60 år i arbejde for Flyvevåbnet - Flyvevåbnets Historiske Samling
60 år i arbejde for Flyvevåbnet - Flyvevåbnets Historiske Samling
60 år i arbejde for Flyvevåbnet - Flyvevåbnets Historiske Samling
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den tekniske udvikling<br />
blev udnyttet<br />
På Flytelegrafistskolen i Jonstrup lærte Vagn Aalling<br />
så alt, hvad man dengang skulle kunne, og<br />
lidt senere fik han <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong>, hvor<strong>for</strong> man<br />
skulle have et civilt certifikat, inden man kunne få<br />
adgang til Flyvevåbnets uddannelse. Dengang<br />
”morsede” man sig nemlig rundt på Grønland,<br />
hvor han kom til at tilbringe meget tid. Proceduren<br />
var sådan, at når man f.eks. fra Narsarsuaq skulle<br />
sende en meddelelse eller en <strong>for</strong>espørgsel til<br />
Grønlands Kommando, så skrev man et civilt telegram<br />
adresseret til Kommandoen og gik over<br />
gangen og lagde det i bakken ved den civile telegrafstation.<br />
Når der kom svar tilbage, blev der ringet<br />
fra denne station, eller man kiggede i bakken,<br />
om der skulle være kommet svar. Der var ganske<br />
enkelt ikke andre muligheder <strong>for</strong> kommunikation.<br />
Telefon var kun noget, man kendte fra andre steder<br />
i verden.<br />
Så begyndte man at etablere en UHF-kæde<br />
på Grønland, som gav mulighed <strong>for</strong> at ringe rundt,<br />
og på Narsarsuaq fik man et internt telefonsystem.<br />
Det i sig selv skabte en ny tid. Derefter fulgte<br />
en telex. Det tog godt nok en pokkers til tid at<br />
bruge den. Man kunne sidde og skrive den be-<br />
38<br />
Vagn Kristian Aalling<br />
startede i 1962 på en uddannelse<br />
som radiooperatør i Flyvevåbnet<br />
– noget, der dengang<br />
<strong>for</strong>egik i Jonstruplejren lige<br />
uden <strong>for</strong> Flyvestation Værløse. I<br />
november 1963 kom han til Flyvertaktisk<br />
Kommando som signaloperatør.<br />
Året efter byttede<br />
han med en kollega og kom til Skrydstrup, hvor<br />
han var indtil 1969 og i den periode kom på sergentskole<br />
og blev vagtholdsleder. Han søgte optagelse<br />
på Flytelegrafistskolen i Jonstruplejren i<br />
1967, men havde ikke nok kontrakt (5 år). Men<br />
civilt certifikat ville han have. Der<strong>for</strong> måtte han en<br />
tur på Langelandsgade Kaserne i Århus, hvor det<br />
gennem civilundervisningen kunne lade sig gøre<br />
at få det civile certifikat. Men det viste sig, at det<br />
var ikke nok. Der skulle et første klasses certifikat<br />
til <strong>for</strong> at komme videre, så det måtte erhverves<br />
det følgende år. Efter et år på Vandel, søgte<br />
han igen ind på Flytelegrafistskolen. Så kunne<br />
Vagn omsider starte på et fem måneders kursus<br />
på Flytelegrafistskolen i Jonstruplejren i maj<br />
1970.<br />
sked, man skulle sende til Grønnedal eller til Værløse,<br />
og så gik der op til en halv snes minutter, før<br />
der tikkede et svar ind – det var et system, som<br />
set med vore dages øjne var umådelig langsomt,<br />
siger Vagn. Men det virkede perfekt.<br />
Dengang i 70-erne var vinterudstationeringerne<br />
på Narsarsuaq med C-54 på seks-otte<br />
uger. I 1975 begyndte man så i ESK 721 at snakke<br />
om, at man godt ville have sine egne telegrafister.<br />
Hidtil havde man som telegrafist hørt under<br />
Signalkontoret på Værløse og blev udlånt derfra.<br />
Man blev ”stukket ud” til tjeneste enten i 721 eller<br />
i 722, og hver dag skulle der være én mand til<br />
tjeneste i 721 ud over signalofficeren til at tage<br />
sig af long range SAR, når der var eftersøgninger<br />
i gang ude over Vesterhavet eller Østersøen. I<br />
1971 blev Vagn checket ud til tjeneste i 721, og i<br />
<strong>for</strong>året 1972 begyndte han at flyve S-61 som flytelegrafist.<br />
Dengang brugte man endnu ind imellem<br />
lidt morse til Redningscentret i Karup, men<br />
det blev mere og mere tale<strong>for</strong>bindelse i takt med,<br />
at der blev indført single side band og andre nye<br />
muligheder <strong>for</strong> radio<strong>for</strong>bindelse – muligheder,<br />
som igen åbnede helt nye verdener inden <strong>for</strong><br />
kommunikation.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med talen om at få telegrafisterne<br />
fast tilknyttet til eskadrillerne så man i ESK<br />
722 også en mulighed <strong>for</strong> at uddanne dem til anden-reddere.<br />
Det havde hidtil alene været andenteknikeren<br />
om bord, der også var redder og altså<br />
den, der gik ned med hoisten og hentede folk op.<br />
Men man ville gerne have en backup til denne<br />
funktion, og det betød, at alle de telegrafister,<br />
som havde en tilknytning til ESK 722, kom på uddannelse<br />
på Marinestationen i Kongsøre, hvor de<br />
bl.a. lærte at svømme i gummidragter, og hvor de<br />
frøs ad Pommern til, som Vagn udtrykker det, <strong>for</strong><br />
det var i april måned i Isefjorden. Her skulle der<br />
sluttes af med en prøve, hvor de skulle svømme<br />
otte kilometer på ryggen. ”Men det klarede vi alle<br />
sammen til stor <strong>for</strong>bavselse <strong>for</strong> de teknikere, der<br />
var sammen med os,” <strong>for</strong>tæller Vagn. ”Det var<br />
faktisk imponerende at være med til sådan noget,<br />
På Grønland med C-54
Change language