60 år i arbejde for Flyvevåbnet - Flyvevåbnets Historiske Samling
60 år i arbejde for Flyvevåbnet - Flyvevåbnets Historiske Samling
60 år i arbejde for Flyvevåbnet - Flyvevåbnets Historiske Samling
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
42<br />
Den militære flyvekontroltjeneste i Danmark<br />
1945 - 1990<br />
Af major<br />
E. Mønsted Pedersen<br />
Nedenstående er uddrag af<br />
en artikel i Dansk Flyvehistorisk<br />
Tidsskrift og bringes med<br />
tilladelse fra <strong>for</strong>fatter og redaktion.<br />
Det var ikke en let sag at genoptage den militære<br />
flyvning i 1945. Under krigen var alt blevet <strong>for</strong>andret.<br />
Nye flytyper gav nye muligheder, som igen<br />
krævede <strong>for</strong>andringer på næsten alle områder.<br />
Flyene fløj nu ikke blot meget hurtigere og meget<br />
højere end tidligere. De var nu i stand til at operere<br />
under <strong>for</strong>hold, som tidligere blev anset <strong>for</strong> umulige<br />
uden risiko <strong>for</strong> tab. Ikke nok med det, <strong>for</strong> lige omme<br />
på den anden side af de næste par år stod nye<br />
typer af luftfartøjer og ventede. Jetfly og helikoptere<br />
var ved at holde deres indtog.<br />
Det eksisterende lovkompleks <strong>for</strong> militær- og<br />
anden statsluftfart i Danmark var fra 1923. Gældende<br />
bestemmelser og <strong>for</strong>skrifter udstedt i medfør<br />
heraf var ikke just tidssvarende, ligesom de nye<br />
operations<strong>for</strong>mer krævede en omlægning af luftrumsstrukturen.<br />
Et ”reglement” <strong>for</strong> flyvning med<br />
militære luftfartøjer blev udstedt med titlen<br />
”Bestemmelser <strong>for</strong> flyvning” (Bff). Hvem husker<br />
ikke dette værk indbundet i kraftigt rødt karton og<br />
mangfoldiggjort på en ikke pletfri duplikator. Bestemmelsen<br />
blev i folkemunde omdøbt til<br />
”Benspænd <strong>for</strong> Flyvere”.<br />
Nok efterlod besættelsesmagten ved krigens<br />
slutning en del nybyggede flyvepladser; men efterfølgende<br />
dårlig vedligeholdelse, særligt hvad angik<br />
startbanebelysningen, samt ikke tidssvarende<br />
bygninger og materiel til flyvekontrol, vejrtjeneste<br />
og brand- og redningstjeneste var det normale billede.<br />
Kommunikationsmidler jord/luft var særdeles<br />
begrænsede, og nogen <strong>for</strong>m <strong>for</strong> landings- og navigationshjælpemidler,<br />
udover manuelt betjente pejlere,<br />
fandtes ikke.<br />
Det fåtallige personel fra Hærens Flyvertropper<br />
og Marinens Flyvevæsen var ej heller tilstrækkeligt<br />
til at kunne <strong>for</strong>estå en genopbygning. Tilgang<br />
af dansk personel, som under krigen havde gjort<br />
tjeneste i de allieredes flyvevåben, var særdeles<br />
velkommen og gav et godt erfaringsislæt, men de<br />
var langt fra nok i antal. Rekruttering af nyt personel<br />
var besynderligt. De ”<strong>for</strong> hånden værende<br />
søms princip” var fremherskende. Næsten alle<br />
nye genbesættelser og stillinger blev besat med<br />
personel, som man fandt frem til, eller som uop-<br />
<strong>for</strong>dret henvendte sig. I 1950 tilskrev man Hæ-<br />
rens såvel hjemsendte som tjenstgørende værne-<br />
pligtige sekondløjtnanter om stillinger i det nye<br />
flyvevåben. Stort set blev kun optagelse af flyve-<br />
elever og flyvemekanikere annonceret i dags-<br />
pressen.<br />
Også hvad angår organisationen af den militære<br />
luftfart, måtte der <strong>for</strong>etages ændringer. For<br />
et land som Danmark med få ressourcer ville det<br />
ikke være rimeligt <strong>for</strong>tsat at have en opdeling mellem<br />
Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen.<br />
Opbygningsfasen<br />
Genopbygningen tog sin tid, men <strong>for</strong>bavsende<br />
nok ikke den tid, som man kunne <strong>for</strong>vente. At det<br />
lykkedes, kan kun tilskrives samfundets vilje til at<br />
ville og det involverede personels begejstring og<br />
energi <strong>for</strong> at nå resultater. Der blev begået mange<br />
fejl, og mange gange var det nødvendigt at springe<br />
over dér, hvor gærdet var lavest. Dette gjaldt<br />
ikke mindst på personelsiden.<br />
Den 6. december 1945 udsendte Hærens<br />
Flyvertropper et direktiv <strong>for</strong> Flyveledertjenesten<br />
(Flyvekontroltjenesten) <strong>for</strong> Karup og Værløse flyvepladser.<br />
Direktivet trådte i kraft den 6. januar<br />
1947. Af direktivet fremgik det bl.a.,<br />
• at flyvelederen skulle være en militærflyver eller<br />
observatør med officersrang,<br />
• at flyveledertjenesten var underlagt pågældende<br />
flyverafdeling,<br />
• at flyvelederen skulle føre tilsyn med, at kørsel<br />
med luftfartøjer, starter og landinger samt flyvning<br />
i nærzonen <strong>for</strong>egik i overensstemmelse med givne<br />
særlige bestemmelser,<br />
• at tjenestens varighed var en uge ad gangen<br />
(omgangstjeneste) med en normal vagttid fra kl.<br />
08:00 til 17:00 på ugens 6 hverdage,<br />
• at flyveren ved enhver flyvning til anden flyveplads<br />
inden start skulle opgive luftfartøjstype/-nr.,<br />
besætning, afgangstid, bestemmelsessted, rute<br />
og <strong>for</strong>ventet ankomst,<br />
• at flyvelederen straks skulle videresende meddelelsen<br />
til ankomstflyvepladsen, som igen skulle<br />
give meddelelse til startflyvepladsen, hvis luftfartøjet<br />
var mere end 15 minutter <strong>for</strong>sinket. Var et<br />
luftfartøj ikke ankommet senest 30 minutter efter<br />
beregnet ankomst, skulle en eftersøgning iværksættes.<br />
Den 12. februar 1947 udsendte Jydske Flyverafdeling<br />
en supplerende instruks <strong>for</strong> Karup Fly-
Change language