligt. Her vil det formentlig være muligt at genanvende lettere 

forurenet muld. 

Desuden vil der blive mulighed for genanvendelse af jord omkring konstruktioner og i 

dæmningsudvidelser. 

Den foreløbige jordbalance for projektet fremgår af tabellerne 2 og 3 herunder. Der er 

skønnet en fordeling af jord i de tre forureningskategorier 1, 2 og >2 fra 

jordflytningsbekendtgørelsen /5/, svarende til ren, let forurenet og kraftig forurenet jord. 

Den skønnede fordeling tager udgangspunkt i analyser fra Sydbanen mellem Ringsted og 

Vordingborg /10/, da det aktuelle projekt er sammenligneligt med Sydbane-projektet mht. 

fri strækning og størrelsen på stationer. Nedenstående forureningsfordeling må betragtes 

som worst case, da tallene vedrører stationsområderne. Tilsvarende tal for fri strækning 

viser ca. 90 % jord i kategori 1. 

Jordtype Aktivitet Jordkategori Fordeling Mængde 

(m 3 ) 

1 81 % 105.300 

Råjord Afgravning 2 12 % 15.600 

og muld >2 7 % 9.100 

i alt 100 % 130.000 

1 80 % 40.000 

Genindbygning 2 20 % 10.000 

i alt 100 % 50.000 

1 65.300 


Jordoverskud 2 5.600 

>2 9.100 

i alt 80.000 

Tabel 2. Jordbalance, råjord og muld 

Jordtype Aktivitet Jordkategori Fordeling Mængde 

(m 3 ) 

1 10 % 500 

Blød 

bund 

Afgravning 2 50 % 2.500 

>2 40 % 2.000 

i alt 100 % 5.000 

Tabel 3. Jordbalance, blødbund 

Blødbundsmaterialer genanvendes ikke i projektet. Afgravet mængde er således lig 

jordoverskud. 

6.1.6 Spildhændelser 

Risikoen for spildhændelser i anlægsfasen skal minimeres ved, at aktørerne udviser 

påpasselighed ved deres adfærd i almindelighed og under håndtering af miljøfremmede 

stoffer i særdeleshed. Risikoen for forurening kan minimeres ved: 

• At etablere midlertidige arbejdspladser og skurbyer i områder, som ikke er 

sårbare 

• At etablere brændstof- og kemikaliedepoter på centrale steder, som er ordentligt 

spildsikrede. Brændstoftankene sikres mod påkørsel ved brug af fx Hoffmannklodser, 

og der placeres spildbakker under tankene og påfyldningsslanger og – 

studser. 

• Så vidt muligt ikke at flytte rundt på mobile brændstoftanke. 

• At foretage regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner for at forebygge 

brud på hydraulikslanger og andre utætheder. 

Især på den sydlige del af strækningen er grundvandsmagasinerne dårligt beskyttede og 

dermed sårbare, da de øvre geologiske jordlag i området domineres af sand /6/. De 

midlertidige arbejdspladser kan ikke undværes, og derfor stilles der skærpede vilkår for 

håndtering af brændstof samt oplag af forurenet jord på arbejdspladserne på den sydlige 

del af strækningen. 

Spild vil uanset tid og sted straks blive rapporteret via miljøtilsynet til 

miljømyndighederne jf. bestemmelserne i jordforureningsloven. 


6.2.1 Ressource-, råstof- og materialebehov 

Til etablering af det nye spor skal der benyttes en større mængde primære ressourcer, som 

sikrer den nødvendige funktion, geotekniske stabilitet og tilstrækkelig afvanding af 

banelegemet. 

Der skal benyttes ca. 45.000 m 3 stabilgrus til midlertidige arbejdsveje og underballast 

samt ca. 51.000 m 3 ballastskærver. 


Endvidere skal der benyttes skønsmæssigt 30.000 m 3 bundsikringsgrus til erstatning af 

fyldjordsmaterialer, der skal udskiftes af geotekniske hensyn. 

Med de tilgængelige råstofressourcer i lokalområdet, jf. figur 2 ovenfor, er der ingen 

indikationer på, at det bliver nødvendigt at køre de omtalte råstoffer til fra større afstande. 

Dog produceres der ikke ballastskærver i lokalområdet. Disse sejles til Danmark fra 

Sverige og Norge og transporteres til området på banevogne. 

Der skal opstilles master til kørestrømsledninger til det nye 2. spor på 80-90 % af 

strækningen. Masterne skal stå med ca. 60 m mellemrum, og samlet forbruges ca. 75 tons 

stål til dette formål. 

Der medgår desuden ca. 60 kg stål pr. lbm togskinne og dermed ca. 2.000 tons stål til det 

nye spor. 

De nye master skal stå på fundamenter af betonpæle af typisk 5-6 m længde, som 

nedrammes i jorden. Der medgår ca. 400 tons beton hertil og ca. 70 tons stål til armering. 

Broen over Kestrupvej skal nedbrydes og erstattes af en bredere bro. Der forventes et 

forbrug på ca. 50 m 3 beton til den nye bro. 

Endvidere skal der udlægges betonsveller under det nye spor. Der beregnes 1,6 sveller pr. 

lbm. spor og dermed ca. 6.500 tons beton til dette formål, da hver svelle vejer ca. 240 kg. 

Sveller er præfabrikerede og transporteres til stedet på banevogne. 

Til nye kørestrømsledninger forventes et forbrug på ca. 15 tons kobber-sølv-legering. Til 

bæretov og hængere medgår ca. 8 tons bronze, og til returledere ca. 14 tons 

aluminiumstråd med stålkerne. 

Der skal etableres nyt drænanlæg med dobbeltvæggede plastdræn på stationerne. Hertil 

skal anvendes rør af polypropylen. 

Råstof- og materialebehovet er samlet i nedenstående tabel 4: 


Materiale Formål Mængde 

Grus Underballast, bundsikring og arbejdsveje 75.000 m 3 

Skærver Ballast 50.000 m 3 

Beton Bro, mastefundamenter og sveller 7.000 tons 

Stål Skinner, master, armeringsjern 2.100 tons 

Øvrige metaller Kørestrømsanlæg 40 tons 

Plast (Polypropylen) Dræn Ukendt 

Tabel 4: Råstof- og materialebehov 

Det vurderes, at råstof- og materialeforbruget ikke er problematisk set ud fra et 

ressourcemæssigt synspunkt. 

6.2.2 Affald 

Den samlede produktion af affald og mængden af potentielt genanvendelige materialer er 

endnu ikke opgjort for projektet. Foreløbig kan der nævnes følgende fraktioner: 

Udskiftning af kørestrømsledningen og kabler til det eksisterende signalnet vil medføre 

kabelskrot i form af primært kobber. 

Nedbrydningen af den eksisterende bro ved Kestrupvej vil bidrage med den væsentligste 

del af betonaffald fra projektet, i størrelsesordnen 30-40 m 3 . Betonaffaldet vil blive 

nedknust enten på en af arbejdspladserne eller eksternt med henblik på genanvendelse 

som erstatning for fx stabilgrus. 

Alle affaldsfraktionerne skal så vidt muligt genanvendes i projektet eller bortskaffes med 

henblik på senere genanvendelse. Det skal ske for at begrænse forbruget af primære 

ressourcer, og fordi affaldet ellers unødvendigt vil optage kapacitet på kontrollerede 

lossepladser. 


7 Konsekvenser og 

afværgeforanstaltninger i 

driftsfasen 


Hele banestrækningen Vamdrup-Vojens forløber i områder med særlige 

drikkevandsinteresser. Der skal derfor ske en opdatering af den eksisterende 

beredskabsplan, der beskriver, hvad der skal gøres i tilfælde af spild og uheld for at 

beskytte grundvandet mod nedsivende forurening. 

I driftsfasen vil der kunne forekomme diffus forurening fra togmateriellet med bl.a. olie, 

tjærestoffer (PAH’er) og tungmetaller, men der vil også kunne forekomme større og 

mindre spild af forurenende stoffer så som benzin, olie og pesticider i forbindelse med 

uheld. Risikoen for spild eksisterer allerede ved det eksisterende enkeltspor, og en øget 

trafik som følge af et ekstra spor vurderes ikke at give en nævneværdig forøget risiko for 

spildhændelser. 

I forbindelse med vedligeholdelse af banestrækninger anvendes i dag pesticider. Disse 

kan normalt nedbrydes i jorden, men under visse forhold vil de kunne transporteres til 

grundvandet. Risikoen for nedsivning af pesticider fra jernbanestrækningen eksisterer 

allerede i dag. Det ekstra spor vil dog øge mængden af tilførte pesticider. Da der kun 

anvendes godkendte pesticider, lav dosering og en sprøjtehyppighed på højest en gang 

årligt i form af såkaldt fotooptisk registrering, hvor der kun sprøjtes direkte på 

registrerede planter med godkendte midler, så vurderes belastningen med pesticider ikke 

at indebære betydende konsekvenser for grundvandet. 


I forbindelse med almindeligt vedligehold af banen og dens tekniske installationer vil der 

være et mindre materialeforbrug. 

Der vil blive produceret affald, når spor, sveller mm. skal udskiftes i forbindelse med 

almindeligt vedligehold og sporfornyelse. 


8 0-Alternativet 

0-alternativet er situationen i 2015, hvor den eksisterende bane vil have nået sin 

maksimale belastning. Såfremt der ikke gennemføres en udbygning og modernisering af 

jernbanen mellem Vamdrup og Vojens, vil 0-alternativet således være den eksisterende 

bane. 

I 0-alternativet er der intet anlægsprojekt, og dermed berøres eller påvirkes de 

forureninger, der allerede findes på eller langs strækningen ikke. 

På ressourcesiden spares store mængder primære ressourcer, hvis banen ikke udvides, og 

der vil ikke blive produceret affald fra spor- og broarbejderne. 

Derimod vil fastholdelse af den nuværende et-spors løsning flytte mere godstrafik over på 

lastbiler med deraf følgende forhøjede emissioner. Endvidere vil ophobning af godstog i 

hver ende af strækningen medføre forhøjet risiko for jordforurening fra spild og højere 

koncentration af smådryp disse steder. 


9 Oversigt over eventuelle 

mangler ved undersøgelserne 

Vurderingen af jord, jordforurening, ressourcebehov og affald er foretaget på et stadie, 

hvor planlægningen af anlægsarbejdet ikke er helt fastlagt. Derfor er der foretaget en 

række antagelser om mængder og processer, som måske ændres i forbindelse med 

detailprojektet. 

Når yderligere detaljer foreligger, skal der opstilles en mere detaljeret affaldsopgørelse, 

og det skal afklares, om flere af de forurenede eller muligt forurenede lokaliteter kommer 

i berøring med anlægsprojektet pga. etablering af veje eller grundvandssænkning til 

etablering af konstruktioner. 


10 Referencer 

/1/ DSB: Miljøkonsekvenser af udbygningen af jernbanestrækningen mellem Vamdrup 

og Padborg. December 1992 

/2/ DSB: Underrapport til /1/ vedrørende forurenet jord. December 1992 

/3/ Jordforureningsloven. Bekendtgørelse af lov om forurenet jord nr. 1427 af 4. 

december 2009. 

/4/ Miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26. juni 

2010. 

/5/ Jordflytningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i 

forbindelse med flytning af jord nr. 1479 af 12. december 2007. 

/6/ Banedanmark: Udbygning og modernisering, Vamdrup-Vojens. Grundvand og 

drikkevand. Fagnotat, februar 2011. 

/7/ Affaldsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 1632 af 21. december 2010. 

/8/ Råstofloven. Lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009 om råstoffer. 

/9/ Råstofplan 2008 for Region Syddanmark. 

/10/ Alectia: Om jordforurening i tilknytning til jernbaner, opsamling af erfaringer. 

Bilagsnotat, juni 2010. 


11 Bilag 

1. Kort over strækningen med angivelse af undersøgelseskorridor, kortlagte arealer 

og områdeklassificerede arealer. 

2. Tabel over forurenede og muligt forurenede lokaliteter i undersøgelseskorridoren.

Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald - Banedanmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?