60 år i arbejde for Flyvevåbnet - Flyvevåbnets Historiske Samling

Blandt de mange, der har bidraget med beretninger til denne bog om deres tilværelse i Flyvevåbnet,
er denne gruppe, som en dag i januar mødtes på ”Stationschefens Kontor”, der er et historisk lokale i
Flyvevåbnets Historiske Samling i Gedhus.
Fra venstre er det Vagn Dahl, Torben Jensen, Kurt Hansen, Erik Thingbo og Orla Gravesen.
På de næste sider følger deres beretninger—Thingbos dog allerede på side 20.
50
Fra Catalina til Gulfstream
Torben Jensen
kom til Flyvevåbnet i februar 1963
og blev udlært som flymekaniker,
og efter grunduddannelsen kom
han i 1967 til ESK 721, hvor han
var indtil pensioneringen ved udgangen
af april 2005. Han startede
med at flyve som 2. mekaniker
på C-54 og på Catalina. Senere
blev han maskinist på C-47 og C-
54 og til sidst på Gulfstream II og
III. En meget stor del af tiden fløj han på Grønland
og var i perioder udstationeret dertil.
I slutningen af C-54 perioden havde han bopæl
på Narsarsuaq sammen med familien i et
halvt år, og han var nok blevet boende der et par
år mere, hvis det ikke havde været, fordi C-130
Hercules overtog den gamle C-54’s rolle. ”Det var
nok det bedste halve år, jeg havde i Flyvevåbnet”,
siger Torben, ”men det var også det halve år,
hvor jeg arbejdede mest”. Der var masser af flyvning,
primært med isrekognoscering for Iscentralen,
men også et stort antal ad hoc-flyvninger
med eftersøgninger og med transporter først og
fremmest for Grønlandskommandoen.
Mens han var på Narsarsuaq, blev de ringet
op en søndag. Der manglede en cylinder til et fly,
der holdt på Mestersvig, og sådan en havde de
ikke på Værløse, så nu var spørgsmålet, om det
var noget, de lå med på Narssarsuaq. ”Efter at
have været en tur på lageret meget tidligt denne
søndag morgen måtte vi desværre svare positivt,
og derefter måtte vi ud og starte C-54’eren op for
at flyve til Mestersvig med sådan en cylinder”, fortæller
Torben. Det var rigtig dårligt vejr, og det
blev nødvendigt at gå så højt op som til 23.000
fod, og det var ikke lige den normale højde for en
C-54. Men de kom frem, og dagen efter skulle de
så tilbage til Narsarsuaq, hvor de med det samme
blev sendt på eftersøgning på Østkysten, og da
de returnerede til Narsarsuaq, kunne de ikke