60 år i arbejde for Flyvevåbnet - Flyvevåbnets Historiske Samling

Danmark var nu medlem af NATO, hvor engelsk
var kommandosproget. Engelsk var dog ikke
dengang så almindeligt som i dag. Danskernes
engelsk var nok mest typisk skoleengelsk udtalt
med accent fra landets forskellige egne. I det nyoprettede
flyvevåben var det såkaldte ”Karupengelsk”
nok det mest anvendte. Der går mange
historier om de sprogblomster, som lod sig høre i
æteren. F.eks.: ”I can see Hobro during a hole in
the sky”.
En anden oplevelse, som jeg selv havde:
Under rejsen til USA bar vi uniform. En af mine
kolleger skulle have sig et par sorte sko. I skoforretningen
spurgte ekspeditricen venligt: ”Do you
want some polish?” Svaret kom efter nogen tøven
(...sagde hun mon ”police”?), ”Oh! No, no, we are
from the Air Force.”
Bygninger
Besættelsestidens tyske bygninger kunne kun delvis
benyttes til flyvekontrolformål. I begyndelsen
blev tårnkontrollen udført fra en skurvogn (karavanen
- til tider kaldet pølsevognen) anbragt på
selve flyvefeltet samt fra et glasbur på ca. 2 x 2 m,
som af besættelsesmagten var konstrueret på taget
af en barak. I samme bygning fik også radiostationen
og meteorologen til huse.
På Avnø konstruerede man et tilsvarende
glasbur på toppen af et efterladt tysk flaktårn,
men det blev efter få år flyttet over på toppen af
jagerhangaren, hvortil adgangsvejen var nogle
trin udvendigt over hangarens tag. På Værløse
blev opgaven udført fra et hjørnekontor på 1. sal i
Hangar 5. Oven på taget af hjørnekontoret blev
også opført et 2 x 2 m glasbur, hvortil der var adgang
via en simpel træstige ført gennem en lem i
taget. Dette bur blev dog aldrig taget i brug.
Et lille kuriosum: I 1951 blev en del af filmen
”Mød mig på Cassiopeia” optaget i Værløse. I fil-
Interiørbillede fra det dengang nye tårn (1953).
44
men er der en scene, hvor flyvelederen forsøger
at få forbindelse til en Spitfire. Selvom filmens
tårninteriør er en filmkulisse, så er det en næsten
nøjagtig gengivelse af tårnlokalet i Værløse. Skulle
en og anden forundre sig over, at der er en
hønsestige midt i lokalet, så er det den omhandlede
stige op til det glasbur, der aldrig blev taget i
brug.
Flyvepladsernes flyvefelter
Såvel i størrelse som med hensyn til udformning
af flyvefelterne var flyvepladserne meget forskellige.
Karup havde så absolut det største areal med
flere start- og landingsbaner forbundet indbyrdes
med rulleveje, endda med en særlig jagerstartbane
beliggende udenfor det egentlige flyvefelt. Aalborg
var noget lig Karup, medens Tirstrup, Vandel
og Skrydstrup havde mindre udbyggede start-,
landings- og rullebaner. Værløse var mere eller
mindre lig med tilstanden ved besættelsen uden
konstruerede baner. Flyvefeltet var således et
stort græsområde opdelt i såkaldte “stræk”.
I mangel af forskellige former for materiel var
opfindsomheden stor. Dog var ikke alle ideer
brugbare. Manglen af snerydningsmateriel var
udpræget og kunne standse flyvningen i flere dage.
Dansk vintervejr består som bekendt mest af
en blanding af sne, regn og slud og perioder med
tø og frost. På et tidspunkt, hvor sne i flere dage
havde forhindret flyvning, fik en af cheferne den
idé, at alt personel – alt, hvad der kunne krybe og
gå - blev sendt ud på startbanen for med fodlange
skridt at trampe sneen til en fast undergrund. Det
var ikke populært blandt deltagerne. Og resultatet:
En særdeles hårdfrossen og nærmest ubrugelig,
ujævn overflade, som i forbindelse med et
efterfølgende tøvejr påførte flere fly skader.
Signalgård med landings-T og signalmast. Det
hejste flag angiver, at flyvekontrollen er åben.