Projektgrundlag - Banedanmark

4 Funderingsforhold
4.1 Generelt
Med typisk mere end 10 m glaciale lag med generelt moræneler øverst i den
glaciale lagserie må man opfatte den glaciale lagserie som den naturlige
funderingsjord, hvor direkte fundering er mulig.
Selv om moræneleren kan være ret svag (relativt til andre grå moræner øst
for isens hovedstilstandslinje), må man stadig betragte den som
funderingsjorden, omend man på grund af de små vingestyrker i den vestre
linje bør nedgradere funderingsforholdene fra "udmærket byggegrund" / "god
byggegrund" til "god byggegrund" / "nogenlunde god byggegrund", for at
anvende sprogbrugen i første udgave af den danske funderingsnorm.
Også den underliggende smeltevandsler og smeltevandssilt må opfattes som
udmærkede funderingsjorde, hvis de også efter udgravning for fundamenter
er beliggende under moræneler, dvs. ikke bliver afdækket.
Den glaciale smeltevandssand anses også for en udmærket funderingsjordart.
Endelig må man også opfatte skrivekridt, selv med så dårlige vingestyrker
som vist på Figur 3.3, som acceptabel funderingsjord, idet overfladen af
skrivekridt er beliggende så dybt, at der sker en stor trykspredning, og idet
det erindres, at skrivekridtet har været gletsjerbelastet, altså forbelastet.
Man må på baggrund af den eksisterende Storstrømsbro forudsætte, at
pælefundering lokalt kan blive nødvendig. Det er usikkert hvor mange
pælefunderinger, der kan blive tale om. Herudover må man forudse, at der
lokalt kan være ret dårlige funderingsforhold, hvorfor funderingen her vil blive
dyrere end standardløsningen. Det vurderes, at disse risici kan prissættes
som merprisen for pælefundering af 20 % af fundamenterne med en
sandsynlighed på 50 %.
4.2 Styrkeegenskaber
Ved direkte fundering i glaciale lag bør der forudsættes et udgravningsniveau,
der svarer til 3 m under havbunden, og der bør indledningsvist regnes med
styrkeparametre som anført i Tabel 4.1.
Ny forbindelse Storstrømmen 13
Geoteknisk notat Fagnotat, fase 1