60 år i arbejde for Flyvevåbnet - Flyvevåbnets Historiske Samling

ad om noget sukker, fik han en sukkerskål med
en teske rakt frem; men da han tog en skefuld
sukker, løb det meste ud af et hul i skeen. Det var
boret, for at der ikke skulle samle sig gammel kaffe
i skeen ved længere tids brug. Men Base Commanderen
var helt sikker på, at det var en joke, vi
havde lavet for hans skyld. Vi kunne ikke overbevise
ham om noget andet, selv om vi viste ham
alle vores andre teskeer. Han spurgte, om han
måtte bruge den for at drille sin næstkommanderende.
Han fik selvfølgelig en teske med hjem.
Engang på en tur ned langs vestkysten, hvor vi
ikke havde passagerer om bord, tog vores navigatør
Villy Werther en lur på buffen. På et tidspunkt
løftede han hovedet og så på sit ur og
spurgte mig, om ikke der var en stor isbræ inde til
bagbord. Jeg røg ud i blisteret og kikkede, og jo,
minsandten om ikke vi fløj lige forbi en sådan; det
sagde jeg så til ham, og så sagde han bare helt
roligt, at så holdt vi tiden, da det var Frederikshåb
Isblink, vi passerede, og så slappede han af igen.
Jeg var godt nok imponeret.
Hvad gik tiden så med, ud over at vi fløj 71:50
timer i juni måned til bl.a. Grønnedal, Godthåb,
Holsteinsborg, Søndre Strømfjord, Disko bugten
ved Jakobshavn, Julianehåb, Kap Farvel og Kutlek,
hvor jeg så min første isbjørn. Jo, der blev
også tid til en fisketur ind til Kingua søen. Det var
nok det smukkeste, jeg havde set, og da jeg sagde,
at det nok var ligesom at komme i paradiset,
så grinede de ”gamle rotter” og fortalte, at det også
netop blev kaldt Paradisdalen. På Narsarsuaq
gik vi ture i fjeldet, når tjenesten tillod det, samt
tog på fisketure i havnen og i elven, der kommer
inde fra Indlandsisen; dér kunne vi fange laks,
som vi så røgede i ”Kasper røghatten” - det smagte
dejligt. Endvidere havde vi god underholdning
fra vores 2. telegrafist Tange - Danmarks svar på
Tommy Steele. Tange var en mester i guitarspil,
og så kunne han synge gamle western-sange.
På et tidspunkt var der også arrangeret Polardåb;
det var både spændende og skræmmende;
men vi overlevede dog, og alle fik et bevis på, at
vi havde krydset Polarcirkelen, og at vi var blevet
behørigt døbt.
Vi besøgte Hospitals-dalen med det store hospital,
som amerikanerne byggede til deres hjemsendte
sårede soldater. Det blev bl. a. brugt under
Koreakrigen. Der blev også afholdt grill-ture til
Officers-dalen ved en smuk lille vandstrøm. Her
hyggede vi os, når vejret var godt, og hvis vi kunne
holde myggene fra livet, hvilket kunne være
svært.
Da det blev Sankt Hans, var vi tilfældigvis på
Søndre Strømfjord. Her blev vi alle inviteret ud til
Lake Ferguson for at se Sankt Hans-bålet. Der
blev sunget og danset og spist pølser m.m. Det
var folk fra Hotellet, SAS og Grønlandsfly m. fl.,
der havde arrangeret denne festlige aften. Vi nød
28
at komme til SAB. De havde en god ”Airmens
Mess Hall” med grønsager og mælk, en NCO
Club og en BX, hvor man kunne købe næsten alt
(en spændende butik), samt et mejeri, der fremstillede
alle tiders mælk og kakaomælk. Det fik vi
ikke noget af på Narsarsuaq. Man kunne heller
ikke købe øl på Narsarsuaq, kun lyst øl. Derfor
var man berettiget til at modtage en flaske skarp
spiritus og en flaske blød, som så skulle holde en
hel måned. Det var ikke tilladt at indføre noget fra
Søndre Strømfjord.
I juli måned fløj vi 86:40 timer. Ud over at flyve
post og passagerer mellem en række forskellige
destinationer fløj vi også sprøjteflyvninger. Dette
foregik på følgende måde: Vi fløj til Grønnedal og
gik på rampen, hvor vi fik 2-3 stk. 200 liters tromler
om bord, hvorefter vi fløj tilbage til Narsarsuaq
for at montere en spredebom under halen ved
halelemmen; den blev forbundet med en håndpumpe.
Så af sted igen til Grønnedal, hvor vi
sprøjtede for myg over beboelsesområdet samt
lejren og havnen. Det var ikke altid, at vi kunne få
det hele ud af tromlerne, og så var det bare tilbage
til Narsarssuaq, hvor det på uforklarlig måde
lykkedes at få det sidste pumpet ud over
”Landsbyen”, hvor vores officerer boede med familien
samt Iscentralens familier.
En søndag blev der arrangeret et besøg ovre i
Kagssiarssuk med en kutter fra havnen. Basebesætningen
og den flyvende besætning var blevet
inviteret over til gudstjeneste, og bagefter skulle vi
spille fodbold mod det lokale hold. Vi kom godt
derover og erfarede, at kateketen Mosfeldt ikke
var i bygden; han var taget til Julianehåb, og det
var fodboldholdet for resten også. Så vi kom ikke
i kirke og fik heller ikke spillet fodbold, men så gik
vi på opdagelse i området. Der var nok at se; der
er jo ruinerne efter Erik den Rødes boplads og en
skøn natur. Nogen blev inviteret ind på ulkesuppe;
det så og lugtede ikke særligt rart. Det gik
bedre med deres imijak, en lokalt fremstillet
snaps, meget ram og stærk.
Vi udførte også fiskeri-inspektioner langs den
grønlandske vestkyst. Det var skik og brug for
bl.a. portugisiske og andre landes fartøjer at drive
fiskeri i det forbudte område inden for den sømilsgrænse,
der var gældende dengang. Det var
praksis at sætte en masse små både i vandet,
hvorefter moderskibet - ofte et stort træskib med 4
-5 master - kunne gemme sig i en fjord eller ligge
langt uden for fiskerigrænsen. Vi så engang en
masse små både med kun én mand i hver; de sad
og fiskede med snøre og stænger, og det blev
mig fortalt, at de først kom om bord, når det var
mørkt, eller når de havde hele båden fyldt med
fisk. De var blevet hyret eller tvunget om bord nede
i de spanske og portugisiske havne, hvor de
var blevet fundet sovende efter en soldetur. Når
så moderskibet var fuldt lastet og skulle hjemover,