Projektgrundlag - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

4.2.5 Tværsnit for banebro Der foreslås foreløbigt følgende tværsnit for broløsningen. Figur 4.9: Foreslået tværprofil for jernbanen (EBa), broløsning. Følger vi ovenstående fås en mindste bredde af bro for en enkeltsporet jernbanebro til: 7750 mm (4250 mm + 3500 mm, nødfortov i én side). Dertil lægges en rednings og servicevej på 3,5 m og 0,1 m til rækværk. For en dobbeltsporet jernbanebro fås: 13000 mm (4250 mm + 4500 mm + 4250 mm). Dertil lægges en rednings og servicevej på 3,5 m og 0,1 m til rækværk. Det antages for de rene jernbanebroløsninger, at rednings og servicevejen kan anvendes som gang og cykelsti. Rednings og servicevejen kan ikke anvendes som nødfortov. 4.2.6 Oversigt over nødvendige tværprofiler for jernbanebro Tabel 4.2: Afstand mellem rækværker og frihøjder for tværprofiler bane. Afstand mellem rækværker Frihøjde Jernbanebro, 1 spor, uden cykelsti 7,75 m 6,85 m Jernbanebro, 2 spor, uden cykelsti 13,00 m 6,85 m Jernbanebro, 1 spor, med rednings og servicevej (inkl. gang og cykelsti) Jernbanebro, 2 spor, med rednings og servicevej (inkl. gang og cykelsti) 11,35 m Bane: 6,85 m Vej: 4,63 m 16,60 m Bane: 6,85 m Vej: 4,63 m Ny forbindelse Storstrømmen 22 Projektgrundlag Fagnotat, fase 1
4.3 Tværprofil, kombineret vej/ og jernbanebro Det er forudsat, at minimumsafstand mellem spormidte og kant af vejbro er 4000 mm. Dette skal dog i en senere fase undersøges nærmere. Linjeføringen er foreløbigt udarbejdet med 10700 mm mellem centerlinie jernbanebro og centerlinie vejbro for den enkeltsporede løsning og 12950 mm for den dobbeltsporede løsning. 4.4 Maksimal gradient i længderetningen For jernbanen tillades generelt en maksimal stigning/fald på 12,5 ‰, svarende til normalbestemmelserne Banedanmarks Sporregler, 1/9 2011 § 2.10 For stibroer (gang og cykelstier) bør den maksimale stigningsprocent ikke overstige 40 ‰, Geometrisk udformning af stibroer § 4. For vejstrækninger må den maksimale stigning ikke overstige 60 ‰, Tracering, VD, § 6.2.1. Det anbefales dog, at stigningen ikke overstiger 35 ‰, idet lastbilers hastighed nedsættes væsentligt, og der i så fald bør overvejes krybespor, Tracering, VD, § 6.2.2. Heraf ses, at jernbanen har det strengeste krav til den maksimale gradient i længderetningen, og der forudsættes maksimalt 12,5 ‰. 4.5 Gennemsejlingsfag for broløsning I det følgende angives grundlaget for at fastlægge en minimumsbredde og minimumshøjde af gennemsejlingsfag for broløsningen. En uddybning af emnet findes i Bilag C. 4.5.1 Bredde af gennemsejlingsfag Gennemsejlingsfagene på den nuværende Storstrømsbro har en spændvidde på 136 m for østgående trafik og 102 m for vestgående trafik. Gennemsejlingsgeometrien på broen er 26 m høj og 125 m bred for østgående trafik og 25,5 m høj og 95 m bred for vestgående trafik. Vestgående trafik der har brug for en gennemsejlingshøjde på 26 m har dog lov til at tage det høje fag. De indledende undersøgelser indikerer, at der har været 4 påsejlinger af broen siden 1992. Med den givne skibstrafik i området, giver dette antal påsejlinger en høj frekvens for kollisioner. Dette kunne indikere at den nuværende gennemsejlingsbredde ikke er tilfredsstillende. Det antages, at der etableres 2 gennemsejlingsfag for en ny forbindelse over Storstrømmen. For at kunne fastlægge en minimumsbredde på fremtidige gennemsejlingsfag tages der udgangspunkt i den nuværende skibstrafik i Storstrømmen. Denne er bestemt ud fra AIS (Automatic Identification system) data fra skibe, der har passeret forbindelsen i perioden juli 2008 – Ny forbindelse Storstrømmen 23 Projektgrundlag Fagnotat, fase 1
Page 1 and 2: Projektgrundlag Fagnotat, fase 1 N
Page 3 and 4: Projektgrundlag Indhold Side 1 Indl
Page 5 and 6: 1 Indledning 1.1 Baggrund Som forbe
Page 7 and 8: 2 Generelt 2.1 Levetid Broen design
Page 9 and 10: Figur 2.1: Søkort af Storstrømmen
Page 11 and 12: − Vejregler, Udstyr, Autoværn, O
Page 13 and 14: − Beskrivelse af Farøbroernes fu
Page 15 and 16: 4 Geometriske krav I det følgende
Page 17 and 18: Figur 4.4: Foreslåede tværprofile
Page 19 and 20: 4.2.2 Fritrum omkring spor Kantafgr
Page 21: Figur 4.8: Forudsat fritrumsprofil
Page 25 and 26: Figur 4.11: Krav til navigationssp
Page 27 and 28: Figur 4.13 Opstalt af gennemsejling
Page 29 and 30: Figur 4.15: Markering (rød cirkel)
Page 31 and 32: 5.2 Rednings/ og servicevej Der eta
Page 33 and 34: Figur 5.1: Illustration af flugt/ o
Page 35 and 36: 6 Autoværn og rækværker 6.1 Auto
Page 37 and 38: Figur 7.1: Trafiklast for jernbaneb
Page 39 and 40: En vandret enkeltkraft på 300 kN p
Page 41 and 42: 9 Skibsstød 9.1 Bovkollision I den
Page 43 and 44: 10 Komfortkriterier I den nuværend
Page 46 and 47: PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023
Page 48 and 49: 1 Baggrundsmateriale 1.1 Undersøge
Page 50 and 51: 2 Den tilgængelige information 2.1
Page 52 and 53: 3 Tolkning af informationerne 3.1 G
Page 54 and 55: Fordelingen af vingestyrker fra 196
Page 56 and 57: En indikation kan man opnå ved at
Page 58 and 59: Tabel 4.1: Karakteristiske styrkepa
Page 61 and 62: Bilag B GEO rapport, Storstrømsfor
Page 63 and 64: Udarbejdet for Banedanmark Anlægsu
Page 65 and 66: 1 Introduktion 1.1 Formål og intro
Page 67 and 68: 1.3 Tidligere undersøgelser Data f
Page 69 and 70: 3 Metoder 3.1 Survey program Survey
Page 71 and 72: 3.5 Multibeam 3.5.1 Metode De bathy
Page 73 and 74:
4 Databehandling og tolkning 4.1 Ba
Page 75 and 76:
Data Eksempel Backscatter Bundtype
Page 77 and 78:
4.3.3 Præsentation og resultater G
Page 79:
5 Elektroniske Leverancer Elektroni
Page 89 and 90:
BANEDANMARK STORSTRØMMEN 3 BESEJLI
Page 91 and 92:
STORSTRØMMEN 3 BESEJLINGSFORHOLD 3
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Signaturer 2100 Kłbenhavn Amerika
show all

Projektgrundlag - Banedanmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?