Slides - mitBUF.dk
Slides - mitBUF.dk
Slides - mitBUF.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tema 5:<br />
Samarbejde om inklusionsopgaven<br />
En specialpædagogisk dialogmodel<br />
- for at sikre samarbejdet omkring børn i vanskeligheder<br />
Jette Kantsø<br />
Sommeruniversitetet<br />
Københavns Kommune<br />
Forår 2013
Tjek ind<br />
Hvad vil du gerne have med fra dette forløb?<br />
Forløbet er bygget op omkring præsentationen af en specialpædagogisk dialogmodel, der kan medvirke til at<br />
understøtte og sikre samarbejdet omkring enkelte børn eller børnegrupper i vanskeligheder.<br />
Modellen er inspireret af norsk forskning (Johannessen, Koggesvold og Vedeler (1994)) og videreudviklet<br />
gennem konkrete afprøvninger, særligt i forhold til samarbejdet mellem skolernes ressourcecenter og de<br />
lærerteam, der skal udfolde en inkluderende praksis.<br />
Dialogmodellen fokuserer primært på samarbejdet, så modellen kan kombineres med eventuelle andre tiltag,<br />
skolen allerede har sat i værk, eksempelvis LP-modellen.<br />
Der vil til modellens forskellige faser blive givet eksempler på synsvinkeler, forståelser og konkrete<br />
handlemuligheder til brug i praksis.<br />
Forløbet vil berøre emner som mestring, problemforståelser, læringsvanskelighed, problemadfærd, økologi,<br />
intervention samt evaluering.<br />
Jette Kantsø<br />
Sommeruniversitetet Københavns Kommune<br />
Forår 2013
Tjek ind<br />
Skriv på plakaten<br />
Hvad vil du gerne have<br />
med fra dette forløb?<br />
Jette Kantsø<br />
Sommeruniversitetet Københavns Kommune<br />
Forår 2013
Ressourcecenterets vigtigste redskaber<br />
Lydhørhed<br />
Systematik<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
En specialpædagogisk dialogmodel<br />
Efter inspiration fra Johannesen, Koggesvold og Vedeler (1994) Rådgivning Gyldendal Akademisk<br />
Fase 4<br />
Mål og delmål<br />
Fase 5<br />
Ideer til tiltag<br />
Fase 6<br />
Valg af<br />
handleplan<br />
Fase 3<br />
Økologisk<br />
kortlægning og<br />
problembestemmelse<br />
Fase 2<br />
Bekymring og<br />
kontaktetablering<br />
Problemkortlægning<br />
og<br />
foreløbig<br />
måldrøftelse<br />
Fase 1<br />
Fase 8<br />
Evaluering<br />
Fase 7<br />
Udførelse<br />
Jette Kantsø<br />
Sommeruniversitetet Københavns Kommune<br />
Forår 2013
En specialpædagogisk dialogmodel<br />
Efter inspiration fra Johannesen, Koggesvold og Vedeler (1994) Rådgivning Gyldendal Akademisk<br />
Fase 4<br />
Mål og delmål<br />
Fase 5<br />
Ideer til tiltag<br />
Fase 6<br />
Valg af<br />
handleplan<br />
Fase 3<br />
Økologisk<br />
kortlægning og<br />
problembestemmelse<br />
Fase 2<br />
Bekymring og<br />
kontaktetablering<br />
Problemkortlægning<br />
og<br />
foreløbig<br />
måldrøftelse<br />
TOVHOLDER<br />
Fase 1<br />
Fase 8<br />
Evaluering<br />
Fase 7<br />
Udførelse<br />
Jette Kantsø<br />
Sommeruniversitetet Københavns Kommune<br />
Forår 2013
Bekymring og kontaktetablering<br />
Fase 1 vil være det tidspunkt, hvor man begynder at bekymre sig om et barn, fordi det ikke lærer eller<br />
fordi det ikke trives eller fordi det har en adfærd, der ikke er i overensstemmelse med skolens normer.<br />
Notat vedrørende et barn der bekymrer:<br />
Hvilke oplysninger er der brug for?<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
Tænk selv → Del med makker<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Oplæg om et barn der bekymrer 1<br />
Hvem beskriver:<br />
Lærer, pædagog, AKT…….<br />
Dato<br />
Elevens navn, alder, køn, klassetrin og andet som, I mener, er af betydning for forståelsen<br />
Hvad bekymrer?<br />
Hvad er det, du gerne vil udvikle/lære eleven?<br />
Hvad siger barnet selv?<br />
Kost, søvn, motion etc., der kan påvirke læring<br />
Hvor har du din viden fra?<br />
Familieforhold etc. der kan påvirke problemstillingen<br />
Hvor har du din viden fra?<br />
Fritidsinteresser sport m.m.<br />
Hvor har du din viden fra?<br />
Hvad er der allerede afprøvet/gjort?<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Synsvinkler<br />
– præsenteret 6. maj<br />
Andy Butterton / Nordfoto<br />
Thomas´ teorem<br />
Hvis mennesker definerer situationer som virkelige, bliver de virkelige i deres konsekvenser<br />
W.I. Thomas 1863-1947<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Synsvinkler<br />
– præsenteret 6. maj<br />
Børn med vanskeligheder<br />
↓<br />
Fokus på barnet (→ diagnose)<br />
Børn i vanskeligheder<br />
↓<br />
Fokus på miljøet og samspillet omkring barnet<br />
(→ hypoteser til handlinger)<br />
(Emanuelson, 1998),<br />
Børn med særlige behov ≠ børn i vanskeligheder<br />
Jette Kantsø<br />
Sommeruniversitetet Københavns Kommune<br />
Forår 2013
Problemkortlægning og foreløbig måldrøftelse<br />
Fase 2 er et møde mellem relevante involverede med en gensidig afklaring af forventninger, hvor<br />
man kommer frem til en alsidig og nuanceret problemkortlægning eller problemforståelse.<br />
Forståelsen af problemet og den målsætning der ligger implicit i dette, er afgørende for forløbet af<br />
det videre arbejde.<br />
Barnet selv og dets forældre kan udmærket deltage i dette første ”bekymringsmøde”, hvor<br />
bekymringen fremlægges og kortlægges i fællesskab.<br />
Mødet erstatter den traditionelle henvisningsprocedure til pædagogisk- psykologisk vurdering, da det<br />
er et afklarende møde og specialundervisning ikke nødvendigvis behøver at komme på tale.<br />
Det videre fælles arbejdsgrundlag mellem hjem, skole og muligvis SFO vil herefter ofte blive et<br />
anderledes grundlag end læreren umiddelbart selv ville formulere.<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Hvem vil være relevant at inddrage + hvorfor ?<br />
Hvem +<br />
hvorfor<br />
Hvem +<br />
hvorfor<br />
Hvem +<br />
hvorfor<br />
Hvem +<br />
hvorfor<br />
Barn<br />
Hvem +<br />
hvorfor<br />
Hvem +<br />
hvorfor<br />
Hvem +<br />
hvorfor<br />
Jette Kantsø<br />
Sommeruniversitetet Københavns Kommune<br />
Forår 2013
Den vigtigste samarbejdspartner: Forældrene<br />
Gensidig respekt og tosidig informationsudveksling<br />
i f. t. samarbejdet for barnets bedste:<br />
” Vi arbejder sammen om det her projekt. Vi stoler på hinanden. Vi ser og oplever<br />
forskellige ting - det kan hjælpe os at finde muligheder og afdække barrierer for barnets<br />
læring og udvikling”.<br />
”Aben” skal ikke placeres.<br />
(Forældrene ved godt, at de har børn, der har det svært i skolen – de behøver ikke konstant at blive mindet om det)<br />
Effektive strategier:<br />
1. Regelmæssig kontakt<br />
2. Tro på forandring<br />
3. Undgå kritik<br />
4. Tal i jeg-form<br />
Nordahl m.fl. (2008) Adfærdsproblemer hos børn og unge. Dansk psykologis Forlag<br />
Jette Kantsø<br />
Sommeruniversitetet Københavns Kommune<br />
Forår 2013
Skole og SFO har fælles opgave:<br />
•At formidle betydningen af socialt samvær og læring.<br />
•At afstikke reglerne for socialt samværog læring.<br />
Fremmedbestemte<br />
læreprocesser<br />
Selvbestemte<br />
læreprocesser<br />
Primært skolen<br />
Primært SFO<br />
•Hvad skal være ens?<br />
•Hvad skal være forskelligt?<br />
•Hvad er forståelses-rammen (ex læringsteori)?<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Arenaerne i børns levede liv må være i samklang om:<br />
•Hvilke kompetencer børn skal have - og hvordan de får dem?<br />
1. Ved noget<br />
2. Kan noget<br />
3. Handle på det<br />
•Med hvad og hvordan kan den enkelte arena bidrage til dette?<br />
•Hvordan kan den enkelte arena medvirke til at afdække og styrke de<br />
potentialer hos barnet, der er grundlaget for udvikling?<br />
•At finde en fælles forståelsesramme for de kognitive processer og<br />
sociale settings der skal til, for at læring sker og kompetencer udvikles?<br />
•At finde måder at kommunikere på der åbner muligheder for at udvikle<br />
og afprøve hypoteser, der også indbefatter afprøvninger af nye settings i<br />
eksisterende miljøer?<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Udgangspunkt for samvær med børn<br />
– præsenteret 6. maj<br />
Børn gør, hvad de kan = hvad de har fået lært sig<br />
+<br />
Gentager det de har haft ”mest succes” med<br />
↓<br />
Børn med dårlig erfaringer:<br />
Hvordan får vi lært den noget nyt ????<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Dat-Kon – 16 kerne dimensioner<br />
Stray, Stray og Tønnesen (2012) Universitetet i Stavanger<br />
AB Reaktioner på manglende udfordring<br />
A1 Kontrol orientering, dominans orientering<br />
A0 Sikkerhedsorientering, mestrings angst, svag<br />
selvhævdelse<br />
PRIMÆRE SAMSPILSPROBLEMER (A)<br />
A2 Kognitiv umoden<br />
YDRE MILJØ<br />
B1 Indadvendte depressive reaktioner på miljø forhold<br />
B0 Emotionelle krisereaktioner, stress reaktioner<br />
REAKTIVE PROBLEMER (B)<br />
B2 Udad agerende depressive<br />
rationer på miljø forhold, mistillid<br />
AC Kropslige og helsemæssige<br />
problemer som har indvirkning<br />
på tilpasning, samspil og<br />
koncentrations evne<br />
KROPSLIG<br />
INDIVID<br />
SELVBILLEDE<br />
BD Distancering fra voksen<br />
kontrol , social af glidning<br />
C1 Forstyrrelser i regulering af aktivitetsniveau og<br />
handleimpulser<br />
OPMÆRKSOMHEDS FORSTYRRELSER(C)<br />
C0 Forstyrrelser i regulering af opmærksomhed og<br />
motivation<br />
C2 Forstyrrelser i regulering af følelser og sanseindtryk<br />
INDRE<br />
MILJØ<br />
D1 Destruktiv selvhævdelse, magt -<br />
orientering, voldsorientering<br />
RELATIONS FORSTYRRELSER (D)<br />
D0 Narcissisme, prioritering af egne behov<br />
D2 Emotionelle kontaktskader, skizoid udvikling<br />
CD Forstyrrelser i social perception og kontakt<br />
Jette Kantsø<br />
Sommeruniversitetet Københavns Kommune<br />
Forår 2013
Indlæringsproblemer =<br />
Børn der kommer i vanskeligheder i undervisningssituationer<br />
• Vanskeligheder med at mestre færdigheder<br />
• Vanskeligheder med at tilegne sig fakta og viden<br />
• Vanskeligheder med at frembringe et produkt<br />
• Vanskeligheder med at forstå<br />
• Vanskeligheder med at angribe opgaver systematisk<br />
• Vanskeligheder med arbejdshastighed og mængden af krav<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
4 psykiske aspekter<br />
der i særlig grad tager skade af faglige frustrationer<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
Motivation<br />
Følelse og<br />
sindsstemning<br />
Selvagtelse<br />
Adfærd<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Problemadfærd<br />
Læringsvaskelighed<br />
Problemadfærd<br />
Læringsvanskelighed<br />
Problemadfærd<br />
ETC.<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Underviserens udfordring<br />
- præsenteret 1. maj<br />
Det dobbelte læringsmål<br />
Lærerens planlægning:<br />
Faglige mål<br />
Sociale mål<br />
Aktivitet<br />
der opfylder<br />
begge mål<br />
Evaluering<br />
Evaluering<br />
Fagligt indhold + Social struktur = Aktivitet<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Elevernes behov<br />
Tryghed Overblik Deltagelse Mestring<br />
Være trygge i<br />
forhold til de<br />
personer de skal<br />
være sammen<br />
med<br />
og<br />
de rammer, de<br />
skal fungere<br />
inden for.<br />
Overblik over<br />
hvad der skal ske<br />
og<br />
hvad, de skal gøre<br />
(hvordan).<br />
Være med til at<br />
planlægge<br />
skoledagen<br />
og<br />
eget arbejde.<br />
Kunne mestre de<br />
opgaver de får.<br />
Astrid Slåttøy (2002) Problematferd i klasserommet<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Mestring - præsenteret 1. maj<br />
Salutogenetisk orientering: fokus på kilder til sundhed<br />
Aaron Atonovsky (2004) Helbredets mysterium Hans Reitzels forlag<br />
Sense of coherence – oplevelse af sammenhæng:<br />
Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i<br />
hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at (1)<br />
de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og<br />
forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse<br />
stimuli stiller, og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i. (side 37)<br />
1. Begribelighed – kognitiv opfattelse af stimuli (indre/ydre)<br />
• Strukturerede<br />
• Forudsigelige<br />
• Kognitive forståelige<br />
2. Håndterbare - overensstemmelse af ressourcer og krav<br />
3. Meningsfuldhed - følelsesmæssigt og kognitivt<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Problemkortlægning i forhold til mestring<br />
Begribelighed – kognitiv opfattelse af stimuli (indre / ydre)<br />
Strukturer Hvilke understøtter/ hjælper barnet? Hvilke modarbejder barnet?<br />
Forudsigelighed Hvornår? Hvornår ikke?<br />
Kognitive forståelige Hvad er barnets kognitive styrker? Hvad er barnets kognitive svagheder?<br />
Håndterbar – overensstemmelse mellem ressourcer og krav<br />
Hvornår?<br />
Hvornår ikke?<br />
Meningsfuldhed – følelsesmæssigt og kognitivt<br />
Hvornår virker det meningsfyldt for barnet at deltage?<br />
Hvad er der særligt ved disse situationer?<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Kognitiv tilgang<br />
Beskrivelse i forhold<br />
til<br />
Eksempler<br />
Gjorte tiltage<br />
Opmærksomhed<br />
Spatial<br />
organisering<br />
Sekventiel<br />
organisering<br />
Hukommelse<br />
Sprog<br />
Motorik<br />
Social Kognition<br />
Højere ordens tænkning<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Økologisk kortlægning og problembeskrivelse<br />
Fase 3 er en indsamling af information fra mange forskellige kilder. Det er ikke først og<br />
fremmest problemer der skal kortlægges, men også de ressourcer der findes hos<br />
barnet og i dets omgivelser. Det er vigtigt at finde frem til, hvilken kortlægning og hvilke<br />
observationer der allerede kan foreligge om barnet, hvilke tiltag der har været iværksat, og<br />
hvilken virkning de har haft.<br />
En økologisk kortlægning indebærer en klarlæggelse og vurdering af barnets situation i det<br />
aktuelle miljø og miljøets muligheder og begrænsninger. Relationen mellem de enkelte<br />
mikrosystemer, som barnet er med i er af stor betydning for vurderingen og de<br />
understøttende faktorer, der kan mobiliseres i barnets totalmiljø.<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Urie Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model – præsenteret 8. maj<br />
(Ref. Johannesen m.fl, 2001 side 67)<br />
Mikrosystem<br />
De systemer som barnet til dagligt<br />
befinder sig i<br />
Mesosystem<br />
Samspil og forbindelse mellem<br />
mikrosystemer<br />
Eksosystem<br />
System som er udenfor barnets<br />
rækkevidde, men som påvirker og kan<br />
påvirkes af mikrosystemer og af<br />
mesosystemet<br />
Makrosystem<br />
Politiske og kulturelle traditioner<br />
og erindringer af fx normer og<br />
lovgivning<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
1. Vanskeligheder (eller funktionshæmninger) bliver i et økologisk<br />
perspektiv et relativt fænomen.<br />
1. For at kortlægge vanskeligheder må der derfor tages udgangspunkt i<br />
følgende forhold:<br />
•Barnets observerbare adfærd<br />
•Barnets oplevede adfærd, det vil sige hvordan barnet oplever vanskeligheden<br />
•En beskrivelse at systemets (systemernes) evne til at takle vanskeligheden<br />
Bronfenbrenner peger endvidere på, at det afgørende i et udviklingsøkologisk perspektiv er<br />
kvaliteten af relationerne mellem individet og miljø, især i de ”økologiske overgange”, altså når<br />
barnet bevæger sig mellem systemerne.<br />
Det er derfor interessant at undersøge hvor, hvornår og hvordan børns<br />
særlige behov eller vanskeligheder bliver til problemer.<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Mål og delmål<br />
Fase 4 omfatter formuleringen af mål og delmål for indsatsen.<br />
Målfastsættelsen har sammenhæng både med problemforståelsen<br />
og resultaterne af kortlægningen. Det betyder, at der i denne fase<br />
sammenfattes og konkluderes under hensyn til de informationer og<br />
de synspunkter, der er kommet frem i processen.<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
SMTTE-model<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Ideer til tiltag / Brainstorm<br />
Fase 5 er i sit væsen en brainstormfase, hvor mulige fremgangsmåder til<br />
opnåelse af målet bringes frem. Fasen er vigtig, fordi den meget ofte kan<br />
bringe nye idéer frem og dermed hindre en kategorial tænkning i de<br />
bestående rammer.<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Han pråvårkerede mig !!!!!!<br />
Hypotese:<br />
Vanskeligheder ved<br />
afkodning af<br />
sammensatte<br />
ansigtsudtryk<br />
1. Hvad skal der læres?<br />
2. Hvordan skal det læres?<br />
3. Hvilke tegn vil der være<br />
på, at det går den rette<br />
vej?<br />
4. Hvilke tegn vil der være<br />
på, at det er lært?<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Han pråvårkerede mig !!!!!!<br />
Hypotese<br />
1<br />
Hvad skal der læres?<br />
2<br />
Hvordan skal det læres?<br />
3<br />
Hvilke tegn vil der være på,<br />
at det går den rette vej?<br />
4<br />
Hvilke tegn vil der være på,<br />
at der er lært?<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Interventioner til brug for forandringer<br />
1. Omtolkning – omdefinering (reframing)<br />
2. Bryde mønster<br />
3. Give observationsopgaver<br />
4. Praktisere det som lykkes – det som fungerer<br />
5. Give ”lade-som-om” opgaver<br />
6. Gøre noget anderledes – gøre noget nyt<br />
B. Liljegren (2005) Samspel för förändring. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
SAMMENHÆNG<br />
baggrund<br />
forudsætninger<br />
MÅL<br />
ønsket tilstand<br />
Hvor er vi:<br />
Strukturerede og ustrukturerede læringssituationer?<br />
Styrker / svagheder?<br />
Muligheder / rammer?<br />
Hvilen viden, struktur, planer etc.. har vi allerede?<br />
Hvad er det præcist, vi gerne vil opnå:<br />
Fagligt ?<br />
Socialt?<br />
TEGN<br />
sanseindtryk<br />
TILTAG<br />
handlinger<br />
EVALUERING<br />
Registrering<br />
vurdering<br />
Hvilke tegn vil vi forvente at se, høre etc.. for at opnå<br />
dette:<br />
Hvilke tegn skal vi især holde øje med?<br />
Hvordan skal vi fastholdeobservationer<br />
Hvad vil vi konkret gøre:<br />
Hvordan bliver eleven medvidende?<br />
Hvad vil vi evaluere – hvorfor?<br />
Hvordan + hvornår vil vi evaluere – hvorfor?<br />
Hvordan sikre vi at evalueringen kan bruges i det videre arbejde?<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Tiltag<br />
Hvad vil vi konkret gøre?<br />
Hvordan bliver barnet<br />
medvidende?<br />
Hvordan inddrages hele<br />
børnegruppen?<br />
Jette Kantsø<br />
Sommeruniversitetet Københavns Kommune<br />
Forår 2013
Afmystificering af handleplan<br />
• Hvem skal informeres?<br />
• Hvem er tovholder?<br />
• Barnets styrkesider – hvordan skal de eksemplificeres?<br />
• Barnets svagheder/udviklingsområder – hvordan skal de eksemplificeres?<br />
• Barnets interesseområder – hvordan kan de inddrages?<br />
• Hvilken indsigt har barnet (+ forældre) i de begreber der introduceres?<br />
• Er der følelsesmæssige undertoner, der skal tages hensyn til?<br />
• Handleplan<br />
1. Første skridt<br />
2. Tid<br />
3. Løbende evaluering<br />
4. Tegn<br />
5. Forældrenes deltagelse / understøttende handlinger<br />
6. Plan B<br />
Jette Kantsø Sommeruniversitetet Københavns Kommune Forår 2013
Hvad må du<br />
sige?<br />
Hvad må du sige?<br />
Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende<br />
tværfagligt samarbejde om børn og unge<br />
http://www.sm.<strong>dk</strong>/Publikationer/Sider/VisPublikation.aspx?Publication=178<br />
Socialministeriet<br />
Holmens Kanal 22<br />
1060 København K<br />
Telefon 33 92 93 00<br />
Telefax 33 93 25 18<br />
Jette Kantsø<br />
Sommeruniversitetet Københavns Kommune<br />
Forår 2013
4 krav til succesfuld forandring<br />
Nødvendigheden af<br />
forandring<br />
Et klart og fælles<br />
idégrundlag<br />
Kapacitet til at<br />
gennemføre<br />
forandring<br />
Konkrete første<br />
skridt<br />
Et klart og fælles<br />
idégrundlag<br />
Kapacitet til at<br />
gennemføre<br />
forandring<br />
Konkrete første<br />
skridt<br />
Effekten udebliver<br />
Nødvendigheden af<br />
forandring<br />
Kapacitet til at<br />
gennemføre<br />
forandring<br />
Konkrete første<br />
skridt<br />
Retningsløst<br />
Nødvendigheden af<br />
forandring<br />
Et klart og fælles<br />
idégrundlag<br />
Konkrete første<br />
skridt<br />
Frustration og angst<br />
Nødvendigheden af<br />
forandring<br />
Et klart og fælles<br />
idégrundlag<br />
Kapacitet til at<br />
gennemføre<br />
forandring<br />
Ingenting sker<br />
Jette Kantsø<br />
Sommeruniversitetet Københavns Kommune<br />
Forår 2013
Nødvendigheden af<br />
forandring<br />
Hvorfor?<br />
Hvad er jeres argumenter?<br />
Hvad tror I modargumenterne vil<br />
være?<br />
Et klart og fælles idégrundlag Hvor i skolens fælles forståelser<br />
(f.eks. udviklingsplaner)<br />
vil I tage afsæt?<br />
Hvad kunne være til hindring for<br />
dette afsæt?<br />
Kapacitet til at gennemføre<br />
forandring<br />
Hvor ser I ressourcer på jeres skole,<br />
der kan understøtte?<br />
Hvad kan forhindre at ressourcerne<br />
udløses?<br />
Konkrete ”first steps” Hvad er det første I vil gøre? Hvem vil være jeres bedste allierede<br />
og hvordan får I dem med?<br />
Sommeruniversitetet Københavns Kommune<br />
Jette Kantsø
Change language