Projektgrundlag - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

6/13 STORSTRØMMEN 3 BESEJLINGSFORHOLD denne ellipseformede sikkerhedszone, er der risiko for, at skibsføreren reagerer uhensigtsmæssigt. Der forefindes undersøgelser omkring brugen af denne teori i forhold til eksisterende broforbindelser, eksempelvis (Frandsen, Olsen, Lund, & Bach, 1991), som understøtter validiteten af at bruge dette som et udgangspunkt for at fastsætte minimumsspændvidden. Figur 3.1 Eksempel på brug af domæneteori for skibe (Larsen, 1993). Afbilledet er skibet og det samhørende domæne. I Figur 3.1 er der givet et eksempel på brugen af domæneteori for skibe, der passe rer en bro med en smal åbning. Størrelsen på domænet er givet for sejlløb med fri navigation, en skibshastighed på 58 m/s og uden forhindringer i form af øer, lavt vand eller lignende. For smalle kanaler og lignende, hvor fartøjerne har en reduce ret hastighed, kan der bruges en reduceret størrelse på domænet på 6,0L i længde retningen og 1,6L i tværretningen, hvor L er skibets længde. Ved separering af trafikken i de to retninger med 2 gennemsejlingsfag, som det også er tilfældet for den nuværende Storstrømsbro, kan man tage udgangspunkt i Figur 3.2. Figur 3.2 Krav til navigationsspænd for broer med envejstrafik (Larsen, 1993). o:\A020000\A023755\3_Pdoc\DOC\20_Fagnotater & rapporter\2012.03.23_Fagnotater fase 1\05 <strong>Projektgrundlag</strong>\Bilag\A02375535300132.0 Besejlingsforhold.docx
STORSTRØMMEN 3 BESEJLINGSFORHOLD 7/13 Ved Vestbroen på Storebæltsforbindelsen er sat en øvre grænse på 1000 DWT for passerende skibe. Fastsættelsen af denne grænse er baseret på simuleringer af ski benes sejlads gennem broen under ugunstige forhold. Et 1000 DWT skib har typisk en længde på omkring 60 m. Hvis denne skibslængde omsættes via domæneteori en, giver dette krav til gennemsejlingsbredden på 1,6F60 m=96 m. Dette er mindre end de 103,6 m gennemsejlingsbredde, der er på Vestbroen, og kriteriet er således opfyldt. Ved et typisk skib på 2000 DWT med en længde på 80 m vil minimums kriteriet med domæneteorien give et krav til gennemsejlingsbredden på 1,6F80 m=128 m. Dette er således ikke opfyldt for Vestbroen og understøtter den fastsatte grænse for størrelsen af passerende skibe. Det bemærkes, at højden er 18 m i en bredde af 70 m omkring midten af fagene aftagende til 16 m ved bropil lerne. Storstrømmen har: › Flere områder med lavt vand › Farøbroen ligger tæt på › Der skal nær gennemsejling foretages nogle sving › Der er relativ begrænset skibstrafik i området. Derfor tages der udgangspunkt i mindstekravet, som er en gennemsejlingsbredde på 1,6L, selvom skibstrafikken i Storstrømmen ikke lever op til antagelsen i (Frandsen, Olsen, Lund, & Bach, 1991) om at skibenes hastighed skal være reduce ret. I (Frandsen, Olsen, Lund, & Bach, 1991) er 95 % fraktilen brugt i forhold til skibslængden. Dette giver for skibstrafikken i Storstrømmen en længde på 89 m, som leder til et minimumskrav til gennemsejlingsfagene på 1,6F89 m=142 m. Dette må anses som minimumskravet i forbindelse med fastlæggelse af størrelsen af gen nemsejlingsfagene ved hjælp af domæneteori. Ved hjælp af yderligere undersøgel ser, eksempelvis simuleringer med den fremtidige broløsning, kan det på et senere stadie testes, om dette minimumskrav er tilstrækkeligt for søfarten. Hvis den gamle bro bevares, vil simuleringen skulle omfatte sejlads gennem begge broer. Hvis det største skib i det observerede tidsrum benyttes, vil det give en minimums bredde på gennemsejlingsfagene på 1,6F114 m=183 m. 3.2 Geometriske betragtninger Ved bibeholdelse af den gamle bro over Storstrømmen sammen med opførelsen af en ny bro kan der, alt afhængigt af den endelige geometri på den nye bro, komme et ekstra bidrag til kollisionsrisikoen. Dette kan dog minimeres ved korrekt af mærkning, se afsnit 3.3. Det er vigtigt at sikre, at en rute gennem to broer, der er placeret tæt på hinanden, er tydelig og ikke kan mistolkes. Dette gælder specielt, hvis gennemsejlingsbredderne ikke er ens, og at ruten i den ene retning derfor vil få en indsnævring. Den nødvendige bredde af gennemsejlingsfaget måles vinkelret på sejlretningen. Ved den nuværende linjeføringen, se Figur 2.3, er vinklen mellem den gamle og den nye bro ca. 18º. Ved en antagelse om, at skibene på nuværende tidspunkt sejler vinkelret gennem den eksisterende bro, og at denne kurs ligeledes vil blive benyttet i fremtiden, giver vinklingen af broen et behov for yderligere spændvidde for at opnå et gennemsejlingsfag, der overholder minimumskravene vinkelret på sejlret ningen. Dette vil med udgangspunkt i domæneteorien med basis i 95 % fraktilen af o:\A020000\A023755\3_Pdoc\DOC\20_Fagnotater & rapporter\2012.03.23_Fagnotater fase 1\05 <strong>Projektgrundlag</strong>\Bilag\A023755%5%001%2.0 Besejlingsforhold.docx
Page 1 and 2:
Projektgrundlag Fagnotat, fase 1 N
Page 3 and 4:
Projektgrundlag Indhold Side 1 Indl
Page 5 and 6:
1 Indledning 1.1 Baggrund Som forbe
Page 7 and 8:
2 Generelt 2.1 Levetid Broen design
Page 9 and 10:
Figur 2.1: Søkort af Storstrømmen
Page 11 and 12:
− Vejregler, Udstyr, Autoværn, O
Page 13 and 14:
− Beskrivelse af Farøbroernes fu
Page 15 and 16:
4 Geometriske krav I det følgende
Page 17 and 18:
Figur 4.4: Foreslåede tværprofile
Page 19 and 20:
4.2.2 Fritrum omkring spor Kantafgr
Page 21 and 22:
Figur 4.8: Forudsat fritrumsprofil
Page 23 and 24:
4.3 Tværprofil, kombineret vej/ og
Page 25 and 26:
Figur 4.11: Krav til navigationssp
Page 27 and 28:
Figur 4.13 Opstalt af gennemsejling
Page 29 and 30:
Figur 4.15: Markering (rød cirkel)
Page 31 and 32:
5.2 Rednings/ og servicevej Der eta
Page 33 and 34:
Figur 5.1: Illustration af flugt/ o
Page 35 and 36:
6 Autoværn og rækværker 6.1 Auto
Page 37 and 38:
Figur 7.1: Trafiklast for jernbaneb
Page 39 and 40:
En vandret enkeltkraft på 300 kN p
Page 41 and 42:
9 Skibsstød 9.1 Bovkollision I den
Page 43 and 44: 10 Komfortkriterier I den nuværend
Page 46 and 47: PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023
Page 48 and 49: 1 Baggrundsmateriale 1.1 Undersøge
Page 50 and 51: 2 Den tilgængelige information 2.1
Page 52 and 53: 3 Tolkning af informationerne 3.1 G
Page 54 and 55: Fordelingen af vingestyrker fra 196
Page 56 and 57: En indikation kan man opnå ved at
Page 58 and 59: Tabel 4.1: Karakteristiske styrkepa
Page 61 and 62: Bilag B GEO rapport, Storstrømsfor
Page 63 and 64: Udarbejdet for Banedanmark Anlægsu
Page 65 and 66: 1 Introduktion 1.1 Formål og intro
Page 67 and 68: 1.3 Tidligere undersøgelser Data f
Page 69 and 70: 3 Metoder 3.1 Survey program Survey
Page 71 and 72: 3.5 Multibeam 3.5.1 Metode De bathy
Page 73 and 74: 4 Databehandling og tolkning 4.1 Ba
Page 75 and 76: Data Eksempel Backscatter Bundtype
Page 77 and 78: 4.3.3 Præsentation og resultater G
Page 79: 5 Elektroniske Leverancer Elektroni
Page 89 and 90: BANEDANMARK STORSTRØMMEN 3 BESEJLI
Page 91 and 92: STORSTRØMMEN 3 BESEJLINGSFORHOLD 3
Page 93: STORSTRØMMEN 3 BESEJLINGSFORHOLD 5
Page 103 and 104: Signaturer 2100 Kłbenhavn Amerika
show all

Projektgrundlag - Banedanmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?