60 år i arbejde for Flyvevåbnet - Flyvevåbnets Historiske Samling

vogn ved Gedhus trinbræt. Vi var flere, der stod
ud; andre var allerede kommet med toget nordfra,
og flokken var vel efterhånden på en 50-60 stykker.
Der var ingen forventning om at træffe et
kendt ansigt i flokken, men pludselig dukkede en
gammel ungdomsskolekammerat, Per Kjærgaard
”Brando” Larsen op. Inden dagen var gået, var
han blevet til 365 788. Det var en smule opmuntrende
dog at kende én blandt de mange. At han
blev kaldt Brando, skyldtes hans flotte sorte hår,
redt i tidens mode i ”anderumpe” At han havde
søgt samme speciale som mig, nemlig som vejrobservatør,
betød, at vi igen skulle tilbringe seks
måneder sammen under uddannelse. Denne
gang var de pædagogiske principper dog noget
anderledes end på Galtrup-Øster Jølby Efterskole
på Mors.
Af en grund, jeg aldrig fandt ud af, så blev nogle
af matheleverne kaldt ved deres hjembys navne.
Jeg måtte leve med at blive kaldt Tarm, hvad
altid vakte stor moro. 773, en lang lidt feminin fyr
hed aldrig andet end Frederikshavn, medens 782
måtte finde sig i at hedde Hedehusene. Garderhusarerne
har
denne navneskik,
men dér
er den gennemført
og
ikke kun anvendt
på enkeltpersoner.
Ved 11tiden
blev vi
hentet af et
par sergenter
fra FORSK
MHSK. De
talte næsten
helt almindeligt
til os - i
begyndelsen.
Det skulle
ændre sig radikalt
i løbet af ganske få timer.
Allerede inden vi kom indenfor hegnet, havde
vi fået lært, at der var noget, der hed at stille op
på tre geledder. Det var en opstilling, som vi til
slut mestrede til fuldkommenhed. I noget, der lignede
trit, gik vi ind gennem lågen til FORSK
MHSK. År senere blev bygningerne taget i brug
som hovedkvarter for BALTAP, en organisation,
der end ikke var tænkt på i 1958. BALTAP blev
nedlagt efter Berlinmurens fald, og bygningerne
anvendes i dag af stabene ved Air Control Wing
og Combat Support Wing.
Gruppeførerne for 2. Deling var oversergent A.
Sørensen og sergent H. Thomsen. Sørensen, der
i det civile liv var møbelhandler i Randers, var født
med et godt humør og et glimt i øjet. Han havde
16
svært ved at leve op til den barske tone, der ellers
syntes at herske ved FORSK MHSK. Han var med
til at gøre oplevelserne i de tre kommende måneder
til at leve med. Thomsen var "humanisten"
blandt befalingsmændene ved FORSK MHSK.
Han var en høj ranglet fyr, der altid gik en smule
foroverbøjet og næsten altid med hænderne på
ryggen. Han havde nogle meget store ører og var
af naturen blevet forsynet med et venligt ansigt.
Han syntes at have svært ved at være barsk. Vi
kommer tilbage til resten af forskolens befalingsmænd
senere. 2. Deling blev også benævnt
”specialisterne”, det vil sige folk, der senere skulle
være vejrobservatører, fixer- eller signaloperatører.
1. Deling bestod af teknikere, fortrinsvis flymekanikere.
Vi nåede, på tre usammenhængende geledder,
ned til FORSK MHSK. Vi fik tildelt seng og
skab og fik så den første undervisning i, hvordan
man klippede papstrimler ud til at lægge i skjorter
og undertøj, for det skulle nemlig ligge med ret
kant ud mod beskueren. Det samme skete med
sengeredning. De tre tæpper og to lagner skulle
redes og ikke
mindst vigtig
strammes,
således at
kanterne stod
skarpe, og en
mønt ville
hoppe, hvis
den blev sluppet
inde over
det opstrammede
tæppe.
En times
tid senere gik
turen over i
kostforplejningen,
hvor vi
for sidste
gang i mange
uger spiste i civil. Maden huskes ikke som nogen
speciel kulinarisk oplevelse, men man kunne leve
af den.
Iklædning
Efter middagen gik turen ud til munderingsdepotet,
hvor vi fik udleveret to kradsuldsuniformer,
uniform 1, der var udgangsuniformen, og uniform
to, en slidt daglig uniform, samt to sæt drejlstøj.
Hertil kom så støvler, remtøj, rygsæk, gamacher
og U-tasker, kaldet negerpatter, og så badetøfler,
undertøj, skjorter og meget andet grej. Det hele
røg sammen med stålhjælmen ned i en papirsæk.
Befalingsmændene havde nu lagt høflighedsfraserne
på hylden og var gået over til mere direkte
tiltale. Vi fandt meget hurtigt ud af, at man talte
ikke med, men til mathelever. Befalingsmændene